Keywords: Coping, Sense of coherence, former elite athletes, end of career.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Keywords: Coping, Sense of coherence, former elite athletes, end of career."

Transkript

1

2 Former elite athletes experience of the transition from their sports career to an everyday life without professional athletics. - A qualitative study based on 4 individual semi-structured interviews Author: Joan Nielsen Supervisor: Lise Neukirch, PT, Cand. Pæd. Copenhagen college of physiotherapy, CVU Øresund Jun 2006 Contact: Joan Nielsen, Background: With basis in physiotherapy as a holistic subject, where the understanding of a human being, is strengthened through the interpretation of the bodily expressions. In this subject, has it been found relevant to create an insight and understanding for how former elite athletes describe the changes related to ending their professional sports career. Purpose: To examine how former elite athletes experience and handle the transition from a career as an elite athlete to an everyday life without professional sport. This will be attempted to be determined through analysis and discussion of the informant s statements. Material and method: A qualitative study based on 4 individual semi-structured interviews with former elite athletes; two men/two women, team sport/individual sport, and there are different reasons to why they stopped. The analysis is based on Malterud s systematic text condensation and afterwards the results of the data is discussed in relation to Engelsrud s Body and soul, Lazarus Coping strategies and Antonovsky s theory Sense of coherence. Result: From the data appeared 4 code-groups, which are the stop, the transition, identity and the body. These code-groups each have 2 subgroups, where the informants describe how the experienced and handled their ended sports career physically, mentally and socially. Conclusion: The informants generally manage to keep focus on the positive things and with their strong resources are they able to handle the stop in a overall positive way. They do however describe that they felt a need to distance themselves from there sport. They describe two negative subjects; the changes of their body and missing support from TD/union/club. Perspective: It could be relevant to have an out-reaching team, who took care of each elite athlete individually and made sure they had a proper parting with their professional sports career life. The team could, amongst others, consist of a physiotherapist, who would prepare the athletes for the physical changes and possibly help them with new exercise habits. In this way the stop would not be experienced as sudden and with help from the team it would feel like a more smooth transition. Keywords: Coping, Sense of coherence, former elite athletes, end of career. 1

3 Tidligere eliteidrætsudøveres oplevelse af overgangen fra deres sportskarriere til en dagligdag uden professionel idræt. - Et kvalitativt studie baseret på 4 individuelle semistrukturerede interview. Udarbejdet af: Joan Nielsen Vejleder: Lise Neukirch, PT, Cand. Pæd. Fysioterapeutuddannelsen København CVU Øresund, Professionsbachelorprojekt juni Kontakt: Joan Nielsen, Baggrund: Med udgangspunkt i fysioterapi som et holistisk fag, hvor forståelsen af det hele menneske, styrkes gennem tolkning af de kropslige udtryk. Er det fundet relevant at skabe et indblik og en forståelse for, hvordan tidligere eliteidrætsudøvere beskriver omvæltningerne i forbindelse med at de stopper deres idrætskarriere. Formål: At undersøge, hvordan tidligere eliteidrætsudøvere oplever og håndterer overgangen fra en karriere som eliteidrætsudøvere til en hverdag uden professionel sport. Dette vil søges belyst gennem, analyse og diskussion af informanternes udsagn. Materiale og metode: Et kvalitativt studie baseret på 4 individuelle semistrukturerede interview af tidligere eliteidrætsudøvere; 2 mænd/2 kvinder, holdsport/individuelspor, og der er forskellige årsager til stoppet. Analysen tager udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering og resultat af data er efterfølgende diskuteret, i relation til Engelsruds Krop og sjæl, Lazarus Copingstrategier og Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng. Resultat: Ud fra data fremkom der 4 kodegrupper, som er stoppet, overgangen, identitet og kroppen. Disse kodegrupper har hver 2 subgrupper, hvor informanternes beskriver hvordan de oplevede og håndterede deres ende sportskarriere. Konklusion: Informanterne formår generelt, at fokusere på de positive ting og derigennem håndtere stoppet, i kraft deres stærke resurser. De beskriver dog, at lige efter stoppet følt de et behov for, at tage afstand fra deres sport. De beskriver 2 negative emner; de kropslige forandringer, og en manglende opbakning fra TD/forbund/klub. Perspektivering: Det kunne være relevant at have et opsøgende team, der sørgede for, at der blev taget ordentligt afsked med de enkelte idrætsudøvere. Teamet kunne blandt andet bestå af en fysioterapeut, der vejleder og forbereder udøverne på de kropslige forandringer, og eventuelt hjælp til nye motionsvaner, således at de ikke opleves stoppet så brat, men som en glidende overgang. Nøgleord: Coping, Oplevelse af sammenhæng, tidligere eliteidrætsudøver, karriereophør. 2

4 BAGGRUND...5 FORMÅL...7 FORSKNINGSSPØRGSMÅL...7 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER...7 FORFORSTÅELSE...8 TEORI...9 KROPSFILOSOFI...9 Dualistisk opfattelse af kroppen...9 Et alternativt til dualismen syn på kroppen...11 Sammenfatning...11 STRESS OG COPING...12 Stressvurderinger...13 Copingstrategier...13 Sammenfatning...14 OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG...14 Oplevelse af situationer...15 Oplevelse af sammenhænge...15 Stærk OAS...16 Mestring...17 Sammenfatning...17 METODE...18 LITTERATURSØGNING...18 METODEVALG...19 ETISKE OVERVEJELSER...19 UDVÆLGELSE AF INFORMANTER...20 VALG AF INTERVIEW FORM...20 INTERVIEWPROCEDURE...21 TRANSSKRIPTION...21 ANALYSE Trin Trin Trin Trin...24 RESULTATER AF INTERVIEWET...24 STOPPET...24 OVERGANGEN...26 IDENTITET...29 KROPPEN...31 DISKUSSION...33 METODEDISKUSSION...33 Litteratur...33 Etiske overvejelser...33 Valg af interviewform...34 Valg af informanter

5 Pilotinterview...34 Interviewene...35 Transskription...35 Analyse...36 RESULTATDISKUSSION...37 KONKLUSION...42 PERSPEKTIVERING...43 REFERENCELISTE...45 BIBLIOGRAFI...47 BILAGSLIST

6 Baggrund Dette projekt er opstået som følge af en undren over, hvad der sker med eliteidrætsudøvere, når deres idrætskarriere ophører. Opgaven tager udgangspunkt i fysioterapi som et holistisk fag, hvor forståelsen af det hele menneske, styrkes gennem tolkning af de kropslige udtryk. Ud fra denne overbevisning er det fundet relevant, at forsøge at skabe et indblik i og en forståelse for, hvordan tidligere eliteidrætsudøvere beskriver omvæltningerne de oplever i forbindelse med, at de stopper deres idrætskarriere. Ud fra en bio-psyko-social helbredsmodel kan der ses en dynamisk vekselvirkning mellem menneskets sociale, psykiske og biologiske aspekter. Det vil sige, at en social omvæltning vil komme udtryk både fysisk og psykisk. Modellen ligger vægt på samspillet af faktorer og tager afstand fra simple lineære årsagsforklaringer (Friis-Haschè, Elsass s.28-29). Model inddrager både den traditionelle biomedicinske model ( apparatsfejlmodellen ) og den social-medicinske model (eksterne forhold kost, miljø og bolig) og opfatter mennesket som et individ, der selv har indflydelse på sine omgivelser, både individuelt og kollektivt(iversen et al, 2002, s.39). Dette er interessant fordi, det lægger op til at se mennesket som en helhed, hvor de tre aspekter fysiske, psykiske og sociale spiller tæt sammen. Dette leder hen til spørgsmålet om, hvilken indflydelse dette kunne have på eliteidrætsudøverne, når deres karriere indenfor professionel sport stopper? Stressforskning, opdeler ofte begrebet stress i stressore og stress. Stressorer defineres som stimulusaspekter og stress som fysiologiske og psykologiske reaktioner på disse (Elsass 1993 s.126). Eksempler på stressorer kunne blandt andet være prestige eller status tab, trussel mod selvopfattelsen, tab af fysisk, psykisk eller social karakter, pensionering eller statusforandringer (Elsass 1993 s ). Begge disse modeller beskriver, hvordan sociale, fysisk og psykiske relationer kan kan have en sammenhæng. Man kan i denne forbindelse overveje, hvilke muligheder der er for støtte, for eliteidrætsudøver i perioden efter deres sportskarriere stopper? Eliteidrætten er forankret i en bred idrætsbevægelse, der består af Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Team Danmark (TD) og specialforbund, der arbejder tæt sammen for at skabe de bedste rammer for eliteidrætsudøverne (Danmarks idrætsforbund, Lovgivning om idræt). 5

7 DIF vil arbejde for, at fastholde og udbygge intentionerne i eliteidrætslovgivningen ved at skabe et socialt sikkerhedsnet for eliteidrætsudøverne, og gøre eliteidrætten mindre sårbar overfor markedsmekanismernes kræfter. DIF mener med disse tiltag at kunne opfostre hele idrætsmennesker (Danmarks idrætsforbund, Lovgivning om idræt). I DIF har man oprettet et eliteidrætsudvalg, der arbejder med at udvikle en politik for eliteidrætten med henblik på at styrke TD, DIF og medlemsorganisationernes indflydelse på udviklingen af eliteidrætten i Danmark. Eliteidrætsudvalget nedsættes af DIF og TD, og bestyrelser i fællesskab efter indstilling fra specialforbundene (Danmarks idrætsforbund, Eliteidrætsudvalget). DIF oplyser, at de ikke umiddelbart gør noget selv for eliteidrætsudøvere efter endt sportskarriere, da det er TD, der har den direkte kontakt med udøverne. DIFs opfattelse er, at det er eliteidrætsudøveren selv, der skal kontakte TD, hvis de har brug for hjælp. Det er således et reaktivt system, hvor de fremlægger at et pro-aktivt system formodentligt ville være mere optimalt. Ifølge DIF er det et problem, at det er eliteidrætsudøveren selv, der skal tage kontakt, hvis hjælp er nødvendigt. Idet mennesker med problemer, måske ikke altid har overskud og ressourcer til dette (samtale med DIF 21/3 06). I lov nr. 288 fra 26/4-04 om eliteidræt fremgår det, at Team Danmarks (TD) har til formål at udvikle dansk eliteidræt på en social og samfundsforsvarlig måde (Team Danmark, Lov om eliteidræt). Hvad gør de for at sikre, at eliteidrætsudøverne efterfølgende kan fungerer i samfundet, såvel fysisk, psykisk som socialt? TDs vision er at gøre Danmark til det bedste sted i verden at dyrke eliteidræt. (Team Danmark, Værdigrundlag). Hvilken betydning får denne vision for eliteidrætsudøverne, når deres karriere ophører? TD satser på at sikre eliteidrætsudøvernes uddannelse, så de har noget at falde tilbage på, når deres karriere indenfor deres sport stopper. På det menneskelige plan opfordres eliteidrætsudøverne til, at kombinere en aktiv eliteidrætskarriere med uddannelse og job, så de derigennem kan udvikle sig som hele idrætsmennesker, med alsidige fysiske, psykiske og sociale kompetencer. TD tilbyder karriere-rådgivning til den enkelte idrætsudøver, tilrettelagt efter individuelle behov (Team Danmark, 2003, Team Danmarks job/uddannelsespoliti). 6

8 TD oplyser, at det er meget individuelt, hvad der tilbydes den enkelte efter endt sportskarriere. Der satses på sportschefer, der har nærkontakt med udøverne i stedet for konsulenter, der sidder på et kontor mere distanceret fra den enkelte idrætsudøver. Det er op til den enkelte sportschef, at vurdere om eliteidrætsudøveren har brug for støtte i overgangen, og i hvilket omfang og art. Den støtte der tilbydes er yderligere afhængig af, hvilket forbund udøveren er tilknyttet, da det er forskelligt, hvor involveret TD er i de forskellige forbund (samtale med TD. 15/3 06). TD har flere muligheder for at give den enkelte støtte i form af diætist, psykolog, uddannelses- og erhvervsvejleder. De oplyser, at der ikke er ret mange, som benytter sig af disse muligheder. De er i tvivl om, hvorvidt det skyldes, at der ikke er nok information på området, eller om det er fordi, eliteidrætsudøverne har fået så meget støtte og vejledning igennem deres karriere, at overgangen ikke volder problemer og støtte dermed ikke er nødvendig. TD har ingen fast procedure til eliteidrætsudøvere efter endt sportskarriere (samtale med TD. 15/3 06). Formål Formålet med denne Bacheloropgave er at undersøge, hvordan tidligere eliteidrætsudøvere oplever og håndterer overgangen fra en karriere som eliteidrætsudøvere til en hverdag uden professionel sport. Dette belyses gennem 4 individuelle interview af tidligere eliteidrætsudøvere, samt ved analyse af data fra interviewene, og diskussionen af resultat af data og udvalgte teorier. Forskningsspørgsmål 1. Hvordan oplever tidligere eliteidrætsudøvere overgangen fra en professional sportskarriere til en hverdag uden elitesport? 2. Hvordan håndterer tidligere eliteidrætsudøvere denne overgang? Definition af nøglebegreber Eliteidrætsudøver: I denne opgave beskrives en eliteidrætsudøver, som en der har dyrket idræt på højt plan i en længere årrække, samt deltaget i større internationale begivenheder såsom OL, VM, EM og andre større udenlandske turneringer. 7

9 Oplever: En person subjektive opfattelse/erfaring (fysisk, psykisk og socialt) af de situationer og påvirkninger personen bliver udsat for. Håndterer: En persons subjektive måde at handle/reagerer(fysisk, psykisk og socialt) på de situationer og påvirkninger, personen bliver udsat for. Overgangen: I denne opgave, henføres til perioden efter eliteidrætsudøverne stopper deres sportskarriere og starter en hverdag uden eliteidræt. Forforståelse Min forforståelse bygger på en undren i forhold til den store opmærksomhed, der er omkring eliteidrætsudøverne, når de er på vej til toppen, og hvor lidt man egentlige efterfølgende hører om dem. Desuden bygger min forforståelse på undervisning modtaget på Fysioterapeutskolen om holistiske tilgang til mennesker. Jeg forestiller mig at de stressorer, som blev præsenteret i baggrundsafsnittet muligvis vil forekomme, når eliteidrætsudøvere stopper deres karriere, og at de kan have en potentiel indflydelse på eliteidrætsudøvere. Jeg har en formodning om, at eliteidrætsudøvere får en del støtte på vej op i deres karriere, men at støtten stopper mere eller mindre, når karrieren er forbi. På vej op får de støtte fra Team Danmark i form af trænere, træningsplaner, diætist, fysioterapeuter, vejledning og økonomiskstøtte. Ligeledes kunne de får en ballast i form af tilhørsforhold til deres idrætsgren, som kan være med til at give dem identitet, omgangskreds og socialt ståsted. Derudover kan karrieren giver dem en plan og et klart mål forude, hvilket kan hjælpe dem med at holde fokus, så længe de udøver deres sportsgren. Team Danmark har nogle retningslinier om, at eliteidrætsudøveren skal være i gang med uddannelse eller job samtidig med sportskarrieren. Jeg forestiller mig, at det kan være svært at nå at pleje sociale relationer, venner og familie udenfor sportsgrenen samtidig med at man har et job/studie på 30 timer om ugen og træner 20 timer. Desuden kunne det se ud som om, at det ofte er meget unge mennesker, der starter i konkurrenceverdenen, som derfor er let påvirkelige. 8

10 Det kunne yderligere antages at deres hverdag forandres kraftigt efter stoppet på eliteplan. De skal herefter finde ud af, hvad deres nye hverdag skal indeholde. Det er muligt, at TD har hjulpet eliteidrætsudøveren med at få en uddannelse, og at de kan yde støtte, hvis den tidligere eliteidrætsudøver beder om det, men jeg ser et problem i, at et menneske, der oplever personlige problemer, selv skal bede om hjælp. Teori I det kommende afsnit vil relevante teorier og teoretikere, for forskningsspørgsmålet, blive præsenteret. Først vil nogle kropsfilosofier blive præsenteret med udgangspunkt i Engelsruds hovedopgave krop og sjæl. Herefter vil Lazarus coping strategier og teorier præsenteres, hvilket giver et indblik i menneskets reaktioner. Slutteligt vil Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng blive beskrevet, for at give en bedre indsigt i feltet. Der vi ikke bliv lagt vægt på de fysiologiske teorier, da fokus i opgaven er informanternes egne oplevelser og håndtering. Yderligere er Bourdieu s teorier om habitus og felt også blevet fravalgt, til fordel for Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng, da Bourdieu s teorier mere bygger på samfundets sammenvirkning med individet. Kropsfilosofi Det vil være relevant at beskrive, hvordan man kan opfatte kroppen for at få et indblik i, hvordan informanterne beskriver deres kropslige oplevelser. Dette afsnit vil tage udgangspunkt i Engelsruds hovedopgave Krop og sjæl og efterfølgende artikler med afsæt i samme opgaven. Dualistisk opfattelse af kroppen Engelsrud 1 beskriver hvordan dualismen ser kroppen som en fysisk mekanisk ting. Det er kroppens ydre/udsende, der er i fokus, og de kropslige reaktioner vil oftest ikke tillægges nogen større værdi. Dette medfører ifølge Engelsrud, at de reaktioner, informationer, erfaringer og 1 Gunn Engelsrud: Norsk fysioterapeut. Hovedfagseksamen ved statens spesiallærerhøgskole og fysioterapihøgskoleni Oslo (Engelsrud, 1985a, s.592) 9

11 erkendelser mennesket oplever igennem kroppen i forhold til sig selv og verden går tabt (Engelsrud, 1985a, s598). Den dualistiske kropsopfattelse beskriver hun med udgangspunkt i dualistiske filosofi. Her er der et klart skel mellem krop og sjæl. Sjælen beskrives som noget privat, indre og uobserverbart, mens kroppen karakteriseres som det ydre, almene og observerbare, samt som adfærd og bevægelser (Engelsrud, 1985a, s592). Engelsrud beskriver, hvordan den dualistiske teori har dybe rødder i såvel filosofi, religion, medicin og psykologi(engelsrud, 1985a, s594). I Platons filosofi finder man et skel mellem krop og sjæl. Han beskriver kroppen, som det gørende og handlende og sjælen som det tænkende. Descartes skelner ligeledes mellem krop og sjæl, kroppen er det fysiske og ikke tænkende, mens sjælen er det mentale, tænkende, rationelle. Det var ifølge ham, i sjælen, den rene og sande fornuft befandt sig (Engelsrud, 1985a, s594) (Engelsrud, 1985b, s15, 20). Dualismen opretholdes også i nogle psykoterapeutiske teorier. Her skelnes ofte mellem den indre subjektive verden og den ydre objektive verden. Ifølge Engelsrud er der også en tradition for dualisme indenfor den medicinske verden, blandt andet omkring sygdommens specifikke årsag og forskningsmetoderne, hvor der ofte er et skel mellem krop og sjæl, samt mellem krop og omverden. Hun beskriver, at kroppen ofte behandles som en fysisk mekanisk enhed (Engelsrud, 1985a, s595) (Engelsrud, 1985b, s. 25). Engelsrud forklarer, at den vestlige medicinske tænkning ofte stadig bygger på den opfattelse, at kroppen er et fænomen, der styres af mekaniske love, til trods for at forskning viser, at der en sammenhæng mellem krop og sjæl. Kroppen bliver på den måde både logisk og begrebsmæssigt begrænset til en fysisk størrelse, der i teorien ikke indbefatter det mentale. Da fysioterapien har været under stærk indflydelse af medicinskvidenskab, beskriver Engelsrud endvidere, at den på nogle områder ser på kroppen dualistisk. Dette ses blandt andet, når enkelte kropsdele bliver behandlet isoleret uden at kroppen bliver set som en helhed (Engelsrud, 1985a, s596) (Engelsrud, 1985b, s43-45). Engelsrud skildrer hvordan dualismen opfatter og forstår kroppen som noget tingsligt, hvilket kan have negative følger for menneskets kropssyn og selvforståelse, specielt i forhold til det fysioterapeutiske fag (Engelsrud, 1985a, s599). 10

12 Et alternativt til dualismens syn på kroppen Engelsrud præsenterer derfor et alternativt syn på kroppen, som bygger på en eksistentialistisk/fænomenologisk 2 filosofi. En af de centrale teoretikere Engelsrud benytter sig af, er den franske psykolog og filosof Maurice Merleau-Ponty. Han er en af de første filosoffer, der sætter kroppen i centrum for at forstå menneskets eksistens. I den forståelse er mennesket lig med kroppen, og som krop er mennesket i konstant samspil med omgivelserne. Engelsrud beskriver kroppen eksistentiel, som levende og oplevende med alle dens komplicerede og modstridende udtryksformer, og kun ved at leve og være kroppen, kan man forholde sig til og erkende verden. Herved bliver kroppen ikke noget man er i besiddelse af, men noget man er og eksisterer som. Engelsrud benytter også dele af Løvlies teori til at karakterisere, hvordan mennesket er i verden. Her tager hun udgangspunkt i det dialektiske forhold om at; være en krop/ have en krop, lære med kroppen/ lære om kroppen og lære gennem bevægelse/lære om bevægelse. Denne teori fremhæver Engelsrud som vigtig for fysioterapifaget, da den vil kunne medvirke til at gøre fysioterapeuter i stand til, at lære andre mennesker med kroppen, i stedet for om kroppen (Engelsrud, 1986, s712). Engelsrud forholder det at være en krop til bevægelse og beskriver, at man gennem udførelse og læring af bevægelser vil kunne øge den indre forståelse af krop og sjæl, og dermed skabe et grundlag for øget selvforståelse. Dette vil sandsynligvis resultere i, at man oplever bevægelsen som en del af sig selv, eller sagt på en anden måde; bevægelsen tager over, og man er i bevægelsen i stedet for at bevæge sig (Engelsrud, 1986, s713) (Engelsrud, 1985b, s ). Sammenfatning Ud fra Engelsrud opfattelse af kroppen kunne det synes, at kroppen formidler sig som en helhed og opfattes som en helhed. Vi sanser verden gennem kroppen. Kroppen er genstand og liv, 2 Er to filosofiske retninger der er nært knyttet sammen. Eksistentialisme; søger at forstå mennesket og beskæftiger sig med begreber, som angst, frihed, valg, vilje, det er eksistensen der er det centrale. Fænomenologien; beskæftiger sig med hændelser og fænomener samt hvordan de opstår og opleves (Engelsrud, 1985b, s184). 11

13 samtidigt og uadskillelige så længe vi lever. Kroppen er ikke bare udgangspunktet for at leve, alt hvad vi oplever og erfarer, oplever vi i kroppen, og det får et kropsligt udtryk. Engelsruds tanker om krop og sjæl i forhold til dualisme og dialektik er holdt op imod fysioterapeutiske forståelse af kroppen. Denne tankegang kan derfor ikke direkte overførers til informanternes opfattelse af kroppen. Dette er vigtigt at fastholde, når Engelruds beskrivelser af krop og sjæl diskuteres med data i denne opgave. Derudover er det også vigtigt at have med i overvejelserne, at selve hovedopgaven er fra 1985, og der kan være sket en del indenfor området, siden opgaven blev udarbejdet. Stress og coping Lazarus teorier og strategier omkring coping beskrives for at få et bedre indblik i, hvordan informanterne Håndterer den omvæltning, de oplever i forhold til at stoppe som eliteidrætsudøvere. Richard S. Lazarus 3 var banebrydende indenfor stressforskning (Lazarus, Folkmann, 1989, s. 0). I 1960erne arbejdede Lazarus med begrebet coping. Denne teori tager udgangspunkt i menneskets reaktioner på belastende situationer. Lazarus lægger vægt på, at sterssreaktioner og copingstrategier afhænger af, hvordan den enkelte subjektivt oplever og vurderer situationen og dennes betydning for personens velbefindende. Lazarus definerer coping som; en stadig skiftende kognitiv og adfærdsmæssig indsats for at håndtere specifikke eksterne og/eller interne krav, der kan overstige personens ressourcer (Lazarus, Folkmann, 1989, s ) (Lazarus, 1999, s. 49). Coping er synonymt med bestræbelse på at få kontrol over situationen. Evnen til at cope er afhængig af egne ressourcer: helbred, energi, livsanskuelse, engagement, evner for problemløsning, sociale færdigheder, social støtte og materielle ressourcer (Lazarus, Folkmann, 1989, s ) 3 Richard S. Lazarus ( ) Amerikansk psykolog, professor emeritus ved University of California, Berkeley. (Lazarus, R., Folkmann, S., 1989, s. 0) 12

14 Han beskriver coping som en proces, der kan tage fra få minutter til flere år. Der vil uafhængigt af processen varighed være forskellige mønstre af kognitive vurderinger, revurderinger og følelsesmæssige processer (Lazarus, R., Folkmann, S., 1989, s. 143) (Lazarus, 1999, s ). Stressvurderinger En stressreaktion bestemmes ikke blot af den ydre belastning, men også i høj grad af den måde, man bevidst eller ubevidst opfatter og vurderer de ydre omstændigheder på. Hvordan vi bearbejder eller handler for at imødekomme stressreaktionen og/eller stressor afhænger af, om vi opfatter stimulationen som en trussel eller ej. Lazarus inddeler de kognitive processer i to kategorier primærvurdering og sekundærvurdering. Primærvurdering drejer sig om at opfatte og tyde en stressor, og omhandler oplevelser, samt at bedømme situationen og kravene. Han beskriver yderligere, om man oplever det som irrelevant, positiv eller stressende. Han tillægger en subjektiv mening til situationen. Sekundærvurdering omhandler det, man kan gøre for at afværge eller undgå stressorer, handling, undvigelse eller konfrontation. Sekundær coping tager udgangspunkt i, hvad man kan og bør gøre samt individets egen vurdering og mening. De 2 vurderingstyper spiller meget tæt sammen og kan derfor ikke adskilles fra hinanden. Det er ifølge Lazarus ikke afgørende, hvilken form for belastning man udsættes for, men hvordan man subjektivt vurderer den (Lazarus, Folkmann, 1989, s ) (Lazarus, 1999, s ) (Stokkebæk, 2002, s ). Copingstrategier Lazarus fremhæver nogle individuelle forhold, der er væsentlige for, hvordan man coper. Dette er blandt andet alvor, fremmedhed/nyhed, usikkerhed/flertydighed, tidspres og tilstedeværelse. Han understreger, at coping er en proces, hvor situationen fortløbende vurderes og revurderes (Lazarus, R., Folkmann, S., 1989, s. 148) (Lazarus, 1999, s ) (Stokkebæk, A., 2002, s. 101). Lazarus inddeler copingstrategieri to hovedformer; den problemfokuserede coping og den emotionsfokuserede coping. Disse to er ikke lige hensigtsmæssige. 13

15 Den problemfokuserede coping (aktiv form) har til formål at løse de stressskabende problemer og udvide individets handlemuligheder. Strategien retter sig mod den direkte handling og positiv tænkning: Problemløsning, informationssøgning, konfrontation med problemet med den hensigt at løse det (søge hjælp, søge info, ændre livsstil). (Lazarus, R., Folkmann, S., 1989, s ) (Lazarus, 1999, s ) Den emotionsfokuserede coping (passive form) har til formål at beherske følelser og ubehag, under en stress-situation, når der ikke umiddelbart er nogen løsning rationelt set. Eksempelvis kan dette værer undskyldning for ikke at handle, og passiv bearbejdning, som inkluderer intrapsykiske mekanismer, såsom psykiske forsvarsmekanismer (fornægtelse, fortrængning, projektion). Den emotionsfokuserede coping kan desuden indebære tiltag, der kan lindre ubehaget ved stress-symptomerne, sådan som det sker ved indtagelse af alkohol og tobak (Lazarus, Folkmann, 1989, s ) (Lazarus, 1999, s ). Sammenfatning Lazarus tager udgangspunkt i hvordan mennesket reagerer på belastede situationer. Han lægger vægt på, hvordan den enkeltes subjektive oplevelse af situationen er, og på hvordan personen reagerer ud fra dens opfattelse og vurdering af omstændighederne. Lazarus beskriver coping, som en oplevelse/bestræbelse på kontrol i en situation, og en persons copingstrategier afhænger af den enkeltes egne ressourcer. Lazarus teorier er ikke bygget op omkring en idrætspsykologisk tankegang og kan ikke overføres direkte på informanterne i dette projekt. Lazarus copingteori er dog derimod ikke afgrænset og breder sig derfor udover alle individers bestræbelser på at tackle alle indre og ydre kræfter samt eventuelle konflikter. Oplevelse af sammenhæng Antonovsky`s teori er relevant for projektets formål og besvarelse af problemformuleringen, med henblik på at undersøge, hvordan oplevelse af sammenhæng har betydning for, eliteidrætsudøvere når deres karriere ender. 14

16 Man kan således få et indblik i betydningen af kontekstuelle og personlige faktorer, som er bestemmende for, hvordan en person oplever og vurderer deres egne ressourcers betydning, i overgangen efter endt sportskarriere. Oplevelse af situationer Aaron Antonovsky 4 arbejdede med teorier omkring sundhedsfremme og var meget orienteret mod kilden til sundhed. Hans undren tog udgangspunkt i, hvad der gjorde at nogle mennesker holdte sig sunde, selv efter at have været udsat for voldsomme stresspåvirkninger som, at være i en koncentrationslejer under 2. Verdenskrig. Ud fra dette udviklede han den salutogenetiske idé, der forsøger at forklarer, hvad der gør folk raske. Antonovsky var opmærksom på, at lægevidenskaben havde tradition for at interessere sig for den patogenetiske model. Han mente, at man derved kunne miste værdifulde oplysninger og som følge her, af ikke udnyttede det enkelte menneskes ressourcer optimalt (Antonovsky, 2005, s ). Antonovskys salutogenetiske teori arbejder med, at man livet igennem bliver stillet overfor stressfaktorer, der fører til spændingstilstande. Det, der bestemmer udfaldet af disse spændingstilstande er, hvordan man håndterer dem. Man kan, ifølge Antonovsky, ikke drage den konklusion, at de der ikke bliver udsat for stressorer forbliver raske, da stressorer er en del af den menneskelige eksistens (Antonovsky, 2005, s ). Oplevelse af sammenhænge Som svar på det salutogenetiske spørgsmål udviklede han begrebet Oplevelse Af Sammenhænge (OAS) (Antonovsky, 2005, s. 12). Hvis man gentagende gange oplever, at de mange stressfaktorer man blive udsat for giver mening, vil man med tiden opnå en stærk OAS (Antonovsky, 2005, s. 13). 4 Aaron Antonovsky ( ) han var amerikansk født men emigrerede til Israel i 1960 hvor han var Kunin- Lunenfeld-professor i medicinsk sociologi og studieleder ved institut for Sundhedssociologi ved den sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion university of the Negev, Beersheva, Isral (Antonovsky, 2005, s. 9-10). 15

17 Antonovsky definerer OAS på følgende måde: Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klarer de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i (Antonovsky, 2005, s. 37) Der er 3 kernekomponenter i OAS, som er nummereret i definitionen. Disse betegnes som (1) Begribelighed, som henviser til en persons evne til at gøre de stimuli, personen bliver konfronteret med kognitivt forståelige, (2) Håndterbarhed, som omhandler opfattelsen af at have tilstrækkelige ressourcer til at håndtere de stimuli, man bliver udsat for, (3)Meningsfyldthed, der henviser til hvorvidt man føler, at livet giver mening rent følelsesmæssigt, og man dermed ser de stimulier man præsenteres for som udfordringer i stedet for byrder (Antonovsky, 2005, s ). Man behøver ikke at opfatte alt i verden som begribeligt, håndterbart og meningsfuldt, for at have en stærk OAS, men det er vigtigt, at der er nogle livsområder, man selv opfatter som betydningsfulde, og at man inden for dette felt oplever en vis begribelighed, håndterbarhed og meningsfyldthed (Antonovsky, 2005, s ). Der er en vis sammenhæng mellem de tre komponenter. Det synes, ifølge Antonovsky, at det meningsfyldte element er det centrale, da det motiverer og derigennem skaber større forståelse og flere ressourcer. Begribelighed er den næst vigtigste, da håndterbarheden afhænger af forståelsen og dermed af begribeligheden. Man kan se OAS som en helhed, der påvirker, hvordan man mestre situationer. (Antonovsky, 2005, s ). Stærk OAS Antonovsky påpeger, at der er nogle områder, som er vigtige at have med i sine betydningsfulde livsområder for at have et stærkt OAS. Dette er indre følelser, nære interpersonelle relationer, sin primære rolleaktivitet og eksistentielle forhold, da for stor en del af ens personlige energi investeres i disse områder, til at man kan fralægge dem betydning (Antonovsky, 2005, s. 41). 16

18 Antonovsky omtaler stressfaktorer som generelle modstandsunderskud, og betragter det som livsoplevelse, der er karakteriseret ved inkonsistens, over- eller underbelastning og udelukkelse af medbestemmelse (Antonovsky, 2005, s. 46). Derudover påpeger han, at stressfaktorer rummer 2 problemer, det instrumentale og det følelsesmæssige aspekt. Man stilles dermed i en stresspåvirket situation overfor et dobbelt spørgsmål hvad kan jeg gøre? og hvad er jeg værd? (Antonovsky, 2005, s. 146). Mestring. Det er ikke muligt at forudsige, hvordan væsentlige/stressede livsbegivenheder påvirker OAS, da der vil følge en kæde af reaktioner som afhænger af, om man oplever disse begivenheder som svækkende eller styrkende (Antonovsky, 2005, s. 48). Man kan ikke opfatte stressfaktorerne som direkte negative og forudsigelige, bortset fra hvis de er direkte ødelæggende for organismen. Det vigtigste er, hvordan stressfaktorerne kan føre til spændingstilstande, som bliver håndteret både instrumentalt og følelsesmæssigt. De kan under de rette omstændigheder være gavnlige for en person (Antonovsky, 2005, s. 26). Ifølge Antonovsky kræver det en stærk OAS, at kunne håndtere stressfaktorerne på en sådan måde, at de opløses og ikke udvikles til stress. Dette kan ske ved, at stimuli bliver defineret til ikke at være stressfaktorer, eller ved at personen tilpasser sig de stillede krav. Dermed vil en OAS stærk person ofte vurdere, at stressfaktorerne er uden større betydning. Dette vil ske ud fra tidligere erfaringer om, at tingene nok skal gå. Derved bliver problemet begribeligt, og man har ressourcer til at håndtere situationen (Antonovsky, 2005, s ). Sammenfatning En person med stærk OAS har større mulighed for at håndtere en situation eller et problem konstruktivt, end en person med en svag OAS. Dermed har personen en grundlæggende tillid til, at han/hun er i stand til at mobilisere egne tilgængelige ressourcer. Personen besidder således en evne, til at forvandle kaos til orden og forvirring til klarhed. Verden er begribelig både kognitivt (ordnet, forståelig, forudsigelig) og følelsesmæssigt (glæde og engagement). Personen har ikke alene et bredt repertoire af strategier til sin rådighed, men er også i stand til at vælge de mest 17

19 hensigtsmæssige af dem for netop den givne situation, dvs. personen udviser fleksibilitet. Personen er motiveret til at handle. Personen er i stand til at afgrænse problemet, som i højere grad opfattes som en udfordring end som en belastning. Hos personen med svag OAS er de følelser, der optræder som reaktion på en belastning diffuse, ikke begribelige og igangsætter ubevidste forsvarsmekanismer. Personen med svag OAS opgiver på forhånd at forstå problemet. De føler sig handlingslammede og er overbeviste om, at kaos er uundgåeligt. Problemerne opleves i højere grad som trusler, hvilket kan føre til et mangelfuldt forsøg på problemhåndtering, eller en total fokusering på, at løse de følelsesmæssige aspekter af problemet. Antonovskys teori om OAS er primært henvendt til grupper indenfor sundhedsvæsnet. Den er ikke specifikt henvendt til tidligere eliteidrætsudøvere, det vil derfor være vigtigt at forholde sig kritisk til brugen af den. Metode Litteratursøgning I udarbejdelsen af projektet er anvendt litteratur af sociologisk og psykologisk karakter. Endvidere er brugt fysioterapeutisk materiale som omhandler psykosomatik. Problemstillingen er først søgt belyst ved brug af udvalgte sociologiske, psykologiske og fysioterapeutiske grundbøger, hvilket giver et teoretisk overblik. I forbindelse med projektet er der søgt i forskellige databaser. Ved søgning på enkelte søgeord fremkom alt for mange poster. Ved kombination af posterne fremkom ingen resultater med relevans for projektet. Der er søgt i pubmed, Cinahl og søgemaskinen google. Der er desuden søgt på fysioterapeutskolens bibliotek, DNLB, institut for idræt og Danmarks pædagogiske biblioteks. Følgende søgeord er blandt andet blev benyttet: former athletes, coping, sense of coherens ( se bilag 1) Derudover er søgt materiale på eliteidrætsrelaterede hjemmesider, herunder Team Danmark og Dansk idrætsforbund, samt telefoniske samtaler med Team Danmark og Dansk idrætsforbund. 18

20 Metodevalg Formålet med projektet er at undersøge, hvordan tidligere eliteidrætsudøvere oplever og håndterer overgangen til en hverdag uden elitesport. Fokus er oplevelse og håndtering, og dermed inden for et subjektivt paradigme, som kan være svært at måle og veje, derfor er der valg den kvalitative metode. Ifølge Malterud, er den kvalitative forskningsmetode den mest anvendelige til at indsamle viden om menneskelige erfaringer, oplevelser, tanker og holdninger, der fremstår som fænomener og bygger på teori om menneskelige erfaringer og fortolkninger. Disse kan ses i et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv (Malterud, 2003, s ). Formålet med denne metode er, at prøve at undersøge og forstå det enkelte menneskes livsverden, og ikke at afdække årsagssammenhænge, for der igennem at kunne forudsige eller kontrollere menneskelige handlinger og erfaringer. (Hovmand og Præstegaard, 2002, s.42). De videnskabsteoretiske grundantagelser indenfor det kvalitative paradigme er 1) at vores oplevede virkelighed er en menneskelig konstruktion, eller en social meningsstruktur (Hovmand og Præstegaard, 2002 s. 42) og 2) at forskeren ikke kan udelukke sig selv fra det felt, der bliver udforsket. Idet forskeren påvirker processen med sine erfaringer, faglighed og teoretiske grundlag. Malterud pointerer, at man kan tage højde for dette, ved at reflektere over det og gøre det klart for læseren. Det betegnes intersubjektivtet, at man giver læseren indblik i de betingelser, der danner baggrunden for forløbet (Malterud, 2003, s. 22) Derudover er den viden og indsigt, der opnås afhængig af tid og kontekst, og primært gældende for det felt, der udforskes (Malterud, 2003, s. 43), (Hovmand og Præstegaard, 2002 s. 42). Etiske overvejelser Ved dataindsamling, på baggrund af individuelle interviews, vil der være en magtasymmetri når forskeren definerer samtaleemnerne og har kontrol over samtaleemnerne (Hovmand og Præstegaard, 2002, s.47). Det anbefales, at sikre at interviewene kommer til at foregå i trygge rammer for interviewpersonen, da emnerne er personlige. Det er ydermere vigtigt at sikre, at informanten ikke føler sig invaderet eller presset under interviewene. (Malterud, 2003 s. 200) Det vil således være mest hensigtsmæssigt at vælge nogle eliteidrætsudøvere hvor det er nogle år siden de stoppede deres karriere, da de derved har fået stoppet lidt på afstand og har haft mulighed for at bearbejde eventuelle akutte problematikker. Det er ligeledes vigtigt at huske det 19

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser 1 ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Sundhedsfremmende Arbejdsmiljø

Sundhedsfremmende Arbejdsmiljø Sundhedsfremmende Arbejdsmiljø - Et kvalitativt studie af arbejdsmiljøkonsulenters opfattelse af godt arbejdsmiljø og sundhedsfremme baseret på 4 interview. Health promoting working environment Udarbejdet

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard

Læs mere

Problematiske uddannelsesforløb blandt basis- og introlæger:

Problematiske uddannelsesforløb blandt basis- og introlæger: Problematiske uddannelsesforløb blandt basis- og introlæger: Formål: At afdække årsager til problematiske uddannelsesforløb blandt yngre læger. Hvis man har viden om, hvad der forårsager problematiske

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere