Baggrund og indledende kommentarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund og indledende kommentarer"

Transkript

1 20/20 VISION - BRANCHENS EGET BUD PÅ DANSK DESIGNS POTENTIALE Regeringens Visionsudvalg Design 2020 att.: Udvalgsformand Johan Roos Danske Kunsthåndværkere, Danish Design Association, Akademisk Arkitektforening, Danish Fashion Institute, Dansk Mode & Textil, Arkitektforbundet og Danske Designere ønsker hermed at bidrage til Visionsudvalgets endelige overvejelser. Dokumentet indeholder 1. Baggrund og indledende kommentarer 2. Anbefalinger 3. Uddybende kommentarer 4. Model for en mulig tilgang til et koordineret løft af feltet Baggrund og indledende kommentarer Med baggrund i en forestilling om, at de berørte brancher meget gerne vil bidrage til Visionsudvalgets arbejde, har Danske Designere taget initiativ til en workshop med afsæt i en diskussion på branchernes egne præmisser - en diskussion med en samlet udmelding til Visionsudvalget som primært mål. Samlet set kan diskussionen opsummeres som værende opdelt i to kategorier - faglighed og erhvervspolitik. Faglighed Den faglige bekymring knytter sig i særdeleshed til uddannelsernes indhold, manglende forståelse for de enkelte fagområders potentiale og værdiskabelse og en række strukturer der generelt opleves som barrierer i forhold til fremtidig kapitalisering på området. Herunder blev følgende specifikt trukket frem; Mangelfuld dialog med relevante brancher og aftagere Behov for et generelt kompetenceløft er påkrævet for at styrke professionalisme og overlevelseskraft på tværs af de fire delsektorer ( design, arkitektur, mode og kunsthåndværk ) Overdreven fokus på brancherne isoleret set, i stedet for at synliggøre den spin-off værdi de skaber og de ikke umiddelbart målbare kunstneriske, æstetiske og sociale værdier. Manglende fokus på de kreative og innovative fag i folkeskole og på ungdomsuddannelser. Diskussionen skal ikke kun handle om hvad vi skal leve af, men også hvad vi skal leve i og med. Barrierer for tværfaglighed og produktion af ny viden på tværs af brancherne Områdets kompetencer og værdiskabelse italesættes og bygger primært på omverdenens præmisfastlæggelse. Manglende fremtidssikring af branchernes rolle i forhold til vækst-, innovationsog erhvervspolitiske mål og i forhold til kultur- og samfundspolitiske udfordringer. Uklar ansvarsfordeling for og forankring af designpolitiske initiativer samt manglende koordinering på tværs af ministerielle og faglige grænser. danske designere/danish designers Kristianiagade 8 tel +45/ me mber of ICOGRADA, ICSID, IFI, BEDA og ECIA dk-2100 copenhagen k

2 Erhvervspolitik Erhvervspolitisk er der enighed om, at Der er for lidt fokus på afsætningsstrukturerne for de helt små virksomheder. Det offentliges rolle i forhold til indkøb af kreative ydelser samt mulighed for at bedre rammebetingelser for at drive kreative erhverv tillægges alt for lille vægt. Behov for prioritering, fokusering og koordinering af de tre formidlingscentres indsats ( DAC, DDC, DC ) indsats Manglende muligheder for at skaffe risikovillig kapital specifikt målrettet de kreative industriers behov, der hvor de adskiller sig fra andre vækstbranchers. Behov for en mere kreativ og målrettet indsats for at fremme eksport og internationalisering af brancherne. Manglende sammenhæng mellem indsatsen rettet imod de kreative brancher parallelle initiativer inden for vækstsektorer som velfærdsteknologi, energi og miljø m.v. Anbefalinger På baggrund af forannævnte diskussioner er de syv organisationer blevet enige om at bidrage med syv anbefalinger. De bagvedliggende betragtninger er refereret på de efterfølgende sider. # Styrkelse af designuddannelserne De danske designuddannelser skal styrkes på flere niveauer. Den "traditionelle" designfaglighed er vigende, og samtidig er den strategiske tilgang til design ikke tilstrækkeligt underbygget i designuddannelserne. Væsentlige forudsætninger for en sådan styrkelse er tiltrækning af spidskompetente undervisere både fra ind- og udland, løbende efteruddannelse af samtlige undervisere og betydeligt større fokus på praktik, udveksling og tværfaglighed. # Koordinering af indsatsen på forsknings- og uddannelsesområdet I erkendelse af, at designuddannelserne i en rum tid endnu kommer til at være administreret af tre forskellige ministerier, anbefaler brancherne på det stærkeste, at der tilsikres koordinering af indsatsen på forsknings- og uddannelsesområdet - på tværs af ministerielle skæl - inklusive godkendelse af nye designuddannelser, løbende evaluering og tilpasning til stadig ændrede markedsvilkår. Koordineringen forudsættes foretaget i tæt samarbejde med brancherne og relevante aftagermiljøer. # Arkitektur, design og kunsthåndværk skal ind i skolen fra de første klasser De kreative fag skal styrkes allerede i de mindste klasser, således at der opdyrkes en forståelse for kreative metoder, oplevet kvalitet og kritisk stillingstagen til ens omgivelser allerede fra barnsben. Ud over at være en investering i Danmarks fremtidige innovationskraft, er opdyrkelse af kreativ tænkning og kritisk stillingstagen en forudsætning for demokratisk forståelse, deltagelse, udvikling og fornyelse.

3 # Betydelig styrkelse af efter- og videreuddannelsesfeltet De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde et fyldestgørende efter- og videreuddannelsestilbud inden for de områder hvor de besidder specielle kompetencer - omfattende alt fra kurser, seminarer og workshops der ikke formelt set er kompetencegivende, via isolerede korte- og længerevarende uddannelsesforløb til formaliserede efter- uddannelsestilbud - ud over DCDR' Master i Design - der giver mulighed for at optjene ECTS-point - eventuelt i form af en "åben uddannelse" på universitært niveau inden for det kulturministerielle område. # En mere innovativ strategi for internationalisering af designområdet Mens den hidtidige internationaliseringsindsats har fokuseret næsten udelukkende på fjernøstlige markeder, skal der udvikles en mere intelligent globaliseringsstrategi for dansk design, der matcher dansk designs styrkepositioner - såsom velfærdsløsninger, CSRrelaterede designløsninger og bæredygtigt design med matchende politisk prioriterede områder i forskellige regioner - inklusive i Europa, Afrika og Syd-Amerika. # Samlet strategi for udslusning af nyuddannede designere Nyuddannede designere kastes ud i et karrieremæssigt vakuum, vor alt for mange bliver iværksættere uden at ønske det, men i mangel af alternativer. Der skal således - i samarbejde med organisationer og andre aktører på området etableres en udslusningsordning der omfatter kompetenceafklaring, karriererådgivning, eventuel rådgivning om iværksætteri, internationalisering og adgang til kapital. # Der skal skabes et velfungerende arbejdsmarked for designere En altovervejende del af den danske designpolitiske indsats har fokusere på transaktionen mellem professionelle udbydere og aftagere af designydelser. Samtidig tyder al forskning på, at optimalt udbytte af design først opnås når der forefindes designkompetencer også på aftagersiden. Derfor skal der - eventuelt ved hjælp af økonomiske incitamentsstrukturer - arbejdes målrettet mod at skabe ansættelsesmuligheder for designere i private og offentlige produktions- og servicevirksomheder.

4 Uddybende kommentarer Fra Danske Designeres side var der lagt op til en diskussion i grupper med udgangspunkt i fire temaer; uddannelse, kompetenceudvikling, italesættelse og faglig anerkendelse. De fire temaer blev i løbet af de indledende diskussioner kogt ned til tre; forskning og uddannelse, kompetenceudvikling og positionering - sidstnævnte indeholdende både diskussionen om hvordan vi italesætter branchernes roller og faglighed og hvordan vi sikrer et samlet løft i forhold til det politiske miljøs, erhvervslivets og omverdenens anerkendelse af områdets værdi. Forskning og uddannelse Grundlæggende set er der behov for en metode til at sikre sammenhæng og større udbytte af de mange skoler, institutter og fakulteter der med en eller anden tilgang uddanner designere eller andre hvor designfaglig orientering fremstår centralt. Ansvaret for nævnte uddannelsestilbud er spredt ud over tre ministerier - kulturministeriets "traditionelle" designuddannelser, videnskabsministeriets universitære designuddannelser i København og Lyngby, Aalborg, Kolding, Odense og Sønderborg - og undervisningsministeriets uddannelser i København og Århus, Viborg, Haderslev og Herning - blot for at nævne de mest markante. Den manglende koordinering gør sig gældende både "horisontalt" - på tværs af KUM's og VTU's længerevarende, akademiske uddannelser og "vertikalt" - mellem de akademiske uddannelser på ene side og de korte og mellemlange ikke-akademiske tilbud på den anden. Den manglende koordinering besværliggør tværfaglige samarbejder, meritoverførsel og sammensætning af nye, fremadrettede uddannelsesforløb. Samtidig indebærer den fragmenterede tilgang til området en alt andet end optimal ressourcedisponering. Hvad angår forskning på området foregår den "rene" designforskning som udgangspunkt i Center for Designforsknings regi. Samtidig foregår der udstrakt designforskning og/eller designrelevant forskning i regi af samtlige universiteter i landet. En samlet styring af forskningsaktiviteterne ville fremme optimering af ressourcerne på området og samarbejde mellem forskere på tværs af faggrænser. Desuden og ikke mindst vil en koordineret bearbejdning og formidling af designrelevant, forskningsbaseret viden til udøvere af de kreative fag og undervisere muliggøres. En række mere konkrete udfordringer blev adresseret: Overblik Helt overordnet set mangler der et landkort over hvad vi har af designrelevante uddannelser i Danmark. Vi mangler en opgørelse der giver et præcist billede af hvor der uddannes designere, på hvilket niveau og med hvilken tilgang - og i hvilken grad der er efterspørgsel efter den enkelte uddannelsesinstitutions afgængere. En sådan oversigt er af kardinal betydning for at indgå i en meningsfyldt diskussion om hvordan feltet styrkes og hvordan vi opnår den før omtalte koordinering på tværs af institutionelle og ministerielle skel. Ligeledes vil oversigten være af stor værdi for at sikre relevans og bærekraft i nye uddannelser. Endelig vil oversigten fremme samarbejdet på tværs af institutionerne, idet der opnås en transparens og et billede af eksisterende "market failures" som ikke eksisterer i dag.

5 Kompetenceudvikling og efteruddannelse af undervisere Designfaget er dynamisk og designerens rolle er i stadig forandring. Hvis de studerende skal kunne tilbydes en tidssvarende uddannelse og rådgivning om fremtidige arbejdsfelt, integration af nye metoder, tværfaglighed og andre forhold der vil spille en central betydning for deres faglige identitet og udvikling, skal designuddannelsernes faste undervisere kompetenceudvikles løbende. Meget tyder på at kompetenceudvikling og efteruddannelse blandt lærerkræfterne på designuddannelserne har været forsømt langt ud over det forsvarlige. Inddragelse af brancherne i uddannelserne Den mest opdaterede viden om de forskellige fagområders udfordringer, den nyeste viden om metoder og den til enhver tid aktuelle faglige udvikling ligger hos de repræsentative organisationer. Skolerne bør tilskyndes at bruge den viden organisationerne repræsenterer både i forhold til udvikling og planlægning af fagplaner og undervisningsforløb, til inddragelse i skolernes strategiske processer og som adgang til mange hundrede højt kvalificerede gæsteforelæsere og andre kræfter der kan bidrage til at højne niveauet på og aktualiteten af uddannelserne. Ligeledes vil et tættere samarbejde med det øvrige erhvervsliv kunne tilføre ny og løbende opdateret viden om erhvervslivets behov og forventninger, men også hjælp til at løbende justere uddannelsesforløb så de studerende kommer styrket ud på arbejdsmarkedet. Skolerne skal tage ansvar for rådgivning om karriere og professionalisme Mange studerende på designskolerne får mangelfuld eller ingen rådgivning om hvilke karrieremuligheder de vil have efter endt uddannelse. Dels skal rådgivningen derfor styrkes som en del af uddannelsesforløbet, ligesom der skal være mulighed for at styrke specifikke kompetencer som anses værdifulde i forhold til den enkeltes professionelle fremtidsplaner, og dels skal der etableres en decideret tjeneste der kun skal have til opgave at hjælpe nyuddannede designere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet - hvad enten der er som selvstændig, ansat i designbranchen eller andre sektorer, som underviser eller som del af en videre uddannelse til forsker eller andet. Ressourcer Helt overordnet set var der enighed om, at området skal styrkes - ikke bare igennem koordinering og en mere effektiv anvendelse af de tilgængelige ressourcer, men også ved at tilføre området yderligere midler der kan sikre opkvalificering af undervisere, større grad af internationalisering og betydeligt større satsning på forskning inden for feltet.

6 Kompetenceudvikling Helt grundlæggende set mangler der systematisk efteruddannelse af designere i Danmark. Årsagerne kan findes både blandt de praktiserende designere selv, ved at kigge på branchernes beskæftigelsesforhold, økonomiske betingelser og lave gennemsnitsindkomster, skolernes mangelfulde opfyldelse af de intentioner der ligger til grund for deres bekendtgørelser og manglende politisk bevågenhed. Inden for alle brancher og fagområder vil der være behov for løbende opdatering - både rent fagligt og i forhold til markedsbetingelser og andre relevante forhold med betydning for ens professionelle udøvelse. Hvis der fandtes en skala der udtrykte hvor stort et behov forskellige professioner typisk vil have for sådan opdatering, vil design, arkitektur og mode - i særdeleshed - befinde sig i den decideret øverste del. Hvis man til gengæld havde en skala for hvor mange penge og hvor meget tid forskellige fagområder anvender på efteruddannelse, vil de samme brancher befinde sig noget nær bunden. Denne markante mis-match er bekymrende og skal adresseres hvis Danmark skal styrke konkurrencekraft og samfundsmæssigt udbytte via design. Det blev under diskussion af temaet anført, at vi står overfor en så vidt kompleks udfordring, at den mest ansvarlige tilgang til en løsningsmodel ville være at formulere et servicedesignprojekt. Kompleksiteten består i, at der findes kurser, seminarer og workshops der ikke formelt set er kompetencegivende. Derudover findes der deciderede uddannelsesforløb der afføder en form for bevis - eventuelt ret til at benytte særlige betegnelser. Endelig er der efteruddannelsestilbud der kan indgå i et længerevarende forløb, og hvor man har mulighed for at optjene ECTS-point. Dog mangler der et tilbud om "åben uddannelse" på universitært niveau inden for det kulturministerielle område. For nærværende findes der en række udbydere af korte kurser med faglig relevans - fra værktøjskurser, kurser inden for kommunikation og kommercialisering, materialer og metoder - udbudt af en række forskellige aktører fra fagforeninger, branche - og interesseorganisationer via uddannelsesinstitutioner til private udbydere. Derudover findes der fra tid til anden enkelte kompetenceudviklingsforløb hvis finansiering hviler på enten midler fra danske projektbevillinger eller europæiske programmer. Hvad angår dedikerede og formaliserede efteruddannelsesforløb rettet imod designfeltet, er Center for Designforsknings "Master i Design" det eneste udbudte. I forhold til finansiering af omkostningerne forbundet med at etablere et ambitiøst efteruddannelsesprogram, bør der øremærkes midler via den kommende designpolitik. Derudover bør der fokuseres meget mere på at udnytte eksisterende programmer i EU's regi - hvor der er midler at hente båd i EU's Socialfond, Interreg, den kommende ECIA-platform ( European Creative Industries Alliance ) og i DG Research, hvis kompetenceudviklingen knyttes til et projekt der kan udløse forskningsmidler. Udfordringerne inden for området kan således sammenfattes i tre punkter.

7 Etablering af et relevant udbud der matcher det løbende behov De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde efteruddannelse inden for de områder hvor de besidder specielle kompetencer. I dag udtrykker bekendtgørelserne kun mulighed for og ikke pligt til at udbyde efteruddannelse. Brancherne skal inddrages i at definere det løbende behov for efteruddannelsestilbud, idet de har den tætteste kontakt med de professionelle udøvere og dermed har det bedste overblik over eksisterende behov. Prioritering og fokus Der skal foretages en grundig analyse af hvilke typer kompetencer - eller rettere sagt mangelen på samme - der er de primære barrierer for de praktiserendes faglige og professionelle udvikling. Et foreløbigt skøn på tværs af de deltagende organisationer er, at der skal fokuseres på fem hovedområder; forretningsudvikling og -forståelse, kommunikation formidling og salgsfremme, fagligt specifikke kurser med hovedvægt på nye metoder, materialer og forarbejdningsprocesser, CSR og bæredygtighed og - til sidst - ledelsesmæssige kompetencer. Inden for de valgte fokusområder skal der være mulighed for at søge midler til at udbyde kompetencegivende kurser og udviklingsforløb. Dog skal midlerne prioriteres således, at branchernes vægtning af de valgte områder tilgodeses. Motivation og incitamentstrukturer Generelt oplever organisationerne relativt begrænset efterspørgsel fra den enkelte designer, kunsthåndværker eller arkitekt. Der er tilsyneladende ikke overordentligt stor forståelse blandt de praktiserende, at de sakker bagud for hver eneste dag som går. Kombineret med, at eksisterende udbud af kurser og efteruddannelse generelt indebærer relativt høje omkostninger - først og fremmest målt i penge, men også i tid - vil det kræve en målrettet indsats og håndgribelige incitamenter at motivere brancherne til at investere i ny viden. For arkitekters vedkommende er en enkelt gruppe undtaget fra gruppens bekymringer - der gælder dem der er ansat i henhold til gældende overenskomster, hvori retten til efteruddannelse er indskrevet og kvantificeret. Til gengæld udgøres den alt væsentlige del af branchen af meget små virksomheder eller selvstændige uden ansatte, hvilket begrænser både de økonomiske ressourcer og den arbejdsmæssige fleksibilitet der er nødvendig for at påbegynde et forpligtende efteruddannelsesforløb. Incitamenterne kunne bestå i adgang til visse privilegier - for eksempel kunne man knytte uddannelsesforløb med eksport og internationalisering som tema med priviligeret adgang til at deltage i eksportfremstød m.v. Måske kan man arbejde med en eller flere certificeringsprogrammer og måske kunne en samlet strategi for efteruddannelse og opkvalificering af designere knyttes til en kampagne der gør aftagerne af deres ydelser bevidst om værdien af den opdaterede viden. Dermed blev efteruddannelse en konkurrenceparameter, noget der gav anerkendelse og noget der fik betydning også for flere end den enkelte designer.

8 Positionering En observation der vakte genkendelse rundt bordet var, at mange andre end brancherne selv har annekteret begrebsdannelsen af design. Det politiske miljø og embedsværket har været toneangivende igennem deres politiske fokus på områder som brugerdreven innovation, konceptdesign, strategisk design, servicedesign og senest design thinking. Alle forannævnte begreber har relevans og betydning for designfaget og brancherne, men giver måske ikke et retvisende billede af branchernes egne motiver, aspirationer og verdensbillede. Grunden til, at retorikken synes at tage afsæt i andres referencer end designernes egne er formentlig, at designprofessionen generelt ikke er udpræget verbal og dermed ikke har været hverken specielt optaget af eller i stand til at italesætte deres eget metier. På den ene side skal designere, kunsthåndværkere og arkitekter generobre den facon hvorpå der tales om det vi laver og det vi står for, men på den anden side er det vigtigt, at brancherne lader sig inspirere af den måde omverdenen anvender designbegrebet og bruger kræfter på at lære hvad der ligger bagved ordene. Det er jo ikke til at komme udenom, at designbegrebet favner meget bredt - fra "Design to Improve Life" til livsstil og luksus og fra håndværk og sanselighed på den ene side til organisatoriske processer og strategisk forretningsudvikling på den anden. Rent faktisk vil mange designere også selv arbejde inden for mange forskellige afskygninger af begrebet. Udfordringen består i at skabe et meningsfyldt "rum" hvor der er plads til alles tilgang. I erkendelse af, at der er en sammenhæng mellem evnen til at tale om design og at blive taget alvorlig som fag og erhverv, var der enighed om, at der skal gøres en indsats for at skabe en bedre kommunikativ platform som den enkelte designer kan drage nytte af i hans eller hendes kommunikation med omverdenen. Tre konkrete tilgange blev diskuteret. Teoretisering, målbarhed og dokumentation En forudsætning for at blive hørt er, at det man siger kan tillægges en vis vægt. I løbet af det seneste tiår er der i regi af DDC og udenlandske designcentre, som udbytte af udviklingsprojekter finansieret via EU og på baggrund af en betydeligt mere målrettet designforskning - også her hjemme - etableret et betydeligt videngrundlag der i forskellig form dokumenterer designs økonomiske betydning for virksomheder, arkitekturens og de fysiske faciliteters betydning i forhold til patientforløb og helbredelse og hvordan design påvirker forbrugeres adfærd i en købssituation m.v. Dog er der ingen tvivl om at der stadig mangler dokumentation for en række "påstande" og formodninger, hvorpå designbranchens egen kommunikation udadtil har været baseret. Derfor skal forskningen styrkes - og endnu vigtigere i denne kontekst - skal den viden vi genererer bearbejdes og skæres ud i passende portioner, afhængigt af hvem der kan have brug for den nye indsigt. Det vil styrke grundlaget for en mere effektiv artikulation af den værdiskabelse design, arkitektur, mode og kunsthåndværk repræsenterer. Ikke mindst skal vi sørge for at den verbale artikulation suppleres med talmateriale, således at nævnte værdi afspejles på samme måde som for andre brancher og faggrupper.

9 Gøre fragmentering til en styrke - ikke en svaghed Som allerede nævnt spænder designbegrebet meget vidt, hvilket i mange sammenhænge er blevet problematiseret. Det gør kommunikationsindsatsen mere krævende, men også mere interessant. Derfor skal vi gøre mangfoldighed til en grundpille i kommunikationen - et argument i sig selv for designs værdi. Det vil måske også afføde en mere systematiseret tilgang til hvilken rolle design spiller i forhold til forskellige typer opgaver, til forskellige typer kunder og til forskellige tilgange til design, således at den enkelte udøver får opbygget et sprog der passer til hans eller hendes virke, men uden at det konflikter med den overordnede fortælling om feltets betydning for brugere, for virksomheder og for samfundet som sådan. Der er stor enighed om, at mangelen på et fælles sprog - ud over at besværliggøre kommunikationen - også svækker vores indflydelse på de overordnede prioriteringer i erhvervs- og samfundsliv. Derfor skal der opbygges en interesse for at deltage i processen med at artikulere områdets betydning. Det kan kun ske hvis der skabes rum til en bredere og mere reflekteret debat indadtil i de forskellige delbrancher, på tværs mellem faglighederne og mellem feltet og omverdenen. Måske ville en "tænketank" med fokus på feltet være den mest professionelle måde at adressere udfordringen på. Relevans og synliggørelse For at sikre fortsat relevans og interesse for designfeltet, skal brancherne selv tage initiativ til at skabe debat og opmærksomhed om designs fremtidige rolle. De fagligheder de syv organisationer og designforskningscentret repræsenterer skal hver især og i fællesskab komme med bud på hvilken plads og betydning vi tilstræber i de kommende år og hvilke initiativer der bedst vil være med til at sikre størst mulig værdiskabelse både for den enkelte, for brancherne og for Danmark. Det kræver at alle parter er villige til at omskrive deres egne "historier" i en grad der gør dem til en integreret del af en fælles historie - hvor både de bagvedliggende værdier, proces og metoder, og de unikke kvaliteter feltet tilfører vore omgivelser, de produkter og services vi benytter os af, det tøj vi går i og den kommunikation vi udsætter hinanden for - hvor det hele er skrevet sammen til noget der opleves fængende og relevant af modtagerne. I ord og i gode eksempler. Ligesom design egner sig fortrinligt til at blive fremstillet visuelt, vil de gode eksempler i mange tilfælde også skulle forklares i tråd med at de udfordringer feltet arbejder med bliver mere og mere komplekst. Design, arkitektur, mode og kunsthåndværk egner sig som sagt til at vise frem - i den virtuelle såvel som den virkelige verden. Hvis vi samtidig erkender at det danske marked i det lange løb ikke vil være det vigtigste for brancherne, skal der i forlængelse af ovenstående laves en strategi for hvordan vi fortæller historien - eller dele af den - ude i den store verden, hvor mange af de historier vi gerne vil fortælle også mere end gerne bliver lyttet til. I de tilfælde hvor det opleves relevant kunne vi også profitere på at stå sammen med vore skandinaviske paralleller - dels fordi de historier vi gerne vil fortælle minder meget om hinanden og fordi vi i fællesskab har retten til at markedsføre os under begrebet Scandinavian Design - et begreb der objektivt set er mindst lige så meget værdt som vores eget Danish Design.

10 Mulig tilgang til et koordineret løft af feltet En af de konkrete tilgange til hvordan feltet opnår et samlet løft er etablering af en helt ny enhed, der delvis erstatter og delvis supplerer eksisterende aktører. Modellen er i og for sig selvforklarende og skal først og fremmest ses som en samlet vision for en overordnet koordinering af alle de gode kræfter som lægges i at fremme arkitektur og design, kunsthåndværk og mode, men som i dag udnyttes langt fra optimalt på grund af forskellig administrativ tilhørighed, forskellige kulturer, forskellig begrebsforståelse og manglende evne til at tale sammen på tværs af de mange institutionelle skel. Modellen er således et repræsentativt billede på den mest centrale udfordring adresseret i branchernes samlede anbefaling til regeringens Visionsudvalg for Design KUM, VTU, UVM EBST / OEM / UM / DE DESIGN MODE FORMIDL. DDC, DAC, DC EFTERUDD. RÅDGIVN. BRANCHERNE ANDRE AKTØRER EKSPORT INTERNAT. FORSKNING UDDANN. ARKITEKTUR KUNST HÅNDVÆRK SAMLET KOORDINERINGSANSVAR FORSKERUDDANNELSE FORSKNINGSKOORDINERING UDDANNELSESKOORDINERING RÅDGIVNING UDØVERE/VIRKS. RÅDGIVNING MARKED KVALITETSSIKRING EKSPORTFREMSTØD KOMMUNIKATION/FORMIDLING KARRIERECENTER KONKURRENCESEKRETARIAT PROJEKTSTØTTE EU-KONTAKT BØRN/UNGE-FORMIDLING

Herunder følger en sammenfatning af foreningernes udspil. I forlængelse heraf følger en detaljeret gennemgang af strategien.

Herunder følger en sammenfatning af foreningernes udspil. I forlængelse heraf følger en detaljeret gennemgang af strategien. Udslusningsstrategi for kreative kompetencer De kreative industrier har i samarbejde udarbejdet en række anbefalinger til hvordan Danmark får øget udbytte af investeringerne i de bagvedliggende uddannelser.

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Handlingsplan / Understøttende initiativer. Formidling. Forskning Designer & Producent Udstilling & Uddannelse &

Handlingsplan / Understøttende initiativer. Formidling. Forskning Designer & Producent Udstilling & Uddannelse & København 8. september 2009 Input til Designpolitik Verdens bedste designpolitik Det overordnede formål med at udarbejde en ny designpolitik er dels at bringe Danmark blandt verdens top tre førende designnationer

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Renovering på Dagsordenen. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse. Michael H Faber

Renovering på Dagsordenen. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse. Michael H Faber Renovering på Dagsordenen Dialogmøde om renoveringskompetencer i relation til byggeriets uddannelser D. 6. februar, 2014. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse Michael H Faber Indhold Bygningsrenovering

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi mål for

Strategi mål for Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole Strategi for Århus Social- og Sundhedsskole 2013-2016 Strategi & handling SOSU-skolens strategi danner grundlaget for vores handlinger i de kommende år.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Danish Design Association

Danish Design Association Danish Design Association Side 2 Velkommen Program 16.30 Velkommen til Designit v. Martin Delfer 16.40 Gitte Just, Danish Design Association 17.00 Line Rix, 1508 17.20 Søren Overgaard Skafte, e-types 17.40

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere