Keywords: Coping, Sense of coherence, former elite athletes, end of career.

Transkript

1

2 Former elite athletes experience of the transition from their sports career to an everyday life without professional athletics. - A qualitative study based on 4 individual semi-structured interviews Author: Joan Nielsen Supervisor: Lise Neukirch, PT, Cand. Pæd. Copenhagen college of physiotherapy, CVU Øresund Jun 2006 Contact: Joan Nielsen, joanhvidovre@hotmail.com Background: With basis in physiotherapy as a holistic subject, where the understanding of a human being, is strengthened through the interpretation of the bodily expressions. In this subject, has it been found relevant to create an insight and understanding for how former elite athletes describe the changes related to ending their professional sports career. Purpose: To examine how former elite athletes experience and handle the transition from a career as an elite athlete to an everyday life without professional sport. This will be attempted to be determined through analysis and discussion of the informant s statements. Material and method: A qualitative study based on 4 individual semi-structured interviews with former elite athletes; two men/two women, team sport/individual sport, and there are different reasons to why they stopped. The analysis is based on Malterud s systematic text condensation and afterwards the results of the data is discussed in relation to Engelsrud s Body and soul, Lazarus Coping strategies and Antonovsky s theory Sense of coherence. Result: From the data appeared 4 code-groups, which are the stop, the transition, identity and the body. These code-groups each have 2 subgroups, where the informants describe how the experienced and handled their ended sports career physically, mentally and socially. Conclusion: The informants generally manage to keep focus on the positive things and with their strong resources are they able to handle the stop in a overall positive way. They do however describe that they felt a need to distance themselves from there sport. They describe two negative subjects; the changes of their body and missing support from TD/union/club. Perspective: It could be relevant to have an out-reaching team, who took care of each elite athlete individually and made sure they had a proper parting with their professional sports career life. The team could, amongst others, consist of a physiotherapist, who would prepare the athletes for the physical changes and possibly help them with new exercise habits. In this way the stop would not be experienced as sudden and with help from the team it would feel like a more smooth transition. Keywords: Coping, Sense of coherence, former elite athletes, end of career. 1

3 Tidligere eliteidrætsudøveres oplevelse af overgangen fra deres sportskarriere til en dagligdag uden professionel idræt. - Et kvalitativt studie baseret på 4 individuelle semistrukturerede interview. Udarbejdet af: Joan Nielsen Vejleder: Lise Neukirch, PT, Cand. Pæd. Fysioterapeutuddannelsen København CVU Øresund, Professionsbachelorprojekt juni Kontakt: Joan Nielsen, joanhvidovre@hotmail.com Baggrund: Med udgangspunkt i fysioterapi som et holistisk fag, hvor forståelsen af det hele menneske, styrkes gennem tolkning af de kropslige udtryk. Er det fundet relevant at skabe et indblik og en forståelse for, hvordan tidligere eliteidrætsudøvere beskriver omvæltningerne i forbindelse med at de stopper deres idrætskarriere. Formål: At undersøge, hvordan tidligere eliteidrætsudøvere oplever og håndterer overgangen fra en karriere som eliteidrætsudøvere til en hverdag uden professionel sport. Dette vil søges belyst gennem, analyse og diskussion af informanternes udsagn. Materiale og metode: Et kvalitativt studie baseret på 4 individuelle semistrukturerede interview af tidligere eliteidrætsudøvere; 2 mænd/2 kvinder, holdsport/individuelspor, og der er forskellige årsager til stoppet. Analysen tager udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering og resultat af data er efterfølgende diskuteret, i relation til Engelsruds Krop og sjæl, Lazarus Copingstrategier og Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng. Resultat: Ud fra data fremkom der 4 kodegrupper, som er stoppet, overgangen, identitet og kroppen. Disse kodegrupper har hver 2 subgrupper, hvor informanternes beskriver hvordan de oplevede og håndterede deres ende sportskarriere. Konklusion: Informanterne formår generelt, at fokusere på de positive ting og derigennem håndtere stoppet, i kraft deres stærke resurser. De beskriver dog, at lige efter stoppet følt de et behov for, at tage afstand fra deres sport. De beskriver 2 negative emner; de kropslige forandringer, og en manglende opbakning fra TD/forbund/klub. Perspektivering: Det kunne være relevant at have et opsøgende team, der sørgede for, at der blev taget ordentligt afsked med de enkelte idrætsudøvere. Teamet kunne blandt andet bestå af en fysioterapeut, der vejleder og forbereder udøverne på de kropslige forandringer, og eventuelt hjælp til nye motionsvaner, således at de ikke opleves stoppet så brat, men som en glidende overgang. Nøgleord: Coping, Oplevelse af sammenhæng, tidligere eliteidrætsudøver, karriereophør. 2

4 BAGGRUND...5 FORMÅL...7 FORSKNINGSSPØRGSMÅL...7 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER...7 FORFORSTÅELSE...8 TEORI...9 KROPSFILOSOFI...9 Dualistisk opfattelse af kroppen...9 Et alternativt til dualismen syn på kroppen...11 Sammenfatning...11 STRESS OG COPING...12 Stressvurderinger...13 Copingstrategier...13 Sammenfatning...14 OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG...14 Oplevelse af situationer...15 Oplevelse af sammenhænge...15 Stærk OAS...16 Mestring...17 Sammenfatning...17 METODE...18 LITTERATURSØGNING...18 METODEVALG...19 ETISKE OVERVEJELSER...19 UDVÆLGELSE AF INFORMANTER...20 VALG AF INTERVIEW FORM...20 INTERVIEWPROCEDURE...21 TRANSSKRIPTION...21 ANALYSE Trin Trin Trin Trin...24 RESULTATER AF INTERVIEWET...24 STOPPET...24 OVERGANGEN...26 IDENTITET...29 KROPPEN...31 DISKUSSION...33 METODEDISKUSSION...33 Litteratur...33 Etiske overvejelser...33 Valg af interviewform...34 Valg af informanter

5 Pilotinterview...34 Interviewene...35 Transskription...35 Analyse...36 RESULTATDISKUSSION...37 KONKLUSION...42 PERSPEKTIVERING...43 REFERENCELISTE...45 BIBLIOGRAFI...47 BILAGSLIST

6 Baggrund Dette projekt er opstået som følge af en undren over, hvad der sker med eliteidrætsudøvere, når deres idrætskarriere ophører. Opgaven tager udgangspunkt i fysioterapi som et holistisk fag, hvor forståelsen af det hele menneske, styrkes gennem tolkning af de kropslige udtryk. Ud fra denne overbevisning er det fundet relevant, at forsøge at skabe et indblik i og en forståelse for, hvordan tidligere eliteidrætsudøvere beskriver omvæltningerne de oplever i forbindelse med, at de stopper deres idrætskarriere. Ud fra en bio-psyko-social helbredsmodel kan der ses en dynamisk vekselvirkning mellem menneskets sociale, psykiske og biologiske aspekter. Det vil sige, at en social omvæltning vil komme udtryk både fysisk og psykisk. Modellen ligger vægt på samspillet af faktorer og tager afstand fra simple lineære årsagsforklaringer (Friis-Haschè, Elsass s.28-29). Model inddrager både den traditionelle biomedicinske model ( apparatsfejlmodellen ) og den social-medicinske model (eksterne forhold kost, miljø og bolig) og opfatter mennesket som et individ, der selv har indflydelse på sine omgivelser, både individuelt og kollektivt(iversen et al, 2002, s.39). Dette er interessant fordi, det lægger op til at se mennesket som en helhed, hvor de tre aspekter fysiske, psykiske og sociale spiller tæt sammen. Dette leder hen til spørgsmålet om, hvilken indflydelse dette kunne have på eliteidrætsudøverne, når deres karriere indenfor professionel sport stopper? Stressforskning, opdeler ofte begrebet stress i stressore og stress. Stressorer defineres som stimulusaspekter og stress som fysiologiske og psykologiske reaktioner på disse (Elsass 1993 s.126). Eksempler på stressorer kunne blandt andet være prestige eller status tab, trussel mod selvopfattelsen, tab af fysisk, psykisk eller social karakter, pensionering eller statusforandringer (Elsass 1993 s ). Begge disse modeller beskriver, hvordan sociale, fysisk og psykiske relationer kan kan have en sammenhæng. Man kan i denne forbindelse overveje, hvilke muligheder der er for støtte, for eliteidrætsudøver i perioden efter deres sportskarriere stopper? Eliteidrætten er forankret i en bred idrætsbevægelse, der består af Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Team Danmark (TD) og specialforbund, der arbejder tæt sammen for at skabe de bedste rammer for eliteidrætsudøverne (Danmarks idrætsforbund, Lovgivning om idræt). 5

7 DIF vil arbejde for, at fastholde og udbygge intentionerne i eliteidrætslovgivningen ved at skabe et socialt sikkerhedsnet for eliteidrætsudøverne, og gøre eliteidrætten mindre sårbar overfor markedsmekanismernes kræfter. DIF mener med disse tiltag at kunne opfostre hele idrætsmennesker (Danmarks idrætsforbund, Lovgivning om idræt). I DIF har man oprettet et eliteidrætsudvalg, der arbejder med at udvikle en politik for eliteidrætten med henblik på at styrke TD, DIF og medlemsorganisationernes indflydelse på udviklingen af eliteidrætten i Danmark. Eliteidrætsudvalget nedsættes af DIF og TD, og bestyrelser i fællesskab efter indstilling fra specialforbundene (Danmarks idrætsforbund, Eliteidrætsudvalget). DIF oplyser, at de ikke umiddelbart gør noget selv for eliteidrætsudøvere efter endt sportskarriere, da det er TD, der har den direkte kontakt med udøverne. DIFs opfattelse er, at det er eliteidrætsudøveren selv, der skal kontakte TD, hvis de har brug for hjælp. Det er således et reaktivt system, hvor de fremlægger at et pro-aktivt system formodentligt ville være mere optimalt. Ifølge DIF er det et problem, at det er eliteidrætsudøveren selv, der skal tage kontakt, hvis hjælp er nødvendigt. Idet mennesker med problemer, måske ikke altid har overskud og ressourcer til dette (samtale med DIF 21/3 06). I lov nr. 288 fra 26/4-04 om eliteidræt fremgår det, at Team Danmarks (TD) har til formål at udvikle dansk eliteidræt på en social og samfundsforsvarlig måde (Team Danmark, Lov om eliteidræt). Hvad gør de for at sikre, at eliteidrætsudøverne efterfølgende kan fungerer i samfundet, såvel fysisk, psykisk som socialt? TDs vision er at gøre Danmark til det bedste sted i verden at dyrke eliteidræt. (Team Danmark, Værdigrundlag). Hvilken betydning får denne vision for eliteidrætsudøverne, når deres karriere ophører? TD satser på at sikre eliteidrætsudøvernes uddannelse, så de har noget at falde tilbage på, når deres karriere indenfor deres sport stopper. På det menneskelige plan opfordres eliteidrætsudøverne til, at kombinere en aktiv eliteidrætskarriere med uddannelse og job, så de derigennem kan udvikle sig som hele idrætsmennesker, med alsidige fysiske, psykiske og sociale kompetencer. TD tilbyder karriere-rådgivning til den enkelte idrætsudøver, tilrettelagt efter individuelle behov (Team Danmark, 2003, Team Danmarks job/uddannelsespoliti). 6

8 TD oplyser, at det er meget individuelt, hvad der tilbydes den enkelte efter endt sportskarriere. Der satses på sportschefer, der har nærkontakt med udøverne i stedet for konsulenter, der sidder på et kontor mere distanceret fra den enkelte idrætsudøver. Det er op til den enkelte sportschef, at vurdere om eliteidrætsudøveren har brug for støtte i overgangen, og i hvilket omfang og art. Den støtte der tilbydes er yderligere afhængig af, hvilket forbund udøveren er tilknyttet, da det er forskelligt, hvor involveret TD er i de forskellige forbund (samtale med TD. 15/3 06). TD har flere muligheder for at give den enkelte støtte i form af diætist, psykolog, uddannelses- og erhvervsvejleder. De oplyser, at der ikke er ret mange, som benytter sig af disse muligheder. De er i tvivl om, hvorvidt det skyldes, at der ikke er nok information på området, eller om det er fordi, eliteidrætsudøverne har fået så meget støtte og vejledning igennem deres karriere, at overgangen ikke volder problemer og støtte dermed ikke er nødvendig. TD har ingen fast procedure til eliteidrætsudøvere efter endt sportskarriere (samtale med TD. 15/3 06). Formål Formålet med denne Bacheloropgave er at undersøge, hvordan tidligere eliteidrætsudøvere oplever og håndterer overgangen fra en karriere som eliteidrætsudøvere til en hverdag uden professionel sport. Dette belyses gennem 4 individuelle interview af tidligere eliteidrætsudøvere, samt ved analyse af data fra interviewene, og diskussionen af resultat af data og udvalgte teorier. Forskningsspørgsmål 1. Hvordan oplever tidligere eliteidrætsudøvere overgangen fra en professional sportskarriere til en hverdag uden elitesport? 2. Hvordan håndterer tidligere eliteidrætsudøvere denne overgang? Definition af nøglebegreber Eliteidrætsudøver: I denne opgave beskrives en eliteidrætsudøver, som en der har dyrket idræt på højt plan i en længere årrække, samt deltaget i større internationale begivenheder såsom OL, VM, EM og andre større udenlandske turneringer. 7

9 Oplever: En person subjektive opfattelse/erfaring (fysisk, psykisk og socialt) af de situationer og påvirkninger personen bliver udsat for. Håndterer: En persons subjektive måde at handle/reagerer(fysisk, psykisk og socialt) på de situationer og påvirkninger, personen bliver udsat for. Overgangen: I denne opgave, henføres til perioden efter eliteidrætsudøverne stopper deres sportskarriere og starter en hverdag uden eliteidræt. Forforståelse Min forforståelse bygger på en undren i forhold til den store opmærksomhed, der er omkring eliteidrætsudøverne, når de er på vej til toppen, og hvor lidt man egentlige efterfølgende hører om dem. Desuden bygger min forforståelse på undervisning modtaget på Fysioterapeutskolen om holistiske tilgang til mennesker. Jeg forestiller mig at de stressorer, som blev præsenteret i baggrundsafsnittet muligvis vil forekomme, når eliteidrætsudøvere stopper deres karriere, og at de kan have en potentiel indflydelse på eliteidrætsudøvere. Jeg har en formodning om, at eliteidrætsudøvere får en del støtte på vej op i deres karriere, men at støtten stopper mere eller mindre, når karrieren er forbi. På vej op får de støtte fra Team Danmark i form af trænere, træningsplaner, diætist, fysioterapeuter, vejledning og økonomiskstøtte. Ligeledes kunne de får en ballast i form af tilhørsforhold til deres idrætsgren, som kan være med til at give dem identitet, omgangskreds og socialt ståsted. Derudover kan karrieren giver dem en plan og et klart mål forude, hvilket kan hjælpe dem med at holde fokus, så længe de udøver deres sportsgren. Team Danmark har nogle retningslinier om, at eliteidrætsudøveren skal være i gang med uddannelse eller job samtidig med sportskarrieren. Jeg forestiller mig, at det kan være svært at nå at pleje sociale relationer, venner og familie udenfor sportsgrenen samtidig med at man har et job/studie på 30 timer om ugen og træner 20 timer. Desuden kunne det se ud som om, at det ofte er meget unge mennesker, der starter i konkurrenceverdenen, som derfor er let påvirkelige. 8

10 Det kunne yderligere antages at deres hverdag forandres kraftigt efter stoppet på eliteplan. De skal herefter finde ud af, hvad deres nye hverdag skal indeholde. Det er muligt, at TD har hjulpet eliteidrætsudøveren med at få en uddannelse, og at de kan yde støtte, hvis den tidligere eliteidrætsudøver beder om det, men jeg ser et problem i, at et menneske, der oplever personlige problemer, selv skal bede om hjælp. Teori I det kommende afsnit vil relevante teorier og teoretikere, for forskningsspørgsmålet, blive præsenteret. Først vil nogle kropsfilosofier blive præsenteret med udgangspunkt i Engelsruds hovedopgave krop og sjæl. Herefter vil Lazarus coping strategier og teorier præsenteres, hvilket giver et indblik i menneskets reaktioner. Slutteligt vil Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng blive beskrevet, for at give en bedre indsigt i feltet. Der vi ikke bliv lagt vægt på de fysiologiske teorier, da fokus i opgaven er informanternes egne oplevelser og håndtering. Yderligere er Bourdieu s teorier om habitus og felt også blevet fravalgt, til fordel for Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng, da Bourdieu s teorier mere bygger på samfundets sammenvirkning med individet. Kropsfilosofi Det vil være relevant at beskrive, hvordan man kan opfatte kroppen for at få et indblik i, hvordan informanterne beskriver deres kropslige oplevelser. Dette afsnit vil tage udgangspunkt i Engelsruds hovedopgave Krop og sjæl og efterfølgende artikler med afsæt i samme opgaven. Dualistisk opfattelse af kroppen Engelsrud 1 beskriver hvordan dualismen ser kroppen som en fysisk mekanisk ting. Det er kroppens ydre/udsende, der er i fokus, og de kropslige reaktioner vil oftest ikke tillægges nogen større værdi. Dette medfører ifølge Engelsrud, at de reaktioner, informationer, erfaringer og 1 Gunn Engelsrud: Norsk fysioterapeut. Hovedfagseksamen ved statens spesiallærerhøgskole og fysioterapihøgskoleni Oslo (Engelsrud, 1985a, s.592) 9

11 erkendelser mennesket oplever igennem kroppen i forhold til sig selv og verden går tabt (Engelsrud, 1985a, s598). Den dualistiske kropsopfattelse beskriver hun med udgangspunkt i dualistiske filosofi. Her er der et klart skel mellem krop og sjæl. Sjælen beskrives som noget privat, indre og uobserverbart, mens kroppen karakteriseres som det ydre, almene og observerbare, samt som adfærd og bevægelser (Engelsrud, 1985a, s592). Engelsrud beskriver, hvordan den dualistiske teori har dybe rødder i såvel filosofi, religion, medicin og psykologi(engelsrud, 1985a, s594). I Platons filosofi finder man et skel mellem krop og sjæl. Han beskriver kroppen, som det gørende og handlende og sjælen som det tænkende. Descartes skelner ligeledes mellem krop og sjæl, kroppen er det fysiske og ikke tænkende, mens sjælen er det mentale, tænkende, rationelle. Det var ifølge ham, i sjælen, den rene og sande fornuft befandt sig (Engelsrud, 1985a, s594) (Engelsrud, 1985b, s15, 20). Dualismen opretholdes også i nogle psykoterapeutiske teorier. Her skelnes ofte mellem den indre subjektive verden og den ydre objektive verden. Ifølge Engelsrud er der også en tradition for dualisme indenfor den medicinske verden, blandt andet omkring sygdommens specifikke årsag og forskningsmetoderne, hvor der ofte er et skel mellem krop og sjæl, samt mellem krop og omverden. Hun beskriver, at kroppen ofte behandles som en fysisk mekanisk enhed (Engelsrud, 1985a, s595) (Engelsrud, 1985b, s. 25). Engelsrud forklarer, at den vestlige medicinske tænkning ofte stadig bygger på den opfattelse, at kroppen er et fænomen, der styres af mekaniske love, til trods for at forskning viser, at der en sammenhæng mellem krop og sjæl. Kroppen bliver på den måde både logisk og begrebsmæssigt begrænset til en fysisk størrelse, der i teorien ikke indbefatter det mentale. Da fysioterapien har været under stærk indflydelse af medicinskvidenskab, beskriver Engelsrud endvidere, at den på nogle områder ser på kroppen dualistisk. Dette ses blandt andet, når enkelte kropsdele bliver behandlet isoleret uden at kroppen bliver set som en helhed (Engelsrud, 1985a, s596) (Engelsrud, 1985b, s43-45). Engelsrud skildrer hvordan dualismen opfatter og forstår kroppen som noget tingsligt, hvilket kan have negative følger for menneskets kropssyn og selvforståelse, specielt i forhold til det fysioterapeutiske fag (Engelsrud, 1985a, s599). 10

12 Et alternativt til dualismens syn på kroppen Engelsrud præsenterer derfor et alternativt syn på kroppen, som bygger på en eksistentialistisk/fænomenologisk 2 filosofi. En af de centrale teoretikere Engelsrud benytter sig af, er den franske psykolog og filosof Maurice Merleau-Ponty. Han er en af de første filosoffer, der sætter kroppen i centrum for at forstå menneskets eksistens. I den forståelse er mennesket lig med kroppen, og som krop er mennesket i konstant samspil med omgivelserne. Engelsrud beskriver kroppen eksistentiel, som levende og oplevende med alle dens komplicerede og modstridende udtryksformer, og kun ved at leve og være kroppen, kan man forholde sig til og erkende verden. Herved bliver kroppen ikke noget man er i besiddelse af, men noget man er og eksisterer som. Engelsrud benytter også dele af Løvlies teori til at karakterisere, hvordan mennesket er i verden. Her tager hun udgangspunkt i det dialektiske forhold om at; være en krop/ have en krop, lære med kroppen/ lære om kroppen og lære gennem bevægelse/lære om bevægelse. Denne teori fremhæver Engelsrud som vigtig for fysioterapifaget, da den vil kunne medvirke til at gøre fysioterapeuter i stand til, at lære andre mennesker med kroppen, i stedet for om kroppen (Engelsrud, 1986, s712). Engelsrud forholder det at være en krop til bevægelse og beskriver, at man gennem udførelse og læring af bevægelser vil kunne øge den indre forståelse af krop og sjæl, og dermed skabe et grundlag for øget selvforståelse. Dette vil sandsynligvis resultere i, at man oplever bevægelsen som en del af sig selv, eller sagt på en anden måde; bevægelsen tager over, og man er i bevægelsen i stedet for at bevæge sig (Engelsrud, 1986, s713) (Engelsrud, 1985b, s ). Sammenfatning Ud fra Engelsrud opfattelse af kroppen kunne det synes, at kroppen formidler sig som en helhed og opfattes som en helhed. Vi sanser verden gennem kroppen. Kroppen er genstand og liv, 2 Er to filosofiske retninger der er nært knyttet sammen. Eksistentialisme; søger at forstå mennesket og beskæftiger sig med begreber, som angst, frihed, valg, vilje, det er eksistensen der er det centrale. Fænomenologien; beskæftiger sig med hændelser og fænomener samt hvordan de opstår og opleves (Engelsrud, 1985b, s184). 11

13 samtidigt og uadskillelige så længe vi lever. Kroppen er ikke bare udgangspunktet for at leve, alt hvad vi oplever og erfarer, oplever vi i kroppen, og det får et kropsligt udtryk. Engelsruds tanker om krop og sjæl i forhold til dualisme og dialektik er holdt op imod fysioterapeutiske forståelse af kroppen. Denne tankegang kan derfor ikke direkte overførers til informanternes opfattelse af kroppen. Dette er vigtigt at fastholde, når Engelruds beskrivelser af krop og sjæl diskuteres med data i denne opgave. Derudover er det også vigtigt at have med i overvejelserne, at selve hovedopgaven er fra 1985, og der kan være sket en del indenfor området, siden opgaven blev udarbejdet. Stress og coping Lazarus teorier og strategier omkring coping beskrives for at få et bedre indblik i, hvordan informanterne Håndterer den omvæltning, de oplever i forhold til at stoppe som eliteidrætsudøvere. Richard S. Lazarus 3 var banebrydende indenfor stressforskning (Lazarus, Folkmann, 1989, s. 0). I 1960erne arbejdede Lazarus med begrebet coping. Denne teori tager udgangspunkt i menneskets reaktioner på belastende situationer. Lazarus lægger vægt på, at sterssreaktioner og copingstrategier afhænger af, hvordan den enkelte subjektivt oplever og vurderer situationen og dennes betydning for personens velbefindende. Lazarus definerer coping som; en stadig skiftende kognitiv og adfærdsmæssig indsats for at håndtere specifikke eksterne og/eller interne krav, der kan overstige personens ressourcer (Lazarus, Folkmann, 1989, s ) (Lazarus, 1999, s. 49). Coping er synonymt med bestræbelse på at få kontrol over situationen. Evnen til at cope er afhængig af egne ressourcer: helbred, energi, livsanskuelse, engagement, evner for problemløsning, sociale færdigheder, social støtte og materielle ressourcer (Lazarus, Folkmann, 1989, s ) 3 Richard S. Lazarus ( ) Amerikansk psykolog, professor emeritus ved University of California, Berkeley. (Lazarus, R., Folkmann, S., 1989, s. 0) 12

14 Han beskriver coping som en proces, der kan tage fra få minutter til flere år. Der vil uafhængigt af processen varighed være forskellige mønstre af kognitive vurderinger, revurderinger og følelsesmæssige processer (Lazarus, R., Folkmann, S., 1989, s. 143) (Lazarus, 1999, s ). Stressvurderinger En stressreaktion bestemmes ikke blot af den ydre belastning, men også i høj grad af den måde, man bevidst eller ubevidst opfatter og vurderer de ydre omstændigheder på. Hvordan vi bearbejder eller handler for at imødekomme stressreaktionen og/eller stressor afhænger af, om vi opfatter stimulationen som en trussel eller ej. Lazarus inddeler de kognitive processer i to kategorier primærvurdering og sekundærvurdering. Primærvurdering drejer sig om at opfatte og tyde en stressor, og omhandler oplevelser, samt at bedømme situationen og kravene. Han beskriver yderligere, om man oplever det som irrelevant, positiv eller stressende. Han tillægger en subjektiv mening til situationen. Sekundærvurdering omhandler det, man kan gøre for at afværge eller undgå stressorer, handling, undvigelse eller konfrontation. Sekundær coping tager udgangspunkt i, hvad man kan og bør gøre samt individets egen vurdering og mening. De 2 vurderingstyper spiller meget tæt sammen og kan derfor ikke adskilles fra hinanden. Det er ifølge Lazarus ikke afgørende, hvilken form for belastning man udsættes for, men hvordan man subjektivt vurderer den (Lazarus, Folkmann, 1989, s ) (Lazarus, 1999, s ) (Stokkebæk, 2002, s ). Copingstrategier Lazarus fremhæver nogle individuelle forhold, der er væsentlige for, hvordan man coper. Dette er blandt andet alvor, fremmedhed/nyhed, usikkerhed/flertydighed, tidspres og tilstedeværelse. Han understreger, at coping er en proces, hvor situationen fortløbende vurderes og revurderes (Lazarus, R., Folkmann, S., 1989, s. 148) (Lazarus, 1999, s ) (Stokkebæk, A., 2002, s. 101). Lazarus inddeler copingstrategieri to hovedformer; den problemfokuserede coping og den emotionsfokuserede coping. Disse to er ikke lige hensigtsmæssige. 13

15 Den problemfokuserede coping (aktiv form) har til formål at løse de stressskabende problemer og udvide individets handlemuligheder. Strategien retter sig mod den direkte handling og positiv tænkning: Problemløsning, informationssøgning, konfrontation med problemet med den hensigt at løse det (søge hjælp, søge info, ændre livsstil). (Lazarus, R., Folkmann, S., 1989, s ) (Lazarus, 1999, s ) Den emotionsfokuserede coping (passive form) har til formål at beherske følelser og ubehag, under en stress-situation, når der ikke umiddelbart er nogen løsning rationelt set. Eksempelvis kan dette værer undskyldning for ikke at handle, og passiv bearbejdning, som inkluderer intrapsykiske mekanismer, såsom psykiske forsvarsmekanismer (fornægtelse, fortrængning, projektion). Den emotionsfokuserede coping kan desuden indebære tiltag, der kan lindre ubehaget ved stress-symptomerne, sådan som det sker ved indtagelse af alkohol og tobak (Lazarus, Folkmann, 1989, s ) (Lazarus, 1999, s ). Sammenfatning Lazarus tager udgangspunkt i hvordan mennesket reagerer på belastede situationer. Han lægger vægt på, hvordan den enkeltes subjektive oplevelse af situationen er, og på hvordan personen reagerer ud fra dens opfattelse og vurdering af omstændighederne. Lazarus beskriver coping, som en oplevelse/bestræbelse på kontrol i en situation, og en persons copingstrategier afhænger af den enkeltes egne ressourcer. Lazarus teorier er ikke bygget op omkring en idrætspsykologisk tankegang og kan ikke overføres direkte på informanterne i dette projekt. Lazarus copingteori er dog derimod ikke afgrænset og breder sig derfor udover alle individers bestræbelser på at tackle alle indre og ydre kræfter samt eventuelle konflikter. Oplevelse af sammenhæng Antonovsky`s teori er relevant for projektets formål og besvarelse af problemformuleringen, med henblik på at undersøge, hvordan oplevelse af sammenhæng har betydning for, eliteidrætsudøvere når deres karriere ender. 14

16 Man kan således få et indblik i betydningen af kontekstuelle og personlige faktorer, som er bestemmende for, hvordan en person oplever og vurderer deres egne ressourcers betydning, i overgangen efter endt sportskarriere. Oplevelse af situationer Aaron Antonovsky 4 arbejdede med teorier omkring sundhedsfremme og var meget orienteret mod kilden til sundhed. Hans undren tog udgangspunkt i, hvad der gjorde at nogle mennesker holdte sig sunde, selv efter at have været udsat for voldsomme stresspåvirkninger som, at være i en koncentrationslejer under 2. Verdenskrig. Ud fra dette udviklede han den salutogenetiske idé, der forsøger at forklarer, hvad der gør folk raske. Antonovsky var opmærksom på, at lægevidenskaben havde tradition for at interessere sig for den patogenetiske model. Han mente, at man derved kunne miste værdifulde oplysninger og som følge her, af ikke udnyttede det enkelte menneskes ressourcer optimalt (Antonovsky, 2005, s ). Antonovskys salutogenetiske teori arbejder med, at man livet igennem bliver stillet overfor stressfaktorer, der fører til spændingstilstande. Det, der bestemmer udfaldet af disse spændingstilstande er, hvordan man håndterer dem. Man kan, ifølge Antonovsky, ikke drage den konklusion, at de der ikke bliver udsat for stressorer forbliver raske, da stressorer er en del af den menneskelige eksistens (Antonovsky, 2005, s ). Oplevelse af sammenhænge Som svar på det salutogenetiske spørgsmål udviklede han begrebet Oplevelse Af Sammenhænge (OAS) (Antonovsky, 2005, s. 12). Hvis man gentagende gange oplever, at de mange stressfaktorer man blive udsat for giver mening, vil man med tiden opnå en stærk OAS (Antonovsky, 2005, s. 13). 4 Aaron Antonovsky ( ) han var amerikansk født men emigrerede til Israel i 1960 hvor han var Kunin- Lunenfeld-professor i medicinsk sociologi og studieleder ved institut for Sundhedssociologi ved den sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion university of the Negev, Beersheva, Isral (Antonovsky, 2005, s. 9-10). 15

17 Antonovsky definerer OAS på følgende måde: Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klarer de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i (Antonovsky, 2005, s. 37) Der er 3 kernekomponenter i OAS, som er nummereret i definitionen. Disse betegnes som (1) Begribelighed, som henviser til en persons evne til at gøre de stimuli, personen bliver konfronteret med kognitivt forståelige, (2) Håndterbarhed, som omhandler opfattelsen af at have tilstrækkelige ressourcer til at håndtere de stimuli, man bliver udsat for, (3)Meningsfyldthed, der henviser til hvorvidt man føler, at livet giver mening rent følelsesmæssigt, og man dermed ser de stimulier man præsenteres for som udfordringer i stedet for byrder (Antonovsky, 2005, s ). Man behøver ikke at opfatte alt i verden som begribeligt, håndterbart og meningsfuldt, for at have en stærk OAS, men det er vigtigt, at der er nogle livsområder, man selv opfatter som betydningsfulde, og at man inden for dette felt oplever en vis begribelighed, håndterbarhed og meningsfyldthed (Antonovsky, 2005, s ). Der er en vis sammenhæng mellem de tre komponenter. Det synes, ifølge Antonovsky, at det meningsfyldte element er det centrale, da det motiverer og derigennem skaber større forståelse og flere ressourcer. Begribelighed er den næst vigtigste, da håndterbarheden afhænger af forståelsen og dermed af begribeligheden. Man kan se OAS som en helhed, der påvirker, hvordan man mestre situationer. (Antonovsky, 2005, s ). Stærk OAS Antonovsky påpeger, at der er nogle områder, som er vigtige at have med i sine betydningsfulde livsområder for at have et stærkt OAS. Dette er indre følelser, nære interpersonelle relationer, sin primære rolleaktivitet og eksistentielle forhold, da for stor en del af ens personlige energi investeres i disse områder, til at man kan fralægge dem betydning (Antonovsky, 2005, s. 41). 16

18 Antonovsky omtaler stressfaktorer som generelle modstandsunderskud, og betragter det som livsoplevelse, der er karakteriseret ved inkonsistens, over- eller underbelastning og udelukkelse af medbestemmelse (Antonovsky, 2005, s. 46). Derudover påpeger han, at stressfaktorer rummer 2 problemer, det instrumentale og det følelsesmæssige aspekt. Man stilles dermed i en stresspåvirket situation overfor et dobbelt spørgsmål hvad kan jeg gøre? og hvad er jeg værd? (Antonovsky, 2005, s. 146). Mestring. Det er ikke muligt at forudsige, hvordan væsentlige/stressede livsbegivenheder påvirker OAS, da der vil følge en kæde af reaktioner som afhænger af, om man oplever disse begivenheder som svækkende eller styrkende (Antonovsky, 2005, s. 48). Man kan ikke opfatte stressfaktorerne som direkte negative og forudsigelige, bortset fra hvis de er direkte ødelæggende for organismen. Det vigtigste er, hvordan stressfaktorerne kan føre til spændingstilstande, som bliver håndteret både instrumentalt og følelsesmæssigt. De kan under de rette omstændigheder være gavnlige for en person (Antonovsky, 2005, s. 26). Ifølge Antonovsky kræver det en stærk OAS, at kunne håndtere stressfaktorerne på en sådan måde, at de opløses og ikke udvikles til stress. Dette kan ske ved, at stimuli bliver defineret til ikke at være stressfaktorer, eller ved at personen tilpasser sig de stillede krav. Dermed vil en OAS stærk person ofte vurdere, at stressfaktorerne er uden større betydning. Dette vil ske ud fra tidligere erfaringer om, at tingene nok skal gå. Derved bliver problemet begribeligt, og man har ressourcer til at håndtere situationen (Antonovsky, 2005, s ). Sammenfatning En person med stærk OAS har større mulighed for at håndtere en situation eller et problem konstruktivt, end en person med en svag OAS. Dermed har personen en grundlæggende tillid til, at han/hun er i stand til at mobilisere egne tilgængelige ressourcer. Personen besidder således en evne, til at forvandle kaos til orden og forvirring til klarhed. Verden er begribelig både kognitivt (ordnet, forståelig, forudsigelig) og følelsesmæssigt (glæde og engagement). Personen har ikke alene et bredt repertoire af strategier til sin rådighed, men er også i stand til at vælge de mest 17

19 hensigtsmæssige af dem for netop den givne situation, dvs. personen udviser fleksibilitet. Personen er motiveret til at handle. Personen er i stand til at afgrænse problemet, som i højere grad opfattes som en udfordring end som en belastning. Hos personen med svag OAS er de følelser, der optræder som reaktion på en belastning diffuse, ikke begribelige og igangsætter ubevidste forsvarsmekanismer. Personen med svag OAS opgiver på forhånd at forstå problemet. De føler sig handlingslammede og er overbeviste om, at kaos er uundgåeligt. Problemerne opleves i højere grad som trusler, hvilket kan føre til et mangelfuldt forsøg på problemhåndtering, eller en total fokusering på, at løse de følelsesmæssige aspekter af problemet. Antonovskys teori om OAS er primært henvendt til grupper indenfor sundhedsvæsnet. Den er ikke specifikt henvendt til tidligere eliteidrætsudøvere, det vil derfor være vigtigt at forholde sig kritisk til brugen af den. Metode Litteratursøgning I udarbejdelsen af projektet er anvendt litteratur af sociologisk og psykologisk karakter. Endvidere er brugt fysioterapeutisk materiale som omhandler psykosomatik. Problemstillingen er først søgt belyst ved brug af udvalgte sociologiske, psykologiske og fysioterapeutiske grundbøger, hvilket giver et teoretisk overblik. I forbindelse med projektet er der søgt i forskellige databaser. Ved søgning på enkelte søgeord fremkom alt for mange poster. Ved kombination af posterne fremkom ingen resultater med relevans for projektet. Der er søgt i pubmed, Cinahl og søgemaskinen google. Der er desuden søgt på fysioterapeutskolens bibliotek, DNLB, institut for idræt og Danmarks pædagogiske biblioteks. Følgende søgeord er blandt andet blev benyttet: former athletes, coping, sense of coherens ( se bilag 1) Derudover er søgt materiale på eliteidrætsrelaterede hjemmesider, herunder Team Danmark og Dansk idrætsforbund, samt telefoniske samtaler med Team Danmark og Dansk idrætsforbund. 18

20 Metodevalg Formålet med projektet er at undersøge, hvordan tidligere eliteidrætsudøvere oplever og håndterer overgangen til en hverdag uden elitesport. Fokus er oplevelse og håndtering, og dermed inden for et subjektivt paradigme, som kan være svært at måle og veje, derfor er der valg den kvalitative metode. Ifølge Malterud, er den kvalitative forskningsmetode den mest anvendelige til at indsamle viden om menneskelige erfaringer, oplevelser, tanker og holdninger, der fremstår som fænomener og bygger på teori om menneskelige erfaringer og fortolkninger. Disse kan ses i et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv (Malterud, 2003, s ). Formålet med denne metode er, at prøve at undersøge og forstå det enkelte menneskes livsverden, og ikke at afdække årsagssammenhænge, for der igennem at kunne forudsige eller kontrollere menneskelige handlinger og erfaringer. (Hovmand og Præstegaard, 2002, s.42). De videnskabsteoretiske grundantagelser indenfor det kvalitative paradigme er 1) at vores oplevede virkelighed er en menneskelig konstruktion, eller en social meningsstruktur (Hovmand og Præstegaard, 2002 s. 42) og 2) at forskeren ikke kan udelukke sig selv fra det felt, der bliver udforsket. Idet forskeren påvirker processen med sine erfaringer, faglighed og teoretiske grundlag. Malterud pointerer, at man kan tage højde for dette, ved at reflektere over det og gøre det klart for læseren. Det betegnes intersubjektivtet, at man giver læseren indblik i de betingelser, der danner baggrunden for forløbet (Malterud, 2003, s. 22) Derudover er den viden og indsigt, der opnås afhængig af tid og kontekst, og primært gældende for det felt, der udforskes (Malterud, 2003, s. 43), (Hovmand og Præstegaard, 2002 s. 42). Etiske overvejelser Ved dataindsamling, på baggrund af individuelle interviews, vil der være en magtasymmetri når forskeren definerer samtaleemnerne og har kontrol over samtaleemnerne (Hovmand og Præstegaard, 2002, s.47). Det anbefales, at sikre at interviewene kommer til at foregå i trygge rammer for interviewpersonen, da emnerne er personlige. Det er ydermere vigtigt at sikre, at informanten ikke føler sig invaderet eller presset under interviewene. (Malterud, 2003 s. 200) Det vil således være mest hensigtsmæssigt at vælge nogle eliteidrætsudøvere hvor det er nogle år siden de stoppede deres karriere, da de derved har fået stoppet lidt på afstand og har haft mulighed for at bearbejde eventuelle akutte problematikker. Det er ligeledes vigtigt at huske det 19