Baggrund og indledende kommentarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund og indledende kommentarer"

Transkript

1 20/20 VISION - BRANCHENS EGET BUD PÅ DANSK DESIGNS POTENTIALE Regeringens Visionsudvalg Design 2020 att.: Udvalgsformand Johan Roos Danske Kunsthåndværkere, Danish Design Association, Akademisk Arkitektforening, Danish Fashion Institute, Dansk Mode & Textil, Arkitektforbundet og Danske Designere ønsker hermed at bidrage til Visionsudvalgets endelige overvejelser. Dokumentet indeholder 1. Baggrund og indledende kommentarer 2. Anbefalinger 3. Uddybende kommentarer 4. Model for en mulig tilgang til et koordineret løft af feltet Baggrund og indledende kommentarer Med baggrund i en forestilling om, at de berørte brancher meget gerne vil bidrage til Visionsudvalgets arbejde, har Danske Designere taget initiativ til en workshop med afsæt i en diskussion på branchernes egne præmisser - en diskussion med en samlet udmelding til Visionsudvalget som primært mål. Samlet set kan diskussionen opsummeres som værende opdelt i to kategorier - faglighed og erhvervspolitik. Faglighed Den faglige bekymring knytter sig i særdeleshed til uddannelsernes indhold, manglende forståelse for de enkelte fagområders potentiale og værdiskabelse og en række strukturer der generelt opleves som barrierer i forhold til fremtidig kapitalisering på området. Herunder blev følgende specifikt trukket frem; Mangelfuld dialog med relevante brancher og aftagere Behov for et generelt kompetenceløft er påkrævet for at styrke professionalisme og overlevelseskraft på tværs af de fire delsektorer ( design, arkitektur, mode og kunsthåndværk ) Overdreven fokus på brancherne isoleret set, i stedet for at synliggøre den spin-off værdi de skaber og de ikke umiddelbart målbare kunstneriske, æstetiske og sociale værdier. Manglende fokus på de kreative og innovative fag i folkeskole og på ungdomsuddannelser. Diskussionen skal ikke kun handle om hvad vi skal leve af, men også hvad vi skal leve i og med. Barrierer for tværfaglighed og produktion af ny viden på tværs af brancherne Områdets kompetencer og værdiskabelse italesættes og bygger primært på omverdenens præmisfastlæggelse. Manglende fremtidssikring af branchernes rolle i forhold til vækst-, innovationsog erhvervspolitiske mål og i forhold til kultur- og samfundspolitiske udfordringer. Uklar ansvarsfordeling for og forankring af designpolitiske initiativer samt manglende koordinering på tværs af ministerielle og faglige grænser. danske designere/danish designers Kristianiagade 8 tel +45/ me mber of ICOGRADA, ICSID, IFI, BEDA og ECIA dk-2100 copenhagen k

2 Erhvervspolitik Erhvervspolitisk er der enighed om, at Der er for lidt fokus på afsætningsstrukturerne for de helt små virksomheder. Det offentliges rolle i forhold til indkøb af kreative ydelser samt mulighed for at bedre rammebetingelser for at drive kreative erhverv tillægges alt for lille vægt. Behov for prioritering, fokusering og koordinering af de tre formidlingscentres indsats ( DAC, DDC, DC ) indsats Manglende muligheder for at skaffe risikovillig kapital specifikt målrettet de kreative industriers behov, der hvor de adskiller sig fra andre vækstbranchers. Behov for en mere kreativ og målrettet indsats for at fremme eksport og internationalisering af brancherne. Manglende sammenhæng mellem indsatsen rettet imod de kreative brancher parallelle initiativer inden for vækstsektorer som velfærdsteknologi, energi og miljø m.v. Anbefalinger På baggrund af forannævnte diskussioner er de syv organisationer blevet enige om at bidrage med syv anbefalinger. De bagvedliggende betragtninger er refereret på de efterfølgende sider. # Styrkelse af designuddannelserne De danske designuddannelser skal styrkes på flere niveauer. Den "traditionelle" designfaglighed er vigende, og samtidig er den strategiske tilgang til design ikke tilstrækkeligt underbygget i designuddannelserne. Væsentlige forudsætninger for en sådan styrkelse er tiltrækning af spidskompetente undervisere både fra ind- og udland, løbende efteruddannelse af samtlige undervisere og betydeligt større fokus på praktik, udveksling og tværfaglighed. # Koordinering af indsatsen på forsknings- og uddannelsesområdet I erkendelse af, at designuddannelserne i en rum tid endnu kommer til at være administreret af tre forskellige ministerier, anbefaler brancherne på det stærkeste, at der tilsikres koordinering af indsatsen på forsknings- og uddannelsesområdet - på tværs af ministerielle skæl - inklusive godkendelse af nye designuddannelser, løbende evaluering og tilpasning til stadig ændrede markedsvilkår. Koordineringen forudsættes foretaget i tæt samarbejde med brancherne og relevante aftagermiljøer. # Arkitektur, design og kunsthåndværk skal ind i skolen fra de første klasser De kreative fag skal styrkes allerede i de mindste klasser, således at der opdyrkes en forståelse for kreative metoder, oplevet kvalitet og kritisk stillingstagen til ens omgivelser allerede fra barnsben. Ud over at være en investering i Danmarks fremtidige innovationskraft, er opdyrkelse af kreativ tænkning og kritisk stillingstagen en forudsætning for demokratisk forståelse, deltagelse, udvikling og fornyelse.

3 # Betydelig styrkelse af efter- og videreuddannelsesfeltet De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde et fyldestgørende efter- og videreuddannelsestilbud inden for de områder hvor de besidder specielle kompetencer - omfattende alt fra kurser, seminarer og workshops der ikke formelt set er kompetencegivende, via isolerede korte- og længerevarende uddannelsesforløb til formaliserede efter- uddannelsestilbud - ud over DCDR' Master i Design - der giver mulighed for at optjene ECTS-point - eventuelt i form af en "åben uddannelse" på universitært niveau inden for det kulturministerielle område. # En mere innovativ strategi for internationalisering af designområdet Mens den hidtidige internationaliseringsindsats har fokuseret næsten udelukkende på fjernøstlige markeder, skal der udvikles en mere intelligent globaliseringsstrategi for dansk design, der matcher dansk designs styrkepositioner - såsom velfærdsløsninger, CSRrelaterede designløsninger og bæredygtigt design med matchende politisk prioriterede områder i forskellige regioner - inklusive i Europa, Afrika og Syd-Amerika. # Samlet strategi for udslusning af nyuddannede designere Nyuddannede designere kastes ud i et karrieremæssigt vakuum, vor alt for mange bliver iværksættere uden at ønske det, men i mangel af alternativer. Der skal således - i samarbejde med organisationer og andre aktører på området etableres en udslusningsordning der omfatter kompetenceafklaring, karriererådgivning, eventuel rådgivning om iværksætteri, internationalisering og adgang til kapital. # Der skal skabes et velfungerende arbejdsmarked for designere En altovervejende del af den danske designpolitiske indsats har fokusere på transaktionen mellem professionelle udbydere og aftagere af designydelser. Samtidig tyder al forskning på, at optimalt udbytte af design først opnås når der forefindes designkompetencer også på aftagersiden. Derfor skal der - eventuelt ved hjælp af økonomiske incitamentsstrukturer - arbejdes målrettet mod at skabe ansættelsesmuligheder for designere i private og offentlige produktions- og servicevirksomheder.

4 Uddybende kommentarer Fra Danske Designeres side var der lagt op til en diskussion i grupper med udgangspunkt i fire temaer; uddannelse, kompetenceudvikling, italesættelse og faglig anerkendelse. De fire temaer blev i løbet af de indledende diskussioner kogt ned til tre; forskning og uddannelse, kompetenceudvikling og positionering - sidstnævnte indeholdende både diskussionen om hvordan vi italesætter branchernes roller og faglighed og hvordan vi sikrer et samlet løft i forhold til det politiske miljøs, erhvervslivets og omverdenens anerkendelse af områdets værdi. Forskning og uddannelse Grundlæggende set er der behov for en metode til at sikre sammenhæng og større udbytte af de mange skoler, institutter og fakulteter der med en eller anden tilgang uddanner designere eller andre hvor designfaglig orientering fremstår centralt. Ansvaret for nævnte uddannelsestilbud er spredt ud over tre ministerier - kulturministeriets "traditionelle" designuddannelser, videnskabsministeriets universitære designuddannelser i København og Lyngby, Aalborg, Kolding, Odense og Sønderborg - og undervisningsministeriets uddannelser i København og Århus, Viborg, Haderslev og Herning - blot for at nævne de mest markante. Den manglende koordinering gør sig gældende både "horisontalt" - på tværs af KUM's og VTU's længerevarende, akademiske uddannelser og "vertikalt" - mellem de akademiske uddannelser på ene side og de korte og mellemlange ikke-akademiske tilbud på den anden. Den manglende koordinering besværliggør tværfaglige samarbejder, meritoverførsel og sammensætning af nye, fremadrettede uddannelsesforløb. Samtidig indebærer den fragmenterede tilgang til området en alt andet end optimal ressourcedisponering. Hvad angår forskning på området foregår den "rene" designforskning som udgangspunkt i Center for Designforsknings regi. Samtidig foregår der udstrakt designforskning og/eller designrelevant forskning i regi af samtlige universiteter i landet. En samlet styring af forskningsaktiviteterne ville fremme optimering af ressourcerne på området og samarbejde mellem forskere på tværs af faggrænser. Desuden og ikke mindst vil en koordineret bearbejdning og formidling af designrelevant, forskningsbaseret viden til udøvere af de kreative fag og undervisere muliggøres. En række mere konkrete udfordringer blev adresseret: Overblik Helt overordnet set mangler der et landkort over hvad vi har af designrelevante uddannelser i Danmark. Vi mangler en opgørelse der giver et præcist billede af hvor der uddannes designere, på hvilket niveau og med hvilken tilgang - og i hvilken grad der er efterspørgsel efter den enkelte uddannelsesinstitutions afgængere. En sådan oversigt er af kardinal betydning for at indgå i en meningsfyldt diskussion om hvordan feltet styrkes og hvordan vi opnår den før omtalte koordinering på tværs af institutionelle og ministerielle skel. Ligeledes vil oversigten være af stor værdi for at sikre relevans og bærekraft i nye uddannelser. Endelig vil oversigten fremme samarbejdet på tværs af institutionerne, idet der opnås en transparens og et billede af eksisterende "market failures" som ikke eksisterer i dag.

5 Kompetenceudvikling og efteruddannelse af undervisere Designfaget er dynamisk og designerens rolle er i stadig forandring. Hvis de studerende skal kunne tilbydes en tidssvarende uddannelse og rådgivning om fremtidige arbejdsfelt, integration af nye metoder, tværfaglighed og andre forhold der vil spille en central betydning for deres faglige identitet og udvikling, skal designuddannelsernes faste undervisere kompetenceudvikles løbende. Meget tyder på at kompetenceudvikling og efteruddannelse blandt lærerkræfterne på designuddannelserne har været forsømt langt ud over det forsvarlige. Inddragelse af brancherne i uddannelserne Den mest opdaterede viden om de forskellige fagområders udfordringer, den nyeste viden om metoder og den til enhver tid aktuelle faglige udvikling ligger hos de repræsentative organisationer. Skolerne bør tilskyndes at bruge den viden organisationerne repræsenterer både i forhold til udvikling og planlægning af fagplaner og undervisningsforløb, til inddragelse i skolernes strategiske processer og som adgang til mange hundrede højt kvalificerede gæsteforelæsere og andre kræfter der kan bidrage til at højne niveauet på og aktualiteten af uddannelserne. Ligeledes vil et tættere samarbejde med det øvrige erhvervsliv kunne tilføre ny og løbende opdateret viden om erhvervslivets behov og forventninger, men også hjælp til at løbende justere uddannelsesforløb så de studerende kommer styrket ud på arbejdsmarkedet. Skolerne skal tage ansvar for rådgivning om karriere og professionalisme Mange studerende på designskolerne får mangelfuld eller ingen rådgivning om hvilke karrieremuligheder de vil have efter endt uddannelse. Dels skal rådgivningen derfor styrkes som en del af uddannelsesforløbet, ligesom der skal være mulighed for at styrke specifikke kompetencer som anses værdifulde i forhold til den enkeltes professionelle fremtidsplaner, og dels skal der etableres en decideret tjeneste der kun skal have til opgave at hjælpe nyuddannede designere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet - hvad enten der er som selvstændig, ansat i designbranchen eller andre sektorer, som underviser eller som del af en videre uddannelse til forsker eller andet. Ressourcer Helt overordnet set var der enighed om, at området skal styrkes - ikke bare igennem koordinering og en mere effektiv anvendelse af de tilgængelige ressourcer, men også ved at tilføre området yderligere midler der kan sikre opkvalificering af undervisere, større grad af internationalisering og betydeligt større satsning på forskning inden for feltet.

6 Kompetenceudvikling Helt grundlæggende set mangler der systematisk efteruddannelse af designere i Danmark. Årsagerne kan findes både blandt de praktiserende designere selv, ved at kigge på branchernes beskæftigelsesforhold, økonomiske betingelser og lave gennemsnitsindkomster, skolernes mangelfulde opfyldelse af de intentioner der ligger til grund for deres bekendtgørelser og manglende politisk bevågenhed. Inden for alle brancher og fagområder vil der være behov for løbende opdatering - både rent fagligt og i forhold til markedsbetingelser og andre relevante forhold med betydning for ens professionelle udøvelse. Hvis der fandtes en skala der udtrykte hvor stort et behov forskellige professioner typisk vil have for sådan opdatering, vil design, arkitektur og mode - i særdeleshed - befinde sig i den decideret øverste del. Hvis man til gengæld havde en skala for hvor mange penge og hvor meget tid forskellige fagområder anvender på efteruddannelse, vil de samme brancher befinde sig noget nær bunden. Denne markante mis-match er bekymrende og skal adresseres hvis Danmark skal styrke konkurrencekraft og samfundsmæssigt udbytte via design. Det blev under diskussion af temaet anført, at vi står overfor en så vidt kompleks udfordring, at den mest ansvarlige tilgang til en løsningsmodel ville være at formulere et servicedesignprojekt. Kompleksiteten består i, at der findes kurser, seminarer og workshops der ikke formelt set er kompetencegivende. Derudover findes der deciderede uddannelsesforløb der afføder en form for bevis - eventuelt ret til at benytte særlige betegnelser. Endelig er der efteruddannelsestilbud der kan indgå i et længerevarende forløb, og hvor man har mulighed for at optjene ECTS-point. Dog mangler der et tilbud om "åben uddannelse" på universitært niveau inden for det kulturministerielle område. For nærværende findes der en række udbydere af korte kurser med faglig relevans - fra værktøjskurser, kurser inden for kommunikation og kommercialisering, materialer og metoder - udbudt af en række forskellige aktører fra fagforeninger, branche - og interesseorganisationer via uddannelsesinstitutioner til private udbydere. Derudover findes der fra tid til anden enkelte kompetenceudviklingsforløb hvis finansiering hviler på enten midler fra danske projektbevillinger eller europæiske programmer. Hvad angår dedikerede og formaliserede efteruddannelsesforløb rettet imod designfeltet, er Center for Designforsknings "Master i Design" det eneste udbudte. I forhold til finansiering af omkostningerne forbundet med at etablere et ambitiøst efteruddannelsesprogram, bør der øremærkes midler via den kommende designpolitik. Derudover bør der fokuseres meget mere på at udnytte eksisterende programmer i EU's regi - hvor der er midler at hente båd i EU's Socialfond, Interreg, den kommende ECIA-platform ( European Creative Industries Alliance ) og i DG Research, hvis kompetenceudviklingen knyttes til et projekt der kan udløse forskningsmidler. Udfordringerne inden for området kan således sammenfattes i tre punkter.

7 Etablering af et relevant udbud der matcher det løbende behov De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde efteruddannelse inden for de områder hvor de besidder specielle kompetencer. I dag udtrykker bekendtgørelserne kun mulighed for og ikke pligt til at udbyde efteruddannelse. Brancherne skal inddrages i at definere det løbende behov for efteruddannelsestilbud, idet de har den tætteste kontakt med de professionelle udøvere og dermed har det bedste overblik over eksisterende behov. Prioritering og fokus Der skal foretages en grundig analyse af hvilke typer kompetencer - eller rettere sagt mangelen på samme - der er de primære barrierer for de praktiserendes faglige og professionelle udvikling. Et foreløbigt skøn på tværs af de deltagende organisationer er, at der skal fokuseres på fem hovedområder; forretningsudvikling og -forståelse, kommunikation formidling og salgsfremme, fagligt specifikke kurser med hovedvægt på nye metoder, materialer og forarbejdningsprocesser, CSR og bæredygtighed og - til sidst - ledelsesmæssige kompetencer. Inden for de valgte fokusområder skal der være mulighed for at søge midler til at udbyde kompetencegivende kurser og udviklingsforløb. Dog skal midlerne prioriteres således, at branchernes vægtning af de valgte områder tilgodeses. Motivation og incitamentstrukturer Generelt oplever organisationerne relativt begrænset efterspørgsel fra den enkelte designer, kunsthåndværker eller arkitekt. Der er tilsyneladende ikke overordentligt stor forståelse blandt de praktiserende, at de sakker bagud for hver eneste dag som går. Kombineret med, at eksisterende udbud af kurser og efteruddannelse generelt indebærer relativt høje omkostninger - først og fremmest målt i penge, men også i tid - vil det kræve en målrettet indsats og håndgribelige incitamenter at motivere brancherne til at investere i ny viden. For arkitekters vedkommende er en enkelt gruppe undtaget fra gruppens bekymringer - der gælder dem der er ansat i henhold til gældende overenskomster, hvori retten til efteruddannelse er indskrevet og kvantificeret. Til gengæld udgøres den alt væsentlige del af branchen af meget små virksomheder eller selvstændige uden ansatte, hvilket begrænser både de økonomiske ressourcer og den arbejdsmæssige fleksibilitet der er nødvendig for at påbegynde et forpligtende efteruddannelsesforløb. Incitamenterne kunne bestå i adgang til visse privilegier - for eksempel kunne man knytte uddannelsesforløb med eksport og internationalisering som tema med priviligeret adgang til at deltage i eksportfremstød m.v. Måske kan man arbejde med en eller flere certificeringsprogrammer og måske kunne en samlet strategi for efteruddannelse og opkvalificering af designere knyttes til en kampagne der gør aftagerne af deres ydelser bevidst om værdien af den opdaterede viden. Dermed blev efteruddannelse en konkurrenceparameter, noget der gav anerkendelse og noget der fik betydning også for flere end den enkelte designer.

8 Positionering En observation der vakte genkendelse rundt bordet var, at mange andre end brancherne selv har annekteret begrebsdannelsen af design. Det politiske miljø og embedsværket har været toneangivende igennem deres politiske fokus på områder som brugerdreven innovation, konceptdesign, strategisk design, servicedesign og senest design thinking. Alle forannævnte begreber har relevans og betydning for designfaget og brancherne, men giver måske ikke et retvisende billede af branchernes egne motiver, aspirationer og verdensbillede. Grunden til, at retorikken synes at tage afsæt i andres referencer end designernes egne er formentlig, at designprofessionen generelt ikke er udpræget verbal og dermed ikke har været hverken specielt optaget af eller i stand til at italesætte deres eget metier. På den ene side skal designere, kunsthåndværkere og arkitekter generobre den facon hvorpå der tales om det vi laver og det vi står for, men på den anden side er det vigtigt, at brancherne lader sig inspirere af den måde omverdenen anvender designbegrebet og bruger kræfter på at lære hvad der ligger bagved ordene. Det er jo ikke til at komme udenom, at designbegrebet favner meget bredt - fra "Design to Improve Life" til livsstil og luksus og fra håndværk og sanselighed på den ene side til organisatoriske processer og strategisk forretningsudvikling på den anden. Rent faktisk vil mange designere også selv arbejde inden for mange forskellige afskygninger af begrebet. Udfordringen består i at skabe et meningsfyldt "rum" hvor der er plads til alles tilgang. I erkendelse af, at der er en sammenhæng mellem evnen til at tale om design og at blive taget alvorlig som fag og erhverv, var der enighed om, at der skal gøres en indsats for at skabe en bedre kommunikativ platform som den enkelte designer kan drage nytte af i hans eller hendes kommunikation med omverdenen. Tre konkrete tilgange blev diskuteret. Teoretisering, målbarhed og dokumentation En forudsætning for at blive hørt er, at det man siger kan tillægges en vis vægt. I løbet af det seneste tiår er der i regi af DDC og udenlandske designcentre, som udbytte af udviklingsprojekter finansieret via EU og på baggrund af en betydeligt mere målrettet designforskning - også her hjemme - etableret et betydeligt videngrundlag der i forskellig form dokumenterer designs økonomiske betydning for virksomheder, arkitekturens og de fysiske faciliteters betydning i forhold til patientforløb og helbredelse og hvordan design påvirker forbrugeres adfærd i en købssituation m.v. Dog er der ingen tvivl om at der stadig mangler dokumentation for en række "påstande" og formodninger, hvorpå designbranchens egen kommunikation udadtil har været baseret. Derfor skal forskningen styrkes - og endnu vigtigere i denne kontekst - skal den viden vi genererer bearbejdes og skæres ud i passende portioner, afhængigt af hvem der kan have brug for den nye indsigt. Det vil styrke grundlaget for en mere effektiv artikulation af den værdiskabelse design, arkitektur, mode og kunsthåndværk repræsenterer. Ikke mindst skal vi sørge for at den verbale artikulation suppleres med talmateriale, således at nævnte værdi afspejles på samme måde som for andre brancher og faggrupper.

9 Gøre fragmentering til en styrke - ikke en svaghed Som allerede nævnt spænder designbegrebet meget vidt, hvilket i mange sammenhænge er blevet problematiseret. Det gør kommunikationsindsatsen mere krævende, men også mere interessant. Derfor skal vi gøre mangfoldighed til en grundpille i kommunikationen - et argument i sig selv for designs værdi. Det vil måske også afføde en mere systematiseret tilgang til hvilken rolle design spiller i forhold til forskellige typer opgaver, til forskellige typer kunder og til forskellige tilgange til design, således at den enkelte udøver får opbygget et sprog der passer til hans eller hendes virke, men uden at det konflikter med den overordnede fortælling om feltets betydning for brugere, for virksomheder og for samfundet som sådan. Der er stor enighed om, at mangelen på et fælles sprog - ud over at besværliggøre kommunikationen - også svækker vores indflydelse på de overordnede prioriteringer i erhvervs- og samfundsliv. Derfor skal der opbygges en interesse for at deltage i processen med at artikulere områdets betydning. Det kan kun ske hvis der skabes rum til en bredere og mere reflekteret debat indadtil i de forskellige delbrancher, på tværs mellem faglighederne og mellem feltet og omverdenen. Måske ville en "tænketank" med fokus på feltet være den mest professionelle måde at adressere udfordringen på. Relevans og synliggørelse For at sikre fortsat relevans og interesse for designfeltet, skal brancherne selv tage initiativ til at skabe debat og opmærksomhed om designs fremtidige rolle. De fagligheder de syv organisationer og designforskningscentret repræsenterer skal hver især og i fællesskab komme med bud på hvilken plads og betydning vi tilstræber i de kommende år og hvilke initiativer der bedst vil være med til at sikre størst mulig værdiskabelse både for den enkelte, for brancherne og for Danmark. Det kræver at alle parter er villige til at omskrive deres egne "historier" i en grad der gør dem til en integreret del af en fælles historie - hvor både de bagvedliggende værdier, proces og metoder, og de unikke kvaliteter feltet tilfører vore omgivelser, de produkter og services vi benytter os af, det tøj vi går i og den kommunikation vi udsætter hinanden for - hvor det hele er skrevet sammen til noget der opleves fængende og relevant af modtagerne. I ord og i gode eksempler. Ligesom design egner sig fortrinligt til at blive fremstillet visuelt, vil de gode eksempler i mange tilfælde også skulle forklares i tråd med at de udfordringer feltet arbejder med bliver mere og mere komplekst. Design, arkitektur, mode og kunsthåndværk egner sig som sagt til at vise frem - i den virtuelle såvel som den virkelige verden. Hvis vi samtidig erkender at det danske marked i det lange løb ikke vil være det vigtigste for brancherne, skal der i forlængelse af ovenstående laves en strategi for hvordan vi fortæller historien - eller dele af den - ude i den store verden, hvor mange af de historier vi gerne vil fortælle også mere end gerne bliver lyttet til. I de tilfælde hvor det opleves relevant kunne vi også profitere på at stå sammen med vore skandinaviske paralleller - dels fordi de historier vi gerne vil fortælle minder meget om hinanden og fordi vi i fællesskab har retten til at markedsføre os under begrebet Scandinavian Design - et begreb der objektivt set er mindst lige så meget værdt som vores eget Danish Design.

10 Mulig tilgang til et koordineret løft af feltet En af de konkrete tilgange til hvordan feltet opnår et samlet løft er etablering af en helt ny enhed, der delvis erstatter og delvis supplerer eksisterende aktører. Modellen er i og for sig selvforklarende og skal først og fremmest ses som en samlet vision for en overordnet koordinering af alle de gode kræfter som lægges i at fremme arkitektur og design, kunsthåndværk og mode, men som i dag udnyttes langt fra optimalt på grund af forskellig administrativ tilhørighed, forskellige kulturer, forskellig begrebsforståelse og manglende evne til at tale sammen på tværs af de mange institutionelle skel. Modellen er således et repræsentativt billede på den mest centrale udfordring adresseret i branchernes samlede anbefaling til regeringens Visionsudvalg for Design KUM, VTU, UVM EBST / OEM / UM / DE DESIGN MODE FORMIDL. DDC, DAC, DC EFTERUDD. RÅDGIVN. BRANCHERNE ANDRE AKTØRER EKSPORT INTERNAT. FORSKNING UDDANN. ARKITEKTUR KUNST HÅNDVÆRK SAMLET KOORDINERINGSANSVAR FORSKERUDDANNELSE FORSKNINGSKOORDINERING UDDANNELSESKOORDINERING RÅDGIVNING UDØVERE/VIRKS. RÅDGIVNING MARKED KVALITETSSIKRING EKSPORTFREMSTØD KOMMUNIKATION/FORMIDLING KARRIERECENTER KONKURRENCESEKRETARIAT PROJEKTSTØTTE EU-KONTAKT BØRN/UNGE-FORMIDLING

Herunder følger en sammenfatning af foreningernes udspil. I forlængelse heraf følger en detaljeret gennemgang af strategien.

Herunder følger en sammenfatning af foreningernes udspil. I forlængelse heraf følger en detaljeret gennemgang af strategien. Udslusningsstrategi for kreative kompetencer De kreative industrier har i samarbejde udarbejdet en række anbefalinger til hvordan Danmark får øget udbytte af investeringerne i de bagvedliggende uddannelser.

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum 9. januar 2013 Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum Som et led i udmøntningen af den aftale,

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 1 2015 INDKALDELSE Den 25. januar 2015 Tidspunkt : 16. 17. januar 2015 kl. 12-12 Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere