Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald. Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald. Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg"

Transkript

1 Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg Peter Hagedorn-Rasmussen Kubix Per Bruhn Marts 2009

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf K:\Opgaver\292 Energi-affald\Rapport\Kompetencebehov-affald udkast.doc

3 Indhold Resumé... 3 Indledning... 5 Virksomheder og fokusområder... 9 Fokusområder Valg af virksomheder og bortfald Interviewtemaer Virksomheder der arbejder med affaldshåndtering14 At arbejde med affald Job- og kompetenceprofiler i arbejdet med affaldshåndtering Profil 1: Medarbejder - affaldshåndtering som faglig kerne Profil 2: Lagermedarbejder - affaldshåndtering som delopgave Profil 3: Produktionsmedarbejder - bindeled mellem produktion og affaldshåndtering Profil 4: Produktionsmedarbejder - affaldshåndtering integreret i arbejdet Kompetenceudvikling strategier og praksis i virksomhederne Intern og ekstern læring Uddannelsesdækning af job- og kompetenceprofiler Litteraturliste... 36

4 Resumé Håndtering af spild og affald må ses som et element i industrivirksomhedernes samlede materiale- og værdiflow for at producere virksomhedernes kerneprodukter. Affald er ikke bare noget, der skal begrænses, men også noget der har værdi for kunder, virksomheder og samfundet. Derfor er affaldshåndtering også et centralt fag- og kompetenceområde i den fremtidige indsats for et bedre miljø. Fire profiler Analysen af affaldshåndtering i industrivirksomheder peger på fire forskellige profiler for produktionsmedarbejdere. Disse profiler er kendetegnet ved, at affaldshåndtering i forskellig grad er en del af medarbejderens fokus. De to første profiler er kendetegnet ved i forskellig grad at have affaldshåndtering som en central del af produktionsmedarbejdernes kerneopgave og faglighed. De to sidste er kendetegnet ved, at affaldshåndtering i højere grad er integreret i deres øvrige arbejde. De fire job- og kompetenceprofiler kan beskrives således: Profil 1: Medarbejder med affaldshåndtering som arbejdsmæssig kerne med fokus på håndtering, sortering, registrering og transport af affald. Profil 2: Lagermedarbejder med affaldshåndtering som delopgave og med fokus på intern transport af affald. Profil 3: Produktionsmedarbejder som bindeled i en produktionsafdeling med produktion som arbejdsmæssig kerne og koordinering, formidling, sortering som delopgave. Profil 4: Produktionsmedarbejder med produktion som kerne og med affaldshåndtering som en integreret delopgave i den daglige produktion, styret af et kvalitets-, produktions- eller miljøstyringssystem. Kompetencer Hvordan lærer produktionsmedarbejderne? For hver af disse jobprofiler tegner der sig en kompetenceprofil. Kompetenceprofilerne viser, at der er behov for, at produktionsmedarbejderne har forståelse for materialeflowet i produktionen, har materialekendskab, herunder kendskab til de potentielle fraktioner af farligt og ikke farligt affald, der indgår i produktionen, kan medvirke til at reducere spild og sortere affald og kender til virksomhedens kvalitets-, miljø- og produktionsstyringssystemer. De deltagende virksomheder benytter en kombination af sidemandsoplæring og ekstern kursusdeltagelse som redskaber i deres kompetenceudvikling. Flere virksomheder har pointeret, at den generelle oplæring i virksomhedens miljø- og affaldshåndtering er et integreret led i introduktion og sidemandsoplæring. 3

5 Ingen af de deltagende virksomheder har direkte peget på et behov for et særligt kursus i affaldshåndtering for profilerne 2-4. I et vist omfang kunne der være grundlag for et kursus målrettet til produktionsmedarbejdere i profil 1, der har affaldshåndtering som kerneopgave. Flere forskellige strategier Det er derfor en overvejelse værd, om affaldshåndtering skal ses som et særligt fag- og kompetenceområde eller som et element, der er og skal integreres med fagligheden i øvrigt. I den sammenhæng har vi formuleret en række mulige uddannelsesstrategier, som det faglige udvalg kan overveje som grundlag for at uddannelsesdække affaldshåndtering: 1. Etablering af et nyt uddannelsesmål for målgruppen i profil 1 og evt profil Sidemandsoplæring hvor virksomheden har ansvaret som led i oplæringen og den daglige opfølgning på produktionen. 3. Integration i eksisterende AMU-forløb fx ifm uddannelsesmål rettet mod specifikke fraktioner/råvarer som efteruddannelse, men også som introduktion til et arbejdsområde. 4. Integration i eksisterende kurser i fælleskataloget (fx i Lean, teambuilding mv). 5. Integration i eksisterende EUD for de faglærte og set i et rekrutteringsperspektiv, fx ift de nyansatte. Eksisterende efteruddannelsesmuligheder Der eksisterer allerede en vifte af kurser, som enten er generelle og tværgående, eller som er specialiserede og retter sig mod fx behandling af farligt affald. Etablering af et nyt uddannelsesmål kan for at imødekomme kompetenceprofilen for profil 1 (og evt profil 2) hente inspiration fra eksisterende kurser i fx farligt affald, transport af erhvervsaffald, kurser i håndtering af forskellige former for materialer (kemiske, plast mv), kurser i kvalitets- og produktionsstyring, herunder Lean kurser mv. En potentiel målgruppe I forhold til den gennemførte analyse er det konklusionen, at Affaldshåndtering ikke kan ses som et særligt kompetenceområde, der har behov for et særligt uddannelsesmål. De besøgte virksomhederne ikke peger på et særligt kursusbehov inden for affaldshåndtering for den generelle produktionsmedarbejder. En potentiel målgruppe for et kursus i affaldshåndtering består af produktionsmedarbejdere i profil 1. En uddannelsesstrategi, der bygger på integration i allerede eksisterende AMU-kurser og EUD, må overvejes. 4

6 Formål Indledning Formålet med denne jobprofilanalyse er at beskrive jobog kompetenceprofiler og mulige efteruddannelsesbehov blandt produktionsmedarbejdere, der arbejder med affaldshåndtering i industrivirksomheder. Analysen skal danne grundlag for en vurdering af, om der er behov for at udvikle et nyt AMU-kursus mhp affaldshåndtering og hvilken FKB kurset evt skal tilknyttes. Baggrund Baggrunden for denne analyse er, at der generelt er et stort fokus på at udvikle kompetencer inden for miljøog energiområdet og mere konkret, at en rapport 1 på baggrund af udsagn fra et par større virksomheder har anbefalet at udvikle et kort kursus inden for affaldssortering og behandling af farligt affald. Industriens Uddannelser har rettet fokus mod hele Cleantech-området der omfatter miljø- og energiteknologi - og ser affaldsområdet som et delområde under det energiteknologiske område. Analysens elementer Denne analyse indeholder en beskrivelse af job- og kompetenceprofiler i industrivirksomheder, der har affaldshåndtering som kerne- eller delopgave i det daglige arbejde, en beskrivelse af uddannelses- og kompetenceudviklingsstrategier, som virksomhederne benytter sig af, og en første vurdering af, i hvilket omfang de nævnte kompetenceprofiler eller dele heraf er uddannelsesdækket i form af AMU-aktiviteter. Analysen og dens resultater skal indgå som input i en drøftelse om evt etablering af et nyt AMU-mål. Forløbet er beskrevet i nedenstående figur. Figur 1: Analysens indhold og forløb Jobprofiler Profil 1 Profil 2 Profil 3 Profil 4 Kompetenceprofil Uddannelsesstrategier Dækning i eksisterende FKBer Produktionsmedarbejder Produktionsmedarbejdere er her den gruppe af medarbejdere, der er indeholdt i AMU-målgruppen, dvs faglærte og ikke faglærte medarbejdere. Hertil kommer, at der alene er tale om produktionsmedarbejdere beskæftiget i industrien. Produktionsmedarbejdere er den gruppe af faglærte og 1 Analyse af produktionsmedarbejderes AMU-uddannelsesbehov inden for det ydre miljø. ERA og Industriens Uddannelser. Juli

7 ufaglærte, der arbejder i hele virksomhedens produktionsflow - fra råvarerne kommer ind, til de færdige produkter og affaldet forlader virksomheden. Dette omfatter også produktionsmedarbejdere, der arbejder på lager. Affald et begreb under forandring? affald er et problem man skiller sig af med affald er en ressourcestrøm og indgår i værdikæden Flowbetragtning Hvis man læser i affaldsbekendtgørelsen 2, er affald ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 2, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Affald er her noget, man vil skille sig af med, og som derfor ikke tillægges nogen værdi. Dette er også perspektivet for erhvervsaffaldet, der således ikke tillægges nogen værdi for virksomheden eller den kunde, virksomheden producerer til. Denne forståelse af affald synes under angreb fra to sider. Den ene side er, at affald, og især erhvervsaffald, ses som værdifuldt i form af materialer, der kan genanvendes eller udnyttes til at producere energi. Den anden side er, at affaldsproblematikken tages ind i en miljømæssig tankegang om vugge-til-vugge, der understreger genanvendelsesperspektivet og ønsket om at bortskaffe eller deponere mindst muligt affald. Erhvervsaffald får dermed en ikke uvæsentlig værdi for virksomheden, kunden, miljøet og samfundet. Dette er udgangspunktet for denne analyse. Tankegangen i denne flowbetragtning ses af nedenstående figur 2. Figuren illustrerer værdi- og materialestrømme i produktionsflowet og illustrerer samtidig, hvilke arbejdsfunktioner og dermed også hvilke produktionsmedarbejdere der er relevante i denne analyse. Figur 2 illustrerer, at der i en industriproduktion skabes strømme af spild og affald. En del af dette kan føres tilbage i egen produktion og dermed genanvendes, mens andet ender som affald, der enten kan anvendes direkte eller oparbejdes til råmaterialer i andre virksomheders produktion. Endelig vil der være en del af affaldet, som ikke kan oparbejdes, genanvendes mv. men derimod må sendes til forbrænding eller deponi, jf nedenstående affaldshierarki i figur 3. I fokus for denne analyse er derfor primært de produktionsmedarbejdere, som håndterer affald i de forskellige faser af produktionsflowet. 2 BEK nr af 13. december

8 Figur 2: Værdi- og materialestrømme i produktionsflow Figur 2: Værdi, materiale og affaldsstrømme i virksomheden Kompetencebehov blandt medarbejdere der arbejder med affaldsstrømme Affald med høj lødighed som kan anvendes som råvare i anden produktion råvare råvare råvare Affaldsstrømme Affaldsstrømme Værdi og materialestrømme i produktionsflow Affaldsstrømme Affaldsstrømme Oparbejdning Genanvendelse Affaldshåndtering Affaldshåndtering er stærkt reguleret af en række love og bekendtgørelser og i den sammenhæng er affaldshåndtering et område, som kommuner og virksomheder har ansvaret for. I affaldsbekendtgørelsen er affaldshåndtering identisk med indsamling og transport af affald samt nyttiggørelse og bortskaffelse af affald. Man taler om et affaldshierarki (se figur 3), hvor affaldet kan håndteres på flere forskellige måder. Regeringens mål, som de kommer til udtryk i Affald21-planen, er at prioritere håndteringen i følgende rækkefølge: forebyggelse, genanvendelse, forbrænding og energiudnyttelse og bortskaffelse. Det samfundsmæssige mål er, at så meget affald som muligt genanvendes og så lidt som muligt deponeres. Figur 3: Affaldshierarki Affaldsstrømme Affaldsstrømme Håndtering af affald Genanvendelse Oparbejdning Forbrænding Deponi Affaldsstrømme Affaldsstrømme I denne analyse indgår alene affald fra de første tre niveauer i affaldshierarkiet. Affaldshåndtering som en arbejdsopgave Affaldshåndtering er imidlertid også en arbejdsopgave for medarbejdere i danske industrivirksomheder. Det er 7

9 en opgave, der er knyttet konkrete kompetencer til for at mestre. Når vi bruger begrebet affaldshåndtering i denne analysesammenhæng, taler vi om affaldshåndtering både som arbejdsopgave og kompetence for produktionsmedarbejdere. Faser Den gennemførte analyse har gennemløbet følgende faser: Desk research hvor der er gennemført analyse med udgangspunkt i eksisterende litteratur på området (jf litteraturliste). Virksomhedsbesøg med observationer af produktionsflow og interview med ledere, tillidsrepræsentanter og produktionsmedarbejdere. Notat som oplæg til det faglige udvalg brug af erhvervsaffald. I løbet af foråret 2010 afholdes en workshop for relevante interessenter for at drøfte resultaterne af de samlede analyser mhp at vurdere behovet for et nyt AMUkursus og dettes tilknytning til en ny/eksisterende FKB. Desk research Deltagende virksomheder Som led i udvikling af spørgeramme, teser og antagelser mv. har der været foretaget desk research, deltagelse på Dakofa-konference vedrørende affald samt mindre afklarende interview med repræsentanter fra interesseorganisationer og eksperter på området. Jurist Josefine Thrane Sletten fra Dansk Erhverv, konsulent Anette Harbo Dahl fra Danmarks Farve- og Lakindustri, Sekretariatsleder Ulf Gilberg, DPA-System (tidl. WEEE- System), Dakofa, o.a. Der er gennemført analyser i følgende virksomheder: - Beck & Jørgensen A/S, Søborg - Grundfos DK A/S, Bjerringbro - Rockwool A/S, Doense - Kommunekemi A/S, Nyborg - Flextronics International Denmark A/S, Skive - nkt cables a/s, Asnæs - Vestforbrænding, Glostrup Vi siger tak til de konsulenter fra organisationerne og de ledere og medarbejdere fra virksomhederne, der har stillet sig til rådighed for besøg og interview og som har leveret datagrundlaget for denne analyse. 8

10 Virksomheder og fokusområder I dette afsnit beskriver vi de metodiske overvejelser for valg af virksomheder, fokusområder og fremgangsmåde ved besøg i virksomhederne. Desk research og virksomhedsbesøg Valg af virksomheder Virksomhedsbesøg med bredde og dybde Analysen af produktionsmedarbejdernes kompetenceudviklingsbehov inden for affaldshåndtering har taget udgangspunkt i virksomhedens aktuelle og fremtidige behov, sådan som virksomhederne oplever dem. Derfor indgår virksomhedsbesøg med interview med en række ledere og medarbejdere samt rundvisning og observationer af de relevante funktioner og arbejdsprocesser som en central del af den metodemæssige tilgang. Forud for virksomhedsbesøgene er der gennemført desk research mhp at få et overblik over området affaldshåndtering, så besøgene blev bedst muligt kvalificeret. Endvidere deltog vi i en konference om håndtering af affald og gennemførte fokuserede samtaler og interview med personer, som beskæftiger sig med håndtering af affald 3. På baggrund af dette arbejde blev der udarbejdet en række kriterier for, hvilke typer af virksomheder der var relevante at inkludere i analysearbejdet. Det har været hensigten at opnå både en bredde og dybde i analysen af de deltagende virksomheder. Bredde i den forstand, at en række fokusområder, jf nedenfor, kunne blive belyst. Dybde i den forstand, at besøgene skulle give mulighed for både at tale med produktionsmedarbejdere, medarbejderrepræsentanter, ledere med ansvar for miljø og affald samt for uddannelse. mangfoldighed af perspektiver på affald indsigten i faglige profiler ligger i kombinationen mellem teori, metoder og det praktiske sanselige arbejde Hver især besidder de en unik viden med udgangspunkt i det perspektiv, de har på hverdagspraksis i virksomheden. Deres konkrete erfaringer omkring affaldshåndtering er forskellige. Der er perspektiver omkring ledelse, planlægning, tilrettelæggelse og koordination, udvikling samt udførelse og praktisering. Når det gælder produktionsmedarbejdernes håndtering af affald er det vigtigt at få et indblik i de konkrete arbejdsfunktioner og -processer. At få det vist og demonstreret og at høre, hvordan deres faglighed udfolder sig i affaldshåndtering i praksis (eller ikke gør det, hvis det er tilfældet) er meget værdifuldt, når der skal gennemføres en analyse af profiler og kompetencebehov i en AMU-sammenhæng. Det giver en kvalitativ anderledes forståelse for, hvordan kompetencer og arbejdsprocesser spiller sammen: En produktionsmedarbejder viser, hvordan den rigtige brug af maskiner og forståelse af 3 Eksempelvis om WEEE-direktivets mulige indflydelse på håndtering af affald og om forskellige branchespecifikke uddannelsestiltag. 9

11 materialer giver det rette blandingsforhold mellem spildprodukter og nye råvarer, så dét, der ellers ville ende som affald, kan føres tilbage i produktionen. En anden medarbejder fortæller, hvordan brugen af bestemte olieprodukter i det rette forhold kan have afgørende indflydelse på muligheden for at genanvende restmateriale, der klippes eller skæres fra, når et bestemt redskaber benyttes. Faglighed og forståelse af materialestrømme, af ressourceanvendelse og af værdistrømme er integreret. Affald er en integreret del af medarbejderens forståelse. Det er meget vanskeligt at få et indblik i denne forståelse ved alene at gennemføre et interview henlagt til et skrivebord langt fra medarbejderens hverdagspraksis. Det er en indsigt, som først og fremmest opstår, når medarbejderen viser og forklarer indholdet af sin arbejdsproces, illustrerer og sætter ord på hans eller hendes opfattelse af genstanden og af produktionsprocessen; når han fx beskriver, hvordan sansningen af materialer er en del af fagligheden; eller når han beskriver, hvordan en lille ændring i tilrettelæggelsen af en arbejdsproces kan få stor betydning for affaldsmængden. På den baggrund har vi prioriteret at få et praktisk indblik i de arbejdsprocesser og funktioner, der blev varetaget omkring affaldshåndtering. I videst muligt omfang har vi derfor deltaget i en rundvisning i produktionen, hvor der var mulighed for at tale med produktionsmedarbejderne om udførelsen af de arbejdsprocesser, som er relevante for analysen. Interviewpersoner Som udgangspunkt har virksomhedsbesøgene derfor indeholdt: Lederinterview. En rundgang på virksomheden med fokus på o de funktioner i produktionen, der skaber affald o de funktioner i flowet, hvor affald håndteres. Interview med produktionsmedarbejdere o enten i en arbejdssituation, hvor en kombinati- o on af observation og interview er mulig eller i en særlig interviewsituation væk fra arbejdssituationen. Interview med medarbejderrepræsentanter, fx tillidsrepræsentant. Virksomhederne har været meget imødekommende, så i de fleste tilfælde har vi nået omkring alle funktionerne. 10

12 Fokusområder i analysen Fokusområder Stort set alle industrivirksomheder producerer og håndterer affald. Der går en affaldsstrøm af spild- eller restprodukter ud fra deres primære værdiskabende produktionsproces. En række virksomheder har affald som deres forretningsområde og behandler affald med henblik på oparbejdning, forbrænding eller deponi (jf affaldshierarkiet nævnt ovenfor, figur 3). Virksomheder, der skaber og genanvender affald i egen virksomhed. Virksomheder, der skaber affald som sorteres og sendes til behandlervirksomhed. Virksomheder, der modtager affald og behandler det fx i en forbrænding eller i deponi. Begrundelser for valg af virksomheder I valget af virksomheder har vi lagt vægt på en række temaer og faktorer, som under den indledende desk research har vist sig at være væsentlige inden for affaldshåndtering. Som det fremgår nedenfor, er der en hel række forskelligartede temaer og faktorer. Disse harmonerer ikke nødvendigvis med hverandre, men valget af virksomheder har forsøgt at inkludere de forskellige nedenstående kriterier i størst muligt omfang for at få en stor bredde af viden og perspektiver på produktionsmedarbejdernes jobprofiler og kompetencebehov. Som udgangspunkt gælder det, at projektet her alene fokuserer på det industrielle område. Det betyder blandt andet, at der ikke sættes fokus på transport af affald mellem producenterne af affald og dem som håndterer affald. Dog er intern transport i produktionsvirksomheden omfattet. Fraktioner og kilder Regulativer Systemer og certificeringer Affald kan kategoriseres på mange måder. En måde er at inddele affald i fraktioner. De enkelte affaldsfraktioner eller materialer er kendetegnet ved at have nogle kendetegn, der gør det økonomisk, ressourcemæssigt eller miljømæssigt fordelagtigt at behandle dem særskilt. Ligeledes kan affald kategoriseres efter kilder, fx virksomhedens branche. I valg af virksomheder indgår en vis spredning hvad fraktioner og kilder angår, idet virksomheder, der producerer elskrot, kemisk affald, metalaffald, indgår, og virksomheder, der behandler affald, indgår. Der findes en omfangsrig regulering af affaldsstrømmene. I valget af virksomheder indgår virksomheder, hvor disse regulativer antages at bidrage med påvirkning af krav til kompetenceudvikling, uddannelse eller særlige kompetencer i arbejdet med affaldshåndtering (eksempler er EU's regulativ vedrørende affald, ADR, WEEE direktiv). Ligesom det gælder med hensyn til regulativer, så findes der i stigende grad certificeringer og systemer, som 11

13 inkluderer håndteringen af affald. Det gælder for eksempel ISO Det er vigtigt at få en forståelse for, i hvilken grad sådanne systemer er med til at påvirke kompetenceudviklingsbehovet for produktionsmedarbejderne. Affaldsstrømmen Firstmovers og andre virksomheder samt SMV er Store og små virksomheder Når man taler om affald, tænker de fleste på et restprodukt, som ikke umiddelbart kan anvendes til noget andet. Imidlertid er der stor opmærksomhed på, at affald - for at imødekomme en række miljømæssige udfordringer - bør betragtes som en ressource, der kan have forskellige grader af lødighed og kvalitet. Med højere grad af lødighed og kvalitet kan affaldet indgå i nye livscyklusser (ressource-, materiale- og værdistrømme) og ophører for så vidt med at være affald igen. Affaldsstrømme indeholder blandt andet overgange fra ressourcer og råmaterialer til restprodukter i form af affald, som så muligvis igen kan oparbejdes og anvendes i andre sammenhænge. Andet affald må bortskaffes, deponeres eller håndteres på anden måde. I afklaringen af de kompetenceudviklingsbehov, som medarbejdere, der arbejder inden for affaldsområdet, har eller har behov for, kan det være overordentlig relevant at identificere virksomheder, der arbejder med sådanne betragtninger. Nogle producerende virksomheder har mange erfaringer med at håndtere affald. For at opfange en fremtidig tendens i hvordan affaldshåndtering bliver en opgave for produktionsmedarbejdere i industrien, er det primært såkaldt firstmovers eller spydspidsvirksomheder på området, som indgår i analysen. Det betyder samtidig, at det primært er større virksomheder med et kendt fokus på miljø, genanvendelse mv, som indgår i undersøgelsen. Disse større virksomheder har ofte ressourcer til at professionalisere arbejdet omkring affaldshåndtering (herunder mindskning af spild mv), mens små og mellemstore virksomheder ofte vil have vanskeligheder ved at have egentlige afdelinger eller medarbejdere ansat til at udvikle særlige metoder til at arbejde med affald. SMV er antages ikke at have så omfattende erfaringer med affaldshåndtering, og da den danske industristruktur er præget af mange SMV er kan der være behov for at vurdere, hvordan behov blandt disse virksomheder kan dækkes. Valg af virksomheder og bortfald Lad det være sagt med det samme. Det har ikke været så let at få virksomhederne til at deltage i denne analyse, ej heller via kontakter gennem det faglige udvalgs organisationer. Begrundelser for ikke at deltage Virksomhederne har haft flere forskellige begrundelser for at sige nej tak til tilbuddet om at deltage i undersøgelsen. 12

14 Flere virksomheder henviser til den økonomiske krise og finder, at tidspunktet ikke er velegnet. De fremhæver, at problemstillingen både er interessant og relevant, men at de må prioritere deres ressourcer på en måde. der ikke gør det muligt at deltage i undersøgelsen. Andre virksomheder har peget på, at deres medarbejdere ikke har behov for særlige kompetencer for at kunne håndtere de affaldsstrømme, der er i virksomheden. Det kan også være, at de kompetencer, der er nødvendige, allerede er dækket af eksisterende kursustilbud, fx inden for genvindingsområdet. Enkelte virksomheder har desuden understreget, at de ikke ser det, vi fokuserer på, som affald, men som ressourcer af forskellig lødighed. Det er i overensstemmelse med denne analyses perspektiv, hvor affald ses ud fra et genanvendelses- og værdiperspektiv og i en bredere miljømæssig kontekst. Pointen synes dog klar i disse udsagn: affaldshåndtering må dybest set ses og analyseres i sin miljø- og arbejdsmæssige sammenhæng og ikke som et selvstændiggjort arbejds- og kompetenceområde. Interviewtemaer Virksomhedsbesøgene har haft fokus på nedenstående temaer: Temaer til interview ifm virksomhedsbesøg Virksomhedens kerneprodukter Virksomhedens produktion af affald Virksomhedens håndtering af affald Virksomhedens miljøpolitik Scenarie eller fremtidige planer om affald og affaldshåndtering Affaldshåndtering som arbejdsfunktion Krav til produktionsmedarbejderens kompetencer Eksisterende tiltag omkring uddannelse og læring Nye eller kommende behov for uddannelse og læring 13

15 Virksomheder der arbejder med affaldshåndtering I dette afsnit vil vi præsentere en virksomhed og dens arbejde med affaldshåndtering. Det er en virksomhed, der anskuer affald som en potentiel ressource og som systematisk har arbejdet med affaldshåndteringen gennem længere tid. Præsentationen trækker på vores desk research og på vores interview og besøg. Det er ikke en specifik virksomhed, men illustrerer en virksomhed, der har en udviklet tilgang til affaldshåndtering. Formålet med præsentationen er at give læseren et solidt grundlag for at forstå de jobprofiler med tilknytning til affaldshåndtering, som præsenteres i afsnittet 'Job og kompetenceprofiler i arbejdet med affaldshåndtering'. Affald er en ressource med en værdi Affald er værdifuldt det er noget alle arbejder med Fokus på råmaterialer At arbejde med affald Alle virksomheder har ressource- og materialestrømme, der gennem forskellige faser i flowet skifter mellem at være værdifulde og mindre værdifulde. Mange tænker på affald som et spildprodukt, som det er nødvendigt at skaffe sig af med 4. Historisk hænger det sammen med den måde, vi har anskuet naturens ressourcer på fra den tidlige industrialisering. Tidligere oplevede vi naturens ressourcer som uudtømmelige, ligesom spildprodukter ikke syntes at være et problem. Der var tilsyneladende plads nok til at skille sig af med affaldet. I dag er vi blevet bevidste om, at naturens ressourcer er knappe og at der er store udfordringer forbundet med at skille sig af med egentlig affald. Her er en virksomhed, der har en systematisk tilgang til affaldshåndtering: Velkommen til vores virksomhed. Vi betragter ikke affald som spildmateriale, men går ud fra, at affald altid også er en ressource. Vores ansvar er at forsøge at finde måder, hvorpå affald kan oparbejdes og indgå som råvare eller ressource i vores egen produktion. Hvis det ikke lykkes, prøver vi at finde et alternativ. At afsætte det spildmateriale som en ressource eller råvare, der kan indgå i en anden virksomheds produktion. Alle medarbejdere ved, at det er vores politik. Alle medarbejdere har en andel i og et ansvar for at økonomisere med ressourceanvendelsen, at reducere fejl, der skaber affald, at reducere spild osv. Faktisk kan man sige, at det er en del af fagligheden. Vores faglighed går ud på at få det bedste resultat ud af færrest mulige ressourcer. Det betyder også, at alle har fokus på at anvende mindst muligt råmateriale til fremstilling af produktet. Alle medarbejdere skal have 4 Den Danske Ordbog definerer affald som "materiale el. ting, som er smidt væk, kasseret el. udskilt pga. ringe (brugs)værdi". 14

16 en grundlæggende viden om enkeltdelenes betydning i de store flow i virksomheden. Dermed kan alle se betydningen af vores bestræbelser på at minimere. Derudover har vi en del medarbejdere, typisk faglærte, som skal holde sig opdateret på deres specialiserede område. Det er vigtigt for fortsat at være på kanten med den viden om materialer, forbrug, omkostningsreduktion osv., som de lærte på skolebænken og som vi har fortsat med at vedligeholde i mødet mellem praksis og skolearbejdet. Og ja, det er jo det samme som at sikre, at affald minimeres og helst helt afskaffes. Oplæring Fokus på kvalitet og affaldsstrømme Centrale medarbejdere med fokus på affald Alle introduceres til, hvordan vi håndterer affaldsstrømme, når de kommer på arbejdspladsen. Sidemandsoplæring er en vigtig del af dette. Men det er naturligvis en sidemandsoplæring i, hvordan disse strømme jo også er indskrevet i vores kvalitetssystem og er en del af vores standarder. I vores afdelinger er der medarbejdere, som har særlig fokus på miljø og arbejdsmiljø. De bidrager også til en kontinuerlig fokus på affaldsstrømmene og hjælper kollegaerne til at blive mere bevidste omkring spildreduktion og hvordan vi dermed kan reducere affaldsstrømmene. Der ligger også anvisninger på, hvordan vi sikrer, at det spild, der er, bliver sorteret mest korrekt, så vi på den måde kan lede en del af spildet direkte tilbage i produktionen. Noget spild har været igennem forarbejdningsprocesser, som gør, at det ikke umiddelbart kan gå ind i produktionen igen, men må igennem en oparbejdningsproces. Over tid har vi fundet en række forskellige løsninger, som gør, at vi har minimeret vores affald på den måde. Noget af det har vi kunnet gøre ved at indføre alternative produktionsmetoder. Det, som tidligere var affald, blev så pludselig en råvare igen. Andre strømme har vi ikke helt kunnet udvikle os ud af. Men så har vi fundet operatører, der betaler for affaldet og som kan oparbejde det til brug for andre. Før betalte vi jo for at komme af med det. Alt det er jo ikke noget, medarbejderne i bred forstand beskæftiger sig med. Men dét at være opmærksom på processerne er vigtigt. Og så er der nogle centrale medarbejdere, som spiller en rolle i affaldshåndtering. Dels har vi lagermedarbejdere, som sikrer den interne transport af affald. De har et godt kendskab til vores forskellige fraktioner og også til en del af de spildmaterialer, der eksisterer. Der er farlige stoffer, som forudsætter et godt kendskab til, hvordan de omgås. Der er også spildprodukter, som lagermedarbejdere registrerer, og de sikrer, at de spildprodukter, som kan genanvendes, kommer det rigtige sted hen. Lagermedarbejdere koordinerer dette med produktionsfolkene, der står for de arbejdsprocesser, hvori spildmaterialet kan genanvendes. Derudover har vi en medarbejder, der som sin primære arbejdsopgave skal udbrede kendskabet til og vedligeholde kvalitetssystemerne, samt opsamle og dele erfa- 15

17 ringer på tværs af afdelinger. En gang imellem har denne affaldskoordinator også kontakt med operatører, der henter affald og står for spildevand, og sommetider også med kommunen. Det er vores affaldskoordinator, som har været i produktionen med forskellige funktioner i mange år. Affaldskoordinatoren har været med til at udvikle vores systemer omkring affaldshåndtering og fået det kørt ind i vores standarder, så vejledninger fx er nemme at forstå. I dag bliver meget af systemvedligeholdelsen, fortolkningen af regler osv varetaget af mere administrative funktioner og af miljøafdelingen. Men vores affaldskoordinator deltager med henblik på at sikre, at fortolkningerne er i overensstemmelse med de faktiske forhold, der findes i vores produktionsafsnit. De bliver også sommetider involveret, når der indgås kontrakter med operatører et forhold som formelt varetages af vores indkøbsfunktion. Ikke alle virksomheder har særlige affaldsmedarbejdere Denne virksomhed er vældig optaget af at styre strømmene og har udviklet en systematisk og integreret tilgang. Organisatorisk har de udviklet systemer og har praksisser, som kan håndtere dette. Andre virksomheder finder det mindre relevant og har ikke særskilte funktioner. De vil ofte have én medarbejder eller har i videst muligt omfang søgt at indarbejde det i den måde, maskiner og teknologi er indrettet på. Typisk vil der være en ansvarlig funktionær i en miljøafdeling eller lignende og så vil der blive lagt op til, at den enkelte medarbejder som en integreret del af sin øvrige arbejdsfunktion overholder standarder og procedurer - herunder at placere affald på de korrekte steder. Som repræsentanter fra flere af denne type virksomheder har udtrykt det: Vores medarbejdere behøver ikke at skulle kunne noget særligt for at håndtere vores affald. Det er alt sammen i system. 16

18 Job- og kompetenceprofiler i arbejdet med affaldshåndtering I dette afsnit beskriver vi fire forskellige job- og kompetenceprofiler for produktionsmedarbejdere i industrivirksomheder, der enten producerer eller behandler affald. Jobprofilerne indeholder en beskrivelse af arbejdet med affaldshåndtering og dets organisering, mens kompetenceprofilerne indeholder de kompetencer inden for affaldshåndtering, som er knyttet til de enkelte jobprofiler. Arbejdet med affald er organiseret meget forskelligt på virksomhederne, og de arbejdsfunktioner, der knytter sig til arbejdet med affald, er væsensforskellige. I det følgende beskrives fire jobprofiler for produktionsmedarbejdere, der alle i forskellig udstrækning beskæftiger sig med affald. De fire nævnte profiler peger på en forskellig grad af kombination af produktionsopgaver og affaldshåndtering. Afhængig af denne kombination eller integration af arbejdsopgaver er der forskellig fokus på og krav til den enkelte medarbejders kompetencer. På den ene side har hver jobprofil sin kompetenceprofil, og på den anden side har kompetenceprofilerne en række fælles elementer. I dette afsnit vil vi både se på de enkelte jobprofilers kompetenceprofiler og til sidst kort se på mulige fælles, tværgående elementer. Taksonomi I beskrivelsen af kompetenceprofilerne benytter vi os af en opdeling i teknisk-faglige, almen-faglige og personlige kompetencer. I en AMU-sammenhæng er der fokus på det handlingsorienterede og der skelnes mellem praktisktekniske, teoretiske og praktisk-metodiske kvalifikationer 5. Det metodiske og teoretiske indgår i vores terminologi under de almen-faglige kompetencer, mens de personlige kompetencer er medtaget, fordi de i virksomhedernes optik spiller en betydelig rolle i form af adfærd og holdning til miljø generelt, herunder affaldshåndtering. 6 Hvordan de personlige kompetencer kan uddannelsesdækkes, er så en anden sag. Mens profil 1 har affaldshåndtering som et kerneområde, har profilerne 2-4 affaldshåndtering som et delområde inden for sit samlede kerneområde. I beskrivelsen af kompetenceprofilerne lægger vi primært vægt på de kompetencer, som er relevante i relation til affaldshåndtering. Det er altså ikke hele kompetenceprofilen, vi beskriver. 5 Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser. Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr s I analysen Jobprofiler og kvalifikationskrav inden for affaldsbranchen et jobprofilkatalog, Teknologisk Institut/Arbejdsliv 2004 samles almen-faglige og personlige kvalifikationer i samme kategori. 17

19 Profil 1: Medarbejder - affaldshåndtering som faglig kerne Affald som kerneområde Organisering miljøafdeling og i produktionen Samspil med interne og eksterne aktører Registrering Affaldssortering mv. Vedligeholdelse af styringssystemer Procesinnovation For denne profil er affaldshåndtering et kerneområde, i nogle tilfælde så specialiseret, at kun en enkelt eller et par medarbejdere i virksomheden udfører disse opgaver, der rummer elementer som affaldshåndtering, affaldssortering, intern transport, emballering og mærkning af affald, koordinering mellem forskellige afdelinger mhp udnyttelse af spild og genanvendelse, information og kommunikation om affaldshåndtering samt udvikling og vedligeholdelse af standarder og procedurer omkring affaldshåndtering. Medarbejderen arbejder i en større virksomhed, der har valgt, at affaldshåndtering er en særlig opgave for enkelte personer. Dette sikrer, at viden og ekspertise er placeret på nogle få personer, der har ansvaret for, at håndteringen af affaldet sker i overensstemmelse med eksisterende regler både hvad angår farligt affald, farlig transport og andet affald. Medarbejderen er typisk knyttet til en miljøafdeling og ledes af en miljøchef eller lignende. En del af medarbejderens dagligdag er dog fysisk placeret i produktionsafdelingerne. Medarbejderens hovedopgave er at håndtere affald og bidrage til at udvikle virksomhedens affaldsstyringssystem, herunder at kunne komme med ideer til sortering af særligt værdifuldt affald og udtænke praktiske løsninger på dette. Derfor er medarbejderen ofte en ildsjæl, der brænder for miljø og som kan se værdi og muligheder i en god forretning for affald frem for blot at tænke i bortskaffelse. Medarbejderen indgår i samspil med en række interne og eksterne aktører. Relationerne til transportører rækker fra selvstændigt at skulle emballere og mærke affald efter gældende regler til at sortere affald i emballage, som er mærket og opstillet af ekstern affaldsbehandler. Registrering af affaldstyper og mængder kan være en central del af opgaven, der dog i nogle tilfælde blot består i at udfylde eksisterende sedler, som sendes til et eksternt bureau. (Wastenet). Medarbejderen har ofte formelt ansvar for affaldssortering, håndtering, daglig kontakt med operatører, vedligeholdelse af systemer, der beskriver affaldsstrømme etc. Mærkningsordninger skal udvikles og vedligeholdes og alle affaldsstrømme beskrives i de relevante systemer, som virksomheden benytter sig af. Det kan både handle om iso-systemer, men kan også være virksomhedens erp-system, intranet, kvalitetsstyringssystem etc. I kontakten med de øvrige medarbejdere i produktionen og igennem kendskab til systemer mv vil medarbejderen være med til at støtte og somme tider gennemføre pro- 18

20 cesinnovationer inden for affaldshåndtering. En række af disse kan komme fra forbedringsforslag, andre fra denne medarbejders kontakt til eksterne aktører med viden inden for området. Udarbejdelse af standarder og vejledninger Information og kommunikation Prøvetagning Korrektion af affaldsstrømme De konkrete standarder kan fx indeholde en beskrivelse af mærkninger af og brug af containere og opsamlingsenheder, som gør det nemt for de øvrige medarbejdere at benytte disse. Funktionen indeholder også ofte en opgave med at informere og kommunikere (sælge) budskabet til de øvrige medarbejdere. Det kan fx ske ved at skabe indlysende anvendelsesmuligheder for de ovennævnte containere (for eksempel som en del af et Lean system). Det kan også handle om at deltage i afdelings- og teammøder mhp at sætte specifikke affaldsproblematikker på dagsordenen samt informere om regler og økonomiske incitamenter for reduktion af spild. Medarbejderen forestår eller organiserer prøvetagning af affaldsprodukter (af hensyn til miljøgodkendelseskrav) mhp at tjekke, om affaldet har de egenskaber, der er påkrævet i forhold til den fortsatte behandling (genanvendelse og forbrænding). Fokus er på at tjekke, om affald, men også råvarer, overholder det, der står i papirerne. Ligeledes kan funktionen indeholder specifikke funktioner, der sikrer korrektion af affald og råvarer mhp yderligere anvendelse. I nogle tilfælde vil spild-/affaldsmateriale kunne tilbageføres i produktionen i et bestemt blandingsforhold med de øvrige råvarer. For at dette kan ske, vil det ofte være påkrævet at have en systematisk beskrivelse af spild-/affaldsmaterialets egenskaber, som gør det muligt at planlægge og koordinere de konkrete processer, der skal føre materialet ind i produktionsflowet igen. Medarbejderen vil i nogle tilfælde bl.a. afhængig af størrelsen af virksomheden selv forestå dette. På større virksomheder vil det primært bestå i at få beskrevet processerne i vejledninger og standarder. Profil 1: Medarbejder affaldshåndtering som faglig kerne Faglig kerne: Affaldshåndtering - Håndtering af affald i produktionen - Spildreduktion og genanvendelse - Sortering af restprodukter - Emballering og mærkning - (Intern) transport af affald - Koordinering af forskellige afdelinger mhp udnyttelse af spild og genanvendelse - Information og kommunikation om affald - Udvikling og vedligeholdelse af standarder og procedurer Denne profils kompetencer på affaldsområdet er kernekompetencer i jobprofilen. Kompetencerne omfatter affaldshåndtering, sortering, klargøring til transport og emballering og mærkning af affald. 19

Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource!

Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource! Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource! 1. Juni kl. 10.00-14.00 Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, mødelokalerne på 5. sal. 1780 Kbh V Velkomst præsentation af deltagerne 2 Deltagere

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Pt. gælder bilag 3 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 28. juni 2011 om vejtransport af farligt gods for sådan transport.

Pt. gælder bilag 3 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 28. juni 2011 om vejtransport af farligt gods for sådan transport. Til affald danmark, DAKOFA, Dansk Industri, Kommunekemi A/S, FASID, Rigspolitiet, KL, FKB og RenoSam samt deltagere i møde den 4. december 2009 i Beredskabsstyrelsen 21. juni 2012 Transport af affald,

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Region Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Anvendelse af 5-S modellen for operatører 256 294 93 643 Forretningsforståelse

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser

Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser Miljøstyrelsens Rammeaftale på affaldsfaglige konsulentydelser og -bistand Bilag 1: Kravspecifikation og anvendelsesområde Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 6 Nummer: 2702 Titel: Savværk og halvfabrikata Kort titel: Savværk Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I den råtræsforarbejdende

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort 1 Dag 1: Modul 1 40658 Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN 1,0 dag Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere LEAN produktionsoptimering.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Giv kunderne mere værdi med lean.

Giv kunderne mere værdi med lean. Giv kunderne mere værdi med lean. Hvor effektiv er din organisation? Bruger I tiden på de processer, der giver jeres kunder værdi? De fleste virksomheder har et stort potentiale i relation til at optimere

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Tildelingsordningen (WEEE/BAT)

Tildelingsordningen (WEEE/BAT) December 2014 Tildelingsordningen (WEEE/BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 DAKOFAs generalforsamling 2012 Dagsordenens pkt. 4 Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 Handlingsplanen udgør 1.skridt i realiseringen

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition Landsdækkende affaldsløsninger: HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition. Omsætning 2014: 1,5 mia. kr. HCS har 6 primære forretningsområder: Transport

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Niels Munch Kofoed og Anders Kabel Nyborg Strand, den 8. november 2010 Velkommen til workshop 215 Kort oplæg

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

KL Affaldsplan. Workshop om vejen til den aktive affaldsplan 13 november 2008

KL Affaldsplan. Workshop om vejen til den aktive affaldsplan 13 november 2008 KL Affaldsplan Workshop om vejen til den aktive affaldsplan 13 november 2008 Affaldsplaner De fleste planer følger affaldshierakiet De fleste planer følger den nationale affaldsplan De fleste planer er

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

MILJØ- & SIKKERHEDSREGLER

MILJØ- & SIKKERHEDSREGLER OM RANDERS FUGETEKNIK A/S Randers Fugeteknik A/S blev etableret i 1980 og arbejdede fortrinsvis med fuge- og glarmesterarbejde de første 5-6 år. Men interessen og arbejsopgaver med epoxymaterialer blev

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 12. januar 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere