Besøg biotopen Strand og Klit

Transkript

1 Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden giver planterne nogle vanskelige vilkår. Det salte vand, som indeholder kogsalt (natriumklorid) er giftigt for planterne. Jordoverfladen, sand og sten, opvarmes til høje temperaturer på varme sommerdage og nedkøles om natten. Bølgerne, der ruller op på stranden kan være kraftige og fjerner de fine lerpartikler, så kun de grovere partikler som sand, grus og sten bliver tilbage. Især i Vesterhavet er der meget salt i vandet og her har vi tidevandet med flod og ebbe, mens tidevandet ikke spiller nogen rolle ved kysterne langs de indre farvande. Selvom stranden giver planterne vanskelige vilkår, findes der meget næring. Vandet skyller tang, alger, ålegræs m.m. op på stranden. Når det rådner dannes næring (kvælstof og fosfor) og der kan nu vokse planter, som også vokser på markerne, f.eks. Lugtløs Kamille, som kommer når bølgerne eller ploven roder i jorden. Klit - hvid, grøn og grå klit langs kysterne. Klitterne dannes af sand, der flyttes af vinden. Hvid klit Klitterne deles ind i hvid, grøn og grå klit. Tættest på havet finder vi hvid klit. Når nogle af de små klitter på stranden er blevet et par meter høje og ikke længere oversvømmes af saltvandet invaderer Hjælmen, som vokser bedst der, hvor sandpålejringen er størst. Skuddene visner ikke om vinteren og derved mindskes sandflugten. Derfor plantes der ofte Hjælme for at stabilisere klitterne. Grøn klit I næste række fra havet finder vi ofte i lavninger den grønne klit, hvor vegetationen er meget tættere og hvor der findes mange græsser og urter f.eks. Sand Rottehale, Klit Limurt, Klitrose, Havtorn og Almindelig Stedmoderblomst. Også de planter, som normalt vokser på skrænter og overdrev findes her: Blodrød Storkenæb, Nikkende Kobjælde og Markbynke. Grå klit Herefter kommer den grå klit. Ofte er der ikke nogen grøn klit, så hvid klit går direkte over i grå klit. Den grå klit er meget næringsfattig og har fået sit navn, fordi der vokser meget lav sammen med bl.a. Liden Klokke, Harekløver, Smalbladet Vikke og Håret Høgeurt. Planternes overlevelsesstrategier Nogle af de planter, der er karakteristiske for strandbredden har udviklet særlige overlevelsesstrategier. F.eks har mælde-arterne udviklet saltudskillende kirtler. Den stikkende Sodaurt og Strandsennep bliver tykke og saftige og derved nedsættes saltkoncentrationen i cellerne og giftvirkningerne mindskes. De planter, der vokser i klitterne har 2 store problemer. For det første flyttes der hele tiden nyt sand ovenpå og ved siden af planterne, og for det andet er der næsten konstant vandmangel, fordi sandet ikke kan opmagasiner ret meget vand. Planterne bruger forskellige overlevelsesstrategier. F. eks har Klitstedmoderblomsten, som er en lille beskeden plante, udviklet et stort rodnet, så den kan hente vand langt nede. Andre, som f. eks Strand Kvik, Hjælme og Marehalm nedsætter fordampningen ved at rulle bladene sammen. De samme tre arter kan bryde gennem nye lag af sanddynger med underjordiske udløbere. Den blågrå Marehalm, som ligner Hjælme, men har bredere blade vokser tæt på stranden, hvor grundvandet er saltholdigt. Opgave 1: Planterne er udsat for store temperatursvingninger. Mål temperaturen ved roden, i 20 centimeters højde og 1 meters højde. Er der forskel? Beskriv hvordan er vinden er i de samme højder: 0, 20 og 100 cm. Opgavesæt til danmarksflora.dk Side 1/6

2 Opgave 2: Find forskellige strandplanter. Tag enkelte med rod. Tegn eller beskriv hvordan roden ser ud? Forklar rodens funktion og eventuelle særlige strategi. Tegn og / eller beskriv bladene med hensyn til bladform, nervation, bladrand, tykkelse, sammenrullet osv. Forklar bladenes funktion og eventuelle særlige strategi? Tegn eller beskriv hvordan blomsten ser ud med hensyn til blomsterstand, kronens form, farve og frugtanlæg. Tegn eller beskriv hvordan blomsten ser ud med hensyn til blomsterstand, kronens form, farve og frugtanlæg. Er det bedst at have vindbestøvning eller insektbestøvning for planter på biotopen? Opgavesæt til danmarksflora.dk Side 2/6

3 Tegn og/eller beskriv plantens frø/frugter. Hvordan spredes de? Nogle planter er enårige og nogle er flerårige. Fordel de planter I har fundet i de to grupperinger. Enårige: Flerårige: Opgavesæt til danmarksflora.dk Side 3/6

4 Opgave 3: Vokser der flest planter på solsiden, mod syd eller på skyggesiden, mod nord? Læg en snor fra klittens fod op over kanten og ned på den anden side af klitten. Læg tøndebåndet for hver 10. meter og noter, hvilke planter I finder indenfor tøndebåndets omkreds? Gentag for hver gang I lægger tøndebåndet. Lav et tegning af klittens form og sæt planterne ind. Noter hvilke planter i fandt i henholdsvis hvid, grøn og grå klit. Planter i hvid klit: Planter i grøn klit: Planter i grå klit: Opgavesæt til danmarksflora.dk Side 4/6

5 Opgave 4: Find nogle af strandens og klittens planter, der tidligere har været anvendt i husholdningen, eller planter der stadig anvendes til f.eks. spise- eller snapseurt. Find f.eks.: Gul evighedsblomst Strand Malurt Revling Gul snerre sodaurt gåsepotentil Klir rose Rynket rose Smalbladet timian Almindelig torskemund Svinemælde Strandkål Sct. Hansurt Beskriv hvad planterne har været anvendt til. Vær opmærksom på, at en plante kan anvendes til flere ting. Plante: Anvendelse: Opgavesæt til danmarksflora.dk Side 5/6

6 Opgave 5: Hvilke træer og buske kan I finde ved stranden? Hvordan er de tilpasset livet i blæsten? Kan man se på træet eller buskens form at den vokser i hård vind? Fra hvilken retning kommer vinden normalt her på stedet? Måske kan I finde havtorn, slåen, klitroser eller hybenroser (rynket rose) og bjergfyr. Hvordan er disse små buske og træer tilpasset den barske natur? Disse planter har frugter, der har stor betydning for dyrelivet. Hvilke dyr tror I spiser frugterne fra disse planter? Inden turen til strandbred og klit er det en god ide at gå ind på og printe en liste over alle de planter, der blomstrer på strandbredden og klitten netop nu. Klik Søgning/Avanceret. Kryds af i Vis billeder i resultater. Kryds af i Biotop/Strandbred. Kryds af i Blomstringstid/vælg måned. Udskriv liste. Udskriv ligeledes en liste for klit. Læs også de generelle beskrivelser af strandbred, klit og evt. strandeng. Klik på Opslag/Biotoper og print evt. beskrivelserne ud. Opgavesæt til danmarksflora.dk Side 6/6