FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING"

Transkript

1 Rapport FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING samspil mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

2 INDHOLD Forord...3 Introduktion til den forskningsbaserede rådgivning...4 ATV s anbefalinger...5 Konferencens hovedlinjer Den danske model funktion og fremtid...6 Paneldebat: Aftagernes perspektiv på forskningsbaseret rådgivning...8 Organiseringen af forskningsbaseret rådgivning i internationalt perspektiv Hvordan kan den forskningsbaserede rådgivning i højere grad bidrage til innovation og vækst?...12 Politisk perspektiv på forskningsbaseret rådgivning...13 Paneldebat: Hvilken rolle kan forskningsbaseret rådgivning få i fremtiden?...14 Generelle observationspunkter...16 Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse efter konferencen...18 FORORD I Danmark har vi siden 1880 erne haft gavn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning, der er kendetegnet ved at levere anvendelsesorienteret forskning, og som i mange år overvejende var organiseret i de såkaldte sektorforskningsinstitutter. En stor andel af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning blev i 2007 fusioneret ind på universiteterne, sideløbende med en større fusionsproces af universiteterne. Det er nu så længe siden, at man kan vurdere resultaterne, samt hvordan fremtiden kan tegne sig for universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. Den forskningsbaserede rådgivnings bidrag til at kvalificere politisk stillingtagen og offentlig forvaltning er fortsat aktuel. Men den økonomiske krise, som Danmark befinder sig i, har dertil skabt et behov for at skabe ny vækst og mere beskæftigelse. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning har også potentiale til at bidrage til denne dagsorden gennem et øget bidrag til innovation. Det stiller krav til nye og stærkere samarbejder imellem de forskningsbaserede rådgivere og de øvrige dele af universiteterne, men også mellem universiteter, myndigheder og virksomheder. På baggrund af ovenstående har ATV igangsat et projekt om, hvorledes den forskningsbaserede rådgivning kan udvikles, når målet er at sikre en optimal kobling mellem videnskab, myndigheder, politikere og erhvervsliv. ATV har nedsat et arbejdsudvalg under ATV s Akademiråd med repræsentanter fra bl.a. den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. Udvalget har skabt rammerne for en konference og haft dialog med aftagere af den forskningsbaserede rådgivning. 110 repræsentanter for aktørerne på området deltog på konferencen den 26. september 2013 på KU Science, der formede sig som en fælles drøftelse af systemets muligheder i et fremadrettet perspektiv. Aktørerne var offentlige leverandører af forskningsbaseret myndighedsbetjening og rådgivning, private leverandører af viden og rådgivning samt offentlige og private aftagere. ATV ønsker med denne rapport med et fremadrettet perspektiv at pege på behovet for og udviklingspotentialet i den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. ATV ønsker ligeledes at fortsætte dialogen om den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning og håber, at rapporten vil få bred interesse på området. ATV vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgruppen for deres engagerede og konstruktive indsats. Disse personer fremgår af kolofonen. FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING ATV s arbejdsgruppe: Thorkild Ærø, direktør, SBi, AAU (formand) Niels Elers Koch, centerdirektør, Skov & Landskab, KU Morten Andersen Linnet, afdelingsleder, Forskningspolitik, Landbrug & Fødevarer Niels Axel Nielsen, koncerndirektør, Erhverv og Myndigheder, DTU Lars Moseholm, vicedirektør, AU Viden, suppleret ved: Svend Binnerup, chefkonsulent, AU Viden Thorkild Ærø, SBi, AAU Formand for ATV s arbejdsudvalg Direktør, ph.d., landinspektør Martin P. Bendsøe Præsident, ATV Professor, dr.techn., dr.h.c. ATV s sekretariat: Konsulent Maja Lænkholm Kommunikationschef Jakob Werner Akademidirektør Lia Leffland DESIGN OG PRODUKTION: WESTRING + WELLING A/S FOTO: TOM JERSØ COPYRIGHT 2013 ATV, AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER ISBN:

3 INTRODUKTION TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE RÅDGIVNING Gennem 130 år har Danmark nydt godt af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning, der ofte også omtales som sektorforskning. Udgangspunktet var erhvervsrettet, idet man helt tilbage i 1880 erne ønskede viden, der kunne skubbe til en udvikling til gavn for landbruget, skovbruget og fiskeriet. Siden blev myndighedsbetjening et hovedfokus, og i dag har den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning aftagere i både den offentlige sektor og i det private erhvervsliv. Formålet er at give uvildig og forskningsbaseret rådgivning, som er løsningsorienteret og til gavn for samfundet. Ved universitetsreformen i 2007 blev de fleste sektorforskningsinstitutter fusioneret ind i universiteterne. Det drejer sig bl.a. om Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning, Statens Byggeforskningsinstitut og Danmarks Miljøundersøgelser. Tre sektorforskningsinstitutioner (bl.a. Skov & Landskab og Fødevareøkonomisk Institut) blev fusioneret med universiteterne allerede i 2004, og enkelte af institutterne (bl.a. GEUS og Statens Serum Institut) er fortsat selvstændige enheder. Sektorforskningsinstitutternes institutionelle placering efter indfusioneringen i universiteterne: Statens Institut for Folkesundhed Statens Byggeforskningsinstitut Forskningscentret Skov & Landskab Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Danmarks MiljøUndersøgelser Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA (det tidligere Analyseinstitut for Forskning, AFSK) Danmarks Rumcenter Forskningscenter Risø Danmarks FiskeriUndersøgelser Danmarks FødevareForskning Syddansk Universitet Aalborg Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Den forskningsbaserede rådgivning løser i dag væsentlige samfundsopgaver inden for: Fødevarer og jordbrug: Fødevarer, fiskeri, akvakultur, husdyr- og planteproduktion, ressourceøkonomi Miljøområdet: Miljø, natur og energi, herunder toksikologi og biodiversitet Planlægnings- og forvaltningsområdet: Skov, landskab, naturforvaltning og planlægning, herunder geodæsi og opmåling Transport og byggeri: Transport-, bygge- og boligsektoren Sundhedsområdet: Folkesundhed og retsmedicin Neden for ses en oversigt over de syv sektorforskningsinstitutioners placering på fakulteter i fusionsprocessen. Nogle af sektorforskningsinstitutioner blev fordelt over flere institutter, og et (SBi) fik status som hovedområde. AU Arts Sci & Tech Health B. & Soc. Sci AAU Hum Samf Tek-Nat Sund SBi DTU Danmarks TransportForskning Danmarks Tekniske Universitet Institutterne med grøn farve blev indfusioneret allerede i Institutterne med blå farve i En række af sektorforskningsinstitutter er fortsat selvstændige enheder under forskellige ministerier, herunder blandt andre: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA (under Beskæftigelsesministeriet). Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI (under Socialministeriet). De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS Statens Serum Institut (under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse). Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS Blandt opgaverne er: Grundlagsskabende sektorrelateret forskning Evaluering og forskningsanalyse Lovforberedende arbejde, udredninger og svar på folketingsspørgsmål Opretholdelse af laboratorieberedskab og øvrig forskningsinfrastruktur Lovbunden overvågning og indberetning i både Danmark og Europa Deltagelse i arbejdsgrupper Formidling til offentlighed og erhverv SDU Hum Samf Nat Sund Tek KU Hum Jura Samf Science Sund Teol Bric = fakulteter = institutter = enheder med rammeeller ydelsesaftaler 4 5

4 ATV S ANBEFALINGER Værdikæden mellem erhvervslivet og den forskningsbaserede rådgivning bør styrkes Der er behov for et fokus på aftagernes aktuelle, vækstorienterede behov, og her kan et tæt samar bejde med virksomhederne på aftagersiden styrke den forskningsbaserede rådgivning som platform for vækst og innovation. Der bør skabes balance mellem den årlige bevilling og de opgaver, den forskningsbaserede rådgivning udfører Der er stor efterspørgsel på den forskningsbase rede rådgivning bredt i samfundet, men samtidig reduceres systemets faste bevillinger årligt og er derfor under pres. Opgaveportefølje og bevillinger bør følges ad. Rekrutteringsudfordringerne inden for den forskningsbaserede rådgivning bør løses Interessen for den forskningsbaserede myndig hedsbetjening og rådgivning som karrierevej bør fremmes, og der skal sikres et fortsat rekrutterings grundlag til den forskningsbaserede myndighedsbe tjening og rådgivning. 6 Dialog mellem universiteterne og myndighederne og andre videnleverandører på rådgivningsområdet bør styrkes Der er behov for at styrke dialogen mellem myn digheder og de forskningsbaserede rådgivere på organisationsniveau. Sideløbende bør der etableres stærkere samarbejder på tværs af universiteterne. Endelig bør man overveje nye samarbejdsrelationer med de øvrige vidensleverandører på rådgivnings området. Læs uddybning af anbefalingerne på side 18. FORSKNINGSBASERET VIDEN ER EN FORUDSÆTNING FOR TROVÆRDIGE SUNDHEDSKAMPAGNER Statens Institut for Folkesundhed, SDU, skaber forskningsbaseret viden om f.eks. sociale forholds betydning for folkesundhed, misbrugsproblemer og dødelighed. Den evidensbaserede viden er en forudsætning for eksempelvis troværdige kampagner om forebyggelse og sundhedsfremme. 7

5 Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten KONFERENCENS HOVEDLINJER I det følgende gengives hovedlinjerne fra ATV s konference Forskningsbaseret rådgivning samspil mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv den 26. september 2013 på KU Science. Hovedlinjerne er ATV s opfattelse af de vigtige budskaber, og de er primært gengivet på baggrund af det talte ord. DEN DANSKE MODEL FUNKTION OG FREMTID Niels Axel Nielsen indledte med kort at redegøre for baggrunden for fusionerne i 2007, der var resultat af et politisk ønske om at gøre dansk forskning mere internationalt orienteret og Danmark mere konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Samtidig var der på nogle områder overlap mellem universiteternes og institutternes forskning, og der kunne derfor ligge rationaliseringsgevinster ved en fusion. Regeringen definerede fire hovedmålsætninger for fusionerne i 2007: Mere uddannelse (f.eks. nye uddannelser, der appellerede til studerende og aftagere, samt integration af sektorforskningen i uddannelsessystemet) Større international gennemslagskraft (bl.a. for at tiltrække internationale forskningsmidler) Fortsat kompetent myndighedsbetjening Mere innovation og erhvervssamarbejde (tættere samspil mellem universiteterne og samfundet) Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU, formand for Forum for Forskningsbaseret Myndighedsrådgivning (FFM) Herefter præsenterede Niels Axel Nielsen universiteternes vurdering af, hvorvidt fusionsmålene er opfyldt. Universiteterne har gennemført omfattende organisationsændringer og tilpasninger. Der er i dag fortsat tilfredshed med den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning, og universiteterne kan i dag dokumentere fremskridt på de parametre, som fra politisk side var opstillet for fusionen. Blandt de konkrete resultater kan nævnes: Der er oprettet 21 nye uddannelser, og antallet af studerende og ph.d. studerende er steget kraftigt. Antallet af videnskabelige artikler er forøget med 24 procent, og omfanget af EU midler til forskningsprojekter er steget med 11 procent, ligesom forskere fra myndighedsbetjeningen deltager i internationale netværk og løser opgaver for internationale institutioner. Myndighedernes evalueringer peger på stor tilfredshed med ydelserne, og det er opfattelsen, at der er en god synergi mellem sektorforskningen og den øvrige universitetsforskning. Inden for innovation og erhvervssamarbejde er resultaterne mere blandede. De eksterne midler fra private, danske kilder til forskningsprojekter er steget med 72 procent, og antallet af patenter er steget fra 8 til 37 årligt i gennemsnit. Niels Axel Nielsen pegede på, at der siden fusionen er opstået en række udfordringer i forhold til at sikre en fortsat myndighedsbetjening og rådgivning, der kan være med til at skabe beskæftigelse og vækst. Behovet for, at den sektorrelaterede forskning bidrager til vækstdagsordenen, er blevet større, og samarbejdet med private virksomheder vil også kunne styrkes. Afstanden til fagministerierne er øget, hvilket på den ene side sikrer uvildigheden, men samtidig gør det vanskeligere at synkronisere ministeriernes politikudvikling med prioriteringen af den nødvendige rådgivning. Der stilles stigende eller uændrede krav til at levere viden, samtidig med at den faste bevilling til den forskningsbaserede rådgivning reduceres med to procent årligt. Reduktionen medfører samtidig, at kontinuiteten i myndighedsbetjeningen er under pres. Det betyder, at myndighedsbetjeningen i stigende grad finansieres via særbevillinger eller konkurrenceudsatte midler, som kan svinge voldsomt fra år til år. Dermed bliver det også vanskeligere at tage emner op, som kan være politisk relevante, men som der ikke kan skaffes ekstern finansiering til. Hovedparten af de medarbejdere, som i dag leverer myndighedsbetjeningen, var i systemet før fusionerne, men om 5 år ser det ikke sådan ud. Dette tydeliggør behovet for at fastholde og rekruttere de bedste medarbejdere til myndighedsbetjeningen. Universiteterne har ikke tradition for, at sektorindsigt og rådgivningsmæssige kvalifikationer indgår som et væsentligt kriterium ved forfremmelser, eller at der oprettes professorater med udgangspunkt i sektorrelateret myndighedsbetjening og rådgivning. Yngre forskere på universiteterne vil derfor forsøge at fremme karrieren ved at publicere mest muligt i internationale videnskabelige tidsskrifter frem for at gå rådgivningsvejen. Mulige løsninger kan være mere transparens om opgavevilkårene samt ansvar for prioritering af myndighedsbetjeningen. Endvidere nævnte Niels Axel Nielsen, at der er en svaghed i det nuværende system, som består i, at formulering og konkretisering af faglige behov finder sted i sektorministerierne, mens mål for universiteternes opgaver og finansieringsmæssige grundlag fastlægges i Uddannelsesministeriet. Desuden bør der gennemføres en reform af meriteringssystemet, så man gør forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening til en attraktiv karrierevej, og universiteterne bør samtidig selv gøre mere for at sikre rekrutteringen. Endelig skal universiteterne finde en balance mellem, hvornår man skal samarbejde om at løse opgaverne, og hvornår man skal konkurrere indbyrdes for at få opgaven. Der bør også gøres en indsats for at få sektorforskningens tradition for samarbejde med erhvervslivet med over i den nye struktur. Niels Axel Nielsen opsummerede indlægget ved at fastslå, at den forskningsbaserede rådgivning har potentialet til at spille en vigtig fremtidig rolle med tre fokusområder: Kompetent myndighedsbetjening Bidrag til vækst og beskæftigelse Finde løsninger på globale udfordringer 8 9

6 PANELDEBAT: AFTAGERNES PERSPEKTIV PÅ FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten Debatpanel: Kontorchef Marie Louise Hansen, Energistyrelsen CSR manager Malene Thiele, Københavns Lufthavne A/S Direktør Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsen På konferencen var repræsentanter for aftagere af den forskningsbaserede rådgivning samlet i et debatpanel. Paneldeltagerne kom med deres syn på det bidrag, de får gennem universiteternes forskningsbaserede rådgivning. Systemet for forskningsbaseret rådgivning er ifølge Marie Louise Hansen, Energistyrelsen, velfungerende. Energistyrelsen kan hente den rigtige viden på det rigtige tidspunkt og agere ud fra den. Marie Louise Hansen pegede dog også på en række udfordringer, der skal løses: Som myndighed er det nødvendigt at vælge en politisk løsning, der fungerer i helheden og dermed også på andre parametre end de rent teknisk videnskabelige. Derfor træffes der nogle gange en beslutning, der ikke følger det, der er lagt op til i en teknisk rapport. Som forsker i en myndighedsrådgivende enhed er det nødvendigt at kunne håndtere dette. Der er en glidende overgang mellem det at være forsker og det at være rådgiver. Det centrale spørgsmål er, om man som forsker er parat til at se andre hensyn trumfe eller modificere den tekniske viden, man leverer til myndigheden. De forskningsbaserede rådgivere bør også gøre sig klart, hvilken rolle de påtager sig, når de som eksperter udtaler sig til pressen vedrørende myndighedsopgaver. Det kan give udfordringer for samarbejdsrelationerne, når eksperterne udtaler sig kritisk i medierne på baggrund af forskningsresultater, sideløbende med at der er en relation mellem myndighed og universitetet som videnleverandør. Marie Louise Hansen pegede på en række udviklingspunkter: Det er vigtigt med et vedvarende fokus på at sikre relevansen af forskningsbaseret myndighedsbetjening, samtidig med at det unikke høje faglige niveau fastholdes. Myndigheder og universiteter skal blive bedre til at arbejde systematisk med de indbyrdes samarbejdsrelationer, så der er en større forståelse for gensidige behov. Det er vigtigt, at tilknytningen til universiteterne ikke fjerner fokus fra den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Energistyrelsen administrerer Byggeloven og Bygnings reglementet, som indeholder regler om alt fra indeklima-, brand- og energiforhold til installationer og bygningskonstruktioner. Energistyrelsen har et stort behov for forskningsbaseret rådgivning, da styrelsen administrerer et teknisk kompliceret område. Der er løbende behov for opdateret specialviden på bl.a. det byggetekniske område. Malene Thiele, Københavns Lufthavne A/S, baserede sit indlæg på et samarbejde mellem Københavns Lufthavne og Nationalt Center for CSR manager Malene Thiele, Københavns Lufthavne A/S Miljø og Energi, DCE, ved Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljø Undersøgelser) om målinger af luftkvalitet og luftforurening i lufthavnen. Malene Thiele pegede på, at samarbejdet er vigtigt for Københavns Lufthavne, da virksomheden får viden, som er nødvendig for at agere i forhold til virksomhedens miljømæssige påvirkning. Malene Thiele pegede på en række punkter, som er vigtige at håndtere i forskningsbaseret rådgivningssamarbejde: Det er vigtigt med en god forventningsafstemning, når man aftaler en kontrakt mellem virksomhed og universitet, herunder har en dialog om begge parters løbende behov. Det er vigtigt, at begge parter forstår den organisering og arbejdsform, der er i henholdsvis en virksomhed og på et universitet. Som forskningsbaseret rådgiver er det nødvendigt at orientere virksomheden om, hvorvidt man vil udtale sig til pressen om emnet. De forskningsbaserede rådgivere bør have større forståelse for, at udtalelser til pressen vedrørende forskningen kan ramme virksomheder på en negativ måde. Malene Thiele præsenterede slutteligt en oversigt (se side 12), der viser Københavns Lufthavnes overvejelser om, hvornår man vælger samarbejde med Direktør Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsen Kontorchef Marie Louise Hansen, Energistyrelsen forskellige typer rådgivere private eller universitetsbaserede. For Københavns Lufthavne er fordelene ved forskningsbaseret rådgivningssamarbejde, at ordet uvildighed står stærkt, da det giver særlig legitimitet og ansvarlighed. Samtidig får man en kvalitetssikring, der er evidensbaseret. I samarbejder med private rådgivere er fordelen, at de er hurtigere til at levere og er mere omstillingsparate i processen. Det er især en fordel, hvis man undervejs ønsker at ændre fokus og eksempelvis stille skarpt på nye forhold, som man ikke var klar over i starten af et projekt. I samarbejde med private rådgivere har Malene Thiele erfaret en bedre kontrol med processen og en bedre timing af budskaberne. Københavns Lufthavne indgik i 2009 et samarbejde med DCE ved Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljø Undersøgelser) om måling af luftforurening med små partikler fra udstødningen fra jetmotorer og dieselmotorer. Københavns Lufthavne havde nedsat en styregruppe med nogle faglige organisationer og forskellige aktører, der opererer i lufthavnen. Processen var svær at styre, da der var mange aktører involveret. I 2010 blev de første foreløbige resultater fremlagt for styregruppen, og resultaterne nåede pressen før topledelsen. Københavns Lufthavne måtte derfor lave krisestyring af den negative omtale af forskningsresultaterne i pressen, uden at topledelsen havde kunnet forberede sig herpå. Den endelige rapport forelå i Moderator Anja Phillip 10 11

7 FORSKELLE I TILGANG Kommerciel rådgiver Bedre kontrol med proces Hurtige leverancer og omstillingsevne Fokus på udbedring og anbefalinger til håndtering Kontrol med budskaber og timing Forskningsbaseret rådgiver Legitimitet og ansvarlighed Kvalitetssikring og nøjagtighed Fokus på resultat og endelige konklusioner Publicering af resultater ORGANISERINGEN AF FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING I INTERNATIONALT PERSPEKTIV Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsen, lagde ud med at understrege, at styrelsen under Fødevareministeriet var meget tilfreds med universiteterne og den forskningsbaserede rådgivning. Fødevareministeriet er meget afhængigt af den forskningsbaserede rådgivning, og hele Danmarks fødevareeksport hviler på den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Jette Petersen pegede på følgende udviklings punkter: Samarbejdet med de forskningsbaserede rådgivere har siden fusionen mellem sektorforskningen og universiteterne handlet om at udvikle synergierne. Fusionen har eksempelvis muliggjort en bredere forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvad angår flere fagligheder og kompetencer fra andre dele af universiteternes forskningsmiljøer. Det er en stor fordel. NaturErhvervstyrelsen er begyndt at se resultaterne i det små, men der er stadig et stykke vej til, at det fulde potentiale udnyttes. Det tager lang tid at administrere aftalerne på begge sider af bordet. NaturErhvervstyrelsen arbejder med at udvikle dette aftalekompleks og vil gerne arbejde med at afbureaukratisere det og få større transparens ind i processen. Der er behov for, at man som myndighed har fokus på forskningsbehov med et længere sigte, og at man har mere åben dialog med og får modspil fra universitetet herom. NaturErhvervstyrelsen arbejder med at skabe en mere åben proces omkring langsigtede, fælles prioriteringer, hvor andre interessenter og eksperter inddrages. Systemet er til tider for personafhængigt. Der er behov for at udvikle bredere relationer mellem myndigheder og den forskningsbaserede rådgivning. Debatten mundede ud i tre hovedbudskaber: Universiteternes bidrag er unikt og efterspurgt, fordi rådgivningen er uvildig og evidensbaseret. Der er brug for dialog om klare retningslinjer i samarbejdet mellem myndighed og aftager, herunder transparens, behov, perspektiv, pressehåndtering m.m. Det er relevant at drøfte samarbejdsmodeller med både forskningsbaserede og private videnleverandører. Lidia Brito, UNESCO, argumenterede for at tænke forskningsbaseret rådgivning som værktøj ind i en bredere dagsorden for at skabe vækst samt at tilvejebringe viden og finde løsninger på globale udfordringer. Behovet for en velfungerende og veletableret forskningsbaseret rådgivning er derfor større end nogen sinde. Lidia Brito pegede på, at nogle forskningsmiljøer rundt om i verden har ændret deres måde at forske på fra en monodisciplinær og isoleret måde til en interdisciplinær og åben måde. Der er en tendens til, at forskningsmiljøer verden over åbner sig og inviterer forskellige interessenter ind. Samtidig bruger forskerne meget tid på at formidle resultaterne til myndighederne. Samfundsforandringen viser behov for en ny, men stadig forskningsbaseret måde at producere viden på. Ud over dialog ses der en tendens til, at kvalitetssikring sker efter flere kriterier, og at den genererede viden skal være anvendelig. Dermed bidrager den forskningsbaserede rådgivning til, at samfundets aktører kan agere i forhold til de store globale udfordringer. NATURNÆR SKOVDRIFT Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU (hvori det tidligere institut Skov & Landskab indgår) har for Naturstyrelsen udviklet en ny form for skovdrift, kaldet naturnær skovdrift. Den giver mulighed for en bedre balance mellem udgifter og indtægter, så økonomien ved at producere træ kan forbedres, samtidig med at skovene bliver bedre til at modstå storme, klimaændringer og skadedyr, ligesom hensynet til dyre- og planteliv styrkes. Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten LANDBRUGETS UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU, har i samarbejde med DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, AU og DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU, gennemført analyser af næringsstofstrømme og udledningernes effekt på økosystemer. Analyserne har sammen med økonomiske analyser skabt et videnbaseret grundlag for at regulere landbrugets brug af kvælstof og fosfor. Dette er en forudsætning for en grøn omstilling, hvor væksten sker på et ressourceeffektivt og bæredygtigt grundlag. Den nye viden anvendes bl.a. af Natur- og Landbrugskommissionen. Den forskningsbaserede rådgivning er afgørende for Fødevareministeriets arbejde. Store politiske beslutninger med store økonomiske konsekvenser vil ofte hvile på resultater og viden fra den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Denne viden bruges i den løbende regeludvikling, i den daglige administration og i internationale forhandlinger, hvor det er afgørende, at de argumenter, der bruges, har en forskningsmæssig platform. Det forskningsbaserede myndighedsberedskab leverer et beredskab, baseret på en forskningsplatform. Professor Lidia Brito, Director for Science Policies and Capacity Building, UNESCO 12 13

8 HVORDAN KAN DEN FORSKNINGSBASEREDE RÅDGIVNING I HØJERE GRAD BIDRAGE TIL INNOVATION OG VÆKST? POLITISK PERSPEKTIV PÅ FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING Head of Innovation Henrik Jørgen Andersen, Arla Foods AMBA Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten Henrik Jørgen Andersen, Arla Foods AMBA, lagde ud med at pege på, at den forskningsbaserede rådgivning i højere grad kan medvirke til at skabe vækst, hvis forskere, erhverv og myndigheder sammen skaber en vidensyntese og har et mere globalt sigte. Tidligere var der en stærk værdikæde omkring sektorforskningen, men nu er kæden brudt, og set fra Arlas perspektiv føler erhvervslivet sig langt fra systemet. Derfor er det afgørende at få ændret på tingene. Henrik Jørgen Andersen nævnte pesticidhandlingsplanerne i 1980 erne, konsolideringen af den økologiske produktion i Danmark i begyndelsen af 90 erne og salmonellahandlingsplanen i slutningen af 90 erne som gode eksempler på succesrige samarbejder, der bør danne forbillede for fremtidens forskningsbaserede rådgivning. Med afsæt i disse succeser pegede Henrik Jørgen Andersen på en række danske udfordringer: I dag skal sektorforskningen udføre flere opgaver, men har år for år færre penge på budgettet. Universitetsreformen i 2007 blev gennemført uden forståelse af opgavernes natur: Sektorforskningen er god til at samarbejde med erhvervsvirksomheder, men det er universiteterne i udgangspunktet ikke, og derfor har man mistet momentum. Forskningsrådssystemet har ikke forståelse af og er ikke gearet til sektorforskning Erhvervsministeriet og sektorministerierne har mistet kompetencer på det tekniske felt, idet der mangler specialister i ministerierne, f.eks. med ingeniørbaggrund. Sektorforskerne er en uddøende race, fordi der med den nuværende struktur intet incitament er til at vælge sektorforskningen som karrierevej. Samtidig pegede Henrik Jørgen Andersen på, at der fortsat er store muligheder i den forskningsbaserede rådgivning, hvis man gennemfører justeringer. Den forskningsbaserede rådgivning skal understøtte bæredygtig vækst i stedet for blot at skabe udvikling for det pågældende faglige område på universiteterne. Derfor er det på tide at få skabt en dialog på tværs, så værdikæden i et samarbejde med erhvervslivet kan genetableres. Der er behov for at prioritere forskningsmidler til den praksisnære og anvendte forskning, og det skal gøres attraktivt at blive og være sektorforsker. Og så skal der skabes en forståelse for behovet for tekniske kompetencer i ministerierne, f.eks. kan det overvejes at udlåne eksperter fra universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Udvekslingen af viden vil være med til at skabe det rigtige mindset i definering og udførelse af opgaverne. Per Clausen, Enhedslisten, påpegede, at vi lever i en verden, hvor der er behov for uvildig viden, og derfor er den forskningsbaserede rådgivning vigtig i det danske samfund. Den forskningsbaserede rådgivning har stor betydning for den politiske beslutningsproces og for den måde, man administrerer lovgivningen på. Politikerne har brug for råd herfra, også når rådgivningen ikke passer ind i de politiske ønsker. Per Clausen fremhævede det som afgørende, at: Myndighedsbetjeningen og rådgivningen er forskningsbaseret. Den bør ikke komme fra institutioner eller konsulentfirmaer, der ikke bedriver forskning. Forskningsbaseringen giver en sikkerhed for kvaliteten og lødigheden af det, der bliver udført. Når universiteterne leverer forskningsbaseret viden, kan man stille krav om uafhængighed. For Per Clausen er det et kriterium for resultaterne, at de kan tåle at blive offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og kritiseret inden for denne norm. I tillæg hertil skal politikere og myndigheder være indstillet på, at resultaterne peger på råd, som man måske ikke ønskede at få. Det er dog stadig vigtigt, at man får den viden, også selv om man ender med at tage en politisk beslutning, der går i en anden retning. Politikere og myndigheder er ofte interesserede i at præge, hvordan noget skal undersøges, og hvad der skal konkluderes. Derfor er det vigtigt, at forskere insisterer på selvstændighed og uafhængighed. I tillæg hertil påpegede Per Clausen, at forskere ligeledes har et demokratisk ansvar for at bringe alle resultater ind i debatten, også selv om myndigheder og politikere kun bruger nogle af dem. Det er nødvendigt, at universiteterne har forskningsaktiviteter, som kan tjene i beredskabsøjemed, det vil sige ikke kun projektorienteret, forskningsbaseret rådgivning. Naturvidenskab og ingeniørfaglighed er mere eller mindre forsvundet ud af politik og ministerierne. Det er en beklagelig tendens, der på nogle sagsområder gør det sværere for politikere og embedsmænd at træffe beslutninger på et sagligt grundlag. NYT BYGNINGSREGLEMENT GIVER MINDRE BUREAUKRATI OG MERE INNOVATION Statens Byggeforskningsinstitut, AAU, har bidraget til forenkling af byggereglerne, så de giver bedre muligheder for innovation i byggebranchen. Bygningsreglementet er gjort funktionsbaseret: I stedet for detaljerede beskrivelser af, hvordan en bygning skal opføres, er der beskrivelser af, hvilke funktioner der skal opfyldes. Det giver spillerum for innovative virksomheder til at finde nye løsninger i byggeriet. MF Per Clausen, Enhedslisten Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten 14 15

9 PANELDEBAT: HVILKEN ROLLE KAN FORSKNINGS- BASERET RÅDGIVNING FÅ I FREMTIDEN? Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten Debatpanel: Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU Adm. direktør Jacob Høst-Madsen, DHI Solutions Institutleder og seniorforsker Erik Steen Kristensen, Institut for Agroøkologi, AU Adm. direktør Jesper Nybo Andersen, Orbicon, formand for FRI Departementschef Henrik Studsgaard, Miljøministeriet Prorektor Søren E. Frandsen, AU Panelet gav sit bud på, hvilken rolle den forskningsbaserede rådgivning kan få i fremtiden herunder særlige udfordringer og muligheder set ud fra hver paneldeltagers daglige arbejde. Niels Axel Nielsen, DTU, indledte debatten med at opsummere en række temaer fra dagen og konstaterede, at han burde besvare et spørgsmål om, hvordan man definerer uvildigheden af den forskningsbaserede rådgivning. For DTU er metoden, at det skal kunne spores, hvor det videnskabelige belæg kommer fra. På DTU står man inde for kvaliteten i den forskningsbaserede rådgivning, man udfører. Aftagerne må selv tage stilling til, om de kan bruge den pågældende viden. Jacob Høst-Madsen, DHI Solutions, præsenterede tre hovedpunkter. For det første vil værdiskabelsen være afgørende for, hvordan man benytter den forskningsbaserede rådgivning i fremtiden. Det vil kræve samspil mellem forskning, innovation og teknologiudvikling. Den traditionelle leverandørtankegang er under opbrud, og der vil komme flere aktører på banen med forskellige former for løsninger. For det andet vil der blive stillet krav om at få ny viden hurtigere ind i løsninger og rådgivning. Det kræver tætte relationer mellem rådgivere og aftagere, mens der ikke længere er brug for isolerede forskningsøer. For det tredje er der behov for at benytte globaliseringens muligheder. Det kan f.eks. være at se på, om tyske institutter kan tilbyde kvalificeret rådgivning på nogle områder. Erik Steen Kristensen, Institut for Agroøkologi, AU, nævnte flere cases, herunder kvælstofreguleringen, som har det til fælles, at den forskningsbaserede rådgivning aldrig bliver færdig med at levere til aftagerne, fordi der hele tiden vil være nye vinkler, som erhvervslivet, myndighederne eller samfundet som helhed har brug for at få belyst. Den forskningsbaserede rådgivning adskiller sig fra den øvrige universitetsforskning gennem sin meget direkte relevans, hvor det er den praktiske betydning frem for antallet af publicerede artikler, der er eller bør være succeskriteriet. Eksempelvis kan en enkelt landmand i en bestemt egn opleve noget helt andet, end tidligere forskningsresultater har vist. Derfor er det vigtigt at have et beredskab, som gør det muligt at udføre forsøg i en dansk eller lokal sammenhæng. Det er meget vigtigt, at der er danske forskningsinstitutter, men de skal være oppe på beatet og kunne rådgive i en dansk sammenhæng. Endelig er det vigtigt med fokus på karriereveje. På AU er det vedtaget at gøre karrierevejene ens for sektorforskere og de øvrige universitetsforskere, men det er svært at definere, hvad det præcise kriterium for en god sektorforsker er, da de sædvanlige kvalitetskriterier handler om antallet af publikationer. Jesper Nybo Andersen, Orbicon og Foreningen for Rådgivende Ingeniører, lagde vægt på de problemstillinger, der opstår, når rådgivningen både kan leveres af universiteterne som forskningsbaseret rådgivning og af private aktører. Ideen med at bruge sektorforskningen som vækstmotor er god, men det bør være for at generere vækst i den private sektor og ikke for at give ekstra volumen til universiteterne. Hvis væksten sker i forskningsinstitutionerne, er det måske godt for dem, men det tjener ikke de nationale interesser. Mere dialog mellem rådgivere og aftagere kan give mere innovation, men der er også udfordringer forbundet med det: Habilitetsproblemer hvem er ejer af forskningsresultaterne? Risiko for, at forskningshøjden sænkes for at skaffe omsætning til videninstitutionerne. Risiko for, at videninstitutionerne tiltrækker de bedst kvalificerede forskere på bekostning af de private rådgivningsvirksomheder. Videninstitutionerne har ikke gjort sig klart, hvor risikabelt det kan være at rådgive private virksomheder sammenlignet med rådgivning af myndigheder. Rådgiveransvaret kan resultere i krav om erstatning, hvis rådgivningen ikke er god nok. Henrik Studsgaard, Miljøministeriet, understregede, at den offentlige forvaltning både nu og i fremtiden har brug for sagligt og fagligt velfunderet rådgivning, og at der er tale om et gensidigt afhængighedsforhold mellem ministerierne og den forskningsbaserede rådgivning. I det politiske liv er der ikke plads til fejl, og derfor er behovet at få de bedst mulige faglige input, hvorefter det er op til ministerierne at gøre sig politiske overvejelser ud fra dem. Fremtiden vil byde på yderligere krav, bl.a. fordi borgere og politikere ikke længere automatisk godtager konklusioner, selv om de kommer fra eksperter. Det handler om at finde en måde at samarbejde på, hvor den forskningsbaserede rådgivning leverer ud fra ministeriernes behov og ikke ud fra, hvad man i videninstitutionerne finder mest interessant at lave. Han medgav dog samtidig, at også embedsmændene er nødt til at blive mere klare i mælet om, hvad disse behov er. Endelig pointerede han, at der ikke vil komme flere penge fra Miljøministeriet og næppe heller fra andre ministerier til den forskningsbaserede rådgivning, da den årlige besparelse på 2 procent er et vilkår for hele den statslige sektor. Søren E. Frandsen, AU, konstaterede, at emnet forskningsbaseret rådgivning ikke fylder meget i den offentlige debat, selv om det har stor betydning for samfundet. Han forklarede, hvordan man på Aarhus Universitet arbejder på at komme væk fra opdelingen i sektorforskning og universitetsforskning, så begge discipliner anerkendes som ligeværdige. En nøgleopgave er at rekruttere de dygtigste medarbejdere. Der er hård konkurrence om de bedste hjerner, og derfor er ambitionen på AU at skabe rammer, hvor de bedste gerne vil være

10 GENERELLE OBSERVATIONSPUNKTER I det følgende uddybes observationer fra konferencen. Værdikæden mellem erhvervslivet og den forskningsbaserede rådgivning skal styrkes Det bør drøftes, hvordan den forskningsbaserede rådgivning i kraft af sin anvendelighed og relevans i højere grad kan medvirke til at skabe vækst og innovation i samfundet og erhvervslivet. Den forskningsbaserede rådgivning kan i højere grad fokusere på mulighederne for at bidrage til innovation i samarbejde med virksomheder og myndigheder. Der er behov for at skabe en transparent proces, når der indgås aftaler mellem de forskningsbaserede rådgivere og aftagerne i erhvervslivet. Det bør overvejes at anvende et code of conduct, der fastlægger de generelle retningslinjer for samarbejdet. Et code of conduct kan gøre det nemmere for både aftagere og forskningsbaserede rådgivere at navigere og forventningsafstemme ønsker og behov uden at kompromittere uvildigheden og redeligheden. Der bør skabes bedre balance mellem den årlige bevilling og de opgaver, den forskningsbaserede rådgivning udfører Trækket på den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning er i kraft af behovet stigende. Bevillingerne er samtidig år for år blevet beskåret, og systemet kan inden for nær fremtid ikke opretholde det hidtidige opgaveomfang. Det må der findes en løsning på. Der bør samtidig fastholdes mulighed for, at der sættes forskningsprojekter og initiativer i gang om problemstillinger, der på et givent tidspunkt ikke har politisk bevågenhed, men hvor der kan forudses at blive behov for viden i fremtiden. Et forudseende beredskab har vist sig at være vigtigt på flere områder, men er i dag truet, da der ikke er ressourcer til at opretholde det. Rekrutteringsudfordringerne inden for den forskningsbaserede rådgivning skal løses Der er behov for at bevare og sikre et fortsat rekrutteringsgrundlag til den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. Yngre forskere vælger ofte ikke en karriere som forskningsbaseret rådgiver. Problemet skyldes bl.a. manglende kendskab til sektoren og det forhold, at der ikke er samme karrieremæssige udviklingsmuligheder nationalt og internationalt som i de øvrige dele af universitetssektoren. Kendskabet til opgaverne bør styrkes og brandes mere intensivt over for en bredere kreds. Der er behov for at skabe incitamenter for forskere, yngre som ældre, til at vælge den sektorbaserede forskning som karrierevej. Incitamenterne bør bl.a. være attraktive udviklingsmuligheder, f.eks. i form af flere professorater, kompetenceudvikling i forskningsbaseret rådgivning samt fleksible karrieremuligheder og mobilitet imellem karrieresporene. Fleksibiliteten bør bl.a. komme til udtryk i muligheder for at opnå anerkendelse for bidrag inden for undervisning, innovation, videnudveksling, myndighedsbetjening og forskningsbaseret rådgivning, så det ikke alene er antallet af publiceringer, der indgår i bedømmelsesgrundlaget ved udnævnelser og forfremmelser. Udvikling af nye samarbejder Der er behov for at styrke dialogen mellem myndigheder og de forskningsbaserede rådgivningsmiljøer på organisationsniveau, f.eks. ved oprettelsen af strategiske dialogfora inden for de enkelte sektorer. Da sektorforskningsinstitutterne blev indfusioneret i universiteterne, mistede de den direkte organisatoriske kobling til deres respektive sektorministerier. Det har gjort det vanskeligere at opretholde en løbende faglig dialog imellem sektorministerierne, der er den egentlige aftager af forskningen, og de forskningsbaserede rådgivere på universiteterne. Der er brug for fokus på samarbejdet mellem den forskningsbaserede rådgivning og aftagerne i sektorministerierne om den langsigtede udvikling af et givent sektorområdes viden og rådgivningsbehov. Dertil skal man opretholde, udvide og kvalificere dialogen om sektorens udfordringer. I den forbindelse er der behov for, at der i ministerier, styrelser og i den øvrige offentlige forvaltning findes stærke teknisk-faglige kompetencer in-house. Kun hvis denne faglige viden er til stede, kan myndigheder stille de rigtige spørgsmål og give med- og modspil til den forskningsbaserede rådgivning. Der er tilsvarende behov for, at forskerne kender de faglige dagsordener hos myndighederne og vilkårene for at arbejde i en politisk styret kontekst. Dette vil gøre det muligt for forskerne at tilrettelægge deres arbejde, så de hele tiden er på forkant med behovene hos myndighederne. De enkelte universiteters forskningsbaserede rådgivere vil også med fordel kunne videndele og løse opgaver på tværs af universiteterne. Dertil bør man overveje nye samarbejdsrelationer med de øvrige videnleverandører på rådgivningsområdet. Der er et stort og uafklaret behov for at undersøge, hvilke samarbejdsmodeller der kan fungere i Danmark, uden at der gås på kompromis med uafhængighed og høj forskningskvalitet. Der bør etableres et dialogforum, hvor man på tværs af universiteter og øvrige videnleverandører kan koordinere, videndele og drøfte nye samarbejdsformer. Da sektorforskningsinstitutterne blev fusioneret ind i universiteterne, mistede de desuden bestyrelserne med en stærk brugerinddragelse og -indflydelse. Der bør fremadrettet etableres en stærk brugerinvolvering i udarbejdelse og udrulning af resultatkontrakter. VURDERING AF MILJØTEKNOLOGIERS EFFEKT DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, AU, har siden 2010 udarbejdet en årlig oversigt over miljøteknologier i jordbruget. Oversigten udarbejdes efter ønsker fra NaturErhvervstyrelsen, som anvender den til at prioritere ansøgninger til Fødevareministeriets miljøteknologiordning. Formålet med ordningen er at støtte projekter om grønne processer og teknologier. Via oversigten er det bl.a. muligt at vurdere de forskellige teknologiers miljøeffekt og deres omkostningseffektivitet

11 RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE EFTER KONFERENCEN ATV foretog efter konferencen en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne, som 41 % deltog i. Undersøgelsen giver en pejling af holdninger til en række spørgsmål om forskningsbaseret rådgivning. Respondenterne fordeler sig således i forhold til deres tilknytning til den forskningsbaserede rådgivning, se figur 1. Den samlede fordeling af respondenter ser altså Direkte med universitetet sådan Gennem ud: Højteknologifonden Gennem 64 % udviklings- af respondenterne og demonstrationsprogram er offentlige leverandører af Grundforskningsfonden forskningsbaseret rådgivning. Gennem anden fondsfinansieret forskning Gennem Gennem 10 % et af Godkendt respondenterne Teknologisk er Serviceinstitut private leverandører (GTS) Gennem Det Strategiske Forskningsråd Gennem af viden Det Frie og rådgivning. Forskningsråd Gennem Rådet for Teknologi og Innovation 10 % af respondenterne er private aftagere af Anden samarbejdsform forskningsbaseret rådgivning. 15 % af respondenterne har sat kryds i andet. Der er ingen respondenter, der er offentlige aftagere af forskningsbaseret rådgivning. Respondenterne afspejler ikke en bred repræsentation af alle aktører i relation til den forskningsbaserede rådgivning, og der er et flertal af offentlige leverandører. Resultaterne bør læses med dette forbehold. På konferencen blev det drøftet, hvordan forskningsbaseret rådgivning rent faktisk opfattes og bruges af aftagerne. Spørgeskemaet indeholdt derfor også et spørgsmål om, i hvilken grad deltagerne oplever, at beslutninger i det politiske system baseres på forskningsbaseret viden, se figur 2. Den samlede fordeling ser altså sådan ud: 29 % peger på, at beslutninger i høj grad baseres på forskningsbaseret viden. 62 % peger på, at beslutninger i nogen grad baseres på forskningsbaseret viden. 3 % peger på hverken eller. 5 % peger på, at beslutninger i mindre grad baseres på forskningsbaseret viden. Der er ingen, der peger på, at beslutninger i ingen grad baseres på forskningsbaseret viden. Lidia Brito kom med en række anbefalinger til en forskningsbaseret rådgivning, der er gearet til at løse nationale Direkte med og universitetet globale udfordringer. Deltagerne Gennem Højteknologifonden blev spurgt Gennem om, udviklings- hvilke og vi demonstrationsprogram med fordel kunne arbejde Gennem anden fondsfinansieret forskning videre med på dansk jord, se figur 3. Gennem Grundforskningsfonden Gennem et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS) Gennem Det Strategiske Forskningsråd Rekruttering Gennem Det af forskere, Frie Forskningsråd der også i fremtiden kan varetage Gennem den Rådet forskningsbaserede Teknologi og Innovation rådgivning, var Anden samarbejdsform ligeledes en aktuel udfordring, som blev belyst på konferencen. ATV har derfor spurgt til, hvordan der rekrutteres til næste generation af forskere, se fi g u r4. ATV har med fokus på dette emne ønsket at drøfte den forskningsbaserede rådgivning i et fremadrettet perspektiv. Derfor spurgte ATV deltagerne om deres holdning til, hvilke funktioner den forskningsbaserede rådgivning skal rumme i fremtiden, se figur 5. Direkte med universitetet Gennem Højteknologifonden Gennem udviklings- og demonstrationsprogram Gennem anden fondsfinansieret forskning Gennem Grundforskningsfonden Gennem et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS) Gennem Det Strategiske Forskningsråd Gennem Det Frie Forskningsråd Gennem Rådet for Teknologi og Innovation Anden samarbejdsform Figur 1: Hvad Figur arbejder 4. Hvad arbejder du som? du som? ,4% 10,3% Hvordan 10,3% har din virksomhed opnået det bedste samarbejde med et universitet? 64,1% % Som offentlig leverandør af forskningsbaseret rådgivning Som privat leverandør af viden og rådgivning Som privat aftager af forskningsbaseret rådgivning Andet Som offentlig aftager af forskningsbaseret rådgivning Figur 3: Lidia Brito gav på konferencen en række anbefalinger til den forskningsbaseret rådgivning, der kan bidrage til at løse nationale og globale udfordringer. Hvilke af Lidia Britos forslag neden for kan vi ifølge din mening med fordel arbejde videre på i dansk sammenhæng? Der bør etableres tværdisciplinært samarbejde og koordinering på alle niveauer Der bør være fokus på skalaen globalt til lokalt og omvendt Forskellige grupper af interessenter bør samles Videnskabelige fakta/resultater i beslutningsprocesserne bør integreres ved at redesigne samarbejdsprocesserne Der bør reageres på udviklingsmæssige udfordringer: både på global bæredygtighed og kort- og mellemsigtede prioriteter Der bør opbygges en kompetencekapacitet ved at multiplicere antallet af forskere, der inddrages i projekter og forstærke deres stemmer i beslutningsprocesser Der bør kommunikere kompleks viden og resultater på en enklere måde Der bør fremmes politiske 1,0 instrumenter, der fremmer opbygning af viden og udnyttelse af viden i de politiske processer 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Figur 2: I hvilken grad oplever du, at beslutninger i det politiske system baseres på forskningsbaseret viden? 63,2Hvordan har din virksomhed opnået det bedste samarbejde 28,9 med et universitet? 5,3 2,6 0 Figur 4: Hvordan rekrutteres den næste generation af forskere til forskningsbaseret rådgivning? % % Hvordan har din virksomhed opnået det bedste samarbejde med et universitet? % I nogen grad I høj grad I mindre grad Hverken - eller I ingen grad Et bedre nationalt meriteringssystem Fleksible karrieremodeller Mulighed for at blive professor inden for forskningsbaseret rådgivning Åben konkurrence om forskellige områder for forskningsbaseret rådgivning Figur 5: Hvad er den forskningsbaserede rådgivnings vigtigste funktioner i fremtiden? Vælg max. tre. At udvikle uafhængig og evidensbaseret viden til brug for myndighederne At bidrage til vækst i Danmark At eksistere i et koordineret samarbejde med rådgivere, GTS er, myndigheder og interesseorganisationer At uddanne kandidater til erhvervslivet At bidrage til at løse nationale og globale udfordringer At samarbejde på tværs af universiteterne

12 ATV S FASTE BIDRAGYDERE - MEDLEMMERNE AF ATV S FINANSRÅD Aalborg Universitet Aarhus Universitet Akademikernes Centralorganisation ALECTIA A/S Arla Foods amba ATP-Huset Carlsberg A/S Coloplast A/S Copenhagen Business School COWI A/S Danfoss A/S Danish Power Systems Danish Crown A/S Dansk Metal Danske Bank DI - Organisation for erhvervslivet DONG Energy A/S DONG Energy Power A/S DTU DuPont Nutrition Biosciences ApS E. Pihl & Søn A/S FL Smidth & Co A/S FORCE Technology Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forsikring & Pension GRUNDFOS Management A/S GTS Godkendt Teknologisk Service Grontmij A/S H. Lundbeck A/S Haldor Topsøe A/S Højteknologifonden IDA Industriens Fond KPMG KU, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet KU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Landbrug & Fødevarer Lønmodtagernes Dyrtidsfond MAN Diesel & Turbo Metal- og Maskinindustien MT Højgaard NCC Construction Danmark A/S NIRAS A/S NKT Holding A/S Nordic Sugar A/S Novo Nordisk A/S Novozymes A/S Nykredit A/S Oticon A/S Patent- og Varemærkestyrelsen Per Aarsleff A/S PwC Rambøll Danmark RUC Scandinavian Tobacco Group SCANVENTURE ApS Det Tekniske Fakultet, SDU, Siemens A/S Statens Serum Institut SUND & BÆLT Holding A/S TDC A/S TDC A/S Teknologisk Institut Widex A/S 22 23

13 ATV FREMMER UDDANNELSE, FORSKNING, TEKNOLOGI OG INNOVATION MED AFSÆT I TEKNISK VIDENSKAB OG NATURVIDENSKAB. ATV STYRKER BÅNDENE MELLEM ERHVERVSLIV OG UDDANNELSESINSTITUTIONER. ATV ARBEJDER FOR VÆRDISKABELSE OG VELFÆRD. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER LUNDTOFTEVEJ 266, 2800 KONGENS LYNGBY TELEFON

FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING

FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING Rapport FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING samspil mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER INDHOLD Forord...3 Introduktion til den forskningsbaserede rådgivning...4

Læs mere

Niels Axel Nielsen, Koncerndirektør DTU Formand for FFM, Danske Universiteter

Niels Axel Nielsen, Koncerndirektør DTU Formand for FFM, Danske Universiteter Niels Axel Nielsen, Koncerndirektør DTU Formand for FFM, Danske Universiteter FFM og universiteternes selvevaluering Forum for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening (FFM) er et underudvalg under Danske

Læs mere

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING?

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING? HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I ERNES MYNDIGHEDSBETJENING? PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN MYNDIGHEDSBETJENINGEN HVORHEN EFTER FUSIONERNE? Aalborg Universitet: Aarhus Universitet: Danmarks Tekniske

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

omkring svenske, danske, tyske, engelske, belgiske og luxembourgske Mælkeindvejning 2012: mio. kg*

omkring svenske, danske, tyske, engelske, belgiske og luxembourgske Mælkeindvejning 2012: mio. kg* Forskningsbaseret Rådgivning Samspillet mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv Henrik J Andersen Head of Open Innovation Arla Foods Al Arla Foods fk fakta Arla Foods eret et andelsselskab ejetaf

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

RAPPORT AKADEMIHØRING 2016 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

RAPPORT AKADEMIHØRING 2016 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER RAPPORT AKADEMIHØRING 16 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER INDHOLD INTRODUKTION... 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER... 4 METODE...11 RESPONDENTERNE...11 INTRODUKTION

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E MEDARBEJDERMØDE DECEMBER 2015 R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E O RIENTERING OM Finanslov 2016 Forslag til AAU s budget for 2016 Præsentation

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation

Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation Rundbordsmøder Arrangør ATV i samarbejde med DTU og Dansk Materiale Netværk (DMN) Tid og sted 11. februar 2016 kl. 8:30-12:30 hos DTU,

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Business/Commerce Rank Employer

Business/Commerce Rank Employer Business/Commerce 1 Lego 2 Novo Nordisk 3 A.P. Møller - Mærsk 4 Carlsberg 5 Google 6 Arla Foods 7 Novozymes 8 Vestas 9 Bestseller 10 McKinsey & Company 11 Nordea 12 Danske Bank-koncernen 12 Siemens 14

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Sekretariat: Chefjurist Mads Niemann-Christensen, Universitetsledelsens Stab

Sekretariat: Chefjurist Mads Niemann-Christensen, Universitetsledelsens Stab Møde torsdag den 23. februar 2017, kl. 13.00-17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 1-2017) Udkast til referat Mødet blev holdt i Frandsensalen Deltagere: Bestyrelsens medlemmer: Connie Hedegaard (formand),

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med

Læs mere

Velkommen. Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data. 22. september 2016, kl #åbnedata

Velkommen. Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data. 22. september 2016, kl #åbnedata Velkommen Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data 22. september 2016, kl. 12.30 17.00 #åbnedata ATV Kort fortalt Identitet: ATV er en uafhængig og medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder tværfagligt

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E MEDARBEJDERMØDE DECEMBER 2015 R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E O RIENTERING OM Finanslov 2016 AAU s budget for 2016 Præsentation af AAU s strategi

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af dansk forskning Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte

Læs mere

Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation

Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation Industriens behov for materialeforskning og -teknologi og innovation Rundbordsmøder Arrangør ATV i samarbejde med DTU og Dansk Materiale Netværk (DMN) Tid og sted 11. februar 2016 kl. 9:00-13:30 hos DTU,

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

Referat af 27. møde i det Rådgivende Udvalg for Planlægning og Friluftsliv

Referat af 27. møde i det Rådgivende Udvalg for Planlægning og Friluftsliv Referat af 27. møde i det Rådgivende Udvalg for Planlægning og Friluftsliv Tid: Tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 12.30 15.30 Sted: Gladsaxe Kommune, Rosenkæret 39, Søborg Deltagere fra Udvalget: Jan Eriksen,

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin

1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin REFERAT 1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin 2017-2020 Dato og sted Torsdag 27. april 2017 kl. 16.00 18.00 Sundheds og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København

Læs mere

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Baggrund Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Formålet med den nye strategi

Formålet med den nye strategi Formålet med den nye strategi 2 Strategien hviler på et analytisk fundament Analyserne er tilgængelige på medlemssiderne på atv.dk. MEDLEMSWORKSHOPS To workshops i hhv. Århus og København MEDLEMSUNDERSØGELSE

Læs mere

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces

Læs mere

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere