Lean og det psykosociale arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lean og det psykosociale arbejdsmiljø"

Transkript

1 Mads W. Schøtt-Bejegaard Lean og det psykosociale arbejdsmiljø! Cand.Soc.HRM Lean og det psykosociale arbejdsmiljø - En beskrivelse af spændingsfeltet mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø i Jobcenter København Lean and the psychosocial work environment A description of the interaction between Lean and the psychosocial work environment at Jobcenter Copenhagen Udarbejdet af: Mads W. Schøtt-Bejlegaard Under vejledning af: Per Darmer, Institut for Organisation Cand.soc. HRM (STU)

2 2

3 Executive summary This master s thesis concerns the implementation of Lean in the public service production in Denmark, and its effect on the psychosocial work environment. By focusing on how the five main points of Lean 1 are adopted, and how this affects the social workers in Afklaring by mapping their psychosocial work environment, this thesis claims that the key to a successful application of Lean in Public service production and for a good psychosocial work environment is successful change management. It is stated by some that Lean will boost productivity and at the same time improve the psychosocial work environment. Critics of Lean, however, claim that although productivity may increase, the psychosocial work environment will suffer. Through my research I found that although there are some examples of Lean affecting the psychosocial work environment in positive ways, there are also examples of the opposite, and last but not least, there are indeed examples of it not affecting it at all. I found that the main point in this regard is that Lean is never implemented in a vacuum, and therefore every case is unique, and so the effects will always vary. Whether or not the effects on the psychosocial work environment are positive or negative (or none at all) is a question of successful change management. This thesis concludes that: It seems that the implementation of Lean has had a positive effect on the psychosocial work environment in Afklaring. This, the thesis argues, is mainly to do with the fact that management in Afklaring have succeed in activating Lean s potential for doing so. This can be seen as a result of a successful change management. But this thesis also concludes that, although it seems that the effect on the psychosocial work environment is indeed positive, there are still some problems to keep in mind. This includes the social workers level of stress, which can be described as relatively high. Also it is important to keep your focus on group dynamics, and not to lose sight of the individual employee. This however is an inherent danger when focusing on standards and control - which focus is the nature of Lean. 1 The five main points of Lean is to 1. Specify what creates value from the customers perspective 2. Identify all the steps along the process chain 3. Make those processes flow 4. Make only what is pulled by the customer 5. Strive for perfection by continually removing wastes. 3

4 4

5 Kapitel 1 - Problemfelt! Problemformulering! Projektdesign! Projektopbygning og analysestrategi! 12 Kapitel 2 - Metode! Hermeneutik! Min egen forforståelse! Hermeneutisk analyse! Metodologi! Valg af teori! Valg af empiri! Kvalitative forskningsinterview! Metodiske overvejelser i forbindelse med interviews! Efterbehandling og kodning af data! Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse! Troværdighedsvurdering! Empiri! Kvalitative forskningsinterviews! Dokumentstudier! Sammenfatning! Fravalg og afgrænsning! Kildekritik! 22 Kapitel 3 - Teori! Lean! De fem grundprincipper! Værdi og ikke-værdi (spild)! 27 5

6 3.1.3 Kunden! Psykosocialt arbejdsmiljø, trivsel og stress! Psykosocialt arbejdsmiljø! Trivsel! Fire faktorer der hjælper et godt psykosocialt arbejdsmiljø på vej! Stress! Forandringsledelse! 38 Kapitel 4 - Casebeskrivelse! Jobcenter København! Jobcenter København Musvågevej! Afklaring! Lean i BIF! Lean på Jobcenter København Musvågevej! Organisering og ressourceforbrug vedrørende LAV! Værktøjerne! BIF som attraktiv arbejdsplads! Trivsel i BIF! 52 Kapitel 5 - Analyse del 1! Hvordan har man i BIF og på JKM taget udgangspunkt i! 54 Leans fem hovedpunker?! Hvordan kan man se implementeringen af Lean på JKM udfra! 60 et forandringsledelsesmæssigt perspektiv?! Hvordan kommer Rahbek Pedersen og Huniches to niveauer,! 66 det strategiske og operationelle niveau, til udtryk i JKM?! 66 Kapitel 6 - Analyse del 2! Redegørelse for sammenhænge mellem Lean! 68 6

7 og psykosocialt arbejdsmiljø! Kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø i Afklaring! Sammenhængen mellem Lean og psykosocialt arbejdsmiljø i Afklaring! 78 Kapitel 7 - Konklusion! Delkonklusion 1! Delkonklusion 2! Sammenfatning! 83 Kapitel 8 - Perspektivering! 85 Litteraturliste! 88 7

8 Kapitel 1 - Problemfelt Med udgangspunkt i den samfundsvidenskablige tradition og metode søger nærværende afhandling at afdække og analysere spændingsfeltet mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø i den offentlige serviceproduktion. Følgende tager sit udgangpunkt i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og i særdeleshed i Jobcenter København Musvågevej (JKM). Lean er en forretnings-/ produktionsfilosofi, der tager sit udgangspunkt i de produktionsopgaver, der løses i faste og mekaniske processer. Filosofien kan kort siges at være opstået i 1960 erne på bilproducenten Toyotas fabrikker i Japan, og går i alt sin enkelthed ud på at skære alt overflødigt fra, således at det, der står tilbage, er en lean ( da: trimmet) produktion. Lean er ikke nogen nyhed inden for den mere traditionelle produktion, men man er i stigende grad begyndt at tage disse principper til sig inden for den offentlige produktion af serviceydelser. Lean-tankegangen har vist sig at passe godt sammen med principperne for resultat- og rammestyring 2, og selv om det ikke er nogen nyhed, at også den offentlige serviceproduktion tager disse pricipper til sig, bliver det relevant at se på, hvordan principperne, som bygger på samlebåndsarbejde, automatiseringer og stram intern struktur, bliver oversat til offentlig serviceproduktion. Og i forlængelse heraf, hvilke konsekvenser dette har for de medarbejdere, hvis arbejdsgange skal effektiviseres ud fra principperne bag Lean. Derfor har Arbejdsmiljøforskningsfonden også bevilliget midler til projekt Lean uden stress, og Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har sammen startet Projekt Leanus der sigter mod udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept. Der er i høj grad kommet fokus på samspillet mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø. BIF er en af de mange offentlige forvaltninger, der har taget arbejdet med Lean til sig. Leanaktiviteterne i BIF varierer i omfang, men kan overordnet set deles op i to kategorier, 1. Projekter, der omhandler udvalgte sagsgange, og primært er igangsat af egen drift i de pågældende enheder, 2. projekter, der omfatter hele sagsområder, og er igangsat på initiativ fra centralt hold i forvaltningen (Internt informationsmateriale fra BIF - overblik over Lean-aktiviteter i BIF). 2 Regeringen og KL blev i økonomiaftalen for 2008 enige om ti principper for decentral styring, der skal udgøre rammen for samarbejdet mellem staten og kommunerne.regeringen definerer mål og rammer, kommunerne udfylder dem. 8

9 Mads W. Schøtt-Bejegaard Lean og det psykosociale arbejdsmiljø! Cand.Soc.HRM Fælles for disse projekter, og for Lean-aktiviteter generelt, er et ønske om en: minimering af omkostninger, samt en maksimering af forbedringer og værdiskabende processer Dog er det ingen steder defineret, hvorledes de ønsker at måle denne effekt. I BIF s interne materiale til brug ved implementering og igangsættelse af Lean-aktiviteter lægges der udover ovenstående produktionsmæssige fordele især vægt på et andet aspekt: nemlig øget trivsel blandt medarbejderne. Det fremgår således at: Overordnet er formålet med Lean at påbegynde en forbedring af arbejdsgange forbundet med sagsbehandlingen, samt at forbedre medarbejdernes trivsel ved at skabe effektive arbejdsgange med udgangspunkt i målrettede arbejdsgangsanalyser. (Intern informationsmateriale fra BIF - Overblik over Lean-aktiviteter i BIF, side 1). Implementering af Lean er altså, i følge BIF selv, direkte sammenhængende med øget trivsel. Det fremgår dog også, at det for begge projekttyper gør sig gældende, at deres succes afhænger af:...ledelsesmæssig vilje til at drive forandringerne, at forandringerne giver mening for de berørte medarbejdere og ikke mindst, at evnen til forandring er til stede. (Internt informationsmateriale fra BIF - Overblik over Lean-aktiviteter i BIF, side 1). Netop denne pointe, at forandringerne skal give mening for de berørte medarbejdere, er meget central i forståelsen af samspillet mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø. Selv om de fleste kan blive enige om og se fordele i grundprincipperne i Lean, er det langt fra alle, der er enige om, at Lean uden videre kan overføres til den offentlige serviceproduktion med de før omtalte fordele på både produktions- og trivselssiden af organisationen. Edwards, Bojsen og Nielsen (2010) sammenfatter denne problemstilling i indledningen til deres bog om Lean og arbejdsmiljø således: En gængs indvending mod lean er, at det er en mean (i betydningen ondsindet eller skruppelløs) produktionsfilosofi, der ikke tager hensyn til medarbejdernes vilkår og arbejdsmiljø. (Edwards, Bojsen og Nielsen 2010: 17). For at anskueliggøre denne bekymring ved Lean uddyber de således: Den ledelse, der vil implementere Lean ud fra argumenter om effektivisering og besparelse og samtidig efterlyser medarbejdernes input til, hvordan processer kan gøres mere effektive, ender nemt med at skyde sig selv i foden. (ibid). Sagt på en anden måde, hvilken medarbejder vil aktivt søge indflydelse på, foreslå forbedringer til, eller søge at optimere produktionsprocesser, der i sidste ende, kan ende med at overflødiggøre medarbejderen selv.

10 Ovenstående beskrivelse af spændingsfeltet mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø er sat en smule på spidsen, men illustrerer udmærket det indbyggede dilemma, der er i Lean. Altså hvordan man øger produktiviteten ved at skære alt overflødigt fra, samtidig med at man øger medarbejdertrivslen. Følgende afhandling vil på foranledning af ovenstående beskæftige sig med Lean-aktiviteter i den offentlige serviceproduktion og således se på, hvordan pricipper for samlebåndsarbejde, automatiseringer og stram intern struktur kan oversættes til offentlig serviceproduktion i BIF med særligt fokus på teamet Afklaring på JKM, og hvilke konsekvenser dette kan have for det psykosociale arbejdsmiljø ud fra følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvordan har man på Jobcenter København Musvågevej implementeret Lean på ansøgningsområdet? Og hvilke konsekvenser kan implementeringen af Lean have for det psykosociale arbejdsmiljø? 10

11 1.3 Projektdesign 11

12 1.4 Projektopbygning og analysestrategi I det følgende præsenteres afhandlingens opbygning med udgangspunkt i ovenstående projektdesign. Således indledes hvert kapitel med en beskrivelse af kapitlets formål. Strategien for analysen ekspliciteres desuden yderligere under afsnittet om hermeneutik. Afhandlingen tager sit udgangspunkt i problemformuleringen, der lægger op til 1) en definition af Lean, samt en redegørelse for Leans anvendelighed i den offentlige serviceproduktion. 2) en redegørelse og definition af psykosocialt arbejdsmiljø og en diskussion af, hvordan dette kan påvirkes af Lean. Problemformuleringen kræver følgelig to analyser for at kunne besvares. Kapitel 2 udgør afhandlingens metodologiske overvejelser og introducerer til de tilvalg og fravalg, der er foretaget løbende i projektet. Ligeledes præsenteres og vurderes heri de i analysen anvendte teorier samt den inddragne empiri. Kapitel 3 udgør afhandlingens teoriafsnit. Kapitlet er delt i tre, og hvert afsnit beskæftiger sig henholdsvis med Lean, Psykosocialt arbejdsmiljø og Forandringsledelse. I kapitel 4 præsenteres afhandlingens case og genstandsfelt. Kapitlet er opbygget på baggrund af dokumentstudier samt af de foretagne kvalitative interviews og spørgeskemaer og danner empirisk fundament for den efterfølgende analyse. Kapitlerne 5 og 6 udgøres af henholdvis analysedel 1 og analysedel 2. Hver af de to delanalyser er ligeledes delt i to og afsluttes med en sammenfatning til brug for den efterfølgende konklusion. Projektets kapitel 7 udgøres af konklusionen, der foretages på baggrund af analyserne i kapitel 5 og 6. Det afsluttende kapitel 8 udgøres af perspektiveringen, der sætter projektets resultater i en større kontekst, hvor nogle af de interessante og pertinente spørgsmål, konklusionen frembringer, påpeges og diskuteres. 12

13 Kapitel 2 - Metode Dette kapitel vil præsentere afhandlingens problemforståelse, dernæst forklare og diskutere mine metodeovervejelser og betydningerne heraf. Indledningsvis vil jeg med udgangspunkt i problemformuleringen gennemgå valg af teori og valg af empiri. Løbende diskuteres de videnskabsteoretiske implikationer af de tilvalg og fravalg, jeg har gjort, og hertil præsenteres i det følgende få relevante grundantagelser fra den hermeneutiske tilgang, der udgør dette projekts videnskabsteoretiske fundament. De videnskabsteoretiske diskussioner, der er foregået løbende gennem projektarbejdet, er med andre ord udelukkende ekspliciteret i metodekapitlet. Kapitlet indeholder ligeledes en overordnet afgrænsning fra en række interessante og mere eller mindre relevante diskussioner, som jeg af hensyn til projektets fokus har måttet udelade. Endelig munder de metodiske overvejelser ud i en redegørelse af projektets opbygning, design og analysestrategi. 2.1 Hermeneutik Afhandlingen tager sit afsæt i en forståelsesorienteret tilgang til videnskab, og jeg lægger derfor vægt på tolkning. Som følge af denne hermeneutiske tilgang er de objekter, der undersøges, i sidste instans, altid tænkende og oplevende individer med en egen fri vilje. Kausale love vil således ikke kunne opstilles, da et individ altid vil kunne vælge forskellige handlingsmønstre. Det vigtige bliver dermed at forstå, hvorfor individer vælger, som de gør. Metodisk er tilgangen derfor mere vægtet mod den kvalitative tilgang. Jeg antager således, at vi alle i vores daglige liv støder på adskillige fænomener. Fænomener, som for forskellige mennesker kan have forskellige betydninger. Forskelligheden af disse betydninger afhænger af, hvordan vi forstår og fortolker disse fænomener. Det er fortolkningen og forståelsen, som er med til at definere den virkelighed og de omgivelser, hvorfra vi fastlægger vores position i denne virkelighed. Forståelsen er, ifølge Hans-Georg Gadamer, som tilhører den filosofiske gren af hermeneutikken, ontologisk konstrueret, dvs. at forståelsen ikke er historieløs eller kontekstuafhængig. Forståelsen er derimod, ifølge Gadamar, udgjort af forforståelse og fordomme. Forforståelse betyder, at der altid er en tidligere forståelse før vores nuværende forståelse. Valget om at undersøge, hvordan implementeringen af Lean kan påvirke det psykosociale arbejdsmiljø på JKM, er således baseret på en tidligere forståelse, som hos mig har skabt en interesse og dermed et ønske om en bedre forståelse af dette fænomen. 13

14 Da jeg begyndte at undersøge dette emne, havde jeg selvfølgelig mine fordomme eller forforståelser - som blandt andet er dannet gennem den offentlige diskussion i medierne og mit eget kendskab til JKM i kraft af mit tilhørsforhold 3. Med fordomme mener jeg ikke entydigt noget negativt, men at jeg allerede i forvejen havde fordømt Lean som en mulig negativ faktor for det psykosociale arbejdsmiljø, dog uden at have undersøgt sagen nærmere, da en sådan undersøgelse er umulig, hver gang man skal fortolke eller forstå hele verden. Disse fordomme stammer, ifølge Gadamar, fra vores kulturelle arv, traditioner og historier. Forforståelse og fordomme udgør tilsammen vores forståelseshorisont, og det er denne forståelseshorisont som er medbestemmende for, hvordan vi handler i og forstår verden. Forståelseshorisonten, ifølge Gadamar: Konstitueres af sprog, personlige erfaringer, tidslighed i form af fortid, fremtid og nutid samt af den historiske og kulturelle kontekst, den enkelte er indlejret i. (Bitsch & Fulgsang 2004: 324). Hændelsen, som sker i det forstående møde med genstanden, som for eksempel kan være en tekst, kaldes, ifølge Gadamar, en horisontsammensmeltning. Meningen, som dannes i horisontsammensmeltningen, opstår i mødet mellem fortolkeren og genstanden. Det betyder ikke nødvendigvis, at en mening, som dannes under denne proces, indebærer enighed eller konsensus, men blot, at man kan bevæge sig i et højere niveau af forståelse. Forståelseshorisonten udvides i takt med den fortolkning, som foretages i verden. Denne forståelseshorisontudvidelse kaldes, ifølge Gadamar en hermeneutisk erfaring, som er knyttet til de forventninger og formodninger, man har til verden. Erfaringerne fører til flere erfaringer, og sådan forsætter denne proces. Jeg mener derfor ikke, at kunne nå frem til en endegyldig sandhed, da sandheden kan variere fra person til person. Sandheden, mener hermeneutikerne, er kun den meningsdannelse, som foregår i ens horisontsammensmeltning. 3 Jeg er selv ansat i organisation. Hvilket der i afsnittet vil blive redegjort for 14

15 2.1.1 Min egen forforståelse Som led i min egen forforståelse skal det nævnes, at jeg selv er ansat på JKM. Jeg har de sidste fire år haft en stilling som studentermedhjælper i stabsteamet. Min ansættelse er normeret til 12 timer ugentlig, og jeg har min gang i huset ca. to gange om ugen. Jeg har ikke arbejdsmæssigt haft noget med Afklarings Lean-proces at gøre, men jeg har via min position og færden i huset kunne danne mig nogle forhåndsindtryk. Jeg har således haft en forforståelse af både BIF og JKM, som henholdvis organisation og arbejdsplads, der ligger udover den, som en udefrakommende ville have. Jeg kan altså ikke sige mig fri for, at denne forforståelse er udslagsgivende for min fortolkning af genstandsfeltet, da det netop er den, der udgør min forståelseshorisont. Det er således vigtigt at bemærke, at jeg har en forudgående indsigt og et kendskab til organisationen. Dette tilhørsforhold kan ses som en fordel og en ulempe på en og samme tid. Det har givet mig en fordel, at jeg har været et kendt ansigt i forhold til at få lov at bruge JKM som case, samt at ledelsen og medarbejderne har indvilliget i at afsætte noget af deres sparsomme tid til mig, mine interviews og mit spørgeskema. Samtidig og på den anden side kan det også have virket som en begrænsende faktor for min mulighed for at undersøge genstandsfeltet. Ligesom jeg møder organisationen med en forforståelse, så møder også organisationen og dens medarbejdere mig med en forforståelse. Denne forforståelse kan ikke undgå at have indvirkning på, hvordan de møder mig og mine spørgsmål, og således også for de svar de vælger at give. Da jeg til dagligt er ansat i stabsteamet og således ofte arbejder tæt sammen med ledelsen - både centerledelsen, og teamledelsen - kan nogen måske have set mig som ledelsens forlængede arm, og deres svar på spørgsmål om trivsel, produktivitet og forhold til ledelsen kan være påvirket heraf Hermeneutisk analyse I min afhandling forsøger jeg at fortolke, hvordan forskellige Lean-strategier og værktøjer kan have/ har påvirket det psykosociale arbejdsmiljø på JKM. Det materiale, som jeg vil forsøge at fortolke, er et resultat af andres fortolkninger, som har medført en bestemt handling, i mit tilfælde, implementeringen af et Lean-projekt. Jeg vil forsøge at besvare min problemformulering ved at operationalisere en hermeneutisk form for analyse. Da:...aktørernes fortolkning og forståelse af en given hændelse eller handling spiller tilbage på forskerens fortolkningsmuligheder og forståelser af en given hændelse eller handling. (Fuglsang & Bitsch 2004: 338), vil jeg forsøge at kigge tilbage på de fortolkninger, som har dannet grundlag for den tilgang til Lean, som BIF har valgt. Denne form kan også kaldes for min fortolkningsteknik, som spiller sammen med aktørernes fortolkning 15

16 og forståelse. En kombination af disse to forståelseshorisonter vil være med til at forbedre min forståelse af Lean, og hvilken påvirkning det kan have på det psykosociale arbejdsmiljø. 2.2 Metodologi Problemformuleringen danner udgangspunkt for projektets erkendelsesinteresse, og derfor er det først og fremmest denne, de metodiske overvejelser udspringer af. Problemformuleringen er todelt: Første del ønsker at belyse, hvordan man på JKM har valgt at implementere Lean på ansøgningsområdet. Analysen her er således et udgangspunkt for problemformuleringens anden del, der antager, at implementeringen af Lean på JKM kan påvirke det psykosociale arbejdsmiljø, og derfor ønsker at diskutere og vurdere om dette har været tilfældet. Forandringsledelse er således nøglen, hvilket der senere vil blive redegjort for, til at skabe velfungerende implementering og derigennem til at aktivere de potentielle gevinster, der i teorien knytter sig til at arbejde med Lean i den offentlige serviceproduktion. I nærværende afhandling søger jeg således, på baggrund af problemformuleringen, at danne et overblik over begrebet Lean med henblik på at forstå dets potentialer for at påvirke det psykosociale arbejdsmiljø i henholdvis en positiv eller negativ henseende. Dernæst søger jeg et indblik i begrebet psykosocialt arbejdsmiljø for derigennem at kunne anskueliggøre, hvorledes denne påvirkning kan finde sted. Afslutningsvis ønsker jeg at identificere ovenstående i BIF s og Afklarings arbejde med Lean og at forklare den mulige relation mellem Lean og det psykosociale arbejdsmiljø på JKM ud fra henholdsvis teorier om Lean, psykosocialt arbejdsmiljø, og forandringsledelse. 2.3 Valg af teori En udtømmende besvarelse af de to dele af problemformuleringen kræver et brugbart teoriapparat, og ud fra problemformuleringens kontekstuelle placering må begreberne Lean og psykosocialt arbejdsmiljø være omdrejningspunktet for et sådant. Overordnet kræver afhandlingen således et teoriapparat, på baggrund af hvilket, det er muligt at: 1) identificere og karakterisere Lean-aktiviteter, 2) karakterisere og fortolke faktorer, der har betydning for det psykosociale arbejdsmiljø, og 3) anskueliggøre og analysere Leans betydning for det psykosociale arbejdsmiljø, samt at 4) beskrive vigtigheden af projekt- og forandringsledelse. Sammenholdt med projektets empiri vurderes et sådan teoriapparat at kunne udgøre grundlaget for en fyldestgørende analyse. 16

17 2.4 Valg af empiri I det følgende redegøres for mit valg af empiri, og de metodiske overvejelser forbundet hermed. Således gennemgås de kvalitative forskningsinterviews, og der redegøres for efterbehandling og kodning af dataene Kvalitative forskningsinterview Gennem kvalitative forskningsinterviews med Edith Næblerød, Teamchef for Afklaring (Bilag 3), Christian Holm, leder af den centrale Lean-gruppe i BIF under Kvalitets Sikrings Udvalget (Bilag 4), samt repræsentanter fra medarbejdergruppen i Afklaring (Bilag 5), har jeg indsamlet vurderinger, generel information, meninger og indtryk, der ikke fremgår af den øvrige empiri. Interviewene fortaget enkeltvis for det første af praktiske årsager, og for det andet, fordi jeg har forsøgt at belyse muligheden for divergerende forståelser af Lean og selve udarbejdelsesprocessen omkring implementeringen (Kvale 1997: 137). Interviewene har bidraget med et mere righoldigt billede af processens mere uformelle, skjulte og fortrolige aspekter (ibid: 186). Dog er der i forbindelse med et kvalitativt forskningsinterview fare for, at interviewpersonen blot har fortalt mig det, jeg gerne ville høre. Dette er en faktor, det er svært at gardere sig imod, og den må derfor holdes in mente Metodiske overvejelser i forbindelse med interviews I det følgende redegøres der for den kvalitative interviewform. Afslutningsvis vil der ligeledes blive redegjort for den metodiske efterbehandling af de kvalitative interviews. Denne anskueliggøres for at give læseren et større indblik i de metodiske overvejelser og valg, der er forbundet med de foretagne interviews. Som det er skitseret ovenfor, fandt jeg det nødvendigt at foretage kvalitative interviews. Med udgangspunkt i hermeneutikken har jeg valgt den kvalitative interviewform, da den:...via dialogformen (red. giver) indsigt i de sociale aktørers praksis, forståelseshorisonter, handlinger og fællesskaber. Det er samtalen, som er i centrum, og det er i samtalen, at meningsfuld viden opstår. (Fulgesang & Bitsch 2004: 343). Alle interviews var semistrukturerede og eksplorerende interviews med forholdsvis fri dialog mellem intervieweren og interviewpersonen 4. Selve interviewet var opbygget ud fra en interviewguide, der angiver essentielle spørgsmål og emner, der i løbet af interviewet skal gennemgås og besvares (Kvale 1997: 133). Det medførte en 4 Et eksplorerende interview er åbent og kun lidt struktureret. Intervieweren er interesseret i at introducere spørgsmål til et område, der skal kortlægges og vil ikke efterprøve en hypotese, hvor interviewet vil være mere struktureret (Kvale 1997:104). 17

18 interviewform med spørgsmål, der blev stillet forholdsvis sporadisk for at fremme interviewets dynamiske dimension 5. Essensen af den dynamiske fremgangsmåde er, at få interviewpersonen i tale, så vedkommende føler sig tryg i interviewsituationen. Ved den dynamiske dimension undgås det, at interviewpersonen udvikler forsvarsmekanismer, da formålet er, at interviewpersonen taler om sig selv, sine oplevelser i situationen, samt at opnå, at vedkommende føler sig tilstrækkelig kvalificeret til at besvare spørgsmålet (Kvale 1997: 46) Efterbehandling og kodning af data Interviewene blev optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. I forbindelse med forarbejdet til analysen blev der lavet en meningskategorisering af interviewene. En meningskategorisering skal være medvirkende til at skabe et overblik over de lange interviewtekster, der kan være svære at bearbejde efterfølgende. I kategoriseringen tilstræbes en bestemmelse af de centrale og udvalgte emner, som udtrykkes af interviewpersonerne, og som i forvejen er bestemt af interviewguiden. Dette betyder, at en kategorisering af udsagnene blot tematiserer udsagnene. Med andre ord indebærer metoden en tematisering af de væsentligeste udsagn i forhold til interviewpersonernes beskrivelse og oplevelse af arbejdet med Lean i Afklaring (Kvale 1997: 192). Kategoriseringen skete så tæt på interviewpersonernes selvforståelse som muligt, således at de i princippet selv ville acceptere kategoriseringen af deres egne udsagn. Kategoriseringen af interviewene tjente to formål: For det første strukturerede kategoriseringen interviewene og gav overblik over forekomsten af elementer i processen, der kunne forklares gennem min teoretiske grundposition (eller modsige denne). For det andet muliggjorde kategoriseringen en direkte sammenligning af processen set gennem henholdsvis dokumentstudier og kvalitative interviews, og bidrog dermed med en mere subjektiv og dyb dimension til forståelse af genstandsfeltet. 2.5 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Jeg har valgt at benytte mig af en kvantitativ spørgskemaundersøgelse for afdække det psykosociale arbejdsmiljø på JKM. Spørgeskemaet er næsten identisk med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) mellemlange spørgeskema til brug for arbejdet med psykosocialt arbejdsmiljø. Det mellemlange spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet til brug for arbejdsmiljøprofessionelle, konsulenter, HR-afdelinger, organisationer m.v. Spørgeskemaet 5 Med en dynamisk dimension menes, at spørgsmålene skal fremme en positiv interaktion i starten af interviewet og herved motivere interviewpersonerne til at tale om deres oplevelser, følelser, holdninger etc. Spørgsmålene forekommer let forståelige, korte og frie for højt akademisk sprog (Kvale 1997: 134). 18

19 indeholder 87 spørgsmål, der dækker 28 forskellige dimensioner. Derudover har jeg spurgt om køn, alder (i ti-års aldersgrupper), anciennitet samt antal år som færdiguddannet. På baggrund af skemaets anvendelighed har jeg valgt at bruge det frem for at udvikle mit eget. Spørgeskemaet afdækker alle de dimensioner af det psykosociale arbejdsmiljø som min valgte teori om henholdvis psykosocialt arbejdsmiljø, trivsel og stress arbejder med. Endvidere baserer en række nationale undersøgelser om sammenhængen mellem Lean og psykosocialt arbejdsmiljø sig på samme skema, og det vil således være muligt at sammenligne resultaterne med andre lignende undersøgelser. Spørgeskemaet blev udsendt til 34 medarbejdere via med et link til selve undersøgelsen, og i løbet af den uge, undersøgelsen varede, kom der 18 fuldstændige besvarelser, samt to ufuldstændige. Det bringer svarkvotienten op på 52 %, da jeg ikke medtager de ufuldstændige besvarelser. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at, selv om at spørgeskemaet var anonymt, var der en medarbejder, der kommenterede, at vedkommende ikke ønskede at færdiggøre besvarelsen på baggrund af spørgsmålenes karakter. (Her hentydes til spørgsmål angående forholdet til den nærmeste ledelse). Den fulde rapport på baggrund af spørgeskemaet kan findes i Bilag Troværdighedsvurdering I det følgende vil jeg vurdere troværdigheden af afhandlingens resultater. Vurderingen af troværdigheden af afhandlingens konklusion, foretages følgelig først ud fra min empiriske undersøgelse og søger således at kaste lys over, hvor der kan være forekommet fejlfortolkninger og målinger på de tilgængelige empiriske data. Dette gøres med udgangspunkt i de tre dataindsamlingsmetoder, der er blevet benyttet i denne afhandling. Altså ekspliciterer dette afsnit præcisionen af de parametre, jeg har målt på for at svare på afhandlingens problemformulering. Dernæst søger jeg at klarlægge og problematisere, hvorvidt de elementer, jeg har valgt at bruge og tolker ud fra, er hensigtsmæssige parametre i forhold til en troværdig besvarelse af problemformuleringen. 19

20 2.6.1 Empiri Som tidligere anført, er nærværende afhandlingens empiriske fundament bygget på kvalitative forskningsinterviews. Derfor bliver en vurdering af disse interviews troværdighed relevante for blotlæggelsen af konklusionens troværdighed Kvalitative forskningsinterviews I forbindelse med udførelse og efterfølgende fortolkning af kvalitative forskningsinterviews eksisterer der adskillige mulige fejlkilder. Jeg har dog forsøgt at undgå mange af disse ved at tilstræbe ikke at påvirke interviewpersonen med ledende spørgsmål eller værdiladede udsagn under interviewene. Efter princippet om den dynamiske interviewform kan det dog ikke udelukkes, at jeg som interviewer ubevidst har stillet ledende spørgsmål eller har givet udtrykt for værdiladede udsagn eller holdninger. Ligeledes må det forventes, at der kan forekomme misforståelser i forbindelse med transskriberingen af interviewene og en deraf følgende fejlfortolkning af udsagnene. Dette skyldes, at interviewet er en samtale, der udvikler sig mellem to eller flere individer, hvorimod en transskription er stagneret i tid og abstraheret fra dens basis i et socialt sammenspil (Kvale 1997: 167). Der er dermed tale om to forskellige diskursformer; den mundtlige diskurs og den skriftlige diskurs, hvilket i sidste ende kan føre til fejl, og overfortolkninger af interviewpersonernes udsagn. Endvidere kan der være metodiske problematikker forbundet med transskriberingen af udsagnene, da enhver transskription indebærer en række vurderinger og fortolkninger. Et forsøg på at ordrette interviewtransskriptioner frembringer kunstige konstruktioner, der hverken svarer til den levende mundtlige samtale eller til skrevne teksters formelle stil. Desuden kan transskriptionen ofte blive usammenhængende, fordi den levende samtalekontekst udelades (eksempelvis mimik, kropssprog, stemmetoning etc.). Det betyder, at en given sætning uden dens samtalekontekst kan tolkes forkert (Kvale 1997:168). Herunder eksisterer de problematikker, der kan ligge i selve lydkvaliteten, fejlhøringer samt forskelle i, hvad der betegnes som vigtige udsagn etc. (Kvale 1997: 163) Dokumentstudier De dokumenter, der i afhandlingen er inddraget som det empiriske grundlag, har som oftest karakter af interne dokumenter fra BIF s side. Det betyder, at de har en censurerende effekt, der løbende må tages højde for. Dels ved inddragelse af udsagn fra de kvalitative interviews og dels ved at supplere de officielle dokumenter med dokumenter, artikler og notater af mere uofficiel karakter fra eksempelvis andre forskere på området. 20

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus:

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus: Om Lean Per Langaa Jensen, DTU Lidt historie Begrebet er formuleret i USA I 80 erne Forskningsprogram om automobilindustriens fremtid Sammenfatter erfaringer fra Japansk bilindustri specielt Toyota Toyota

Læs mere

Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management

Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som den grønne bølge b i trafikken Lean ideen service og administration Manager Bo Nielsen Lean i service og administration Lean er oprindeligt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden Erfaring fra Næstved Kommune Implementering med Lean metoden Helle Bonvang, Projektleder hebon@naestved.dk Lean i sig selv må ikke blive målet Lean er en metode til at opnå målet Outputmanagement system

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer

Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Lean-basiskursus med særligt fokus på procesoptimering til interne konsulenter og ledere, som har brug for dybere indsigt i værdistrømsanalysen

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed 1 Hvorfor er Lean interessant for danske kommuner? Den kommunale virkelighed

Læs mere

Du kan håndtere værktøjerne: Tavlemøder 5S Standardisering Værdistrømsanalyser TPM Kanban

Du kan håndtere værktøjerne: Tavlemøder 5S Standardisering Værdistrømsanalyser TPM Kanban PROGRAM for: En uddannelse med certificering og kombineret teori og implementering på konkrete bedrifter med mulighed for professionel supervision. Med denne uddannelse får du mulighed for at kombinere

Læs mere

Giv kunderne mere værdi med lean.

Giv kunderne mere værdi med lean. Giv kunderne mere værdi med lean. Hvor effektiv er din organisation? Bruger I tiden på de processer, der giver jeres kunder værdi? De fleste virksomheder har et stort potentiale i relation til at optimere

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean

Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean Produktivitet DI, marts 2009 1 DI s undersøgelse 435 ledende medarbejdere fra medlemmer af DI har deltaget i en undersøgelse

Læs mere

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitetsledelse. Lasse Sall lqs@force.dk Tlf. 22 69 76 17

Kvalitetsledelse. Lasse Sall lqs@force.dk Tlf. 22 69 76 17 LEAN & Kvalitetsledelse Lasse Sall lqs@force.dk Tlf. 22 69 76 17 Lasse Sall, konsulent Fagområder: Miljø- og Kvalitetsledelse LEAN Ledelse Mine styrkeområder er: Helhedsorienterede løsninger Kunden i centrum

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Lean i produktionen. Bjørn Strømboe Petersen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved.

Lean i produktionen. Bjørn Strømboe Petersen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved. Lean i produktionen Bjørn Strømboe Petersen SAS Institute A/S Six Sigma Agenda Lean i produktionen Hvorfor lean i produktionen? Udfordringer/faldgruber Hvordan understøtter SAS? Hvordan kommer jeg i gang?

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Strategidagen den 25. april 2008

Strategidagen den 25. april 2008 Lean Six Sigma Strategidagen den 25. april 2008 Annette Kjærgaard Annette.kjaergaard@teknologisk.dk Center for kvalitets- Center og for miljøledelse Produktion Kort introduktion til Lean Highland Park

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

STANDARD: Excellent Proces

STANDARD: Excellent Proces STANDARD: Excellent Proces Standard: Excellent Proces 11. maj 2013 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Introduktion til Excellent Proces... 3 Formål med Excellent Proces... 3 Mål med Excellent Proces... 4

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Den første implementering af Lean i det pædagogiske miljø i en dansk folkeskole er nu gennemført.

Den første implementering af Lean i det pædagogiske miljø i en dansk folkeskole er nu gennemført. Forbedrede teamresultater med Lean i folkeskolen Lean med stor succes blandt det pædagogiske personale i Folkeskolen. Den første implementering af Lean i det pædagogiske miljø i en dansk folkeskole er

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Lean Service og Administration Lean kursus med certificering

Lean Service og Administration Lean kursus med certificering Center for Lean Landets bedste lean kurser info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Lean Service og Administration Lean kursus med certificering 1. Kursusdag Lean Principperne 2. Kursusdag

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Agenda. Hvad er LEAN 5S - LEGO Tavle og tavlemøder

Agenda. Hvad er LEAN 5S - LEGO Tavle og tavlemøder Agenda Hvad er LEAN 5S - LEGO Tavle og tavlemøder Hvad er LEAN? LEAN principper: Specificer, hvad der skaber værdi for kunden. Identificer værdistrømme, og fjern ikke-værdiskabende aktiviteter. Skab flow

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere