Budget Budgetoverslag i detaljer

Transkript

1 overslag - i detaljer

2 Indledning Hermed foreligger og budgetoverslag - for Silkeborg Kommune. tet består af to dele: En kort udgave med titlen i overblik, som primært retter sig mod dem, der ønsker et overblik over kommunens økonomi og politiske målsætninger, samt en mere dybdegående udgave i detaljer (denne), der retter sig mod dem, der ønsker at gå i detaljen på enkeltområder. i detaljer indeholder: - og anlægsoversigt Hovedoversigt, tværgående artsoversigt og låneoversigt Beskrivelsen af de enkelte bevillinger indeholdende: o o o o Forside forudsætninger Anlægsoversigt oversigt God læselyst.

3 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Byrådets mission og vision...1 opgørelse Skattefinansieret anlæg materiale: Økonomiudvalget: Mission og vision Renter Finansforskydninger Lån Tilskud og udligning Skatter Kommunale ejendomme Brand og Redning Centralfunktioner Fælles Formål Tværgående aktiviteter Rengøring Vej- og Trafikudvalget: Mission og vision Kollektiv Trafik Veje Entreprenøropgaver Kultur- og Fritidsudvalget: Mission og vision Kultur og Fritid Børne- og Ungeudvalget: Mission og vision Skoler Børn og Familie Handicap - børn Handicap børneinstitutioner Familie Institutioner Socialudvalget: Mission og vision Social Service Handicap Sociale overførsler Handicap sociale overførsler Handicap institutioner Social Service Institutioner Arbejdsmarkedsudvalget: Mission og vision Arbejdsmarked - service Arbejdsmarked - overførsler Arbejdsmarked - institutioner Ældre- og Sundhedsudvalget: Mission og vision Sundhedsområdet Ældreområdet Fritvalgsområdet Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: Mission og vision Natur og Miljø Planlægning og Byggemodning Hovedoversigt Tværgående artsoversigt Låneoversigt...427

4 BYRÅDET Mission: Silkeborg Kommune skal gennem demokratiske processer i byrådet og det omgivende lokalsamfund skabe det bedst mulige grundlag for at leve og virke i vort område. Vision: I Silkeborg Kommune skaber vi et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv. 1

5 opgørelse - oversigt Mio. kr. - netto Løbende priser sår Skatter 3.497, , , , ,9 Tilskud og udligning 858, , , , ,9 Betinget balancetilskud 48,1 48,0 48,1 48,2 48,3 Beskæftigelsestilskud 170,1 214,8 220,1 225,6 231,3 i alt 4.574, , , , ,4 2. Driftsudgifter Økonomiudvalget (incl. forsikringspuljer) -439,9-621,0-622,6-622,8-620,1 Vej- og Trafikudvalget -107,1-115,1-115,1-115,1-115,1 Kultur- og Fritidsudvalget -144,3-135,4-135,2-135,5-135,7 Børne- og Ungeudvalget , , , , ,9 Socialudvalget -332,1-355,3-355,3-355,3-355,3 Arbejdsmarkedsudvalget -20,9-22,5-22,5-22,5-22,5 Ældre- og Sundhedsudvalget -848,5-981,6-981,6-981,6-981,6 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget -8,7-8,9-8,9-8,9-8,9 Driftsudgifter ex. overførselsudgifter , , , , ,1 Socialudvalget -663,7-692,3-718,7-745,2-771,7 Arbejdsmarkedsudvalget -278,7-371,0-371,0-371,0-371,0 Økonomiudvalget (forsikringspulje) -15,8-15,8-15,8-15,8 Overførselsudgifter i alt -942, , , , ,5 Anslået pris- og lønskøn -122,3-249,3-380,7 Driftsudgifter i alt , , , , ,3 3. Renter m.v. -15,4-21,5-20,4-18,4-16,2 Resultat af ordinær drift 234,3 248,3 206,6 201,6 200,9 4. Anlægsudgifter Økonomiudvalget -34,5-55,7-48,2-44,7-44,7 Vej- og Trafikudvalget -20,0-36,8-67,7-51,7-75,0 Kultur- og Fritidsudvalget -7,1-22,9-4,2-25,7-35,7 Børne- og Ungeudvalget -49,8-50,4-32,4-25,9-57,9 Socialudvalget -15,5-11,0-8,4-8,8-12,8 Arbejdsmarkedsudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Ældre- og Sundhedsudvalget -34,3-3,0-3,0-66,9-66,9 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget -23,2-30,5-27,2-16,0-16,0 Anlægsudgifter i alt -184,4-210,2-191,2-239,8-309,0 Resultat af skattefin. område 50,0 38,1 15,4-38,2-108,1 Likviditet Resultat i alt (pkt. B) 50,0 38,1 15,4-38,2-108,1 Låneoptag/ændret afdragsprofil 51,2 67,1 44,4 36,9 28,6 Ældreboliger-låneoptag og beboerindskud 48,4 48,4 Afdrag på lån -90,5-97,1-94,4-86,9-78,6 Finansforskydninger (inkl. kursreg.) -8,7-7,0-5,4-5,4-3,8 I alt - ændring af likvide aktiver 2,0 1,1-40,0-45,2-113,5 Anm.: Positive tal angiver indtægter/overskud Negative tal angiver udgifter/underskud 2

6 Anlægsoversigt - ANLÆGSARBEJDER overslag Bevilling/projekt - i kr. priser Senere Bevilling 12 Kommunale ejendomme Salg Køb Vedligehold og energi-investeringer Ombygning Østergade Pulje til vedligehold jf. almenboliglovgivningen Mindre anlægsarbejder Bevilling 15 Fælles formål Digitalisering, hjemmeside, esdh mv. inkl. udstyr Modernisering og udbygning af IT infrastruktur og materiel Øget digitalisering og modernisering af IT Bevilling 16 Tværgående aktiviteter Pulje til særlige indsatser / ad hoc formål Klimaindsats Særlige indsatsområder ØKONOMIUDVALGET Bevilling 25 Veje Mindre anlægsarbejder til og med Tilpasning af parkerings- og trafikforhold v. Silkeborghallerne Vejbelysning, renovering til og med Ø. Højmarksvej, reg. ved Stockholmsvej/Arendalsvej Bindslevs Plads, offentlig andel af p-kælder Belægning Torvet - Skolegade, Kjellerup Rundkørsel, Grønnningen, Kjellerup Søndergade i Kjellerup, cykelstier fra Skolegade til Grønningen Amaliegade, Bindslevs Plads og "Brandvejen", renovering efter opgravning Renovering af vejvisning Borgergade, Ansvej-Sølystvej, etape Christian 8. vej Nørretorv til Drewsensvej Drewsensvej øst, forlængelse til Århusvej (fase 1) Drewsensvej vest, forlængelse til Søndre Ringvej (fase 1) Sejling Hedevej Vest Industrivej Hårup, cykelstier Cykelsti Anebjergvej ifbm. MV anlæg Østerbordingvej, udbygning og forlægning Havneområdet, renovering Hostrupsgade, ombygning syd for Skoletorvet Konkrete undersøgelser vedr. vejanlæg Viborgvej i Skægkær, sti til Skægkærvej Østre Højmarksvej, forlængelse til Skærbækvej Omfartsvej i Grauballe - Søndre Grauballevej Hårupvej, forlægning vest om Hårup Torvet i Silkeborg renovering efter opgravning Østergade mellem Torvet og Søtorvet, renovering efter opgravning Vej fra rådhus vest til p-kælder Viborgvej, brede kantbaner nord for Tandskovvej Vestre Højmarksvej, forlængelse til Funder Viborgvej, rundkørsel ved N. Ringvej Borgergade - Christians 8.s Vej Viborgvej rundkørsel v/nordre Ringvej Iller Damvej, cykelstier til Grønbæk

7 Anlægsoversigt - ANLÆGSARBEJDER overslag Bevilling/projekt - i kr. priser Senere - Balle Kirkevej, cykelstier Nørrevænget, cykelstier Søndertorv, renovering Vestergade, renovering af gågaden Havneområdet fra Hjejlekiosken til Jernbanebroen Søtorvet, omdannelse til bypark Ombygning af kryds i Grønbæk Stier ved Funder Kirkeby VEJ- OG TRAFIKUDVALGET Bevilling 34 Kultur og Fritid Renoveringsopgaver i Indelukket Indelukket, udskiftning af bænke og etablering af fast belægning ved frilluftsteatret Bynært aktivitetsområde i Kjellerup Bynært aktivitetsområde i Silkeborg Nyt koncert- og aktivitetsområde Søsportscenter ved Sølystvej - projektering Renovering af søbade, generelt Udbygning af Svømmecenter Nordvest Ekstraordinær vedligeholdelse og mindre nyanlæg Udskiftning af legeredskaber Retablering af idrætsanlæg, Søholt, konsekvens af motorvej Etablering af nye idrætsanlæg Ny kunstgræsbane Bjerget Kjellerup, aktivitetsområde Bibliotek/kulturhus i Them Indretning af lokale til Perronteatret Sammenbygning af Hovedbibliotek, Den Kreative Skole og Medborgerhuset Jorns fødselsdag Optimering af driften i Lunden/Vestergadehallen eller bygningsforbedringer Silkeborghallerne Haller Kulturtorv på Bindslev Plads KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Bevilling 41 Skoler Sølystskolen, om- og tilbygning incl. lokaler til specialuv Modernisering, Kjellerup Skole Sorring Skole, 2. etape Modernisering, Thorning Skole Modernisering, Vestre Skole Digitalisering af undervisning inkl. udstyr Driftsoptimering af lokaler afledt af personalebesparelser Dybkær specialskole, Lemming afdeling Frisholm Skole, 2. etape Bryrup Skole, erstatningsbyggeri for pavillon (beløb ukendt) Resenbro Skole, erstatningsbyggeri for barak + tag på gym.sal (beløb ukendt) Hvinningdalskolen, etablering af parkeringsforhold (beløb ukendt) Funder skole, udvidelse og modernisering (beløb ukendt) Voel Skole, udskiftning af tag Fårvang Skole, renovering af overbygning Sejs Skole, tagrenovation Fritidstilbud Hvinningdal

8 Anlægsoversigt - ANLÆGSARBEJDER overslag Bevilling/projekt - i kr. priser Senere - Mindre anlægsarbejder Tandklinik, Frisholm Sølystskolen, tandklinik Bevilling 43 Børn og Familie Indkøb af el-vogne Ny daginstitution i Sorring Udvidelse af Ans Børnehus Udvidelse af Bryrup børnehave Ramme til renovering ifbm. lovkrav og pålæg Funder børnehave 1. etape Driftsoptimering af lokaler afledt af personalebesparelser Funder børnehave 2. etape Erstatningsbyggeri for 3 daginstitutioner i Kjellerup Udvidelse af institution i Sølyst Bevilling 48 Handicap - børneinstitutioner Kvistens funktioner flyttes til nyopført tilbygning Modernisering af Regnbuen, Solbo Nyt aflastningstilbud med 10 pladser BØRNE- OG UNGEUDVALGET Bevilling 51 Social Service Rusmiddelcenter Bevilling 58 Handicap - institutioner Nye dagtilbud - herunder erstatning for Lillehøjvej Nyindkøb af busser Diverse bygningsmæssige ændringer Pulje til diverse renoveringer på Arendalsvej Udbygning af Lysbro Uddannelsescenter Udvidelse af Horsensvej med 4 boliger og personale faciliteter Nyt botilbud til erstatning for Birkeparken Ny-/ombygning indenfor Handicap- og psykiatriområdet Plejehjem til ældre handicappede borger SOCIALUDVALGET Bevilling 73 Ældreområdet Diverse bygningsmæssige ændringer Nyt plejecenter i Silkeborg - skitse/servicearealer/inventar Nyt plejecenter i Silkeborg - egenfinan./grundkapital 14% Nyt plejecenter i Silkeborg - boligdel 84% / beboerind 2% Velfærdsteknologi mv ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET Bevilling 81 Natur og Miljø Kortlægning/naturprojekter bilag IV arter Opmåling/digitalisering af vandløb, regulativer Krabbes Grønne Ring Stenholt Mose, Natura 2000 (LIFE-projekt) De blå stier, 1-2 nye stier pr. år (foldere, infotavler) Teglværksgrunden i Gjern (fra fabriksområde til rekreativ natur) Gubsø sti Kjellerupbanen Stier i Kjellerup (forbedringer, udskiftninger af broer m.m.) Kortlægning af bilag 4-arter + projekter, fast årlig ramme

9 Anlægsoversigt - ANLÆGSARBEJDER overslag Bevilling/projekt - i kr. priser Senere - Tingdalsøerne, (konvertering fra nåleskov til løvskov, hegning, plantning, kulturpleje) Stier i naturområder v/hedevang, Fårvang Shelter, sti mv. v/rødebæk Enge Genopretning af Fattigkær, Kærsgårds plantage Bevilling 82 Planlægning og Byggemodning Byggemodning, færdiggørelse, tilslutningsbidrag m.m Frisholmparken v. Tømmerbyvej, Them Krondyrvej, Ans Landskronavej - 2. etape Silkeborg Margrethesvej - 2. etape Voel Tingbakken - 3. etage, Gjern Romervej - 2. etape 2, Grauballe Digterparken, etape 2 Kjellerup Turkuvej Bundgården, Sorring Løgagervej, Gjessø Fårvang (nye områder) Øst for Turkuvej, Silkeborg Gøteborgvej - 2. etape, Silkeborg Frisholmparken - 2. etape, Them Hårup Erhverv Gødvad Bygade - 2. etape Silkeborg (til gym. p-plads) Funder - facadegrunde til motorvej Silkeborg Nord v. Kraftvarmeværket Industrivej (syd for), Kjellerup Nyt erhvervsområde i Funder (Skærskovgårdsvej) Byggemodning af erhvervsområde nord for F.L. Smidtsvej Kjellerup syd (forbrænding) Medfinansering af e-korridor Byggemodning i relation til motorvejen A. P. Møllersvej - 2. etape, Silkeborg Dybkærcenteret 2. etape Gødvad Bygade, Silkeborg - Tilslutningsbidrag Nord for F.L.Smiths vej, Silkeborg, etape Indtægt ved arbejder for fremmed regning PLAN-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET ANLÆG I ALT

10 ØKONOMIUDVALGET Mission: Økonomiudvalgets mission er gennem overblik og sammenhæng at sætte rammer for drift og udvikling. Vision: Økonomiudvalgets vision er at sikre et bæredygtigt fundament for Silkeborg Kommune, der understøtter service, udvikling og trivsel. I handlingerne udvises tillid, respekt og mod. 7

11 Bevilling 2 Renter Netto 1000 kr. i løbende priser 2011 Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristede tilgodehavender Renter af kortfristet gæld Renter af langfristet gæld I alt

12 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 2 Renter Renter af likvide aktiver kr. Løbende priser 2011 Netto På denne funktion budgetteres med renteindtægter af penge- og værdibeholdninger. Renteindtægten er budgetteret på grundlag af en gennemsnitlig beholdning på 100 mio.kr. og med en forrentning på 3 % Renter af kortfristede tilgodehavender kr. Løbende priser 2011 Netto Denne funktion indeholder renteindtægter af kortfristede tilgodehavender og vedrører renter for ikke rettidig indbetaling af kommunale krav Renter af langfristede tilgodehavender kr. Løbende priser 2011 Netto Denne funktion indeholder renteindtægter af langfristede tilgodehavender hos borgere og virksomheder, hvor betalingskravet strækker sig over flere år Renter af kortfristet gæld kr. Løbende priser 2011 Netto I denne funktion indgår renteudgifter vedrørende kassekreditter og byggelån Renter af langfristet gæld kr. Løbende priser 2011 Netto Renteudgifterne er budgetteret ud fra kommunens forventede lånemasse ultimo

13 1 ØKONOMIUDVALGET 02 RENTER BUDGET 02 Renter Renter Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Renter af likvide aktiver Indskud i pengeinstitutter m.v Renter af kortfristede tilgodehavender i 260 øvrigt 14 Tilgodehavender i betalingskontrol Renter af langfristede tilgodehavender Aktier og andelsbeviser m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Renter af langfristet gæld Selvejende institutioner med overenskomst Realkredit Kommunekreditforeningen Kommunale ældreboliger

14 Bevilling 3 Finansforskydninger Netto 1000 kr. i løbende priser 2011 Forskydninger i likvide aktiver Indskud i Landsbyggefonden Andre langfristede udlån og tilgodehavender Forskydning i passiver tilhørende fonds, legater m.v Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter I alt

15 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 3 Finansforskydninger Forskydninger i likvide aktiver kr. Løbende priser 2011 Netto På denne funktion budgetteres med forskydninger i kassebeholdningen Indskud i Landsbyggefonden kr. Løbende priser 2011 Netto Der budgetteres med indskud i Landsbyggefonden (14 %) for 32 almene boliger i, 25 boliger i og samt 18 boliger i Andre langfristede udlån og tilgodehavender kr. Løbende priser 2011 Netto Funktionen indeholder indtægter vedrørende tilbagebetaling af lån Forskydninger i passiver tilhørende fonds, legater m.v kr. Løbende priser 2011 Netto På denne funktion budgetteres med beboerindskud vedrørende nye ældreboliger Anden gæld kr. Løbende 2011 priser Netto Her budgetteres med udgifter til familieydelser, pensioner og dagpenge med 100 pct. refusion Kirkelige skatter og afgifter kr. Løbende priser 2011 Netto Her budgetteres med forskydninger vedrørende kirkelige skatter. 12

16 1 ØKONOMIUDVALGET 03 FINANSFORSKYDNINGER BUDGET 03 Finansforskydninger Balanceforskydninger Balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Kontante beholdninger Kassebeholdning Forskydninger i langfristede tilgodehavender Indskud i landsbyggefonden m.v Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden) 25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender Silkeborg Sportscenter Forskydninger i kortfristet gæld til staten 52 Anden gæld FAMILIEYDELSE 009 Børnetilskud Ordinært børnetilskud Ekstra børnetilskud Særligt børnetilskud i.h.t. pgf stk. 2 og 3 nr. 1, 2 og Særligt børnetilskud i.h.t. pgf stk Børnetilskud til uddannelsessøgende 69 pgf. 10c 010 Ikke forskudsvise udlagte 54 underholdsbidrag 100 Udbetaling af ikke forskudsvis pct. tillæg til normalbidrag 101 Udbetaling af ikke forskudsvise børnebidrag 102 Udbetaling af ikke forskudsvise 47 uddannelsesbidrag 103 Udbetaling af ikke forskudsvise 138 ægtefællebidrag 104 Indbetaling af ikke forskudsvis 926 pct. tillæg 105 Indbetaling af ikke forskudsvise børnebidrag 106 Indbetaling af ikke forskudsvise 42 uddannelsesbidrag 107 Indbetaling af ikke forskudsvis 283 ægtefællebidrag 13

17 1 ØKONOMIUDVALGET 03 FINANSFORSKYDNINGER BUDGET 011 Forskudsvise udlagte underholdsbidrag Udbetaling af forskudsvis børnebidrag Indbetaling af forskudsvis børnebidrag 092 Refusion af børnetilskud Indeværende år Refusion af andre familieydelser Indeværende år BARSELSDAGPENGE Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption 102 ATP bidrag barselsdagpenge JOB OG BORGERSERVICEAFDELINGEN Sygedagpenge til lønmodtagere hos forsikrede arbejdsgivere ( 27) 013 Sygedagpenge i øvrigt Sygedagpenge i øvrigt med 100 pct refusion 095 Refusion af dagpengeydelser Refusion af ATP bidrag Kontanthjælp, aktivering og revalidering m.fl. 020 Sygedagpenge og barselsdagpenge ATP bidrag kontanthjælp og revalidering 152 Bidrag af kontanthjælp ATP bidrag sygedagpenge Bidrag af dagpenge ved sygdom og fødsel m.v. nyt system PENSION, NYT SYSTEM Folkepension Skattepligtig Skattefri Supplerende pensionsydelse (pensionsloven 72 d) 003 Skattepligtig Højeste og mellemste førtidspension Højeste og mellemste Invaliditetsydelse Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension 14

18 1 ØKONOMIUDVALGET 03 FINANSFORSKYDNINGER BUDGET 070 Skattepligtig Skattefri Supplerende opsparingsordning for førtidspensionister 019 Tillægsydelse for pensionister med alm. eller forhøjet alm. førtidspension PENSION IØVRIGT ATP bidrag førtidspension Bidrag af førtidspension Delpension Skattepligtig Refusion af offentlige pensioner Indeværende år Refusion af supplerende opsparingsordning for førtidspensionister 097 Refusion af ATP bidrag Førtidspension Fleksydelse ATP bidrag fleksydelse Fleksydelse Bidrag vedr. fleksydelse Refusion vedr. fleksydelse Indeværende år Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt 53 Kirkelige skatter og afgifter 001 Forskudsbeløb af kirkeskat Landskirkeskat Lokale kirkelige kasser Kirkekasser

19 Bevilling 4 Lån Netto 1000 kr. i løbende priser 2011 Afdrag på lån Optagne lån I alt

20 08.55 Forskydninger i langfristet gæld kr. Løbende priser 2011 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 04 Lån På denne funktion budgetteres med kommunens låneoptagelse (indtægt) og afdrag på lån (udgift). Låneoptagelse: Der budgetteres med låneoptag/ændret afdragsprofil med henblik på et nettoafdrag svarende til 30 mio. kr. i, 50 mio. i samt 1,5 mio. kr. i og. Der er forudsat et låneoptag i 10-årige serielån med første ydelse året efter. Låneoptagelse i forbindelse med opførelse af ældreboliger budgetteres med 48,4 mio. kr. i og. Afdrag på lån: Afdrag på lån er budgetteret ud fra kommunens forventede lånemasse ultimo

21 1 ØKONOMIUDVALGET 04 LÅN BUDGET 04 Lån Afdrag på lån og leasingforpligtelser Balanceforskydninger Forskydninger i langfristet gæld Selvejende institutioner med overenskomst Realkredit Kommunekreditforeningen Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Finansiering Balanceforskydninger Forskydninger i langfristet gæld Kommunekreditforeningen

22 Bevilling 5 Tilskud og udligning Netto 1000 kr. i løbende priser 2011 Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Udligning af købsmoms I alt

23 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud kr. Løbende priser 2011 Netto Her budgetteres: Generelle statstilskud. Landsudligning. Udligning af selskabsskat. Hensigten med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er at forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov imellem kommunerne i princippet ikke skal påvirke udskrivningsprocentens størrelse, da sådanne forskelle hovedsagelig ligger uden for det enkelte Byråds indflydelse. Herefter bliver det i højere grad forskelle i kommunernes serviceniveau, der slår igennem i udskrivningsprocenterne, således at et højt serviceniveau normalt betyder et stort udskrivningsbehov og dermed høj udskrivningsprocent. På denne måde bliver der sammenfald mellem Byrådets kompetence og økonomiske ansvar. Kommunerne kan vælge mellem to forskellige budgetmetoder på skattesiden/udligningssiden, nemlig: Selvbudgettering af såvel udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Følgende er brugt til beregning af tilskuds- og udligningsbeløb, udskrivningsgrundlaget i er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag: År Mio. kr , , , ,1 Udskrivningsprocent, grundværdier og grundskyldspromille, som indgår i beregningerne, er sat til henholdsvis 25,5 %, ,3 mio. kr. (statsgaranterede) og 28,26. Beregningen af tilskud og udligning er baseret på et kommunalt bloktilskud på 8.074,2 mio. kr. Heraf udgør balancetilskuddet ,5 mio. kr. hvoraf mio. kr. er betinget balancetilskud. Finansministeren har orienteret Finansudvalget om, at SKAT har nedjusteret den oprindelige opgørelse af provenuet af selskabsskat i i forhold til det beløb, der lå til grund for økonomiaftalen. Finansministeren har overfor Finansieringsudvalget tilkendegivet, at balancetilskuddet vil blive opjusteret med 146 mio. kr. i fra ,5 mio. kr. til ,5 mio. kr. Justeringen af balancetilskuddet på 146 mio. kr. vil fremgå af finanslovforslaget for, som regeringen fremsætter i august. 20

24 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Silkeborg Kommune modtager netto 1.108,8 mio. kr. i. Beløbet er sammensat således (mio. kr.): Landsudligning Statstilskud Statstilskud betinget Overudligning Udligning af selskabsskat 781,8 mio. kr. 262,8 mio. kr. 48,0 mio. kr. 0,1 mio. kr. 16,1 mio. kr. Beløbene fremkommer således: Landsudligning Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. I landsudligningen er udligningsniveauet på 58 pct. Udligningen sker efter følgende beregning: ((beskatningsgrundlag pr. indbygger * skattetryksfaktoren) udgiftsbehov pr. indbygger)* 0,58 * betalingskommune folketal Silkeborg Kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger forventes at blive kr. Til beregning af landsudligningen skal endvidere anvendes skattetryksfaktoren efter Indenrigsministeriets opgørelse. Denne er opgjort til 24,9090 %. Udgiftsbehovet pr. indbygger er kr. Til beregning af kommunens tilskud skal ovennævnte multipliceres med betalingskommunefolketallet pr.1. januar. Til beregningen benyttes det befolkningstal, der indgår i statsgarantiberegningen, hvor betalingskommune folketallet er på pr. 1. januar i Silkeborg Kommune. Den samlede beregning er således: ((155,692* 0,249090) 53,865) x 0,58 x =781,8 mio. kr. Statstilskud Statstilskuddets størrelse bliver fastsat af Finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. En del af det samlede statstilskud går til finansiering af landsudligningen (53,8 mia. kr.) og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud (4,7 mia. kr.) og en lille del til diverse overgangstilskud og særpuljer mv. (200,3 mio. kr.). Den resterende del (19.4 mia. kr.) fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Statstilskud der fordeles efter folketal er ,502 mio. kr. Silkeborg kommunes andel af det samlede folketal er 1,6015 pct. Statstilskuddet beregnes således som: ,502 * 0, = 310,9 mio. kr. Folketinget vedtog den 25. juni 2010 lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (Lov nr. 710). Loven indebærer, at 3 mia. kr. af statens balancetilskud til kommunerne betinges af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder det forudsatte udgiftsniveau både i forhold til aftalen mellem KL og Regeringen samt at regnskabet herefter også overholder budgettet. 21

25 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Silkeborg Kommunes andel af det betingede balancetilskud er 48,0 mio. kr. og indgår i beløbet i ovenstående beregning. Udligning af selskabsskat Der sker en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Provenu vedrørende selskabsskat pr. indbygger (her benyttes det indbyggertal (89.353) der svarer til statsgarantien) er 389 kr., landsgennemsnitsprovenuet er 749 kr. pr. indbygger. Udligningsbeløbet beregnes således: ( ) * 0,5 * = 16,1 mio. kr Udligning og tilskud vedrørende udlændinge kr. Løbende priser 2011 Netto Udligningsordningerne vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. Kommunerne finansierer disse ordninger under ét således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. I modtager Silkeborg Kommune 31,7 mio. kr. fra ordningen og betaler 58,1 mio. kr. til ordningen Kommunale bidrag til regionerne kr. Løbende priser 2011 Netto Her budgetteres grundbidrag vedrørende udviklingsbidraget. Enhedsbeløbet vedrørende udviklingsbidraget er i 123 kr. pr. indbygger, i alt budgetteres udviklingsbidraget til 11,0 mio. kr. Væksten fra 2011 til skyldes primært omlægning af medfinansieringsmodellen hvor grundbidraget er overført til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet Særlige tilskud kr. Løbende 2011 priser Netto Tilskud ældreområdet Her budgetteres Silkeborg Kommunes andel af statstilskuddet vedrørende et generelt løft af ældreområdet (9,8 mio. kr.) samt statstilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen (13,2 mio. kr.). Tilskuddene fordeles efter en demografisk fordelingsnøgle på ældreområdet. 22

26 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Tilskud kvalitetsfonden For at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden I udmøntes 2 mia. kr. fra Regeringens kvalitetsfond. Tilskuddet for er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det forventede indbyggertal pr. 1. januar. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne.. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Der vil være mulighed for at overføre uforbrugte midler til de følgende år. Ved overførsel af uforbrugte midler mellem årene skal overførte midler deponeres på en særskilt konto. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom. Der er endvidere mulighed for at søge lånedispensation inden for en ramme på 600 mio. kr. i, herunder til kvalitetsfondsprojekter og it-investeringer. Lånemuligheden er primært målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Silkeborg Kommunes andel af tilskudspuljen på 2 mia. kr. vedrørende kvalitetsfonden udgør 32,0 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Reglerne om beskæftigelsestilskuddets sammensætning findes i 23 a og b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som udgør den enkelte kommunes endelige beskæftigelsestilskud tilskud for 2010 korrigeret for ændringer i love og regler på beskæftigelsesområdet, herunder refusionsomlægningen, afkortningen af dagpengeperioden og at karensperioden hvor staten finansierer hele dagpengeudgiften er reduceret til 8 uger Et merudgiftsbehov opgjort som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede samlede kommunale udgifter for tilskudsåret. Merudgiftsbehovet er fordelt på kommunerne i forhold til ledigheden i Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet til Silkeborg Kommune er på 214,8 mio. kr. i, stigningen fra 2011 skal ses i lyset af finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet pr. 1. januar 2011 samt udvikling i ledigheden Refusion af købsmoms kr. Løbende priser 2011 Netto Der er budgetteret med tilbagebetalinger vedrørende udligningsordningen f.s.v.a. huslejeindtægter samt afsluttede udstykningsregnskaber. 23

27 1 ØKONOMIUDVALGET 05 TILSKUD OG UDLIGNING BUDGET 05 Tilskud og udligning Finansiering Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Udligning vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Kommunalt udviklingsbidrag Særlige tilskud Tilskud fra kvalitetsfonden Beskæftigelsestilskud Det særlige ældretilskud Refusion af købsmoms Refusion af købsmoms Tilbagebetaling af refusion af købsmoms 010 Automatisk bogført tilbagebetaling

28 Bevilling 6 Skatter Netto 1000 kr. i løbende priser 2011 Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom I alt

29 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Kommunal indkomstskat kr. Løbende priser 2011 Netto Kommunal indkomstskat Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Selvbudgettering - budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger Statsgaranti - budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ikke alene giver sikkerhed vedrørende skatteindtægterne, men også vedrørende udligningen. Det betyder at der ikke sker efterregulering 3 år efter budgetåret af udskrivningsgrundlag og tilskuds- og udligningsbeløb ved afvigelse fra det budgetterede beløb. For budgetforslag benyttes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for er beregnet ud fra Silkeborg Kommunes udskrivningsgrundlag for 2009, som er opgjort pr. maj 2011 til ,9 mio. kr. Dette grundlag korrigeres for ændringer af skattereglerne siden 2009, det drejer sig om positive korrektioner for effekten af Forårspakke 2.0 samt genopretningsaftalen. Der skal ikke korrigeres for suspension af SP-bidraget i, da SP-bidraget også var suspenderet i Det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2009 bliver således ,6 mio. kr. og fremskrives med den af Indenrigs- og Socialministeriet udmeldte garantiprocent på 10,4 pct. fra 2009 til. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag bliver således: ,1 mio. kr. Udskrivningsprocenten er 25,5. "Forårspakke 2.0" påvirker det kommunale udskrivningsgrundlag ved følgende og bevirker at det kommunale udskrivningsgrundlag samlet forøges med 18,2 mia. kr. i 2009: Fastholdelse af beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet Forhøjelse af pensionstillægget Indførelse af multimediebeskatning Fjernelse af skattefordelen ved medarbejderobligationer Loft over indbetalingerne til ratepension Loft over fradrag i henhold til rejseregler "Genopretningsaftalen" påvirker det kommunale udskrivningsgrundlag ved følgende, og bevirker at det kommunale udskrivningsgrundlag samlet forøges med ca. 9 mia. kr.: Suspension af den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter i Loft over fradrag for faglige kontingenter 26

30 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Effekterne af Forårspakke 2.0 og Genopretningsaftalen for Silkeborg Kommunes skatteprovenue og udskrivningsgrundlag i 2009: Skatteprovenue Udskrivningsgrundlag Mio. kr pr. maj , ,9 Korrektioner: Multimediebeskatning 0,8 3,1 Forårspakken ,7 281,3 Genopretningsplan 35,8 140, Korrigeret 2.914, ,6 I nedenstående tabel fremgår KL s forventninger til udviklingen i udskrivningsgrundlagget på landsplan. Udvikling i udskrivningsgrundlag i pct. 2009/2010 8,7 2010/2011 4,1 2011/ 1,3 / 3,8 / 4,3 / 3,4 Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en ændring af kildeskatteloven og lov om hjemmeservice, som er en del af aftalen af den 18. maj 2011 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en BoligJobplan. Ordningen indføres som et forsøg fra den 1. juni 2011 til og med. Boligjobplanen medfører at det kommunale udskrivningsgrundlag bliver reduceret fra 2011 til sfa., at der indføres et skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Tabelen viser boligjobplanens konsekvenser for kommunernes udskrivningsgrundlag i 2011 til. Der hersker stadigvæk stor usikkerhed omkring opsvingets størrelse i, men både Det Økonomiske Råd og Finansministeriet har opjusteret deres forventninger til væksten i BNP sammenlignet med decembervurderingen. Regeringens vedtagelse af boligjobplanen skønnes at reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 8,2 mia. kr. i. Regeringen har endvidere indgået en aftale om en tilbagetrækningsreform, som indebærer, at det fra er muligt at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, hvis man træder ud af efterlønsordningen. Finansministeriet 27

31 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter forventer, at en del af disse midler vil blive indbetalt på fradragsberettigede pensionsudbetalinger i, mens resten vil gå til øget forbrug. De øgede pensionsindbetalinger vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag i. Der er i opgørelsen af vækstskønnene for 2010, 2011 og korrigeret for henholdsvis skattereformen "Forårspakken 2.0", "Genopretningsaftalen", "Boligjobplanen og aftalen og "Tilbagetrækningsreformen. Forventede udskrivningsgrundlag: Til fremskrivningen af udskrivningsgrundlaget fra og frem til er anvendt KL s procentstigninger for udviklingen i udskrivningsgrundlaget fratrukket 0,75 pct. årligt som følge af en lavere udvikling i udskrivningsgrundlaget i Silkeborg Kommune i de opgjorte år 2008 og År Stigning Udskrivningsgrundlag Statsgaranti ,1 3,05 % ,9 3,55 % ,4 2,65 % ,2 Efterregulering Efterreguleringen for 2009 opgøres i 2011 og afregnes i for de kommuner, som har valgt selvbudgettering i Silkeborg Kommune har valgt statsgaranti i årene 2009, 2010 og 2011, hvorfor der ikke kommer efterregulering af udskrivningsgrundlaget i 2011, og. Medfinansiering af det skrå skatteloft: I skattesystemet er indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger de 51,5 pct. betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for den skat. Den nye medfinansieringsgrænse for kommunerne er fastsat til 24,86 pct. i 2011 og som følge af, at kommunernes budgetlægning for 2011 resulterede i en samlet stigning i det kommunale skatteprovenu på 330 mio. kr. Dette indebærer, at bundskatten skal nedsættes med 0,03 pct. point fra 3,67 til 3,64 pct., svarende til, at kommunernes skatteloft forhøjes fra 24,83 til 24,86 pct. i 2011 til. For gælder, at kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis følgende 2 betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,86. Medfinansiering af det skråskatteloft vil indgå ved midtvejsreguleringen for. Beregningen af nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten for. Silkeborg Kommune havde i 2007 en udskrivningsprocent på 24,7 og budgetterer med en udskrivningsprocent på 25,5 i altså højere end de 24,83 pct. og udskrivningsprocenten er højere end i Det betyder, at kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft. KL skønner at topskattegrundlaget for Silkeborg i er 1.320,5 mio. kr., hvilket betyder at Silkeborg Kommune skal medfinansiere 0,64 pct. (25,5 24,86) ganget med 1.320,5 mio. kr. altså 8,451 mio. kr. 28

32 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Selskabsskat kr. Løbende 2011 priser Netto Afregningen af selskabsskatter sker 3 år efter indkomståret. Indtægten for ligger dermed fast. For til er der budgetteret med udgangspunkt i afregningen for 2009 og tillagt KL s forventninger til udviklingen i provenuet. Fra 2011 til er provenuet faldet med 46,3 pct. i Silkeborg Kommune, som hovedsageligt kan tilskrives afmatningen i dansk økonomi i , herunder at Jyske Bank fra 2008 til 2009 har halveret resultatet før skat. På landsplan var faldet i alt på 8,5 pct. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort den samlede afregning vedr. selskabsskat i til knap 4,3 mia. kr., hvoraf ca. 750 mio. kr. vedrører ekstraordinære store afregning vedrørende tidligere år. Hvis man korrigerer for disse ekstraordinære store afregninger vedr. tidligere år, er der samlet set afregnet 3,5 mia. kr. i selskabsskat til kommunerne vedr. indkomståret 2009 i. Dette grundlag danner udgangspunkt for fremskrivningen af Skatteministeriets seneste skøn fra maj 2011 over selskabs- og fondsskat ekskl. kulbrinteskat, jf. nedenstående tabel. Dette er også forklaringen på at selskabsskatteprovenuet forventes at stige med 20,83 pct. fra til. I budgetforslaget er det valgt ikke at fremskrive selskabsskatten med 20,83 pct., idet det pt. udredes, hvor stor andel af de ekstraordinære store afregninger vedrørende tidligere år der falder i Silkeborg Kommune. Hvis beløbet er meget lille vil der ikke være vækst i selskabsskatten fra til. Stigningen i provenuet fra skal blandt andet ses i lyset af Forårspakke 2.0, som indbefatter en harmonisering af beskatningen af selskabers aktier og udbytter og de positive forventninger til dansk økonomi. Skatteomlægningen forventes at indbringe et merprovenu fra selskabsskatten på 0,1 pct. af BNP i Skøn over kommunal andel af selskabsskat: Selskabsskat i mio. kr / / / / Vækst i pct. på landsplan -8,5 20,83 15,05 10,90 Vækst i pct. i budgetforslaget -46,3 0 15,05 10, Anden skat pålignet visse indkomster kr. Løbende priser 2011 Netto Beløbet i er Silkeborg kommunes andel af dødsboskatten vedrørende afsluttede ansættelser for

33 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Grundskyld kr. Løbende 2011 priser Netto Der opkræves grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/ Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Grundene bliver kun vurderet hvert andet år, jf. lov nr. 515 af 7. juni Forventede stigninger i grundværdierne: Reguleringsprocent 2011/ 4,3 / 6,8 / 7,0 / 6,4 Grundskyldspromillen er sat til 28,26 promille fra 2011 og frem. Grundværdierne budgetteres til mio. kr. i, heraf udgør 1.984,3 mio. kr. produktionsjord. Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug (produktionsjord). Der gælder særlige regler for beregningen af grundskyld af produktionsjord. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen fratrukket 9,7 pct. dog maksimalt 7,2 promille, som er det nye loft for produktionsjord. Når en kommune har fastsat en grundskyldspromille, som er større end 22, betales der således kun 7,2 promille i grundskyld på produktionsjord (22,0-9,7-5,1=7,2). Kommunerne vil i blive kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen på produktionsjord fra 12,3 til 7,2. Det medfører, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen for skal budgettere med en mindre indtægt fra produktionsjord, som modsvares af en tilsvarende kompensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der budgetteres med efterreguleringer som følge af klager til Skat på i alt 5 mio. kr. Tilbagebetaling af grundskyld: En gennemgang af lovgivningen på ejendomsskatteområdet har vist, at praksis vedr. beregningen af skatteloftet for ejendomme med nyt eller ændret fradrag for forbedring siden 2005 ikke er i overensstemmelse med daværende lovgivning. Det betyder, at kommunerne skal tilbagebetale alle uretmæssigt opkrævede ejendomsskatter vedr. 1. stk. 4 og 5, når det er teknisk muligt. Af økonomiaftalen for fremgår det, at KL og regeringen er enig om, at kommunerne kompenseres krone til krone for tilbagebetalingerne af ejendomsskatter. Der er nedsat en arbejdsgruppe mellem KL, Skatteministeriet, Kombit og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som arbejder tæt sammen med KMD omkring udviklingen af en teknisk løsning til håndteringen af tilbagebetalingsspørgsmålet. Det forventes, at der foreligger en teknisk it-løsning i løbet af

34 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Anden skat på fast ejendom kr. Løbende priser 2011 Netto Dækningsafgift på offentlige ejendomme. Dækningsafgift budgetteres med halvdelen af den promille som grundskylden pålignes statsejendomme samt øvrige ejendomme i kommunen. Forskelsværdien dog højest med 8,75 promille. Dækningsafgiften opkræves i med: 8,75 promille af forskelsværdi, der udgør 427,0 mio. kr. og 14,13 promille af grundværdier, der udgør 130,5 mio. kr. Der budgetteres med efterreguleringer som følge af klager til Skat på i alt 1,3 mio. kr. Dækningsafgift på forretningsejendomme. Dækningsafgift på forretningsejendomme opkræves på ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed. Dækningsafgiften svares af sådanne ejendommes forskelsværdi, dog kun hvis den del af forskelsværdien, der vedrører de nævnte formål udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen. Dækningsafgiften opkræves med 3. 31

35 1 ØKONOMIUDVALGET 06 SKATTER BUDGET 06 Skatter Finansiering Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Skatter Kommunal indkomstskat Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Afregning vedrørende det skrå skatteloft 92 Selskabsskat Afregning af selskabsskat m.v Anden skat pålignet visse indkomster Kommunens andel af skat af dødsboer Tilskud vedr. nedsat grundskyld Grundskyld Anden skat på fast ejendom Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi 003 Dækningsafgift af forretningsejendomm es forskelsbeløb 32