Afgangsprojekt DUEK Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR KARRIEREVALG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgangsprojekt DUEK Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR KARRIEREVALG"

Transkript

1 Afgangsprojekt DUEK Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Modul efterår 2011 Hanne Bøge dip17350 Vejleder: Lisbeth Højdal HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG BLIVE? SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR KARRIEREVALG

2 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Problemformulering 2 Afgrænsning og metode 2 1. Vejledningens samfundsmæssige baggrund 3 EU's memorandum om livslang læring og dansk uddannelsespolitik 4 2. Selvbegreber og disses betydning for karrierevalg 7 Donald Super og selvopfattelse 8 SCCT og self efficacy 10 Linda Gottfredson og selvets dannelse - udvikling af selvopfattelse 12 Opsamling teorierne i relation til hinanden Vejledningsfaglige udfordringer og metoder 15 Selvopfattelser og overblik 16 Selvopfattelser og rekonstruktion med positivt fokus 18 Selvopfattelser og tro på egen formåen 20 Selvopfattelser og arbejde med begrænsninger 21 Konklusion 23 Litteraturliste 25 Bilag 1-5

3 Indledning I den tid, vi lever i nu, er det at skulle træffe valg blevet et livsvilkår. Der skal træffes mange valg store og små gennem hele livet. Et af de mere betydningsfulde er valg af uddannelse og karriere. Fra samfundets side ligger der et pres om, at vi skal vælge rigtigt med det samme, så frafald og omvalg undgås samt en forventning om livslang læring, så vi følger med den globale udvikling. EU's memorandum om livslang læring er rammesættende for dansk uddannelsespolitik, hvilket har udmøntet sig i regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge skal være i uddannelse eller job i Med dette følger øget fokus på vejledningsområdet. Således står unge mennesker første gang i en sådan betydningsfuld valgsituation allerede efter 9. klasse ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Denne kommer igen i forbindelse med eventuel videregående uddannelse og ved indtrædelse på arbejdsmarkedet. For voksne byder livet ofte på flere overgange og forandringer i forbindelse med fx familiestiftelse, ledighed og andre forudsete og uforudsete hændelser. Disse forandringer medfører nye valg, ofte i form af nyt job eller ny uddannelse. Jeg oplever, at mange mennesker har dannet et billede af sig selv og hvad de kan og ikke kan. Når de står overfor at skulle vælge uddannelse eller karriere, kan det derfor ske, at de på forhånd udelukker adskillige erhverv som muligheder, da disse ikke matcher dette selvbillede denne selvopfattelse. Samtidig kan graden af selvtillid og motivation også spille ind her. Et godt valg er et valg, der af den enkelte opleves som meningsfuldt og muligt i relation til dennes unikke livssituation 1 - med andre ord skal karrieremålet give personlig mening for vejledte og ses, som et mål, der er opnåeligt. For at erhvervsvalget kan give personlig mening, må vejledte kunne identificere sig med det, dvs. det skal passe til vejledtes selvopfattelse, da mening skabes gennem det vi er eller mener at være. (Castells 2000). Samtidig er mennesker er mere tilbøjelige til at handle ud fra det, de tror om sig selv og deres muligheder end ud fra, hvad der objektiv set måtte være sandt (Bandura 1997) 2. Undervisningsministeriet skriver: Forudsætningen for at kunne vælge uddannelse er at have viden både om mulighederne og om sig selv. For at kunne sortere meningsfyldt i mængden af information om uddannelse og job er det afgørende at have en veludviklet selvopfattelse 3. Som kommende vejleder er jeg optaget af disse fænomener og finder det derfor interessant at undersøge nærmere, hvordan og i hvilken grad vejledtes selvopfattelse har indflydelse på valg af 1 Højdal, 2007, s Ibid 3 UVM,

4 uddannelse og erhverv. Hvordan og hvornår danner vi dette selvbillede? Hvad har haft indflydelse på denne selvopfattelse? Hvilken betydning har vores selvopfattelse og niveau af selvtillid på vores idé om det gode liv, herunder det gode arbejdsliv og på vores valg af fremtid? Hvor godt kender vi i virkeligheden os selv? Er vores selvopfattelse realistisk set i den verden, vi befinder os i? og hvilken betydning får det i forhold til karrierevejledningen? Hvordan kan vejledere bidrage til, at vejledte opnår en veludviklet selvopfattelse? Ovenstående spørgsmål leder mig frem til følgende problemformulering, som jeg i denne opgave vil søge at svare på: Problemformulering Hvilken betydning kan vejledtes selvopfattelse have for valg af karriere og hvilke metodiske udfordringer kan det have for vejledningen? Afgrænsning og metode I ovenstående problemformulering tager jeg afsæt i Donald Supers nedenstående definitioner af begreberne selvopfattelse og karriere. Disse uddybes yderligere på side 8 og 9. Selvopfattelse: Et billede af én selv i en rolle, en situation eller et job, udførende et sæt af funktioner eller i et netværk af relationer 4. Karriere: Et menneskes livsforløb, hvori det møder en række udviklingsopgaver, som det forsøger at tackle på en sådan måde, at det kan blive den person, som det ønsker at blive 5. Mange faktorer kan have indflydelse på menneskers valg af karriere og i denne opgave vil jeg med vejledning som omdrejningspunkt set i et individperspektiv undersøge, hvilken betydning selvopfattelsen kan have for dette valg. Med individperspektiv mener jeg her med udgangspunkt i den enkelte vejledte og dennes konstruktion af sin identitet, hvor karrierevalget skal give personlig mening for enkelte og denne mening guider personens handling i retning af det ønskede udbytte. Samtidig vil jeg se på vejlederens rolle i forhold til at støtte det enkelte individ heri hvilke vejledningsfaglige udfordringer, der kunne være i forbindelse hermed. Opgaven er delt op i tre overordnede kapitler med flere underafsnit. Første kapitel vedrører den samfundsmæssige baggrund for vejledning og dansk uddannelsespolitik, herunder EU s memorandum om livslang læring. I andet kapitel vil jeg se nærmere på selvbegreber og disses 4 Højdal og Poulsen, 2009, s Ibid, s. 39 2

5 betydning for karrierevalg set ud fra tre udvalgte karrierevalgsteoretiske perspektiver i hver deres underafsnit: Donald Super, SCCT og Albert Bandura samt Linda Gottfredson. Jeg har valgt i min opgave at fokusere på Super og SCCT, da selvopfattelse netop er en af grundstenene hos Super og SCCT ligeledes arbejder med vejledtes self efficacy som et af nøgleelementerne i deres karriereteori. De har begge afsæt i den konstruktivistiske tankegang, dvs. hvordan individet oplever elementer i sit liv og har dermed vejledtes subjektive perspektiv som udgangspunkt i vejledningen. Derudover har jeg valgt at inddrage Gottfredson som repræsentant for det sociologiske perspektiv på karrierevalg, da hun i sin teori har fokus bl.a. på selvets dannelse og afgrænsning af alternativer. Dette kapitel vil jeg slutte af med en opsamling af disse tre forskeres hovedpointer set i forhold til hinanden. I tredje og sidste kapitel vil jeg undersøge forskellige vejledningsfaglige metoder, der kunne anvendes i karrierevalgsvejledningen. Her vil jeg ud over Super, SCCT og Gottfredson yderligere inddrage Vance Peavy, Norman Amundson, den narrative tilgang samt Appreciative Inquiry (AI), da jeg finder deres metoder anvendelige i arbejdet med vejledtes selvopfattelse i valgprocessen. Dette kapitel har jeg inddelt i fire underafsnit vedrørende selvopfattelser og henholdsvis overblik, rekonstruktion med positivt fokus, tro på egen formåen og arbejde med begrænsninger. Jeg vil slutte opgaven af med mine konkluderende bemærkninger vedrørende problemformuleringens spørgsmål. Denne opgave er et litteraturstudie funderet på de nævnte teoretikere og ikke baseret på interviews eller casebeskrivelser af personer i vejledningsforløb, hvorfor denne opgave ikke vil vise, hvordan vejledte selv oplever betydningen af deres selvopfattelse i karrierevalgsprocessen. 1. Vejledningens samfundsmæssige baggrund For at relatere min undersøgelse om selvopfattelsens betydning for karrierevalg og vejledning til den verden, vi lever i, vil jeg her komme ind på den samfundsmæssige kontekst, som karrierevalg skal ses i samt den politiske baggrund for vejledning. Med den globaliserede verden, vi lever i, følger uanede muligheder, men også tilsvarende udfordringer. Det giver øget frihed for den enkelte, men også tvivl og angst. Angsten er det senmoderne menneskes tro følgesvend bl.a. fordi man aldrig kan være sikker på at man har truffet de rigtige valg og at man har realiseret sin sande identitet 6. Karakteristisk for denne tid er kampen om det gode liv og en stigende individualisering, dvs. individet er blevet designer af sit eget liv. For at kunne følge med i de nye tiders udfordringer kræves desuden, at individet har evnen til at tilpasse sig, være fleksibel og omstillingsparat. At opnå det gode liv er således den enkeltes eget ansvar og kræver derfor løbende selvevaluering. Fordi en mulig fiasko dermed også 6 Jørgensen, Carsten René,

6 et eget ansvar, forestiller jeg mig, at denne konstante refleksive proces i forhold til, om man er på rette vej, kan have en negativ indflydelse på individets selvopfattelse og selvværd. En samfundsmæssig udfordring for de unge i forhold til at opnå det gode liv via den ønskede uddannelse eller job kan være barrierer som mangel på praktikpladser på erhvervsuddannelserne eller at den unge ikke har karakterer, der matcher adgangskrav til det foretrukne studie. Hvordan påvirker de til tider mange forhindringer de unges motivation, selvtillid og selvopfattelse? Ifølge Helen Colley viser casestudier 7, at unge vil have tendens til at rekonstruere deres oplevelser som et positivt valg, dvs. hvis det ønskede eller job ikke er opnåeligt, ændrer de deres tankegang, så de ser det mulige som ønsket. Det fremgår tillige, at studerende ikke blot rekonstruerer jobbet som det rette job for mig, men også rekonstruerer sig selv som den rette til jobbet. Dette kan tolkes som, at individer hellere vil lave om på sig selv og rekonstruere deres selvopfattelse end at risikere følelsen af ikke at passe til sit erhverv. Colley taler her om, at det kan være et psykologisk forsvar, hvor valget på denne måde kan opleves som et positivt valg trods barrierer og udfordringer, også selvom det kræver, at de sænker deres ambitionsniveau. Nævnte casestudier vidner om, hvor væsentlig selvopfattelsen er for valg af karriere at det er altafgørende, at der opleves et match mellem selvopfattelse og valgte erhverv. Som jeg forstår det, vil individer strække sig langt for at finde sin plads i samfundet for at implementere et socialt selv 8, som Linda Gottfredson udtrykker det, hvilket vil afspejles i valg af karriere. Samfundets overgang fra det gamle industrisamfund til moderne vidensamfund med viden som væsentligste faktor betyder, at den danske regering har fokus på uddannelsesområdet for at bevare konkurrencekraften i den mere og mere globaliserede verden, hvilket ligeledes har medført et øget fokus på vejledningsområdet. I det følgende afsnit vil jeg komme ind på den politiske baggrund herfor. EU's memorandum om livslang læring og dansk uddannelsespolitik Den danske uddannelsespolitik er formet på basis af EU s memorandum om livslang læring, som blev vedtaget i 2000 og indeholder en række initiativer seks nøglebegreber - der har til formål at øge fokus på henholdsvis 1) nye grundlæggende færdigheder til alle, 2) øget investering i menneskelige ressourcer, 3) nytænkning indenfor undervisning og læring, 4) værdsættelse af læring, 5) nye roller for rådgivning og vejledning og 6) at læring bringes tættere på borgerne. Her hæfter jeg mig især ved initiativet vedrørende nye roller for rådgivning og vejledning. I EU s resolution om bedre integration af livslang vejledning lyder det bl.a.: Borgernes liv præges i stigende omfang af mange overgange: særlig mellem skoleuddannelse og erhvervsuddannelse (EUD), Vejledning spiller en afgørende rolle. I denne resolution opfordres medlemsstaterne 7 Colley et al., Højdal og Poulsen, 2009, s

7 bl.a. til: at styrke den rolle, som livslang vejledning spiller i de nationale strategier for livslang læring og at gennemgå vejledningspolitikker og praksis på nationalt plan Som jeg læser det fremhæves her igen vejledning som en væsentlig faktor i forbindelse med optimering af uddannelse og livslang læring til alle. Denne europæiske hensigtserklæring udmønter sig som politiske regler og love i de enkelte lande og er således rammesættende for dansk uddannelsespolitik. Dette har resulteret i tiltag som indgåelse af den politiske aftale ungepakken 9, som er en aftale om flere unge i uddannelse og job samt den såkaldte 95 % målsætning 10, som er regeringens mål om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Som led i realiseringen af denne målsætning er der fra regeringens side øget fokus på vejledning i forbindelse med uddannelse og erhverv. I bekendtgørelsen af lov om vejledning 11 fremgår det bl.a. under mål for vejledning, at vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse samt at vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte 12, hvilket kan forstås som, at regeringen ønsker, at vejlederes rolle er at hjælpe individer med at vælge den uddannelse og karriere, hvor de har størst sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen og herefter indgå på arbejdsmarkedet. Samtidig kan det tolkes som, at der ligger et pres på de unge om, at uddannelse skal gennemføres hurtigst muligt med så få svinkeærinder som muligt, fx i form af omvalg af uddannelse. I undersøgelsen Unges vej mod ungdomsuddannelse fra 2007 fremhæver Mette Pless og Noemi Katznelson, at en af de udfordringer, de unge har i samfundet i dag, netop er, at der er stadig større pres om afklaring, målretning og hurtigt valg samt at undgå frafald og omvalg. Samtidig handler uddannelse og arbejde om hvem jeg skal være og ikke hvad jeg skal blive. Derfor oplever de unge ifølge Pless og Katznelson uddannelses- og karrierevalget som ekstremt vigtigt og for resten af livet 13. Sagt på en anden måde betyder samfundets udvikling, at der tidligt stilles store krav til de unge i dag. Til at støtte borgernes evne til at tilpasse sig i dette globaliserede samfund i konstant forandring har EU endvidere udarbejdet en række nøglekompetencer for livslang læring 14, der er ment som en europæisk referenceramme. Et af hovedformålene er, at unge kan blive rustet til voksenlivet, uddannelse og arbejdslivet og at voksne kan udvikle og opdatere deres nøglekompetencer hele 9 UVM, Ungepakken, UVM, Bekendtgørelse om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v., Ibid 1 og 1, stk Bram, Den Europæiske Unions Tidende,

8 livet igennem ( ) Nøglekompetencer er de kompetencer, ethvert individ har brug for for at opnå personlig udfoldelse og udvikling, blive aktive medborgere, blive integreret socialt og begå sig på arbejdsmarkedet. Referencerammen omfatter 8 nøglekompetencer, hvoraf jeg vil fremhæve nøglekompetence 5. vedrørende læringskompetence 15, da jeg ser, at der her skabes en kobling til det vejledningsfaglige område. Læringskompetencen at lære at lære - er evnen til at påbegynde og fortsætte en læreproces ( ) Motivation og selvtillid er afgørende for et individs kompetence ( ) Når læring er rettet mod bestemte arbejds- eller karrieremål, bør et individ have viden om de kompetencer, den viden, de færdigheder og de kvalifikationer, der kræves i den forbindelse. Læringskompetencen kræver altid, at et individ kender og forstår sine foretrukne læringsstrategier, de stærke og svage sider ved sine færdigheder og kvalifikationer og at det er i stand til at lede efter de disponible uddannelsesmuligheder og den relevante vejledning og/eller støtte 16. Jeg finder, at vejledning her kan spille en væsentlig rolle i relation til at støtte vejledtes afklaring om sig selv og sine muligheder og bidrage med relevant information om uddannelsessystemet. Endvidere fremgår det i forbindelse med nævnte nøglekompetence, at en positiv holdning kræver motivation og selvtillid til at påbegynde læring og gennemføre den med succes hele livet igennem. En holdning rettet mod problemløsning fremmer både selve læreprocessen og et individs evne til at overvinde forhindringer og håndtere forandringer. Et ønske om at bruge tidligere læring og livserfaringer og nysgerrighed efter at finde læremuligheder og anvende læring i forskellige livssammenhænge er vigtige bestanddele af en positiv holdning. 17 Som jeg læser det, er nøgleordene her motivation og selvtillid, hvilket leder mig frem til min opfattelse af, at det netop er en af vejlederens fornemmeste roller at motivere både unge og voksne til uddannelse og erhverv, der er meningsfuld for dem og til livslang læring for at følge med samfundets udvikling. Samtidig finder jeg, at det er vejlederens opgave at bidrage til at styrke vejledtes selvtillid og tro på egne evner, med andre ord at arbejde med empowerment og vejledtes selvopfattelse. I kapitel 3 vedrørende vejledningsfaglige metoder vil jeg vende tilbage til mit bud på, hvad vejledning kan tilføre i den forbindelse. Som aktuelt eksempel på motivation og selvtillid som fokusområde kan nævnes Holbæk kommune, der netop har forsøgt sig med et nyt tiltag vedrørende motivation i forhold til unge ved en konference i september 2011 og har indført selvtillidsloven 18 med bud som du skal tro på dig selv og du skal tro på du duer til noget. Idéen med selvtillidsloven er, at den skal fungere som en omvendt jantelov, dvs. være en modpol til janteloven 19, som handler om, at man ikke skal 15 Den Europæiske Unions Tidende, Ibid 17 Ibid 18 Bilag 1 selvtillidsloven 19 Begreb skabt af Aksel Sandemose i romanen En flygtning krydser sit spor fra

9 tro, man er noget 20. Formål med projektet er bl.a. at støtte de unge i Holbæk kommune i jagten på selvtillid, for som de udtaler en høj grad af selvtillid øger ganske enkelt den enkeltes mulighed for at bide sig fast i uddannelse og erhverv, hvilket i disse år er afgørende pga. den stigende ungdomsarbejdsløshed 21. Det er kommunens ønske, at budskabet i dette projekt spredes til hele Danmark samt andre lande og er derfor udkommet på indtil videre 36 sprog. Dette tolker jeg som, at ovennævnte tiltag både har et individperspektiv i forhold til at styrke den enkeltes selvtillid og positive selvopfattelse, men samtidig kunne også have det politiske motiv at få flere unge i uddannelse og arbejde. Idéen med en motivationskonference ser jeg således som meget aktuel i forhold til den samfundspolitiske dagsorden. I næste kapitel vil jeg se nærmere på individets selvtillid og selvopfattelse som betydningsfulde faktorer i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv. 2. Selvbegreber og disses betydning for karrierevalg Hvem er jeg? Hvad tror jeg, jeg kan? Hvad er vigtigt for mig? Svarene på disse spørgsmål er samlet i den subjektive forståelse af os selv - vores selvopfattelse. Ud fra et individperspektiv 22, dvs. med fokus på det enkelte vejledte, vil jeg undersøge, hvilken betydning en persons selvopfattelse har for valg af karrierevej. Mange karrierevalgsforskere kommer i deres teorier ind på begreber som selvet og selvopfattelse samt selvopfattelsens betydning for individet i forbindelse med valg af uddannelse og karriere. Som nævnt i afgrænsning og metodeafsnittet vil jeg i denne opgave primært koncentrere mig om Donald Super, som introducerer begrebet selvopfattelse 23 (self concept) i karrierevalgsforskningen og endvidere arbejder med individets erhvervsmæssige selvopfattelser 24, SCCT og Albert Bandura, som arbejder med individets subjektive selvantagelser og self efficacy beliefs 25 samt Linda Gottfredson og hendes sociologiske perspektiv på dannelse af selvet og udvikling af selvopfattelse 26. I det følgende vil jeg nærmere uddybe disse forskeres teorier om karrierevalg med fokus på selvopfattelsens betydning i denne forbindelse. 20 Bilag 1 janteloven Højdal, Højdal og Poulsen, 2009, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s

10 Donald Super og selvopfattelse Donald Super teoretiske perspektiv er udviklingspsykologisk og er bl.a. inspireret af life-span 27 eller livsforløbspsykologien, som ser den menneskelige udvikling som pluralistisk, dvs. livet kan gå i mange forskellige retninger og er uforudsigeligt. Der opstår begivenheder i menneskers liv, kritiske livsbegivenheder, der medfører forandring eller skift og nye valg. På denne måde er mennesket ifølge Super ikke statisk, men under en livslang ombygning, idet livsforløb bevæger sig og roller skifter. Den grundlæggende opfattelse i life-span psykologien er, at ingen del af menneskets psykologiske udvikling kan forstås og beskrives uden sammenhæng med det samlede livsforløb. 28 Med livsforløb mener Super den tidsmæssige dimension i menneskets liv og består af fortid - personens historie, nutid personens aktuelle livssituation eller leverum og fremtiden personens forestillinger om denne og dette kan illustreres ved at tegne en livsbue 29. Disse tre dele af livsforløbet er alle med til at forme personens forskellige selvopfattelser 30, som jeg vil komme nærmere ind på. Supers definition af karriere lyder: En karriere kan betragtes som et menneskes livsforløb, hvori det møder en række udviklingsopgaver, som det forsøger at tackle på en sådan måde, at det kan blive den person, som det ønsker at blive. 31 Super definerer endvidere en persons karriere som den sekvens af væsentlige positioner, som individet er optaget af gennem livet både før under og efter aktiv varetagelse af job 32, dvs. som jeg læser det, skal karriere forstås som et menneskes løbebane - både i forhold til arbejde, men også til livet udenfor arbejdet. De tre primære elementer i Donald Supers karrierevalgsteori er således begreberne livsforløb (life span), leverum (life space) og selvopfattelser (self concept) 33. Individets leverum består ifølge Super af sammensætningen af en persons roller og opgaver samt prioriteringen heraf og de muligheder og barrierer, der opstår, dvs. den kontekst, en person lever i. Dette leverum er unikt for hver enkelt individ. Super fremhæver seks generelle kerneroller: Barn, elev/studerende, privatperson, samfundsborger, arbejdstager og familiemenneske 34. Hvilke roller, der prioriteres højest hænger sammen med de forskellige livsfaser. Mennesket har typisk tre kerneroller, der prioriteres samtidig og er fundament i vedkommendes identitet. Nogle mennesker har mange roller, både påtvungne og selvvalgte, hvilket kan berige et menneskes liv, men for mange roller, der skal håndteres på en gang kan også føre til stress. Jeg er ligesom Super af den opfattelse, at 27 Fjord Jensen, Ibid, s Højdal og Poulsen, 2009, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s. 54 8

11 karrierevalg skal ses i forhold til personens leverum, da valget vil blive påvirket af den unikke situation, vedkommende befinder sig i. I forhold til karrierevalg supplerer Super John Hollands objektive perspektiv på individet og begrebet erhvervsidentitet 35 med et subjektivt perspektiv på individet, som omfatter dennes selvopfattelse. Super definerer selvopfattelse som et billede af én selv i en rolle, en situation eller et job, udførende et sæt af funktioner eller i et netværk af relationer 36. Super ser mennesket som ét selv under livslang udvikling, der konstruerer et system af flere selvopfattelser: Mig selv som forælder, mig selv som medarbejder, mig selv som. Disse selvopfattelser er foranderlige 37 og knytter sig til de roller og/eller situationer, vi befinder os i - tilsammen danner de et helt unikt system 38. Udover det individet oplever, sanser og erfarer er leverum, livsforløb, livsbegivenheder samt livschancer således med til at forme en persons identitet og selvopfattelse afhængigt af den måde, hvorpå man tolker sine erfaringer og oplevelser. Supers opfattelse er, at det er vores personlige værdier 39, der ligger til grund for vores interesser og vores selvopfattelse. Disse fungerer som ledestjerner og guider os i vores leverum. I sin teori vedrørende selvopfattelser arbejder Super derudover med individets erhvervsmæssige selvopfattelser, som han definerer som den konstellation af personlige attributter, som individet anser for at være erhvervsmæssigt relevante; disse kan være eller ikke være blevet oversat til en erhvervsmæssig præference 40 - med andre ord den oplevelse, personen har af sig selv og sine egne evner i forhold til hvad, personen tror, man skal kunne for at bestride en bestemt type job. Så hvilken betydning har selvopfattelsen for karrierevalg ifølge Super? Som jeg læser hans teori har selvopfattelse stor indflydelse på valg af karriere, idet han definerer jobvalget som implementering af selvopfattelse og arbejde som en manifestation af individualitet eller selvet 41. Som jeg tolker det, ser Super det som karrierevalgsprocessens formål at søge at matche selvopfattelse med mulige uddannelser og erhverv, da det ifølge ham er det jobbet, der skal passe til vejledte og vejledtes liv ikke omvendt 42. At udforske vejledtes unikke system af selvopfattelser og de forskellige dimensioner heri kan ifølge Super bidrage til vejledtes forståelse af sig selv og hvordan vedkommendes valg af karriere påvirkes heraf. 35 Højdal og Poulsen, 2009, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s. 40 og 58 9

12 Ligesom Donald Super arbejder den socialkognitive karriereteori SCCT med individets subjektive antagelser, herunder særligt begrebet self efficacy eller tro på egen formåen 43, hvilket jeg vil uddybe i det følgende afsnit. SCCT og self efficacy Den socialkognitive karriereteori SCCT udviklet af Robert W. Lent, Steven D. Brown og Gail Hackett bygger på Albert Banduras teorier og har afsæt i den konstruktivistiske tankegang om, at individet har mulighed for at have indflydelse på sin personlige udvikling, sin omverden og sit karrierevalg. SCCT har i sin teori fokus på hvordan mennesker konstruerer forståelse af sig selv og deres omverdenen 44, hvilket jeg opfatter som, at vejledtes selvopfattelse, med SCCT s ord personens selvantagelser 45, tillægges væsentlig betydning i forbindelse med valg af karriere i samspil med den unikke kontekst, valget foregår i. En af hovedpointerne i denne teori er, at både valg og handlinger først og fremmest er påvirket af det, individet tror om sig selv og om det udbytte, der kan være tilknyttet et specifikt valg 46. Ifølge SCCT vil tre faktorer således primært påvirke vejledtes valg af karriere: 1) Vejledtes tro på egen formåen - self efficacy, 2) Vejledtes resultatforventninger, dvs. det udbytte vejledtes forventer at opnå samt 3) Vejledtes personlige mål, herunder hvor motiveret vejledte er for at nå det. Jeg vil her koncentrere mig om det, jeg ser som et af de væsentligste nøgleord i SCCT, nemlig begrebet self efficacy, som kan oversættes med de antagelser, personen gør om sig selv og sin formåen 47. Bandura definerer dette begreb som individets tro på egne evner til at organisere og igangsætte handlinger, der er nødvendige for at opnå noget bestemt 48. Han taler også om mestrende selvtillid 49, som kan tolkes som individets tillid til at kunne mestre, hvad der måtte kræves i en given situation. Individets oplevelse af self efficacy vil bl.a. være formet på basis af tidligere læringserfaringer 50 og tidligere opnåede resultater, især i uddannelses- eller erhvervssammenhæng samt feedback fra personens miljø, fx forældres eller læreres ris eller ros i forbindelse med skolearbejde. Individer kan følgelig have en høj følelse af self efficacy på nogle områder og lav på andre - en person kan således føle sig meget kompetent fx indenfor skolefag, der kræver sproglige forudsætninger, men i 43 Højdal og Poulsen, 2009, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Berthelsen, 2009, s Højdal og Poulsen, 2009, s

13 sportssammenhænge føle sig mere eller mindre uduelig. Samtidig kan nogle af vejledtes opfattelser om sig selv kan vise sig i virkeligheden at være fejlagtige. Måske har en person gode forudsætninger for at være dygtig til sport, men har været uheldig at have tidligere erfaringer med fx negativ kritik, der har formet vedkommendes opfattelse af sig selv som elendig til sport. På samme måde kan udviklingen af en persons interesser påvirkes. Hvis den vejledte eksempelvis har haft succesoplevelser med faget matematik i skolen eller har haft en lærer, der har forstået at motivere og rose vedkommende, vil personen muligvis både føle sig dygtig, men også synes, at matematik er sjovt og derfor være motiveret til at beskæftige sig mere med dette. Ifølge SCCT vil oplevelsen af self efficacy således være med til at guide personens handlinger og hermed også påvirke valg af uddannelse og erhverv 51. Samtidig vil vejledtes forventninger til udbytte af en given uddannelse eller job samt vedkommendes personlige mål ligeledes blive sat ud fra, hvad man tror, man er i stand til at mestre, hvilket igen vil kunne have indflydelse på de resultater, vejledte opnår. At præstationerne bliver påvirket, hænger både sammen med, hvordan vejledte anvender sine evner samt med den grad af energi og anstrengelse, vejledte vil være villig til at lægge i at klare det 52. I den forbindelse har vejledtes selvopfattelse betydning, da tankekonstruktioner som hvis jeg ikke duer til det alligevel, nytter det ikke at noget gøre mig umage eller jeg tror bare, jeg opgiver - jeg kan alligevel ikke, som jeg ser det, har direkte indflydelse på ovennævnte anstrengelsesgrænse og dermed på udelukkelse af alternativer i forbindelse med karrierevalg og frafald af uddannelse. Som Bandura siger det: Når man undervurderer sin evne til at nå sine mål, vil man have tendens til at give op, sætte lave mål, lide af præstationsangst eller undgå udfordringer, man rent faktisk ville være i stand til at tackle 53. Ifølge ham påvirker vores self efficacy således vores valg, hvor meget vi anstrenger os og vores vedholdenhed, dvs. hvor længe vi holder ud, når vi møder modstand samt hvordan vi har det 54. Ifølge SCCT er det muligt for individet at konstruere nye tanker om sig selv og sin omverden 55. Disse tanker kan guide personens handlinger og på denne måde kan man påvirke sit liv i en ønsket retning. Som jeg ser det, er det en af vejlederens opgave at støtte vejledte i denne proces med at ændre sin selvopfattelse og styrke sin self efficacy, så vejledte får tillid til at kunne klare fx en uddannelse og de forhindringer, der måtte være på vejen. I kapitel 3 vil jeg komme nærmere ind på vejledningsfaglige metoder, der muligvis vil kunne bidrage til at øge vejledtes self efficacy. Jeg forestiller mig, at arbejdet med selvopfattelsen samtidig vil være med til at indgyde håb om en positiv fremtid hos vejledte for, som Steven Brown fremhæver, er et positivt syn på sit fremtidige arbejdsliv og håb forbundet dermed væsentlige elementer i forhold til at gennemføre de skridt, der skal tages for at nå et bestemt mål, fx den nødvendige uddannelse for at opnå det ønskede 51 Højdal og Poulsen, 2009, s Ibid 53 Højdal, Højdal og Poulsen, 2009, s Højdal,

14 job. Han definerer dette håb som A positive emotional and motivational state associated with envisioning a future in which satisfying and meaningful work is attainable 56. Her hæfter jeg mig ved ordene: Meningsfuld, tilfredsstillende og opnåelig. Mening og tilfredshed i arbejdslivet opnås ifølge Brown ved at have et job, hvor man kan udleve sine personlige værdier, interesser og evner. Dernæst er det vigtigt, at et sådan job opfattes som opnåeligt. Som jeg ser det, er det derfor vigtigt, at vejledte er i stand til at forestille sig, at denne positive fremtid kan blive til virkelighed og har troen på at have, hvad der skal til for at klare det, dvs. høj self efficacy på dette område. Desuden læser jeg det som værende vigtigt, at vejledte med sit valg af erhverv vil opleve en kongruens med sin selvopfattelse i form af sine værdier, interesser og evner for at opnå det gode meningsfulde arbejdsliv. I ovenstående to afsnit har jeg søgt at undersøge selvopfattelsens betydning og self efficacy ud fra henholdsvis Supers og SCCTs karriereperspektiv. I næste afsnit vil jeg herefter komme ind på selvet set i sociologisk belysning ud fra Linda Gottfredsons perspektiv. Linda Gottfredson og selvets dannelse - udvikling af selvopfattelse Linda Gottfredson er i sin teori inspireret af bl.a. Donald Super, dog har hun som nævnt et sociologisk perspektiv på karrierevalg, idet dette ifølge hende først og fremmest handler om at finde sin plads i samfundet og implementere et socialt selv 57 - med andre ord at høre til et sted og opnå social accept, også selvom det måtte kræve en revurdering og rekonstruktion af egen selvopfattelse. Gottfredson fokuserer desuden i sin teori på betydningen af den sociale baggrund for dette valg, hvordan unge ofte viderefører den sociale arv i forhold til forældrenes uddannelsesniveau. Gottfredson har bygget sin teori primært på fire udviklingsprocesser, som individet gennemgår før valg af uddannelse og erhverv: Kognitive vækst, selvets dannelse, afgrænsning og kompromis 58. Ifølge hende dannes selvet via de aldersrelaterede kognitive færdigheder, dvs. menneskets evne til at tænke og erkende og begynder således i barndommen og udvikler sig i takt med alderen. Via de læringserfaringer, individet gør sig undervejs, formes en forståelse af sig selv og den sociale niche 59, som er Gottfredsons betegnelse for det, Super kalder leverum. På denne måde dannes selvet og selvopfattelsen over tid. Linda Gottfredson definerer selvopfattelsen som individets eget syn på sig selv på hvem det er både offentligt og privat 60 og består af flere elementer, herunder fremtræden, evner, personlighed, køn, værdier og plads i samfundet. Samtidig mener hun, at vi 56 Brown 57 Højdal og Poulsen, 2009, s Ibid, s Ibid 60 Ibid, s

15 som personer består af en unik gentype som sammen med påvirkning fra miljøet er med til at styre, hvilke valg vi træffer og dermed hvordan vores liv kommer til at se ud. Dette kan tolkes som, at individet kun delvis er med til at konstruere sit liv, da en del allerede vil være forudbestemt af gener og miljø. Ifølge Gottfredson vil menneskets karrierevalgsproces være i gang, før man ved det, da den proces, hun betegner afgrænsning 61, allerede begynder tidligt i barndommen. Denne proces, hvor individet hen ad vejen lige så stille eliminerer erhvervsmuligheder fortsætter gennem opvæksten i takt med personens kognitive vækst og foregår ofte ganske ubevidst ud fra, hvad barnet opfatter som socialt acceptabelt i familien, hvad det kender til fra sine omgivelser og ud fra egne skoleerfaringer. Paletten af muligheder, der vil være acceptable for personen bliver indskrænket og bliver til det Gottfredson kalder zonen af acceptable muligheder 62. Ifølge Gottfredson forsøger individet at få valg af erhverv til at matche sin egen selvopfattelse og dermed få placeret sig i den sociale omverden og finde sin plads i samfundet. Dette gøres ud fra det kognitive kort 63 det billede af erhverv i forhold til personlighedstyper - vedkommende har dannet. Det er desuden vigtigt, at individet kan identificere sig med det mulige erhverv og her er de tre i følge Gottfredson vigtigste faktorer, der tages i betragtning 1. køn, 2. prestige og 3. interesse i den nævnte rækkefølge 64. I forhold til kønsdimensionen mener hun, at det er vigtigt, at individet kan identificere sig som henholdsvis kvinde eller mand i et givent erhverv, dvs. kvinder vil typisk søge fag, der opfattes som passende til kvinder og ligeledes for mænd. Prestigefaktoren kan både opfattes i forhold til, om erhvervsvalget har høj eller lav status i samfundet, men som jeg forstår Gottfredson, mener hun især i forhold til individets sociale niche, dvs. at vejledte vil opleve sit valg anerkendt af sin familie og omgangskreds og dermed socialt acceptabelt. Med interessedimensionen menes, om et job matcher individets personlige ønsker, interesser og drømme. Da det ønskede erhverv ikke nødvendigvis er realistisk opnåeligt for personen, er næste skridt at indgå kompromiser, dvs. personen må tilpasse sig og affinde sig med den ydre virkelighed 65 med eventuelle barrierer, som fx adgangskrav eller mangel på jobmuligheder. Der finder en intern forhandling sted hos personen og her kan graden af kompromiset variere fra lille til stort alt efter, hvor meget, der må ofres. Det er Linda Gottfredsons opfattelse, at et individ til enhver tid vil vægte opfyldelsen af kønsidentiteten og prestige højere end interessefaktoren. 61 Højdal og Poulsen, 2009, s Ibid, s Ibid, s. 137 bilag 2 64 Ibid, s Ibid, s

16 En af Gottfredsons fundamentale teser er således, at vejledtes tilfredshed med karrierevalget afhænger af graden af overensstemmelse mellem valget og selvopfattelsen 66, men med indgåelse af kompromiser i forhold til valget kan det blive nødvendigt for vejledte at arbejde med en ny selvopfattelse for at blive tilfreds. Her ser jeg en sammenhæng med Helen Colley s reference til casestudier vedrørende unge, der har tendens til at rekonstruere deres opfattelse af sig selv for at passe til det opnåelige job eller uddannelse, jf.kapitel 1. En anden faktor, der ifølge Gottfredson vil have indflydelse på vejledtes karrierevej er det, hun kalder individets indsatsgrænse 67 (effort boundary), dvs. hvor meget man er villig til at gøre for at nå sit mål. Som jeg ser det spiller selvopfattelsen igen ind her, for hvis man ikke tror, man er i stand til det, vil man således heller ikke gøre nok for det. Dette kan tolkes som, at mennesket ønsker at have et godt liv med mindst mulig anstrengelse for at opnå det. Med andre ord er der i Gottfredsons teori fokus på, at vejledte vil have tendens til at vælge et erhverv, der opleves at matche med vedkommendes selvopfattelse især i forhold til kønsidentiteten og opnåelse af social accept. Udelukkelsen af muligheder begynder således tidligt i livet. Mennesket søger at få det liv, det gerne vil have og arbejde med mennesker, det kan identificere sig med for dermed at have en følelse af at tilhøre en gruppe. På denne måde har selvopfattelse og vejledtes opfattelse af, hvad der er realistisk opnåeligt samt indsatsgrænse stor betydning for valget af uddannelse og karriere. Opsamling teorierne i relation til hinanden I relation til problemformuleringen vedrørende selvopfattelsens betydning for karrierevalg er der således flere teoretiske perspektiver. Fx mener Donald Super, at karrierevalget handler om at implementere sin (foretrukne) selvopfattelse med den bagvedliggende tanke, at det er jobbet, der skal passe til individet og ikke individet, der skal passe til jobbet. Som jeg tolker det, har Linda Gottfredson samme idé om, at selvopfattelse og erhverv skal matches, men med det primære formål at finde en plads i verden, der opleves som socialt acceptabel samtidig med, at der lægges stor vægt på kønsidentiteten. Både Super, SCCT og Gottfredson ser selvopfattelse som subjektive konstruktioner formet på basis af tidligere erfaringer og oplevelser samt direkte og indirekte påvirket af ydre faktorer i individets omgivelser, miljø og leverum. Som jeg forstår det, mener Gottfredson, at individet er med til at konstruere sit eget liv, men lægger en del større betydning i genernes og miljøets påvirkning på personens valg, end Super og SCCT gør. Alle tre forskere tager dog afsæt i, at mennesket ikke er en statisk størrelse, men konstant udvikler sig, hvilket jeg tolker som, at individets selvopfattelse 66 Højdal og Poulsen, 2009, s Ibid, s

17 ligeledes altid vil være under ombygning. Især Super fremhæver, at karrierevalg ikke kan ses uden sammenhæng med vejledtes øvrige liv og opfattelse af sig selv i forskellige roller, hvis værdier og mening vil skifte i forhold til, hvor man befinder sig i sit livsforløb samt det aktuelle leverum. Ligesom Super taler om individets unikke system af selvopfattelser i kombination med leverummet, mener SCCT, at personen self efficacy afhænger af den specifikke kontekst. På samme måde finder jeg, at SCCT s pointe om, hvordan troen på egen formåen, self efficacy, påvirker både valg og resultater bl.a. ved graden af vedholdenhed og anstrengelse for at nå et mål harmonerer med det, som Gottfredson kalder vejledtes indsatsgrænse. Som jeg forstår de nævnte forskeres teorier, tyder det på, at de alle har det til fælles, at de vægter vejledtes selvopfattelse som en betydningsfuld faktor, der påvirker valg af uddannelse og erhverv. Jeg finder jeg det således væsentligt, at have vejledtes konstruktioner af selvopfattelse og self efficacy for øje i vejledningen i forbindelse med valgprocessen. Det kan være vigtigt, at jeg som vejleder udforsker disse sammen med vejledte med det formål at sikre, at de vil støtte den enkelte til at vælge en karriereretning, der for vedkommende vil opleves som et meningsfuldt og tilfredsstillende valg. Næste spørgsmål bliver så: Hvilke metodiske udfordringer kan det have for vejledningen og på hvilken måde kan vejleder bidrage til at styrke vejledtes selvopfattelse, så denne bliver i stand til at træffe velfunderede valg? Dette vil jeg søge at svare på i det følgende kapitel. 3. Vejledningsfaglige udfordringer og metoder Med selvopfattelsen som væsentligt element i karrierevalgsprocessen ser jeg det som en naturlig del af vejledningen at udforske og arbejde med vejledtes konstruktion af selvopfattelse, da det er essentielt, at denne er støttende for vejledte og således bidrager til, at vejledte kan træffe et godt valg, dvs. et valg, som vedkommende oplever som meningsfuldt og opnåeligt i forhold til sin livssituation. I den forbindelse og set i individets perspektiv er det vigtigt som vejleder at have respekt for det, der giver mening for vejledte. Som Vance Peavy udtrykker det, er en af de vigtigste måder at vise respekt på at værdsætte den vejledtes personlige mening og erfaringer 68. Når der arbejdes med vejledtes subjektive konstruktioner i vejledningen kan en udfordring for vejleder dog være, at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvad der er vejledtes mening om sig selv og hvad der er tolkninger af fx andres feedback. Nogle af de vejledningsfaglige udfordringer kunne bestå i at arbejde med vejledtes selvopfattelse med et positivt fokus, arbejde med vejledtes tro på egen formåen, herunder motivation og 68 Peavy, 2009, s

18 vedholdenhed samt arbejde med vejledtes begrænsninger. Som jeg ser det, kan det ligeledes være en udfordring at hjælpe vejledte til at få overblik over sine selvopfattelser og værdier og dermed have den nødvendige forståelse af sig selv for at kunne træffe valg. Forskerne har forskellige bud på vejledningsfaglige metoder og redskaber, der kan anvendes i vejledningen i forhold til at arbejde med ovennævnte udfordringer i forbindelse med vejledtes selvopfattelser og dermed støtte karrierevalgsprocessen. I det følgende vil jeg komme nærmere ind på nogle af disse. Selvopfattelser og overblik Jeg tænker, at det ikke er alle vejledte, der har overblik over og kan sætte ord på hvem er jeg? og derfor finder jeg det oplagt i vejledningen først og fremmest sammen med vejledte at udforske det, Super kalder det unikke system af selvopfattelser, med henblik på at vejledte opnår en forståelse af sig selv. Eftersom selvopfattelser afspejler livsstruktur, prioriteringer og værdier 69 ville første skridt kunne være at undersøge vejledtes leverum, roller og værdier. Hvis det gode valg er et valg, der opleves som meningsfuldt, er det vigtigt for den enkelte vejledte at vide, hvad der giver mening for vedkommende. Som Super siger, er det værdierne, der gør valget meningsfuldt for os og som giver vores handlinger et formål 70. Super skitserer en vejledningsmodel, i hvilken han foreslår vejledere at tage udgangspunkt i livsfortællingen 71 i udforskningen af vejledtes værdier og subjektive opfattelse af sig selv. Til at støtte vejledte i at sætte ord på sine værdier foreslår Super bl.a. anvendelsen af jobkort. Værdier kan ligeledes udforskes ved hjælp af en simpel liste, hvorpå vejledte fremhæver og prioriterer forskellige arbejdsværdier 72. Med afsæt i Super arbejder Vance Peavy i sin konstruktivistiske vejledning 73 med fortællingen, livskapitler, kerneroller, vores forskellige stemmer samt udforskning af leverum. Han lægger stor vægt på vejlederens opgave med at lytte og lægge mærke til temaer og mønstre i fortællingen. Han fremdrager således bl.a. aktiv lytning, empati, forundring, accept og respekt som væsentlige elementer i en dialogbaseret vejledningssamtale med det formål at skabe forståelse. Ifølge ham er det vigtigste, at vejledte opnår forståelse for sig selv 74. Når jeg vælger at inddrage Peavy i denne opgave, er det, fordi han har forslag til flere forskellige konkrete vejledningsfaglige værktøjer. I det følgende vil jeg komme ind på en metode, som Peavy betegner kortlægning af leverum 75 eller mapping. Den og handler kort fortalt om i samarbejde med vejledte at visualisere dennes leverum 69 Højdal, Højdal og Poulsen, 2009, s Ibid, s. 59 og Nathan og Hill, 2008, s Peavy, Ibid, s Ibid, s. 71 bilag 3 16

19 ved hjælp af blyant og papir. Som Super ser Peavy en persons leverum som den verden, vedkommende lever i bestående af forskellige elementer, som han inddeler i fire grupperinger: Relationer med andre personer, krop og helbred, spiritualitet og værdier samt arbejde og uddannelse 76. Denne mapping metode har bl.a. til formål at gøre vejledte synlig ved at markere jeg et på papir og samtidig markere de for vejledte betydningsfulde personer og elementer i leverummet. Ved denne visuelle kortlægning kan det blive muligt at se mønstre og sammenhænge i forhold til leverummet og samtidig kan det at se sin aktuelle situation udefra også bidrage til, at vejledte danner sig et overblik over sine konstruktioner af selvopfattelse. En anden metode, man som vejleder kunne vælge at benytte, er Norman Amundsons vejledningsredskab, som han kalder livsbalancehjulet 77 opdelt i otte livsområder: Arbejde og leg, det fysiske og det spirituelle, det sociale og det personlige, det følelsesmæssige og det intellektuelle. Øvelsen går ud på, at vejledte tegner sit livsbalancehjul ved at markere i hvert enkelt område, om dette opleves som passende, for lidt eller for meget og derefter se på, hvor jævnt eller ujævnt, hjulet er. Amundson har et holistisk syn på individ og karriereudvikling og mener, at menneskets liv er skabt til at være meningsfuldt 78. Formålet med livsbalancehjulet er at støtte vejledte i at skabe overblik og kan fungere som en hjælp til at vurdere sin situation, sit liv, sit leverum og få øje på balancer og ubalancer i livet 79. Jeg forestiller mig, at denne øvelse vil være god til at skabe refleksion hos vejledte i forbindelse med reorganisering af livsstruktur og revurdering af prioritering af de forskellige livsområder - og dermed bidrage til at skabe et mere meningsfuldt liv, som integrerer liv og arbejde i overensstemmelse med vejledtes selvopfattelse. Amundson arbejder desuden med en anden udgave af hjulet 80, som kan bidrage til at synliggøre bl.a. vejledtes styrker, personlige egenskaber, interesser og værdier. Dette består ligeledes af otte elementer og medtager desuden vejledtes tidligere uddannelses- og arbejdserfaringer og konkrete færdigheder. Peavy foreslår flere værktøjer til at hjælpe vejledte med at opnå forståelse for sig selv og sin selvopfattelse. En af disse er, at vejledte udarbejder en liste over personlige karaktertræk - Ord, der beskriver mig 81. Herefter går opgaven ud på at fremhæve de egenskaber, man anser som styrker og strege dem ud, man gerne ville af med. Til sidst udforskes karaktertræk, vejledte ville ønske at have og muligheder for at erhverve sig disse. Med denne liste vil vejledte have synliggjort både positive og negative sider ved sig selv samt undersøgt muligheden for at tilegne sig nye og støttende kompetencer. Som jeg ser det, er dette en meget enkel og ligetil metode til at hjælpe vejledte til at blive bevidst om sin egen selvopfattelse. 76 Peavy, 2010, s Amundson, 2004, s. 22 bilag 4 78 Ibid, s Ibid, s Amundson og Poehnell, 2008, s. 12 bilag 4 81 Peavy, 2009, s

20 Et andet redskab i vejledningen er det, Peavy refererer til som Bakhtins hotel 82, som ligesom mapping metoden er en måde at arbejde med at visualisere vejledtes forskellige stemmer. Hvert værelse i hotellet rummer en af selvets stemmer svarende til en erfaring, man har gjort sig, hvilket jeg efter min opfattelse kan sammenholdes med Supers måde af identificere vejledtes forskellige roller - mig selv som. Peavy foreslår anvendelse af dette hotel som udgangspunkt for en samtale, hvor vejleder søger at hjælpe vejledte med at tolke de forskellige stemmer og deres betydning. Igen ser jeg dette som et værktøj, som kan anvendes til at arbejde direkte med vejledtes selvopfattelse og dennes betydning for karrierevalg. Selvopfattelser og rekonstruktion med positivt fokus Når vejledte er blevet bevidst om og har dannet sig et overblik over sin selvopfattelse og dennes betydning for valg af karrieretning, kunne næste skridt i vejledningen være at arbejde med at rekonstruere vejledtes selvopfattelse i en mere positiv retning, der vil støtte op om et for vejledte godt og meningsfuldt valg af uddannelse og erhverv. Måske har vejledte nogle fejlagtige antagelser om sig selv, som vil være en god idé at korrigere inden karrierevalg træffes? Måske har vejledte brug for at få styrket sin selvtillid for at turde gå i den ønskede retning? Når valg af karriere er vejledtes forsøg på at implementere den foretrukne selvopfattelse, hvordan ser denne så ud? Eftersom individet udvikler sig livslangt og konstruerer nye selvopfattelser, kan det være en opgave for vejleder at støtte denne rekonstruktion af subjektive opfattelser og tanker om sig selv - hvem vil jeg gerne være?. En af måderne at gøre dette på kan være, som Super anbefaler, at anvende livsfortællingen. Via den narrative tilgang 83 kan vejledtes historie omskrives med et positivt fokus. Gennem vejledtes historie kan vejleder få værdifuld indsigt om vejledtes interesser og værdier. Ifølge Michael White gælder det om at eksternalisere 84 problemet i historien, dvs. skille personen og problemet ad, så personen ikke oplever problemet som sin identitet. Den dominerende historie 85, vejledte fortæller om sig selv, er ofte en nederlagshistorie, som kommer til at påvirke vejledtes selvopfattelse i negativ retning på et tyndt grundlag. Denne tynde historie kan gøres tykkere ved at se den i et andet lys med fokus på positive aspekter. Hermed er det i stedet den nyskrevne historie, der med Whites ord internaliseres 86 hos personen og får indflydelse på identitet og selvopfattelse. 82 Peavy, 2009, s Jakobsen og Straarup Søndergaard, Ibid, s Ibid, s Ibid, s

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Temaer og faser i karrierevejledningsforløb Temaer i karrierevejledning At vælge metode med afsæt i refleksion over: Selve vejledningsprocessen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Selv - evaluering og kompetenceafklaring 24. januar 2006

Selv - evaluering og kompetenceafklaring 24. januar 2006 Selv - evaluering og kompetenceafklaring 24. januar 2006 Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse/ Vejlederens udfordringer 1 At balancere mellem flere parallelle dagsordener Livslang

Læs mere

Øvelsesmateriale til brug ved kompetenceafklaring

Øvelsesmateriale til brug ved kompetenceafklaring Selvevaluering og kompetenceafklaring - Øvelsesmateriale til brug ved kompetenceafklaring Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Karriere-kompasset og den underliggende teori

Karriere-kompasset og den underliggende teori Karriere-kompasset og den underliggende teori Karrierevalgs-kompetencer indgår i en række forskningsundersøgelser (Arthur, Inkson, & Pringle, 1999; Ball, 1997; Defillippi & Arthur, 1994; Eby, Butts, og

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017

Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd

Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning

Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Gennemgang af Mark L. Savickas

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Fagdag Karrieresenter Østfold Metoder

Fagdag Karrieresenter Østfold Metoder Fagdag Karrieresenter Østfold Metoder 1. Din karrierehistorie 2. At afdække vejledningsbehov 3. At udvide perspektivet 4. At konkretisere karrierevalget 5. Narrativ fortolkning 1. Din karrierehistorie

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

DUEK vejledning og individ Unge mennesker og uddannelsesparathed

DUEK vejledning og individ Unge mennesker og uddannelsesparathed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Beskrivelse af case-person... 2 Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning og metode... 3 Uddannelsesparathedsvurdering - UPV... 4 UPV - de unges oplevelse...

Læs mere

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Forståelser af begrebet vejledning

Forståelser af begrebet vejledning Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser

Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november 2014. Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: 219423 Modul:

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

DGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger

DGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger DGI Nordsjælland og UCC Diplom modul i bevægelse og dannelse Efteruddannelse for pædagoger 2 Bevægelse skaber liv og glæde Bevægelse og dannelse 3 Som noget helt nyt har DGI Nordsjælland indgået et samarbejde

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Mentorredskab 2 Personlig plan

Mentorredskab 2 Personlig plan Mentorredskab 2 Personlig plan Den personlig plan indeholder grundlæggende tre elementer: Visioner og mål - hvad vil jeg gerne i fremtiden? Planlægning af vejen til at nå de formulerede mål og vivioner?

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere