Lean og det psykosociale arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lean og det psykosociale arbejdsmiljø"

Transkript

1 Mads W. Schøtt-Bejegaard Lean og det psykosociale arbejdsmiljø! Cand.Soc.HRM Lean og det psykosociale arbejdsmiljø - En beskrivelse af spændingsfeltet mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø i Jobcenter København Lean and the psychosocial work environment A description of the interaction between Lean and the psychosocial work environment at Jobcenter Copenhagen Udarbejdet af: Mads W. Schøtt-Bejlegaard Under vejledning af: Per Darmer, Institut for Organisation Cand.soc. HRM (STU)

2 2

3 Executive summary This master s thesis concerns the implementation of Lean in the public service production in Denmark, and its effect on the psychosocial work environment. By focusing on how the five main points of Lean 1 are adopted, and how this affects the social workers in Afklaring by mapping their psychosocial work environment, this thesis claims that the key to a successful application of Lean in Public service production and for a good psychosocial work environment is successful change management. It is stated by some that Lean will boost productivity and at the same time improve the psychosocial work environment. Critics of Lean, however, claim that although productivity may increase, the psychosocial work environment will suffer. Through my research I found that although there are some examples of Lean affecting the psychosocial work environment in positive ways, there are also examples of the opposite, and last but not least, there are indeed examples of it not affecting it at all. I found that the main point in this regard is that Lean is never implemented in a vacuum, and therefore every case is unique, and so the effects will always vary. Whether or not the effects on the psychosocial work environment are positive or negative (or none at all) is a question of successful change management. This thesis concludes that: It seems that the implementation of Lean has had a positive effect on the psychosocial work environment in Afklaring. This, the thesis argues, is mainly to do with the fact that management in Afklaring have succeed in activating Lean s potential for doing so. This can be seen as a result of a successful change management. But this thesis also concludes that, although it seems that the effect on the psychosocial work environment is indeed positive, there are still some problems to keep in mind. This includes the social workers level of stress, which can be described as relatively high. Also it is important to keep your focus on group dynamics, and not to lose sight of the individual employee. This however is an inherent danger when focusing on standards and control - which focus is the nature of Lean. 1 The five main points of Lean is to 1. Specify what creates value from the customers perspective 2. Identify all the steps along the process chain 3. Make those processes flow 4. Make only what is pulled by the customer 5. Strive for perfection by continually removing wastes. 3

4 4

5 Kapitel 1 - Problemfelt! Problemformulering! Projektdesign! Projektopbygning og analysestrategi! 12 Kapitel 2 - Metode! Hermeneutik! Min egen forforståelse! Hermeneutisk analyse! Metodologi! Valg af teori! Valg af empiri! Kvalitative forskningsinterview! Metodiske overvejelser i forbindelse med interviews! Efterbehandling og kodning af data! Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse! Troværdighedsvurdering! Empiri! Kvalitative forskningsinterviews! Dokumentstudier! Sammenfatning! Fravalg og afgrænsning! Kildekritik! 22 Kapitel 3 - Teori! Lean! De fem grundprincipper! Værdi og ikke-værdi (spild)! 27 5

6 3.1.3 Kunden! Psykosocialt arbejdsmiljø, trivsel og stress! Psykosocialt arbejdsmiljø! Trivsel! Fire faktorer der hjælper et godt psykosocialt arbejdsmiljø på vej! Stress! Forandringsledelse! 38 Kapitel 4 - Casebeskrivelse! Jobcenter København! Jobcenter København Musvågevej! Afklaring! Lean i BIF! Lean på Jobcenter København Musvågevej! Organisering og ressourceforbrug vedrørende LAV! Værktøjerne! BIF som attraktiv arbejdsplads! Trivsel i BIF! 52 Kapitel 5 - Analyse del 1! Hvordan har man i BIF og på JKM taget udgangspunkt i! 54 Leans fem hovedpunker?! Hvordan kan man se implementeringen af Lean på JKM udfra! 60 et forandringsledelsesmæssigt perspektiv?! Hvordan kommer Rahbek Pedersen og Huniches to niveauer,! 66 det strategiske og operationelle niveau, til udtryk i JKM?! 66 Kapitel 6 - Analyse del 2! Redegørelse for sammenhænge mellem Lean! 68 6

7 og psykosocialt arbejdsmiljø! Kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø i Afklaring! Sammenhængen mellem Lean og psykosocialt arbejdsmiljø i Afklaring! 78 Kapitel 7 - Konklusion! Delkonklusion 1! Delkonklusion 2! Sammenfatning! 83 Kapitel 8 - Perspektivering! 85 Litteraturliste! 88 7

8 Kapitel 1 - Problemfelt Med udgangspunkt i den samfundsvidenskablige tradition og metode søger nærværende afhandling at afdække og analysere spændingsfeltet mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø i den offentlige serviceproduktion. Følgende tager sit udgangpunkt i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og i særdeleshed i Jobcenter København Musvågevej (JKM). Lean er en forretnings-/ produktionsfilosofi, der tager sit udgangspunkt i de produktionsopgaver, der løses i faste og mekaniske processer. Filosofien kan kort siges at være opstået i 1960 erne på bilproducenten Toyotas fabrikker i Japan, og går i alt sin enkelthed ud på at skære alt overflødigt fra, således at det, der står tilbage, er en lean ( da: trimmet) produktion. Lean er ikke nogen nyhed inden for den mere traditionelle produktion, men man er i stigende grad begyndt at tage disse principper til sig inden for den offentlige produktion af serviceydelser. Lean-tankegangen har vist sig at passe godt sammen med principperne for resultat- og rammestyring 2, og selv om det ikke er nogen nyhed, at også den offentlige serviceproduktion tager disse pricipper til sig, bliver det relevant at se på, hvordan principperne, som bygger på samlebåndsarbejde, automatiseringer og stram intern struktur, bliver oversat til offentlig serviceproduktion. Og i forlængelse heraf, hvilke konsekvenser dette har for de medarbejdere, hvis arbejdsgange skal effektiviseres ud fra principperne bag Lean. Derfor har Arbejdsmiljøforskningsfonden også bevilliget midler til projekt Lean uden stress, og Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har sammen startet Projekt Leanus der sigter mod udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept. Der er i høj grad kommet fokus på samspillet mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø. BIF er en af de mange offentlige forvaltninger, der har taget arbejdet med Lean til sig. Leanaktiviteterne i BIF varierer i omfang, men kan overordnet set deles op i to kategorier, 1. Projekter, der omhandler udvalgte sagsgange, og primært er igangsat af egen drift i de pågældende enheder, 2. projekter, der omfatter hele sagsområder, og er igangsat på initiativ fra centralt hold i forvaltningen (Internt informationsmateriale fra BIF - overblik over Lean-aktiviteter i BIF). 2 Regeringen og KL blev i økonomiaftalen for 2008 enige om ti principper for decentral styring, der skal udgøre rammen for samarbejdet mellem staten og kommunerne.regeringen definerer mål og rammer, kommunerne udfylder dem. 8

9 Mads W. Schøtt-Bejegaard Lean og det psykosociale arbejdsmiljø! Cand.Soc.HRM Fælles for disse projekter, og for Lean-aktiviteter generelt, er et ønske om en: minimering af omkostninger, samt en maksimering af forbedringer og værdiskabende processer Dog er det ingen steder defineret, hvorledes de ønsker at måle denne effekt. I BIF s interne materiale til brug ved implementering og igangsættelse af Lean-aktiviteter lægges der udover ovenstående produktionsmæssige fordele især vægt på et andet aspekt: nemlig øget trivsel blandt medarbejderne. Det fremgår således at: Overordnet er formålet med Lean at påbegynde en forbedring af arbejdsgange forbundet med sagsbehandlingen, samt at forbedre medarbejdernes trivsel ved at skabe effektive arbejdsgange med udgangspunkt i målrettede arbejdsgangsanalyser. (Intern informationsmateriale fra BIF - Overblik over Lean-aktiviteter i BIF, side 1). Implementering af Lean er altså, i følge BIF selv, direkte sammenhængende med øget trivsel. Det fremgår dog også, at det for begge projekttyper gør sig gældende, at deres succes afhænger af:...ledelsesmæssig vilje til at drive forandringerne, at forandringerne giver mening for de berørte medarbejdere og ikke mindst, at evnen til forandring er til stede. (Internt informationsmateriale fra BIF - Overblik over Lean-aktiviteter i BIF, side 1). Netop denne pointe, at forandringerne skal give mening for de berørte medarbejdere, er meget central i forståelsen af samspillet mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø. Selv om de fleste kan blive enige om og se fordele i grundprincipperne i Lean, er det langt fra alle, der er enige om, at Lean uden videre kan overføres til den offentlige serviceproduktion med de før omtalte fordele på både produktions- og trivselssiden af organisationen. Edwards, Bojsen og Nielsen (2010) sammenfatter denne problemstilling i indledningen til deres bog om Lean og arbejdsmiljø således: En gængs indvending mod lean er, at det er en mean (i betydningen ondsindet eller skruppelløs) produktionsfilosofi, der ikke tager hensyn til medarbejdernes vilkår og arbejdsmiljø. (Edwards, Bojsen og Nielsen 2010: 17). For at anskueliggøre denne bekymring ved Lean uddyber de således: Den ledelse, der vil implementere Lean ud fra argumenter om effektivisering og besparelse og samtidig efterlyser medarbejdernes input til, hvordan processer kan gøres mere effektive, ender nemt med at skyde sig selv i foden. (ibid). Sagt på en anden måde, hvilken medarbejder vil aktivt søge indflydelse på, foreslå forbedringer til, eller søge at optimere produktionsprocesser, der i sidste ende, kan ende med at overflødiggøre medarbejderen selv.

10 Ovenstående beskrivelse af spændingsfeltet mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø er sat en smule på spidsen, men illustrerer udmærket det indbyggede dilemma, der er i Lean. Altså hvordan man øger produktiviteten ved at skære alt overflødigt fra, samtidig med at man øger medarbejdertrivslen. Følgende afhandling vil på foranledning af ovenstående beskæftige sig med Lean-aktiviteter i den offentlige serviceproduktion og således se på, hvordan pricipper for samlebåndsarbejde, automatiseringer og stram intern struktur kan oversættes til offentlig serviceproduktion i BIF med særligt fokus på teamet Afklaring på JKM, og hvilke konsekvenser dette kan have for det psykosociale arbejdsmiljø ud fra følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvordan har man på Jobcenter København Musvågevej implementeret Lean på ansøgningsområdet? Og hvilke konsekvenser kan implementeringen af Lean have for det psykosociale arbejdsmiljø? 10

11 1.3 Projektdesign 11

12 1.4 Projektopbygning og analysestrategi I det følgende præsenteres afhandlingens opbygning med udgangspunkt i ovenstående projektdesign. Således indledes hvert kapitel med en beskrivelse af kapitlets formål. Strategien for analysen ekspliciteres desuden yderligere under afsnittet om hermeneutik. Afhandlingen tager sit udgangspunkt i problemformuleringen, der lægger op til 1) en definition af Lean, samt en redegørelse for Leans anvendelighed i den offentlige serviceproduktion. 2) en redegørelse og definition af psykosocialt arbejdsmiljø og en diskussion af, hvordan dette kan påvirkes af Lean. Problemformuleringen kræver følgelig to analyser for at kunne besvares. Kapitel 2 udgør afhandlingens metodologiske overvejelser og introducerer til de tilvalg og fravalg, der er foretaget løbende i projektet. Ligeledes præsenteres og vurderes heri de i analysen anvendte teorier samt den inddragne empiri. Kapitel 3 udgør afhandlingens teoriafsnit. Kapitlet er delt i tre, og hvert afsnit beskæftiger sig henholdsvis med Lean, Psykosocialt arbejdsmiljø og Forandringsledelse. I kapitel 4 præsenteres afhandlingens case og genstandsfelt. Kapitlet er opbygget på baggrund af dokumentstudier samt af de foretagne kvalitative interviews og spørgeskemaer og danner empirisk fundament for den efterfølgende analyse. Kapitlerne 5 og 6 udgøres af henholdvis analysedel 1 og analysedel 2. Hver af de to delanalyser er ligeledes delt i to og afsluttes med en sammenfatning til brug for den efterfølgende konklusion. Projektets kapitel 7 udgøres af konklusionen, der foretages på baggrund af analyserne i kapitel 5 og 6. Det afsluttende kapitel 8 udgøres af perspektiveringen, der sætter projektets resultater i en større kontekst, hvor nogle af de interessante og pertinente spørgsmål, konklusionen frembringer, påpeges og diskuteres. 12

13 Kapitel 2 - Metode Dette kapitel vil præsentere afhandlingens problemforståelse, dernæst forklare og diskutere mine metodeovervejelser og betydningerne heraf. Indledningsvis vil jeg med udgangspunkt i problemformuleringen gennemgå valg af teori og valg af empiri. Løbende diskuteres de videnskabsteoretiske implikationer af de tilvalg og fravalg, jeg har gjort, og hertil præsenteres i det følgende få relevante grundantagelser fra den hermeneutiske tilgang, der udgør dette projekts videnskabsteoretiske fundament. De videnskabsteoretiske diskussioner, der er foregået løbende gennem projektarbejdet, er med andre ord udelukkende ekspliciteret i metodekapitlet. Kapitlet indeholder ligeledes en overordnet afgrænsning fra en række interessante og mere eller mindre relevante diskussioner, som jeg af hensyn til projektets fokus har måttet udelade. Endelig munder de metodiske overvejelser ud i en redegørelse af projektets opbygning, design og analysestrategi. 2.1 Hermeneutik Afhandlingen tager sit afsæt i en forståelsesorienteret tilgang til videnskab, og jeg lægger derfor vægt på tolkning. Som følge af denne hermeneutiske tilgang er de objekter, der undersøges, i sidste instans, altid tænkende og oplevende individer med en egen fri vilje. Kausale love vil således ikke kunne opstilles, da et individ altid vil kunne vælge forskellige handlingsmønstre. Det vigtige bliver dermed at forstå, hvorfor individer vælger, som de gør. Metodisk er tilgangen derfor mere vægtet mod den kvalitative tilgang. Jeg antager således, at vi alle i vores daglige liv støder på adskillige fænomener. Fænomener, som for forskellige mennesker kan have forskellige betydninger. Forskelligheden af disse betydninger afhænger af, hvordan vi forstår og fortolker disse fænomener. Det er fortolkningen og forståelsen, som er med til at definere den virkelighed og de omgivelser, hvorfra vi fastlægger vores position i denne virkelighed. Forståelsen er, ifølge Hans-Georg Gadamer, som tilhører den filosofiske gren af hermeneutikken, ontologisk konstrueret, dvs. at forståelsen ikke er historieløs eller kontekstuafhængig. Forståelsen er derimod, ifølge Gadamar, udgjort af forforståelse og fordomme. Forforståelse betyder, at der altid er en tidligere forståelse før vores nuværende forståelse. Valget om at undersøge, hvordan implementeringen af Lean kan påvirke det psykosociale arbejdsmiljø på JKM, er således baseret på en tidligere forståelse, som hos mig har skabt en interesse og dermed et ønske om en bedre forståelse af dette fænomen. 13

14 Da jeg begyndte at undersøge dette emne, havde jeg selvfølgelig mine fordomme eller forforståelser - som blandt andet er dannet gennem den offentlige diskussion i medierne og mit eget kendskab til JKM i kraft af mit tilhørsforhold 3. Med fordomme mener jeg ikke entydigt noget negativt, men at jeg allerede i forvejen havde fordømt Lean som en mulig negativ faktor for det psykosociale arbejdsmiljø, dog uden at have undersøgt sagen nærmere, da en sådan undersøgelse er umulig, hver gang man skal fortolke eller forstå hele verden. Disse fordomme stammer, ifølge Gadamar, fra vores kulturelle arv, traditioner og historier. Forforståelse og fordomme udgør tilsammen vores forståelseshorisont, og det er denne forståelseshorisont som er medbestemmende for, hvordan vi handler i og forstår verden. Forståelseshorisonten, ifølge Gadamar: Konstitueres af sprog, personlige erfaringer, tidslighed i form af fortid, fremtid og nutid samt af den historiske og kulturelle kontekst, den enkelte er indlejret i. (Bitsch & Fulgsang 2004: 324). Hændelsen, som sker i det forstående møde med genstanden, som for eksempel kan være en tekst, kaldes, ifølge Gadamar, en horisontsammensmeltning. Meningen, som dannes i horisontsammensmeltningen, opstår i mødet mellem fortolkeren og genstanden. Det betyder ikke nødvendigvis, at en mening, som dannes under denne proces, indebærer enighed eller konsensus, men blot, at man kan bevæge sig i et højere niveau af forståelse. Forståelseshorisonten udvides i takt med den fortolkning, som foretages i verden. Denne forståelseshorisontudvidelse kaldes, ifølge Gadamar en hermeneutisk erfaring, som er knyttet til de forventninger og formodninger, man har til verden. Erfaringerne fører til flere erfaringer, og sådan forsætter denne proces. Jeg mener derfor ikke, at kunne nå frem til en endegyldig sandhed, da sandheden kan variere fra person til person. Sandheden, mener hermeneutikerne, er kun den meningsdannelse, som foregår i ens horisontsammensmeltning. 3 Jeg er selv ansat i organisation. Hvilket der i afsnittet vil blive redegjort for 14

15 2.1.1 Min egen forforståelse Som led i min egen forforståelse skal det nævnes, at jeg selv er ansat på JKM. Jeg har de sidste fire år haft en stilling som studentermedhjælper i stabsteamet. Min ansættelse er normeret til 12 timer ugentlig, og jeg har min gang i huset ca. to gange om ugen. Jeg har ikke arbejdsmæssigt haft noget med Afklarings Lean-proces at gøre, men jeg har via min position og færden i huset kunne danne mig nogle forhåndsindtryk. Jeg har således haft en forforståelse af både BIF og JKM, som henholdvis organisation og arbejdsplads, der ligger udover den, som en udefrakommende ville have. Jeg kan altså ikke sige mig fri for, at denne forforståelse er udslagsgivende for min fortolkning af genstandsfeltet, da det netop er den, der udgør min forståelseshorisont. Det er således vigtigt at bemærke, at jeg har en forudgående indsigt og et kendskab til organisationen. Dette tilhørsforhold kan ses som en fordel og en ulempe på en og samme tid. Det har givet mig en fordel, at jeg har været et kendt ansigt i forhold til at få lov at bruge JKM som case, samt at ledelsen og medarbejderne har indvilliget i at afsætte noget af deres sparsomme tid til mig, mine interviews og mit spørgeskema. Samtidig og på den anden side kan det også have virket som en begrænsende faktor for min mulighed for at undersøge genstandsfeltet. Ligesom jeg møder organisationen med en forforståelse, så møder også organisationen og dens medarbejdere mig med en forforståelse. Denne forforståelse kan ikke undgå at have indvirkning på, hvordan de møder mig og mine spørgsmål, og således også for de svar de vælger at give. Da jeg til dagligt er ansat i stabsteamet og således ofte arbejder tæt sammen med ledelsen - både centerledelsen, og teamledelsen - kan nogen måske have set mig som ledelsens forlængede arm, og deres svar på spørgsmål om trivsel, produktivitet og forhold til ledelsen kan være påvirket heraf Hermeneutisk analyse I min afhandling forsøger jeg at fortolke, hvordan forskellige Lean-strategier og værktøjer kan have/ har påvirket det psykosociale arbejdsmiljø på JKM. Det materiale, som jeg vil forsøge at fortolke, er et resultat af andres fortolkninger, som har medført en bestemt handling, i mit tilfælde, implementeringen af et Lean-projekt. Jeg vil forsøge at besvare min problemformulering ved at operationalisere en hermeneutisk form for analyse. Da:...aktørernes fortolkning og forståelse af en given hændelse eller handling spiller tilbage på forskerens fortolkningsmuligheder og forståelser af en given hændelse eller handling. (Fuglsang & Bitsch 2004: 338), vil jeg forsøge at kigge tilbage på de fortolkninger, som har dannet grundlag for den tilgang til Lean, som BIF har valgt. Denne form kan også kaldes for min fortolkningsteknik, som spiller sammen med aktørernes fortolkning 15

16 og forståelse. En kombination af disse to forståelseshorisonter vil være med til at forbedre min forståelse af Lean, og hvilken påvirkning det kan have på det psykosociale arbejdsmiljø. 2.2 Metodologi Problemformuleringen danner udgangspunkt for projektets erkendelsesinteresse, og derfor er det først og fremmest denne, de metodiske overvejelser udspringer af. Problemformuleringen er todelt: Første del ønsker at belyse, hvordan man på JKM har valgt at implementere Lean på ansøgningsområdet. Analysen her er således et udgangspunkt for problemformuleringens anden del, der antager, at implementeringen af Lean på JKM kan påvirke det psykosociale arbejdsmiljø, og derfor ønsker at diskutere og vurdere om dette har været tilfældet. Forandringsledelse er således nøglen, hvilket der senere vil blive redegjort for, til at skabe velfungerende implementering og derigennem til at aktivere de potentielle gevinster, der i teorien knytter sig til at arbejde med Lean i den offentlige serviceproduktion. I nærværende afhandling søger jeg således, på baggrund af problemformuleringen, at danne et overblik over begrebet Lean med henblik på at forstå dets potentialer for at påvirke det psykosociale arbejdsmiljø i henholdvis en positiv eller negativ henseende. Dernæst søger jeg et indblik i begrebet psykosocialt arbejdsmiljø for derigennem at kunne anskueliggøre, hvorledes denne påvirkning kan finde sted. Afslutningsvis ønsker jeg at identificere ovenstående i BIF s og Afklarings arbejde med Lean og at forklare den mulige relation mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø på JKM ud fra henholdsvis teorier om Lean, psykosocialt arbejdsmiljø, og forandringsledelse. 2.3 Valg af teori En udtømmende besvarelse af de to dele af problemformuleringen kræver et brugbart teoriapparat, og ud fra problemformuleringens kontekstuelle placering må begreberne Lean og psykosocialt arbejdsmiljø være omdrejningspunktet for et sådant. Overordnet kræver afhandlingen således et teoriapparat, på baggrund af hvilket, det er muligt at: 1) identificere og karakterisere Lean-aktiviteter, 2) karakterisere og fortolke faktorer, der har betydning for det psykosociale arbejdsmiljø, og 3) anskueliggøre og analysere Leans betydning for det psykosociale arbejdsmiljø, samt at 4) beskrive vigtigheden af projekt- og forandringsledelse. Sammenholdt med projektets empiri vurderes et sådan teoriapparat at kunne udgøre grundlaget for en fyldestgørende analyse. 16

17 2.4 Valg af empiri I det følgende redegøres for mit valg af empiri, og de metodiske overvejelser forbundet hermed. Således gennemgås de kvalitative forskningsinterviews, og der redegøres for efterbehandling og kodning af dataene Kvalitative forskningsinterview Gennem kvalitative forskningsinterviews med Edith Næblerød, Teamchef for Afklaring (Bilag 3), Christian Holm, leder af den centrale Lean-gruppe i BIF under Kvalitets Sikrings Udvalget (Bilag 4), samt repræsentanter fra medarbejdergruppen i Afklaring (Bilag 5), har jeg indsamlet vurderinger, generel information, meninger og indtryk, der ikke fremgår af den øvrige empiri. Interviewene fortaget enkeltvis for det første af praktiske årsager, og for det andet, fordi jeg har forsøgt at belyse muligheden for divergerende forståelser af Lean og selve udarbejdelsesprocessen omkring implementeringen (Kvale 1997: 137). Interviewene har bidraget med et mere righoldigt billede af processens mere uformelle, skjulte og fortrolige aspekter (ibid: 186). Dog er der i forbindelse med et kvalitativt forskningsinterview fare for, at interviewpersonen blot har fortalt mig det, jeg gerne ville høre. Dette er en faktor, det er svært at gardere sig imod, og den må derfor holdes in mente Metodiske overvejelser i forbindelse med interviews I det følgende redegøres der for den kvalitative interviewform. Afslutningsvis vil der ligeledes blive redegjort for den metodiske efterbehandling af de kvalitative interviews. Denne anskueliggøres for at give læseren et større indblik i de metodiske overvejelser og valg, der er forbundet med de foretagne interviews. Som det er skitseret ovenfor, fandt jeg det nødvendigt at foretage kvalitative interviews. Med udgangspunkt i hermeneutikken har jeg valgt den kvalitative interviewform, da den:...via dialogformen (red. giver) indsigt i de sociale aktørers praksis, forståelseshorisonter, handlinger og fællesskaber. Det er samtalen, som er i centrum, og det er i samtalen, at meningsfuld viden opstår. (Fulgesang & Bitsch 2004: 343). Alle interviews var semistrukturerede og eksplorerende interviews med forholdsvis fri dialog mellem intervieweren og interviewpersonen 4. Selve interviewet var opbygget ud fra en interviewguide, der angiver essentielle spørgsmål og emner, der i løbet af interviewet skal gennemgås og besvares (Kvale 1997: 133). Det medførte en 4 Et eksplorerende interview er åbent og kun lidt struktureret. Intervieweren er interesseret i at introducere spørgsmål til et område, der skal kortlægges og vil ikke efterprøve en hypotese, hvor interviewet vil være mere struktureret (Kvale 1997:104). 17

18 interviewform med spørgsmål, der blev stillet forholdsvis sporadisk for at fremme interviewets dynamiske dimension 5. Essensen af den dynamiske fremgangsmåde er, at få interviewpersonen i tale, så vedkommende føler sig tryg i interviewsituationen. Ved den dynamiske dimension undgås det, at interviewpersonen udvikler forsvarsmekanismer, da formålet er, at interviewpersonen taler om sig selv, sine oplevelser i situationen, samt at opnå, at vedkommende føler sig tilstrækkelig kvalificeret til at besvare spørgsmålet (Kvale 1997: 46) Efterbehandling og kodning af data Interviewene blev optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. I forbindelse med forarbejdet til analysen blev der lavet en meningskategorisering af interviewene. En meningskategorisering skal være medvirkende til at skabe et overblik over de lange interviewtekster, der kan være svære at bearbejde efterfølgende. I kategoriseringen tilstræbes en bestemmelse af de centrale og udvalgte emner, som udtrykkes af interviewpersonerne, og som i forvejen er bestemt af interviewguiden. Dette betyder, at en kategorisering af udsagnene blot tematiserer udsagnene. Med andre ord indebærer metoden en tematisering af de væsentligeste udsagn i forhold til interviewpersonernes beskrivelse og oplevelse af arbejdet med Lean i Afklaring (Kvale 1997: 192). Kategoriseringen skete så tæt på interviewpersonernes selvforståelse som muligt, således at de i princippet selv ville acceptere kategoriseringen af deres egne udsagn. Kategoriseringen af interviewene tjente to formål: For det første strukturerede kategoriseringen interviewene og gav overblik over forekomsten af elementer i processen, der kunne forklares gennem min teoretiske grundposition (eller modsige denne). For det andet muliggjorde kategoriseringen en direkte sammenligning af processen set gennem henholdsvis dokumentstudier og kvalitative interviews, og bidrog dermed med en mere subjektiv og dyb dimension til forståelse af genstandsfeltet. 2.5 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Jeg har valgt at benytte mig af en kvantitativ spørgskemaundersøgelse for afdække det psykosociale arbejdsmiljø på JKM. Spørgeskemaet er næsten identisk med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) mellemlange spørgeskema til brug for arbejdet med psykosocialt arbejdsmiljø. Det mellemlange spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet til brug for arbejdsmiljøprofessionelle, konsulenter, HR-afdelinger, organisationer m.v. Spørgeskemaet 5 Med en dynamisk dimension menes, at spørgsmålene skal fremme en positiv interaktion i starten af interviewet og herved motivere interviewpersonerne til at tale om deres oplevelser, følelser, holdninger etc. Spørgsmålene forekommer let forståelige, korte og frie for højt akademisk sprog (Kvale 1997: 134). 18

19 indeholder 87 spørgsmål, der dækker 28 forskellige dimensioner. Derudover har jeg spurgt om køn, alder (i ti-års aldersgrupper), anciennitet samt antal år som færdiguddannet. På baggrund af skemaets anvendelighed har jeg valgt at bruge det frem for at udvikle mit eget. Spørgeskemaet afdækker alle de dimensioner af det psykosociale arbejdsmiljø som min valgte teori om henholdvis psykosocialt arbejdsmiljø, trivsel og stress arbejder med. Endvidere baserer en række nationale undersøgelser om sammenhængen mellem Lean og psykosocialt arbejdsmiljø sig på samme skema, og det vil således være muligt at sammenligne resultaterne med andre lignende undersøgelser. Spørgeskemaet blev udsendt til 34 medarbejdere via med et link til selve undersøgelsen, og i løbet af den uge, undersøgelsen varede, kom der 18 fuldstændige besvarelser, samt to ufuldstændige. Det bringer svarkvotienten op på 52 %, da jeg ikke medtager de ufuldstændige besvarelser. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at, selv om at spørgeskemaet var anonymt, var der en medarbejder, der kommenterede, at vedkommende ikke ønskede at færdiggøre besvarelsen på baggrund af spørgsmålenes karakter. (Her hentydes til spørgsmål angående forholdet til den nærmeste ledelse). Den fulde rapport på baggrund af spørgeskemaet kan findes i Bilag Troværdighedsvurdering I det følgende vil jeg vurdere troværdigheden af afhandlingens resultater. Vurderingen af troværdigheden af afhandlingens konklusion, foretages følgelig først ud fra min empiriske undersøgelse og søger således at kaste lys over, hvor der kan være forekommet fejlfortolkninger og målinger på de tilgængelige empiriske data. Dette gøres med udgangspunkt i de tre dataindsamlingsmetoder, der er blevet benyttet i denne afhandling. Altså ekspliciterer dette afsnit præcisionen af de parametre, jeg har målt på for at svare på afhandlingens problemformulering. Dernæst søger jeg at klarlægge og problematisere, hvorvidt de elementer, jeg har valgt at bruge og tolker ud fra, er hensigtsmæssige parametre i forhold til en troværdig besvarelse af problemformuleringen. 19

20 2.6.1 Empiri Som tidligere anført, er nærværende afhandlingens empiriske fundament bygget på kvalitative forskningsinterviews. Derfor bliver en vurdering af disse interviews troværdighed relevante for blotlæggelsen af konklusionens troværdighed Kvalitative forskningsinterviews I forbindelse med udførelse og efterfølgende fortolkning af kvalitative forskningsinterviews eksisterer der adskillige mulige fejlkilder. Jeg har dog forsøgt at undgå mange af disse ved at tilstræbe ikke at påvirke interviewpersonen med ledende spørgsmål eller værdiladede udsagn under interviewene. Efter princippet om den dynamiske interviewform kan det dog ikke udelukkes, at jeg som interviewer ubevidst har stillet ledende spørgsmål eller har givet udtrykt for værdiladede udsagn eller holdninger. Ligeledes må det forventes, at der kan forekomme misforståelser i forbindelse med transskriberingen af interviewene og en deraf følgende fejlfortolkning af udsagnene. Dette skyldes, at interviewet er en samtale, der udvikler sig mellem to eller flere individer, hvorimod en transskription er stagneret i tid og abstraheret fra dens basis i et socialt sammenspil (Kvale 1997: 167). Der er dermed tale om to forskellige diskursformer; den mundtlige diskurs og den skriftlige diskurs, hvilket i sidste ende kan føre til fejl, og overfortolkninger af interviewpersonernes udsagn. Endvidere kan der være metodiske problematikker forbundet med transskriberingen af udsagnene, da enhver transskription indebærer en række vurderinger og fortolkninger. Et forsøg på at ordrette interviewtransskriptioner frembringer kunstige konstruktioner, der hverken svarer til den levende mundtlige samtale eller til skrevne teksters formelle stil. Desuden kan transskriptionen ofte blive usammenhængende, fordi den levende samtalekontekst udelades (eksempelvis mimik, kropssprog, stemmetoning etc.). Det betyder, at en given sætning uden dens samtalekontekst kan tolkes forkert (Kvale 1997:168). Herunder eksisterer de problematikker, der kan ligge i selve lydkvaliteten, fejlhøringer samt forskelle i, hvad der betegnes som vigtige udsagn etc. (Kvale 1997: 163) Dokumentstudier De dokumenter, der i afhandlingen er inddraget som det empiriske grundlag, har som oftest karakter af interne dokumenter fra BIF s side. Det betyder, at de har en censurerende effekt, der løbende må tages højde for. Dels ved inddragelse af udsagn fra de kvalitative interviews og dels ved at supplere de officielle dokumenter med dokumenter, artikler og notater af mere uofficiel karakter fra eksempelvis andre forskere på området. 20

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer

Læs mere

Lean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop

Lean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop Lean Konceptet 18. sep. 08 Lean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop Hvad og hvorfor Lean? - Hvad er Lean og hvad kan det bruges til? Agenda Hvad er Lean? Hvorfor Lean? Hvad er konsekvenserne for medarbejderne?

Læs mere

Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation

Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation VSM - Fase 0 Adobe full screen = Crtl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle danske virksomheder. Brugerlicensen giver

Læs mere

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus:

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus: Om Lean Per Langaa Jensen, DTU Lidt historie Begrebet er formuleret i USA I 80 erne Forskningsprogram om automobilindustriens fremtid Sammenfatter erfaringer fra Japansk bilindustri specielt Toyota Toyota

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed 1 Hvorfor er Lean interessant for danske kommuner? Den kommunale virkelighed

Læs mere

Når lean rykker ind på kontorerne...

Når lean rykker ind på kontorerne... Ledelsens Dag 2006 Når lean rykker ind på kontorerne... 11.25-12.40 7. november 2006 Mikkel Eriksen, me@valcon.dk, 20 10 76 37 Valcon 2 Lean er på alles læber i disse år Tre ud af fem industrivirksomheder

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management

Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som den grønne bølge b i trafikken Lean ideen service og administration Manager Bo Nielsen Lean i service og administration Lean er oprindeligt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Lean Six Sigma i service

Lean Six Sigma i service Hvorfor du både bør anvende og i procesoptimering i servicevirksomheder Lene Tolstrup Christensen & Rune Josefsen, Kvalitor København 2007 Introduktion Vi kender alle historierne om store internationale

Læs mere

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden Erfaring fra Næstved Kommune Implementering med Lean metoden Helle Bonvang, Projektleder hebon@naestved.dk Lean i sig selv må ikke blive målet Lean er en metode til at opnå målet Outputmanagement system

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean. Appendiks A Værktøjskassen

Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean. Appendiks A Værktøjskassen Ledelsesmæssige udfordringer ved implementering af Lean Værktøjskassen Afhandling HD (R) Forfatter: Lene Johannsen Vejleder: Bent Høgsted Dato: 1. december 2010 Værktøjskassen Begreber: Gemba Gemba betyder

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Velkommen til. www.bischoff-academy.dk. The Visible Way. Kursus 1 Lean light. Focus Action Complete Practice. Lean light the best way

Velkommen til. www.bischoff-academy.dk. The Visible Way. Kursus 1 Lean light. Focus Action Complete Practice. Lean light the best way www.bischoff-academy.dk Velkommen til The Visible Way Focus Action Complete Practice www.bischoff-academy.dk, bischoff@bischoff-academy.dk Kursus 1 Lean light Lidt historik Tiden før Lean rigtigt startede

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Uddannelse i Lean. Implement Consulting Group

Uddannelse i Lean. Implement Consulting Group Uddannelse i Lean Implement Consulting Group Information om uddannelsen Målgruppe Uddannelsen henvender sig til interne Lean konsulenter, ledere, projektledere og specialister, der skal i gang med eller

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Kundeværdi og værdistrømme

Kundeværdi og værdistrømme LEANREJSEN - Kundeværdi og værdistrømme Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle danske virksomheder

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Du kan håndtere værktøjerne: Tavlemøder 5S Standardisering Værdistrømsanalyser TPM Kanban

Du kan håndtere værktøjerne: Tavlemøder 5S Standardisering Værdistrømsanalyser TPM Kanban PROGRAM for: En uddannelse med certificering og kombineret teori og implementering på konkrete bedrifter med mulighed for professionel supervision. Med denne uddannelse får du mulighed for at kombinere

Læs mere

ARBEJD MERE EFFEKTIVT, ØG MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG KUNDERNES TILFREDSHED

ARBEJD MERE EFFEKTIVT, ØG MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG KUNDERNES TILFREDSHED LEAN MANAGER FINANS ARBEJD MERE EFFEKTIVT, ØG MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG KUNDERNES TILFREDSHED Finansielle virksomheder har færre ressourcer til at løse stadigt flere udfordringer. De skal leve op til

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en:

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en: Notat A.1 NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail akr@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 LEAN I FORENINGSLIVET Uddannelsesforløb

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Giv kunderne mere værdi med lean.

Giv kunderne mere værdi med lean. Giv kunderne mere værdi med lean. Hvor effektiv er din organisation? Bruger I tiden på de processer, der giver jeres kunder værdi? De fleste virksomheder har et stort potentiale i relation til at optimere

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Journey to Lean bogen bag Danfoss Productivity Programme

Journey to Lean bogen bag Danfoss Productivity Programme Journey to Lean bogen bag Danfoss Productivity Programme Indledning Der er i Danmark et stort fokus på Lean, og der er en stor lyst til at lære mere om Lean, navnlig om hvordan man kan implementere konceptet.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Reduktion af arbejdskapitalen

Reduktion af arbejdskapitalen Leanrejsen 03. maj. 11 Leanrejsen Formål med lean Reduktion af arbejdskapitalen (Lagre + kredit til kunder - kredit fra leverandører) 2 1 Formål med lager Lager bruges til at sikre leveringer ved skift

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Lean i Administration og service

Lean i Administration og service Lean i Administration og service Akademiuddannelse med certificering Forstå Lean Bliv klædt på som Lean forandringsagent At implementere Lean Vedvarende succes Udbytterig uddannelse med sideløbende forbedringsprojekt

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

VSM. Værdistrømsanalyse. Ledelsens vejledning. DI version

VSM. Værdistrømsanalyse. Ledelsens vejledning. DI version DI version 2012-02-05 VSM Værdistrømsanalyse 2-1-1 - VSM - Ledelsens Vejledning - 2012-02-059 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 5 Instruktion til ledelsen Rettigheder DI ejer alle rettigheder til

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lean forklaret for sjuskehoveder af Brian Due, KommunikationsForum.

Lean forklaret for sjuskehoveder af Brian Due, KommunikationsForum. Lean forklaret for sjuskehoveder af Brian Due, KommunikationsForum. Trim din virksomhed...2 Forbedringer...2 De fem principper i lean...2 Husmetaforen...3 De ni trin i leanhuset...3 Trin 1: Organiser opgaverne...3

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undersøgelse af Lean i danske kommuner 2006

Undersøgelse af Lean i danske kommuner 2006 Undersøgelse af Lean i danske kommuner 2006 Thomas Bøhm Christiansen, Implement A/S Michael Møller, Perspektivgruppen Søren Sønderby, KL s konsulentvirksomhed Sammendrag Kommunerne ser ud til at tage Lean

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere