Etablering af gydebanker i Sigbæk

Transkript

1 Returadresse Land, By og Kultur - Land og Vand Toften Tarm Etablering af gydebanker i Sigbæk 1. Sagens anledning I forslag til vandplan for Ringkøbing Fjord er 4,2 km af Sigbæk udpeget til restaurering ved udlægning af sten og gydegrus. land.by.kultur@rksk.dk Sagsbehandler Ove Mortensen Direkte telefon E-post ove.mortensen@rksk.dk Dato Sagsnummer TA Danmarks Center for Vildlaks har udført forundersøgelse den 30. januar 2014, indeholdende en vurdering af konsekvenserne for de omkringliggende arealer, en vurdering af de hydrauliske og afvandingsmæssige forhold, samt en samlet vurdering af, hvorvidt indsatsen vil give målopfyldelse. 2. Forundersøgelse De aktuelle fysiske forhold Vandløbet er reguleret på hele forløbet. Trods det regulerede, og stedvist dybt nedgravede forløb, var der på mange strækninger udmærkede fysiske forhold og en del variation i form og bundsubstratet. Der blev kun på korte strækninger øverst i bækken observeret små okkeraflejringer, ellers var vandet klart. I moseområdet nedstrøms Videbækvej, var vandet mørkere (humus), der sås diffuse okkerkilder på overfladen på de brinknære arealer, og der var en markant svovlduft ved vandløbet. Biologiske forhold På stationen for fiskeundersøgelsen blev der i 2011 registreret en DVFI-værdi på 5, og ved Videbækvej DVFI 6. Begge disse værdier giver målopfyldelse, det er dog værd at bemærke at der ikke er registreret tanglopper i Sigbæk. Der blev indtil 2011 udsat ørredyngel i Sig Bæk jf. udsætningsplanerne for Skjern Å-systemet, og der er ingen spærringer i vandsystemet nedstrøms. Alligevel er der ikke fundet fisk (på nær enkelte 9-pigget hundestejle) ved fiskeundersøgelser i bækken i nyere tid. Det totale fravær af fisk og tanglopper i bækken indikerer at der sker, eller er sket, jævnlige forstyrrelser i vandløbet som gør, at fisk og tanglopper ikke kan overleve i bækken. Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag Telefon fredag fredag August 2012

2 Af planter i vandløbet var liden siv og manna sødgræs dominerende. Derudover var der spredte forekomster af vandstjerne sp. og svømmende vandaks. Liden siv er karakterart i sure vandløb. Vandløbsbeskrivelse På baggrund af observationer på dagen for besigtigelse, er vandløbsstrækninger vist på figur 1 beskrevet i nedenstående tabel 1. Figur 1: Delstrækninger på de besigtigede 4,2 km af Sigbæk. Rød prik: Position for fiskeundersøgelse. Tabel 1: Beskrivelse af vandløbsstrækninger i Sigbæk Strækning Fysiske forhold A B Vandløbet er ikke eksisterende på den på kortet markerede strækning. Sigbæk løber i stedet i et kanaliseret forløb 420 meter mod nordøst (figur 1, blå), ovenfor dette er den rørlagt. Vandløbet ligger ca. 1½ meter under terræn. God fysisk variation med et tyndt lag grus stedvist. Et godt fald resulterer mange stryg. Under sandbunden ligger mørk mudderlag som farver vandet helt sort ved forstyrrelse. Bredde (m) 1-1,2 0,6-0,8

3 C Vandløbet ligger 0,5-1 meter under terræn, der er to tydelige dræn på strækningen i eller lige over vandoverflade. Godt fald og stryg med overfladegrus, gode fysiske forhold. Stadig sort mudderslam under sand. 0,6 D E F G H I J Vandløbet forløber i utilgængeligt krat/vådeng, god vandløbskvalitet, med stedvist gode grus- og stenforekomster. Stadig udmærkede fysiske forhold generelt, men en del grus, dog stedvist overbredt og dybt nedgravet. Et afbrudt dræn øverst på strækningen, og en åben grøft nederst. Bækken forløber i utilgængeligt i pilekrat. Overbredt, sandet med tykt lag sort mudder under. Meget dårlige fysiske forhold. Gode fysiske forhold og godt fald giver tilfredsstillende vandløbskvalitet med naturlige forekomster af grus og sten. Forløber i vådeng med pileforekomster. Gode faldforhold, men næsten ingen grus i bunden. Bækken løber ca. ½ meter under terræn, i vådeng/bræmmer med tilstødende marker. Der er formentlig blevet oprenset på strækningen i nyere tid. Nedstrøms rørunderføring er der frisk strøm og meget grus i sedimentet. Gode fysiske forhold, vandløbet ligger ca. 0,5 m. under terrænet (vådeng). Løber fortsat i vådeng, men bunden er sandet, nyligt opgravet? God strøm 0,6-0,8 0,8-1,2 1-1,5 0,6-1 0, ,2 1-1,2 K Forløber i pilekrat i dybt, kasseformet forløb ned til 50 meter 0,8-1,4 opstrøms broen v. grusvej. Herfra i åbent terræn med gode strømforhold med sand og blød sand/mudderbund. Oprenset på strækningen fra bro og nedefter i Stor sandvandring. Rørunderføring ved hovedvej ligger dybt i terræn, oprensninger op- og nedstrøms har medført store sedimentaflejringer. L Forløber i dybt kasseprofil, som nedstrøms indsnævrer sig i 0,3-1 bredden. Løber terræn i blødt moseområde, svært tilgængeligt. Stedvis blød vandløbsbund, ingen grus. Vandet tiltagende humusfarvet (mørk), der ses okkerbelægninger brinken ved diffuse overfladetilløb. M Fortsat mose/pilekrat ned mod Abild Å, men stedvist knap så dyb. 1-1,4

4 Positioner og strækninger med mulighed for forbedring af fysiske forhold gennem udlægning af sten og grus. Figur 2 angiver positioner og strækninger med mulighed for forbedring af fysiske forhold ved udlægning grus og sten, nærmere beskrivelse fremgår af tabel 2. Figur 2: Positioner og strækninger for etablering af bedre fysiske forhold gennem udlægning af sten og grus.

5 Tabel 2: Projektområder 1-13 (figur 2). Grus og stenmængder. For kolonnerne Effekt (forventet) og Adgang angiver skalaen 1-3, hvor 1 er lille/dårlig og 3 er stor/god. Nr. Grus og sten m 3 og Effekt Adgang Beskrivelse (antal*lgd*brd*højde) ,5 (3*4*0,6*0,2) grusstryg. Perfekte adgangsforhold fra nord. Der skal (måske) tages hensyn til to dræn på strækningen. De fysiske forhold på strækningen er i forvejen gode. 2 1 (2*4*0,6*0,2) grusstryg. Adgang fra nord, våd eng. De fysiske forhold på strækningen er i forvejen gode. 3 1 (1*5*1*0,2) 2 3 Grusstryg. God adgang fra syd, markvej og randzone. 4 2 m 3 sten 2 3 Udlægning af skjulsten, God adgang fra syd. 5 3 (2*5*1*0,3) Adgang fra vest via mark og vådeng, to grusstryg på 100 meter vandløb nedstrøms pilekrattet. 6 3 (3*5*1**0,2) 2 m 3 sten grusstryg og skjulsten. God adgang fra mark sydøst. 7 2 (2*5*1*0,2) 1 m 3 sten To grusstryg, våd eng fra syd og nord. 8 5 (4*5*1*0,2) 2 m 3 sten grusstryg opstrøms bro og tre nedenfor. Adgang fra en i vest (pletvis vådeng) 9 7,5 (5*5*1,2*0,25) 2 m 3 sten grusstryg opstrøms grusvej og 3 grusstryg på den oprensede strækning nedenfor og udlægning af skjulsten på fast underlag. God adgang fra mark vest. 10 3,5 (1*5*1,4*0,5) 2 1 Grusstryg med udvidelse af vandløbsprofil og hævning af vandløbsbund. Adgang fra nord besværliggøres af 10 meter bredt bælte blød vådeng/mose. 11 3,5 (1*5*1,4*0,5) 2 1 Grusstryg med udvidelse af vandløbsprofil og hævning af vandløbsbund. Adgang fra syd besværliggøres af 10 meter bredt bælte blød vådeng/mose (2*5*1,4*0,5) grusstryg med udvidelse af vandløbsprofil og hævning af vandløbsbund. God adgang

6 fra vest ad eng. 13 1,5 (1*5*1,2*0,25) 3 1 Grusstryg nedstrøms bro. Total 40 m 3 grus og 9 m 3 skjulsten Fisk Udlægning af grus og sten vil give gydepladser for ørred, samt flere levesteder og skjul for alle fiskearter generelt. Der er, trods tidligere tiders udsætninger af ørred i bækken, i dag ingen ørreder i Sigbæk. Invertebrater Forbedrede fysiske forhold og mere fysisk variation i vandløbet, vil kunne påvirke smådyrsfaunaen positivt. En bedre iltning af vandet, vil også forbedre forholdene for smådyr med høje iltkrav, som ofte findes på stryg med hurtigt strømmende vand. Vandplanter Vandstjerne findes ofte på eller ved stryg, det kan derfor forventes at vandstjerneforekomsterne bliver hyppigere. Habitatområder og -arter Grus- og stenudlægninger i Sigbæk vil ikke have nogen negativ betydning for de nedstrøms beliggende habitatområder Skjern Å (H61) og Ringkøbing Fjord (H62) eller nogen af habitatarterne i disse områder. 3-områder Der er 3 moser og 3 enge ved Sigbæk. Moseområderne vil ikke blive påvirket, idet grusudlægningerne ikke vil forøge vandløbets vandafledningsevne på mosearealerne. Engarealerne kan blive vådere lokalt, såfremt man udlægger grus uden at udvide vandløbsprofilet. Samlet vurdering af hvorvidt virkemidlet giver målopfyldelse Ud fra besigtigelsen vurderes det, at både fysiske forhold og vandkvalitet er tilfredsstillende fra og med strækning I (figur 2) og opstrøms, og at bækken pt. lever op til målsætningen god økologisk tilstand. De fysiske forhold, og det fysiske indeks (DFI), kan dog forbedres lokalt med udlægning af grus og skjulsten. Nedstrøms strækning I til ca. 200 meter nedstrøms Videbækvej er biotopen forringet. Her kan vandløbskvaliteten forbedres gennem udlægning af grus og sten, og der kan opnås målopfyldelse. Fra ca. 200 meter nedstrøms Videbækvej til udløb i Abild Å løber bækken i et reguleret, dybt kasseprofil og bækken får svært ved at opnå god økologisk tilstand hér, da vandløbet gennemskærer et moseområde med humusvand, og der ses en tydelig forringelse af vandkvaliteten. 3. Fremme af sagen efter Vandløbsloven Tidsplan

7 Projektforslaget fremlægges efter Vandløbsloven i 4 ugers offentlig høring fra den til Herefter behandles evt. indkomne forslag til projektet og med en forventet endelig godkendelse i august Projektet kan udføres i august/november Økonomi Projektet kan gennemføres for ca kr. som afholdes af Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune i forening. Vandløbsloven Inden Ringkøbing-Skjern Kommune træffer afgørelse i sagen er der mulighed for at komme med indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til projektet. Indsigelser m.m. til projektet skal sendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, Toften 6, 6880 Tarm eller land.by.kultur@rksk.dk Fristen er Efter høringsperioden behandler Ringkøbing-Skjern Kommune indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til projektet, hvorefter kommunen vil træffe afgørelse i sagen efter vandløbsloven og bekendtgørelse nr af 11. december Lovgrundlag: Denne afgørelse er truffet efter Vandløbslovens bestemmelser: Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009: Bekendtgørelse af Lov om Vandløb. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007: Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. 4. Naturbeskyttelsesloven og habitatvurdering Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at etablere gydebanker i Sigbæk. Sigbæk er beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Etablering af gydebanker kræver derfor dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der henvises til bemærkninger på de næste sider. 3-dispensation Der gives hermed dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven jævnfør 65, stk. 3 til etablering af gydebanker i det beskyttet vandløb. Dispensationen gives, idet det vurderes, at etablering af gydebanker vil forøge den biologiske mangfoldighed både i vandløbet og på de tilstødende våde enge.

8 Dispensationerne og tilladelserne gives på vilkår af: at opgravet materiale fjernes eller jævnes ud på markarealer, der er i omdrift. at der ikke ved deponering af jord på engen sker en terrænændring, så engene bliver mere tørre. Supplerende oplysninger Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt (Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2). Udnyttelse og klagevejledning Ifølge 78 og 86 i Naturbeskyttelsesloven kan der klages over afgørelsen af ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, og af den, som har rådighed over den. Endvidere af organisationer og myndigheder i henhold til lovens bestemmelser (Kapitel 12 i Naturbeskyttelsesloven). Efter forvaltningsloven kan andre eventuelt også være klageberettigede, hvis de kan siges at være part i sagen og have en individuel og væsentlig interesse i den. En eventuel klage skal sendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur, Toften 6, 6880 Tarm, - så vidt muligt via til land.by.kultur@rksk.dk. Klage-fristen er 4 uger og regnes fra datoen for offentliggørelsen og udløber den , ved kontortidens ophør. Kommunen skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage, der sendes videre til Natur- og Miljøklagenævnet vil blive sendt sammen med kopi af relevante sagsakter og eventuelle bemærkninger, som klagen måtte give anledning til. Klageren og de, som klagen vedrører, får kopi af kommunens brev til Nævnet, og herefter har klageren og de, som klagen vedrører, 3 uger til at komme med bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen skal underrette nævnet, hvis der igangsættes forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der kan have betydning for klagen. Kommunen skal ligeledes orientere om resultatet af de afsluttede forhandlinger. Afgørelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet og eventuel klagesag afgjort, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet giver lov til det. Det er en betingelse for behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet på 500 kr. Nævnet sender en opkrævning på gebyret, når de har modtaget klagen. Nævnet påbegynder ikke behandling af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for betalingsfristen, afvises klagen. Vejledning om gebyrordningen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen, hvis den påklageafgørelse ændres eller ophæves eller klagen afvises af Nævnet som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller hvis klagen ikke er

9 omfattet af Nævnets kompetence. Det er alene Nævnet, der kan beslutte at tilbagebetale et gebyr. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge 88 i Naturbeskyttelsesloven og 62 i Planloven være anlagt inden 6 måneder efter, at sagen er offentliggjort. Lovgrundlag Dispensationerne og tilladelserne er givet på nedenstående lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der gælder på afgørelsens tidspunkt). Der gøres opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at indhente nødvendige godkendelser/tilladelser i henhold til anden lovgivning. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, nr. 951 af 3. juli 2013 (Naturbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj Vurdering Afgørelsen om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven er truffet på baggrund af nedenstående vurdering. Formålet med nærværende projekt er som tidligere beskrevet, at forbedre miljøtilstanden og de fysiske forhold i Sigbæk, hvilket vil være til gavn for nærområdets dyreliv. Desuden vil en mere varierende vandløbsbred og mere varieret fysiske forhold være til gavn for dyre- og plantelivet i de tilstødende våde enge. Kommunen meddeler derfor dispensation fra 3, stk. 1 i naturbeskyttelsesloven til at etablere gydebanker i Sigbæk. Kommunen vurderer således, at etablering af gydebanker vil være til gavn for nærområdets dyreliv og bidrage til at forøge den biologiske mangfoldighed i både vandløbet og engene. De nuværende arter vil hurtigt genetableres efter gravearbejdet. Besigtigelse den 30. januar Af planter i vandløbet var liden siv og manna sødgræs dominerende. Derudover var der spredte forekomster af vandstjerne og svømmende vandaks. International natur Nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 14 km fra projektområdet. Der er tale om Skjern Å, som er udpeget som EF-habitatområde (H61). Skjern Å er udpeget som Natura 2000 område nr. 68 og Habitatområde H61. Udpegningen som habitatområde er foretaget på grundlag af følgende arter og naturtyper: Habitatområde H61

10 Arter 1037 Grøn kølleguldsmed 1095 Havlampret 1096 Bæklampret 1099 Flodlampret 1106 Laks 1318 Damflagermus 1355 Odder 1831 Vandranke Naturtyper 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld *: Særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede) Idet det er kommunens vurdering, at nærværende projekt vil være til gavn for nærområdets dyre- og planteliv (også arter på udpegningsgrundlaget), vil projektet efter kommunens vurdering i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, ikke have nogen negativ påvirkning på nærmeste Natura 2000-område. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området. På baggrund af Faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Ringkøbing-Skjern Kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være visse vandtilknyttede insekter, småflagermus, odder, markfirben og spidssnudet i området. vandtilknyttede insekter: kan være tilknyttet nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Der foreligger dog ingen aktuelle registreringer. Disse påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller gror til. Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt, da projektet giver bedre levevilkår for f.eks. diverse insekter tilknyttet naturområdet. Markfirben: er udbredt i store dele af landet, men trues næppe af ansøgte projekt. Spidssnudet frø: kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer, men også for dem gælder, at projektets naturforbedrende formål opvejer evt. ulemper i anlægsfasen. Odder: kan forekomme i nærmeste vandløb, men projektets naturforbedrende

11 virkning opvejer evt. ulemper i anlægsfasen. På grundlag af nuværende viden vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil medføre negativ påvirkning af bilag IV-arter. Det er endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil skade yngle- eller rasteområder for arter, der er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV. Kommunen vurderer således samlet set, at etablering af gydebanker er i overensstemmelse med de stillede vilkår, vil forøge den biologiske mangfoldighed i området. Venlig hilsen Ove Mortensen Miljøtekniker Kopi sendt til: Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen v/ Bent Odgaard, c/o Geologisk Institut, Bygning 1120, C. F. Møllers Allé, 8000 Århus C, bent.odgaard@geo.au.dk Jagtforeningerne Kommunale Fællesråd, Bo Nielsen, Rudmosevej 5, 6971 Spjald, bo@fokusfritidshuse.dk Friluftsrådet Midt-Vest, midtvestjylland@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforenings Lokalforening for Ringkøbing-Skjern Kommune, dnringkoebing-skjern-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, Vingsted, 7182 Bredsten. post@sportsfiskerforbundet.dk, lbt@sportsfiskerforbundet.dk, lp@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 700 Fredericia, mail@dkfisk.dk. Dansk Akvakultur, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg, danskakvakultur@danskakvakultur.dk. Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion, 2605 Brøndby, miljo@kano-kajak.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk. Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdelingen, v. Lars Holm Hansen, Sandbækvej 26, Grønbjerg, 6971 Spjald, skjern@dof.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge

12 persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig.