FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING"

Transkript

1 Rapport FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING samspil mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

2 INDHOLD Forord...3 Introduktion til den forskningsbaserede rådgivning...4 ATV s anbefalinger...5 Konferencens hovedlinjer Den danske model funktion og fremtid...6 Paneldebat: Aftagernes perspektiv på forskningsbaseret rådgivning...8 Organiseringen af forskningsbaseret rådgivning i internationalt perspektiv Hvordan kan den forskningsbaserede rådgivning i højere grad bidrage til innovation og vækst?...12 Politisk perspektiv på forskningsbaseret rådgivning...13 Paneldebat: Hvilken rolle kan forskningsbaseret rådgivning få i fremtiden?...14 Generelle observationspunkter...16 Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse efter konferencen...18 FORORD I Danmark har vi siden 1880 erne haft gavn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning, der er kendetegnet ved at levere anvendelsesorienteret forskning, og som i mange år overvejende var organiseret i de såkaldte sektorforskningsinstitutter. En stor andel af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning blev i 2007 fusioneret ind på universiteterne, sideløbende med en større fusionsproces af universiteterne. Det er nu så længe siden, at man kan vurdere resultaterne, samt hvordan fremtiden kan tegne sig for universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. Den forskningsbaserede rådgivnings bidrag til at kvalificere politisk stillingtagen og offentlig forvaltning er fortsat aktuel. Men den økonomiske krise, som Danmark befinder sig i, har dertil skabt et behov for at skabe ny vækst og mere beskæftigelse. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning har også potentiale til at bidrage til denne dagsorden gennem et øget bidrag til innovation. Det stiller krav til nye og stærkere samarbejder imellem de forskningsbaserede rådgivere og de øvrige dele af universiteterne, men også mellem universiteter, myndigheder og virksomheder. På baggrund af ovenstående har ATV igangsat et projekt om, hvorledes den forskningsbaserede rådgivning kan udvikles, når målet er at sikre en optimal kobling mellem videnskab, myndigheder, politikere og erhvervsliv. ATV har nedsat et arbejdsudvalg under ATV s Akademiråd med repræsentanter fra bl.a. den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. Udvalget har skabt rammerne for en konference og haft dialog med aftagere af den forskningsbaserede rådgivning. 110 repræsentanter for aktørerne på området deltog på konferencen den 26. september 2013 på KU Science, der formede sig som en fælles drøftelse af systemets muligheder i et fremadrettet perspektiv. Aktørerne var offentlige leverandører af forskningsbaseret myndighedsbetjening og rådgivning, private leverandører af viden og rådgivning samt offentlige og private aftagere. ATV ønsker med denne rapport med et fremadrettet perspektiv at pege på behovet for og udviklingspotentialet i den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. ATV ønsker ligeledes at fortsætte dialogen om den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning og håber, at rapporten vil få bred interesse på området. ATV vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgruppen for deres engagerede og konstruktive indsats. Disse personer fremgår af kolofonen. FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING ATV s arbejdsgruppe: Thorkild Ærø, direktør, SBi, AAU (formand) Niels Elers Koch, centerdirektør, Skov & Landskab, KU Morten Andersen Linnet, afdelingsleder, Forskningspolitik, Landbrug & Fødevarer Niels Axel Nielsen, koncerndirektør, Erhverv og Myndigheder, DTU Lars Moseholm, vicedirektør, AU Viden, suppleret ved: Svend Binnerup, chefkonsulent, AU Viden Thorkild Ærø, SBi, AAU Formand for ATV s arbejdsudvalg Direktør, ph.d., landinspektør Martin P. Bendsøe Præsident, ATV Professor, dr.techn., dr.h.c. ATV s sekretariat: Konsulent Maja Lænkholm Kommunikationschef Jakob Werner Akademidirektør Lia Leffland DESIGN OG PRODUKTION: WESTRING + WELLING A/S FOTO: TOM JERSØ COPYRIGHT 2013 ATV, AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER ISBN:

3 INTRODUKTION TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE RÅDGIVNING Gennem 130 år har Danmark nydt godt af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning, der ofte også omtales som sektorforskning. Udgangspunktet var erhvervsrettet, idet man helt tilbage i 1880 erne ønskede viden, der kunne skubbe til en udvikling til gavn for landbruget, skovbruget og fiskeriet. Siden blev myndighedsbetjening et hovedfokus, og i dag har den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning aftagere i både den offentlige sektor og i det private erhvervsliv. Formålet er at give uvildig og forskningsbaseret rådgivning, som er løsningsorienteret og til gavn for samfundet. Ved universitetsreformen i 2007 blev de fleste sektorforskningsinstitutter fusioneret ind i universiteterne. Det drejer sig bl.a. om Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning, Statens Byggeforskningsinstitut og Danmarks Miljøundersøgelser. Tre sektorforskningsinstitutioner (bl.a. Skov & Landskab og Fødevareøkonomisk Institut) blev fusioneret med universiteterne allerede i 2004, og enkelte af institutterne (bl.a. GEUS og Statens Serum Institut) er fortsat selvstændige enheder. Sektorforskningsinstitutternes institutionelle placering efter indfusioneringen i universiteterne: Statens Institut for Folkesundhed Statens Byggeforskningsinstitut Forskningscentret Skov & Landskab Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Danmarks MiljøUndersøgelser Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA (det tidligere Analyseinstitut for Forskning, AFSK) Danmarks Rumcenter Forskningscenter Risø Danmarks FiskeriUndersøgelser Danmarks FødevareForskning Syddansk Universitet Aalborg Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Den forskningsbaserede rådgivning løser i dag væsentlige samfundsopgaver inden for: Fødevarer og jordbrug: Fødevarer, fiskeri, akvakultur, husdyr- og planteproduktion, ressourceøkonomi Miljøområdet: Miljø, natur og energi, herunder toksikologi og biodiversitet Planlægnings- og forvaltningsområdet: Skov, landskab, naturforvaltning og planlægning, herunder geodæsi og opmåling Transport og byggeri: Transport-, bygge- og boligsektoren Sundhedsområdet: Folkesundhed og retsmedicin Neden for ses en oversigt over de syv sektorforskningsinstitutioners placering på fakulteter i fusionsprocessen. Nogle af sektorforskningsinstitutioner blev fordelt over flere institutter, og et (SBi) fik status som hovedområde. AU Arts Sci & Tech Health B. & Soc. Sci AAU Hum Samf Tek-Nat Sund SBi DTU Danmarks TransportForskning Danmarks Tekniske Universitet Institutterne med grøn farve blev indfusioneret allerede i Institutterne med blå farve i En række af sektorforskningsinstitutter er fortsat selvstændige enheder under forskellige ministerier, herunder blandt andre: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA (under Beskæftigelsesministeriet). Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI (under Socialministeriet). De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS Statens Serum Institut (under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse). Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS Blandt opgaverne er: Grundlagsskabende sektorrelateret forskning Evaluering og forskningsanalyse Lovforberedende arbejde, udredninger og svar på folketingsspørgsmål Opretholdelse af laboratorieberedskab og øvrig forskningsinfrastruktur Lovbunden overvågning og indberetning i både Danmark og Europa Deltagelse i arbejdsgrupper Formidling til offentlighed og erhverv SDU Hum Samf Nat Sund Tek KU Hum Jura Samf Science Sund Teol Bric = fakulteter = institutter = enheder med rammeeller ydelsesaftaler 4 5

4 ATV S ANBEFALINGER Værdikæden mellem erhvervslivet og den forskningsbaserede rådgivning bør styrkes Der er behov for et fokus på aftagernes aktuelle, vækstorienterede behov, og her kan et tæt samar bejde med virksomhederne på aftagersiden styrke den forskningsbaserede rådgivning som platform for vækst og innovation. Der bør skabes balance mellem den årlige bevilling og de opgaver, den forskningsbaserede rådgivning udfører Der er stor efterspørgsel på den forskningsbase rede rådgivning bredt i samfundet, men samtidig reduceres systemets faste bevillinger årligt og er derfor under pres. Opgaveportefølje og bevillinger bør følges ad. Rekrutteringsudfordringerne inden for den forskningsbaserede rådgivning bør løses Interessen for den forskningsbaserede myndig hedsbetjening og rådgivning som karrierevej bør fremmes, og der skal sikres et fortsat rekrutterings grundlag til den forskningsbaserede myndighedsbe tjening og rådgivning. 6 Dialog mellem universiteterne og myndighederne og andre videnleverandører på rådgivningsområdet bør styrkes Der er behov for at styrke dialogen mellem myn digheder og de forskningsbaserede rådgivere på organisationsniveau. Sideløbende bør der etableres stærkere samarbejder på tværs af universiteterne. Endelig bør man overveje nye samarbejdsrelationer med de øvrige vidensleverandører på rådgivnings området. Læs uddybning af anbefalingerne på side 18. FORSKNINGSBASERET VIDEN ER EN FORUDSÆTNING FOR TROVÆRDIGE SUNDHEDSKAMPAGNER Statens Institut for Folkesundhed, SDU, skaber forskningsbaseret viden om f.eks. sociale forholds betydning for folkesundhed, misbrugsproblemer og dødelighed. Den evidensbaserede viden er en forudsætning for eksempelvis troværdige kampagner om forebyggelse og sundhedsfremme. 7

5 Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten KONFERENCENS HOVEDLINJER I det følgende gengives hovedlinjerne fra ATV s konference Forskningsbaseret rådgivning samspil mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv den 26. september 2013 på KU Science. Hovedlinjerne er ATV s opfattelse af de vigtige budskaber, og de er primært gengivet på baggrund af det talte ord. DEN DANSKE MODEL FUNKTION OG FREMTID Niels Axel Nielsen indledte med kort at redegøre for baggrunden for fusionerne i 2007, der var resultat af et politisk ønske om at gøre dansk forskning mere internationalt orienteret og Danmark mere konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Samtidig var der på nogle områder overlap mellem universiteternes og institutternes forskning, og der kunne derfor ligge rationaliseringsgevinster ved en fusion. Regeringen definerede fire hovedmålsætninger for fusionerne i 2007: Mere uddannelse (f.eks. nye uddannelser, der appellerede til studerende og aftagere, samt integration af sektorforskningen i uddannelsessystemet) Større international gennemslagskraft (bl.a. for at tiltrække internationale forskningsmidler) Fortsat kompetent myndighedsbetjening Mere innovation og erhvervssamarbejde (tættere samspil mellem universiteterne og samfundet) Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU, formand for Forum for Forskningsbaseret Myndighedsrådgivning (FFM) Herefter præsenterede Niels Axel Nielsen universiteternes vurdering af, hvorvidt fusionsmålene er opfyldt. Universiteterne har gennemført omfattende organisationsændringer og tilpasninger. Der er i dag fortsat tilfredshed med den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning, og universiteterne kan i dag dokumentere fremskridt på de parametre, som fra politisk side var opstillet for fusionen. Blandt de konkrete resultater kan nævnes: Der er oprettet 21 nye uddannelser, og antallet af studerende og ph.d. studerende er steget kraftigt. Antallet af videnskabelige artikler er forøget med 24 procent, og omfanget af EU midler til forskningsprojekter er steget med 11 procent, ligesom forskere fra myndighedsbetjeningen deltager i internationale netværk og løser opgaver for internationale institutioner. Myndighedernes evalueringer peger på stor tilfredshed med ydelserne, og det er opfattelsen, at der er en god synergi mellem sektorforskningen og den øvrige universitetsforskning. Inden for innovation og erhvervssamarbejde er resultaterne mere blandede. De eksterne midler fra private, danske kilder til forskningsprojekter er steget med 72 procent, og antallet af patenter er steget fra 8 til 37 årligt i gennemsnit. Niels Axel Nielsen pegede på, at der siden fusionen er opstået en række udfordringer i forhold til at sikre en fortsat myndighedsbetjening og rådgivning, der kan være med til at skabe beskæftigelse og vækst. Behovet for, at den sektorrelaterede forskning bidrager til vækstdagsordenen, er blevet større, og samarbejdet med private virksomheder vil også kunne styrkes. Afstanden til fagministerierne er øget, hvilket på den ene side sikrer uvildigheden, men samtidig gør det vanskeligere at synkronisere ministeriernes politikudvikling med prioriteringen af den nødvendige rådgivning. Der stilles stigende eller uændrede krav til at levere viden, samtidig med at den faste bevilling til den forskningsbaserede rådgivning reduceres med to procent årligt. Reduktionen medfører samtidig, at kontinuiteten i myndighedsbetjeningen er under pres. Det betyder, at myndighedsbetjeningen i stigende grad finansieres via særbevillinger eller konkurrenceudsatte midler, som kan svinge voldsomt fra år til år. Dermed bliver det også vanskeligere at tage emner op, som kan være politisk relevante, men som der ikke kan skaffes ekstern finansiering til. Hovedparten af de medarbejdere, som i dag leverer myndighedsbetjeningen, var i systemet før fusionerne, men om 5 år ser det ikke sådan ud. Dette tydeliggør behovet for at fastholde og rekruttere de bedste medarbejdere til myndighedsbetjeningen. Universiteterne har ikke tradition for, at sektorindsigt og rådgivningsmæssige kvalifikationer indgår som et væsentligt kriterium ved forfremmelser, eller at der oprettes professorater med udgangspunkt i sektorrelateret myndighedsbetjening og rådgivning. Yngre forskere på universiteterne vil derfor forsøge at fremme karrieren ved at publicere mest muligt i internationale videnskabelige tidsskrifter frem for at gå rådgivningsvejen. Mulige løsninger kan være mere transparens om opgavevilkårene samt ansvar for prioritering af myndighedsbetjeningen. Endvidere nævnte Niels Axel Nielsen, at der er en svaghed i det nuværende system, som består i, at formulering og konkretisering af faglige behov finder sted i sektorministerierne, mens mål for universiteternes opgaver og finansieringsmæssige grundlag fastlægges i Uddannelsesministeriet. Desuden bør der gennemføres en reform af meriteringssystemet, så man gør forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening til en attraktiv karrierevej, og universiteterne bør samtidig selv gøre mere for at sikre rekrutteringen. Endelig skal universiteterne finde en balance mellem, hvornår man skal samarbejde om at løse opgaverne, og hvornår man skal konkurrere indbyrdes for at få opgaven. Der bør også gøres en indsats for at få sektorforskningens tradition for samarbejde med erhvervslivet med over i den nye struktur. Niels Axel Nielsen opsummerede indlægget ved at fastslå, at den forskningsbaserede rådgivning har potentialet til at spille en vigtig fremtidig rolle med tre fokusområder: Kompetent myndighedsbetjening Bidrag til vækst og beskæftigelse Finde løsninger på globale udfordringer 8 9

6 PANELDEBAT: AFTAGERNES PERSPEKTIV PÅ FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten Debatpanel: Kontorchef Marie Louise Hansen, Energistyrelsen CSR manager Malene Thiele, Københavns Lufthavne A/S Direktør Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsen På konferencen var repræsentanter for aftagere af den forskningsbaserede rådgivning samlet i et debatpanel. Paneldeltagerne kom med deres syn på det bidrag, de får gennem universiteternes forskningsbaserede rådgivning. Systemet for forskningsbaseret rådgivning er ifølge Marie Louise Hansen, Energistyrelsen, velfungerende. Energistyrelsen kan hente den rigtige viden på det rigtige tidspunkt og agere ud fra den. Marie Louise Hansen pegede dog også på en række udfordringer, der skal løses: Som myndighed er det nødvendigt at vælge en politisk løsning, der fungerer i helheden og dermed også på andre parametre end de rent teknisk videnskabelige. Derfor træffes der nogle gange en beslutning, der ikke følger det, der er lagt op til i en teknisk rapport. Som forsker i en myndighedsrådgivende enhed er det nødvendigt at kunne håndtere dette. Der er en glidende overgang mellem det at være forsker og det at være rådgiver. Det centrale spørgsmål er, om man som forsker er parat til at se andre hensyn trumfe eller modificere den tekniske viden, man leverer til myndigheden. De forskningsbaserede rådgivere bør også gøre sig klart, hvilken rolle de påtager sig, når de som eksperter udtaler sig til pressen vedrørende myndighedsopgaver. Det kan give udfordringer for samarbejdsrelationerne, når eksperterne udtaler sig kritisk i medierne på baggrund af forskningsresultater, sideløbende med at der er en relation mellem myndighed og universitetet som videnleverandør. Marie Louise Hansen pegede på en række udviklingspunkter: Det er vigtigt med et vedvarende fokus på at sikre relevansen af forskningsbaseret myndighedsbetjening, samtidig med at det unikke høje faglige niveau fastholdes. Myndigheder og universiteter skal blive bedre til at arbejde systematisk med de indbyrdes samarbejdsrelationer, så der er en større forståelse for gensidige behov. Det er vigtigt, at tilknytningen til universiteterne ikke fjerner fokus fra den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Energistyrelsen administrerer Byggeloven og Bygnings reglementet, som indeholder regler om alt fra indeklima-, brand- og energiforhold til installationer og bygningskonstruktioner. Energistyrelsen har et stort behov for forskningsbaseret rådgivning, da styrelsen administrerer et teknisk kompliceret område. Der er løbende behov for opdateret specialviden på bl.a. det byggetekniske område. Malene Thiele, Københavns Lufthavne A/S, baserede sit indlæg på et samarbejde mellem Københavns Lufthavne og Nationalt Center for CSR manager Malene Thiele, Københavns Lufthavne A/S Miljø og Energi, DCE, ved Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljø Undersøgelser) om målinger af luftkvalitet og luftforurening i lufthavnen. Malene Thiele pegede på, at samarbejdet er vigtigt for Københavns Lufthavne, da virksomheden får viden, som er nødvendig for at agere i forhold til virksomhedens miljømæssige påvirkning. Malene Thiele pegede på en række punkter, som er vigtige at håndtere i forskningsbaseret rådgivningssamarbejde: Det er vigtigt med en god forventningsafstemning, når man aftaler en kontrakt mellem virksomhed og universitet, herunder har en dialog om begge parters løbende behov. Det er vigtigt, at begge parter forstår den organisering og arbejdsform, der er i henholdsvis en virksomhed og på et universitet. Som forskningsbaseret rådgiver er det nødvendigt at orientere virksomheden om, hvorvidt man vil udtale sig til pressen om emnet. De forskningsbaserede rådgivere bør have større forståelse for, at udtalelser til pressen vedrørende forskningen kan ramme virksomheder på en negativ måde. Malene Thiele præsenterede slutteligt en oversigt (se side 12), der viser Københavns Lufthavnes overvejelser om, hvornår man vælger samarbejde med Direktør Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsen Kontorchef Marie Louise Hansen, Energistyrelsen forskellige typer rådgivere private eller universitetsbaserede. For Københavns Lufthavne er fordelene ved forskningsbaseret rådgivningssamarbejde, at ordet uvildighed står stærkt, da det giver særlig legitimitet og ansvarlighed. Samtidig får man en kvalitetssikring, der er evidensbaseret. I samarbejder med private rådgivere er fordelen, at de er hurtigere til at levere og er mere omstillingsparate i processen. Det er især en fordel, hvis man undervejs ønsker at ændre fokus og eksempelvis stille skarpt på nye forhold, som man ikke var klar over i starten af et projekt. I samarbejde med private rådgivere har Malene Thiele erfaret en bedre kontrol med processen og en bedre timing af budskaberne. Københavns Lufthavne indgik i 2009 et samarbejde med DCE ved Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljø Undersøgelser) om måling af luftforurening med små partikler fra udstødningen fra jetmotorer og dieselmotorer. Københavns Lufthavne havde nedsat en styregruppe med nogle faglige organisationer og forskellige aktører, der opererer i lufthavnen. Processen var svær at styre, da der var mange aktører involveret. I 2010 blev de første foreløbige resultater fremlagt for styregruppen, og resultaterne nåede pressen før topledelsen. Københavns Lufthavne måtte derfor lave krisestyring af den negative omtale af forskningsresultaterne i pressen, uden at topledelsen havde kunnet forberede sig herpå. Den endelige rapport forelå i Moderator Anja Phillip 10 11

7 FORSKELLE I TILGANG Kommerciel rådgiver Bedre kontrol med proces Hurtige leverancer og omstillingsevne Fokus på udbedring og anbefalinger til håndtering Kontrol med budskaber og timing Forskningsbaseret rådgiver Legitimitet og ansvarlighed Kvalitetssikring og nøjagtighed Fokus på resultat og endelige konklusioner Publicering af resultater ORGANISERINGEN AF FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING I INTERNATIONALT PERSPEKTIV Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsen, lagde ud med at understrege, at styrelsen under Fødevareministeriet var meget tilfreds med universiteterne og den forskningsbaserede rådgivning. Fødevareministeriet er meget afhængigt af den forskningsbaserede rådgivning, og hele Danmarks fødevareeksport hviler på den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Jette Petersen pegede på følgende udviklings punkter: Samarbejdet med de forskningsbaserede rådgivere har siden fusionen mellem sektorforskningen og universiteterne handlet om at udvikle synergierne. Fusionen har eksempelvis muliggjort en bredere forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvad angår flere fagligheder og kompetencer fra andre dele af universiteternes forskningsmiljøer. Det er en stor fordel. NaturErhvervstyrelsen er begyndt at se resultaterne i det små, men der er stadig et stykke vej til, at det fulde potentiale udnyttes. Det tager lang tid at administrere aftalerne på begge sider af bordet. NaturErhvervstyrelsen arbejder med at udvikle dette aftalekompleks og vil gerne arbejde med at afbureaukratisere det og få større transparens ind i processen. Der er behov for, at man som myndighed har fokus på forskningsbehov med et længere sigte, og at man har mere åben dialog med og får modspil fra universitetet herom. NaturErhvervstyrelsen arbejder med at skabe en mere åben proces omkring langsigtede, fælles prioriteringer, hvor andre interessenter og eksperter inddrages. Systemet er til tider for personafhængigt. Der er behov for at udvikle bredere relationer mellem myndigheder og den forskningsbaserede rådgivning. Debatten mundede ud i tre hovedbudskaber: Universiteternes bidrag er unikt og efterspurgt, fordi rådgivningen er uvildig og evidensbaseret. Der er brug for dialog om klare retningslinjer i samarbejdet mellem myndighed og aftager, herunder transparens, behov, perspektiv, pressehåndtering m.m. Det er relevant at drøfte samarbejdsmodeller med både forskningsbaserede og private videnleverandører. Lidia Brito, UNESCO, argumenterede for at tænke forskningsbaseret rådgivning som værktøj ind i en bredere dagsorden for at skabe vækst samt at tilvejebringe viden og finde løsninger på globale udfordringer. Behovet for en velfungerende og veletableret forskningsbaseret rådgivning er derfor større end nogen sinde. Lidia Brito pegede på, at nogle forskningsmiljøer rundt om i verden har ændret deres måde at forske på fra en monodisciplinær og isoleret måde til en interdisciplinær og åben måde. Der er en tendens til, at forskningsmiljøer verden over åbner sig og inviterer forskellige interessenter ind. Samtidig bruger forskerne meget tid på at formidle resultaterne til myndighederne. Samfundsforandringen viser behov for en ny, men stadig forskningsbaseret måde at producere viden på. Ud over dialog ses der en tendens til, at kvalitetssikring sker efter flere kriterier, og at den genererede viden skal være anvendelig. Dermed bidrager den forskningsbaserede rådgivning til, at samfundets aktører kan agere i forhold til de store globale udfordringer. NATURNÆR SKOVDRIFT Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU (hvori det tidligere institut Skov & Landskab indgår) har for Naturstyrelsen udviklet en ny form for skovdrift, kaldet naturnær skovdrift. Den giver mulighed for en bedre balance mellem udgifter og indtægter, så økonomien ved at producere træ kan forbedres, samtidig med at skovene bliver bedre til at modstå storme, klimaændringer og skadedyr, ligesom hensynet til dyre- og planteliv styrkes. Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten LANDBRUGETS UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU, har i samarbejde med DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, AU og DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU, gennemført analyser af næringsstofstrømme og udledningernes effekt på økosystemer. Analyserne har sammen med økonomiske analyser skabt et videnbaseret grundlag for at regulere landbrugets brug af kvælstof og fosfor. Dette er en forudsætning for en grøn omstilling, hvor væksten sker på et ressourceeffektivt og bæredygtigt grundlag. Den nye viden anvendes bl.a. af Natur- og Landbrugskommissionen. Den forskningsbaserede rådgivning er afgørende for Fødevareministeriets arbejde. Store politiske beslutninger med store økonomiske konsekvenser vil ofte hvile på resultater og viden fra den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Denne viden bruges i den løbende regeludvikling, i den daglige administration og i internationale forhandlinger, hvor det er afgørende, at de argumenter, der bruges, har en forskningsmæssig platform. Det forskningsbaserede myndighedsberedskab leverer et beredskab, baseret på en forskningsplatform. Professor Lidia Brito, Director for Science Policies and Capacity Building, UNESCO 12 13

8 HVORDAN KAN DEN FORSKNINGSBASEREDE RÅDGIVNING I HØJERE GRAD BIDRAGE TIL INNOVATION OG VÆKST? POLITISK PERSPEKTIV PÅ FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING Head of Innovation Henrik Jørgen Andersen, Arla Foods AMBA Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten Henrik Jørgen Andersen, Arla Foods AMBA, lagde ud med at pege på, at den forskningsbaserede rådgivning i højere grad kan medvirke til at skabe vækst, hvis forskere, erhverv og myndigheder sammen skaber en vidensyntese og har et mere globalt sigte. Tidligere var der en stærk værdikæde omkring sektorforskningen, men nu er kæden brudt, og set fra Arlas perspektiv føler erhvervslivet sig langt fra systemet. Derfor er det afgørende at få ændret på tingene. Henrik Jørgen Andersen nævnte pesticidhandlingsplanerne i 1980 erne, konsolideringen af den økologiske produktion i Danmark i begyndelsen af 90 erne og salmonellahandlingsplanen i slutningen af 90 erne som gode eksempler på succesrige samarbejder, der bør danne forbillede for fremtidens forskningsbaserede rådgivning. Med afsæt i disse succeser pegede Henrik Jørgen Andersen på en række danske udfordringer: I dag skal sektorforskningen udføre flere opgaver, men har år for år færre penge på budgettet. Universitetsreformen i 2007 blev gennemført uden forståelse af opgavernes natur: Sektorforskningen er god til at samarbejde med erhvervsvirksomheder, men det er universiteterne i udgangspunktet ikke, og derfor har man mistet momentum. Forskningsrådssystemet har ikke forståelse af og er ikke gearet til sektorforskning Erhvervsministeriet og sektorministerierne har mistet kompetencer på det tekniske felt, idet der mangler specialister i ministerierne, f.eks. med ingeniørbaggrund. Sektorforskerne er en uddøende race, fordi der med den nuværende struktur intet incitament er til at vælge sektorforskningen som karrierevej. Samtidig pegede Henrik Jørgen Andersen på, at der fortsat er store muligheder i den forskningsbaserede rådgivning, hvis man gennemfører justeringer. Den forskningsbaserede rådgivning skal understøtte bæredygtig vækst i stedet for blot at skabe udvikling for det pågældende faglige område på universiteterne. Derfor er det på tide at få skabt en dialog på tværs, så værdikæden i et samarbejde med erhvervslivet kan genetableres. Der er behov for at prioritere forskningsmidler til den praksisnære og anvendte forskning, og det skal gøres attraktivt at blive og være sektorforsker. Og så skal der skabes en forståelse for behovet for tekniske kompetencer i ministerierne, f.eks. kan det overvejes at udlåne eksperter fra universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Udvekslingen af viden vil være med til at skabe det rigtige mindset i definering og udførelse af opgaverne. Per Clausen, Enhedslisten, påpegede, at vi lever i en verden, hvor der er behov for uvildig viden, og derfor er den forskningsbaserede rådgivning vigtig i det danske samfund. Den forskningsbaserede rådgivning har stor betydning for den politiske beslutningsproces og for den måde, man administrerer lovgivningen på. Politikerne har brug for råd herfra, også når rådgivningen ikke passer ind i de politiske ønsker. Per Clausen fremhævede det som afgørende, at: Myndighedsbetjeningen og rådgivningen er forskningsbaseret. Den bør ikke komme fra institutioner eller konsulentfirmaer, der ikke bedriver forskning. Forskningsbaseringen giver en sikkerhed for kvaliteten og lødigheden af det, der bliver udført. Når universiteterne leverer forskningsbaseret viden, kan man stille krav om uafhængighed. For Per Clausen er det et kriterium for resultaterne, at de kan tåle at blive offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og kritiseret inden for denne norm. I tillæg hertil skal politikere og myndigheder være indstillet på, at resultaterne peger på råd, som man måske ikke ønskede at få. Det er dog stadig vigtigt, at man får den viden, også selv om man ender med at tage en politisk beslutning, der går i en anden retning. Politikere og myndigheder er ofte interesserede i at præge, hvordan noget skal undersøges, og hvad der skal konkluderes. Derfor er det vigtigt, at forskere insisterer på selvstændighed og uafhængighed. I tillæg hertil påpegede Per Clausen, at forskere ligeledes har et demokratisk ansvar for at bringe alle resultater ind i debatten, også selv om myndigheder og politikere kun bruger nogle af dem. Det er nødvendigt, at universiteterne har forskningsaktiviteter, som kan tjene i beredskabsøjemed, det vil sige ikke kun projektorienteret, forskningsbaseret rådgivning. Naturvidenskab og ingeniørfaglighed er mere eller mindre forsvundet ud af politik og ministerierne. Det er en beklagelig tendens, der på nogle sagsområder gør det sværere for politikere og embedsmænd at træffe beslutninger på et sagligt grundlag. NYT BYGNINGSREGLEMENT GIVER MINDRE BUREAUKRATI OG MERE INNOVATION Statens Byggeforskningsinstitut, AAU, har bidraget til forenkling af byggereglerne, så de giver bedre muligheder for innovation i byggebranchen. Bygningsreglementet er gjort funktionsbaseret: I stedet for detaljerede beskrivelser af, hvordan en bygning skal opføres, er der beskrivelser af, hvilke funktioner der skal opfyldes. Det giver spillerum for innovative virksomheder til at finde nye løsninger i byggeriet. MF Per Clausen, Enhedslisten Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten 14 15

9 PANELDEBAT: HVILKEN ROLLE KAN FORSKNINGS- BASERET RÅDGIVNING FÅ I FREMTIDEN? Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten Debatpanel: Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU Adm. direktør Jacob Høst-Madsen, DHI Solutions Institutleder og seniorforsker Erik Steen Kristensen, Institut for Agroøkologi, AU Adm. direktør Jesper Nybo Andersen, Orbicon, formand for FRI Departementschef Henrik Studsgaard, Miljøministeriet Prorektor Søren E. Frandsen, AU Panelet gav sit bud på, hvilken rolle den forskningsbaserede rådgivning kan få i fremtiden herunder særlige udfordringer og muligheder set ud fra hver paneldeltagers daglige arbejde. Niels Axel Nielsen, DTU, indledte debatten med at opsummere en række temaer fra dagen og konstaterede, at han burde besvare et spørgsmål om, hvordan man definerer uvildigheden af den forskningsbaserede rådgivning. For DTU er metoden, at det skal kunne spores, hvor det videnskabelige belæg kommer fra. På DTU står man inde for kvaliteten i den forskningsbaserede rådgivning, man udfører. Aftagerne må selv tage stilling til, om de kan bruge den pågældende viden. Jacob Høst-Madsen, DHI Solutions, præsenterede tre hovedpunkter. For det første vil værdiskabelsen være afgørende for, hvordan man benytter den forskningsbaserede rådgivning i fremtiden. Det vil kræve samspil mellem forskning, innovation og teknologiudvikling. Den traditionelle leverandørtankegang er under opbrud, og der vil komme flere aktører på banen med forskellige former for løsninger. For det andet vil der blive stillet krav om at få ny viden hurtigere ind i løsninger og rådgivning. Det kræver tætte relationer mellem rådgivere og aftagere, mens der ikke længere er brug for isolerede forskningsøer. For det tredje er der behov for at benytte globaliseringens muligheder. Det kan f.eks. være at se på, om tyske institutter kan tilbyde kvalificeret rådgivning på nogle områder. Erik Steen Kristensen, Institut for Agroøkologi, AU, nævnte flere cases, herunder kvælstofreguleringen, som har det til fælles, at den forskningsbaserede rådgivning aldrig bliver færdig med at levere til aftagerne, fordi der hele tiden vil være nye vinkler, som erhvervslivet, myndighederne eller samfundet som helhed har brug for at få belyst. Den forskningsbaserede rådgivning adskiller sig fra den øvrige universitetsforskning gennem sin meget direkte relevans, hvor det er den praktiske betydning frem for antallet af publicerede artikler, der er eller bør være succeskriteriet. Eksempelvis kan en enkelt landmand i en bestemt egn opleve noget helt andet, end tidligere forskningsresultater har vist. Derfor er det vigtigt at have et beredskab, som gør det muligt at udføre forsøg i en dansk eller lokal sammenhæng. Det er meget vigtigt, at der er danske forskningsinstitutter, men de skal være oppe på beatet og kunne rådgive i en dansk sammenhæng. Endelig er det vigtigt med fokus på karriereveje. På AU er det vedtaget at gøre karrierevejene ens for sektorforskere og de øvrige universitetsforskere, men det er svært at definere, hvad det præcise kriterium for en god sektorforsker er, da de sædvanlige kvalitetskriterier handler om antallet af publikationer. Jesper Nybo Andersen, Orbicon og Foreningen for Rådgivende Ingeniører, lagde vægt på de problemstillinger, der opstår, når rådgivningen både kan leveres af universiteterne som forskningsbaseret rådgivning og af private aktører. Ideen med at bruge sektorforskningen som vækstmotor er god, men det bør være for at generere vækst i den private sektor og ikke for at give ekstra volumen til universiteterne. Hvis væksten sker i forskningsinstitutionerne, er det måske godt for dem, men det tjener ikke de nationale interesser. Mere dialog mellem rådgivere og aftagere kan give mere innovation, men der er også udfordringer forbundet med det: Habilitetsproblemer hvem er ejer af forskningsresultaterne? Risiko for, at forskningshøjden sænkes for at skaffe omsætning til videninstitutionerne. Risiko for, at videninstitutionerne tiltrækker de bedst kvalificerede forskere på bekostning af de private rådgivningsvirksomheder. Videninstitutionerne har ikke gjort sig klart, hvor risikabelt det kan være at rådgive private virksomheder sammenlignet med rådgivning af myndigheder. Rådgiveransvaret kan resultere i krav om erstatning, hvis rådgivningen ikke er god nok. Henrik Studsgaard, Miljøministeriet, understregede, at den offentlige forvaltning både nu og i fremtiden har brug for sagligt og fagligt velfunderet rådgivning, og at der er tale om et gensidigt afhængighedsforhold mellem ministerierne og den forskningsbaserede rådgivning. I det politiske liv er der ikke plads til fejl, og derfor er behovet at få de bedst mulige faglige input, hvorefter det er op til ministerierne at gøre sig politiske overvejelser ud fra dem. Fremtiden vil byde på yderligere krav, bl.a. fordi borgere og politikere ikke længere automatisk godtager konklusioner, selv om de kommer fra eksperter. Det handler om at finde en måde at samarbejde på, hvor den forskningsbaserede rådgivning leverer ud fra ministeriernes behov og ikke ud fra, hvad man i videninstitutionerne finder mest interessant at lave. Han medgav dog samtidig, at også embedsmændene er nødt til at blive mere klare i mælet om, hvad disse behov er. Endelig pointerede han, at der ikke vil komme flere penge fra Miljøministeriet og næppe heller fra andre ministerier til den forskningsbaserede rådgivning, da den årlige besparelse på 2 procent er et vilkår for hele den statslige sektor. Søren E. Frandsen, AU, konstaterede, at emnet forskningsbaseret rådgivning ikke fylder meget i den offentlige debat, selv om det har stor betydning for samfundet. Han forklarede, hvordan man på Aarhus Universitet arbejder på at komme væk fra opdelingen i sektorforskning og universitetsforskning, så begge discipliner anerkendes som ligeværdige. En nøgleopgave er at rekruttere de dygtigste medarbejdere. Der er hård konkurrence om de bedste hjerner, og derfor er ambitionen på AU at skabe rammer, hvor de bedste gerne vil være

10 GENERELLE OBSERVATIONSPUNKTER I det følgende uddybes observationer fra konferencen. Værdikæden mellem erhvervslivet og den forskningsbaserede rådgivning skal styrkes Det bør drøftes, hvordan den forskningsbaserede rådgivning i kraft af sin anvendelighed og relevans i højere grad kan medvirke til at skabe vækst og innovation i samfundet og erhvervslivet. Den forskningsbaserede rådgivning kan i højere grad fokusere på mulighederne for at bidrage til innovation i samarbejde med virksomheder og myndigheder. Der er behov for at skabe en transparent proces, når der indgås aftaler mellem de forskningsbaserede rådgivere og aftagerne i erhvervslivet. Det bør overvejes at anvende et code of conduct, der fastlægger de generelle retningslinjer for samarbejdet. Et code of conduct kan gøre det nemmere for både aftagere og forskningsbaserede rådgivere at navigere og forventningsafstemme ønsker og behov uden at kompromittere uvildigheden og redeligheden. Der bør skabes bedre balance mellem den årlige bevilling og de opgaver, den forskningsbaserede rådgivning udfører Trækket på den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning er i kraft af behovet stigende. Bevillingerne er samtidig år for år blevet beskåret, og systemet kan inden for nær fremtid ikke opretholde det hidtidige opgaveomfang. Det må der findes en løsning på. Der bør samtidig fastholdes mulighed for, at der sættes forskningsprojekter og initiativer i gang om problemstillinger, der på et givent tidspunkt ikke har politisk bevågenhed, men hvor der kan forudses at blive behov for viden i fremtiden. Et forudseende beredskab har vist sig at være vigtigt på flere områder, men er i dag truet, da der ikke er ressourcer til at opretholde det. Rekrutteringsudfordringerne inden for den forskningsbaserede rådgivning skal løses Der er behov for at bevare og sikre et fortsat rekrutteringsgrundlag til den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. Yngre forskere vælger ofte ikke en karriere som forskningsbaseret rådgiver. Problemet skyldes bl.a. manglende kendskab til sektoren og det forhold, at der ikke er samme karrieremæssige udviklingsmuligheder nationalt og internationalt som i de øvrige dele af universitetssektoren. Kendskabet til opgaverne bør styrkes og brandes mere intensivt over for en bredere kreds. Der er behov for at skabe incitamenter for forskere, yngre som ældre, til at vælge den sektorbaserede forskning som karrierevej. Incitamenterne bør bl.a. være attraktive udviklingsmuligheder, f.eks. i form af flere professorater, kompetenceudvikling i forskningsbaseret rådgivning samt fleksible karrieremuligheder og mobilitet imellem karrieresporene. Fleksibiliteten bør bl.a. komme til udtryk i muligheder for at opnå anerkendelse for bidrag inden for undervisning, innovation, videnudveksling, myndighedsbetjening og forskningsbaseret rådgivning, så det ikke alene er antallet af publiceringer, der indgår i bedømmelsesgrundlaget ved udnævnelser og forfremmelser. Udvikling af nye samarbejder Der er behov for at styrke dialogen mellem myndigheder og de forskningsbaserede rådgivningsmiljøer på organisationsniveau, f.eks. ved oprettelsen af strategiske dialogfora inden for de enkelte sektorer. Da sektorforskningsinstitutterne blev indfusioneret i universiteterne, mistede de den direkte organisatoriske kobling til deres respektive sektorministerier. Det har gjort det vanskeligere at opretholde en løbende faglig dialog imellem sektorministerierne, der er den egentlige aftager af forskningen, og de forskningsbaserede rådgivere på universiteterne. Der er brug for fokus på samarbejdet mellem den forskningsbaserede rådgivning og aftagerne i sektorministerierne om den langsigtede udvikling af et givent sektorområdes viden og rådgivningsbehov. Dertil skal man opretholde, udvide og kvalificere dialogen om sektorens udfordringer. I den forbindelse er der behov for, at der i ministerier, styrelser og i den øvrige offentlige forvaltning findes stærke teknisk-faglige kompetencer in-house. Kun hvis denne faglige viden er til stede, kan myndigheder stille de rigtige spørgsmål og give med- og modspil til den forskningsbaserede rådgivning. Der er tilsvarende behov for, at forskerne kender de faglige dagsordener hos myndighederne og vilkårene for at arbejde i en politisk styret kontekst. Dette vil gøre det muligt for forskerne at tilrettelægge deres arbejde, så de hele tiden er på forkant med behovene hos myndighederne. De enkelte universiteters forskningsbaserede rådgivere vil også med fordel kunne videndele og løse opgaver på tværs af universiteterne. Dertil bør man overveje nye samarbejdsrelationer med de øvrige videnleverandører på rådgivningsområdet. Der er et stort og uafklaret behov for at undersøge, hvilke samarbejdsmodeller der kan fungere i Danmark, uden at der gås på kompromis med uafhængighed og høj forskningskvalitet. Der bør etableres et dialogforum, hvor man på tværs af universiteter og øvrige videnleverandører kan koordinere, videndele og drøfte nye samarbejdsformer. Da sektorforskningsinstitutterne blev fusioneret ind i universiteterne, mistede de desuden bestyrelserne med en stærk brugerinddragelse og -indflydelse. Der bør fremadrettet etableres en stærk brugerinvolvering i udarbejdelse og udrulning af resultatkontrakter. VURDERING AF MILJØTEKNOLOGIERS EFFEKT DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, AU, har siden 2010 udarbejdet en årlig oversigt over miljøteknologier i jordbruget. Oversigten udarbejdes efter ønsker fra NaturErhvervstyrelsen, som anvender den til at prioritere ansøgninger til Fødevareministeriets miljøteknologiordning. Formålet med ordningen er at støtte projekter om grønne processer og teknologier. Via oversigten er det bl.a. muligt at vurdere de forskellige teknologiers miljøeffekt og deres omkostningseffektivitet

11 RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE EFTER KONFERENCEN ATV foretog efter konferencen en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne, som 41 % deltog i. Undersøgelsen giver en pejling af holdninger til en række spørgsmål om forskningsbaseret rådgivning. Respondenterne fordeler sig således i forhold til deres tilknytning til den forskningsbaserede rådgivning, se figur 1. Den samlede fordeling af respondenter ser altså Direkte med universitetet sådan Gennem ud: Højteknologifonden Gennem 64 % udviklings- af respondenterne og demonstrationsprogram er offentlige leverandører af Grundforskningsfonden forskningsbaseret rådgivning. Gennem anden fondsfinansieret forskning Gennem Gennem 10 % et af Godkendt respondenterne Teknologisk er Serviceinstitut private leverandører (GTS) Gennem Det Strategiske Forskningsråd Gennem af viden Det Frie og rådgivning. Forskningsråd Gennem Rådet for Teknologi og Innovation 10 % af respondenterne er private aftagere af Anden samarbejdsform forskningsbaseret rådgivning. 15 % af respondenterne har sat kryds i andet. Der er ingen respondenter, der er offentlige aftagere af forskningsbaseret rådgivning. Respondenterne afspejler ikke en bred repræsentation af alle aktører i relation til den forskningsbaserede rådgivning, og der er et flertal af offentlige leverandører. Resultaterne bør læses med dette forbehold. På konferencen blev det drøftet, hvordan forskningsbaseret rådgivning rent faktisk opfattes og bruges af aftagerne. Spørgeskemaet indeholdt derfor også et spørgsmål om, i hvilken grad deltagerne oplever, at beslutninger i det politiske system baseres på forskningsbaseret viden, se figur 2. Den samlede fordeling ser altså sådan ud: 29 % peger på, at beslutninger i høj grad baseres på forskningsbaseret viden. 62 % peger på, at beslutninger i nogen grad baseres på forskningsbaseret viden. 3 % peger på hverken eller. 5 % peger på, at beslutninger i mindre grad baseres på forskningsbaseret viden. Der er ingen, der peger på, at beslutninger i ingen grad baseres på forskningsbaseret viden. Lidia Brito kom med en række anbefalinger til en forskningsbaseret rådgivning, der er gearet til at løse nationale Direkte med og universitetet globale udfordringer. Deltagerne Gennem Højteknologifonden blev spurgt Gennem om, udviklings- hvilke og vi demonstrationsprogram med fordel kunne arbejde Gennem anden fondsfinansieret forskning videre med på dansk jord, se figur 3. Gennem Grundforskningsfonden Gennem et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS) Gennem Det Strategiske Forskningsråd Rekruttering Gennem Det af forskere, Frie Forskningsråd der også i fremtiden kan varetage Gennem den Rådet forskningsbaserede Teknologi og Innovation rådgivning, var Anden samarbejdsform ligeledes en aktuel udfordring, som blev belyst på konferencen. ATV har derfor spurgt til, hvordan der rekrutteres til næste generation af forskere, se fi g u r4. ATV har med fokus på dette emne ønsket at drøfte den forskningsbaserede rådgivning i et fremadrettet perspektiv. Derfor spurgte ATV deltagerne om deres holdning til, hvilke funktioner den forskningsbaserede rådgivning skal rumme i fremtiden, se figur 5. Direkte med universitetet Gennem Højteknologifonden Gennem udviklings- og demonstrationsprogram Gennem anden fondsfinansieret forskning Gennem Grundforskningsfonden Gennem et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS) Gennem Det Strategiske Forskningsråd Gennem Det Frie Forskningsråd Gennem Rådet for Teknologi og Innovation Anden samarbejdsform Figur 1: Hvad Figur arbejder 4. Hvad arbejder du som? du som? ,4% 10,3% Hvordan 10,3% har din virksomhed opnået det bedste samarbejde med et universitet? 64,1% % Som offentlig leverandør af forskningsbaseret rådgivning Som privat leverandør af viden og rådgivning Som privat aftager af forskningsbaseret rådgivning Andet Som offentlig aftager af forskningsbaseret rådgivning Figur 3: Lidia Brito gav på konferencen en række anbefalinger til den forskningsbaseret rådgivning, der kan bidrage til at løse nationale og globale udfordringer. Hvilke af Lidia Britos forslag neden for kan vi ifølge din mening med fordel arbejde videre på i dansk sammenhæng? Der bør etableres tværdisciplinært samarbejde og koordinering på alle niveauer Der bør være fokus på skalaen globalt til lokalt og omvendt Forskellige grupper af interessenter bør samles Videnskabelige fakta/resultater i beslutningsprocesserne bør integreres ved at redesigne samarbejdsprocesserne Der bør reageres på udviklingsmæssige udfordringer: både på global bæredygtighed og kort- og mellemsigtede prioriteter Der bør opbygges en kompetencekapacitet ved at multiplicere antallet af forskere, der inddrages i projekter og forstærke deres stemmer i beslutningsprocesser Der bør kommunikere kompleks viden og resultater på en enklere måde Der bør fremmes politiske 1,0 instrumenter, der fremmer opbygning af viden og udnyttelse af viden i de politiske processer 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Figur 2: I hvilken grad oplever du, at beslutninger i det politiske system baseres på forskningsbaseret viden? 63,2Hvordan har din virksomhed opnået det bedste samarbejde 28,9 med et universitet? 5,3 2,6 0 Figur 4: Hvordan rekrutteres den næste generation af forskere til forskningsbaseret rådgivning? % % Hvordan har din virksomhed opnået det bedste samarbejde med et universitet? % I nogen grad I høj grad I mindre grad Hverken - eller I ingen grad Et bedre nationalt meriteringssystem Fleksible karrieremodeller Mulighed for at blive professor inden for forskningsbaseret rådgivning Åben konkurrence om forskellige områder for forskningsbaseret rådgivning Figur 5: Hvad er den forskningsbaserede rådgivnings vigtigste funktioner i fremtiden? Vælg max. tre. At udvikle uafhængig og evidensbaseret viden til brug for myndighederne At bidrage til vækst i Danmark At eksistere i et koordineret samarbejde med rådgivere, GTS er, myndigheder og interesseorganisationer At uddanne kandidater til erhvervslivet At bidrage til at løse nationale og globale udfordringer At samarbejde på tværs af universiteterne

12 ATV S FASTE BIDRAGYDERE - MEDLEMMERNE AF ATV S FINANSRÅD Aalborg Universitet Aarhus Universitet Akademikernes Centralorganisation ALECTIA A/S Arla Foods amba ATP-Huset Carlsberg A/S Coloplast A/S Copenhagen Business School COWI A/S Danfoss A/S Danish Power Systems Danish Crown A/S Dansk Metal Danske Bank DI - Organisation for erhvervslivet DONG Energy A/S DONG Energy Power A/S DTU DuPont Nutrition Biosciences ApS E. Pihl & Søn A/S FL Smidth & Co A/S FORCE Technology Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forsikring & Pension GRUNDFOS Management A/S GTS Godkendt Teknologisk Service Grontmij A/S H. Lundbeck A/S Haldor Topsøe A/S Højteknologifonden IDA Industriens Fond KPMG KU, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet KU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Landbrug & Fødevarer Lønmodtagernes Dyrtidsfond MAN Diesel & Turbo Metal- og Maskinindustien MT Højgaard NCC Construction Danmark A/S NIRAS A/S NKT Holding A/S Nordic Sugar A/S Novo Nordisk A/S Novozymes A/S Nykredit A/S Oticon A/S Patent- og Varemærkestyrelsen Per Aarsleff A/S PwC Rambøll Danmark RUC Scandinavian Tobacco Group SCANVENTURE ApS Det Tekniske Fakultet, SDU, Siemens A/S Statens Serum Institut SUND & BÆLT Holding A/S TDC A/S TDC A/S Teknologisk Institut Widex A/S 22 23

13 ATV FREMMER UDDANNELSE, FORSKNING, TEKNOLOGI OG INNOVATION MED AFSÆT I TEKNISK VIDENSKAB OG NATURVIDENSKAB. ATV STYRKER BÅNDENE MELLEM ERHVERVSLIV OG UDDANNELSESINSTITUTIONER. ATV ARBEJDER FOR VÆRDISKABELSE OG VELFÆRD. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER LUNDTOFTEVEJ 266, 2800 KONGENS LYNGBY TELEFON

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Business/Commerce Rank Employer

Business/Commerce Rank Employer Business/Commerce 1 Lego 2 Novo Nordisk 3 A.P. Møller - Mærsk 4 Carlsberg 5 Google 6 Arla Foods 7 Novozymes 8 Vestas 9 Bestseller 10 McKinsey & Company 11 Nordea 12 Danske Bank-koncernen 12 Siemens 14

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Transportforskningserfaringer i Danmark

Transportforskningserfaringer i Danmark Transportforskningserfaringer i Danmark Professor oan@transport.dtu.dk TØF Transportforskningskonference 19/9-2008 Om indlægget Hvorfor transportforskning? Historisk vue på den danske transportforskning

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August 2008 Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation

WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August 2008 Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation Institute og Moment. 1 Indholdsfortegnelse Side 1: WorkRep Resultater

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter.

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter. Opfølgning på Operation kædereaktion i 2012 1. Om Operation kædereaktion Anbefalinger for flere kvinder i bestyrelser Operation kædereaktion blev lanceret i november 2010 af den tidligere ligestillingsminister

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet Cand. Tech. i Maritim Teknologi Syddansk Universitet SDU - Det Tekniske Fakultet Etableret i 2006 fusion mellem SDU og IOT Uddannelse og forskning i Odense og Sønderborg 4 institutter Institut for Teknologi

Læs mere

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsen M Ø D E R E F E R A T 10. FEBRUAR 2009 Forum Møde afholdt: 37. bestyrelsesmøde 27. januar 2009 kl.13.00 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: CSS,

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER FLEX CITIES, TEMADAG, 20. AUGUST 2014 ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER MORTEN HOFMEISTER SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER Status for samarbejde

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Danish Water Forum. Generalforsamling. 23. april 2015. Dagsorden Regnskab og budget

Danish Water Forum. Generalforsamling. 23. april 2015. Dagsorden Regnskab og budget Danish Water Forum Generalforsamling 23. april 2015 Dagsorden Regnskab og budget Dagsorden ifølge vedtægter: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens mundtlige beretning om foreningens virksomhed det forløbne

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

KÆRE LÆSER TECHTRANS NYT. Nyhedsbrev fra techtrans-netværket Februar 2009. Kære læser. Techtrans nyt. Ideer drukner i bureaukrati. Nyt fra myndigheder

KÆRE LÆSER TECHTRANS NYT. Nyhedsbrev fra techtrans-netværket Februar 2009. Kære læser. Techtrans nyt. Ideer drukner i bureaukrati. Nyt fra myndigheder Nyhedsbrev fra techtrans-netværket Februar 2009 KÆRE LÆSER INDHOLD Har du et godt forskningsprojekt? Så har vi 1 milliard kr. som vi deler ud i 2009 Sådan kan Det Strategiske Forskningsråd formulere sig,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet

Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet SAS Forum 2006 Morgendagens IT-udfordringer Falkonercenteret 4. oktober 2006 Disposition

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Kortlægning af cookies blandt de 50 største virksomheder i Danmark

Kortlægning af cookies blandt de 50 største virksomheder i Danmark November 2013 Kortlægning af cookies blandt de 50 største virksomheder i Danmark Indhold Siteimprove A/S foretog i november 2013 en undersøgelse af de 50 største danske virksomheders hjemmesider for at

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015)

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) REFERAT Deltagere: Bestyrelsens medlemmer: Michael Christiansen (bestyrelsesformand), Connie Hedegaard, Margareta

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Imageundersøgelse 2007

Imageundersøgelse 2007 Imageundersøgelse 2007 Metode: Resultaterne er indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som var tilgængeligt via borsen.dk. Spørgeskemaet var tilgængeligt i perioden fra 14. 28. februar 2007. I alt har

Læs mere