Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald. Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald. Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg"

Transkript

1 Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg Peter Hagedorn-Rasmussen Kubix Per Bruhn Marts 2009

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf kubix@kubix.dk K:\Opgaver\292 Energi-affald\Rapport\Kompetencebehov-affald udkast.doc

3 Indhold Resumé... 3 Indledning... 5 Virksomheder og fokusområder... 9 Fokusområder Valg af virksomheder og bortfald Interviewtemaer Virksomheder der arbejder med affaldshåndtering14 At arbejde med affald Job- og kompetenceprofiler i arbejdet med affaldshåndtering Profil 1: Medarbejder - affaldshåndtering som faglig kerne Profil 2: Lagermedarbejder - affaldshåndtering som delopgave Profil 3: Produktionsmedarbejder - bindeled mellem produktion og affaldshåndtering Profil 4: Produktionsmedarbejder - affaldshåndtering integreret i arbejdet Kompetenceudvikling strategier og praksis i virksomhederne Intern og ekstern læring Uddannelsesdækning af job- og kompetenceprofiler Litteraturliste... 36

4 Resumé Håndtering af spild og affald må ses som et element i industrivirksomhedernes samlede materiale- og værdiflow for at producere virksomhedernes kerneprodukter. Affald er ikke bare noget, der skal begrænses, men også noget der har værdi for kunder, virksomheder og samfundet. Derfor er affaldshåndtering også et centralt fag- og kompetenceområde i den fremtidige indsats for et bedre miljø. Fire profiler Analysen af affaldshåndtering i industrivirksomheder peger på fire forskellige profiler for produktionsmedarbejdere. Disse profiler er kendetegnet ved, at affaldshåndtering i forskellig grad er en del af medarbejderens fokus. De to første profiler er kendetegnet ved i forskellig grad at have affaldshåndtering som en central del af produktionsmedarbejdernes kerneopgave og faglighed. De to sidste er kendetegnet ved, at affaldshåndtering i højere grad er integreret i deres øvrige arbejde. De fire job- og kompetenceprofiler kan beskrives således: Profil 1: Medarbejder med affaldshåndtering som arbejdsmæssig kerne med fokus på håndtering, sortering, registrering og transport af affald. Profil 2: Lagermedarbejder med affaldshåndtering som delopgave og med fokus på intern transport af affald. Profil 3: Produktionsmedarbejder som bindeled i en produktionsafdeling med produktion som arbejdsmæssig kerne og koordinering, formidling, sortering som delopgave. Profil 4: Produktionsmedarbejder med produktion som kerne og med affaldshåndtering som en integreret delopgave i den daglige produktion, styret af et kvalitets-, produktions- eller miljøstyringssystem. Kompetencer Hvordan lærer produktionsmedarbejderne? For hver af disse jobprofiler tegner der sig en kompetenceprofil. Kompetenceprofilerne viser, at der er behov for, at produktionsmedarbejderne har forståelse for materialeflowet i produktionen, har materialekendskab, herunder kendskab til de potentielle fraktioner af farligt og ikke farligt affald, der indgår i produktionen, kan medvirke til at reducere spild og sortere affald og kender til virksomhedens kvalitets-, miljø- og produktionsstyringssystemer. De deltagende virksomheder benytter en kombination af sidemandsoplæring og ekstern kursusdeltagelse som redskaber i deres kompetenceudvikling. Flere virksomheder har pointeret, at den generelle oplæring i virksomhedens miljø- og affaldshåndtering er et integreret led i introduktion og sidemandsoplæring. 3

5 Ingen af de deltagende virksomheder har direkte peget på et behov for et særligt kursus i affaldshåndtering for profilerne 2-4. I et vist omfang kunne der være grundlag for et kursus målrettet til produktionsmedarbejdere i profil 1, der har affaldshåndtering som kerneopgave. Flere forskellige strategier Det er derfor en overvejelse værd, om affaldshåndtering skal ses som et særligt fag- og kompetenceområde eller som et element, der er og skal integreres med fagligheden i øvrigt. I den sammenhæng har vi formuleret en række mulige uddannelsesstrategier, som det faglige udvalg kan overveje som grundlag for at uddannelsesdække affaldshåndtering: 1. Etablering af et nyt uddannelsesmål for målgruppen i profil 1 og evt profil Sidemandsoplæring hvor virksomheden har ansvaret som led i oplæringen og den daglige opfølgning på produktionen. 3. Integration i eksisterende AMU-forløb fx ifm uddannelsesmål rettet mod specifikke fraktioner/råvarer som efteruddannelse, men også som introduktion til et arbejdsområde. 4. Integration i eksisterende kurser i fælleskataloget (fx i Lean, teambuilding mv). 5. Integration i eksisterende EUD for de faglærte og set i et rekrutteringsperspektiv, fx ift de nyansatte. Eksisterende efteruddannelsesmuligheder Der eksisterer allerede en vifte af kurser, som enten er generelle og tværgående, eller som er specialiserede og retter sig mod fx behandling af farligt affald. Etablering af et nyt uddannelsesmål kan for at imødekomme kompetenceprofilen for profil 1 (og evt profil 2) hente inspiration fra eksisterende kurser i fx farligt affald, transport af erhvervsaffald, kurser i håndtering af forskellige former for materialer (kemiske, plast mv), kurser i kvalitets- og produktionsstyring, herunder Lean kurser mv. En potentiel målgruppe I forhold til den gennemførte analyse er det konklusionen, at Affaldshåndtering ikke kan ses som et særligt kompetenceområde, der har behov for et særligt uddannelsesmål. De besøgte virksomhederne ikke peger på et særligt kursusbehov inden for affaldshåndtering for den generelle produktionsmedarbejder. En potentiel målgruppe for et kursus i affaldshåndtering består af produktionsmedarbejdere i profil 1. En uddannelsesstrategi, der bygger på integration i allerede eksisterende AMU-kurser og EUD, må overvejes. 4

6 Formål Indledning Formålet med denne jobprofilanalyse er at beskrive jobog kompetenceprofiler og mulige efteruddannelsesbehov blandt produktionsmedarbejdere, der arbejder med affaldshåndtering i industrivirksomheder. Analysen skal danne grundlag for en vurdering af, om der er behov for at udvikle et nyt AMU-kursus mhp affaldshåndtering og hvilken FKB kurset evt skal tilknyttes. Baggrund Baggrunden for denne analyse er, at der generelt er et stort fokus på at udvikle kompetencer inden for miljøog energiområdet og mere konkret, at en rapport 1 på baggrund af udsagn fra et par større virksomheder har anbefalet at udvikle et kort kursus inden for affaldssortering og behandling af farligt affald. Industriens Uddannelser har rettet fokus mod hele Cleantech-området der omfatter miljø- og energiteknologi - og ser affaldsområdet som et delområde under det energiteknologiske område. Analysens elementer Denne analyse indeholder en beskrivelse af job- og kompetenceprofiler i industrivirksomheder, der har affaldshåndtering som kerne- eller delopgave i det daglige arbejde, en beskrivelse af uddannelses- og kompetenceudviklingsstrategier, som virksomhederne benytter sig af, og en første vurdering af, i hvilket omfang de nævnte kompetenceprofiler eller dele heraf er uddannelsesdækket i form af AMU-aktiviteter. Analysen og dens resultater skal indgå som input i en drøftelse om evt etablering af et nyt AMU-mål. Forløbet er beskrevet i nedenstående figur. Figur 1: Analysens indhold og forløb Jobprofiler Profil 1 Profil 2 Profil 3 Profil 4 Kompetenceprofil Uddannelsesstrategier Dækning i eksisterende FKBer Produktionsmedarbejder Produktionsmedarbejdere er her den gruppe af medarbejdere, der er indeholdt i AMU-målgruppen, dvs faglærte og ikke faglærte medarbejdere. Hertil kommer, at der alene er tale om produktionsmedarbejdere beskæftiget i industrien. Produktionsmedarbejdere er den gruppe af faglærte og 1 Analyse af produktionsmedarbejderes AMU-uddannelsesbehov inden for det ydre miljø. ERA og Industriens Uddannelser. Juli

7 ufaglærte, der arbejder i hele virksomhedens produktionsflow - fra råvarerne kommer ind, til de færdige produkter og affaldet forlader virksomheden. Dette omfatter også produktionsmedarbejdere, der arbejder på lager. Affald et begreb under forandring? affald er et problem man skiller sig af med affald er en ressourcestrøm og indgår i værdikæden Flowbetragtning Hvis man læser i affaldsbekendtgørelsen 2, er affald ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 2, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Affald er her noget, man vil skille sig af med, og som derfor ikke tillægges nogen værdi. Dette er også perspektivet for erhvervsaffaldet, der således ikke tillægges nogen værdi for virksomheden eller den kunde, virksomheden producerer til. Denne forståelse af affald synes under angreb fra to sider. Den ene side er, at affald, og især erhvervsaffald, ses som værdifuldt i form af materialer, der kan genanvendes eller udnyttes til at producere energi. Den anden side er, at affaldsproblematikken tages ind i en miljømæssig tankegang om vugge-til-vugge, der understreger genanvendelsesperspektivet og ønsket om at bortskaffe eller deponere mindst muligt affald. Erhvervsaffald får dermed en ikke uvæsentlig værdi for virksomheden, kunden, miljøet og samfundet. Dette er udgangspunktet for denne analyse. Tankegangen i denne flowbetragtning ses af nedenstående figur 2. Figuren illustrerer værdi- og materialestrømme i produktionsflowet og illustrerer samtidig, hvilke arbejdsfunktioner og dermed også hvilke produktionsmedarbejdere der er relevante i denne analyse. Figur 2 illustrerer, at der i en industriproduktion skabes strømme af spild og affald. En del af dette kan føres tilbage i egen produktion og dermed genanvendes, mens andet ender som affald, der enten kan anvendes direkte eller oparbejdes til råmaterialer i andre virksomheders produktion. Endelig vil der være en del af affaldet, som ikke kan oparbejdes, genanvendes mv. men derimod må sendes til forbrænding eller deponi, jf nedenstående affaldshierarki i figur 3. I fokus for denne analyse er derfor primært de produktionsmedarbejdere, som håndterer affald i de forskellige faser af produktionsflowet. 2 BEK nr af 13. december

8 Figur 2: Værdi- og materialestrømme i produktionsflow Figur 2: Værdi, materiale og affaldsstrømme i virksomheden Kompetencebehov blandt medarbejdere der arbejder med affaldsstrømme Affald med høj lødighed som kan anvendes som råvare i anden produktion råvare råvare råvare Affaldsstrømme Affaldsstrømme Værdi og materialestrømme i produktionsflow Affaldsstrømme Affaldsstrømme Oparbejdning Genanvendelse Affaldshåndtering Affaldshåndtering er stærkt reguleret af en række love og bekendtgørelser og i den sammenhæng er affaldshåndtering et område, som kommuner og virksomheder har ansvaret for. I affaldsbekendtgørelsen er affaldshåndtering identisk med indsamling og transport af affald samt nyttiggørelse og bortskaffelse af affald. Man taler om et affaldshierarki (se figur 3), hvor affaldet kan håndteres på flere forskellige måder. Regeringens mål, som de kommer til udtryk i Affald21-planen, er at prioritere håndteringen i følgende rækkefølge: forebyggelse, genanvendelse, forbrænding og energiudnyttelse og bortskaffelse. Det samfundsmæssige mål er, at så meget affald som muligt genanvendes og så lidt som muligt deponeres. Figur 3: Affaldshierarki Affaldsstrømme Affaldsstrømme Håndtering af affald Genanvendelse Oparbejdning Forbrænding Deponi Affaldsstrømme Affaldsstrømme I denne analyse indgår alene affald fra de første tre niveauer i affaldshierarkiet. Affaldshåndtering som en arbejdsopgave Affaldshåndtering er imidlertid også en arbejdsopgave for medarbejdere i danske industrivirksomheder. Det er 7

9 en opgave, der er knyttet konkrete kompetencer til for at mestre. Når vi bruger begrebet affaldshåndtering i denne analysesammenhæng, taler vi om affaldshåndtering både som arbejdsopgave og kompetence for produktionsmedarbejdere. Faser Den gennemførte analyse har gennemløbet følgende faser: Desk research hvor der er gennemført analyse med udgangspunkt i eksisterende litteratur på området (jf litteraturliste). Virksomhedsbesøg med observationer af produktionsflow og interview med ledere, tillidsrepræsentanter og produktionsmedarbejdere. Notat som oplæg til det faglige udvalg brug af erhvervsaffald. I løbet af foråret 2010 afholdes en workshop for relevante interessenter for at drøfte resultaterne af de samlede analyser mhp at vurdere behovet for et nyt AMUkursus og dettes tilknytning til en ny/eksisterende FKB. Desk research Deltagende virksomheder Som led i udvikling af spørgeramme, teser og antagelser mv. har der været foretaget desk research, deltagelse på Dakofa-konference vedrørende affald samt mindre afklarende interview med repræsentanter fra interesseorganisationer og eksperter på området. Jurist Josefine Thrane Sletten fra Dansk Erhverv, konsulent Anette Harbo Dahl fra Danmarks Farve- og Lakindustri, Sekretariatsleder Ulf Gilberg, DPA-System (tidl. WEEE- System), Dakofa, o.a. Der er gennemført analyser i følgende virksomheder: - Beck & Jørgensen A/S, Søborg - Grundfos DK A/S, Bjerringbro - Rockwool A/S, Doense - Kommunekemi A/S, Nyborg - Flextronics International Denmark A/S, Skive - nkt cables a/s, Asnæs - Vestforbrænding, Glostrup Vi siger tak til de konsulenter fra organisationerne og de ledere og medarbejdere fra virksomhederne, der har stillet sig til rådighed for besøg og interview og som har leveret datagrundlaget for denne analyse. 8

10 Virksomheder og fokusområder I dette afsnit beskriver vi de metodiske overvejelser for valg af virksomheder, fokusområder og fremgangsmåde ved besøg i virksomhederne. Desk research og virksomhedsbesøg Valg af virksomheder Virksomhedsbesøg med bredde og dybde Analysen af produktionsmedarbejdernes kompetenceudviklingsbehov inden for affaldshåndtering har taget udgangspunkt i virksomhedens aktuelle og fremtidige behov, sådan som virksomhederne oplever dem. Derfor indgår virksomhedsbesøg med interview med en række ledere og medarbejdere samt rundvisning og observationer af de relevante funktioner og arbejdsprocesser som en central del af den metodemæssige tilgang. Forud for virksomhedsbesøgene er der gennemført desk research mhp at få et overblik over området affaldshåndtering, så besøgene blev bedst muligt kvalificeret. Endvidere deltog vi i en konference om håndtering af affald og gennemførte fokuserede samtaler og interview med personer, som beskæftiger sig med håndtering af affald 3. På baggrund af dette arbejde blev der udarbejdet en række kriterier for, hvilke typer af virksomheder der var relevante at inkludere i analysearbejdet. Det har været hensigten at opnå både en bredde og dybde i analysen af de deltagende virksomheder. Bredde i den forstand, at en række fokusområder, jf nedenfor, kunne blive belyst. Dybde i den forstand, at besøgene skulle give mulighed for både at tale med produktionsmedarbejdere, medarbejderrepræsentanter, ledere med ansvar for miljø og affald samt for uddannelse. mangfoldighed af perspektiver på affald indsigten i faglige profiler ligger i kombinationen mellem teori, metoder og det praktiske sanselige arbejde Hver især besidder de en unik viden med udgangspunkt i det perspektiv, de har på hverdagspraksis i virksomheden. Deres konkrete erfaringer omkring affaldshåndtering er forskellige. Der er perspektiver omkring ledelse, planlægning, tilrettelæggelse og koordination, udvikling samt udførelse og praktisering. Når det gælder produktionsmedarbejdernes håndtering af affald er det vigtigt at få et indblik i de konkrete arbejdsfunktioner og -processer. At få det vist og demonstreret og at høre, hvordan deres faglighed udfolder sig i affaldshåndtering i praksis (eller ikke gør det, hvis det er tilfældet) er meget værdifuldt, når der skal gennemføres en analyse af profiler og kompetencebehov i en AMU-sammenhæng. Det giver en kvalitativ anderledes forståelse for, hvordan kompetencer og arbejdsprocesser spiller sammen: En produktionsmedarbejder viser, hvordan den rigtige brug af maskiner og forståelse af 3 Eksempelvis om WEEE-direktivets mulige indflydelse på håndtering af affald og om forskellige branchespecifikke uddannelsestiltag. 9

11 materialer giver det rette blandingsforhold mellem spildprodukter og nye råvarer, så dét, der ellers ville ende som affald, kan føres tilbage i produktionen. En anden medarbejder fortæller, hvordan brugen af bestemte olieprodukter i det rette forhold kan have afgørende indflydelse på muligheden for at genanvende restmateriale, der klippes eller skæres fra, når et bestemt redskaber benyttes. Faglighed og forståelse af materialestrømme, af ressourceanvendelse og af værdistrømme er integreret. Affald er en integreret del af medarbejderens forståelse. Det er meget vanskeligt at få et indblik i denne forståelse ved alene at gennemføre et interview henlagt til et skrivebord langt fra medarbejderens hverdagspraksis. Det er en indsigt, som først og fremmest opstår, når medarbejderen viser og forklarer indholdet af sin arbejdsproces, illustrerer og sætter ord på hans eller hendes opfattelse af genstanden og af produktionsprocessen; når han fx beskriver, hvordan sansningen af materialer er en del af fagligheden; eller når han beskriver, hvordan en lille ændring i tilrettelæggelsen af en arbejdsproces kan få stor betydning for affaldsmængden. På den baggrund har vi prioriteret at få et praktisk indblik i de arbejdsprocesser og funktioner, der blev varetaget omkring affaldshåndtering. I videst muligt omfang har vi derfor deltaget i en rundvisning i produktionen, hvor der var mulighed for at tale med produktionsmedarbejderne om udførelsen af de arbejdsprocesser, som er relevante for analysen. Interviewpersoner Som udgangspunkt har virksomhedsbesøgene derfor indeholdt: Lederinterview. En rundgang på virksomheden med fokus på o de funktioner i produktionen, der skaber affald o de funktioner i flowet, hvor affald håndteres. Interview med produktionsmedarbejdere o enten i en arbejdssituation, hvor en kombinati- o on af observation og interview er mulig eller i en særlig interviewsituation væk fra arbejdssituationen. Interview med medarbejderrepræsentanter, fx tillidsrepræsentant. Virksomhederne har været meget imødekommende, så i de fleste tilfælde har vi nået omkring alle funktionerne. 10

12 Fokusområder i analysen Fokusområder Stort set alle industrivirksomheder producerer og håndterer affald. Der går en affaldsstrøm af spild- eller restprodukter ud fra deres primære værdiskabende produktionsproces. En række virksomheder har affald som deres forretningsområde og behandler affald med henblik på oparbejdning, forbrænding eller deponi (jf affaldshierarkiet nævnt ovenfor, figur 3). Virksomheder, der skaber og genanvender affald i egen virksomhed. Virksomheder, der skaber affald som sorteres og sendes til behandlervirksomhed. Virksomheder, der modtager affald og behandler det fx i en forbrænding eller i deponi. Begrundelser for valg af virksomheder I valget af virksomheder har vi lagt vægt på en række temaer og faktorer, som under den indledende desk research har vist sig at være væsentlige inden for affaldshåndtering. Som det fremgår nedenfor, er der en hel række forskelligartede temaer og faktorer. Disse harmonerer ikke nødvendigvis med hverandre, men valget af virksomheder har forsøgt at inkludere de forskellige nedenstående kriterier i størst muligt omfang for at få en stor bredde af viden og perspektiver på produktionsmedarbejdernes jobprofiler og kompetencebehov. Som udgangspunkt gælder det, at projektet her alene fokuserer på det industrielle område. Det betyder blandt andet, at der ikke sættes fokus på transport af affald mellem producenterne af affald og dem som håndterer affald. Dog er intern transport i produktionsvirksomheden omfattet. Fraktioner og kilder Regulativer Systemer og certificeringer Affald kan kategoriseres på mange måder. En måde er at inddele affald i fraktioner. De enkelte affaldsfraktioner eller materialer er kendetegnet ved at have nogle kendetegn, der gør det økonomisk, ressourcemæssigt eller miljømæssigt fordelagtigt at behandle dem særskilt. Ligeledes kan affald kategoriseres efter kilder, fx virksomhedens branche. I valg af virksomheder indgår en vis spredning hvad fraktioner og kilder angår, idet virksomheder, der producerer elskrot, kemisk affald, metalaffald, indgår, og virksomheder, der behandler affald, indgår. Der findes en omfangsrig regulering af affaldsstrømmene. I valget af virksomheder indgår virksomheder, hvor disse regulativer antages at bidrage med påvirkning af krav til kompetenceudvikling, uddannelse eller særlige kompetencer i arbejdet med affaldshåndtering (eksempler er EU's regulativ vedrørende affald, ADR, WEEE direktiv). Ligesom det gælder med hensyn til regulativer, så findes der i stigende grad certificeringer og systemer, som 11

13 inkluderer håndteringen af affald. Det gælder for eksempel ISO Det er vigtigt at få en forståelse for, i hvilken grad sådanne systemer er med til at påvirke kompetenceudviklingsbehovet for produktionsmedarbejderne. Affaldsstrømmen Firstmovers og andre virksomheder samt SMV er Store og små virksomheder Når man taler om affald, tænker de fleste på et restprodukt, som ikke umiddelbart kan anvendes til noget andet. Imidlertid er der stor opmærksomhed på, at affald - for at imødekomme en række miljømæssige udfordringer - bør betragtes som en ressource, der kan have forskellige grader af lødighed og kvalitet. Med højere grad af lødighed og kvalitet kan affaldet indgå i nye livscyklusser (ressource-, materiale- og værdistrømme) og ophører for så vidt med at være affald igen. Affaldsstrømme indeholder blandt andet overgange fra ressourcer og råmaterialer til restprodukter i form af affald, som så muligvis igen kan oparbejdes og anvendes i andre sammenhænge. Andet affald må bortskaffes, deponeres eller håndteres på anden måde. I afklaringen af de kompetenceudviklingsbehov, som medarbejdere, der arbejder inden for affaldsområdet, har eller har behov for, kan det være overordentlig relevant at identificere virksomheder, der arbejder med sådanne betragtninger. Nogle producerende virksomheder har mange erfaringer med at håndtere affald. For at opfange en fremtidig tendens i hvordan affaldshåndtering bliver en opgave for produktionsmedarbejdere i industrien, er det primært såkaldt firstmovers eller spydspidsvirksomheder på området, som indgår i analysen. Det betyder samtidig, at det primært er større virksomheder med et kendt fokus på miljø, genanvendelse mv, som indgår i undersøgelsen. Disse større virksomheder har ofte ressourcer til at professionalisere arbejdet omkring affaldshåndtering (herunder mindskning af spild mv), mens små og mellemstore virksomheder ofte vil have vanskeligheder ved at have egentlige afdelinger eller medarbejdere ansat til at udvikle særlige metoder til at arbejde med affald. SMV er antages ikke at have så omfattende erfaringer med affaldshåndtering, og da den danske industristruktur er præget af mange SMV er kan der være behov for at vurdere, hvordan behov blandt disse virksomheder kan dækkes. Valg af virksomheder og bortfald Lad det være sagt med det samme. Det har ikke været så let at få virksomhederne til at deltage i denne analyse, ej heller via kontakter gennem det faglige udvalgs organisationer. Begrundelser for ikke at deltage Virksomhederne har haft flere forskellige begrundelser for at sige nej tak til tilbuddet om at deltage i undersøgelsen. 12

14 Flere virksomheder henviser til den økonomiske krise og finder, at tidspunktet ikke er velegnet. De fremhæver, at problemstillingen både er interessant og relevant, men at de må prioritere deres ressourcer på en måde. der ikke gør det muligt at deltage i undersøgelsen. Andre virksomheder har peget på, at deres medarbejdere ikke har behov for særlige kompetencer for at kunne håndtere de affaldsstrømme, der er i virksomheden. Det kan også være, at de kompetencer, der er nødvendige, allerede er dækket af eksisterende kursustilbud, fx inden for genvindingsområdet. Enkelte virksomheder har desuden understreget, at de ikke ser det, vi fokuserer på, som affald, men som ressourcer af forskellig lødighed. Det er i overensstemmelse med denne analyses perspektiv, hvor affald ses ud fra et genanvendelses- og værdiperspektiv og i en bredere miljømæssig kontekst. Pointen synes dog klar i disse udsagn: affaldshåndtering må dybest set ses og analyseres i sin miljø- og arbejdsmæssige sammenhæng og ikke som et selvstændiggjort arbejds- og kompetenceområde. Interviewtemaer Virksomhedsbesøgene har haft fokus på nedenstående temaer: Temaer til interview ifm virksomhedsbesøg Virksomhedens kerneprodukter Virksomhedens produktion af affald Virksomhedens håndtering af affald Virksomhedens miljøpolitik Scenarie eller fremtidige planer om affald og affaldshåndtering Affaldshåndtering som arbejdsfunktion Krav til produktionsmedarbejderens kompetencer Eksisterende tiltag omkring uddannelse og læring Nye eller kommende behov for uddannelse og læring 13

15 Virksomheder der arbejder med affaldshåndtering I dette afsnit vil vi præsentere en virksomhed og dens arbejde med affaldshåndtering. Det er en virksomhed, der anskuer affald som en potentiel ressource og som systematisk har arbejdet med affaldshåndteringen gennem længere tid. Præsentationen trækker på vores desk research og på vores interview og besøg. Det er ikke en specifik virksomhed, men illustrerer en virksomhed, der har en udviklet tilgang til affaldshåndtering. Formålet med præsentationen er at give læseren et solidt grundlag for at forstå de jobprofiler med tilknytning til affaldshåndtering, som præsenteres i afsnittet 'Job og kompetenceprofiler i arbejdet med affaldshåndtering'. Affald er en ressource med en værdi Affald er værdifuldt det er noget alle arbejder med Fokus på råmaterialer At arbejde med affald Alle virksomheder har ressource- og materialestrømme, der gennem forskellige faser i flowet skifter mellem at være værdifulde og mindre værdifulde. Mange tænker på affald som et spildprodukt, som det er nødvendigt at skaffe sig af med 4. Historisk hænger det sammen med den måde, vi har anskuet naturens ressourcer på fra den tidlige industrialisering. Tidligere oplevede vi naturens ressourcer som uudtømmelige, ligesom spildprodukter ikke syntes at være et problem. Der var tilsyneladende plads nok til at skille sig af med affaldet. I dag er vi blevet bevidste om, at naturens ressourcer er knappe og at der er store udfordringer forbundet med at skille sig af med egentlig affald. Her er en virksomhed, der har en systematisk tilgang til affaldshåndtering: Velkommen til vores virksomhed. Vi betragter ikke affald som spildmateriale, men går ud fra, at affald altid også er en ressource. Vores ansvar er at forsøge at finde måder, hvorpå affald kan oparbejdes og indgå som råvare eller ressource i vores egen produktion. Hvis det ikke lykkes, prøver vi at finde et alternativ. At afsætte det spildmateriale som en ressource eller råvare, der kan indgå i en anden virksomheds produktion. Alle medarbejdere ved, at det er vores politik. Alle medarbejdere har en andel i og et ansvar for at økonomisere med ressourceanvendelsen, at reducere fejl, der skaber affald, at reducere spild osv. Faktisk kan man sige, at det er en del af fagligheden. Vores faglighed går ud på at få det bedste resultat ud af færrest mulige ressourcer. Det betyder også, at alle har fokus på at anvende mindst muligt råmateriale til fremstilling af produktet. Alle medarbejdere skal have 4 Den Danske Ordbog definerer affald som "materiale el. ting, som er smidt væk, kasseret el. udskilt pga. ringe (brugs)værdi". 14

16 en grundlæggende viden om enkeltdelenes betydning i de store flow i virksomheden. Dermed kan alle se betydningen af vores bestræbelser på at minimere. Derudover har vi en del medarbejdere, typisk faglærte, som skal holde sig opdateret på deres specialiserede område. Det er vigtigt for fortsat at være på kanten med den viden om materialer, forbrug, omkostningsreduktion osv., som de lærte på skolebænken og som vi har fortsat med at vedligeholde i mødet mellem praksis og skolearbejdet. Og ja, det er jo det samme som at sikre, at affald minimeres og helst helt afskaffes. Oplæring Fokus på kvalitet og affaldsstrømme Centrale medarbejdere med fokus på affald Alle introduceres til, hvordan vi håndterer affaldsstrømme, når de kommer på arbejdspladsen. Sidemandsoplæring er en vigtig del af dette. Men det er naturligvis en sidemandsoplæring i, hvordan disse strømme jo også er indskrevet i vores kvalitetssystem og er en del af vores standarder. I vores afdelinger er der medarbejdere, som har særlig fokus på miljø og arbejdsmiljø. De bidrager også til en kontinuerlig fokus på affaldsstrømmene og hjælper kollegaerne til at blive mere bevidste omkring spildreduktion og hvordan vi dermed kan reducere affaldsstrømmene. Der ligger også anvisninger på, hvordan vi sikrer, at det spild, der er, bliver sorteret mest korrekt, så vi på den måde kan lede en del af spildet direkte tilbage i produktionen. Noget spild har været igennem forarbejdningsprocesser, som gør, at det ikke umiddelbart kan gå ind i produktionen igen, men må igennem en oparbejdningsproces. Over tid har vi fundet en række forskellige løsninger, som gør, at vi har minimeret vores affald på den måde. Noget af det har vi kunnet gøre ved at indføre alternative produktionsmetoder. Det, som tidligere var affald, blev så pludselig en råvare igen. Andre strømme har vi ikke helt kunnet udvikle os ud af. Men så har vi fundet operatører, der betaler for affaldet og som kan oparbejde det til brug for andre. Før betalte vi jo for at komme af med det. Alt det er jo ikke noget, medarbejderne i bred forstand beskæftiger sig med. Men dét at være opmærksom på processerne er vigtigt. Og så er der nogle centrale medarbejdere, som spiller en rolle i affaldshåndtering. Dels har vi lagermedarbejdere, som sikrer den interne transport af affald. De har et godt kendskab til vores forskellige fraktioner og også til en del af de spildmaterialer, der eksisterer. Der er farlige stoffer, som forudsætter et godt kendskab til, hvordan de omgås. Der er også spildprodukter, som lagermedarbejdere registrerer, og de sikrer, at de spildprodukter, som kan genanvendes, kommer det rigtige sted hen. Lagermedarbejdere koordinerer dette med produktionsfolkene, der står for de arbejdsprocesser, hvori spildmaterialet kan genanvendes. Derudover har vi en medarbejder, der som sin primære arbejdsopgave skal udbrede kendskabet til og vedligeholde kvalitetssystemerne, samt opsamle og dele erfa- 15

Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald. Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg

Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald. Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg Peter Hagedorn-Rasmussen Kubix Per Bruhn Marts 2010 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København

Læs mere

Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource!

Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource! Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource! 1. Juni kl. 10.00-14.00 Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, mødelokalerne på 5. sal. 1780 Kbh V Velkomst præsentation af deltagerne 2 Deltagere

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner.... 4 4. Affaldsproducenternes

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling

Læs mere

Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder

Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Bilag 1: Kortlægning MST projekt J.nr. MST-770-00308 14. december (seneste version af dokumentet kan findes på www.sorterbedre.dk) Dataindsamling

Læs mere

Lean filosofien og administrative Lean-værktøjer

Lean filosofien og administrative Lean-værktøjer Lean filosofien og administrative Lean-værktøjer Hvad er Lean? Lean er en produktions- og ledelsesfilosofi, der oprindeligt stammer fra den japanske bilindustri (Toyota). Lean produktion er trimmet produktion.

Læs mere

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007 Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. januar 2007 Side 1 af 8 02-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner....

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Dansk Energi Center A/S Karisevej Haslev

Dansk Energi Center A/S Karisevej Haslev Kvalitetshåndbog for: Dansk Energi Center A/S Karisevej 72 4690 Haslev Scope: Salg, opstilling, service og vedligeholdelse af sikkerhedsventiler, køleanlæg, varmepumpe anlæg og solcelleanlæg. Fyldningstilladelse

Læs mere

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt 11. oktober 2018 Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 3 CENTRALE POINTER FOR CIRKULÆR

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Cirkulær Kemi selvfølgelig

Cirkulær Kemi selvfølgelig Cirkulær Kemi selvfølgelig Som verdens største distributør af kemikalier, så har vi en umiddelbar tilgang og vigtig rolle i, at være innovative og gå i dialog med vores kunder omkring muligheder for ressource

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder Vejledning til Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder VEU-center MidtØst Materiale om IKV før-fasen er udarbejdet af VEU konsulenter fra VEU-center MidtØst (Tradium og Mercantec). September 2014 Metoder

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG, Kl. 08:00 Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang Medlemmer Henrik Boesen Jacob Preil Andersen Katrine Yde Thomsen Fraværende Side 183 Indholdsfortegnelse 120. Gennemgang

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Vejledning til udfyldning af kompetenceattester. kortlægnings fasen. oversættelsesog. udviklings- og beskæftigelses fasen.

Vejledning til udfyldning af kompetenceattester. kortlægnings fasen. oversættelsesog. udviklings- og beskæftigelses fasen. Vejledning til udfyldning af kompetenceattester Denne vejledning er lavet til dig, som har brug for at få sat ord på dine kompetencer og som vil bruge kompetenceattesten for at få det gjort. Du har sikkert

Læs mere

STRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016

STRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016 STRATEGISK MILJØLEDELSE HENRIK RIISGAARD NBE MØDE OM STRATEGISK MILJØLEDELSE AALBORG PORT LAND 26. OKTOBER 2016 ModMil Modernisering af Miljøledelsesarbejdet i danske virksomheder - evaluering 2016 Menuen

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Der forventes i planperioden at blive igangsat yderligere opgaver og projekter, som vil blive beskrevet i handleplanerne i de kommende år.

Der forventes i planperioden at blive igangsat yderligere opgaver og projekter, som vil blive beskrevet i handleplanerne i de kommende år. Bilag 1 Udkast til Handlingsplan for 2015 Gladsaxe Kommunes Affaldsplan 2014 2024 Gladsaxe Kommune forventer at godkende affaldsplan for periode 2014-2024 i april 2015. Arbejdet med at imødekomme målene

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Niels Munch Kofoed og Anders Kabel Nyborg Strand, den 8. november 2010 Velkommen til workshop 215 Kort oplæg

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation

Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation Driftsønske nr. 1 Aalborg Renovation Sikkerhedskultur på arbejdspladsen 2022 2023 400 300 I 2018 er der registreret 37 arbejdsrelaterede ulykker for medarbejdere i Aalborg Renovation. I 1. kvartal af 2019

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og

Læs mere

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90 Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Læs mere

HAVNE- OG TERMINALARBEJDER

HAVNE- OG TERMINALARBEJDER ERHVERVSUDDANNELSE SOM HAVNE- OG TERMINALARBEJDER Uddannelsesbog For Eleven: Virksomhed: Uddannelsesaftalen begynder den: / - 20 Uddannelsesaftalen afsluttes den: / - 20 Denne uddannelsesjournal tilhører

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

K A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE

K A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et

Læs mere

Som inspiration til processen om en kampagne, er der udarbejdet en gennemgang af fire faser, som kan danne koncept for:

Som inspiration til processen om en kampagne, er der udarbejdet en gennemgang af fire faser, som kan danne koncept for: kampagneproces Som inspiration til processen om en kampagne, er der udarbejdet en gennemgang af fire faser, som kan danne koncept for: At give Renosyds kunder og medarbejdere de bedste betingelser for

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald Det er ikke så svært, når man først får det lært mst.dk/kendditaffald Danmark uden affald 1 Danmark uden affald er et Danmark, hvor vi genanvender

Læs mere

Audit beskrivelser for MUT

Audit beskrivelser for MUT 3-5-1 V01 3-5-1 V02 3-5-1 V03 3-5-1 V04 3-5-1 V05 3-5-1 V06 3-5-1 V07 Er alle opgaver og for hvert element taget stilling til, hvor stor variation der må være under udførelsen? Punktet er opfyldt, hvis

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

Skabelon for fagbilag

Skabelon for fagbilag Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan: LUP - lokal undervisningsplan for GF1 Business (EUD og EUX - detail, handel og kontor) Erhvervsfag 1-3: Beskrivelse af opbygning og læringsmål i forhold til de enkelte projekter jf. bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

FØRSTEHJÆLPSKURSUS MED FOKUS PÅ KEMIKALIER

FØRSTEHJÆLPSKURSUS MED FOKUS PÅ KEMIKALIER FØRSTEHJÆLPSKURSUS MED FOKUS PÅ KEMIKALIER JETTE RØGEN, SENIOR CONSULTANT, BUREAU VERITAS HSE BUREAU VERITAS Europa 32% USA af omsætningen 14,700 medarbejdere 380 lokationer En af verdens største virksomheder

Læs mere

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning For tomandsvirksomheden Workform har deltagelsen i Rethink Business været værdifuld i forhold til at designe og producere

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Uddannelsesforløb for medarbejdere på genbrugspladser

Uddannelsesforløb for medarbejdere på genbrugspladser Oplæg til uddannelsesforløb for medarbejdere på genbrugspladser Baggrund for oplægget Jobindholdet og kravene til medarbejdernes viden og kunnen er steget meget og vurderes fortsat at ville stige, og der

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN AFFALDSPLAN 2019-2024 Affaldsplan for Læsø Kommune 2019-2024: Alle kommuner i Danmark skal udarbejde og vedtage en plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres. De kommunale planer for håndtering

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling 15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Undervisningsforløb i Materialekendskab Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige

Læs mere

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald Det er ikke så svært, når man først får det lært mst.dk/kendditaffald Danmark uden affald 1 2 Danmark uden affald er et Danmark, hvor vi genanvender

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere