#13. Rigide regler blokerer for kommunale besparelser oktober Velfærdens Årsdag side Hvad virker på beskæftigelsen?

Transkript

1 # oktober 2013 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV Skarphed på Velfærdens Årsdag side Kommunaldirektør taler ud > 04 Lauritzen på den lange bane Hvad virker på beskæftigelsen? > > > 16 Reaktioner på Trontalen Rigide regler blokerer for kommunale besparelser Ny rundspørge, foretaget af Dansk Erhverv blandt kommunaldirektørerne, viser, at langt størstedelen er enige med Produktivitetskommissionen i, at der er et besparelsespotentiale i kommunerne. Dokumentationen er med andre ord på plads, nu mangler der politisk handling, mener Dansk Erhverv. Hvis politikerne mener det alvorligt, når de siger, at de vil modernisere den offentlige sektor, så kunne de med fordel tage udgangspunkt i Produktivitetskommissionens arbejde. Kompleks bundlinje med forskellige mål Spørger man kommunaldirektørerne, hvilke forhold der udgør barrierer for øget produktivitet i det offentlige, peger de især på, at offentlige organisationer har en kompleks bundlinje med mange forskellige mål snarere end blot at maksimere overskuddet, der er med til at hæmme muligheden for effektivisering. Det er især rigide regelsæt og detailstyring, som kommunaldirektørerne føler sig bundet af, og som hæmmer en positiv produktivitetsudvikling i kommunerne. Af Malthe Mikkel Munkøe og Pernille Thorborg Jasper Der er udbredt enighed blandt landets kommunaldirektører om, at kommunerne sagtens kan effektivisere. Det viser Dansk Erhvervs nye rundspørge blandt direktørerne. 86 procent mener, at kommunerne i nogen eller høj grad kan effektivisere. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at så mange kommunaldirektører mener, at Produktivitetskommissionen har ret i, at kommunerne sagtens kan effektivisere og spare. Når også de, der til daglig sidder med hænderne i materien, er enige i kommissionens konklusioner, må politikerne simpelthen handle, siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, og fortsætter: Når også de, der til daglig sidder med hænderne i materien, er enige i Produktivitetskommissionens konklusioner, må politikerne simpelthen handle. Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Men de henviser også til, at man som offentlig leder eller medarbejder ikke nødvendigvis bliver belønnet for at tage chancer og foretage dristige omlægninger. Vi har helt klart en udfordring med incitamentsstrukturen i det offentlige, når kommunaldirektørerne kan se et besparelsespotentiale, men ikke gør noget ved det. Den nulfejlskultur, der hersker i den offentlige sektor, er selvfølgelig en del af problemet. Men Fakta om analysen Analysen er baseret på en spørgeskemabaseret rundspørge blandt landets kommunaldirektører. I alt har 45 ud af landets 98 kommunaldirektører deltaget, og det sikrer en bred geografisk spredning. Foto: Colourbox. Foto: Kim Wendt. det spiller også en rolle, at man er bange for, at effektivisering blot fører til et mindre budget, så man ikke får noget ud af det. Det er også problematisk, at man kun i mindre grad kan benytte individuel løn til at præmiere den ekstraordinære indsats, påpeger Jens Klarskov. Desuden er kommunaldirektørerne blevet bedt om at vurdere en række forhold, der mere overordnet kan hæmme tilskyndelsen for at effektivisere i den offentlige sektor. Det er især rigide regelsæt og detailstyring, som kommunaldirektørerne opfatter som produktivitetshæmmere. Men mange oplever også, at finansieringssystemet er en barriere for at opnå en højere produktivitet eller effektiviseringsgevinster. Læs mere om kommunaldirektørernes syn på effektiviseringspotentiale på side 4.

2 DANSK ERHVERV leder oktober 2013 S 2 seminar: UDGIVES AF Børsen 1217 København K T F info@danskerhverv.dk Annoncesalg: T Af Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv Hvorfor skal Emil vælge en merkantil erhvervsuddannelse? I sin tale ved Folketingets åbning talte statsminister Helle Thorning- Schmidt om Emil. Vi kender Emil fra en tidligere tale, men nu går han i 9. klasse. Regeringen vil gerne have ham til at tage en erhvervsuddannelse. Der er nemlig brug for dygtige faglærte i Danmark. Det er vi i Dansk Erhverv helt enige i. Erhvervsuddannelserne i Danmark har det ikke godt. Derfor var det positivt, da undervisningsminister Christine Antorini allerede dagen efter fremlagde regeringens plan for at forbedre erhvervsuddannelserne. Lad mig slå fast: En reform af erhvervsuddannelserne er tiltrængt. De er i dag parkeringsplads for alt for mange unge, der ikke reelt er uddannelsesparate. Det giver massive frafald på erhvervsskolerne og dårlig omtale blandt de unge. I dag er det kun to ud af fem, der gennemfører hele uddannelsen. Tallene taler et tydeligt sprog om, at der er noget fundamentalt galt. Heldigvis kommer der også dygtige folk ud af uddannelserne i dag. Vi har brug for, at rigtig mange unge vælger og ender med at gennemføre en faglært uddannelse inden for detailhandel, engroshandel, administration og kontor. Virksomhederne har brug for dygtige medarbejdere til at give god service, produktudvikle, sikre positiv udvikling med videre. Derfor er det rigtigt, når der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Det er også godt at opdele uddannelserne i spor for unge og for voksne. De unge kan dermed få et godt socialt ungdomsmiljø, som for nogle kan sikre, at det bliver sjovere at møde i skolen. Men især ét problem med reformen træder frem: Regeringen lægger op til at forkorte det nuværende 2-årige grundforløb på den merkantile del af uddannelsen. Fremover skal det være 1-årigt. Det betyder, at Emil skal to år i praktik og sidde mindre på skolebænken. Vi er glade for praktik, men det svækker uddannelsen. Det er svært at se, hvordan et kortere grundforløb og færre timer rimer på et kvalitetsløft af uddannelsen. Konsekvensen bliver også færre praktikpladser, når hver elev skal være længere tid i praktik i virksomhederne. Endelig får Emil svært ved at læse videre, hvis han gerne vil det. Derfor bliver de merkantile erhvervsuddannelser ikke særligt attraktive for Emil eller hans skolekammerater. I stedet vil de sætte krydset ved en af de andre erhvervsuddannelser, som bliver styrket med reformen. Det er ikke holdbart. Derfor arbejder vi for, at de merkantile uddannelser bliver bedre og ikke forringede. Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2013 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Få internationale kunder via udbud Kender din virksomhed vejen og mulighederne? Onsdag d. 23. oktober kl Børsen, Slotsholmsgade 1, København K Bliv klogere på dine muligheder og mød virksomheder, der er lykkedes med at slå hul på det internationale marked, når Dansk Erhverv i samarbejde med Udbudsvagten inviterer til seminar. Internationale organisationer og offentlige myndigheder i udlandet køber hvert år ind for milliarder. Man behøver ikke nødvendigvis at være en stor international spiller for at vinde aftaler. Alene til FN-institutionerne sælger danske virksomheder - små som store - løsninger for mere end 2 milliarder kr. årligt. Vejen til succes er lagt med klar information om mulighederne, en strategi for at tackle markedet og naturligvis en masse hårdt arbejde. Men belønningen kan være nye markedsmuligheder og vækst. Program: EU s institutioner som marked - har danske virksomheder en chance? UN and public procurement contracts - how do I find the way? Case: Phoenix Design Aid har erfaringer med udbud i FN s institutioner - og har nu åbnet afdelinger i New York og Geneve. Case: Dansk Scanning har vundet aftaler til EU s institutioner. Hvor finder jeg udbuddene? Om redskaber til informationssøgning af danske og udenlandske offentlige udbud. /information: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: find: Få internationale kunder via udbud Sidste frist er onsdag den 16. oktober No show-gebyr på kr. 300,- + moms.

3 SCAN KODEN OG FÅ MERE INFO OM HAVNEHOLMEN TOWER Logik for beslutningstagere Det er en udbredt opfattelse, at det er billigere at blive boende i gamle lokaler frem for at flytte til nye, topmoderne kontorer. Opfattelsen beror på kvadratmeterprisen, som ofte er den mest anvendte målestok ved valg af lejemål. Men kvadratmeterprisen er kun en simpel indikator i det store regnestykke. Vil man have et ærligt og retvisende sammenligningsgrundlag, må der kalkuleres med flere faktorer. Derfor introducerer Norrporten en helt ny måde at beregne og anskue kvadratmeterpriser på. I vores regnestykke indgår også faktorer som fx energiforbrug plus andre vitale omkostninger såsom kvadratmeterforbrug pr. medarbejder. Eksemplet herover taler sit eget sprog. Vi kalder det Logik for beslutningstagere. Lej logisk i Havneholmen Tower Norrporten har flere energi- og kvadratmetermæssigt attraktive, moderne og fleksible kontorlejemål i København. Bl.a. Havneholmen Tower beliggende på en halvø i hovedstadens havneindløb, hvorfra der er kort til alt, inkl. byens centrum og puls, lufthavnen, Øresundsbroen og det europæiske motorvejsnet. S-tog og busser kører næsten til døren, og der er gode parkeringsmuligheder for såvel medarbejdere som forretningsforbindelser. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte markedsdirektør Thomas Wenzell Olesen, tlf Ejendomsselskabet Norrporten. Tlf Norrporten er et af Skandinaviens største ejendomsselskaber med ejendomme i København, Hamburg og fra Helsingborg til Luleå i Sverige. Vi ejer og forvalter ejendomme på i alt ca. 1,1 million kvadratmeter. Heraf er 85 % kontor, 10 % butikker og 5 % boliger. Ejendommenes samlede værdi udgør ca. 25 milliarder kroner. Norrporten er certificeret efter ISO Norrporten ejes af Andra AP-fonden og Sjätte AP-fonden.

4 DANSK ERHVERV POLITIK oktober 2013 S 4 Frihed under ansvar øger effektiviteten I Dansk Erhvervs analyse af kommunaldirektørernes syn på barrierer for effektivisering, som beskrevet i artiklen på forsiden, peger de kommunale ledere blandt andet på for mange og for rigide regelsæt. Men der er også muligheder, lyder det fra Skanderborg Kommunes kommunaldirektør. Kommunen har det seneste år sparet 80 millioner kroner takket være mere effektive processer og LEAN. Erfaringen er, at jo mere ansvar lederne har til at planlægge decentralt, desto større er motivationen for at tage ansvar for at effektivisere. Af Dorthe Pihl "Hvad nytter det, at vi fjerner regler med en pincet, når der samtidig smides nye på med en skovl? Ordene er økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers og rammer meget præcist den frustration, som landets kommunaldirektører oplever i det daglige. De mener nemlig, at rigide regler er en af de væsentligste barrierer for at skabe en mere effektiv offentlig sektor. Det betyder imidlertid ikke, at kommunerne ikke forsøger at effektivisere. De lokale erhvervsråd klapper ikke nødvendigvis i hænderne, når opgaverne går til store udbydere uden for lokalområdet. Lisbeth Binderup, kommunaldirektør, Skanderborg Kommune Alle ledere på LEAN-kursus I Skanderborg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet en effektiviseringsstrategi. Den pålægger politik kommunens 300 ledere af alt fra børnehaver til plejehjem at spare 1 procent af budgettet hvert år - vel at mærke uden, at det går ud over kvaliteten i opgaveløsningen. Det har sparet kommunen 80 millioner kroner det seneste år. Vi har sendt alle koncernens 300 ledere på et LEAN-kursus, så de har nogle redskaber til at udføre den effektiviseringsstrategi, vi kalder Skanderborg-modellen. Det har været helt afgørende i den her proces, at de decentrale ledere sætter sig i spidsen for at gå helt ned i kerneydelsen - basisarbejdet der udføres - for at kunne gennemskue nogle processer, der kan være mere effektive, forklarer kommunaldirektør Lisbeth Binderup og fortsætter: I en børnehave kan det være at have fokus på, hvilke aktiviteter der skaber værdi for børnene kontra dem, der skaber knapt så meget værdi - og så se på, om opgaverne kan løses mere enkelt. Mindre regelstyring øger engagementet Skanderborg Kommunes effektiviseringsstrategi tager afsæt i en høj grad af selvbestemmelse: Der kommer ikke noget godt ud af, at vi buldrer ud med initiativer fra centralt hold. Vores erfaring er, at motivationen og engagementet til at finde den bedste løsning er langt større, når vi ikke handler på en bestemt måde, fordi vi skal følge nogle paragraffer, men fordi vi selv har fået idéen til det, siger kommunaldirektøren. Hun understreger samtidig, at mange af de regler, politikerne vedtager, typisk er skabt i en god mening. Men konsekvensen er, at arbejdet bliver mere tidskrævende i kommunerne: Et eksempel er, at politikerne gerne vil gøre det nemmere for kommunerne at få et overblik over, hvordan det går med økonomien. Så i stedet for at udarbejde årsregnskaber skal vi nu også føre halvårsregnskab, selvom de data, vi har, ikke er optimale til formålet. Men staten tror jo, at det er en god regel. Men vi har andre værktøjer til at finde ud af, hvordan det går med økonomien - det behøver man ikke at lovgive om, påpeger Lisbeth Binderup. Ud fra dine erfaringer, i hvilket omfang vurderer du så, at de følgende forhold udgør barrierer, som hæmmer tilskyndelsen til at effektivisere i kommunerne. I høj grad I nogen grad Mindre grad Slet ikke Ved ikke For mange og for rigide regelsæt 49 % 44 % 7 % - - Detailregulering af arbejdsprocesser 42 % 47 % 11 % - - Finansieringssystem med utilsigtede effekter 16 % 62 % 18 % 4 % - (statslig styring, styring mellem sekto- rer osv.) Ufleksible overenskomster 20 % 51 % 29 % - - I Dansk Erhvervs rundspørge er kommunaldirektørerne meget enige i, hvad der hæmmer effektivisering i kommunerne. Det er stort set kun graden, der vurderes forskelligt. (Kilde: Dansk Erhverv, september 2013). Lisbeth Binderup: Der kommer ikke noget godt ud af, at vi buldrer ud med initiativer fra centralt hold. Jeg tror på, at viljen er der til at regelforenkle. Men der opstår hele tiden en understrøm af nye regler - for eksempel på baggrund af sager i medierne. Potentiale i store udbud Når kommunaldirektør Lisbeth Binderup skal pege på besparelsespotentiale i kommunen, ligger udbudsområdet lige for. Især når flere går sammen om udbudsopgaven: Kommunens cirka 70 kontraktholdere på rengøringsområdet har sparet penge ved at gå sammen om et udbud frem for, at hver enkelt skulle have fat i et rengøringsfirma. Vores erfaring er, at vi skal op i de store volumener for, at det betaler sig. Men det kan godt være et politisk problem, fordi det kan støde på lokal modstand. De lokale erhvervsråd klapper ikke nødvendigvis i hænderne, når opgaverne går til store udbydere uden for lokalområdet, fortæller hun. Interne udbud effektiviserer Et andet eksempel på effektivisering i Skanderborg Kommune er udbud, hvor Ungdomsskolen har udarbejdet et katalog til de andre skoler med tilbud om kurser i førstehjælp, overlevelsesture og andet for folkeskolerne og deres elever. Det er klokkeklar effektivisering, fordi Ungdomsskolens lærere bliver specialister i for eksempel førstehjælpspædagogik og dermed sparer forberedelsestid. Ved at stille spidskompetencen til rådighed for andre, opnår de stordrift og mere effektiv udnyttelse af de samlede undervisningsressourcer i kommunen, slutter Lisbeth Binderup.

5 DANSK ERHVERV moms oktober 2013 S 5 Forslag om nye momsregler er en administrativ bombe Illustration: Colourbox. Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring om at indføre en omvendt betalingspligt for moms på indenlandsk salg af mobiltelefoner, tablets og anden elektronik. Revisionsfirmaet Deloitte og Dansk Erhverv advarer stærkt imod at indføre de nye regler, der får store administrative konsekvenser blandt andet for forhandlere af elektronik. moms Af Tanja Thorsteinsson Forslaget om at indføre såkaldt omvendt betalingspligt for moms ved salg af blandt andet mobiltelefoner, bærbare pc er og tablets til virksomheder rammer alt for bredt i forhold til sigtet med de nye regler. Det giver simpelthen ikke mening at indføre så store administrative krav til salg af forskellige former for elektronik til virksomheder, når langt størstedelen af al handel med elektronik foregår på helt lovlig vis, siger chefkonsulent Ulla Brandt, Dansk Erhverv. Baggrunden for momsforslaget er at bekæmpe momsunddragelse, herunder at undgå de såkaldte momskarruselsager, hvor et meget stort parti varer, som eksempelvis mobiltelefoner, bliver solgt mellem en kæde af virksomheder. De fradrager løbende momsen af deres køb af varepartiet, for så enten at forsvinde eller gå konkurs, inden der skal afregnes moms til statskassen. Alle virksomheder, der forhandler elektronik, vil blive ramt af de nye regler. Også når der ikke er nogen nærliggende risiko for momssvindel, forklarer partner Lars Loftager Jørgensen, revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte og fortsætter: Reglerne vil blandt andet indebære, at kommer der en tømrermester ind hos en elektronikforhandler for at købe en mobiltelefon, vil forhandleren pludselig skulle håndtere handlen på en sådan måde, at der ikke skal udstedes en normal salgsfaktura med moms på. Det er den erhvervsdrivende køber, der skal stå for at angive momsen til SKAT. Forslaget bør indsnævres Bliver forslaget vedtaget i sin nuværende form, vil det blandt andet medføre problemer i detailhandlen. Salg af de omfattede produkter til privatpersoner og virksomheder skal pludselig håndteres helt forskelligt på kasseapparaterne. Derudover vil det give store udfordringer for sælger at skulle håndtere salg, hvor en virksomhed både køber varer omfattet af de nye regler og andre varer, der skal opkræves moms af på sædvanlig vis, påpeger Ulla Brandt. Forslaget bør indsnævres, så det ikke Et forslag om at indføre såkaldt omvendt betalingspligt for moms ved salg af blandt andet mobiltelefoner, bærbare pc er og tablets til virksomheder vil ramme alt for bredt i forhold til sigtet med de nye regler, mener Dansk Erhverv og Deloitte. rammer den helt almindelige handel med elektronik. Man kunne for eksempel undtage de butikker, der i overvejende grad handler med private, da det ikke er her, vi ser momssvindlen, siger Lars Loftager Jørgensen. Han ser også forslaget ramme andre brancher end detailhandlen: Som forslaget ser ud nu, vil også engroshandel med varerne få væsentlige, administrative konsekvenser, slutter Lars Loftager Jørgensen. Lars Loftager Jørgensen, partner, Deloitte. Ulla Brandt, chefkonsulent, Dansk Erhverv. Global outlook 7 Hot SpotS for rådgivererhverv: teknologi & it, kreativitet, iværksætteri, forskning, talent, kapital og vækst Tid: Onsdag den 6. november 2013 kl Sted: Hos Dansk Erhverv på Børsen, København K Tilmelding: Via senest den 1. November : 500 kr. for medlemmer af Dansk Erhverv og kr. for ikke-medlemmer. Seoul (IT & Teknologi) Tel Aviv (iværksætteri) London (kapital) Toronto (talent) Zürich (forskning) Istanbul (vækst) København (kreativitet). ViDENTuNgE VirKSOmHEDEr Og DErES KuNDEr Er BlEVET globale. Vær med, Når Vi SEr ud OVEr landets grænser EfTEr Ny ViDEN, NyE markeder Og NyE løsninger. Kom til Rådgiverdagen 2013 og mød dit netværk, kunder og konkurrenter, og bliv inspireret, når vi sætter syv hot spots under lup. Henrik Sass Larsen Neelie Kroes Tommy Andersen Sille Stener Martin Petersen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen deler sine tanker om, hvordan vi stimulerer væksten i Danmarks videntunge rådgivererhverv. Den europæiske vision for udvikling af videntunge brancher vil blive foldet ud af EU-Kommissær og viceformand for EU-Kommissionen Neelie Kroes via videolink. Thomas Nielsen Marianne Settnes Sune Alstrup Johansen Morten Bangsgaard Tine Aurvig- Huggenberger Mød blandt andre: CEO for Libratone Tommy Andersen Adm. direktør for CGI Danmark Martin Petersen Adm. direktør for reklamebureauet Ad People Sille Stener CEO for The Eye Tribe Sune Alstrup Johansen CEO for computerspilvirksomheden Progressive Media Thomas Nielsen Head of Legal & Compliance hos kapitalfonden Maj Invest Marianne Settness Christian Kurt Nielsen, adm. direktør, Mercuri Urval Charlotte Jepsen, adm. direktør, FSR danske revisorer. Christian Kurt Nielsen Charlotte Jepsen Steffen Lüders Søren Friis Larsen

6 DANSK ERHVERV velfærdens årsdag oktober 2013 S 6 Skarpe forskelle skaber innovative velfærdsløsninger Forskellig faglighed og skarpe profiler hos de private, selvejende og frivillige aktører på velfærdsområdet er en af vejene til at udvikle nye løsninger, lød det på Velfærdens Årsdag 2013 i Dansk Erhverv. velfærdens årsdag Af Kristian Kongensgaard På Velfærdens Årsdag 2013 havde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager medbragt en krystalkugle, hvor hun så endnu flere samarbejdsmuligheder mellem private aktører og det offentlige for at realisere flere end de nuværende cirka 100 milliarder kr. ud af det samlede potentiale på anslået 380 milliarder kr. om året: Udbudsreglerne er så komplicerede, at der altid sker fejl. Derfor er der mange offentlige instanser, der hellere vil sidde på hænderne frem for at sende velfærdsopgaver i udbud. Jeg vil gerne have en dansk udbudslov og ikke kun oversatte EUudbudsdirektiver. Jo nemmere, det bliver at udbyde, desto flere vil gøre det. Arbejdet med en ny udbudslov går i gang nu. Ministeren erkendte, at der er stillet for mange barrierer op, og at de er svære at fjerne: Vi vil gerne af med mange regler. Men vi har det med at fjerne gamle Blandt gæstetalerne var også social-, børneog integrationsminister Annette Vilhelmsen. regler med en pincet og læsse nye på med en skovl. Private satser på forskellighed Markedsdirektør Mette Feifer præsenterede Dansk Erhvervs overordnede anbefalinger til samarbejde: Kommunale løsninger bliver ofte ens, hvorimod private satser på forskellighed og ofte besidder en specialviden. I fjor blev 83 procent af velfærdsopgaverne løst af offentlige institutioner, mens private og selvejende tilsammen kun stod for 17 procent. Dansk Erhverv mener, at målet bør være 50 procent. Budskabet var, at der skal være mere gennemsigtighed i de offentlige institutioners budgetter, så det bliver tydeligt, hvor meget den offentlige opgaveløsning faktisk koster: Det er paradoksalt, at det offentlige ofte ikke ved, hvad dets opgaver koster at udføre. Derfor burde det offentlige også følge årsregnskabsreglerne, påpegede Mette Feifer. Potentialet ligger ikke som guld på gaden Trods et stort potentiale ville direktør Jan Rose Skaksen, KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, ikke love, at der også kan komme en fest ud af det: Ved hjælp af en stor hammer har regeringerne efterhånden fået styr på kommunernes budgetter. Men også på velfærdsområdet kommer kommunerne til at prioritere trods et potentiale på 50 milliarder kr.. De ligger ikke som guld på gaden, der lige kan samles op. Der skal mere fleksibilitet og nye og smartere måder at gøre tingene på. Produktivitet handler ikke kun om at være hurtigst og billigst, kvalitet er også en vigtig del. Vi gør det et hak bedre Kan man vækste på det specialiserede socialområde? lød spørgsmålet til lederen af Fonden Kanonen, Trine Hounsgaard Pfeiffer. Fonden driver opholdssteder for meget udsatte unge flere steder i Danmark og på Grønland. Med sine erfaringer sagde hun blandt andet: Vi kan ikke vækste os til kvalitet. Den skal være på plads i forvejen, og det sikrer vi ved at udvikle interne kvalitetsstandarder, udarbejder Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager havde ikke taget et manuskript med, men en krystalkugle. virksomhedsplaner og strategier og konsoliderer os med en professionel bestyrelse. Alle udviklingsprojekter og arbejdsgrupper evalueres hver tredje måned. Vores mål er at blive endnu større og udnytte synergi, for eksempel ved at samle administrationen. Vi spørger hele tiden, hvordan andre gør - og så gør vi det et hak bedre. Vi har kun kommunerne som kunder, og derfor er vi i løbende dialog med dem om, hvad de har behov for, og hvad vi kan bidrage med. Der er ikke noget, der er umuligt - det tager bare lidt længere tid. Vi skal modstå presset I en paneldebat om, hvordan kvalitet, innovation og økonomisk bæredygtige løsninger går hånd i hånd på velfærdsområdet, sagde forhenværende socialminister og nuværende socialordfører samt borgmesterkandidat i Helsingør Kommune, den konservative Benedikte Kiær, blandt andet: Vi skal blive bedre til at modstå et pres om kontrol og tidstyranni. Men ændringer kan ikke styres centralt, det strander, hvis kommunerne ikke er med, og kommunalpolitikerne skal op i et højere gear. Vi kommer ingen vegne med hyldemeter af papir. Der skal styres efter mål og med Debatpanelet bestod af, fra venstre, forhenværende socialminister Benedikte Kiær, sundhedsog omsorgsborgmester Nina Thomsen, socialdirektør Ole Pass, og OK-Fondens direktør Paul Erik Weidemann. Yderst til højre ordstyrer Kurt Strand. Direktør Anne Mette Fugleholm, Diakonissestiftelsen, til venstre, og partner Mette Lindgaard, Deloitte Consulting, deltog begge med oplæg på Velfærdens Årsdag.

7 dansk ERHVERV & SELVEJE DANMARK - anbefalinger til et styrket aftalegrundlag DANSK ERHVERV velfærdens årsdag oktober 2013 S 7 et ordentligt tilsyn. Når der sker fejl, drejer det sig kun om mangel på ledelse, ledelse og atter ledelse. Frihed for både private og kommunale Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Nina Thomsen, ville gerne give velfærdsaktørerne mere frihed og fleksibilitet. Men hun syntes, at det både skulle gælde de private og de kommunale: Jeg savner at se, hvor de selvejende plejecentre er unikke. Hvis de ikke er det, kan de lige så godt være kommunale. Vis os på faglighed, at de kan noget andet. Vi kan naturligvis ikke vise større tillid til de selvejende end til de kommunale, og der skal også være et nogenlunde ens serviceniveau. Nina Thomsen pegede dog på en væsentlig sidegevinst ved danske velfærdsløsninger, hvor private aktører er unikke: Som kommune kan vi ikke matche de ønsker, der kommer fra udenlandske delegationer om eksport af velfærdsydelser fra Danmark. Giv køb på detailstyring Under debatten blev der skudt på kommunernes driftsoverenskomster med private aktører. Overenskomsterne er så ens og stramme, at de hindrer fleksibilitet og alternative måder at udføre servicen på. Blandt andet sagde Rødovre Kommunes socialdirektør og formand for Socialdirektørforeningen, Ole Pass: Jeg hører ikke til koret om, at der mangler penge på velfærdsområdet. Men der mangler mål i stedet for regler, og vi bliver nødt til at give køb på detailstyring. Hold øje med de fagprofessionelle Direktør Paul Erik Weidemann, OK- Fonden, ville først og fremmest have sat kompetencer og udviklingspotentiale i spil, uanset om de var kommunale eller private. Men hvis man gerne vil vide, hvilke institutioner der bedst løser deres opgave, havde han én sikker metode: Hold øje med, hvor de fagprofessionelle søger hen eller sender deres familiemedlemmer, for dér fungerer tingene. Han argumenterede også for at se mere nuanceret på, hvordan velfærdsopgaver skal løses: Det drejer sig ikke kun om, hvad der er egnet til at komme i offentligt udbud. Nogle opgaver skulle eller kunne måske udmøntes i andre samarbejdsformer end lige et offentligt udbud. For meget leverpostej Efter en række workshops var det partner Mette Lindgaard, Deloitte Consultings tur til at trække De fremadrettede perspektiver for samarbejde frem. Hos kommunerne konstaterede hun, at der stadig er masser af eksempler på, at de ikke regner alle omkostninger med, når kommunerne skal sammenligne egne priser med private tilbudsgiveres. Til dem havde hun denne henstilling: I skal definere jer noget skarpere, så forskellene træder frem. Der er lidt for meget leverpostej over det, lidt for meget af den samme faglighed. Bedste løsning uden støj Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen var også gæstetaler på Velfærdens Årsdag. Hun blev blandt andet spurgt om, hvilke mål hun havde for omfanget af privat inddragelse i løsningen af velfærdsopgaver: Jeg tror ikke på nationale procentmål i den sammenhæng. Det drejer sig om at finde den bedste løsning for den enkelte borger, uden at det støjer med, om det er billigt, offentligt eller privat. Når det offentlige ønsker at gå i udbud på velfærdsområdet Anbefalinger fra Dansk Erhverv og Selveje Danmark Det handler om mennesker Sociale velfærdsopgaver handler om mennesker og sker på baggrund af en konkret individuel vurdering. Det kan have en helt anden grad af kompleksitet end eksempelvis vareindkøb - der er ikke tale om indkøb af standardvarer. Fokus på kvalitet frem for pris Kvalitet og konkurrence om gode metoder skal have plads i udbud. Et ensidigt fokus på laveste pris er ofte ikke den mest effektive løsning på lang sigt. Plads til nicheaktører Udbud må ikke tage initiativet fra de mange unikke tilbud, som sikrer mangfoldigheden på velfærdsområdet. Der skal være plads til nicheaktører med meget specialiseret viden og indsatser. Det er væsentligt, at alle virksomheder stilles lige i konkurrence om indhold, kvalitet og pris. Derfor skal krav, tildelingskriterier mv., der utilsigtet frasorterer mindre virksomheder, undgås. Tæt dialog om samarbejde Der skal inden og efter udbuddet være en tæt dialog med aktørerne på området om, hvordan et udbud og efterfølgende samarbejde kan indrettes, så det i tilstrækkelig grad tager højde for kvalitet, socialfaglige og individuelle borgerhensyn. Her bør den gensidige dialog vægtes højt og være supplement til ren orientering om kommende udbud. Mulighed for partnerskaber Mulighederne for at indgå i partnerskabslignende samarbejde skal undersøges i forbindelse med udbud. Fokus på høje transaktionsomkostninger Det skal analyseres, om transaktionsomkostningerne ved et udbud for såvel udbyder som tilbudsgiver står mål med de forventede besparelser eller kvalitetsgevinster. Transaktionsomkostningerne ved udbud er generelt alt for høje. Dansk Erhverv har i en analyse konstateret, at det efter et konservativt skøn koster erhvervslivet 4,6 milliard kr. årligt at skrive tilbud ved offentlige udbudsforretninger. Afklaring af prisfastsættelse Der er en række uafklarede forhold mellem udbudsreglerne og sociallovgivningen. Vi efterlyser derfor, at der fra centralt hold som minimum sker en afklaring af, hvordan man som leverandør på det specialiserede socialområde afgiver priser i en udbudssituation, når både ens takst, budget mv. skal godkendes af Socialtilsynet. Tilsvarende skal det afklares, hvordan hensynet til den konkrete individuelle vurdering spiller sammen med udbud. Bedre samarbejde, bedre velfærd På Velfærdens Årsdag blev der gennemført 3 parallelle workshops. Her er det workshoppen om At være herre i eget hus - og få samarbejde, kontrol og selvstændig ledelsesret til at gå hånd i hånd. Foto: Kaj Bonne Samtlige anbefalinger af Dansk Erhverv og Selveje Danmark til Bedre samarbejde, bedre velfærd findes i denne nye pjece på 24 sider, der kan downloades på: