Landboforhold i Sydthy III Af OLAF NØRGAARD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landboforhold i Sydthy 1870-1900. III Af OLAF NØRGAARD"

Transkript

1 Landboforhold i Sydthy III Af OLAF NØRGAARD Heste. PAA GRIM-NØRGAARD har der sikkert aldrig været anvendt anden Trækkraft end Heste. Dels eksisterer der ingen Tradition om Anvendelse af Trækstude, dels har det ikke været muligt i Arkivalier at finde nogen som helst Oplysning om Trækstude eller Seletøj til disse. Anvendelsen af Trækstude var iøvrigt velkendt paa andre Gaarde i Sognet og i Nabosognene. Man havde i hele Perioden altid tre voksne Heste, den ene var en Følhoppe. Det var langtfra hvert Aar, den var med Føl; hvis den folede, skete det i Reglen omkring Midten af Juni. Naar Føllet var blevet et Par Aar gammelt og var i Stand til at tage sin Tørn i Marken, som de øvrige Heste, blev en af dem solgt. Om Vinteren stod Hestene bundet med brede flettede Grimer af Hamp eller med Lædergrimer, Grimeskaftet var Hampereb eller Jernlænke. Om Sommeren, naar Hestene var tøjret paa Marken, havde de Klaptræ paa af den velkendte Type bestaaende af to Stykker Træ, et ved hver Side af Mulen, forbunden over og under Mulen og over Nakken med Hampereb. Seletøjet var som Nutidens, dog var der i de ældste Sæt Seletøj ingen Forbindelse mellem Bringestykket og det Halsstykke som Koblerne gøres fast i. Kun to af Hestene var skoede, den tredie kom aldrig paa Landevejen. Staldfodringen begyndte først i Oktober, samtidig med Efteraarspløjningen. Til at begynde med fik Hestene Kjærrehakkelse, skaaret af sidstkjærre Havre, man skar i Reglen til en Dage ad Gangen, kun til Jul skar man til en hel Uge. Hakkelsen blev straks baaret ind i Hakkelsebingen i Hestestalden, til Fodringen anvendtes en lille rektangulær Trækasse, æ Ha kelska:s, der vel har haft en Størrelse paa 40x25 cm og en Dybde paa ca. 15 cm. Naar Efteraarspløjningen var til Ende, vankede der ikke længere ren Kjærrehakkelse, man tog da ved Hakkelseskæringen hver tredie eller hver fjerde Neg af det tærskede Korn. Fra omkring Begyndelsen af Marts brugte man kun Halm til Hakkelse, og blandede saa lidt Korn i. Kornet havde man i et lille Rum i Hakkelsebingen, anbragt som en Læddik i en Kiste, herfra tog man lidt Korn med Haanden. Grutning brugtes aldrig til Hestene. Under Foraarsarbejdet, i æ Drøwt, begyndte Fodringen et Par Timer, før Hestene blev taget ud, der blev i disse to Timer givet 4 Gifter, i Middagspavsen blev der givet 4 Gifter, om Aftenen 2-3 Gifter, desuden blev der, lige før Karlen gik i Seng, samtidig med, at Hestene blev strøet og vandet for Natten, givet en 2-3 Gifter i Krybben, at give denne sidste Omgang Foder kaldtes at kvælde Hestene. I æ Drøwt fik hver Hest desuden regelmæssigt 2 Pund Rugbrød daglig, dette blev givet Kl. 9 og Kl. 17, naar Karlen spiste og holdt Hvil uden at spænde Hestene fra. Under Efteraarspløjningen blev Hestene fodret nogenlunde paa samme Maade, men der vankede da ingen Rugbrød, og der var jo ogsaa i denne Tid kun to Arbejdsperioder, nemlig en om Formiddagen og en om Eftermiddagen. Om Vinteren begyndte man at fodre Hestene samtidig med, at man begyndte Malkningen og Kreaturfodringen, desuden gav man dem et Gift, naar man gik igennem Stalden paa Vej til og fra et Maaltid. Om Vinteren gav man undertiden Hestene Gu lerødder, men aldrig Roer, Kartofler, Lyng. I Baasene blev der kun strøet med Halm, aldrig med Græstørv eller Lyng. Fra Oktober blev Hestene striglet en Gang daglig, Striglerne var forfærdiget af Smeden i Gjettrup, de var lavet efter samme Princip som de Strigler, der kan købes nu, nemlig flere Rækker Kamme med korte Tænder anbragt paa et Stativ. Hestene blev staldfodret, til Foraarsarbejdet var forbi omkring Juni. Saa kom de paa Græs, og de kom med det samme til at ligge ude om Natten. Om Aftenen, Natten og i den tidlige Formiddag stod de paa Græs paa de flereaars Græsmarker, æ Bo:rer, ved 10-Tiden blev de flyttet ned paa Engstrækningerne i Gykkjær eller Brejkjær, og her stod de saa, til de midt paa Eftermiddagen blev flyttet tilbage til æ Bo:rer. Hvis der i denne Tid var Markarbejde, blev Hestene sat paa Græs i Middagspavsen; Kl. 9 og Kl. 17 naar Karlen spiste uden at spænde fra, tog han blot Hovedtøjet af Hestene og lod dem staa og gnave paa en Grøftekant. Om Sommeren blev Hestene vandet ved Dammen vest for Gaarden eller i en Lergrav, om Vinteren blev de vandet ved Truget i Vandbaasen; der blev altid vandet tre Gange daglig. Trespand brugtes for Harven, Enspand brugtes for Radrenseren, ellers brugtes altid Tospand saaledes f. Eks. altid til Stadskørsel i Fjedervognen. Det var ikke saa tit, at Gaardens egne Beboere kørte ud, det skete næsten kun, hvis hele Familien skulle til en større Fest i et andet Sogn, desuden ved det traditionelle Julebesøg hos Poul Nørgaards Søster og Svoger paa Aggerø. Alligevel blev Fjedervognen flittigt brugt, det var nemlig Skik, at de omboende Husmænd kunde henvende sig paa Gaarden, hvis de skulde have hentet Læge eller Jordemoder, ja ogsaa hvis de manglede Befordring til en Fest i et Nabosogn. Tidligere havde det været Skik, at Husbonden red, naar han skulde ud paa Besøg eller i andet Ærinde, men denne Skik var forsvundet før Poul Nørgaard havde aldrig brugt det, men hans Far, Peder Poulsen havde, hans Ridedragt eksisterede indtil for 35 Aar siden, men er nu forsvundet. Kreaturer. I 1880 havde Gaarden en Besætning paa 4 Køer og 16 Ungkreaturer, i Køer og 20 Ungkreaturer og i 1900 var Tallet steget til 8 Køer og 22 Ungkreaturer. En Tyr har der aldrig været, Køerne blev trukket hen til en Tyr paa en Nabogaard. Man beholdt alle Spædkalvene, det skete endog af og til, at der blev indkøbt Spædkalve fra Naboerne. Det ansaas for bedst, at Køerne var sillebærend, det vil sige, at de kælvede om Foraaret i April og Maj, kunde dette ikke opnaas tilstræbte man Kælvning i Oktober eller November, disse Køer kaldtes

2 tillebærend. Paa Grund af Kastning og Uregelmæssigheder ved Befrugtning fandt der dog Kælvning Sted Aaret rundt. De Køer, der kælvede i Oktober blev bundet ind, saa snart de havde kælvet, den øvrige Besætning blev altid bundet ind paa en bestemt Dato, nemlig 1. November. Kreaturerne stod i Stalden bundet ved Hampereb, det Stykke, der var bundet om Halsen kaldtes Owwerre b, fra dette Reb og ned til Legin den gik et kort Stykke Reb, der kaldtes Nejerre b. Kreaturerne blev Aaret rundt passet af Husbonden og Drengen. Om Vinteren begyndte Fodringen om Morgenen ved 8-Tiden, først fik alle Kreaturerne Halm, dernæst et Foder, der kunde bestaa enten af utærsket Rivelse, Kløverhø eller af daarligt, utærsket Blandsæd, eventuelt Avner. Dernæst blev Kreaturerne vandet, Husbonden og Drengen løsnede Dyrene, to ad Gangen og drev dem ind til Truget inde i Vandbaasen, her stod Gamle Peder Poulsen og trak Vand op. Hvis der ikke var tilstrækkeligt Vand i Brønden, hvad der ofte var Tilfældet, foregik Vandingen ved Dammen lige vest for Stalden. Efter Vandingen blev der givet Halm, og dermed var Formiddagsfodringen til Ende, i Reglen omkring Tiden. Eftermiddagsfodringen begyndte ved 15-Tiden, der blev givet det samme som om Formiddagen, men kun de Køer, der gav Mælk, blev vandet. Grutning blev givet til Fedekvæget og til de Køer, der gav Mælk, den blev givet om Formiddagen efter første Gift. Grutningen blev i mange Aar givet, blandet med Hakkelse, man mente, at ren Grutning var for kraftig en Kost; efterhaanden gik man dog over til at give ren Grutning, og nogle Aar før 1900 begyndte man at anvende Kraftfoder, Foderkagerne blev sønderdelt med en Hammer og en stor flad Kampesten. Da man i Firserne fik Roer, blev disse givet om Formiddagen efter det første Halmfoder. Helt op til 1900 var Roeavlen ikke større end, at Roerne var brugt op ved Nytaarstid. Mens Kreaturerne fortærede det første Halmfoder, blev der muget i Fæstald og Hestestald. I Begyndelsen af Perioden blev der kun muget den ene Gang, men omkring 1885 blev det almindeligt at muge to Gange i Fæstalden. Redskaberne var som de, der anvendes nu. Om Morgenen havde man altid en Lygte i Stalden under Arbejdet, men Fodringen om Eftermiddagen foregik principielt altid uden kunstig Belysning, i den mørke Tid omkring Jul kunde undertiden hele Eftermiddagsfodringen foregaa i Bælgmørke. Kreaturerne kom paa Græs omkring 10. Maj, lidt afhængig af hvor meget Græs, der var og hvor meget Foder, man havde. I Begyndelsen af Perioden blev Ungkreaturerne straks efter Udbindingen slaaet løse nogle Uger nede i Brejkjær, senere blev det Skik, at alle Kreaturer straks kom i Tøjr. Saalænge Ungkreaturerne gik løse, blev de gennet ind om Natten, naar de var kommet i Tøjr, stod de ude Døgnet rundt. Om Natten stod de paa Borerne, de blev flyttet første Gang Kl. 4, dernæst Kl. 8, og Kl. 10 blev de trukket til Vanding ved den nærmeste Dam eller Lergrav og derefter trukket ned og tøjret paa Engen i Brejkjær eller Gykkjær. Her blev de flyttet igen Kl. 14, og Kl. 16 blev de igen trukket til Vanding og derefter tøjret paa Borerne, hvor de blev flyttet Kl. 19 og Kl. 21. At flytte Kreaturerne for Natten kaldtes aa fløt te Næt ; ved denne Flytning gav Drengen sig god Tid til at se efter, om alt var i Orden, om Dyrene var rolige, om Tøjr og Grimer var i Orden. Køerne kom altid ind om Natten og de stod altid tøjret paa Borerne, det kunde dog ske, at de lige efter Høslæt kom ned paa de Engstrækninger, hvor der havde været Hø. De blev sat paa Græs om Morgenen Kl. 7, flyttet Kl. 8 og Kl. 9; Kl. 11 blev de trukket hjem i Stalden til Malkning, her stod de til Kl. 14; de blev flyttet igen om Eftermiddagen Kl. 15 og Kl. 17 og trukket hjem igen Kl. 18. Spædkalvene stod i Reglen tøjret paa Græsmarken lige ved Gaarden, de fik Mælk, som man bar hen i Marken. Hele dette System faldt sammen som et Korthus, naar det var Bissevejr. De summende Bremser fik selv den mest adstadige og sindige Ko til at springe saa adræt som et Raadyr og med en Vildskab, som intet Tøjr kunde modstaa. Over for denne Trussel var der kun eet at gøre: Saa snart det første Kreatur stak Halen i Vejret, blev hele Flokken skyndsomst trukket hjem i Stalden. Her stod saa hele Besætningen, ofte fra Kl. 9 til Kl. 18, utaalmodigt brølende, mens Temperaturen i den lave Stald, hvor intet Vindue kunde aabnes, efterhaanden nærmede sig Bageovnens. Naar alt Kornet var inde, d.v.s. omkring 1. Oktober, blev alle Kreaturer slaaet løse, og Drengen maatte nu til at fungere som Hyrdedreng. Efter lidt Kaadhed i Begyndelsen faldt Kreaturerne hurtigt til Ro, de holdt sig sammen i Flok og græssede Dagen lang, alt imens de sindigt og roligt trak rundt paa Marken. Naar Vejret var godt, havde Drengen kronede Dage, han sad med sin lange Pisk paa Toppen af en af Højene, hvorfra han kunde overskue store Dele af Marken. Om Aftenen blev hele Flokken gennet ind i Stalden og de Køer, der gav Mælk, blev ogsaa gennet ind om Middagen. 1. November blev hele Besætningen bundet ind. Det fortaltes, at man i tidligere Tid havde brugt at tøjre Kreaturerne ved et Reb om begge Horn. For at hindre dem i at rive sig løse, kunde man ved en ekstra Løkke lade Rebet gaa omkring det ene Øre, saaledes at Træk i Tøjret først overførtes til Øret. Dette var dog forlængst gaaet af Brug, og Kreaturerne var nu tøjret med Klaptræer, Kletere der var lavet næsten som Hestenes. I det venstre Klaptræ var boret et Hul, her var Tøjret sat igennem og fæstnet ved en Knude paa Indsiden, saaledes at det kunde dreje rundt og fungere som Legind. Paa Hestenes Klaptræer var dette Hul boret i den øverste Ende af Træet, paa Kreaturernes i den nederste. Paa Kreaturernes Klaptræer var Rebet over Mulen sommetider erstattet af en Jernkrampe, Kreatuder, der var vanskelige at styre eller slemme til at rive sig løse, fik Klaptræer paa, hvor de nederste Ender af Klaptræerne blev snøret sammen om Mulen ved Træk i Tøjret. Omkring 1885 begyndte man at anvende Grimer af Jernlænke, men kun til Kreaturerne, til Hestene er der brugt Klaptræ lige til vore Dage. Som Tøjr brugtes Hampereb eller Lyngtøjr, det sidste var dog ikke ret meget brugt, da det havde forskellige Ulemper. Det kunde ikke rinkes op og der kunde ikke slaas Knuder paa det, og det kunde ikke splejses. For at faa Lyngtøjret fastgjort til Grime eller Tøjrpæl, blev det snoet fast til et kort Stykke Hampereb. Nogle Dyr havde for Vane at æde Tøjret, for at modvirke dette brugte man til disse Dyr Tøjr, der var snoet tynd Staaltraad ind i. Tøjret var fæstet til Tøjrpælen ved en saakaldt Hælsom, det var et Stykke tyndt Hampereb af Kaliber omtrent som en

3 Tøjsnor eller Flagline, der var splejset sammen til en Ring af cm Længde. Tøjrpælene, æ Hæ:l huggede man selv, det var for det meste Aftægtsmanden Peder Poulsen, der tog sig af dette Arbejde. Tøjrpælene skulde helst være af Egetræ, Fyrretræ kunde bruges, men var lidet holdbart. Paa den ældste Type Tøjrpæle var der en 8-10 cm fra den tykke Ende lavet en cirkelrund, fingerdyb Fure, i denne Fure blev æ Hælsom sat fast med et dobbelt Halvstik og bundet til Tøjret med en Flagknob, disse Tøjrpæle blev ikke banket helt ned i Jorden, hvad der var over den omtalte Fure, ragede op. Paa den yngre Type Tøjrpæle blev der omkring den tykke Ende sat en Ring af Hælsomre b, denne Ende blev dernæst flosset noget op og banket ud til et Hovede. De blev fæstet til Tøjret paa samme Maade som de andre Tøjrpæle, og de blev banket langt ned i Jorden, at Hovedet var i Plan med Jordens Overflade. Køerne blev malket tre Gange daglig, dette Arbejde paahvilede udelukkende Husmoderen - efter 1884 Husbestyrerinden - og Pigen, det var meget sjældent, at man havde en Karl, der kunde malke. Malkning var i det hele udelukkende Kvindearbejde, Husbonden forstod ikke at malke, og Sønnerne fik ikke lært det. I de første Maaneder efter Kælvningen kunde en Ko give en 10 Potter Mælk daglig, noget mere om Sommeren end om Vinteren. I de første Aar efter 1870 blev al den frems tillede Ost og Smør anvendt hjemme paa Gaarden, snart steg dog Produktionen, saaledes at man af og til kunde sælge Smør til Købmanden, der solgte den videre til Kunder i Byen. En Tid havde man en lille Tønde, der blev fyldt med Smør, som man sendte til København til Videresalg der. I Løbet af Halvfemserne kom man til regelmæssigt at levere Sødmælk fra Gaarden til Smørproduktion paa Mejeri, en Tid til et privat Mejeri paa Gaarden Thaliasminde i Gundtoft, en Tid til et Mejeri i Vestervig. Andelsmejeriet i Gjettrup er først fra Tyrekalvene blev fedede, i Reglen beholdt man dem til de var 2 til 2½ Aar gamle, saa blev de solgt til Gaardmænd, der fedede dem videre. Det var Gaard manden Chr. Hove i Teglgaarden i Vestervig, Gaardejer Anders Smed i Nørgaard i Helligsø og Husbondens Svoger Peder Jensen paa Aggerø ved Mors. Henimod 1900 kom man op paa at kunne sælge omkring 8 Stude aarligt, Prisen var Kr. for en Stud. Svin. Indtil 1875 fedede man kun een Gris aarligt, det var Julegrisen. Man købte omkring 1. Maj en 5 Ugers Gris, den blev fodret godt med Grutning, Mælk og Køkkenaffald og naar den blev slagtet omkring Midten af December vejede den omkring 10 Lispund. Efterhaanden kom man til at fede en 2-3 Svin af denne Slags aarligt, den ene blev stadig slagtet som Julegris, de andre blev solgt til en privat Opkøber, der sendte dem levende til Hamborg, enten med Skib fra Doverodde eller, fra 1882, med Thybanen. Fra 1883 eller 1884 blev Svinene sendt til Slagtning paa forskellige Slagterier her i Landet og Størrelsen paa de leverede Svin blev gradvis mindre. I Løbet af Halvfemserne, efter Anlægget af Andelsslagteriet i Esbjerg, gik man over til Opfedning af Svin paa moderne Maner. Henimod 1900 blev der leveret vistnok 15 Svin aarligt. Man brugte stadig at indkøbe Smaagrisene hos Naboerne, en Griseso fik man først nogle Aar efter Mange Steder i Sognet og i Nabosognene brugte man at sætte Ring i Næsen paa Svinene, for at de ikke skulde rode Pikningen op. Denne Praksis brugtes ikke paa Grim- Nørgaard, og alligevel skete det aldrig, at Pikningen i Svinebøvlene blev rodet op. I gammel Tid var det iøvrigt sjældent, at man fik Lejlighed til at se Pikningen i Svinestaldene, der blev nemlig aldrig muget. Man strøede engang imellem med lidt Halm, Avner eller man kunde lægge en Græstørv ind; efterhaanden blev Stenpikningen dækket af et tykt, sammenhængende Lag. Først efter flere Maaneders Forløb, undertiden først naar Bøvlens Beboer var blevet slagtet, blev dette Lag fjernet. Da man kom til at fede flere Sv in op, kom man til at muge noget oftere, efterhaanden blev det almindeligt at muge to Gange ugentlig. Faar. Faarebestanden varierede meget i Aarets Løb, baade hvad angaar Sammensætning og Tal. Hvis man vilde vide, hvor stor en Mands Faarebestand var, spurgte man ikke blot om, hvor mange Faar han havde, man spurgte om hvor mange Faar, han havde te Winter, d.v.s., hvor mange Faar, der var i Slutningen af November, naar man var færdig med Efteraarsslagtningerne. Paa Grim- Nørgaard havde man 27 Faar til Vinter, nemlig 1 Vædder, 1 Vædderlam, 3 Bedelam, 3 Aalam, 3 1½ Aars Beder, 3 1½ Aars Faar og 13 gamle Faar. 1. November blev de 6 Lam lukket ind i Gimmerhuset, Vædderen og Vædderlammet stod allerede fra 1. Oktober bundet i Følbøwlen, de øvrige Faar gik hele Vinteren frit ud og ind af Faarestien, hvis Dør altid stod aaben. Faarenes eneste Næring gennem Vinteren var Enghø, der blev stoppet i den Høhække, der stod eller rettere hang i Faarestien, Vand blev stillet ind i en Spand. Der blev aldrig renset ud hos Faarene, i Løbet af Vinteren blev Gulvet derfor dækket af et mange Tommer tykt, fast Lag af Hø og Faaregødning. Sidst i April, lige før der skulde sættes Kartofler, kørte man en Vogn hen til Faarestiens Dør og læssede Gødningen direkte paa den og kørte den paa Kartoffelmarken. Fra Mortensdag til Nytaar kom Vædderen ind til Faarene hver Nat, Faarene begyndte følgelig at faa Lam omkring 10. April og var færdige hermed omkring 1. Juni. Omkring Midten af April blev Faarene sat i Tøjr paa Borerne, de Faar, der lige havde faaet Lam, fik dog Lov til at gaa frit omkring nogle Dage. Faarene stod altid tøjret to og to sammen; fra Dobbeltlegenden, æ Laa:n, gik et ca. 1 m langt Hampereb, der var bundet om Faarets Hals, dette Reb kaldtes æ Laa:nstrek. Den ældste Dobbeltlegend bestod af et Stykke fladt Egetræ, hvori der var boret tre Huller, gennem disse tre Huller var stukket Tøjr og Laa:nstrekker og fastholdt ved, at der var slaaet Knude paa Enderne; senere fik man Laaner af Jern. Faarene blev flyttet tre Ga nge daglig, altid to Gange Tøjrets Længde, saaledes at de hver Gang fik et helt nyt Tøjrslag eller Tyrrel. Mens Faarene stod tøjrede, fik de aldrig Vand, end ikke i den stærkeste og mest langvarige Sommerhede; selv de Faar, der havde Lam og som daglig havde stort Vædsketab gennem Mælken, maatte klare sig med den Vædske, de kunne faa gennem Dug og Regn.

4 Lam og Slagtefaar blev solgt til de lokale Slagtere i Gjettrup, Hurup og Vestervig. Man begyndte at sælge af Lammene, naar de først fødte var omkring 2 Maaneder gamle, altsaa omkring 10. Juni, i Løbet af et Par Maaneder solgte man 2 toaars Beder og alle Lammene, med Undtagelse af de 4 Vædderlam og de 3 Aalam, der udgjorde Aarets Tillæg, samt de 2-3 Lam, der blev slagtet i Løbet af Efteraaret. Naar Lammene var blevet taget fra et Faar, blev det sat hen i Heden nogle Dage, for at det hurtigt kunne tabe Mælken, de første Dage skulde Drengen malke det, naar han flyttede til Nat. De 5 Faar der skulde slagtes i Løbet af Efteraaret blev fra Begyndelsen af Juni sat paa Græs mellem Køerne, de blev flyttet sammen med disse. 1. Oktober blev alle Faarene slaaet løse og græssede nu sammen med Kreaturerne. Faarene blev altid vasket og klippet to Gange aarligt, det var omkring 6. Juni og omkring Mikkelsdag (29. Septemb er). De to Datoer laa meget fast, kun sjældent var der Variationer og disse var meget smaa. Vasken foregik ude i Gaarden, der blev stillet to Kar op, som blev fyldt med Vand, Drengen trak Faarene til og fra, Husbonden bandt Benene sammen paa Faarene og lagde dem i Karret, og Karlen og Pigen vaskede hver sit Faar. Selve Vaskningen foregik ved, at man bearbejdede ulden med Hænderne, omtrent som naar man vasker paa et Vaskebræt. Efter Vaskningen blev Faarene trukket hen i Marken; hvis det var tørt og blæsende Vejr, var de tørre og kunde klippes den følgende Dag. Klipningen foregik ude i Køreloen, Efteraarsklipningen dog undertiden i Bryggerset. Der blev stillet to omvendte Kar op, Husbonden kastede Faarene og bandt dem, og samlede Ulden i Sække, Drengen trak Faarene til og fra, og Husmoderen og Pigen klippede hver sit Faar. Man brugte hertil en særlig Saks, en Faaresaks, en Model som har været i Anvendelse indtil de allerseneste Aar. Først blev Faaret stillet paa Halen, undertiden med sammenbundne Forben, med venstre Arm holdt man om Dyrets Bringe og klippede det under Bugen; naar man var færdig der, blev Dyret f. Eks. lagt paa venstre Side, begge Forben og venstre Bagben blev bundet sammen, og man klippede nu højre Side. Dernæst blev Faaret lagt om paa højre Side, og nu var det højre Bagben, der blev bundet til Forbenene. Et Faar kunde klippes paa ½ til 1 Time, afhængig af Klipperens Dygtighed og Hurtighed, man blev næsten altid færdig med alle Faarene paa een Dag. Naar der var Klipning, kom der altid Uldtiggere, det var Folk fra Fattighusene i Helligsø og Gjettrup. Foraarslammene blev vasket og klippet for første Gang om Efteraaret. Efter Klipningen blev Ørerne mærkede, man brugte hertil et endnu eksisterende Instrument, en Slags Hugpibe; Lammet blev baaret ben til Huggeblokken, og man huggede en Skive og en Halvskive ud af venstre Øre, det var det Mærke, der ved Aftale mellem Sognets Landmænd var blevet tildelt Grim-Nørgaard. De fire Faar, der blev slagtet i Slutningen af Oktober og i Slutningen af November, blev først vasket og klippet Dagen før Slagtningen. Alt, hvad der her er fortalt om Faareavl, gælder uden nogen Ændring for hele Perioden , kun var der i de sidste Par Aar før 1900 en ringe Indskrænkning i Faareholdet; før 1870 havde Faareholdet været en Del større. Høns, Gæs og Ænder. Man havde en 25 Høns og en eller to Haner, de gik frit omkring, skulde helst selv finde deres Føde, en Del af denne fandt de i Møddingen, hvor der som Følge af Fodringsmaaden var en Del Korn. Ægproduktionen var meget beskeden. Den faste Gaasebestand var indtil 1880 een Gaas og en Gase, derefter to Gæs og een Gase. Disse Gæs lagde godt med Æg og de var flittige til at ruge; omkring 1. Maj havde hver Gaas regelmæssigt ruget en halv Snes Gæslinger ud. Af disse beholdt man 6 til Fedning og senere Slagtning, de øvrige blev solgt; i Begyndelsen af Perioden blev de solgt til Opkøbere, der drev dem sydpaa og solgte dem, vistnok i Sønderjylland, en Del blev dog solgt undervejs, naar de var gaaet træt. Gæslinger, der skulde ud paa denne Vandring blev leveret omkring Midten af August paa Toften foran Gjettrup Kirke, her samledes paa Leveringsdagen en stor Flok. Opkøberen havde flere Drivere med sig, de grupperede sig omkring den store Gaaseflok, og ganske langsomt begyndte de Vandringen østpaa ad Landevejen til Ydby. Her var for en Gangs Skyld en Hastighed, der var adskilligt mindre end den, et Studeforspand kunde holde. Men selv om Hastigheden var ringe, havde Driverne travlt, de skulde dels holde sammen paa den store Flok, dels skulde de bære de Gæslinger, der gik træt. Det sidste Salg til en saadan Opkøber fandt Sted i 1878, siden blev Gæslingerne solgt til Naboerne, naar de i 5-Ugers Alderen kunde slæ:b æ Ty:r. Det var jo nødvendigt, at de kunde sættes i Tøjr, ellers gik de straks hjem til Gaarden igen. I Foraaret og Forsommeren stod Gæssene i Tøjr paa Græsmarken, een i hvert Tøjr; naar Gæslingerne var 5 Uger gamle blev de sat i Tøjr, to og to, med en Laa:n, der var lavet af en Ring af et Kohorn, hvori der var indsat tre Søm. 1. Oktober blev alle Gæssene slaaet løse og omkring 1. November begyndte man at fodre Gæssene med Korn, før den Tid havde de levet af Græs og af Spildkorn, som de fandt omkring paa Markerne. Naar man skulde til at fodre Gæssene med Korn, kunde det ofte ske, at de af helt uforklarlige Aarsager og uden at vise Sygdomstegn tabte Appetitten. Fra gammel Tid har det da været almindeligt at gribe til Tvangsfodring. Man kunde tvangsfodre med Korn, men oftest brugte man Trillinger af Rugmelsdejg, omtrent af Størrelse som et Fingerled. Disse Trillinger stoppede man ned i Halsen med en Pind. Nogle brugte at sømme Gæssene fast til et Bræt ved Hjælp af Søm gennem Svømmehuden, saa havde man Hold paa dem og modvirkede desuden unødig Aktivitet, der kunde sinke Fedningen. Tvangsfodring af Gæs var brugt paa mange Gaarde i Sognet og i Nabosognene, men har aldrig været brugt paa Grim-Nørgaard. Den faste Andebestand var paa 3 Ænder og en Andrik, en Draa:gi. De gik altid løse omkring, de lagde godt med Æg, men var meget ubestandige og upaalidelige hvad angik Rugelyst, i Reglen havde man et Par Høns til at ruge Ællinger ud. Aarligt blev der ruget en Ællinger ud, de blev dels solgt til Naboer, dels fedet og slagtet. Hund og Kat. Til Gaardens faste Besætning hørte altid en Hund, altid af ubestemmelig Race, eller rettere af flere ubestemmelige Racer. Om Dagen opholdt den sig i Marken eller i

5 Udhusene, om Aftenen laa den og sov under Bilæggerovnen i Sovekammeret; naar Karlen rejste sig for at gaa ud og kvælde Hestene, fulgte den med ham ud til sit Natteleje, der var i en Dynge Halm i Laden. Man havde ogsaa en Del Katte, der enten opholdt sig i Udhusene eller paa Lofterne. Muse- og Rottebestanden var ringe og ikke generende, et Fænomen som Mus i Sengehalmen, der ofte omtales i Forbindelse med gamle Huse, forekom yderst sjældent, og Mus i Spisekammeret var heller ikke noget Problem. Kvægsygdomme og Dyrlægevirksomhed. Her skal først omtales Fødsler hos Husdyrene. Hoppen blev sat ind i Følbøwlen, man sørgede for, at der var en Mand i Nærheden, men denne Mand foretog sig intet som helst. Det nyfødte Føl fik brej Smør for at drive paa den sorte Afføring, æ Følbe g, men ellers fik det Lov at være i Fred, det maatte selv rejse sig op og finde frem til Hoppens Yver, æ Sto:l, ej heller ansaa man det for nødvendigt at give Hoppen noget for at drive paa Efterbyrden, æ Ham:. Faarene fik ligeledes Lov til at føde uden Indblanding, men naar en Ko skulde føde, var det umuligt at holde Fingrene ved sig selv. Man var underrettet om Fødslen i god Tid, dels ved Koens Opførsel, dels ved Indsynkning af Børmundingen og Endetarmsaabningen, dette sidste kaldte man, at Koen war fal n. Saasnart æwandkal war kom n, d. v. s. naar Fosterhinderne posede sig godt frem, stak man Hul paa disse, og saa snart man kunde faa godt Tag i Benene og faa lagt Reb paa disse, begyndte man at trække, oftest flere stærke Mænd paa een Gang. Den nyfødte Kalv blev straks baaret ind i en Bøwl, altid baglæns, den blev først bundet, naar den var nogle Dage gammel. Efter Fødslen fik Koen Brød, godt belagt med Fedt og Salt, det skulde drive paa Efterbyrden, æ Skaa r, de første tre Dage efter Fødslen fik den kun kuldslaaet Vand at drikke, den første Spand var der hældt et Par Dramme i, nogle Steder brugte man at hælde Øl i. Den tykke, gule, fede og klistrede Mælk, som Koen gav ved de første Malkninger lige efter Fødslen, blev kaldt Rommjælk, den havde man forskellig Anvendelse for. Den blev f. Eks. brugt til at pensle Finkagerne med, før de blev sat i Ovnen, man kunde bruge den til en særlig Slags lækre Pandekager, man kunne ogsaa skumme den og bruge Fløden til Smør. Nogle Steder brugte man at give Kalven lidt af den, men mange mente, at det var en alt for kraftig Kost til en nyfødt Kalv! Kastration af Fjerkræ var ganske ukendt paa Gaarden og vistnok ogsaa paa de øvrige Gaarde i Sognet. Kastration af Kalve, Smaagrise og Lam blev altid foretaget af en Nabo, Plagene blev trukket ned til Dyrlægen. I ældre Tid, og det vil vistnok sige adskillige Aar før 1870, blev Plagene kastreret af en Mand, der hed Pæ Skjæ:rer, han synes at have været en Slags Rakker og ikke saa lidt troldkyndig. Hos Hestene skete det undertiden, at Tandkødet voksede ned over Tænderne og vanskeliggjorde Tygningen, dette helbredte man selv ved at gnide det vildt voksende Tandkød kraftigt med Salt, man kunde ogsaa lade Smeden brænde det væk med et glødende Jern, dette sidste kaldte man aa swi: æ Skylp aa. Det var iøvrigt sjældent, at man kurerede paa Heste selv, det overlod man til Dyrlægen. Utøj hos Kvæget forekom undertiden, man vaskede da med en Vædske man fik hos Dyrlægen, vistnok Arsenik. Hvis man havde Vanskelighed ved at faa Fløden til at sætte Smør, blev alle Køerne slaaet op, d. v. s. aareladt. Det var Husbondens Svoger, Gaardejer og Sognefoged Kræn Graversen, Gjettrup, der foretog dette Indgreb. Man har dog vistnok ikke foretaget dette Indgreb efter 1880, og det blev vel ogsaa unødvendigt, efterhaanden som Fodringen blev bedre. Fortsættes. (Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1961, side ).

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

03.01.1910. Pløjet Havrestub Peter Jensen og brækkede Stenbro op.

03.01.1910. Pløjet Havrestub Peter Jensen og brækkede Stenbro op. O. Chr. Olsen. Kristiansminde, Uggerslev. Uddrag af hans dagbog for 1910. 03.01.1910. Pløjet Havrestub Peter Jensen og brækkede Stenbro op. 04.01.1910. Pløjet Havrestub Peter Jensen Thorup var og brækkede

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig.

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Aalborg Amtstidende 8. april 1951. Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Et besøg paa Poulsenseje ved Als, hvor maskiner klarer en stor del af arbejdet. Kan hesten undværes i et større landbrug?

Læs mere

Dagbog for Grauballe Fattiggård 1880 til 1907 og Svostrup Asyl 1907 til 1921

Dagbog for Grauballe Fattiggård 1880 til 1907 og Svostrup Asyl 1907 til 1921 Side 1 Apr 1880 1. Mødte Bestyren (red.: Frands Christian Laursen) og Overtog Gaarden. Karlen og Pigen ligeldes var mødte og forrettede det daglige 2. Mødte Anders Gregersen, Martinus Christensen og passede

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 21 1 Fra hvilken side skal man håndtere hesten? A: Den nærmeste B: Venstre 2 Er det farligt at fastgøre sig til hesten?, det kan faktisk være livsfarligt 3 Må du stå bag hesten?, det kan da være lige meget,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. klasses avis 17. 21. maj 2010

4. klasses avis 17. 21. maj 2010 4. klasses avis 17. 21. maj 2010 Den fede overraskelse Mandag morgen klokken tidlig tog 4 og 5 til tyskland med tog I toget fik de at vide hvad de skulle alle dagene. Mandag med tog, tirsdag kanotur, onsdag

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Hjemme/fritidsulykker sket udendørs ved håndtering af brænde/træfældning Periode 2008 3.kvartal 2015 Behandlet på skadestuen OUH i Odense

Hjemme/fritidsulykker sket udendørs ved håndtering af brænde/træfældning Periode 2008 3.kvartal 2015 Behandlet på skadestuen OUH i Odense Hjemme/fritidsulykker sket udendørs ved håndtering af brænde/træfældning Periode 2008 3.kvartal 2015 Behandlet på skadestuen OUH i Odense baar brænde økse motorsav brændekløver træfældning Total 2008 11

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En Husmandskones Erindringer

En Husmandskones Erindringer En Husmandskones Erindringer Ellen Kirstine Simonsen Tobøl 1959 Om tilblivelsen Min farmor, Ellen Kirstine Simonsen (1879-1970), gift med Niels Sørensen Nielsen (1878-1962) skrev sine erindringer i slutningen

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Landboforhold i Sydthy 1870-1900. I. Af OLAF NØRGAARD

Landboforhold i Sydthy 1870-1900. I. Af OLAF NØRGAARD Landboforhold i Sydthy 1870-1900. I. Af OLAF NØRGAARD DENNE Artikelrække vil skildre Forholdene paa en bestemt Gaard, nemlig Gaarden Grim-Nørgaard i Gjettrup Sogn. Denne Gaard, hvis Historie er skildret

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN Ansættelsen Fulde Navn: Jensen. Niels. Født den 15. Februar. 1875. i Skramsø Mølle. Antaget som Reservebetjent ved Statsfængslet den 20/7. 1897. Fast ansat som Fængselsbetjent

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 1 1 Hvad kaldes hestens afkom? A: Lam B: Føl 2 Hvad er en vallak? A: Hoppe B: Kastreret hingst 3 Kan hesten stå op og sove? 4 Hvad er en sok? A: Aftegn i panden B: Aftegn på benet 5 Hvor sidder lansemærket?

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG

HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG Lille Knud sad og stirrede ud af Vinduet. Det var Juleaftensdag. Aldrig syntes han, havde en Dag været saa lang før. De skulde spise Kl. 6 og derefter ind til Juletræet

Læs mere

Trampejagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Trampejagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Område 1 Område 2. Område 1 Område 2

Område 1 Område 2. Område 1 Område 2 Område 1 Område 2 Område 1 Område 2 Jeg elsker vandpytter Du er et sentimentalt stykke af kvæg på et hospital Du er et stykke parfumeret overtro Og når dette

Læs mere

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere