LEDELSESANSVAR. En kritisk diskursanalyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?.

Transkript

1 LEDELSESANSVAR En kritisk diskursanalyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?. AF PETER GRANDAHL HANSEN VEJLEDER: PETER SJØSTEDT STABSKURSUS FORSVARSAKADEMIET

2 Abstract This thesis is a discourse analysis of the chronicle Er du mand nok til at være chef? which was published by 53 junior Army officers in April The thesis will be analyzed in three themes. Firstly it seeks to examine which discourses are unfolding in the chronicle. Secondly, it seeks to examine how the management responsibilities of the Commanding Officer within a mission theater are articulated and constructed. Thirdly, the thesis proposes which possible consequences the construction might have regarding the professional relationship between the Commanding Officers and their subordinated operational commanders. The thesis is written in a context of social constructivism and with the use of Norman Fairclough s critical discourse analysis. The main deductions of the analysis are as follows. It reveals three discourses in the chronicle: - a military professional discourse - a management discourse - a gender orientated discourse. Furthermore the analysis finds that the articulation of management responsibility does not vary significantly compared to the general concept within the Danish Defense. However, it finds that the articulation and alleged claims of the Commanding Officer s irresponsibility within the theater surely confronts the general view regarding management. The possible consequence of this articulation provides a potential gap between the Commanding Officers and their subordinated commanders. However another possible consequence might be that the Commanding Officers choose to embrace the problem and contribute to the dialogue. 1

3 Resumé Debatten omkring ledelsesansvar i hæren tog nye dimensioner i foråret 2012, da en større gruppe af forholdsvis yngre officerer indsendte en kronik til fagbladet Danske Officerer under overskriften Er du mand nok til at være chef?. Det overordnede tema i kronikken omhandlede forholdet mellem den udsendte chef og dennes underlagte førere. Utilfredsheden fra skribenternes side var, at den udsendte chef ikke var sit ledelsesansvar bevidst, og opbakningen nedadtil var ikke-eksisterende, så snart der opstod alvorlige situationer i missionsområdet. Specialet har til formål at belyse, hvilke diskurser der udfoldes og konstrueres i kronikken, og hvilke mulige konsekvenser dette kan medføre. Specialet baserer sig på et socialkonstruktivistisk perspektiv samt den præmis, at sproget er med til at forme og styre de sociale konstruktioner, der opbygges i vores verden. Specialets teoretiske og analysemæssige ramme er opbygget efter Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Faircloughs tredimensionelle analysemodel samt analysepunkter står således som grundstenene i specialets konstruktion. Ved at operationalisere syv af Fairclough tekstnære analysepunkter, søger analysen at finde frem til, hvilke diskurser der italesættes i kronikken, samt hvilke øvrige stemmer og diskurser der trækkes på. Analysen vil ligeledes fokusere på italesættelsen af ledelsesansvar. Slutteligt søger analysen at identificere, hvilke mulige konsekvenser italesættelsen af ledelsesansvar, samt forholdet mellem den udsendte chef og den operative fører, kan medføre. Analysen viser, at der generelt er svag argumentation i kronikken, hvilket ikke understøtter forfatternes italesættelse af det påståede ledelsessvigt. Der er igennem hele kronikken en manglende adressering på, hvad der konkret er sket, hvem der præcis har været skyld i ledelsessvigt, hvornår episoderne er sket, og hvorfor episoderne er sket. Dette sænker troværdighedsværdien markant. Herudover viser analysen, at der er en høj grad af difference mellem de to profiler. Den uforsonende tone gennem kronikken, er med til at skabe en uhensigtsmæssig kløft indenfor hærofficererne. Herudover italesættes chefrollen, som værende en særlig mandeprofil, hvilket vurderes ekskluderende og uigennemtænkt. Kronikken bevæger sig ud på et farligt område, idet forfatterne trækker på en ikke-nutidig diskurs. Der bliver trukket på en chauvinistisk kønsdiskurs, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt, set i forhold til forfatternes forehavende. Det italesættes, at man skal være en rigtig mand for at være en rigtig chef, og der kan således angiveligt ikke være kvindelige chefer. Analysen viser desuden, at forfatternes italesættelse af ledelsesansvar ikke bryder med Forsvarets generelle ledelsesdiskurs. Forfatterne definerer både hvad ledelsesansvar er, men særligt også hvad ledelsesansvar ikke er. Dette gives der talrige eksempler på i kronikken. Chefer kan ikke først godkende deres underlagte førere under den hjemlige uddannelse og certificering, for så derefter at svigte dem, når missionen bliver vanskelig. Hermed opstilles der en moddiskurs, der understreger, at cheferne ikke følger Forsvarets egne retningslinjer. 2

4 Specialets samlede konklusioner er således: Kronikkens italesættelse af ledelsesansvar afviger ikke væsentligt fra Forsvarets generelle diskurs vedr. ledelsesansvar, men det af forfatterne påståede svigt af ledelsesansvar skaber frustrationen hos de yngre officerer. Kronikken indeholder tre overordnet diskurser: 1) en militærfaglig diskurs 2) en ledelsesdiskurs 3) en kønsdiskurs, som fremstår problematisk og ude af kontekst. Kronikkens italesættelse af ledelsesansvar kan få tre mulige konsekvenser. For det første bliver der italesat en kløft i forholdet mellem den udsendte chef og dennes underlagte operative fører i missionsområdet. Såfremt cheferne føler sig forrådt af kronikkens forfattere, kan de vælge at komme med et modsvar, hvor der skydes tilbage på de operative førere. Dette vil sandsynligvis bidrage til at udbygge kløften i forholdet og dermed yderligere opdele officerskorpset. En anden mulig konsekvens kan være, at cheferne vælger at forholde sig afventende og først reagere, hvis og såfremt effekten af kronikken tilsiger det. Den tredje og sidste mulige konsekvens kan være, at cheferne vælger at omfavne kritikken og indgå i dialog. Denne reaktion ville faktisk være hensigtsmæssigt i den henseende, at cheferne dermed viste deres ledelsesansvar og at de faktisk bekymrer sig om deres undergivne personel. 3

5 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt ledelsesansvar i hæren Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Forståelse, motivation og position bag problemfeltet Metode og teori Videnskabsteoretisk fundament De diskursive tilgange Diskursteori Kritisk diskursanalyse Diskurspsykologi Teorivalg og begrundelse for valg og fravalg Empirivalg Præsentation af kronikken Analysestrategi og analyseramme Analysemetode Validitet, reliabilitet og repræsentativitet Teori Fairclough kritisk diskursanalyse Diskursbegrebet Tekstorienteret diskursanalyse Den tredimensionelle analysemodel Kritik af Fairclough Analysemodel Sociale begivenheder Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Diskurser Modalitet

6 5. Analyse Social begivenhed Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Diskurser Modalitet Konklusion Referencer Bilag Formalia. Dette speciale er udarbejdet efter Forsvarsakademiets Vejledning i udarbejdelse af speciale af juni Specialet udgør ord. Forside, abstract, resumé, titelsider, indholdsfortegnelse, noteapparat, litteraturliste og bilag medregnes ikke jf. vejledningen. 5

7 1. Problemfelt ledelsesansvar i hæren I apriludgaven 2012 af fagbladet Danske Officerer var der indsendt en kronik af 53 yngre officerer fra hæren under overskriften Er du mand nok til at være chef?. Kronikken var en kritik af de militære chefer, primært i missionsområderne, og det påståede manglende ledelsesansvar disse udviste. Kronikken blev gengivet i det meste af den skrevne presse, og nyheden om kronikken blev kommenteret i fjernsynet. Kronikken gik ikke ubemærket hen. Kritikken ledelsen var kontroversiel og reaktionerne fra ældre officerer, såvel tjenestegørende som pensionerede, udeblev ikke. Mange civile tilkendegav ligeledes deres meninger og holdninger omkring kronikkens emne. Det er min forståelse, at kronikken indebærer fremstillinger, der kan afføde en række konstitutionskampe om betydningen af ledelsesansvaret, forståelsen af den gode chef i hæren, og muligvis også generelt i forsvaret. Dette indebærer således, at forståelsen af ledelsesansvaret samt forholdet mellem chefer og underlagte førere derfor løbende må justeres og adresseres. De nye typer opgaveløsninger, ændrede operationsforhold, fremtidige karrieremuligheder, generel udvikling og muligvis også politisk påvirkning kan være en medvirkende årsag. Denne kamp gennemføres kontinuerligt i en diskursiv og social kontekst, som er værd at lægge mærke til og analyse på. Alt dette sætter, efter min mening, spørgsmålstegn ved grænserne og relationerne mellem chefen og den underlagte fører, eller i mere civile termer: lederen og medarbejderen. Det sætter spørgsmålstegn ved hvilke principper og værdier der skal gælde for ledelsesansvar generelt, men særligt under internationale missioner. Hvilke mulige konsekvenser har håndteringen af ledelsesansvaret for førernes handlinger? Min undren i forbindelse med dette speciale er, at et så stort antal officerer med en høj faglighed og loyalitet, der normalt kendetegnes ved at være meget løsningsorienterede, pludselig udgiver en offentlig kronik med så hård kritik af deres egne chefer. Måske er dette et nødråb, et sidste håb om at blive hørt, hvilket leder mig frem til min problemformulering og mine arbejdsspørgsmål. 1.1 Problemformulering Med reference til kronikken Er du mand nok til at være chef?, undersøges følgende problemformulering: Hvorledes italesættes ledelsesansvar i kronikken Er du mand nok til at være chef?, og hvilke mulige konsekvenser kan denne konstruktion have for forholdet mellem chefer og førere i hæren? 6

8 1.2 Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan italesættes ledelsesansvar i kronikken? 2. Hvilke diskurser inddrages i kronikken? 3. Hvilke mulige konsekvenser kan italesættelsen af ledelsesansvar have for forholdet mellem de udsendte chefer og deres underlagte operative førere? 1.3 Afgrænsning Grundet min interesse for ledelsesansvar, vil jeg afgrænse mit speciale til blot at undersøge relationen mellem chef og underlagt fører i hæren. Rent specifikt vil jeg fokusere på relationen mellem den udsendte chef 1 og den nærmeste underlagte fører. 2 Specialets empiriske grundlag vil være afgrænset til kronikken Er du mand nok til at være chef?, samt enkelte dele fra relevante artikler, der direkte omhandler selvsamme ledelsesansvar i relation til kronikken. Jeg vil ikke undersøge spændingsfeltet mellem den udsendte chef og dennes foresatte, og ej heller eventuelle relationer til politisk niveau. Specialet afgrænses derfor niveaumæssigt til ledelsesansvar på det taktiske niveau. Slutteligt er det ikke specialets sigte at komme med løsningsforslag til hvorledes ledelsesansvaret kan gentænkes, implementeres eller praktiseres i et fremadrettet perspektiv for hæren, men derimod at forholde mig kritisk og analyserende til den pågående debat vedr. ledelsesansvar, med udgangspunkt i den omtalte kronik. 1.4 Forståelse, motivation og position bag problemfeltet Det kan være svært at undersøge de diskurser, man selv er tæt på og har en mening om. Årsagen er, at man synes, man kender emnerne meget indgående. Derfor kan det være problematisk at anse dem som diskurser, altså socialt konstrueret repræsentationer, der kunne have været helt anderledes. Der vil være meget indforståethed i materialet, man arbejder med, og det er netop denne indforståethed som ønskes afdækket. Kunsten vil være, at lægge afstand til materialet. Det kan, i forbindelse med arbejde med socialkonstruktivismen, være svært at opnå. Undersøgeren har altid en eller anden position, i forhold til det område der undersøges. Positionen er styrende for, hvordan tingene anskues, og hvad der fremlægges som resultater. Der findes altid andre positioner, hvorfra virkeligheden ser anderledes ud. 3 Dette er naturen i socialkonstruktivismen, og en præmis der må accepteres. Det skal altså bemærkes, at 1 Den udsendte chef for en bataljonskampgruppe i missionsområdet er typisk midlertidigt udnævnt oberst. 2 Den nærmeste underlagte fører vil typisk være kompagnichefen, der typisk er midlertidigt udnævnt major. 3 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

9 dette speciale er skrevet ud fra et socialkonstruktivistisk syn på verdenen, og at min rolle vil være præget af denne præmis. Det er vigtigt at bemærke, at undertegnede var blandt de 53 medunderskrivende på kronikken, der blev indsendt til Danske Officerer. Det skal dog pointeres, at undertegnede ikke var medforfatter ej heller udøvede redigeringsarbejde på kronikken. Dermed underbygges tesen fra sidste afsnit om 100% fremmedgørelse fra undersøgelsesfeltet, vil være svært at opnå. Selvom jeg ikke havde været medunderskrivende, ville det være utopisk at antage, at der ville kunne foretages en analyse af problemområdet, uden i nogen grad at være præget af min personlige indsigt og holdning. Dette alene grundet mit erhverv og funktion som officer i hæren. Jeg vurderer, at dette har været en fremtrædende motivationsfaktor for at skrive nærværende projekt. Problematikken om ledelsesansvar, tillid og loyalitet, der foranledigede kronikken og den efterfølgende debat, synes at have været tiltrængt. Derfra stammer min motivation, nemlig at gennemføre en analyse af, det egentlige indhold i kronikken, hvilke diskurser der blev trukket på, og hvilke konsekvenser dette måtte have for hæren. Der er i forsvaret flere bøger, pjecer og hæfter, der italesætter god ledelse og ledelsesansvar, hvor iblandt Forsvares Ledelsesgrundlag er det fremherskende. Når der fremkommer en kronik, der overordnet set kritiserer ledelsesansvaret, bliver det interessant at undersøge, hvorledes italesættelsen og konstruktionen af denne kritik fremsættes. Specialet og dets emne har tilmed en almen interesse, idet problemfeltet ikke nødvendigvis afgrænses til den militære profession, men også i andre fag. Med dette menes den sociale interaktion og konflikt leder og medarbejder imellem. Der har, i de senere år, været lignende eksempler fra f.eks. politiet 4, hvor mellemledere har rettet en sønderrivende kritik mod deres egne chefer og organisation. Den sociale interaktion er et væsentligt element i kommunikation, uanset om det er i tekst eller tale. Den er med til at konstruere verdensbilleder og perceptioner, og dermed skabe diskurser. 4 Der henvises til sagen fra 2012 om den manglende indsats mod pushere på Vesterbro, hvor en række betjente i nyhederne offentligt kritiserende deres egen ledelse :frustrerede-betjente-vi-kan-ikke-g%C3%B8re-noget.html. 8

10 2. Metode og teori Metode- og teorikapitlet har til formål at udfolde og vise det videnskabsteoretiske udgangspunkt for projektet, samt de metodiske fremgangsmåder, der naturligt vil følge den valgte videnskabsteoretiske tilgang. Jeg vil indledningsvist beskrive det videnskabsteoretiske fundament, hvor diskursteorien vil blive forklaret i videnskabsteoretisk kontekst. Herefter vil jeg præsentere Laclau og Mouffes diskursteori, og de begreber der metodisk anvendes, for at kunne foretage en diskursanalyse. Jeg vil ligeledes præsentere Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse samt kort redegøre for diskurspsykologien. Derefter følger en fremlæggelse af valg og fravalg af teorier. Jeg vil efterfølgende begrunde valg af empiri og mine overvejelser i forhold til analysen. Dernæst følger en præsentation af kronikken. Jeg vil herefter redegøre for analysestrategi og slutteligt diskutere validitet, reliabilitet og repræsentativitet. 2.1 Videnskabsteoretisk fundament Der arbejdes med en socialkonstruktivistisk tilgang, hvilket vises ved opstillingen af problemformuleringen og de medfølgende arbejdsspørgsmål, idet jeg spørger til italesættelsen og konstruktionen af ledelsesansvar. Netop ved fokus på italesættelsen og konstruktionen af ledelsesansvaret, tillægges den antagelse, at måden hvorpå ledelsesansvar omtales i empirien, ikke er en objektiv sandheden og kunne være anderledes. Jeg anlægger dermed en konstruktivistisk tilgang, hvor viden og udlæggelsen af denne socialt er konstrueret og ikke en objektiv sandhed. Der findes flere tilgange til socialkonstruktivismen, hver med sin tolkning og forståelse af graden af konstruktivisme. Dette speciale sigter mod anvendelsen af den diskursive analytiske tilgang. Diskursanalysen er, som nævnt, blot én blandt flere socialkonstruktivistiske tilgange, men én som mange socialkonstruktionister benytter. 5 Jf. Jørgensen og Phillips skyldes dette, at der er flere præmisser eller antagelser, der binder feltet sammen: - En kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden. - Historisk og kulturelt specificeret. - Sammenhæng mellem viden og sociale processer. - Sammenhæng mellem viden og social handling. 6 Til trods for denne samlede forståelse og forankring, kan diskursteorien opdeles i flere forskellige tilgange, hvor de i socialkonstruktivismen tildeles forskellige betydninger. Jeg 5 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

11 har valgt, at fokusere på de tre mest almindelige tilgange. Disse skitseres kort nedenfor. Det er ligeledes vigtigt, i den socialvidenskabelige teori, at forstå spredningsfeltet, eller det kontinuum, hvor de forskellige tilgange placeres. Jørgensen og Philips beskriver dette kontinuum på følgende måde i deres bog fra 1999: På den ene fløj findes de tilgange, hvor man identificerer abstrakte diskurser, uden at kortlægge deres brug i forskellige sociale sammenhænge i detaljer. På den anden fløj findes de tilgange, hvor man undersøger detaljer i sprogbrugen som aktiviteter i den sociale interaktion. Der benyttes ingen systematik til at analysere forbindelserne mellem detaljerne og de bredere sociale og kulturelle processer og strukturerer. 7 Mellem disse to yderpunkter ligger naturligvis de øvrige tilgange. Nedenstående figur demonstrerer dette kontinuum. 8 Figur 1: Jørgensen og Phillips kontinuum over tilgange 2.2 De diskursive tilgange Det nedenstående afsnit er en kort introduktion til tre af de mest anvendte tilgange indenfor diskursanalyse Diskursteori Ernesteo Laclau og Chantal Mouffes diskursteori tager jf. Jørgensen og Philips udgangspunkt i den poststrukturalistiske pointe: at diskurser konstruerer den sociale verden i betydning, og at betydning aldrig kan fastlåses på grund af sprogets grundlæggende ustabilitet. 9 Dermed er ingen diskurs en lukket og afgrænset enhed. Diskursen omformes konstant i kontakten med øvrige diskurser. Derfor omtales begrebet diskursiv kamp i denne teori. 10 Forskellige diskurser kæmper og udfordrer hinanden kontinuerligt om måden at tale om samt forstå den sociale verden på. Diskurserne kæmper om hegemoni, altså et overherredømme og en fastlåst dominerende 7 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s. 30, f Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Ibid. 10

12 magtposition. Denne position kan dog aldrig fastlåses, netop på grund af den konstante kamp og udfordring. 11 I følge Laclau og Mouffe anses sprogbrugen som værende et socialt fænomen, hvor ord og begreber forandres løbende gennem forhandlingsprocesser. Ordene fikseres kun kortvarigt i én bestemt betydning. Det skal forstås, at diskurser aldrig helt fastlåses og altid vil være udsat for en glidning. Begrebers betydning er derfor betinget af, i hvilke diskurser de indgår i. Diskursen er en reduktion af muligheder, og skaber entydighed. De begreber og betydninger, som diskursen udelukker, indgår i det, som Laclau og Mouffe benævner det diskursive felt eller det konstitutive ydre. 12 Formålet med Laclau og Mouffes diskursteori er, at kunne kortlægge de processer hvor kampene om fastlæggelse af tegnenes betydning foregår, samt vise hvordan nogle betydningsfikseringer bliver så herskende, at vi opfatter dem som naturlige Kritisk diskursanalyse Betegnelsen kritisk diskursanalyse anvendes både som en generel tilgang indenfor diskursanalyse samt for Norman Faircloughs egen tilgang til kritisk diskursanalyse. Jørgensen og Philips beskriver kritisk diskursanalyse således: Kritisk diskursanalyse opstiller teorier og metoder til teoretisk at problematisere og empirisk at undersøge relationer mellem diskursiv praksis og sociale og kulturelle udviklinger i forskellige sociale sammenhænge. 13 Denne tilgang til diskursanalyse forsøger dermed at adskille sig fra de øvrige tilgange ved at kombinere lingvistisk tekstanalyse med sociologisk teori omkring sprogets funktion. 14 Den kritiske diskursanalyse, der repræsenteres gennem Norman Faircloughs teori, lægger vægt på, at diskurser er med til at skabe den sociale verden. I modsætning til Laclau og Mouffes diskursteori, hævder Fairclough, at diskurs blot er én blandt flere aspekter af hver social praksis. Dette betyder, at der skelnes imellem diskursive praksisser og andre sociale praksisser. Der er, ifølge Fairclough, et gensidigt forhold mellem diskursiv praksis og social praksis, hvorved de konstituerer hinanden. Hovedinteressen for den kritiske diskursanalyse ligger i forandringen. Det er italesættelsen af nye diskurser, der skaber forandringer. 15 Konkret sprogbrug peger altid tilbage på tidligere historiske diskursive konstruktioner og strukturer. Derfor kan der peges på forandringer ved at studere og analysere, hvorledes en tekst trækker på tidligere og andre elementer og diskurser. 16 I 11 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s Texts as elements of social events have causal effects i.e. they bring about changes. Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

13 henhold til Jørgensen og Phillips kan der peges på fem fælles træk blandt kritisk diskursanalytiske tilgange, der gør det muligt at differentiere dem fra øvrige diskursanalytiske tilgange: 17 Første fællestræk er, at sociale og kulturelle processer og strukturer har en delvis lingvistisk-diskursiv karakter. 18 Dette betyder, at sociale forandringer kan ske gennem diskurser. Det er imidlertid ikke udelukkende diskurser der skaber forandringer, idet Fairclough peger på, at der også eksisterer ikke-diskursive fænomener. 19 Andet fællestræk er, at diskurs er både konstituerende og konstitueret. 20 Dette betyder, at der er en vekslevirkning mellem sproget og andre sociale dimensioner. Dette punkt adskiller sig fra Laclau og Mouffes diskursteori, hvor diskurs udelukkende opfattes som konstituerende. 21 Det tredje fællestræk er, at sprogbrug skal analyseres empirisk i den sociale sammenhæng. 22 Der skal, med andre ord, være en sammenhæng mellem den tekstnære analyse og den konkret sociale interaktion, der ligger til grund for diskursanalysen. Fjerde fællestræk er, at diskursanalyse fungerer ideologisk. 23 Der er dermed en relation til den marxistiske tradition, idet at diskursive praksisser bidrager til at skabe og reproducere ulige magtforhold mellem sociale grupper, f.eks. social klasser, køn mv. Femte fællestræk er, at den kritiske diskursanalyse består af kritisk forskning. 24 Den opfatter sig selv ikke som politisk neutral, og stiller sig ofte på de undertryktes side. Dermed er der en tæt forbindelse til det fjerde fællestræk. I kapitel 3 vil jeg vende tilbage til Faircloughs kritiske diskursanalyse med henblik på yderligere uddybning Diskurspsykologi Diskurspsykologi skal ikke for forstås som traditionel psykologi, men nærmere som socialpsykologi, der udvikler en særlig form for diskursanalyse. Jf. Jørgensen og Philips betyder dette, at i stedet for at betragte mentale processer som interne processer som det er tilfældet i kognitiv 25 psykologi og i psykoanalyse ses disse som konstitueret 17 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Ibid. 22 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Ibid. 24 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Her forstås tænkning., sansning og ræsonnering. 12

14 gennem social, diskursiv aktivitet. 26 Jørgensen og Philips beskriver desuden, at Diskurspsykologien baseres dermed på den præmis, at selvet ikke er en isoleret, autonom agent. Selvet ses derimod som gennemført socialt, og fokus i empiriske studier er på, hvordan identiteter opstår, forhandles og omformes i sociale praksisser. 27 Diskurspsykologien deler den kritiske diskursanalyses empiriske fokus på specifikke tilfælde af konkret sprogbrug i en social interaktion. Men i modsætning til den kritiske diskursanalyse, så er det ikke diskurspsykologiens ærinde at analysere på forandringerne i samfundets store diskurser, som det konkrete sprogbrug kan medføre. Diskurspsykologiens formål er snarere at undersøge, hvordan mennesker bruger de forhåndenværende diskurser til at fremstille sig selv og verdenen på bestemte (fordelsagtige) måder i social kontekst, og hvilke sociale konsekvenser det medfører. 28 Diskurspsykologien adskiller sig fra Laclau og Mouffes diskursteori, idet fokusområdet for diskurspsykologien er rettet mod den aktive og konkrete brug af hverdagsdiskurser, hvorimod Laclau og Mouffes diskursanalyse anses for at være abstrakt Teorivalg og begrundelse for valg og fravalg Jeg har i dette speciale valgt at anvende Faircloughs kritiske diskursanalyse til at analysere den valgte empiri. Dette valg begrundes med, at Faircloughs tilgang til den kritiske diskursanalyse fokuserer på den tekstnære, lingvistiske analyse. Jævnfør Jørgensen og Phillips, er der, til trods for adskillige tilgange og teoretikere i det diskursive felt, ikke så mange der kan bruges til tekstnær analyse. 30 Derfor vil Norman Faircloughs teori og metode være med til at skabe rammen for dette speciale. Fairclough tilbyder nogle konkrete redskaber til at gennemføre en diskursanalyse: en sproglig teori og metode til at forklare sociale processer og en måde at forklare social interaktion ud fra en tekstnær analyse i dette tilfælde en kronik. Her kan Faircloughs tredimensionelle analysemodel anvendes til at analysere kronikken, både ud fra sproglige elementer, diskursiv kontekst og samtidig give et indblik i den sociale kontekst indvirkning på kronikken. Med dette valg er der naturligvis også foretaget nogle fravalg. Først og fremmest fravælges diskurspsykologien, der hovedsageligt beskæftiger sig med samtaleanalyse og retorik. Diskurspsykologien anvendes ikke til lingvistiske studier af sprogbrugen. 31 Herudover analyseres samtaler (blandt andet transskriptioner af hverdagssamtaler) mellem folk som udtryk for en verden, som deltagerne egenrådigt skaber, og undersøgeren forsøger ikke at inddrage sin egen teoretiske forståelse i analysen. 32 Da diskurspsykologien og Faircloughs kritiske diskursanalyse deler mange lighedspunkter, for 26 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s. 30, f Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s. 34 og Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

15 eksempel analyse af konkrete tekster, vurderer jeg, at den kritiske diskursanalyse vil være mest anvendelig. Jeg har ikke haft tiden til gennemføre egentlige samtaler, deltagerobservation og feltarbejde, som diskurspsykologien lægger op til, og mit ærinde og fokus i dette speciale er ikke at undersøge, hvorledes den diskursive og sociale indretning i detaljen sætter grænser for identitet og handlemuligheder. Det andet fravalg er Laclau og Mouffes diskursteori. Laclau og Mouffe laver ikke selv detaljerede analyser af empiriske materialer, men beskæftiger sig mere med det abstrakte og overliggende (jf. kontinuummet i figur 1). 33 Begrundelsen er, at teorien er for abstrakt i forhold til den konkrete empiri, jeg ønsker at analysere, samt den diskursive og sociale kontekst, jeg ønsker at finde frem til. Her synes Faircloughs model at give flere konkrete analytiske redskaber. Man kan sige, at delelementer fra Laclau og Mouffes diskursteori faktisk bliver dækket af de diskursive praksisser, som Fairclough undersøger i sit andet niveau af den tredimensionelle analysemodel. Såfremt jeg vil ville have haft fokus på strukturen i diskurskonstruktionen, ville Laclau og Mouffes teori have været meget anvendelig. 2.4 Empirivalg Det er nu tid til at præsentere mit empiriske valg. Som nævnt i indledningen, er hovedkilden og casen, kronikken Er du mand nok til at være chef?. Kronikken blev første gang udgivet i fagbladet Danske Officerer, nr. 03/2012, den 4. april Det er en offentlig tilgængelig kronik, der er blevet gentrykt i sin fulde længde som internetudgave på flere skrevne mediers hjemmesider. 34 Kronikken udkom efter flere sager fra Afghanistan, hvor yngre militære førere var blevet frataget kommandoen i deres enhed, hjemsendt, og i enkelte tilfælde sigtet for at handlet uforsvarligt under kamphandlinger. Kritikken i kronikken går på, at den udsendte chef ikke har støttet op om den fører, som han har bemyndige opgaver til. Kritikken går yderligere på, at der ofte har været tavst fra den udsendte chef, når tingene gik galt under operationer. Den opbakning, der var kendetegnende for forholdet mellem chefen og den underlagte fører, syntes at forsvinde, når operationer gik galt og evt. fejl var begået. Denne situationsbestemte vekslen mellem støtte og manglende støtte, har været frustrerende for de yngre officerer. De hævder, at denne tendens har været stigende de senere år. Hommel-sagen 35 var det først tilfælde og efterfølgende er gentagelserne opstået med kortere og kortere interval. Det spektakulære ved kronikken Er du mand nok til at være chef? var dels den store mængde af medunderskrivende, og dels tidspunktet hvor kronikken blev udgivet. Det var 33 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Eksempelvis: Berlingske, den 4.april 2012; BT, den 5. april 2012; Politiken, den 4. april Hommel-sagen, som er opkaldt efter efterretningsofficeren Annemette Hommel, fandt sted maj 2005 juli 2006 på baggrund af hændelser i den danske lejr i Irak sommeren Hommel og fire militærpolitifolk tiltales for pligtforsømmelse ved ukorrekt behandling af Irakiske fanger. De tiltalte findes ved domsafsigelsen 12. januar 2006 delvis skyldige i anklagen, men fritages for straf. Dommen blev anket af de dømte, og den 6. juli 2006 afsagde Østre Landsret kendelsen alle de anklagede blev frifundet. Sagen har haft stor dansk mediedækning. 14

16 midt i en tid, hvor Forsvaret Auditørkorps var ved at forberede sager mod danske officerer på baggrund af hændelser i Afghanistan. Det ville formodentligt være svært for Hærens øverste ledelse ikke at reagere, idet der ikke blot var tale om en enkelt utilfreds officer, men en majoritet af udsendte førere med erfaringer fra udsendelser til Irak og Afghanistan. Med oprettelsen af en Facebook-gruppe (af en af hovedskribenterne af kronikken), voksede tilslutningen til kritikken af udøvelsen af ledelsesansvar af den udsendte chef fra de oprindelige 53 yngre officerer til 355 medlemmer pr. 1. maj Jeg vil, udover kronikken, også delvist trække på øvrige artikler, der har relevans til kronikkens emne, idet disse implicit eller eksplicit vil give forklaringskraft i forhold til diskurser eller intertekstualitet. Til trods for at det empiriske grundlag er forholdsvist smalt, vurderes det fuldt dækkende til at gennemføre en analyse, der besvarer problemformuleringen. Der vil være en skarp opdeling rent tidsmæssigt, mellem hvilke tekster der er skrevet henholdsvis før kronikken blev udgivet, og hvilke tekster der er kommet i kølvandet på kronikken. Rent empirisk ville det formentligt have tjent formålet godt at have gennemført en række fokusgruppeinterviews med både yngre udsendte førere samt tidligere udsendt chefer, for derved at få yderligere relevant materiale. Interviews er bevidst fravalgt, grundet den korte tid afsat til udarbejdelse af specialet. 2.5 Præsentation af kronikken. For at bibringe en læseren indsigt i kronikken, gengives nogle større uddrag nedenfor. 37 Den samlede kronikken er vedlagt som bilag 1. Kronikken er opbygget på følgende måde; indledningsvist fremsætter forfatterne problemet og påstanden om de mulige konsekvenser af dette. Herefter følger et midterafsnit, hvor forfatterne beskriver deres perception af ledelsesansvar, samt hvorledes forfatterne har oplevet manglende ledelsesansvar fra deres chefer. Slutteligt kommer forfatterne med en direkte appel til deres chefer, hvor cheferne ligeledes påmindes om deres ledelsesansvar. Nedenstående uddrag er udvalgt for at kunne eksemplificere kronikkens opbygning og indhold. Er du mand nok til at være chef? Forsvaret er i gang med at fratage førerne deres evne til at tage beslutninger under pres - med store konsekvenser for soldaternes tillid til førerniveauet og ikke mindst med øgede risici for personellets sikkerhed. (Side 1, linje 1-4) Som operativ officer har man altid handlet ud fra opfattelsen af, at man havde sin nærmeste chefs opbakning, hvilket har givet mod til handling. Hvert hold, der skal 36 Se bilag Kronikken er taget fra B.dk, onsdag den 4. april

17 udsendes til verdens brændpunkter, bliver sendt af sted med en formaning til alle soldaterne fra kommandochefen:»førere, pas på jeres soldater, og soldater, pas på jeres førere«. Sande ord, der burde gælde alle, men virkeligheden synes at vise, at efterlevelsen af dette mantra stopper ved kompagnichefen. (Side 1, linje 5-10) ( ) Der synes at have indsneget sig en tendens til, at førerpersonel med stolthed i stemmen proklamerer, at de selvfølgelig tager ansvar. Vi mener, at dette udsagn rummer en ikke uvæsentlig fejlopfattelse af begrebet ansvar i forhold til førerrollen. (Side 1, linje 31-33) Ansvar er ikke noget, man tager - det er noget, man har i kraft af sin grad og funktion. Du skal uddelegere opgaver til dit personel, men du kan aldrig uddelegere ansvar og aldrig frasige dig ansvaret over for dine soldater og dine dispositionsenheders opgaveløsning. Bruges formuleringen at tage ansvar, indikeres implicit et valg og derved også et fravalg, men det er hypotetisk at tale om et fravalg af ansvar for en operativ fører.[ ] (Side 1, linje 34-38) ( ) Det er afgørende for soldater, at de på alle niveauer kan stole på deres førere. Tillid, loyalitet og respekt er den lim, der på tværs af ansvarsområder og niveauer holder en militær enhed sammen, og hvis man reducerer føreransvaret til en kasket, der kan tages af og på efter forgodtbefindende, nedbrydes den langsomt, men uopretteligt.[ ] (Side 2, linje 6-9) Så chefer, stram op og vær jeres ansvar bevidst. I er ikke blevet chefer med personelansvar som et bump på vejen til en ekstra stjerne - I er chefer for at gøre en forskel og løse en opgave under ekstreme forhold. Så bak op om de førere, I selv har uddannet, og som løser den opgave, I har givet dem, også når det bliver svært. (Side 3, linje 3-6) 2.6 Analysestrategi og analyseramme Diskursteori som metode og analyseværktøj, betyder noget helt særligt i konstruktivismen. Her enkelt tilgang har sin egen specifikke teori og metode. Idet den kritiske diskursanalyse er valgt, betyder det at der må træffes nogle valg og fravalg. Dette er delvist gjort i de to foregående afsnit. Når jeg vil foretage en diskursanalyse over kronikken Er du mand nok til at være chef?, så er det ikke mit mål at komme bag om diskursen. Det ville bryde med det videnskabsteoretiske skel mellem eksistens og væren. 38 Jeg vil ikke forsøge at finde ud af, hvad skribenterne i virkeligheden mener, når de skriver som de gør. Der sigtes ikke mod en kortlægning af det faktisk skete, bag om diskursen. Dette ville være i strid med 38 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

18 diskursanalysens egentlige ærinde. 39 Det betyder, at det er de diskurser der trækkes på, og det faktisk skrevne ord, der arbejdes med. Jeg vil med andre ord undersøge, hvilke udtryk forfatterne anvender og hvilke diskurser om ledelsesansvar de trækker på. Hermed kan det analyseres frem til hvad en given diskurs er og dermed også hvad den ikke er. Det er min hensigt at forsøge at synliggøre potentielle konsekvenser, som italesættelsen kan have for forholdet mellem chefer og fører i hæren. Dette vil naturligvis altid kun være mulige konsekvenser, idet jeg ikke vil kunne påvise en 100% sikker konsekvens. Faircloughs kritiske diskursanalyse vil ligeledes kunne anvendes til de øvrige niveauer, ved hjælp af den tredimensionelle analysemodel; tekst, diskursiv praksis og social praksis. Jeg vil se nærmere på den diskursive praksis, der i dette tilfælde omhandler den bestemte institution: Hæren. Via syv af Faircloughs analysepunkter, vil jeg analysere kronikken, samt den interdiskursivitet der anvendes. Den diskursive praksis er gensidigt afhængig af den brede sociale praksis, som jeg vil definere som ledelseskulturen i forsvaret, samt samfundets opfattelse af hæren. Dette danner rammen for diskursanalysen af den konkrete tekst kronikken. På det tekstnære område vil jeg, med en række af Faircloughs redskaber 40, give indblik i de måder, hvorpå teksten behandler de begivenheder og sociale relationer i diskurserne, og dermed hvorledes bestemte versioner af virkeligheden konstrueres. Formålet er, at få lagt en yderligere nuance over analysen, ved at behandle sammenkoblingen og interaktionen mellem de tre elementer. Figur 2: Analysestruktur 39 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Genre, social begivenhed, difference, modalitet, diskurser, intertekstualitet og antagelser. 17

19 2.6.1 Analysemetode Jeg har valgt den kvalitative metode, fordi jeg er interesseret i at undersøge specifikke betydningssystemer, meningsskabelse og sociale konstruktioner. Da diskursanalysens præmis om, at kvantitative undersøgelser ikke er egnet til dette formål, idet diskursanalyser behandles som isolerede og selvstændige fænomener og ikke som en del af den større kontekst de er blevet til i, vil denne metode udelukkes. Jeg har valgt en arbejdsmetode, hvor analysen af tekstmaterialet først og fremmest baserer sig på min problemformulering og mine arbejdsspørgsmål. Dette gøres ved hjælp af Faircloughs tredimensionelle analysemodel i kapitel 3, samt Faircloughs analysepunkter, der operationaliseres i kapitel 4. Derefter følger selve analysen, for endeligt at kunne føre frem til konklusionen og besvarelsen af den egentlige undren i problemformuleringen. 2.7 Validitet, reliabilitet og repræsentativitet Validiteten dækker over relevans og gyldighed. Hermed menes den sammenhæng, der bør være mellem anvendt teori og anvendt empiri. I dette speciale anvendes socialkonstruktivismen, herunder Faircloughs kritiske diskursanalyse, til at analysere en kronik. Socialkonstruktivismen bekender sig til, at verdenen er et menneskeskabt sprogbillede og derfor består opgaven i at fremdrage menneskers skildringer af, hvordan de opfatter verdenen. 41 Diskursanalysen har netop til hensigt, at belyse disse sociale konstruktioner, som sproget opbygger. Idet problemformuleringen i dette speciale netop ønsker at undersøge den skrevne sprog og de mulige konsekvenser dette måtte have, vurderes validiteten mellem anvendt teori og empiri både relevant og gyldig. Reliabilitet dækker over, hvor præcis og sikker empirien er. Idet dette speciale er en diskursanalyse af en kronik, giver det ikke så meget mening at vurdere, hvor præcis og sikker empirien er. Naturligvis skal det ud fra et troværdighedskriterium gerne bekræftes, at forfatterne til kronikken reelt har en viden og indsigt i hvorledes ledelsesansvaret i hæren udøves, hvis legitimiteten ønskes undersøgt. Dette kan bruges til at undersøge troværdigheden, men fortæller intet om reliabiliteten. Idet samtlige forfattere og medunderskrivere på kronikken er hærofficerer med minimum en udsendelse bag sig, må denne del af troværdigheden kunne accepteres. Hvorvidt udsagnene er præcise og sikre i kronikken, kan ikke umiddelbart vurderes. Det er i sagens natur de 53 officerers perception af, noget de har oplevet. Man kan ikke rigtig vide, på hvilket grundlag og med hvilken motivation de 53 er underskrivere. Man ved blot, at de er hærofficerer og har været udsendte og at de er villige til at underskrive kronikken. Derudover må jeg antage, at de kan have meget forskellige erfaringer, og grunde til at underskrive kronikken. 41 Riis, Ole; Samfundsvidenskab I praksis Introduktion til anvendt metode, 2005, s

20 Repræsentativiteten dækker over hvor bredt et udsnit af den givne gruppe der repræsenteres gennem empirien. At tale om repræsentativitet i forhold til en diskursanalyse er dybest set irrelevant. Dette begrundes med, at diskursanalyse ikke er en kvantitativ undersøgelse. Herudover er jeg ikke interesseret at måle på hvorvidt skribenterne taler for sig selv eller på vejene af flere. Det er det skrevne ord og teksten der analyseres på. Dermed har det ingen betydning om forfatterne udelukkende repræsenterer sig selv eller samtlige officerer i hæren. 19

21 3. Teori Dette kapitel har til formål at gå i dybden med Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Kapitlet skal give indsigt i Faircloughs teoretiske begreber, herunder introduktion til den tredimensionelle analysemodel. Jeg vil afslutningsvist kritisere Faircloughs model. 3.1 Fairclough kritisk diskursanalyse I punkt giver en kortere teoretisk præsentation af den kritiske diskursanalyse. Idet Faircloughs teori og model vil være genstand for anvendelse i analysen, følger hermed detaljeret gennemgang. Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse tager udgangspunkt i, at ændringer i sproget er kædet sammen med samfundsmæssige forandringer. Faircloughs formål med den kritiske diskursanalyse er, at kombinere kritisk tekstanalyse med social teori til forståelse af disse forandringsprocesser Diskursbegrebet Idet Faircloughs forståelse af diskurs afviger fra øvrige tilgange, synes det vigtigt kort at behandle dette begreb. Fairclough anvender begrebet diskurs på to forskellige måder. Den ene er en abstrakt brug af navneordet som sprogbrug som social praksis. Den anden forståelse er en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv (altså hvor en diskurs adskilles fra øvrige diskurser). Under gennemgangen af den kritiske diskursanalyse i punkt 2.2.2, var jeg inde på nogle af fællestrækkene. Her blev det belyst, at Fairclough adskiller sig fra f.eks. Laclau og Mouffe i forhold til diskursbegrebet. Fairclough mener nemlig, at diskurser både konstituerer den sociale verden og konstitueres af andre sociale praksisser. 45 Det er jf. Jørgensen og Phillips centralt i Faircloughs forståelse, at diskurser står i et dialektisk forhold til andre sociale dimensioner. 46 For at kunne forstå den sociale praksis, er det derfor ikke tilstrækkeligt, at fokusere på selve teksten og diskursanalysen, men der må også ses på de sociale begivenheder, der omkredser diskursen. Jeg vil vende tilbage til dette under pkt Tekstorienteret diskursanalyse Med formålet at forstå sammenhængen mellem sproglige og samfundsmæssige forhold, har Fairclough forsøgt at sammenkoble tre traditioner med hinanden: 47 Tekstnær/lingvistisk analyse 42 Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s

22 Makrosociologisk analyse af social praksis i relation til sociale strukturer Mikrosociologisk syn på social praksis på baggrund af commonsense Fairclough nøjes på denne måde ikke kun med at foretage en tekstanalyse i sin kritiske diskursanalyse, men anlægger derimod et tværfagligt perspektiv, hvor han kombinerer den tekstnære analyse med social forståelse på både mikro- og makroniveau, for på den måde at nå frem til en forståelse af sociale processer. Fairclough mener, at der er to grundlæggende forhold i den samlede diskursanalyse, der leder frem til konklusionen. For det første er det den deskriptive procedure af teksten, og for det andet er det den fortolkende procedure af den sociale praksis. 48 Hermed ses koblingen til problemformuleringen, idet spørgsmålet om italesættelsen af ledelsesansvar og spørgsmålet om hvilke diskurser, der er i kronikken knytter sig til den deskriptive procedure og på spørgsmålet om mulige konsekvenser i forholdet mellem chef og fører, er det den fortolkende procedure der anvendes. Med udgangspunkt i dette introducerer Norman Fairclough en tredimensionel analysemodel, som vil blive beskrevet i de følgende afsnit Den tredimensionelle analysemodel Faircloughs analysemodel danner grundlaget for analysen i specialet. Figur 3: Faircloughs tredimensionelle analysemodel Idet tekst, diskursiv praksis og social praksis står i et gensidigt forhold med hinanden, er det ikke muligt, blot at tage udgangspunkt i teksten for at forstå en social sammenhæng. Man er nødt til at analysere de tre dimensioner i forhold til hinanden. Analysen af en kommunikativ begivenhed 49 indebærer jf. Jørgensen og Phillips følgende: 48 Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s Kommunikativ begivenhed et tilfælde af sprogbrug som fx en avisartikel, en film, en videooptagelse, et interview eller en politisk tale. Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

23 diskurser og genrer, som artikuleres i produktionen konsumptionen af teksten (den diskursive praksis niveau); deres lingvistiske opbygning (tekst-niveau); og overvejelser omkring hvorvidt den diskursive praksis reproducerer eller omstrukturerer den eksisterende diskursorden, og hvilke konsekvenser det har for den bredere sociale praksis (den sociale praksis niveau). 50 Første dimension introducerer teksten, tredje dimension introducerer de samfundsmæssige påvirkninger, og ved hjælp af anden dimension i analysemodellen diskursiv praksis skabes bindeleddet mellem de to dimensioner. Fairclough præsenterer tolv analysepunkter 51, hvoraf fem: genre, udvekslinger & grammatisk stemning, stil, intertekstualitet & semantiske og grammatiske relationer beskæftiger sig med den tekstuelle dimension og syv sidste; social begivenhed, difference, antagelser, diskurser, repræsentation af sociale begivenheder, modalitet og evaluering beskæftiger sig med den diskursive praksis. Den sociale kontekst vil være overliggende, og vil præge tekst og diskurs. Det anses ikke for nødvendigt, at anvende samtlige analysepunkter i en analyse, men derimod kan der udvælges de redskaber, der belyser de mest centrale lingvistiske træk i den pågældende tekst. Det vil med andre ord være afhængigt af, hvad der ønskes undersøgt. 52 Denne antagelse understøttes af Jørgensen og Phillips der opfordrer til, at man selv kan og bør opstille sin egen analyseramme. 53 Herudover giver Norman Fairclough selv sin egen billigelse til at sammensætte ens egen unikke analyseramme, med ordene: What follows is not to be regarded as a blueprint, as there is no set procedure for doing discourse analysis; people approach it in different ways according to the specific nature of the project, as well as their own views of discourse. 54 I nedenstående afsnit følger en uddybende præsentation af modellens tre dimensioner og deres indbyrdes forhold til hinanden Tekst I denne dimension er selve teksten i centrum. Det primære fokus er rettet mod sprogformer, men der beskæftiges sig også med produktions- og konsumptionsprocesser 50 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Denne antagelse tages ud fra Norman Faircloughs egne eksempler på kritisk diskursanalyse, hvor kun dele af analysepunkterne anvendes. Fairclough, Norman; Kritisk diskursanalyse en tekstsamling, 2008, s på dansk af Elisabeth Halskov Jensen, Hans Reitzels Forlag. 53 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s