Abstract. English. Dansk

Transkript

1 Abstract English We seek to examine which understandings and perspectives are prevalent in the debate on prostitution. We strive to depict the moral issues in prostitution as neutral as possible, although we do engage the field with a normative presupposition of an existing over homogenization towards a heterogeneous group. Thus, we have examined the historical elements of prostitution in a Danish context and gathered applicable research in the field of prostitution. Furthermore, we have conducted: A focus group interview consisting students of social science in Roskilde University; an interview with a clinic prostitute; as well as an analysis on a discussion forum in Eroguide.DK. Our theoretical framework to analyse these were Howard S. Beckers theory on outsiders, Margaretha Järvinen and Marie Heinskou s theoretical approaches to prostitution and finally intersectional thinking. Based on our analysis, we conclude three main points: There were genuine divergent experiences by the prostitutes between the different arenas; that our focus group labeled the prostitutes by stereotypical associations, in which the prostitutes also had experienced; and that the predominant debate on prostitution in the Danish society was primarily based on two inimical polarized approaches. Dansk I dette projekt søger vi at undersøge, hvilke forståelser og holdninger, der florerer i prostitutionsdebatten. Vi tilstræber at være neutrale i forhold til prostitutions moralske problematikker, men opererer med en normativ forforståelse af, at der forekom en uhensigtsmæssig overhomogisering af en heterogen gruppe. For at komme dette nærmere har vi undersøgt den historiske forståelse af prostitution og indsamlet relevant empiri på området. Endvidere har vi interviewet en fokusgruppe bestående af samfundsstuderende på Roskilde Universitet, foretaget et interview med en klinikprostitueret, samt inddraget en analyse af et debatforum på Eroguide.DK. Til dette har vi benyttet Howard S. Beckers teori om outsiders, Margaret Järvinen og Marie Heinskous tilgange til prostitution, samt intersektionalitetstænkning. Ud fra vores analyse kunne vi konkludere, tre hovedpointer: At der var særdeles divergerende erfaringer med at prostituere sig alt efter, hvilken arena de prostituerede tilhørte; at vores 1

2 fokusgruppe stereotypificerede og stemplede de prostituerede, der ligeledes oplevede at være stigmatiseret; samt at den herskende samfundsdebat er tendenserer til at være uhensigtsmæssigt polariseret. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 English... 1 Dansk... 1 Indholdsfortegnelse Introduktion Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Et socialkonstruktivistisk funderet projekt Kapitelgennemgang Delkonklusion Redegørelse Historisk Lovgivning og social indsats Den danske befolkning SFI Prostitution i Danmark Delkonklusion Teori Howard S. Becker Prostitution i mange facetter Intersektionalitetstænkning Delkonklusion Kvalitetssikring og empiriske overvejelser Kvalitativ empiri Kvantitativ empiri Delkonklusion Analyse Analysestrategi Analyse af fokusgruppen Analyse af Lene

4 5.4 Analyse af Eroguide.DK Sammenfattende analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste

5 1. Introduktion 1.1 Problemfelt Prostitution er unægteligt et særdeles omdiskuteret erhverv, hvor synet på salg af kvindekroppen afføder stærke holdninger, komplekse spørgsmål, men også vidt forskellige svar på, hvad man som samfund bør stille op. I 1999 vedtog Sverige en lov, der forbød sexkøb med udgangspunkt i, at prostitution var symptomatisk for et patriarkalsk samfund, der udøvede strukturel vold mod kvinder (8. marts-initiativet A, 2014). I 2000 vedtog Holland en lov, der muliggjorde bordeldrift med formålet at give de prostituerede større kontrol og forbedre deres trivsel (SIO nyheder, 2013). Danmark placerer sig med den nuværende lovgivning og sociale indsats i en ambivalent midterposition mellem anerkendelse og fordømmelse, hvilket også afspejles i den særdeles polariserede tone, der finder sted i samfundsdebatten (Heinskou, 2009: 57). Begge sider argumenterer for at ville de prostituerede det bedste, men med indiskutabelt divergerende målsætninger. I dette limbo opstår mange væsentlige spørgsmål om, hvordan vi ser samfundets ansvar og individets frihed: har kvinder egentlig ubetinget retten til at bestemme over egen krop? Kan samfundet tillade, at kvindens krop bliver vareliggjort? Hvor meget er det kvindens frie valg at prostituere sig, og hvor meget er det strukturelt determineret? Det bliver derfor interessant, hvilke forståelser og normer, formelle såvel som uformelle, eksisterer omkring kvinders krop og selvstændighed i grænselandet repræsenteret ved prostitution. I Danmark kan det argumenteres, at der har og måske til stadighed florerer et sammenspil af et patriarkalsk, funktionalistisk moralsk perspektiv overfor kritisk feministiske tilgange, hvorigennem de kvindelig prostituerede bliver offerliggjort. Sexkøbere har derimod en anonymitet, der gør, at de ikke oplever sociale eller juridiske konsekvenser ved transaktionen. Røde partier i Folketinget har overvejende traditionelt set stillet sig særdeles positive over for diverse forbud mod køb af sex, med begrundelsen, at det er tvivlsomt om det skulle være et frit valg at blive prostitueret. De henviser til, at der er fysiske og psykiske konsekvenser ved at sælge sex (KvindeRådet, 2011). Dette bakkes op af 8. marts-initiativet, der læner sig op af, at EUparlamentet i januar 2014 definerede prostitution som vold mod kvinder (8. marts-initiativet C, 2014). Ydermere opstiller de det som et socialt, såvel som et kønspolitisk spørgsmål, hvor de 5

6 mener, at det influerer ulighedsskabende på forholdet mellem kønnene og normer omkring krop og seksualitet. Derimod hersker der på den anden fløj en anderledes forståelse af problematikken. De mener, at staten bør afholde sig fra at moralisere igennem et sexkøbsforbud, og der lægges i højere grad vægt på den prostitueredes frie ret til at vælge erhvervet til. I forlængelse heraf ønskes flere rettigheder og anerkendelse af prostitution som et legitimt erhverv (Danner, 2011). Fælles for Folketingets partier er et ønsket om en stærk social indsats. Den halve lovgivning på området kan tilskrives som et forsøg på et kompromis mellem disse to parter: I Danmark har prostitution været afkriminaliseret siden 1999 (Socialstyrelsen A, 2014), det har betydet, at det siden da har været lovligt både at købe og sælge sex. Rufferi - altså at tjene på at sælge andres seksuelle ydelser - er dog ulovligt. På trods af at prostitution ikke er ulovligt, synes der at blive reproduceret et alment accepteret diskursivt billede af de prostituerede i en offerrolle, politisk såvel som i den generelle meningsdannelse (Heinskou, 2009: 56). Denne forståelse af prostituerede ses også i de offentlige tilbud, der kategoriserer prostitution som et socialt problem (Socialstyrelsen A, 2014). Endvidere, til trods for afkriminaliseringen, er de prostituerede stadigvæk afskåret fra blandt andet velfærdsgoder som A-kasse, de fleste fagforeninger, sygedagpenge, orlov og pension. Den moralske undertone, som er at spore i en paradoksal politisk og lovmæssig agenda, bliver bekræftet i en undersøgelse udarbejdet i et samarbejde mellem Epinion og Rådet for Socialt Udsatte (RSU). Undersøgelsen kortlægger, ud fra adspurgte danskere, danskernes holdning og erkendelser omkring prostitution. Her står det klart, at prostitution, bliver forbundet med penge, misbrug, kvinder og tvang (Epinion & RSU, 2013). Denne undersøgelse må igen pointeres at være udarbejdet af blandt andre Rådet for Socialt Udsatte, hvilket allerede dér bevidner en kategorisering af prostituerede som værende i en gråzone mellem et anerkendt og ulovligt erhverv. Prostitutionsdebatten synes ifølge Sexarbejdernes interesseorganisation, SIO, helt at overse det perspektiv, at kvinder har ret til egen krop og selvbestemmelse heraf, og at manglende rettigheder er udtryk for misforstået formynderi (SIO nyheder, 2013). Debatten står altså imellem, at prostitution kan forstås som andet end en offerposition og måske endda som udtryk for en stærk kvinde, der råder over egen krop, mod at det er udtryk for strukturel undertrykkelse og vold mod kvinder. Den nyligt opblomstrende debat omkring sugardating, hvor ressourcer fra privatsfæren udlægges til et kapitalistiske marked, bevæger sig i grænselandet til prostitution og bevidner om en seksuel lyst og selvbestemmelse hos kvinderne, 6

7 på trods af, at den forekommer på baggrund af en materiel transaktion (Information, 2014). Betoningen af lyst og valg inden for fænomenet sugardating, synes overset i den herskende debat om prostitution, men er måske netop en øjenåbner og et middel til at få diskuteret den ellers så fastlåste idé om den prostituerede som udelukkende et offer uden nogen forbundet kvindelig seksuel lyst, selvstændighed eller frihed - eller at denne form for prostitution i hvert fald også kan forekomme. En kritik kan lyde, at den danske prostitutionsdebat kan siges at have været med til at konstruere, reproducere og portrættere mænd og kvinder i simplificerede og unuancerede stereotypiske karakterer. Der synes ydermere en blindhed overfor den diskursive homogenisering af gruppen fra alle sider i samfundsdebatten, hvor der bliver opstillet frit valgt og lyst / tvang og undertrykkelses dikotomier. Det er med udgangspunkt i ovenstående tematikker, at vi ønsker at undersøge, hvorledes sådanne opfattelser, fordomme og stigmatiseringer opstår, og videre ud fra hvilke rationaler de legitimeres gennem. Vi vil med denne opgave således bevæge os ind i en analyse, af de forståelser, som eksisterer omkring prostitution og de prostituerede, samt hvilke forskellige argumenter som bruges til at forsvare og legitimere disse forestillinger. Således lyder vores problemformulering, som følgende: 1.2 Problemformulering Hvad er fokusgruppens forståelse af prostitution, og hvorledes legitimerer de denne forståelse? Hvilke konsekvenser får disse forståelser og normer, som fokusgruppen opstiller, for de prostituerede og samfundet? Refleksioner om positionering og forforståelse Som allerede afdækket er prostitution et særdeles polemiseret emne, hvor der er en sand pluralisme af argumenter for og imod det moralsk forkastelige ved prostitution. Vores ambition er at udforske en eventuel stempling, ved at afdække, hvorledes selve debatten og dens florerende holdninger i sig selv kommer til udtryk i vores empiri og indvirker stigmatiserende på de prostituerede. Vi er klart opmærksomme på, at det er overordentligt udfordrende at forholde sig til emnet uden at positionere sig til spørgsmålet om, hvorvidt prostitution er korrekt eller forkert, da feltet er så ekstremt politiseret. I stedet var vores interesse dog, at fremstille et billede af, 7

8 hvordan vores fokusgruppe anskuede prostitution, og hvilke potentielle konsekvenser det kunne medføre ved stigmatisering. For at udforske konsekvenserne nærmere, vil vi med udgangspunkt i vores indsamlede empiri, undersøge hvorledes den klinikprostituerede Lene, og vores interaktion med brugerne og glædespigerne på debatforummet Eroguide.DK, forstår både prostitution som koncept, samt deres egen position i samfundet. Vi er opmærksomme på, at det kan være problematisk, da de til gengængelige informationer ofte er værdiladet. Derfor har vi inddraget teorier, interviews og undersøgelser af prostitution for at afdække, hvorledes sympatier og undersøgelser spiller sammen og skaber en konstrueret virkelighed. Vi søger ikke at tage normativt stilling til de moralske aspekter af prostitutionsdebatten, men blot at problematisere polarisering. En normativ tilstræbelse har dog gået på at søge at afdække mulighederne for en mere nuanceret debat, og gennem et intersektionalitetsperspektiv skabe fokus på heterogeniteten indenfor kategorien. Vi finder det problematisk, at de prostituerede hovedsageligt skæres over én kam og plæderer for, at der er forskellige arenaer og erfaringsgrundlag, samt forskellige grader af pres for at indgå i dette felt. Da vi tidligt i processen erkendte, at prostitutionsdebatten, var et felt stærkt præget af på forhånd etablerede ideer om, hvad prostitution indebærer, besluttede vi, at tilstræbe os en selvrefleksion over egne overvejelser. Vi opdagede, at vi selv også bar rundt på en masse fordomme, og som forskere har vi metodisk igennem projektets faser diskuteret vores forforståelser og vores før-teoretiske fordomme. Vores intention blev dermed, at vi var bevidste om disse, og kunne tøjle dem i vores interaktion med feltet. For lige så vigtigt, som det har været for os at vedkende os vores fordomme, lige så vigtigt har det været for os, at de ikke uhensigtsmæssig hæmmer argumentationen og validiteten af vores undersøgelse. Således begyndte en længere erkendelsesrejse, der ville følge os igennem projektet. 1.3 Afgrænsning Prostitution og hertil relaterede problematikker er som benævnt et særdeles omfattende fænomen. I vores analyse har vi gjort os nogle nødvendige afgrænsninger af hensyn til henholdsvis ressourcemæssige begrænsninger, samt for at have et skarpere fokus på stigmatiseringsproblematikken. Tidsmæssigt ligger vores hovedfokus på forholdene for de prostituerede ved dags dato, men med et politisk, juridisk og historisk tilbageblik til midten af 1800-tallet. Dette har vi fundet 8

9 relevant for perspektivering, og fordi normer og moralpolitik fra tidligere tider til stadighed influerer i den samtidige debat. Vi har valgt at fokusere på den kvindelige prostituerede, dels fordi majoriteten af prostituerede er kvindelige, men også grundet inddragelse af teori, der problematiserer prostitutions med et underforstået kønsproblematisk blik. Her gælder, at forståelsen af prostitution bygger på tanken om den kvindelige prostituerede, samt at mandlige prostituerede er anderledes påvirket af samfundets seksualmoral. Det må forstås ud fra begrebsdefinitionen og inddragelsen af undersøgelsen: Prostitution i Danmark - en kortlægning udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI), at vi har en bred forståelse af den prostituerede, men analysens udgangspunkt bliver danske klinikprostituerede, da vores interview er med en klinikprostitueret. Yderligere refleksioner omkring udvælgelse af informanter i prostitution- og fokusgruppeinterviews vil blive uddybet i kapitlet Kvalitetssikring og empiriske overvejelser. Videre afgrænser vi os til det danske samfund, fordi der opstår afgørende kulturelle forskelligheder på tværs af landegrænser, samt et tidsmæssigt perspektiv. Ydermere ligger fokus på de danske prostituerede, samt en afgrænsning fra at se på traffickingsproblematikker. Dette er dels ønskværdig grundet mørketal på dette område grundet, dels at trafficking indgyder til undersøgelsen af juridiske og globale problematikker, der ikke er aktuelle for vores analyse. 1.4 Begrebsafklaring Prostitution For at undersøge et særdeles tabuiseret område som prostitution, er det nødvendigt at afgrænse definition af begrebet for at specificere vores fokus (SFI, 2011: 23). Vi har valgt at anvende begrebet prostitution, som vi finder mere neutralt end værdiladede begreber som eksempelvis sexarbejdere, ludere osv. Vi definerer prostitution ud fra SFIs beskrivelse, hvor prostitution defineres som:... en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser køber og sælger en seksuel ydelse mod betaling. (SFI, 2011: 23). Betalingen af en seksuel ydelse består i fleste tilfælde i form af kontanter, men betaling gennem materielle omsættelige modydelser er også beregnet med. At den seksuelle ydelse skal være omsættelig kan eksempelvis forstås som modtagning af narkotika som betaling, men ikke som at låne en sofa imod betaling (SFI, 2011: 9

10 24). For at det kan klassificeres som et prostitutionstilfælde, skal aftalen om betaling som hovedregel være på plads inden akten (SFI, 2011: 23). En seksuel ydelse skal, ifølge SFI, ikke kun forstås med penetration. Der er flere former for seksuelle akter, som bliver medregnet i statistikken omkring prostitution. Nogle eksempler kan være champagnepiger, hvor køberen kan drikke champagne af pigernes bryster og dominaers korporal afstraffelse. Grundet den brede definition af prostitution, oplevede SFI naturligvis, at flere af dem som de forstod som prostituerede ikke selv betragtede sig som prostituerede (SFI, 2011: 24-25). Prostitutionsarenaer Der er forskellige arenaer, de prostituerede kan agere i. SFI har skelnet mellem fem hovedarenaer, som vi også anvender til vores projekt for at danne et fyldestgørende overblik. SFI skelnede mellem klinikprostition, privat/diskret, udendørsprostitution (gadeprostitution), escortprostitution og barprostitution (SFI, 2011: 25). Klinikprostitution forekommer, da kunden opsøger den prostituerede et sted, som er indrettet til det samme. Privat/diskret prostitution minder om klinikprostitution, men her er et privat sted aftalt mellem parterne. Udendørsprostitution refereres til en kontakt på et offentligt sted typisk parker, gader, offentlige toiletter osv. Escortprostitution sker hyppigst gennem telefon eller internettet, hvor kunden modtager en escortpige hos sig selv. Til sidst benævnes barprostitution, hvor kontakten typisk forekommer i en stripbar eller lignende (ibid.). Erhverv I projektet vil vi hovedsageligt benytte ordet erhverv i forbindelse med prostitution. Det skal forstås med jf. til den danske ordbogs definition: beskæftigelse som man tjener penge ved eller modtager en anden ydelse for (Den Danske Ordbog, 2014). Stigmatisering/stempling Vi forstår stigmatisering i overensstemmelse med teoretikeren Howard S. Beckers (jf. teori kapitlet) forståelse af stempling. Stigmatisering forstås således som en negativ konsekvens af sociale interaktioner, der opstår ved at en person anslås som mindreværdene på baggrund af hendes/hans handlinger, karakteristika og egenskaber 10

11 Vi er opmærksomme på, at der kan opstå forskellige former for stigmatisering på forskellige niveauer, som eksempelvis institutionel, social og symbolsk. Vi har dog valgt at afgrænse os fra at gå i dybden med disse forskellige definitioner og betragter stigmatisering/stempling på et overordnet niveau. Sociale regler Begrebet sociale regel skal forstås ud fra Beckers forståelse af en uformel social regel. Uformelle sociale regler, skabes af sociale grupper, hvor et bestemt adfærdskodeks etableres og afgøre, hvad der er korrekt eller forkert at gøre (Becker, 1963: 2). Disse er typisk bygget løst op af traditioner og kulturelle værdier (ibid.). 1.5 Et socialkonstruktivistisk funderet projekt Projektets forståelse trækker på den videnskabsteoretiske retning socialkonstruktivismen. Vores problemformulering ønsker at undersøge det spændingsfelt, der eksisterer mellem de prostituerede og vores fokusgruppe repræsenteret ved samfundsstuderende. I relation til denne vidensrejse anlagde vi en socialkonstruktivistisk tilgang til vores forståelse af viden, videnskaben og virkeligheden. Projektet bygger nemlig ud fra en nysgerrighed om de etablerede konceptualiseringer i samfundet, og hvorledes disse kan forstås, dekonstrueres og udfordres. Således anlægger vi en socialkonstruktivistisk forståelse af, hvorledes sociale kategorier og fænomener udvikles. Vi forstår interaktion mellem befolkningen og den stigmatiserede gruppe, normer og forestillinger, som særligt udslagsgivende for, hvordan prostituerede opfattes, og ligeledes som afgørende for menneskers adfærd. Prostitution som konstruktion i et postmoderne perspektiv Med vores socialkonstruktivistiske udgangspunkt afviser vi epistemologisk og ontologisk, at der kan opnås objektiv viden om sociale fænomener og strukturer (Juul, 2012: 209). Vi afviser derved, at der eksisterer en objektiv virkelighed, men at sandheden om den oplevede virkelighed derimod er en vedvarende definitionskamp i konstant udvikling mellem mennesker, interesser og magtstrukturer. (Juul, 2012: 190) Det bliver dermed muligt at problematisere fænomenet prostitution, samt interessant at undersøge de eksisterende normer, forestillinger og rationaler, der legitimerer de dominerende sandhedsforståelser. En yderligere 11

12 postkonstruktivistisk tilgang kan afkode naturlige eller reificerings logikker, som kobles til prostitution. Postkonstruktivismen skaber grundlag for, at subjekter anskues diskursive, som ustabile konstruktioner (Lykke, 2008: 141) og kritiserer samtidig den dikotomi og ureflekterede brug af kategoriseringer, som er udgangspunkt for megen videnskab (Lykke, 2008: 140). Postkonstruktivismen yder også en kritik af de store metafortællinger, og har derimod fokus på de små kontekstspecifikke fortællinger, i overensstemmelse med, at disse kontekstuelle teorier undgår generelle og ekskluderende kategoriseringer og dermed sandsynlighed for en undertrykkende funktion (Lykke, 2008:142). Intet kan endeligt siges at være objektivt sandt og enhver fortolkning eller forståelse er en afspejling af de socialt konstruerede strukturer og sociale fænomener. Det får selvfølgelig en til at stille spørgsmålet: hvis intet kan bevises, hvordan vurderes traditioner og normer så kritisk? Det er her, at oplysning og vidensudveksling bliver essentiel for vores kritiske indgangsvinkel til feltet. Vores overbevisning er, at traditioner og fænomener er socialt-historisk og kontekstuelt forankret, hvilket tillader os at sætte kritisk spørgsmålstegn ved disse, og hvorvidt de kan vurderes som bevaringsværdige og i så fald, på hvilket grundlag eller hvorfor ikke? Denne samfundskritik hævder på ingen måde at være sand, men agiterer blot en kritik af de eksisterende idealer og værdier knyttet til prostitutions fænomen. I dette perspektiv er vi af den overbevisning, at det senmoderne menneske har et kritisk potentiale, (Juul, 2012: 197) der sætter os i stand til at vurdere de sociale fænomener, som vi skaber og er indlejret i. 1.6 Kapitelgennemgang I det følgende gennemgås indholdet af projektets kapitler. I kapitel 1, Indledning, præsenterede vi problemfeltet og problemformuleringen. Endvidere gjorde vi klart hvorledes vores problemformulering afgrænsede sig, samt klargjorde opgavens forståelse af essentielle begreber. Vi har også udfoldet vores videnskabsteoretiske tilgang, og hvorledes vi anskuer og forstår prostitution. I kapitel 2, Redegørelse, fremlægger vi først kort for udviklingen i prostitution siden det 18. århundrede og op til i dag. Dette leder videre til en præsentation af lovgivningen, samt den sociale indsats som er gældende i dag, Efterfølgende præsenteres essentielle tal og observationer lavet af henholdsvis SFI, Epinion og RSU. 12

13 I kapitel 3, Teori, udfolder vi opgavens teoretiske overvejelser og rationaler. Herefter gennemgås henholdsvis Howard S. Becker, Margaretha Järvinen (herunder 8. marts-initiativet), Marie Heinskou og Nina Lykke, som hovedteoretikere, der med vores fokus prostitution retter deres opmærksomhed herimod. I kapitel 4, Kvalitetssikring og empiriindsamling, fremlægger vi vores empiriske og metodiske overvejelser omkring vores indsamlede materiale, kvalitativt såvel som kvantitativt og selvproduceret såvel som sekundært empiri. I kapitel 5, Analyse, analyserer vi henholdsvis vores fokusgruppe, interview med Lene og debat fra forummet Eroguide.DK, ud fra de teoretiske rationaler projektets ramme er opbygget af. Afslutningsvis, forholder vi os til de samlede analysepointer, og hvorledes disse skaber et samspil og videre forståelse, imellem og ud fra de tidligere analyser. I kapitel 6, Diskussion, diskuterer vi de konsekvenser der er opstået i løbet af analysen, og undersøge de forskellige perspektiver der kan være herom. I kapitel 7, Konklusion, vil vi konkludere på de vigtigste pointer, der er opstået i løbet af vores undersøgelse, og afslutningsvist udarbejde en samlet konklusion, der samtidigt vil besvare vores problemformulering, som vores projektet har været styret af. 13

14 Figur 1 14

15 1.7 Delkonklusion Vi har fra start af projektet været yderst opmærksomme på udfordringen i at arbejde med et emne som prostitution, uden at positionere os til spørgsmålet om hvorvidt prostitution er rigtigt eller forkert. Vi har heraf bestræbt os på, ikke at beskæftige os med at moralisere i prostitutionsdebatten. Det er således vores ambition, at udforske om en eventuel stempling kommer til udtryk i vores empiri. Fra start af, har det været af betydning at vedkende os vores fordomme, med henblik på at arbejde konstruktivt med dem for at undgå uhensigtsmæssige faldgruber. For at opnå et fyldestgørende blik på vores problematik har vi afgrænset os til det danske samfund. Vi valgte ikke at arbejde med traffickingsproblematikker grundet de mørketal, der findes på dette område, samtidig med at det indgyder til undersøgelse af juridiske og globale problematikker, som ikke er vores fokus. For at arbejde nøgternt med vores opstillede problematik har vi derfor begrebsafklaret, hvordan vi anskuer kernebegreberne: prostitution, stempling og regler, samtidig med at vi er opmærksomme på de arenaer de prostituerede bevæger sig i. Vi har med udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk forståelse, fandt vi det interessant at undersøge de eksisterende normer, forestillinger og rationaler, som dominerende sandhedsforståelserne. 15

16 2. Redegørelse I dette kapitel vil vi først og fremmest starte med at beskrive den udvikling, der har været i håndteringen af prostitution i Danmark. Udviklingen, som vi beskriver, går fra midt 1800-tallet, frem til i dag, således at der fremføres et kontekstualiseret og historisk forankret perspektiv på den håndtering og det samfundsblik, som kan afkodes i dag. Efterfølgende vil det prostitutionsfelt, som vi ser i dag, blive uddybet. Vores fokus hér vil særligt være befolkningens forståelser og fordomme omkring prostitution og de prostituerede, sat i opposition til hvorledes prostitutionsfeltet reelt udtrykkes. Første del vil blive beskrevet ved hjælp af undersøgelsen Holdninger til socialt udsatte svar fra danskere udarbejdet af Epinion og RSU, oktober Vi ser denne del særligt vigtig i forhold til arbejdet med fordomme, stigmatisering og vores fokusgruppe. Derefter vil der, med SFIs rapport Prostitution i Danmark en kortlægning, blive redegjort for omfanget af prostitution i Danmark, hvilke årsager der ligger til grund for prostitutionsdebut og hvilke potentielle konsekvenser det kan medføre at være i branchen. 2.1 Historisk Prostitution har til alle tider været et særdeles omdiskuteret erhverv og i Danmark har dette givet sig til udtryk i omskiftelige love og stærke samfundsholdninger til det samme. Ifølge forfatter Nils Johan Ringdal skal prostitution ses som et fænomen, som er mest udbredt i evolutionære mellemfaser, som eksempelvis stærk befolkningstilvækst, urbanisering osv. (Jørgensen og Vindum, 2012). Derved foregår handel med seksuelle ydelser forskelligt afhængig af kulturen, lovgivning, tiden og økonomiske forhold (ibid.). Med det i mente, er det lettere at forstå, hvorfor prostitution eksempelvis i nordiske lande har en række fællestræk, men at den kommer anderledes til udtryk i eksempelvis Thailand, som i højere grad er præget af en sexturisme (ibid.). Hele den sociale forståelse af prostitution gennemgik nogle helt basale forandringer gennem de historiske faser, fra at være moralsk forkasteligt i Romerriget, til et nødvendigt onde i middelalderen, til en syndig gerning mod det hellige ægteskab under reformationen, til en darwinistisk tanke om prostitution som en medfødt tendens hos enkelte kvinder (ibid.). Vi vil overfladisk belyse prostitution i Danmark fra 1800-tallet frem til år 2000 for at give et mere overblik over politiske tanker, værdistrømninger og de lovbestemmelser, der er blevet foretaget for og imod prostitution. Dette giver også en mulighed for at gøres 16

17 opmærksomme på de historiske tilgange til prostitution, der stadig er gældende i samfundsdebatten i dag. I 1700 tallet blev udenomsægteskabelig sex set som syndigt og kønssygdomme som guds straf. I dette perspektiv blev den prostituerede set som en falden kvinde, der truede ægteskabet som institution og folkets heldbred, hvilket førte til skarp kontrol og afstraffelse af prostituerede (Københavns Bymuseum et al, 2008). I 1815 indførte kong Frederik VI et uofficielt politiregulativ, som betød at prostituerede månedligt skulle undersøges og afgive en forklaring om deres sundhedstilstand for at stoppe spredningen af kønssygdomme, som eksempelvis syfilis. Effekten blev den, at prostitution var nu lovliggjort (Jørgensen og Vindum, 2012). Selvom prostitution var lovliggjort, var der en tydelig arv fra reformationen til stede, hvor den religiøse moral og kvindesyn var dominerende. Det kunne bl.a. ses i 1840, hvor de prostituerede skulle skrives op til 'offentligt fruentimmer', hvor de kun kunne slettes fra protokollen, hvis de indgik ægteskab, eller kunne dokumentere, at de ville ophøre med prostitution. Den håndhævende magt, politiet, var særdeles involveret, og fra 1844 til 1863 skulle de prostituerede til ugentlig tilsyn af en politilæge, men fra 1863 blev tilsynet med de prostituerede ophævet med lov. Det varede dog ikke lang tid før en ny lovliggørelse om prostitution skulle træde i kraft. Fra 1866 blev der i Danmark indført en ny straffelov, hvormed prostitution blev ulovligt (ibid.). Loven var dog til stadighed særdeles tvedelt, fordi de prostituerede stadig havde mulighed til at udføre deres erhverv, hvis de indskrev sig som offentlige fruentimmere. Dette var således et tydeligt eksempel på at forholdet til prostitution stadig var ambivalent (ibid.). Formålet med loven havde et dualistisk sigte: dels skulle den beskytte samfundet fra kønssygdomme, dels mod det samfundsnedbrydende problem og moralske fordærv som de prostituerede udgjorde (Københavns Bymuseum et al., 2008). På trods af ambivalensen blev tilsynet skærpet, og fra 1877 havde politiet myndighed til at føre tilsyn over de prostitueredes bolig, færden på gaderne og bordellerne. Endvidere skulle de nu bære en genkendelig uniform, så de kunne spottes af politiet, således at de kunne udføre deres tilsyn uden større bestræbelser. Hermed fremgår det, at denne del af prostitutionens historie er præget af kontrol over de prostituerede (Jørgensen og Vindum 2012). Denne ambivalens i forhold til prostitution som erhverv kom sig også af en i samfundet herskende forestilling om, at dette tjente som en sikkerhedsventil for de naturlige drifter, der lå i samfundet. Heraf kan vi forstå, at prostitution ifølge én stærk stemme i debatten, tjente en nødvendig funktion. Allerede 17

18 dengang var dette postulat dog til voldsom debat, og fremtrædende kvinder hævdede den anke, at det var en uretfærdighed, at kvinder forventedes at kunne tæmme egen seksualitet, hvor manden var styret af drifterne (Københavns Bymuseum et al., 2008). Ydermere blev prostitution bekæmpet af Dansk Kvindesamfund, der gik til kamp for dydige ægtemænd og ægteskabets ukrænkelighed (Ibid.). Der var altså allerede i disse tider en sand pluralisme af moralske perspektiver og præsenterede problemstillinger. Dette afspejlede det fokus, der med sædelighedsfejden 1 kom omkring samfundets moral. I de første 7 år i 1900-tallet var der gennemført en hel del lovbestemmelser, som eksempelvis forbud mod bordeller, afskaffelsen af indskrivningen som offentlige fruentimmer og politiets tilsyn. Der blev med andre ord et mindre tilsyn med og en øget kriminalisering af prostitutionsvirksomheden (Jørgensen og Vindum, 2012). Straffen for brud af loven var fængsel, tvangs- eller tugthusarbejde. Lovgivningsmæssigt blev det mere og mere tydeligt, at for at mindske prostitution, skulle en kriminalisering af erhvervet iværksættes, men der var stadig en tvetydighed i lovgivningen, som viser prostitutionens følsomme og komplekse status i samfundet (ibid.). For i 1930 ændredes loven igen, således at prostitution kun var ulovligt som hovederhverv, men lovligt som bierhverv. I 1999 var den sidste ændring i lovgivningen af prostitution, hvormed prostitution blev afkriminaliseret. Hensigten var mere at beskytte den enkelte prostituerede end en accept af branchen, hvilket også er afspejlet af de sociale tilbud til de prostituerede (ibid.). 2.2 Lovgivning og social indsats Følgende information er skaffet fra socialstyrelsens egen hjemmeside og søger at give et klart billede af de aktuelle forhold omkring den danske lovgivning og social indsats på prostitutionsområdet. Til trods for at prostitution i dag er blevet afkriminaliseret i Danmark, opfattes det som et socialt problem og er ikke et anerkendt erhverv. Det betyder, at staten har mulighed for at regulere forholdene og reglerne omkring prostitution. Dette indbefatter sociale tilbud samt 1 sædelighedsfejden fandt sted i 1880 erne og omhandlede en særdeles polemisk debat omkring samfundets forhold til seksualitet og frigjorthed. Bl.a. gik debatten på menneskes naturlige seksuelle drifter og samfundets regulering af denne (Københavns Bymuseum et al., 2008) 18

19 lovgivning. Dog er den manglende anerkendelse af erhvervets legitimitet ensbetydende med, at man som prostitueret bl.a. ikke har mulighed for at blive medlem af en A-kasse. Den prostituerede er dog forpligtet til at registrere sig som selvstændig erhvervsdrivende hos SKAT, samt svare skat af hele dennes indkomst i forbindelse med prostitution. Ydermere er man som prostitueret forpligtet til at svare moms af indkomst skulle denne overskrive de kr. om året. Prostituerede fungerer som selvstændige, eftersom det ikke er lovligt at være ansat som prostitueret, da dette ville være rufferi. Dette defineres som at udnytte, drive virksomhed med eller være mellemmand for, at en anden prostituerer sig. Ydermere er det ulovligt at udleje værelse i hotel intentionelt for prostitutionsformål. Rufferi straffes ifølge straffelovens 233 med fængsel i op til 4 år, og op mod 6 år såfremt den prostituerede er under 18. Det er ifølge straffelovens 224 imod loven at købe sig til seksuelle ydelser af personer under 18 år, straffen herfor er 2 år (Socialstyrelsen B, 2014). Ifølge Serviceloven bliver prostituerede opfattet som socialt udsatte på linje med eksempelvis hjemløse og misbrugere. Derfor bliver de prostituerede omfanget af Servicelovens 10 vedrørende kommunernes generelle rådgivningsforpligtelse, om: at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp (ibid.). Kommunerne har en særlig opgave i at tilbyde hjælp til prostitutionsophør. Tilbuddene gælder for de prostituerede, der selv oplever deres erhverv som et socialt problem. Her er erfaringerne, at disse individer ofte har problematikker inde på livet, der rækker ud over det erhvervsmæssige (Socialstyrelsen B, 2014). Derfor skal den tilbudte rådgivning til den prostituerede indeholde en afklaring af den enkeltes personlige forhold og ressourcer og evt. behov for psykologbistand eller andre behandlingstilbud (ibid.). Ydermere er der mulighed for støtte til undersøgelsen af alternative indtægtsgrundlag (ibid.). Den aktuelle social indsats rettet mod prostituerede kaldes Exit prostitution. Metoden bag dette tilbud er et såkaldt Critical Time Intervention, CTI (Socialstyrelsen B, 2014). Denne metode er empirisk funderet og tager udgangspunkt i den prostitueredes egen opfattelse af behov for støtte. Den bygger på massiv social støtte fra de sociale myndigheder, kræver ikke kvalificering gennem krav om forandringsvillighed og er 100 % frivillig (ibid.). 19

20 Erfaringer herfra er, at prostituerede ofte modtager tilbud fra kommunen i forbindelse med andet end deres erhverv. Dette kunne være i forbindelse med misbrug, hjemløshed og ringe eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. To gange årligt besøges danske massageklinikker over hele Danmark af Socialstyrelsen, ydermere er der også telefonisk kontakt til en række prostituerede (Socialstyrelsen C, 2014). 2.3 Den danske befolkning I dette afsnit vil vi redegøre for den nyeste undersøgelse produceret af Epinion & RSU. For at undersøge, hvordan vores udvalgte fokusgruppe forstår prostitution, ser vi nærmere på den generelle holdning i Danmark med henblik på at give en øget empirisk forståelse af, hvordan befolkningen oplever fænomenet prostitution. Vi vægter dog den unge befolknings respons, da denne er forklarende for fokusgruppen. Et repræsentativt udsnit på danskere, blev bl.a. spurgt ind til, hvorfor nogle bliver socialt udsatte, hvem der bærer ansvaret for dette, m.m. (Epinion & RSU, 2013: 2). Under grupperingerne af socialt udsatte forekom prostitution, og informanterne blev da spurgt ind til deres holdninger til emnet. Indledningsvis blev de spurgt ind til de associationsord som de knyttede til prostitution. Her blev prostitution især forbundet med penge, misbrug, kvinder, tvang, menneskehandel m.m. (se figur 2 2 ). Figur 2 2 Desto større ordet er, desto flere gange har ordet optrådt. 20

21 Det fremstår således forholdsvis tydeligt, at prostitution i overvejende grad, bliver forbundet med negative associationer. Associationen med penge og kvinder er ikke nødvendigvis negativt værdiladet, men det er iøjnefaldende, at de overvejende positive associationsord som eksempelvis selvvalg og frivillig, er markant mindre. I undersøgelsen viser det sig, at de yngre informanter, i højere grad oplever følelser som dårlig samvittighed, frastødt og utryg i association med prostitution (se figur 3, ibid.: 44). Endvidere synes godt 39 % af den yngre gruppe, at det er trist, at samfundet ikke tilstrækkeligt kan hjælpe de prostituerede. Her ligger implicit, at informanterne har en forståelse af prostitution som noget negativt.. Figur 3 21

22 Hvordan den yngre målgruppe anskuer prostitution er interessant, fordi det til en vis grad forudsætter, at vores fokusgruppe har en overvejende kritisk tilgang til prostitution. Det er dog vigtigt at have for øje, at undersøgelsen ikke har taget højde for, hvad befolkningen egentlig forstår ved prostitutionsarenaer, hvorfor det er muligt at forestille sig forskellige følelser og holdninger til gadeprostitution, escortprostituerede osv. Den yngre målgruppe har en særdeles skeptisk forståelse af prostitution, og det forekommer også tydeligt, da de skal give et bud på, hvorfor prostituerede vælger at gå ind branchen. Hele 80 % af den yngre målgruppe valgte at pege på en finansiering af narkotika som årsag til indgangen til prostitution. Endvidere valgte 84 % at påpege, at det var grundet trafficking, mens 59 % også fremhævede, at de prostituerede har været misbrugt i deres barndom (se figur 4). Figur 4 Det er dog højst iøjnefaldende, at aldersgruppen, som er mere tilbøjelig over for at knytte positive aspekter til prostitution, også er den yngre målgruppe. Dette lader sig gøre grundet 22

23 multiple choice muligheder i svarkategorien, hvor de unge både i forhold til de negative og positive konsekvenser svarer i de ydere kategorier. Det skal dog forstås med visse forbehold, da de kun er relativt mere enige, og procentvist er det stadigt i den lavere ende. De tillægger altså de negative konsekvenser langt højere vægt end de positive. Denne ambivalens kan dog være en indikator på en befolkningsgruppe, som i overvejende grad stadig kan opfatte prostitution med nuancerede tanker. Det økonomiske aspekt synes også at være en dominerende faktor, som den yngre målgruppe hæfter sig meget op på. 2.4 SFI Prostitution i Danmark SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, igangsatte i 2010 en undersøgelse for at kortlægge omfanget af prostitution i Danmark, samt udforskede de prostitueredes forhold. Med udgangspunkt i SFIs undersøgelse, vil vi nu redegøre for omfanget af prostitution i Danmark, hvilke årsager der ligger til grund for prostitueredes debut og hvilke potentielle konsekvenser det kan medføre at være i branchen. Omfang af prostitution i Danmark: At vurdere omfanget af prostitution har vist sig at være problematisk, og de fleste estimater har også været varierende i det seneste årti. Rigspolitiet vurderede i 2006, at der var omtrent prostituerede på landsplan (Rigspolitiet, 2006: 3), mens værestedet Reden anslog, at der var flere end (Information, 2011). Reden er dog efterfølgende blevet kritiseret for deres optællingsmetoder, da flere hjemløse og stofmisbrugere, som ikke var prostituerede, var blevet inkluderet (ibid.). Ifølge SFI, er det en kompliceret affære, at vurdere og måle omfanget af prostitution, som den gængse fremgangsmåde ikke formår at rumme 3 (SFI, 2011: 65). Gennem en grundig undersøgelse, hvor de var nødsaget til at anvende flere alternative metoder, konkluderede SFI, at omfanget af prostituerede i Danmark var omkring 3200, hvilket er betydeligt færre end tidligere anslået. Ud fra undersøgelsen konkluderede SFI, at klinikprostitution var det mest udbredte, hvor de estimerede at antallet var (SFI 2011: 13). Antallet af udenlandske gadeprostituerede fastlagde de til 595, samt kvindelig escortprostituerede til 903 (ibid.). Aldersspredningen mellem de prostituerede synes ud fra 3 Den normale fremgangsmåde er at trække en tilfældig stikprøve af populationen og derefter interviewe dem. Se endvidere evt. bilag med vurdering af SFI indsamlingsmetode. 23

24 rapporten at være relativ stor, men det er værd at bemærke, at ca. en tredjedel var over 40 år, især koncentreret i escortbranchen (se figur 5). Endvidere, er det værd at bemærke, at det var relativ få, kun ca. 5-6 %, der starter helt unge (17-20 år). Figur 5 Hvilke faktorer, der kan føre til prostitutionsdebut: Ud fra undersøgelsen kan det konkluderes, at det finansielle aspekt har en betragtelig betydning for prostitutionsdebut, men dog ud fra forskellige motiver. Det kan være for at dække helt basale leveomkostninger, anvendes som betaling til familie i hjemlande, dække et misbrug osv. (SFI, 2011: 10). Selve introduktionen til prostitution forekommer med stor variation. Den opstår ved alt fra en introduktion gennem familie og bekendte, tilfældigt tilbudt penge af fremmede, til at kvinderne selv uden forudgående viden om området har opsøgt prostitutionsmiljøet (SFI, 2011: 166). Menneskehandel er en faktor, som hyppigt bliver benævnt i takt med prostitution (jf. Epinion), men SFI mødte kun vage indikationer fra få af de prostituerede på, at menneskehandel var årsagen, og kunne derfor ikke konkludere, i hvilken grad den forekommer (SFI, 2011: 150). Menneskehandel kan ikke udelukkes, men omfanget af menneskehandel er ikke muligt at estimere foreløbigt. Ud fra de kvantitative og kvalitative undersøgelser fremhæver kvindelige klinikprostituerede, at det i fleste tilfælde har været gennem eksempelvis en bekendt eller et 24

25 familiemedlem, at de startede, hvor de så senere hen selv startede med at rekruttere (SFI, 2011: ). Ud fra det kvantitative materiale viste det sig, at økonomien havde den afgørende rolle i påbegyndelsen. Hele 85 % angav grundlaget for påbegyndelsen skyldtes økonomiske incitamenter (Se figur 6). Som set i figur 6 er der en stor varians i forbindelse med de forskellige arenaer. Det kan eksempelvis ses, at 54 % af gadeprostituerede prostituerer sig, for at finansiere deres misbrug (SFI, 2011: 169) Opsigtsvækkende er det også, at 67 % af kvindelige escortprostituerede og 51 % af de kvindelige klinikprostituerede påpeger en seksuel nysgerrighed som en af de vigtigste grunde til påbegyndelsen. Det er opsynsvækkende, at ingen af de gadeprostituerede, har sat kryds her, hvorfor der således synes stor forskel mellem disse arenaer (SFI, 2011: 17). Figur 6 (SFI, 2011: 168) En af SFIs hypoteser for prostitutionsdebut var, at springet fra at have flere sexpartnere og one night stands til at tage penge for sex, ikke var langt. Denne hypotese argumenterer SFI 25

26 for at være bekræftet af det kvantitative materiale, hvorfor eksempelvis 46 % af kvindelige escortprostituerede angiver, at de startede at sælge sex, fordi at de allerede havde sex med flere partnere. Dette forekom dog i mindre grad hos klinikprostituterede og gadeprostituerede, hvor det henholdsvist var 17 % og 3 % (SFI, 2011: 294). Ud fra den eksisterende litteratur omkring prostitution fastslår SFI, at overgreb el. lign. i barndommen ofte har en direkte forbindelse med, hvorfor de kvindelige prostituerede starter. Disse teorier har SFI også genfundet under undersøgelsen, men understreger, at de også er stødt på tidligere og nuværende prostituerede, som ikke har oplevet overgreb i barndommen (SFI, 2011: 173). Det er, ifølge SFI, svært at konkludere, at de prostitueredes barndom har en direkte korrelation med deres valg af at blive prostitueret 4 (SFI, 2011: 175). Konsekvenser som følge af prostitution: I den eksisterende litteratur om prostitution er der flere indikatorer på jævnlige voldsepisoder og overskridelser af de prostitueredes grænser, hvorfor de oplever psykiske problemer som konsekvens af dette (SFI, 2011: 296). Ud fra undersøgelsen SFI foretog, viser gennemsnittet, at ca. 82 % ikke oplevede voldsepisoder i 2010, men den gennemsnitlige statistik er dog ikke dækkende for de forskellige arenaer. Kun 3 % af klinikprostituerede havde oplevet vold, mens at det var 33 % af kvindelig escortprostituerede og helt op til 41 % af de gadeprostituerede (SFI, 2011: ). Videre havde 11 % af klinikprostituerede og 12 % af kvindelig escortprostituerede oplevet overskridelse af grænser, mens tallet for gadeprostituerede var helt oppe på 57 % 5 (SFI, 2011: 297). Det forekommer således tydeligt, at voldsepisoder og overskridelser af grænser varierer meget ud fra hvilken arena, der undersøges. Ud fra de kvantitativ indsamlede data som SFI foretog, var der også spurgt ind til symptomer om koncentrationsbesvær og depression, hvilke kunne relateres til psykiske problemer. Det mest iøjefaldende er variationen mellem arenaerne, hvorfor gadeprostituerede (75 %) i højere grad oplever symptomer, i forhold til klinikprostituerede (11 % og 33 %) og kvindelig escortprostituerede (19 % og 18 %) (SFI, 2011: 300). Det er dog vigtigt at have for øje, 4 De understreger dog, at de ikke har nogen kvantitativ data at bygge det op på, men baserer det ud fra flere kvalitative interviews (SFI 2011: ) 5 71 % af gadeprostituerede oplever risikoen for vold som høj eller meget høj 26

27 at det ikke nødvendigvis er grundet de seksuelle oplevelser, at gadeprostituerede i højere grad oplever symptomerne, da de i flere tilfælde også har et misbrugsproblem som ud fra tidligere forskning kan kædes med psykiske problemer 6 (SFI, 2011: 300). Stigmatisering 7 er en hyppig tematik i den eksisterende litteratur om prostitution (SFI, 2011: 32). Ud fra undersøgelsen oplever flertallet af de prostituerede på tværs af arenaerne også en stigmatisering på flere forskellige niveauer (SFI, 2011: 297). Ifølge SFI beretter de prostituerede, at stigmatiseringen forekommer på alle niveauer i samfundet: I lovgivningen, den offentlige institutionelle behandling og håndering af prostituerede, i sociale relationer med nærværende, samt mediernes unuanceret fremstilling af prostitution (SFI, 2011: 297). Herved er en af konsekvenserne for prostitution fordømmelse af vennerne, frygt for tab af forældremyndighed, at børnene vil slå hånden af dem og en frygt for at miste deres job (SFI, 2011:297). 2.5 Delkonklusion Den konstant ændrede lovgivning og moralisering over for de prostituerede afspejler en stærk ambivalens og dominans af polariserede interessegrupper. Den nuværende lovgivning og social indsats på området kan afspejle en til stadig uafklarethed omkring de prostitueredes position i samfundet. De er som udgangspunkt i systemets italesættelse forstået som socialt udsatte og som havende behov for praktisk, såvel som social hjælp til et liv uden prostitution. Videre blev det også fremstillet hvorledes, at befolkningen i særdeleshed associerer prostitution med penge, kvinder, misbrug og tvang. Det fremgik, at den yngre målgruppe i høj grad tilknyttede prostitution med negative associationer, hvorfor de kan betragtes som særlig skeptiske for de prostitueredes motiver og forhold. Samtidigt, var de unge dog også de som relativt set tillagde de positive associationer stærkest værdi, der var altså en vis ambivalens i denne aldersgruppe. Afslutningsvis angiver undersøgelser, at der er mellem 3200 og 6000 prostituerede i Danmark. Dette afspejler, at det er et svært målbart miljø, hvor især udsatte grupper som 6 Statistikken over disse symptomer skal dog tages med forbehold, da det ikke er en stillet diagnose 7 : Hermed skal SFIs forståelse af en stigmatiseret person forstås ud fra Erving Goffmans definition, som et menneske, som i andre menneskers bevidsthed er blevet reduceret fra et almindeligt til et mindreværdigt individ (SFI, 2011: 32) 27

28 handlede kvinder er svære at få valide undersøgelser ud af. Motivationen til at starte i prostitution, oplevelser af vold og psykiske konsekvenser, er særdeles betonet af, hvilken arena de prostituerede tilhører. 28

29 3. Teori I dette teoretiske kapitel udfoldes den teori som projektet gør brug af. Med henholdsvis Howard S. Becker, Margaretha Järvinen og Marie Heinskou som hovedteoretikere retter vi vores blik mod prostitutionsfeltet for at undersøge dimensionerne i den stigmatisering, som potentielt kan argumenteres at ligge herindenfor. Først udfoldes Howard S. Beckers interaktionistiske tilgang med fokus på begreberne stempling, neutraliseringsteknikker og afvigere. Det giver nogle analytiske redskaber i forhold til at forstå den proces og interaktion eller manglen på samme - som eksisterer mellem vores fokusgruppe internt, og i forhold til de prostituerede. Efterfølgende vil, i overensstemmelse med Margaretha Järvinen, blive identificeret to måder at anskue prostitution på: funktionalisme og feminisme. Herindenfor, under feminisme, vil der blive redegjort for Marie Bruvik Heinskous nyere feministiske udgangspunkt. Til sidst redegøres for intersektionalitetstænkningen, eftersom dennes perspektiver kan bidrage til vores analytiske forståelse af prostitutionsfeltet og stigmatisering. Førend de dybere teoretiske redegørelser udfoldes, indledes et metodisk overvejende afsnit omkring teoriernes relevans og deres anvendelse i undersøgelsen. 3.1 Howard S. Becker Introduktion Howard S. Becker skabte med bogen Outsiders (1963) et nyt fokus i den sociologiske teori (Järvinen, 2005: 9). Margaretha Järvinen beskriver endda bogen som en klassiker, som var startskuddet til en ny tradition: Stemplingsteorien. Bogen fik ifølge Järvinen hurtigt en stor indflydelse, da den ikke kun bidrog ny viden til forskningsverdenen, men kom til at præge den samfundsmæssige forståelse af sociale afvigelser (Järvinen, 2005: 9). I følgende afsnit vil vi redegøre for de relevante træk i Beckers teori: Hvad er en Outsider, hvordan sociale regler etableres, hvorledes sociale afvigere typisk reagerer på disse, samt hvilke konsekvenser stemplingen af afvigere kan medføre. 29