Så næste års gødning nu. Rækkedyrket vårsæd giver plads til en veludviklet kløvergødning. I vintersæd er løbet formentlig kørt

Transkript

1 Regler svækker konkurrencen Så næste års gødning nu Sund konkurrence i køledisken Den økologiske landmand skal følge de samme regler, som den konventionelle landmand. Resultatet er ofte, at den økologiske landmand stilles dårligere økonomisk end hans konventionelle kollegaer Rækkedyrket vårsæd giver plads til en veludviklet kløvergødning. I vintersæd er løbet formentlig kørt Økologisk kylling fra De 5 Gaarde udfordrer Rose Poultry i Kvickly. Coop håber konkurrencen giver øget salg 5 AKTUELT 9 MARK OG STALD 14 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 4. april 2014 nr årgang TV-kok tabte hjertet til Kalø - Så er der fanden galme kærlighed - med stort Ø. Kalø, I stjal mit hjerte. Så mange vilde unge, der tror på fremtiden og landbruget tak! Ordene stammer fra tv-kokken Claus Holm, som sidste fredag agerede kulinarisk inspirator, da eleverne på Kalø Økologisk Landbrugsskole kreerede et festmåltid for at fejre, at skolen sidste år vandt Store Smagedagsprisen Gevinsten var en dag med Claus Holm i køkkenet. Foto: Jakob Brandt SERVICETJEK AF IRENE BRANDT Det økologiske landbug skal anerkendes som et reelt alternativ til konventionel produktion. De generelle regler for landbruget afspejler de behov for regulering, som en intensiv konventionel produktion afstedkommer. Og det er en barriere for omlægning til økologi, når økologi opfattes som et tilvalg af yderligere kontrol og regulering ud over generelle regler i stedet for - som det oprindeligt var tiltænkt: et alternativ til konventionel produktion med indbygget hensyn til natur, miljø, klima og dyrevelfærd samt sunde og rene fødevarer. Sådan argumenterer Økologisk Landsforening, ØL, for, at afbureaukratisere det økologiske landbrug - ikke mindst med henblik på at skabe større motivation hos landmændene til at omlægge til økologisk produktion. Forslaget er ét af mange forslag, som foreningen har præsenteret for politikerne i forbindelse med fødevareminister Dan Jørgensens servicetjek af regeringens økologipolitik. ØL forudser, at økologien med sin helt egen selvstændige regulering vil opnå reel anerkendelse som et natur-, miljø, klima-, dyrevelfærds- og sundhedspolitisk værktøj. - Landmænd, der er autoriseret til økologisk drift, skal alene overholde eksplicit supplerende regler, der skal sikre, at økologi er en komplet løsning og ikke som i dag først det komplette generelle regelsæt og derefter også økologireglerne, lyder anbefalingen fra ØL. ØL foreslår, at Fødevareministeriet udarbejder en model for afbureaukratisering, hvor økologisk landbrug afkobles fra generel miljø- og vete- Alternativt gennemgås generelle reguleringer for miljø- og veterinærfor- områder, hvor økologisk landmænd fritages for indberetning, krav og kontrol. Økologikrav gennemgås, og tillægskrav udvikles for at lukke huller i økologikravene, så økologer kan fritages for anden miljø- og veterinærkontrol. En anden løsning kunne være at udvikle en miljø- og veterinærregulerings- og kontrolregime, som undtager ekstensive landbrug ud Samtidig bør det sikres, at kommunernes håndtering af økologi på naturområdet, herunder ift. 3 områder, forenkles markant, og bringes i overensstemmelse med de statslige økologikrav. AF IRENE BRANDT - I begyndelsen var embedsmændene skeptiske. Det virkede som om, de tænkte, at når nu der er lavet regler for de konventionelle grise, kan økologerne så ikke bare følge dem? tionsrammerne for de økologiske og de konventionelle svinebønder er alt for forskellige. Og så kom der skred i forhandlingerne! Det er en glad formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening, Randi Vinfeldt, der fortæller om mødet mellem Økologisk Landsforening og NaturErhvervstyrelsen, som fandt sted i sidste uge. Efter den lidt træge start kom der resultater på bordet. Økologisk Landsforenings repræsentanter på mødet tog udgangspunkt i det udviklingsinitiativ for økologisk svineproduktion, som foreningen udarbejde op til svinetopmødet. Udviklingsinitiativet tager udgangspunkt i tre områder: avl, udvikling af økologiske produktionssystemer og afsætningsfremme og produktudvikling. - Vi er ikke en stor branche. Derfor har vi brug for hjælp til at udvikle for eksempel avlsdyr og produktionssystemer, som er tilpasset den økologiske produktion. Heldigvis fandt vi støtte til vores ønsker på mødet med NaturErhvervstyrelsen, og vi forven- en plads i blandt andet regeringens Økologiske Handleplan 2020, siger Randi Vinfeldt og tilføjer: - Jeg tror, udviklingsinitiativet blandt andet blev så godt modtaget, fordi vi ikke lægger skjul på, at vi har problemer. Vi ved godt, hvor der kan ske forbedringer, og vi vil meget gerne samarbejde med myndighederne for at få dem løst. Udover at indgå i regeringens Økologisk Handleplan 2020 skal ideerne fra udviklingsplanen også indgå i Handlingsplan for dansk svineproduktion, som er under udarbejdelse. Men først skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan forberede samkøringen. Denne gruppe kommer til at bestå af både landmænd og interesseorganisationer. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 4. april 2014 nr. 542 MENNESKER & MENINGER ØKOLOGI ERHVERV Koen viser vejen! Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN Redaktør (ansv.) Irene Brandt Redigerende/annoncer Arne Bjerre Journalist Jakob Brandt Journalist Karen Munk Nielsen Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Tryk Skive Folkeblad Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max anslag inkl. mellemrum. LEDER AF PER KØLSTER Foråret er kommet med en tidlighed i år, der er vidunderlig. Noget andet er, at det endnu engang er en påmindelse om, at vi som landmænd skal gøre vores for at dæmme op for klimaforandringerne: Vi skal deponere kulstof og fremme frugtbarheden af vores muld, vi skal sikre et CO 2 - rigt kredsløb, der bliver mindre og mindre afhængigt af fossiler, vi skal tænke på vores husdyrproduktion som et vægtigt bidrag at reducere klimabelastningen og vi skal fremme forståelsen for en madkultur, hvor planter overhaler kødet. Vi har store udfordringer for at løfte opgaven ind i en tidsalder, hvor vi skal holde hus med vores ressourcer og samtidig Den nye rapport fra FN s klimapanel om verdens tilstand er ikke et budskab om, at vi skal tilfredsstille et større og større købedygtigt publikum i en verden med en voksende økonomi. Det er ikke et budskab om, at vi skal spise mere kød. Tværtimod. Det er et budskab om at skabe balance imellem behov, deres fordeling og det, kloden kan præstere. Vi skal fornuftigt og visionært omtænke vores forvaltning af den danske muld. vand, så er den danske muld vores vigtigste ressource. Vi kan starte med at stille krav om at stoppe enhver form for inddragelse af landbrugsjord Når vi 13. april åbner dørene til køernes frihedsløb, er det noget af det mest livsbekræftende vi kan dele med vores omgivelser og hinanden. til byudvikling, industri og transport. Vi kan fortsætte med at udvikle en klimapositiv fødevarepolitik. veje til at blive dygtigere og dygtigere til at møde fremtiden og til at være en attraktiv og fremtidssikret løsning for danske landmænd og forbrugere. Forbrugerne har en veludviklet sans for at efterspørge den økologiske produktionsform, men det sker ikke uden et løbende oplysningsarbejde. Vi er udfordret på en prisforskel, som med en simpel lovmæssighed betyder, at efterspørgslen dæmpes. Vi skal med andre ord være rigtigt dygtige til at forklare forbrugerne, hvorfor de skal betale mere for den økologiske vare. Og her er der ingen vej udenom at forklare, hvori forskellen består. mænd. Kim Qvist (tv) og Mads Helms. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen Om få dage står vi med den årligt tilbagevende begivenhed - Økodag - når køerne skal ud. En ko er beregnet på at græsse, og det er naturligt, at forbrugerne forventer eller tror, at en ko kommer på græs. Da det kun er ca. 16 procent af de konventionelle køer, der kommer ud, er der en forskel, som kræver en forklaring. Det er enkel og god kommunikation at fortælle folk, hvordan tingene hænger sammen på et plan, hvor alle kan være med. Den næste udfordring bliver at fortælle, hvordan vi stillet over for klimaforandringer og det stigende befolkningspres, som vil kræve, at vi i stigende grad forbeholder afgrøder direkte til føde, alligevel stadig kan sætte køer på græs og dermed sikre jordens frugtbarhed og vores fødevareproduktion. Den store udfordring bliver at kunne diskutere omfanget og karakteren af det danske husdyrbrug set i lyset af det globale fødevareforbrug. Der er ingen vej uden om åbenheden, den demokratiske debat og udfordringen af det sidste århundredes fødevarekultur. Når vi 13. april åbner dørene til køernes frihedsløb, er det noget af det mest livsbekræftende vi kan dele med vores omgivelser og hinanden. Det er en smittende fest, som på en dejligt fornyende måde holder fast i den urgamle tradition med forårets hellige bryllup, det tidspunkt hvor sæden forener sig med muldens skød. Vi drages som noget af det naturligste i verden mod denne dybe betydning. Foråret og koen er kommet for at blive. Køerne viser vejen Økologisk Landsforening får to næstformænd Efter det konstituerende bestyrelsesmøde i Økologisk Landsforening ligger det fast, at foreningen i det kommende år vil have to næstformænd. Der skulle noget til at fylde skoene efter forgængeren, Jens Krogh, der har været næstformand i Økologisk Landsforening igennem ti år. Faktisk hele to mand. På det konstituerende bestyrelsesmøde i Økologisk Landsforening blev det først besluttet, at foreningen skulle have to næstformænd, og senere blev pladserne så besat ved kampvalg. De to næstformænd, der i det næste år skal dele formandskabet med formand Per Kølster, bliver Kim Qvist, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole og Mads Helms, økologisk mælkeproducent, Sommerbjerg I/S, Gludsted. Begge har været aktive i bestyrelse og udvalg i Økologisk Landsfor-

3 MENNESKER & MENINGER 4. april 2014 nr. 542 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT MARK OG STALD 6 Kalø scorer kvinderne På den økologiske landbrugsskole på Kalø er over halvdelen af skolens elever kvinder, som brænder for økologi 4 Godt håndværk Det må gerne være sjovt at gå på arbejde Sommerbjerg I/S har mange ansatte og mange malkekøer. Det fører let til rutineprægede arbejdsopgaver, og skal medarbejderne tiltrækkes og fastholdes på gården, kræver det god ledelse 5 Regler svækker konkurrencen Den økologiske landmand skal følge de samme regler, som den konventionelle landmand. Resultatet er ofte, at den økologiske landmand stilles dårligere økonomisk end hans konventionelle kollegaer 7 Kalø er et stort skridt tættere på fusion Syddjurs Kommune er klar med 3 mio. kr. til en fusion mellem Kalø og Viden Djurs, og i næste uge forventer skolerne at få svar på, om Undervisningsministeriet følger trop med en tilsvarende pose penge 7 Kvinderne på Kalø Det er vidt forskelligt, hvad der har bragt dem til Kalø Økologisk Landbrugsskole, og målet med uddannelsen er næsten lige så bred - men begejstringen for økologien er fælles for alle SKREVET OM ØKOLOGI... Det undrer mig, at så mange lyver Økologisk Landsforening markerede årstiden ved at købe sig en meningsmåling, som viste, at over 90 procent af danskerne mener, at det burde være et krav, at køer kommer på græs. Den måling viser i virkelighedens verden kun én ting: Man kan få folk til at svare akkurat, hvad man vil. Hvis danskerne virkelig mente den frelste snak, de lukker ud, når de rare hver kan købe mælk fra køer, der garanteret kommer på græs hver sommer - det gør alle køer i økologiske bedrifter nemlig. Men salget af økologisk mælk stagnerer på et niveau mange gange under 90 procent. (...) Det kan ikke forarge mig, at vi ikke vælger økologisk - men det undrer mig til stadighed, at så mange så gerne lyver om deres holdning. SØREN BEUKEL BAK. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 30. MARTS Jeg støtter økologien Økologi er holdning og ikke bare pris. Derfor skal vi som politikere gøre, om rent drikkevand, bæredygtighed og dyrevelfærd. Derfor har jeg truffet et valg for min politik, og det er at støtte økologien - for i mine øjne er den økologiske støtte en investering i det danske landbrug, dyrevelfærd og vores fælles fremtid. FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN. ALTINGET.DK. 25. MARTS Fagligt talt: Afgræsning er ikke afslapning 10 Arla-økologer vil drøfte kvæg-regler Utilfredshed med økologireglerne murrer blandt især store mælkeproducenter i Arla. Arlas Økologiudvalg vil diskutere situationen med parterne bag brancheaftalen for mælk og kød 11 Næste skridt er GPS på gyllevognen Rækkedyrkning og autostyring vinder frem på økologiske bedrifter., og 11 Placeret gødning i praksis: Maskinstationen: Placeret gylle giver altid mest Planteavleren: Passer godt til korn på rækker Frilandsgartneren: Sparer en tredjedel af gødningen 12 Udfas sygdomme hos køer og kalve Ny håndbog giver inspiration til kvægbrugere, der vil bruge mindre antibiotika i besætningen 13 Gift halverer regnorme Regnome i sprøjtet markjord er kun halvt så store som i økologisk jord 13 Vestjysk initiativ til kalveproduktion Økologiske tyrekalve bliver til studekød eller opdrættes konventionelt. Mælkeproducenter vil nu undersøge muligheden for at producere slagtekalve MAD OG MARKED 14 På Markedet: En stor tak for opbakningen 15 5 konventionelle gårde vil sælge økologisk kvalitet Selvom det konventionelle og det økologiske landbrug ofte er rygende uenige, så ligger det ikke nødvendigvis til hinder for et positivt samarbejde. Det mener man i hvert fald på De 5 Gaarde og på den økologiske gård Sødam. Her ske. Imens kan endnu mere økologi måske være på vej handler om smag 16 Nyt fra ICROFS: Er biodiversitet økologiens 2.0? 17 Avancer og moms på økologiske kyllinger kan blive lavere 17 Ø-mærket reddet - nye EU-økoregler skal udvikle økologien 14 9 Så næste års gødning nu Rækkedyrket vårsæd giver plads til en veludviklet kløvergrøngødning. I vintersæd er løbet formentlig kørt Sund konkurrence Økologisk kylling fra De 5 Gaarde udfordrer Rose Poultry i Kvickly. Coop håber konkurrencen giver øget salg Vælg økologiske fødevarer Når der tales om sundhed i forhold til økologi, handler det i vid udstrækning om, at økologiske produkter er fri for en række stoffer, som potentielt kan være skadelige for den humane sundhed. Økologiske produkter indeholder eksempelvis færre kunstige tilsætningsstoffer samt færre rester af sprøjtemidler og medicin. Det er ligeledes påvist, at økologiske svin i mindre grad indeholder antibiotika-resistente bakterier end konventionelt producerede svin. Man kan ikke entydigt kon- eller lignende end ikke-økologiske produkter, men en række undersøgelser viser, at økologiske produkter inden for nogle varegrupper har et højere indhold af visse vitaminer og fedtsyrer. Af den seneste rapport om pesticidrester i fødevarer fra fødevarestyrelsen fremgår det, at bortset fra et enkelt tilfælde, som blev vurderet til at være en utilsigtet forurening, blev der ikke fundet rester af pesticider i dansk økologisk frugt og grønt. Hvis forbrugerne helt vil undgå pesticidrester, skal de derfor vælge økologiske fødevarer. FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN. SVAR TIL FØDEVAREUDVALG. 24. MARTS Uigennemskuelige priser På den ene side ser landmændene deres varer ligge i køledisken til en pris, som ligger meget langt over den afregningspris, som de modtager, og på den anden side går forbrugeren og forestiller sig, at man som økologisk producent må kunne sidde i en strandstol i syden hele vinteren og slappe af på grund af den høje pris på eksempelvis økologiske kyllinger. Den almindelige forbruger har ingen mulighed for at forstå fastsættelsen af prisen. PER KØLSTER, FORMAND I ØKOLOGISK LANDSFORENING. FØDEVAREWATCH. 24. MARTS Økologi-omsorg Erfaringerne viser, at den økologiske omlægning af offentlige køkkener som plejehjem, børnehaver og hospitalskøkkener kan gøres inden for de eksisterende budgetter. Bl. a. ved at man i højere grad laver maden fra bunden af sæsonens friske, økologiske råvarer fremfor at klippe poser med halvfabrikata op. Det velsmagende og hjemmelavede måltid er også en del af den menneskelige omsorg, vi viser de ældre på plejehjemmene. Vores mål er at lave måltider, der skaber glæde og nærvær, og som er dagens højdepunkt for beboerne. Duften og smagen af hjemmebagt brød og simreretter på komfuret er med til at skabe en hjemlig stemning, og det har uden tvivl en værdi for de ældre. MARIANNE LANGE, KØKKENCHEF PÅ PLEJECENTERET SØLUND SJÆLLANDSKE, 20. MARTS Økologi kommer ikke af sig selv hed. Med vores leverandører af økologiske produkter skal der være fornuftige forhold, så vi kan få varerne til en fair pris. MICHAEL JEPSEN, DIR. FOR ODENSE CONGRESS CENTER. FYENS STIFTSTIDENDE, 18. MARTS 2014

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 4. april 2014 nr. 542 GODT HÅNDVÆRK - - GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Hver onsdag klokken 11 samles alle medarbejderne på Sommerbjerg I/S til tavlemøde ved den hvide tavle bag malkerummet på gården. Mødet foregår stående og er ganske kortvarigt; men alle kan komme med forslag til tiltag, der kan forbedre driften på gården. Fredag formiddag, hvor Økologi & Erhverv lagde turen forbi gården, er der mennesketomt i baggangen. Morgenmalkningen er for længst afsluttet, og mælken er allerede blevet hentet af tankbilen fra Them Andelsmejeri; men et hurtigt kig på tavlen viser, at tavlen, der oprindelig blev indført som et arbejdsredskab til Lean-indsatsen på gården, er blevet et naturligt samlingspunkt for gårdens ansatte, hvor de kan dele viden på tværs af arbejdsholdene. - Vi er et stort landbrug med mange ansatte. Udfordringen for os er, at vi derfor har en række faste rutiner. Til gengæld er de ansatte en del af et team, og det er attraktivt for de medarbejdere, vi ansætter, siger Mads Helms, der er 3. generation på Sommerbjerg I/S. I 2007 ansatte han Kaj Gandrup som driftsleder i stalden på gården med henblik på at skabe bedre arbejdsforhold for gårdens stald-medarbejdere. SOMMERBJERG I/S ejes af Mads Helms og Ingeborg Brandt. Mads Helms far, Edvard Helms, arbejder stadig på gården og har ansvaret for fodring og vedligehold på gården. Drift: 650 malkekøer 150 kalve Kvierne er udliciteret til nabogård. Ejet jord: ca. 340 ha Forpagtet jord: ca. 175 ha Omdriftsareal: ca. 500 ha Mælkekvote: ton. Ko-mand - Jeg er en ko-mand med menneskelige egenskaber, præsenterer Kaj Gandrup sig og tilføjer: - Personaleledelsen kører jeg helt efter bogen. Vi holder MUS-samtaler, vejledningskonferencer med eleverne og deres lærere samt forventningsafklaring ved ansættelse. Kaj Gandrup lægger vægt på - både for gårdens og elevernes egen skyld - at de i løbet af de tre første måneder, der også er elevens prøvetid på gården, viser, at de kan klare opgaverne. - Arbejdstiderne - vi begynder morgenmalkningen klokken 3.15 og malker til kl. 7 - stiller store krav til eleverne. De skal kunne komme op om morgenen, og de skal kunne holde til arbejdet, som er fysisk hårdt, siger Kaj Gandrup. Kan de klare mosten, slækker han til gengæld på effektivitetskravene. - Det aller bedste er, når jeg kan høre, de griner inde i malkestalden, for det må gerne være sjovt, at gå på arbejde, siger Kaj Gandrup. Arbejdsglæden fremmes også gennem brugen af tavlemøderne. I løbet af ugen hænger medarbejderne forslag op til ændringer. Det behøver ikke at være store tiltag, bare forslagene kan få arbejdsdagen til at fungere bedre, siger Kaj Gandrup og tilføjer efter en lille tænkepause: - Et af de seneste forslag handlede for eksempel om, at vores skovle Medarbejdere: Driftsleder: Fire elever i malkestalden Medarbejder hos kalvene Medarbejder med ansvar for reproduktion Ansvarlig for kalve: - To elever i kalvestalden Markmand Ansvarlig for fodring og vedligehold: Medarbejder med ansvar for maskiner Dennis og Ophelia skal tidligt op, når de skal på arbejde, og arbejdet kan let blive ensformigt, når der er 750 køer, der skal malkes to gange i døgnet. Til gengæld nyder de godt af et godt arbejdsklima på gården. Mads Helms (tv) og Kaj Gandrup lægger vægt på god personaleledelse. At have et forum, hvor bedriftens ansatte på kort tid får planlagt ugens gøremål At have synlige mål og nå dem At have en positiv dialog om arbejdsopgaverne At inddrage medarbejderne i planlægningen og gennemførelsen af arbejdet At opnå en forbedringskultur At vise synlig ledelse At opnå team-ånd KILDE: VIDENCENTRET FOR LANDBRUG mærkes, så man kan se, hvor de hører til. Det er jo en kilde til irritation, hvis staldfolkene hele tiden skal rende rundt og lede efter en skovl, som er udlånt men aldrig kommet tilbage på plads. Kaj Gandrup er ikke i tvivl om, at medarbejderne på gården er glade for tavlemøderne, der giver dem ind og det betyder altså meget for mig, at de er glade. Kan jeg mærke, af, hvad problemet er, så vi kan få det løst, siger Kaj Gandrup, der af og til - men sjældent, fordi det meste tages i opløbet - også må tage rollen Kaj Gandrup måtte til Nordjylland, da han kort efter sin ansættelse skulle på Lean-kursus, for det var Landbo Nord, der havde kurset. Siden har han været af sted en gang årligt til et netværksmøde sammen med andre driftsledere, der bruger Lean-metoder på arbejdspladsen. - Det er et godt netværk, og vi tager hvert år aktuelle emner op. Sidst var det den svære samtale, der var på programmet. Det var et rigtigt på mødet, siger Kaj Gandrup. Arbejdsglæden på Sommerbjerg fremmes også gennem uddelegering af ansvarsområder: - Én har ansvaret for kalvene, en anden for klovene og en tredje er ved at blive oplært i brugen af Heattime, så han kan følge, hvornår køerne er i præcis dén opgave, som den enkelte medarbejder har en særlig interesse for, siger Kaj Gandrup, og Mads Helms supplerer: - Engagementet i medarbejdergruppen skyldes, at de føler, de har et ansvar, og at de bliver påskønnet for det arbejde, de udfører, og de initiativer, de tager. Godt renommé Kaj Gandrup lægger ikke skjul på, at han selv i sin tid søgte arbejde på Sommerbjerg, fordi han godt kan lide Mads Helms måde at arbejde med dyrevelfærd på. - Dertil kom, at jeg også ville få nye udfordringer inden for personaleledelse og uddelegering, og det er jo spændende, siger Kaj Gandrup. Mads Helms er ikke i tvivl om, at gården har et godt renommé. På Bygholm Landbrugsskole hedder det sig for eksempel, at Sommerbjerg har et godt arbejdsmiljø og en dygtig driftsleder. - Eleverne snakker jo sammen, når de er på skole. Så de ved også, at her får de lært at passe køer - og ikke ret meget andet; men fordi vi tager mange nye tiltag op - for eksempel har vi bygget en kompoststald, og vi arbejder med sen fravænning af kalvene - så er det ikke svært at tiltrække elever, konstaterer Mads Helms.

5 AKTUELT 4. april 2014 nr. 542 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Regler svækker konkurrencen Den økologiske landmand skal følge de samme regler, som den konventionelle landmand. Resultatet er ofte, at den økologiske landmand stilles dårligere økonomisk end hans konventionelle kollegaer SERVICETJEK AF IRENE BRANDT Når der er to fundamentalt forskellige produktionsformer, skal der selvfølgelig også være to forskellige regelsæt - ét til hver produktionsform. Det er én af konklusionerne i Økologisk Landsforenings udspil til regeringens servicetjek på økologipolitikken. - Vi bliver ofte beskyldt for at kræve særregler. Det er en stor misforståelse, for økologerne skal ikke have særbehandling; men resultatet af den nuværende ordning, hvor økologer både skal følge de generelle bestemmelser for landbruget OG økologireglerne, er, at økologiske landmænd ofte stilles ringere i konkurrencen med de konventionelle landmænd. Og det er ikke rimeligt, siger formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, Søren Moselund Larsen, der er planteavler på Sjælland. Han fortsætter: - Når jeg skal gøde mine marker, kan jeg ikke frit vælge, om jeg vil bruge kunstgødning eller husdyrgødning. Det kan den konventionelle landmand. Det er en økonomisk fordel for det konventionelle landbrug - for eksempel når der skal forpagtes jord, fordi jeg skal søge om en miljøgodkendelse hver gang jeg vil sprede gylle på et nyt areal. Det koster rask væk kr. pr. godkendelse. Alpereglen Økologisk Landsforening peger på, at der i praksis er en del eksempler på, at de generelle regler passer dårligt til økologien, og at det økologiske landbrugs behov ikke er afspejlet i disse regler. I første omgang iværksatte NaturErhvervstyrelsen i februar et forbud mod jordbearbejdning fra høst til 1. marts på landbrugsarealer med et areal på kvm. eller derover og hældninger over 12 grader. Foto: Johnny Madsen/Scanpix Vi bliver ofte beskyldt for at kræve særregler. Det er en stor misforståelse, for økologerne skal ikke have særbehandling; men resultatet af den nuværende ordning, hvor økologer både skal følge de generelle bestemmelser for landbruget OG økologireglerne, er, at økologiske landmænd ofte stilles ringere i konkurrencen med de konventionelle landmænd. Og det er ikke rimeligt. SØREN MOSELUND LARSEN, FORMAND FOR PLANTEAVLSUDVALGET I ØKOLOGISK LANDSFORENING. - Den såkaldte Alpe-regel er det seneste eksempel på en skævvridende regel. Reglen er indført for at dæmme op for de skader på natur og miljø, der følger med den konventionelle dyrkning af jorden; men det er især økologiske landmænd, der vill blive ramt af reglen, fordi de bearbejder jorden mere, end de landmænd,, der sprøjter ukrudt væk, siger fagpolitisk chefkonsulent i ØL, Sybille Kyed. Hun tilføjer: - Når nu der mangler penge til at betale økologerne for alle de tiltag til gavn for naturen, dyrevelfærden og miljøet, der følger med økologien, så kunne man som minimum fritage økologerne for alle de regler, der er en konsekvens af det konventionelle landbrugs negative påvirkning af natur, miljø og dyrevelfærd. Når der er to produktionsformer, skal der selvfølgelig også være to regelsæt! Modvirker jorderosion Alpereglen var til debat i forbindelse med et samråd i Folketinget i sidste uge. Forud for mødet skrev ØL til fødevareminister Dan Jørgensen: bruget drives således, at der ikke optræder jorderosion. Det er et af de helt grundlæggende principper i økologien, hvor vi tilstræber at opbygge jordens frugtbarhed og herunder adresseret i EU s økologiforordning. I praksis er det en målsætning, som vi arbejder med gennem afgrødevalg, strategi for næringsstofforsyning med fokus på organiske gødninger og efterafgrøder samt køreretning, når vi foretager jordbehandling. Principielt mener vi derfor ikke, at reglen skal anvendes på økologiske bedrifter, idet det er dokumenteret, at det økologiske dyrkningssystem modvirker jorderosion. Efterfølgende har fødevareminister Dan Jørgensen ændret reglen fra at gælde alle skråninger i landbruget med en hældning på mere end 12 grader til kun at gælde de arealer, der ud over hældningsgraden også er særligt erosionssårbare pga. for eksempel jordtype, nedbørsforhold mv. - Der er fundet en løsning, som vi bliver nødt til at leve med, men jeg mener fortsat, at den rigtige løsning havde været at fritage økologerne som en anerkendelse af, at de dyrkningsmetoder, vi anvender, forebygger jorderosion, siger Søren Moeslund Larsen. Læs også - på forsiden. Om Alpereglen: I første omgang iværksatte NaturErhvervstyrelsen i februar et forbud mod jordbearbejdning fra høst til 1. marts på landbrugsarealer med et areal på kvm. eller derover og hældninger over 12 grader. forskellige tiltag, der alle har en betydning for, om der opstår jorderosion. Særligt i forhold til økologi kan det give problemer i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse, fordi rodukrudt ikke kan bekæmpes, når der ikke kan laves jordbearbejdning i efteråret. Alt afhængig af, hvordan man skal forstå fra høst, kan det også give problemer i forhold til etablering af efterafgrøder. God etablering af efterafgrøder er vigtigt både for at fastholde N, forebygge problemer med ukrudt og give gode udbytter i de efterfølgende afgrøder. Såning af efterafgrøder uden forudgående jordbehandling vil give en dårligere etablering af efterafgrøden, og dermed vil den konkurrere dårligere mod ukrudt og give en dårligere forfrugtsværdi, hvilket resulterer i tyndere afgrøder med dårlig konkurrenceevne over for ukrudt. Efterafgrøder Efter samrådet om reglen i sidste uge ændrede NaturErhvervstyrelsen reglen. Fremover berører reglen 245 hektar dyrket landbrugsjord på særligt følsomme og stejle bakker. Her skal landmændene dyrke jorden pløjefrit, hvis de vil tilså arealerne med vinterafgrøder. Den nye model indeholder følgende: - Der tages udgangspunkt i det eksisterende krav om, at skråninger med en hældning på 12 grader omfattes. - Dernæst afgrænses arealerne yderligere med afsæt i et erosionskort udarbejdet af AU. der er anvendt i Tyskland. - Kravet ændres, så pløjefri dyrkning på stejle skråninger tillades, og det dermed fortsat vil være muligt at dyrke vinterafgrøder på skråningerne. Samtidigt tillades let jordbearbejdning i form af f.eks. stubharvning, så økologer fortsat har mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. - Fristen for forårspløjning rykkes frem til 15. februar (mod hidtil 1. marts). - Arealstørrelsen hæves fra m² til m². - Fra midten af april kan du se kort over berørte jorder på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside ib@okologi.dk

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 4. april 2014 nr. 542 AKTUELT 40 ud af 78 årselever på Kalø Økologisk Landbrugsskole er kvinder. Foto: Jakob Brandt For år tilbage havde jeg lidt svært ved at Jeg gad bestemt ikke starte - - blevet taget med storm og VIBEKE KJELDSMARK. Kalø scorer kvinderne Landbrugsskoler plejer traditionelt set at have en klar overrepræsentation af mandlige elever, men ikke på den økologiske landbrugsskole på Kalø. Her er over halvdelen af skolens elever kvinder, som brænder for økologi UDDANNELSE Engagerede ildsjæle Økologi med mange ansigter Kvinder i økologiske førertrøje

7 AKTUELT 4. april 2014 nr. 542 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Kalø er et stort skridt tættere på fusion Syddjurs Kommune er klar med 3 mio. kr. til en fusion mellem Kalø og Viden Djurs. I næste uge forventer skolerne at få svar på, om Undervisningsministeriet følger trop med en tilsvarende pose penge UDDANNELSE AF JAKOB BRANDT Syddjurs Kommune er indstillet på at yde økonomisk anlægsstøtte på tre mio. kr. til den planlagte fusion mellem Kalø Økologisk Landbrugsskole og Viden Djurs. Det stod klart efter det seneste byrådsmøde, hvor politikerne dog betingede sig, at pengene ikke må bruges til at dække udsatte vedligeholdelsesarbejder, da det vil have karakter af ulovlig driftsstøtte. På mødet lagde et enigt byråd vægt på, at det er af stor betydning for ungdomsuddannelserne i kommunen at fastholde Kalø som en vigtig del af områdets uddannelsestilbud. - Hvis ikke vi hjælper skolen med et anlægstilskud, er der stor risiko for, at Kalø lukker, forklarede borgmester Claus Wistoft (V), da han fremlagde forslaget. Det scenarie ønsker han og politikerne fra de øvrige partier at undgå, og alle er enige om, at det er af afgørende betydning, at den økologiske landbrugsskole kan blive et vigtigt element i etableringen af det lokale kraftcenter for ungdomsuddannelser, som kommunen er ved at udvikle en strategiplan for under arbejdstitlen Campus Kalø. Den forhenværende SF-borgester Christine Bille fastslog således: - I øjeblikket er skolen i fremdrift i det her for at redde en nødlidende landbrugsskole. Vi går ind i det med henblik på at skabe en større ungdomsuddannelsesinstitution, som job i Syddjurs Kommune. Flere penge er på vej Meldingen fra byrådssalen i Ebeltoft er sød musik i ørerne på Kalø-forstander Kim Qvist. For at kunne realisere den planlagte fusion mellem Kalø og erhvervsskolen Viden Djurs skal han sammen med den kommende fusionspartner Kvinderne på Kalø Det er vidt forskelligt, hvad der har bragt dem til Kalø Økologisk Landbrugsskole, og målet med uddannelsen er næsten lige så bred - men begejstringen for økologien er fælles for alle I øjeblikket er skolen i for at redde en nødlidende landbrugsskole. Vi går ind skabe en større ungdoms- djurs Kommune. CHRISTINE BILLE, BYRÅSDSMEDLEM SYDDJURS KOMMUNE skaffe mio. kr. til at renovere landbrugsskolens nedslidte bygningsmasse, som lider under mange års drift med en anstrengt økonomi. Et så stort beløb kan skolerne Kicki Thiman 28 år, fra København Begyndte på Kalø januar Jeg er allerede uddannet dyrepasser, men når jeg er færdiguddannet her, drømmer jeg om et lille hobbylandbrug - men overvejer også at blive biodynamisk konsulent. og med den positive udmelding fra lokalpolitikerne er landets eneste økologiske landbrugsskole kommet et vigtigt skridt videre mod en fusion med Viden Djurs. Den skal fremtidssikre skolen og styrke elevgrundlaget, når den nye erhvervsskolereform træder i kraft i Nu håber fusionsskolerne, at Undervisningsministeriet følger trop med en tilsvarende bevilling, så over halvdelen af de nødvendige penge er i hus. - Jeg forventer svar fra ministeriet i løbet af et par uger, siger Kim Qvist. Derefter bliver det op til skolerne driftsbudgetter og få strikket en plan sammen, inden håndværkerne bliver kørt i stilling for at gennemføre den omfattende renoveringsplan. Den omfatter blandt andet nyt tag på administrationsbygningen, indretning af nye værkstedsfaciliteter og renovering af alle elevværelserne. Det er planen, at fusionen skal ske 1. juli i år. IFOAM-konference kræver handling VERDENSØKOLOGI: I begyndelsen af marts var IFOAM vært for en konference om økologisk landbrug i bjergegne. Konferencen foregik i Thimphu i Bhutan. Deltagerne vedtog en deklaration, som kræver handling på en række områder. Udgangspunktet for landbrugsog fødevaresystemer skal være principperne om lykke, velvære og livskvalitet, hedder det i deklarationen, som også kræver tiltag, der skal støtte landbefolkningens uafhængighed og adgang til jord. Indførelsen af agro-økologiske metoder skal sikre fødevaresikkerheden for befolkningen. Og tilsvarende skal udviklingen af partnerskaber mellem landbrugerne, forskere, forbrugere og politikere styrke økologien. Læs mere: Sommerhøjskolen HØJSKOLE: En gruppe beboere på Sejerø har etableret en skolekreds, som arbejder på at etablere en højskole på Sejerø omkring Entreprenørskab, bæredygtigt fødevarefremstilling og bæredygtigt byggeri. I uge 27 afprøves idéen med en sommerhøjskole på Sejerø. Der vil være teoretiske oplæg, men deltagerne får også lejlighed til at arbejde i workshops, både med fødevarefremstilling og udvikling af projektidéer. Målgruppen er alle, der interesserer sig for bæredygtighed, entreprenørskab og fødevarefremstilling. Vibeke Kjeldsmark 19 år, fra Vejle Begyndte på Kalø i oktober Jeg vil gerne starte et selvforsynende økologisk landbrug og kunne godt tænke mig, at det var et sted med plads til utilpassede unge, som og samtidig komme tættere på, hvad de vil med deres liv. Elena Chindin 28 år, fra Rumænien Begyndte på Kalø i oktober Når jeg er færdig her på Kalø, vil jeg gerne ud at rejse og efter det, kunne jeg godt tænke mig at tage tilbage til Rumænien for at udbrede kendskabet til økologi. Cecilie Marie Vestergaard 18 år, fra Østjylland Begyndte på Kalø i februar For mig er det ret ligetil. Jeg er her for at blive meget klogere på økologi og dens muligheder, da jeg gerne vil være økologisk landmand. Helene Meden 34 år, fra Holbæk Begyndte på Kalø i januar Jeg skal ikke ud og være produktionslandmand - men vil til gengæld rigtig gerne være selvforsynende. Jeg drømmer om et økologisk bofælleskab med andre ligesindede, hvor alle er med til at tage ansvar for økologiske værdier. Støtten til økologi falder Den samlede støtte til økologien falder markant i Fra 2011 til 2013 har niveauet ligget på omkring millioner kroner, men i 2014 er der kun afsat 289 millioner kroner. I 2015 stiger beløbet lidt igen til 327 millioner kroner. Det viser en opgørelse over den samlede støtte til økologien, som Fødevareministeriet har udarbejdet for Folketingets fødevareudvalg. En mindre del af faldet kan forklares med, at der i 2013 blev afsat en relativ stor pulje til forskning på 96,7 millioner kende som støtte i 2013, også selv om de understøtter forskning de efterfølgende år. Den største ændring er dog eksportfremme, forbrugerinformation og markedsudvikling, som ophørte med udgangen af 2013.

8 NYHEDSBREV FRA FAGLIGT TEAM Økologisk Landsforening NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIGT TEAM, ØKOLOGISK LANDS- FORENING OVERVEJ ØKOLOGISK SLAGTEKALVE Faldende priser på stude har fået flere til at interessere sig for produktion af økologiske slagtekalve. Med tyrekalve udnyttes dyrenes naturlige vækstpotentiale, og der er hurtigere omsætningstid. Men produktionen skal styres tæt for at opnå en tilfredsstillende tilvækst og klassificering. Økologisk Landsforening gennemførte for et par år siden et projekt med renracede Holstein-tyrekalve. Her var det muligt at opnå en tilvækst på 1,1 kg pr. dag som gennemsnit for hold af kalve. Kalvene blev slagtet ved knap 12 mdr. Foderet bestod af kløvergræsensilage med 1,10-1,15 kg tørstof pr. FE suppleret med korn om vinteren og af afgræsning på sædskiftearealer uden suppleringsfoder om sommeren. Det bedste hold opnåede en klassificering på 3,8 for form og 2,2 for fedme. Men der var også hold, som kun voksede 0,8 kg/dag på grund af f.eks. for ringe småkalve eller smitte med lungeorm. Ved tyreproduktion skal man altså være på tæerne hele vejen igennem. Det gælder især følgende områder: 1) sunde småkalve til indsætning, 2) lavt smittepres i kalvestalden, 3) omhyggelig mælkefodring, 4) ensilage og afgræsningsmarker af malkeko-kvalitet, 5) plan mod græsmarksparasitter, 6) suppleringsfoder sidst på afgræsningssæsonen, 7) solid indhegning og ingen hundyr i nærheden. Græsfodringen betyder, at økologisk kalvekød indeholder flere vitaminer og har en sundere fedtsyresammensætning end konventionelt kalvekød. I vores projekt var det økologiske kød desuden mere mørt, og det havde såkaldt vildtsmag pga. græs i fodringen. IRENE FISKER Mail: irf@okologi.dk Tlf PLANTEAVL HUSDYR UKRUDT, HARVNING OG RADRENSNING Hvor svært kan det egentligt være? Den allerbedste i det hurtigt spirende ukrudt som pileurt, hanekro og ukrudtsbekæmpelse består i stærke afgrøder i et de korsblomstrede. sundt sædskifte. Blindstriglinger må ikke koste noget i afgrøden, det er Det er nu ikke helt let, men det er altså afgrøden, der den store forskel på den og så den meget vanskeligere ukrudtsharvning. Vi laver altid afgrødeskade ved skal hjælpes til at lave det største arbejde. Det begynder, når gødningen, oftest gyllen, placeres under afgrøden, f.eks. i 10 cm s dybde, og kernerne ligger i 4-5 med en lang lige tand, med tandflow. Langsom kørsel harvning. Der er to metoder, der virker: hurtig kørsel cm s dybde. Så får afgrøden et forspring i forhold til med hacktænder, gerne i begge retninger. Men de ukrudtet, der spirer fra de øverste få cm. Nedfældet og virker kun efter hensigten, når chaufføren ved, hvad nedpløjet, det virker! Det virker også med den næste han gør. indsats for at få afgrøden lidt foran: Jævne marker. Radrensning med hightech- eller hjemmesvejset Med jævne marker og omhyggelig såning vil kernerne ligge ens, og komme ensartet op af jorden. Det i de tættere afgrøderækker hjælper godt til. Men vi udstyr er bare effektivt, den øgede konkurrenceevne giver plads til en blindstrigling, der sidder lige i skabet. skal stadig bruge blindstriglingen, og vi skal finde de Og det er altså den dag, hvor afgrøden bryder jordoverfladen. For ærter, bønner og majs er det lidt før, skubbe ukrudt ind i rækken, hvor det bare gror videre. gode tørre dage til den første radrensning, for ikke at for at beskytte den sprøde spire, men på grund af den større sådybde er det ofte mere optimalt at køre to SVEN HERMANSEN gange, f.eks. 4. og 8. dag, for at rydde mest muligt op Mail: sh@okologi.dk Tlf STRATEGI FOR EFTERAFGRØDER FÅ STØTTE TIL VAND PÅ MARKEN? Efterafgrøder kan samle overskydende kvælstof og Hvis du har miljøtilsagn, miljøprojekt eller skovtilsagn, kalium op fra jorden, og bruges bælgplanter som så kan du i de fleste tilfælde få både Enkeltbetaling efterafgrøde, kan der også fikseres kvælstof fra luften. og dit miljøtilsagn udbetalt, hvis du sætter kryds ved Overskydende kvælstof vil man have, hvor der er artikel 34 i dit fællesskema. Artikel 34 er en undtagelsesbestemmelse, der gør det muligt at give dig brugt fast husdyrgødning, især dybstrøelse. Efter majs, bælgplanter, raps, tidlige kartofler og tidlige Enkeltbetaling, selvom marken ikke overholder visse grønsager. Efter korn, der har kløvergræs eller lucerne støttebetingelser, såsom vand i perioder, plantedækket er under 50 % græs, eller der er skov. som forfrugt. Overvintrende efterafgrøder som rug, raps og græs Hvis du allerede nu ved, at du har et areal med miljøtilsagn, hvor du også søger Enkeltbetaling, som ikke holder på det optagne kvælstof vinteren over, så de er bedst på sandjord i nedbørsrige egne (Syd- og Vestjylland). Udvintrende efterafgrøder som ræddike og gul fællesskema, så du forsat kan modtage Enkeltbetaling helt opfylder støttebetingelserne, så meld det via dit sennep dør, når det bliver frostvejr, og de er derfor og miljøtilsagn. Krydset skal sættes nu, så NaturErhvervstyrelsen ved det ved kontrol. egnet på lerjord (mindre udvaskning), eller hvor der er lav vinternedbør. Overvintrende efterafgrøder på Kravet for at få støtten er, at arealet fik retmæssig lerjord risikerer at konkurrere med den efterfølgende udbetaling af Enkeltbetaling i 2008, og at du i øvrigt afgrøde om kvælstof. Læg en strategi for din brug af overholder betingelserne i dit tilsagn. efterafgrøder sammen med din planteavlskonsulent. Læs mere på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. FÅ MAX TILVÆKST HOS KVIERNE Det opnår du ved at have rene marker og skifte folde i løbet af sommeren. Rene marker er marker, der ikke i denne sæson er blevet tilført gylle eller anden form for husdyrgødning, og ikke har været afgræsset af ældre dyr i dette forår og sidste efterår. Kvier og småkalve, der ikke har været på græs sidste år, skal lære tråden at kende. Billedet viser et eksempel på tillæring. Græsmarkscoccidiose ses ofte ved brug af gamle kalvefenner år efter år. Hvis der først én gang har været konstateret græsmarkscoccidiose i en mark, bør den ikke bruges til småkvier igen før den er omlagt og har været anvendt til slæt i flere år. Foldskifte omkring 1. juli vil betyde en nedsættelse af infektionen med løbe-tarmorm. Og ved foldskifte til en ren græsmark, der kun har været anvendt til slæt, og uden gylle tilførsel efter slæt, vil det betyde en øget tilvækst hos kvierne. Hvis der kan skiftes folde mindst én gang (men helst flere gange, f.eks, en gang pr. måned) i løbet af sommeren, vil kviernes tilvækst kunne holdes på et højt niveau uden brug af ormemidler. Der skal selvfølgelig være et godt bid hele tiden, så kviernes foderforsyning er optimal. Lungeorm kan dog være en undtagelse, som kræver behandling. Hvis dyrene hoster, når de tilses, bør der gribes ind. Her vil en behandling som regel være nødvendig. KIRSTINE LAURIDSEN Mail: kl@okologi.dk Tlf HUSK DISSE SKEMAER! Hvis du selv søger om støtte til Ekstensivt Landbrug, eller du har miljøtilsagn, så husk at indsende gødningskvoteberegning og efterafgrødeskema. Også selvom du ikke bruger gødning. Ellers får du ikke dine penge. Skemaet skal du selv oprette, men der er vejledning i hvordan på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Ansøgningsfristen er i år 16. april. GODDAG TIL KO OG KALV-SAMVÆR - Hvorfor går de små kalve ikke sammen med deres mor? Det er det spørgsmål, som oftest bliver stillet, når forbrugerne flokkes til Økodag. Svarene er typisk, at kalvene drikker for meget mælk, bliver smittet med sygdomme, og at det tager for lang tid at passe kalvene. Men sådan behøver det ikke være. Kvægbrugskontoret i Økologisk Landsforening har fået lov til at følge Henrik Pedersen i Brønderslev, som fravænner kalvene, når de tidligst er over en måned gamle. Det har han stor succes med. Kalvene drikker i snit 5 liter mælk om dagen og har en tilvækst over norm. Henrik bruger mindre tid på at passe kalvene end gennemsnittet og har så godt som ingen døde eller syge kalve. Vi ser ingen problemer i at overføre erfaringerne med sen fravænning til andre og større besætninger. Når blot mælkeproducenten er opmærksom på at lære sig nye rutiner. Farvel til skålevask, rensning af enkeltbokse, råmælkstildeling og goddag til at iagttage og støtte ko og kalv-samvær, så koen kan overtage pasningen. Vi har udviklet et rådgivningstilbud - i grupper eller enkeltvist - til at komme godt i gang med sen fravænning ring og hør nærmere. THORKILD NISSEN Mail: tbn@okologi.dk Tlf Get the free mobile app at MICHAEL TERSBØL Mail: mit@okologi.dk MARIE-LOUISE SIMONSEN Mail: mls@okologi.dk MARIE-LOUISE SIMONSEN Mail: mls@okologi.dk FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN Tlf Tlf Tlf

9 4. april 2014 nr. 542 ØKOLOGI & ERHVERV 9 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF HELLE SIEVERTSEN KVÆGBRUGSSRÅDGIVER, LANDBO THY KVÆG AFGRÆSNING ER IKKE AFSLAPNING Grovfoderbeholdningerne er det, jeg vil kalde kritisk lave hos en del økologiske mælkeproducenter. I den sidste uges ud af, om det var muligt at fremskaffe økologisk grovfoder. Det er lykkedes i en vis udstrækning, jubii. Også dejligt at opleve, der er landmænd, der gerne vil hjælpe kolleger og accepterer at gå sommeren i møde med en reduceret beholdning, selvom de ikke ved, hvad den kommende vækstsæson byder på. Jeg vil opfordre mælkeproducenter til, at de, efter 1. slæt er bjærget og senest inden udgangen af juni, mødes med deres kvægrådgiver og får tjekket op på beholdning, behov og forventninger. Det bliver et år, hvor vi skal have fyldt depoterne op. Lad os i fællesskab Dejligt at opleve, der er landmænd, der gerne hjælper kolleger og accepterer at gå sommeren i møde med en reduceret grovfoderbeholdning. lægge en realistisk plan for det. Samtidig må vi håbe, det bliver en frodig vækstsæson, så siloerne igen kan bugne af godt grovfoder. Både kvalitet og mængde har afgørende betydning for de resultater, I vil kunne opnå i I øjeblikket er der en del skriverier og snak om, at udbyttet er for lavt i afgræsningsmarkerne. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, det kan gøres bedre mange steder, hvis vi vil. Det kræver, at vi dagligt kommer i marken og følger græssets udvikling. Det dur ikke, at sætte sig mellem to stole, når man vælger afgræsningsmodel. Man vælger systemet, inden køerne kommer på græs, og så skal man holde fast! Der skal laves mange justeringer hen over sæsonen i forhold til det foder, vi supplerer med, når græsvæksten skal udnyttes optimalt. Vi bør naturligvis udnytte, at køerne kan producere meget mælk forår og forsommer med en begrænset mængde tilskudsfoder, men det stiller krav til hyppige justeringer af planen. Der er ikke en positiv sammenhæng mellem maksimalt ud- godt kompromis? Det og meget andet omkring afgræsningen vil vi drøfte i sommerens afgræsningsskoler. Vi har haft første planlægningsmøde med gruppen her i LandboThy. 29. april mødes vi i marken hos Preben Nørgaard i Vestervig og ser på, hvordan køerne er kommet i gang med afgræsningen. Spændende om det bliver i termotøj eller T-shirt. Den grøngødning, man etablerer i vårsæden nu, giver kg kvælstof til næste års afgrøde, viser de økologiske landsforsøg. Så næste års gødning nu Rækkedyrket vårsæd giver plads til en veludviklet kløvergrøngødning. I vintersæd er løbet formentlig kørt PLANTEAVL AF KAREN MUNK NIELSEN Rækkedyrkning af f.eks. korn giver først og fremmest mulighed for en god ukrudtskontrol, men den giver også mulighed for en veletableret grøngødning, der i planteavlssædskiftet kan levere op i nærheden af 100 kg kvælstof til kommende afgrøder. Det er nu den skal sås. Forskydning i tid Kvælstofsamlende mellemafgrøder er et oplagt valg i planteavlssædskiftet, og tre lem rækkerne efter sidste radrensning burde række, lyder anbefalingen fra planteavlskonsulent Peter Mejnertsen, Videncentret for Landbrug, Økologi. Om man vælger hvid- eller rødkløver gør ikke den store forskel i forhold til opsamling af kvælstof. Rødkløver kan i princippet anvendes i alle kornarter, selv om den bliver kraftigere end hvidkløver - det afgørende er, at afgrøden har et vist forspring. I vintersæd er der omvendt risiko for, at kløveren drukner, hvis man sår den på nuværende tidspunkt.. - Man skal ikke køre ud og lave en ekstra radrensning nu blot for at så efterafgrøde, men der kan selvfølgelig være marker, der står svagt, og her kan en mellemafgrøde stadig gavne, siger Peter Mejnertsen. 10 hkg korn mere Kløvergrøngødning udlagt i havre har i landsforsøg givet merudbytte i efterfølgende vintersæd på 10 hkg/ha. Merudbyttet var uafhængigt af kløverart og blev opnået i både rug, hvede og triticale. Effekt af efterafgrøde Effekt af kløverudlæg i havre på udbyttet i efterfølgende vintersæd. Resultatet er fra landsforsøg hkg/ha Ingen gødn. 30 t dybstr. Rødkløver Hvidkløver Alsikekløver Forsøget blev gennemført på 12 cm rækkeafstand. Med 25 cm mellem rækkerne kan en kløverafgrøde opnå endnu bedre vækstvilkår, hvis altså der er fugt i jorden til spiringen. Forsøgsresultater med andre arter i rækkedyrkningssystemer er stadig begrænsede. Korsblomstrede afgrøder som foderraps, gul sennep og olieræddike sået i maj skal man være varsom med, understreger Peter Mejnertsen. De bliver for kraftige, smider for mange frø inden høst og kan give høstbesvær. Videncentrets økologiafdeling tester i år forskellige arter af mellemafgrøder mellem vårsæd og vintersæd i et forsøg på at udvikle et ressourceeffektivt koncept for korndyrkning uden pløjning. Forsøget anlægges med traditionel rækkeafstand. - En af de største udfordringer er at etablere mellemafgrøder, der producerer biomasse nok. Dette ville man for eksempel kunne løse ved at dyrke vårsæd på 25 cm og etablere en mellemafgrøde mellem rækkerne efter sidste radrensning. De ekstra timer, man bruger på radrensning i vårsæden, ville man spare, når man sår vintersæden direkte, siger konsulent Darran Thomsen, Videncentret for Landbrug, Økologi.

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 4. april 2014 nr. 542 MARK & STALD Arla-økologer vil drøfte kvæg-regler Utilfredshed med økologireglerne murrer blandt især store mælkeproducenter i Arla. Arlas Økologiudvalg vil diskutere situationen med parterne bag brancheaftalen for mælk og kød Arlas Økologiudvalg drøftede på et møde i sidste uge, hvordan man kan lette situationen for økologiske mælkeproducenter. Det skete på baggrund af tilbagemeldinger fra forårets leverandørmøder rundt om i landet, hvor den økologiske brancheaftale og økologireglerne generelt har været til debat. Ifølge Økologiudvalgets formand, Viggo Bloch, har udvalget på den baggrund bedt om et møde med parterne bag brancheaftalen, dvs. Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, de økologiske mejerier og Friland a/s, for at diskutere økologiregler for kvægbruget. - Men der sker kun noget, hvis vi er enige. Ingen går enegang, understreger Viggo Bloch, der ikke ønsker som udvalget ønsker lempet. Køer skal gå for langt En af de mælkeproducenter, der har ytret stærk kritik af økologireglerne i medierne, er Jette Jacobsen, Vojens, der mener, afgræsningsreglerne bør lempes, så det bliver nemmere at have store besætninger. Hun argumenterer med, at de nuværende krav om 0,1-0,2 ha afgræsningsareal pr. ko tvinger køerne i store besætninger til at gå FAO: Oftere gmo i gmo-fri varer endog meget langt for at komme på græs. Hun foreslår, at en del af afgræsningen kan udgøres af høstet frisk græs, som køerne får bragt ind i stalden. Løser ikke strukturproblemet Synspunktet har affødt en kommentar fra mælkeproducent Mads Helms i LandbrugsAvisen. Han har selv en stor besætning på 700 køer ved Ejstrupholm og ser en lempelse af afgræsningskravet som symptombehandling: At slække på afgræsningskrav for at kompensere for et strukturproblem løser ikke strukturproblemet. Tværtimod. Oven i købet ville en slækkelse af dette kerneelement i økologien devaluere økologiens merværdi, hvorfor det stærkt må frarådes, skriver Mads Helms. Han peger på jordfordeling som en måde at angribe det egentlige problem, arronderingen, på: For eksempel er der i en radius på to kilometer rundt om en ejendom over hektar. Kan en god arrondering jordfordeles på plads, så blot en fjerdedel af det potentielle areal kan anvendes af bedriften, giver det teoretisk mulighed for køer. kmn@okologi.dk Med den tiltagende dyrkning af gensplejsede afgrøder stiger antallet af fund af gmo i foder og fødevarer, der ellers burde være fri for gmo. Det konstaterer FAO, som har efterspurgt data i 193 medlemslande. Svar fra 75 lande dokumenterer 198 tilfælde af utilsigtede fund i handlede varer fra 2002 til Det er muligvis ikke noget alarmerende antal i betragtning af de mange millioner ton varer, der udveksles hver dag, men 70 pct. af tilfældene er konstateret efter 2009 og FAO konkluderer på den baggrund, at problemet er tiltagende. ninger kommer hovedsageligt fra USA, Canada og Kina. FAO er bl.a. bekymret for udviklingen, fordi fundene ofte fører til at varerne bliver afvist og destrueret. Det er dels et økonomisk spild, dels fødevarespild, fastslår organisationen. IFOAM EU ønsker foderundtagelse forlænget til 2018 REGLER: IFOAM EU ønsker endnu en forlængelse af den undtagelse, der i øjeblikket tillader fem procent ikke-økologisk foder til svin og høns. Undtagelsen udløber til årsskiftet. Der mangler fortsat økologisk proteinfoder af høj kvalitet, argumenterer organisationen i en orientering til organisationens landmænd. For at stimulere til udvikling på fodersiden foreslår IFOAM til gengæld en opstramning, så undtagelsen alene skal gælde de unge dyr, fordi de er mest følsomme over for mangel på aminosyrer. Konkret lyder forslaget på opdræt af fjerkræ samt svin til 35 kg. IFOAM EU peger i øvrigt på, at den stigende produktion af økologiske husdyr i EU øger efterspørgslen på proteinfoder, hvilket ikke har gør det lettere at udfase den konventionelle foderandel helt. Radrenset korn giver en god kontrol med tidslerne. En veletableret mellemafgrøde ville give dem det sidste tryk. Næste skridt er GPS på gyllevognen Rækkedyrkning og autostyring vinder frem på økologiske bedrifter., traktorerne ud på redskaberne PLACERET GØDNING AF KAREN MUNK NIELSEN De første gps er blev sat på traktorerne, men de dukker i stigende grad op på redskaber som såmaskiner og radrensere, og øger dermed præcisionen i markarbejdet markant. Næste logiske skridt i denne jagt på præcision - og bedre udbytter - i økologisk planteavl vil være også at udruste gyllevogne og nedfældere i økologibranchen. To effekter Det er veldokumenteret, at gødning placeret skråt under afgrøden giver fem-otte procent højere udbytte. I økologisk planteavl har placeringen to gavnlige effekter. - Den første er, at kornet nemt kommer i kontakt med en koncentreret pulje af næringsstoffer med høj tilgængelighed. Den anden er, at ukrudtet ikke gør, fordi det spirer fra de øverste cm. Dermed øges afgrødens konkurrenceevne, forklarer Svend Hermansen, der er rådgivningschef i Økologisk Landsforening er at opnå bedre udbytter i økologisk planteavl. Han erkender i den forbindelse, at direkte gødskning af afgrøden ganske vist ikke er et af økologiens umiddelbare mål. - Men vi har brug for en stor 1. årsvirkning af den gødning, vi bruger, pointerer han. Før eller efter pløjning Allerede i dag er der gode muligheder for at placere gødningen uden for ukrudtets rækkevidde og i rimelig nærhed af afgrøden med almindeligt nedfælderudstyr uden særskilt gps. Det gælder både ved dyrkning på normal og udvidet rækkeafstand. I rækkedyrkningssystemer kan man placere gyllestrengen både horisontalt og vertikalt i forhold til sårillen. I almindeligt bredsået korn er det den vandrette placering i ca. 10 cm s dybde, der er væsentlig for effekten. Man kan opnå denne placering med nedfældning både før og efter pløjning, forklarer Sven Hermansen. - Før pløjning nedfældes gyllen i for eksempel 10 cm s dybde. Pløjer man efterfølgende i 20 cm, kommer gødningen til at ligge i den rette dybde. Tørre gødninger Det er ikke kun gylle, der kan placeres præcist i nærheden af afgrødens rodnet. Det kan tørret og pelleteret gødning naturligvis også. Disse gødninger er mest relevante til specialafgrøder pga. prisen.

11 MARK & STALD 4. april 2014 nr. 542 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Placeret gødning i praksis: Maskinstationen: Placeret gylle giver altid mest MAJS: Henriks Markservice har mange års erfaringer med at passe økologiske majsmarker, og placeret gylle giver altid det bedste resultat april begynder vi. Henrik Pedersen har fastsat datoen for, hvornår han kører ud og nedfælder den første gylle til majs. Han driver Henriks Markservice i Års og har mange års erfaringer med at placere gylle i de økologiske majsmarker i området. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at placeret gylle giver merudbytte i praksis. - Når vi placerer til majs, ligger vi altid højere end landsgennemsnittet i både udbytte og stivelse, konstaterer han. Det ved han, fordi han efter hver sæson spørger kunderne, hvordan det er gået, og på den måde får samlet erfaringerne op. - Jeg passer markerne som mine egne og har brug for tilbagemeldingerne. Man får jo ikke lov at komme igen, hvis man ikke laver et godt arbejde, siger maskinstationsejeren. Han forventer i år at skulle placere gylle i 250 ha majs, hvoraf ca. halvdelen er økologiske marker. Frilandsgartneren: Sparer en tredjedel af gødningen GRØNTSAGER: Peter Bay Knudsen har på samme tid skåret ned på gyllen og skruet op for kvaliteten af sine grøntsager med en hjemmebygget nedfælder PLACERET GØDNING AF KAREN MUNK NIELSEN Det betaler sig helt klart at placere gødningen der, hvor afgrøden skal gro. Den økologiske frilandsgartner Peter Bay Knudsen, Tåsinge, har nu nedfælder, der er tilpasset de bede, han dyrker grøntsager i. Det har gi- konstaterer han tilfreds. - Jeg får meget ud af det. Jeg bruger procent mindre gylle, og jeg får en mere ensartet kultur end dengang, jeg blot fuldgødede, såede og høstede, forklarer Peter Bay, som omlagde sin gødskningspraksis, da Ingen grund til forskydning Både gyllevogn og såmaskine kører med autostyring og RTK, og gyllen placeres lige under sårillen i cm s dybde alt efter gyllemængde. Forskudt placering er ikke nødvendigt ved husdyrgylle. Usikkerheden på gps kan dog i praksis forskyde placeringen nogle cm i forhold til sårillen. Ved de helt store gyllemængder får marken lov at stå fem dage inden såning, men ellers bliver der sået umiddelbart efter gylleudbringning. Til nedfældning i majs- og rapsmarker anvender Henrik Pedersen Horsch Terra-Grip tænder, en meget hård tand, der sikrer den konstante dybde. kmn@okologi.dk han begyndte at bruge gps i markarbejdet. Måler nitrat hver uge For ham er ensartet kvalitet i grøntsagerne lig med penge, men det er det miljømæssige aspekt ved at bruge mindre gødning og udnytte den bedre, han nævner som det første. For ud over at tildele gyllen rækkevis med nedfælderen er han også gået over til at give mindre startgødning og eftergødske efter behov i sæsonen. Planteavleren: Passer godt til korn på rækker KORN OG FRØ: Rækkedyrkning, radrensning og placeret gødning passer godt sammen, mener Per Bundgaard Per Bundgaard, Vadum, dyrker korn og frø i stor stil og har efterhånden på 25 cm s rækkeafstand for at få bedre kontrol med ukrudtet. Rækkedyrkningen giver nu også mulighed for en mere målrettet placering af gødningen. - Maskinstationen har tilpasset en nedfælder til vores otte meter brede system, så vi kan nedfælde gylle 10- Peter Bay Knudsen dyrker i bede med faste kørespor imellem. Han lægger vægt på ikke at trykke jorden. Gyllevognen er en gammel model på bare seks ton. Her nedfældes gylle i hokaido. Foto: Richard de Visser. Per Bundgaard, Vadum, dyrker korn, frø og andre salgsafgrøder på 25 cm rækkeafstand. Et af målene med omlægningen af dyrkningssystemet er at få mere grøngødning ind i sædskiftet. 15 cm under sårillen, fortæller Per Bundgaard, der arbejder med faste kørespor i markerne. Han sår umiddelbart efter nedfældning. - Jeg vurderer, at det giver et merudbytte. Om det er fem eller 15 procent, kan jeg ikke sige, men det vil vi lave forsøg med i år. Per Bundgaard driver omkring 1000 ha og har kviehotel. - Forfrugtseffekten ser man jo først hen over sommeren. Den får jeg meget mere ud af nu, hvor vi tager nitratmålinger i jorden hver uge og vurderer, om der er behov for ekstra gødning, forklarer Peter Bay med et eksempel fra en grøngødningsmark fra sidste år: - Den dag, vi nedmuldede den, var der ingenting i jorden. 14 dage senere var der 300 kg N. Sådan en mark skal jo ikke have gødning. Nedfælderen har han selv ombygget, så den passer til tre bede. Den er monteret under en redskabsbæ- on alt efter kultur og dermed antallet af rækker i et bed. Gyllen, primært kvæggylle, der sidste år blev iblandet kløver, placeres mellem afgrøderækkerne i cm s dybde. Nedfælderen kan placere fra 10 til 40 ton/ha. Den følges af en lille, let seks ton gyllevogn. EU: Forældredyr skal ud FJERKRÆREGLER: Samtidig med at NaturErhvervstyrelsen fastsætter danske regler for økologiske forældredyr, der undtager dem for adgang til udearealer, sender EU-Kommissionen sit forslag til ny forordning på gaden med det modsatte krav. Ifølge forslaget skal økologiske dyr stamme fra økologiske forældre, og der er ikke skrevet særlige undtagelser ind for forældredyr i rugeægsproduktionen. Den danske bekendtgørelse træder i kraft hurtigst muligt, men NaturErhvervstyrelsen understreger, at den kun gælder, til EU vedtager fælles regler på området. 13,8 mio. MPORT: Der blev i 2013 importeret 863 ton økologiske æg. Antager man, at der går 16 æg på et kg, svarer det til 13,8 mio. æg. Det er mere end dobbelt så mange som i Importen faldt dog kraftigt i fjerde kvartal. Valle-stof kan hjælpe mod kalve-diarré DIARRÉ: Forskere ved DTU har isoleret aktive immunstoffer fra ostevalle, fået det oprenset og efterfølgende fodret småkalve med det. Forskerne konstaterer, at det havde gavnlig effekt på kalvenes tilvækst og sundhed. I alt blev der oprenset 17 kg immunglobulin af liter valle. Før det kan ende som et produkt, skal der foretages yderligere forsøg for bl.a. at fastsætte dosis. Biogas: Forlænget frist PROJEKTER: Fødevareministeriet har besluttet at give mulighed for at forlænge biogasprojekter, der i mio. kr. Biogasanlæggene skulle efter tilsagnene være i drift 1. august 2015, men nu kan forsinkede projekter søge dispensation og få forlænget fristen med op til et år, oplyser Fødevareministeriet. Klimatjek hos Arla DRIVHUSGAS: Arla ruller nu sin klimastrategi fra mejerierne ud til gårdene. Alle leverandører kan nu få et gratis og frivilligt klimatjek, skriver Arla på sin hjemmeside. Virksomheden regner med at foretage 800 tjek om året. - Vi tror vi på, at vi kan øge vores konkurrencedygtighed ved at arbejde målrettet med bæredygtighed i hele værdikæden, siger adm. direktør Peder Tuborgh.

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 4. april 2014 nr. 542 MARK & STALD Udfas sygdomme hos køer og kalve Noteringen Svin Basisnotering (70,0-91,9) uge 14 10,40 kr. Friland A/S giver i uge 14 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 14: 6,00 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 14: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 745,65 kr. (+6,40). Kg-regulering: kg: 11,93 kr kg: 12,71 kr kg: 12,83 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 14: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,25 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. En af ambitionerne i det økologiske husdyrbrug er sunde køer, der ikke har brug for medicinsk behandling. Antibiotikaforbruget i økologiske besætninger er da også dokumenteret lavere end i det øvrige husdyrbrug. Nu kan kvægbrugere hente inspiration til at bringe det endnu længere ned i en ny håndbog om forebyggelse og alternativ behandling. Ny håndbog giver inspiration til kvægbrugere, der vil bruge mindre antibiotika i besætningen SUNDHED AF KAREN MUNK NIELSEN Mange økologiske mælkeproducenter har haft held til at nedbringe brugen af antibiotika i besætningen til et minimum. Andre, der vil gå samme vej, kan nu hente inspiration i en elektronisk håndbog, der beskriver, hvordan man dels styrker dyrenes egen modstandskraft, så man undgår sygdomme, dels støtter skrantende dyr med andre former for støttende behandlinger end medicin og antibiotika. Det er dyrlæger samt kvægbrugskonsulenter i Økologisk Landsforening, der har skrevet og udgivet håndbogen med inspiration fra praksis i både ind- og udland. Videolink til USA-dyrlæge Først et generelt kapitel om at holde besætningen sund og dernæst et kapitel om forebyggelse. Kapitel tre giver vejledning og inspiration til konkrete behandlinger af forskellige ninger om homøopati, akupunktur, folkemedicin og anvisninger på, hvor antibiotika er nødvendig. Fjerde kapitel indeholder forslag til indhold i et husapotek og homøopatiske midler, som er tilladt at anvende i Danmark. Fremhæves skal også et videolink til den amerikanske dyrlæge Hubert Karreman, der i en 34 minutter lang video viser, hvordan man undersøger en ko og vurderer hendes sundheds- er meget grundig, instruktiv og lærerig for alle, der arbejder med kvæg til daglig. Gråzoner og dilemmaer Håndbogen er et prisværdigt initiativ, men den afslører også, at vejen til en mere udbredt brug af alternative behandlingsformer til husdyr er brolagt med gråzoner, fælder og dilemmaer. advarsel i håndbogen: Husk at i midler til behandling af produktionsdyr. Urter må kun bruges som fodertilskud, hvis fodermidlet overholder de økologiske regler. Der er desuden et gammelt uløst problem omkring brugen af homøo- midler må anvendes. Dem er der nye midler i mange år. Håndbogen indeholder en guide til homøopatiske midler. Lovgivning begrænser Endelig kan selve det at vurdere dyrets tilstand og vælge behandling føles som en gråzone, hvor man på den ene side skal sikre, at syge dyr behandles, og på den anden skal undgå at bruge unødig medicin. Det lille husapotek Håndbogen har en række anbefalinger til midler, man kan have i sit husapotek alt efter ambitionsniveau. Forfatternes anbefaling til et lille begynderapotek ser således ud alt økologisk naturligvis: Druesukker: Til elektrolytblanding Salt: Til elektrolytblanding Æbleeddike: godt i lunkent vand til køer med risiko for mælkefeber eller til kalve med diarré, enten i vand eller mælk. Havregryn: Havresuppe er godt til kalve med diarré. Hørfrø: Kogt hørfrø virker stabiliserende men også fremmende på fordøjelsen. Godt til kalve. Hvidløg: Betændelseshæmmende virkning - godt mod alle former for infektioner: mund, luftveje, mave-tarm. Er også beskrevet som yverdyp-middel Kamillete: renser, lindrer og beroliger, god til f.x. sårrensning og betændte øjne osv. Kilde: Håndbog i alternativ sygdoomshåndtering Spørgsmålet er helt konkret, hvornår man skal tilkalde dyrlæge, og hvornår det er i orden at se tiden an en dag eller to og støtte dyret i at blive rask ved egen hjælp. Her er logbogen et vigtigt redskab, pointerer projektleder for håndbogen og kvægbrugskonsulent, Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening. - Lovgivningen sætter en række begrænsninger for, at vi kan afprøve alternativer til antibiotika. Hvis man vælger at gå den alternative vej, risikerer man, at andre vurderer anderledes for eksempel en kontrollør. Derfor er det vigtigt at have et godt samarbejde med sin dyrlæge, og at notere alt i logbogen: at dyret er undersøgt, og at der er en plan for dets behandling. Kirstine Lauridsen anbefaler, at man skal vurdere dyrenes tilstand og dyrenes signaler. Begynd i det små Hun håber, håndbogen vil blive brugt som inspiration og idekatalog af mælkeproducenter, der gerne vil andet end gængs medicinsk behandling. - Den kan give ideer til nogle få midler, som man kan bruge mere. Man kan begynde i det små, og ud- erfaringer, siger Kirstine Lauridsen. Håndbog i alternativ sygdomshåndtering er elektronisk og kan ses på

13 MARK & STALD 4. april 2014 nr. 542 ØKOLOGI & ERHVERV 13 Fodermester søges til Steensgaard Til Steensgaards blandede dyrehold søger vi en ledende medarbejder, der kan varetage det overordnede ansvar for køer, grise, får og fjerkræ. - Planlægning af slagtninger i samarbejde med slagtermesteren - Dagligt tilsyn Forekomsten af regnorme i økologisk jord er typisk to-tre gange højere end i konventionel. Foto: Søren Ilsøe Gift halverer regnorme Regnorme i sprøjtet markjord er kun halvt så store som i økologisk jord Forskere fra Syddansk Universitet og universitetet i franske Rennes har undersøgt grå regnorme fra henholdsvis økologisk jord og jord, der er sprøjtet med svampemidler gennem 20 år bl.a. med midlet Opus, som dersøgte jord. Ifølge forskerne har ormene gennem generationer tilpasset sig giftpåvirkningen, men det koster energi at afgifte sig. Det kan være grunden til, at ormene i den sprøjtede jord kun er halvt så store som i den økologiske, og at der er færre af dem, skriver Syddansk Universitet. Forekomsten af orm i økologisk jord er ofte to-tre gange højere end i konventionel. Æder mere men vokser ikke Forskerne har i laboratoriet påvist, at til at stige. Det gælder både de økologiske og de konventionelle orm, men i de tilpassede orm steg aminosyreog proteinindholdet, hvilket tyder på en afgiftningsmekanisme. Disse orm spiste også mere, hvilket formentlig hænger sammen med deres øgede energiforbrug, konstaterer forskerne. kmn@okologi.dk På Steensgaard driver vi et økologisk principland- gården. Vi dyrker vores egne foderafgrøder, har et blandet dyrehold, slagter dyrene i vores eget slagtehus og sælger kød og charcuteri i vores gårdbutik. Kvalitet og dyrevelfærd er nøgleord i vores produktion. Dyrene på Steensgaard går ude hele året, vi kastrerer og halekuperer ikke, og vi tilstræber i det hele taget, at dyrene lever et så naturligt liv som muligt. Som Fodermester får du ansvar for: Administration vedr. dyreholdet: - Registrering og dokumentation i forbindelse med anskaffelser af dyr, reproduktion, sundhed og slagtning. - Løbende indberetninger. - Foderplanlægning. - Budgetplanlægning. Praktisk besætningsmanagement: - Fodring og græsningsmanagement - Flytning af dyr - Sundhed - Reproduktion Steensgaard Millinge Du har en landbrugsuddannelse og har erfaring som ledende fodermester - gerne med udgangspunkt i et blandet dyrehold. Du interesserer dig for økologi og dyrevelfærd, og du kan levere resultater i en anderledes og nytænkende produktion. Du skal være omhyggelig, ambitiøs og have en høj faglighed. Du skal kunne indgå i et team, hvor markfolk, butiksleder, slagter og fodermester arbejder sammen tværfagligt for at opnå de bedste resultater. Vi kan tilbyde dig: - En spændende arbejdsplads i udvikling hvor vi hver dag forsøger at øge kvaliteten af vores produkter og skubbe til grænserne for økologi og dyrevelfærd. - At indgå i et tæt samarbejde med ejerne af Steensgaard og de øvrige medarbejdere. - Tjenestebolig på Steensgaard. Spørgsmål vedr. stillingen samt ansøgninger sendes til Henning Wiesinger på henning@steensgaard.dk Læs eventuelt mere på Vestjysk initiativ til kalveproduktion Økologiske tyrekalve bliver til studekød eller opdrættes konventionelt. Mælkeproducenter vil nu undersøge muligheden for at producere slagtekalve Der er ikke i dag en produktion af dansk økologisk kalvekød. Det kunne den vestjyske mælkeproducent Kjartan Poulsen godt tænke sig at lave om på. Han har fået et godt øje til de store tomme stalde på den tidligere tyrestation i Varde, der er sat til salg. De kunne godt huse en økologisk tyrekalveproduktion i større skala, mener han. Derfor har han sammen med kolleger taget initiativ til et møde om sagen i Esbjerg i næste uge. Her vil interesserede producenter kunne høre mere om ideen, om de praktiske og økologiske udfordringer i en sådan produktion og om, hvordan Friland stiller sig til afsætningen af økologiske slagtekalve. - Rammerne er til en stor og jævn produktion af tyrekalve, så jeg forestiller mig, at en kreds af leverandører skal stå bag produktionen, lyder det fra Kjartan Poulsen, Varde. På mødet deltager konsulenter fra Jysk Økologi og Økologisk Landsforening og repræsentanter fra forsynings- og aftagerleddet, oplyser han. Viking Genetics har sat tyrestationen og en naboejendom til salg med i alt 158 ha jord, seks nyere stalde samt fodersiloer og gylletanke. kmn@okologi.dk Kjartan Poulsen, Varde Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat nu som DSV Frø Danmark! Sukker dine køer også efter græsmarker med AberDart sukkergræs? Mest mælk...

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 4. april 2014 nr. 542 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTLEDER PÅ ØKODAG, ØKOLOGISK LANDSFORENING EN STOR TAK FOR OPBAKNINGEN til alle jer, der har været med til at sikre, at Økodag i 2014 kan fejre 10 års fødselsdag. Det gælder både de økologiske landmænd og mejerier, detailhandlen, alle de frivillige der har hjulpet værterne ude på gårdene, de mange familier der har bakket op, og ikke mindst de mere end danskere der de sidste 10 år har valfartet til Økodag. Økodag er ikke bare køernes forårsdag, det er også blevet danskernes forårsfest. Den 13. april i år samles mange tusinde danskere igen på øko-gårde rundt omkring i landet for at se de økologiske malkekøer spæne ud på forårsgræs. Har man først én gang set køernes begejstring, når de lukkes ud efter en vinter i stalden, er man ikke længere i tvivl. Køerne hører hjemme ude på marken under åben himmel, hvor de kan græsse, se lyset og mærke solens stråler og vinden blæse. Og hos danskerne er der også bred enighed om, at netop græsmarker er det rette sted for køerne at opholde sig i sommerhalvåret. Det viser en ny undersøgelse, som Økologisk Landsforening har fået foretaget. Her svarer 93,4 procent af de adspurgte, at de af fem svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem, at den mælk, de køber, kommer fra køer, der har været på græs om sommeren. Opbakning fra snobberne Vi har i år fået hjælp fra snobberne Fritz og Poul i markedsføringen af Økodag. Det kendte komikerpar har medvirket i en optaktsvideo til Økodag, hvor de kom på uventet besøg i stalden hos Per Thomasen nu også kendt som Bonde- Per. Derefter blev snobberne inviteret til en kop kaffe og en køkkensnak om økomælk, måger, gødning, au-pairs og Personerne bag Fritz og Poul er Rasmus Botoft og Martin Buch. De er begge store tilhængere af økologi og mener, at økologi er fremtiden for dansk landbrug. Rigtig god Økodag til alle. Køerne hører hjemme ude på marken under åben himmel, hvor de kan græsse, se lyset og mærke solens stråler og vinden blæse. Selvom Coop tager økologiske kyllinger fra De 5 Gaarde i sortimentet, er der stadig plads til kyllingerne fra Rose Poultry i kædens kølediske. Foto: Rose Poultry Sund konkurrence i køledisken Økologisk kylling fra De 5 Gaarde udfordrer Rose Poultry i Kvickly. Coop håber konkurrencen giver øget salg FJERKRÆ AF NILS WÜRTZENFELD De 5 Gaarde udvider deres sortiment med en økologisk kylling, som er opdrættet og slagtet på Sødam ved Møgeltønder. Kyllingerne er de samme, som Sødam sælger under eget navn, og pro- steder i landet, dog udstyret med De 5 Gaardes velkendte mærkat. Med tilførslen af De 5 Gaardes nye Kvickly-butikker, bliver der nu et endnu større økologisk udbud at vælge imellem for kunderne. For i Kvicklys kølediske kan man allerede købe økologiske kyllinger af mærket Rose Poultry fra leverandøren HK Scan Denmark. Dermed har Rose Poultry fået en direkte konkurrent i De 5 Gaardes nye variant, men hverken Coop eller HK Scan Denmark ser konkurrencen som et problem. økologiske produkter vil skabe mere opmærksomhed omkring økologi og i sidste ende mere salg. Samtidig synes jeg ikke, at der sælges økologiske kyllinger nok konkurrence inden for økologisk kødproduktion, siger Esben Meier, der er kategorigruppechef for kød og fjerkræ i Coop. Han understreger samtidig, at man indtil videre har tænkt sig at blive ved med at sælge begge varianter. Toppen af poppen Hos HK Scan Denmark frygter man heller ikke, at den nye nabo i køledisken vil gå ud over salget af Rose Poultry-kyllinger. Det fortæller Anders Olsen, der er salgschef med ansvar for detail hos HK Scan Denmark. - Som jeg ser det, er der bestemt plads til os begge på markedet. Jeg vil være ked af, hvis det var et spørgsmål om enten eller, men det er ikke tilfældet, forklarer Anders Olsen, der ligesom Esben Meier mener, at der langt fra bliver De 5 Gaarde Producenterne bag mærket De 5 Gaarde er godserne: Constantinsborg Frijsenborg Schackenborg Wedellsborg Gyllingnæs Sortiment Produktsortimentet omfatter brød og mel, kylling, øl, snaps og spiritus, marmelade, marinade, planteolie, honning og sennep solgt nok økologiske kyllinger i Danmark. - Det nyeste tal peger vist på, at det kun er en procent af alle solgte kyllinger herhjemme, der er økologiske, og det, synes jeg næsten, virker højt sat. Andelen er i hvert fald ikke stor, og derfor hilser vi faktisk også lidt konkurrence velkommen, da det forhåbentlig er med til at forstærke fokus på økologiske kyllinger. Indtil videre er produktion er økologiske kyllinger ikke en god forretning rent økonomisk. Vi gør det simpelthen for at kunne give folk en bedre smagsoplevelse, og sammen med Sødams produkt føler vi selv, at vi er toppen af poppen inden for kyllinger, fortæller Anders Olsen. Sødam Økologisk Fjerkræ Hans Johnsen har opdrættet økologisk fjerkræ på marskgården Sødam siden 2000 I 2010 etablerede han og Sødam Økologiske Fjerkræslagteri sammen med den nuværende direktør Michael Orbesen Slagteriet tilbyder lønslagtning Sødam sælger hele kyllinger og udskæringer til udvalgte restauranter og gårdbutikker.

15 MAD & MARKED 4. april 2014 nr. 542 ØKOLOGI & ERHVERV 15 5 konventionelle gårde vil sælge økologisk kvalitet Selvom det konventionelle og det økologiske landbrug ofte er rygende uenige, så ligger det ikke nødvendigvis til hinder for et positivt samarbejde. Det mener man i hvert fald på De 5 Gaarde og på den økologiske kan endnu mere økologi måske være på vej FJERKRÆ Sødam tilfører kvalitet rigtig godt tilfredse med, men ved Det bedste fra to verdener - historie. - fast, at gode intentioner og værdier ikke altid er nok, hvis man vil sælge en vare. kedsvilkår. Økologi er godt, men der De økologiske kyllinger fra Sødam kan nu købes under De 5 Gaardes label i Coops Kvickly-kæde. Sødam har derfor sat produktionen op for at kunne følge med efterspørgslen. Begejstring i Coop ling kommer til at sælge godt, ved vi - - Meier. Åben for mere økologi - - Selvom det ikke er noget, vi har - til kvalitet og ægthed, så er det slet Stor folkelig opbakning til offentlig økologi FOODSERVICE: Hver dag serverer det offentlige Danmark omkring en halv million måltider. Og - - Kyllinger tager forskud på øko-dag Glyphosat skal vurderes i EFSA - - meldinger fra enkelte landmænd menfatte den tilgængelige viden en risiko for mennesker.

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 4. april 2014 nr. 542 MAD & MARKED sælger godt BioSelect oplever fremgang for mere specielle Det handler om smag Engang var en kartoffel bare en kartoffel. Sådan er det ikke længere. Fra at være en standardvare sætter middagsbordene. Det er blevet mere almindeligt at tale om sorter og de Vi har altid haft mange sorter, vede kartoffelavler. Han beretter om et stigende salg - - Nogle videresælger dem måske også Gammel dansk kartoffel som nogle af dem, der ef- - Det er ikke så meget farve, - kmn@okologi.dk. Om Æggeblomme Gammel dansk sort, som Langeland. smag. navnet Det er ikke så meget farve, kunderne går efter. Det er smag og gamle sorter, der sælger, siger Peter Bay Knudsen. Det var emnet, da fremtrædende madfolk mødtes med forskere og praktikere i Meyers Madhus for at diskutere mangfoldighed i fremtidens madlandskab Økologien er i vid udstrækning en succeshistorie i Danmark. Men er det tilstrækkeligt? Gør vi nok, hvis vi dropper giftstoffer og kunstgødning? Fraværet af gift og syntetisk gødning giver nemlig ikke i sig selv en bæredygtig fødevareproduktion og natur. Vores natur er i dag stærkt fragmenteret, og der er brug for nytænkning, hvis vi skal bevare eller endda øge mangfoldigheden. Fremtrædende forskere og madfolk mødtes derfor i Meyers Madhus på Nørrebro i København mandag d. 3. marts til en præsentation af forskningsprojektet EcoServe og diskussion af biodiversitet. Blandt deltagerne var Claus Meyer, Michelinkokken Christian Puglisi, Miljøprismodtageren Rasmus Ejrnæs og den anerkendte amerikanske kornforsker Stephen Jones. Det blev en rejse gennem amerikanske hvedemarker, tilbage i tiden til glemte bælgfrugter, og hjem igen til et unikt, dansk forskningsprojekt om græsmarker, bier og ost. At binde naturen sammen om EcoServe ster og gastronomiske fagfolk, hvad der sker, hvis vi skaber en langt - ernes mælk. Det handler om at få - En ost med et fremragende CV - - net ost. Den har sit navn, fordi den - NYT FRA Af Martin Marko Hansen, projektleder og kok i Meyers Madhus Diversitet avler diversitet - - Hvis vi også kan lade små områder af markerne stå, når vi slår dem til - - med ensilage. Helt sikkert er det græsmarker med mange forskellige end i marker med græs som mono-

17 MAD & MARKED 4. april 2014 nr. 542 ØKOLOGI & ERHVERV 17 Avancer og moms på økologiske kyllinger kan blive lavere Ny økologi på hylderne Ingefærsnitter Sødt men med bid AVANCE: Gråsten Fjerkræ opfordrer supermarkedskæderne til nytænkning når det gælder økologiske kyllinger Opfordringen kommer efter artikler i dagspressen, hvori fødevareminister Dan Jørgensen har udtrykt utilfredshed med, at økologiske kyllinger er dyre i butikkerne. Ministeren giver i artiklerne udtryk for, at han mener, at kæderne tjener for meget, samtidig oplyser kæderne, at de er nød t til at have en høj fortjeneste fordi de har tab på varer, der overskriver sidste salgsdato og skal smides ud. Begge kan have ret, der er ikke noget nyt under solen i deres udlægninger, skriver Gråsten Fjerkræ i en pressemeddelelse - og tilføjer: Gråsten Fjerkræ tager tråden op med nytænkning. Gråsten Fjerkræ tilbyder alle kæder fuld returret på økologiske kyllinger, hvis de til gengæld vil sænke fortjenesten til samme beløb i kroner på en økologisk kylling som på en Ø-mærket reddet konventionel kylling. Gråsten Fjerkræ har i dag en stor der dagligt distribuerer decentralt over hele landet, det kan vi udnytte og få mere bæredygtighed ind i de økologiske kyllinger. Dermed har kæderne ingen nedskrivninger, ingen madspild, det er en win win-situation for både kæderne og forbrugerne. Gråsten Fjerkræ arbejder med et returkoncept, som skal introduceres til august, men vi er klar allerede i morgen, hvis kæderne vil, skriver Gråsten Fjerkræ. Coop: Sænk momsen - så sænker vi avancen Coop er positiv over for tilbudet fra Gråsten Fjerkræ, men de har dog en række uddybende spørgsmål, inden de tager endelig stilling. Til gengæld vil Coop gerne sætte sin fortjeneste på økokyllinger ned - hvis staten til gengæld sætter momsen ned med et tilsvarende antal procent. Det siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen, efter kæden er Nye EU-økoregler skal udvikle økologien EU-Kommissionen har sendt forslag til revision af økologireglerne i høring, og Økologisk Landsforening glæder sig over, at forslget sikrer Ø-mærket. Derudover roser ændringsforslaget. Foreningen understreger, at nye regler skal give plads og mulighed for udvikling af økologien til at omfatte nye områder som for eksempel klima. - Vi er først og fremmest glade for, at EU-kommissionen har droppet idéen om at udfase nationale øko-mærker. Dermed er Danmarks mest kendte fødevarebrand Ø-mærket reddet. Stor tak til Dan Jørgensen for at have kæmpet den kamp, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og fortsætter: - Men vi mener, at Kommissionens forslag burde være mere ambitiøst på en række områder i forhold til at udvikle økologi og møde forventningerne hos fremtidens forbrugere. Vi vil presse på for, at man fra dansk side arbejder for, at den endelige forordningen indeholder initiativer for natur landmænd kan lægge om til økologi. blevet anklaget af fødevareminister Dan Jørgensen for at have for høje avancer på økologisk kylling. Hvis Dan Jørgensen sætter statens fortjeneste på de økologiske kyllinger ned fra de nuværende 25 procent moms, vil vi godt tilbyde at sætte vores avance ned med det samme antal procent - uagtet at det vil betyde, at vi kommer til at sælge de økologiske kyllinger med tab, har Jens Juul Nielsen skrevet i en mail til Politiken. Coop har betydelig højere avancer målt i kroner og ører på økologisk kylling. Kyllingerne i kædens supermarkeder koster mellem 110 og 190 kroner - afhængig af størrelsen. Reaktionen fra Coop kommer efter, at Dan Jørgensen i pressen anklagede danske supermarkeder for dobbeltmoral, når de med den ene hånd bryster sig af økologi og bæredygtighed og med den anden tager den samme avance i procent som på varer til kr. ib@okologi.dk Plads til udvikling - Vi støtter fælles EU-regler for økologi på højest mulige niveau. Det giver forbrugertillid og fair konkurrence landene imellem. Men det er meget positivt, at kommissionen i sidste øjeblik skaber plads til forskelligheder landende imellem. Centrale forhold skal naturligvis være fælles for alle, men der er forskel på klima, natur og dyrearter i for eksempel Sydeuropa og Skandinavien og derfor også forskel på, hvordan reglerne skal udmøntes. Og samtidig kan lande uden meget økologi have behov for lidt mere tid til at tilpasse sig nye krav. Ellers har de foden på bremsen i forhold til ny udvikling, siger Per Kølster. Formanden understreger, at økologien løbende udvikler sig, og at regelsættet skal kunne håndtere denne dynamik. - Vi er ikke i mål med alle ting. Vi ønsker f.eks. at styrke økologien på klima og naturområdet. Økologi udvikler sig hurtigt, og EU skal kunne følge med, hvis økologiens værdi for forbrugerne og samfundet også løbende skal øges. Der skal fx hurtigere kunne luges ud i tilladte ikke-økologiske ingredienser i takt med, at der kommer økologiske alternativer, siger Per Kølster. Økologisk Landsforening afviser i sit forslag, der gør det sværere at lægge om til økologi og at eksperimentere og forske i nye løsninger for dyrevelfærd, natur eller klima. Foreningen kritiserer bl.a. et forbud mod, at en ny økologisk landmand kan bruge sine usprøjtede afgrøder som foder til dyr i år to under omlægning. Foreningen mener også, at der fortsat skal være mulighed for kortere omlægningsperioder for arealer, der ikke har været sprøjtet igennem mange år. Drikkeklar saft Nydes på café Vanilje og kanel Krydderi til hele året Skovbærsaft Ren saft intet andet Som hindbærsnitter, og alligevel ikke helt, for de er med et både sødt og krydret ingefærfyld. Endnu en nyhed fra Urtekram. En pose med 175 g har en vejledende salgspris på 22,95 kr. Forhandlerinfo tlf JuiceOrganic kan levere drik- rianter er: Hindbær, Solbær, Rabarber og Hyldeblomst, og de Der er også vaniljesukker og kanel i Urtekrams økologiske bageserie. Et glas med 75 g vaniljesukker eller 100 g kanel har en vejledende salgspris på 29,95 kr. Forhandlerinfo på tlf pct. presset saft af vilde skovbær uden tilsat sukker eller vand i tre varianter (tyttebær, højmosetranebær og blåbær) fra Biogans skovbærserie. Safterne fås i to størrelser, 250 ml og 500 ml og forhandles af specialbutikker og helsekostforretninger. Den vejledende udsalgspris for 250/500 ml er for tyttebær 56,00 kr./88,50 kr., for tranebær 55,00 kr./82,50 kr. og for blåbær 55,00 kr./81,50 kr. Honning med skovbær Sødt på en ny måde Skovbærpulver Farve og smag Som en del af Biogans skovmad-serie kan man få tre typer pulver af skovbær Tranebær, Tyttebær og Blåbær til smoothies, i og på kager, på yoghurt, i marinader og meget mere. De kan købes i specialbutikker og helsekostforretninger, og den vejledende udsalgspris på et glas med 100 g er 92 kr. Skovhonning med pulver af skovbær er en nyhed i Biogans skovbær-serie. Honningen fås med Tranebær, Tyttebær og Blåbær. De kan købes i specialbutikker og helsekostforretninger, og den vejledende udsalgspris på et glas med 150 g er 45 kr. Bagepulver Økologi der løfter og letter Fra Urtekram leveres nu også økologisk bagepulver. Et glas med 80 g har en vejledende salgspris på 29,95 kr. Forhandlerinfo på tlf

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV ANNONCER 4. april 2014 nr. 542 TID & STED 9. april kl Pølser og pålæg - lav pølser i lange baner. Denne dag er for jer, der elsker pølser, og som gerne vil inspireres til at lave dem i institutionen eller hjemme i jeres eget køkken. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Tilmelding: www. kbhmadhus.dk. Tlf.: Arr: Københavns Madhus. Se årets program på vestjyllandshojskole.dk Vestjyllands Højskole Skraldhedevej Ringkøbing Bog-nyt Alt det bedste spis sundt og få det fantastisk. Gwyneth Paltrow og Julia Turshen. 312 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. 10. april kl Projekt Økokalv. Informationsmøde på Jysk Landbrugsrådgivning, Jens Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø. Tilmelding på eller info@jlbr.dk. Arr. Jysk Økologi. 13. april. Økodag. Hele Danmark inviteres ud på økologiske gårde for at se glade køer blive lukket på græs. Se meget mere på www. økodag.dk. Arr: Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier. 13. april - 7. maj kører der en navngivningsleg på facebook I love øko. Her bedes danskerne om at være med til at navngive økomælken fra køer, har gået ude på det friske gjort ved en Økofest, der afholdes den 17. maj i Politikens Hus på Rådhuspladsen på København. Her er smag, mælk og mejeriprodukter i fokus. Økofesten henvender sig til børnefamilier, og der bliver arbejdende værksteder, mindre foredrag fra scenen og det hele afholdes i en spændende ramme. Arr: Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier. 14. april kl Bustur til Fuglebjerggaard. Bustur fra Skælskør Havn/Korsør/Slagelse til Camilla Plum og Fuglebjerggaard. Tilmelding til Slagelse SFOF: slagelse@sfof.dk eller tlf.: Arr: SFOF Slagelse Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Fax Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af ØKOLOGI ERHVERV Er du klar til foråret - har du, hvad du behøver, eller har du for meget? Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her. Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på eller ab@okologi.dk Sund fornuft - økologi til ældre/ patienter. Kogebogen kan købes hos Økologisk Landsforening og koster 200 kr./stk. + fragt. Se mere om bogen og bestil via eller bestilling@okologi.dk. Sammen med køkkenerne på Plejecenteret Sølund og Regionshospitalet Randers har Økologisk Landsforening nu udgivet en bog med opskrifter og inspiration til øko-omlægning på plejehjem, køkkener. Læses bogen fra den ene ende, er opskrifterne til ældre, og vender man den om, er de til patienter. Scan og se avisens hjemmeside Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Efter en lang periode med hårdt arbejde og stress, blev Gwyneth Paltrow syg, og hendes læge satte elskeren i hende til sammen med madskribenten Julia Turshen at sammensætte nye lækre retter, Opskrifterne er blevet samlet i denne indbydende bog, som omhandler alt fra morgenmad over frokost- og hovedretter til smoothies, kager og specielle børnemenuer. AB Nyt fra mark og stald Fagligt Team Vinterraps med ukrudt Vinterhestebønner Benyt chancen for at få kvikken n Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Lærkesang - ja tak! Tid for kvikbekæmpelse Tænk smittebeskyttelse og hygiejne, når der køres gylle på afgræsningsmarken Læs om det på

19 4. april 2014 nr. 542 ØKOLOGI & ERHVERV 19 Læs om de økologiske spisemærker på Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / / potentiana@mail.dk Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk Angusdyr sælges 5 stk. løbekvier, 5 stk. kælvekøer og 5 stk. køer med kalv ved siden L Tlf Økologiske nordmannsgran Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i foråret Tlf Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder Arbejde søges Uddannet økologisk faglært landmand fra Kalø, og driftsleder fra Næsgaard, søger arbejde inden for markdrift og grøntsager. er vant til at håndtere diverse landbrugsmaskiner. Søger helst på Sjælland og øerne. KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr Sælges: Økologisk Skotsk Højlandskvæg, 150 tdr. økologisk byg samt økologisk ensilage i wrapballer. Tlf eller GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sælges. Flere for- pelleret. Se: Tlf Sælges: Kødkvægs-krydsningskalve 3-6 mdr. Limousine x Jersey eller Angus x Jersey. 9 stude og 8 kviekalve. Lemvig Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Tidlige: Solist Princess Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova Vesterbjergevej Sdr. Felding Tlf Fax danorganic@danorganic.com Kristoffer Lindholt klindholt@yahoo.dk tlf Lær os mer økologi Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel De næste numre Annonce- Udkommer deadline Nr. 25. april 08. april maj 29. april maj 13. maj juni 27. maj juni 10. juni juli 24. juni 548 Se oplysninger om annoncering på 3-delt ballering 3-delt ballering Isoleret drikkebalje m/ termostat Ovalt drikkekar m/ svømmer Fodertruge, forsk. lgd./br. Transp.vogn m/ hydr. & fast tag Tlf CN AGRO Foderhække Vogne - Trug

20 ID nr Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej Åbyhøj BAG OM ØKOLOGIEN... ØKOLOGI ERHVERV Medicin-dilemmaet Koen står og hænger lidt, vil ikke rigtig æde og har måske en smule feber. Hvad gør ansvarlige landmænd i denne situation? Venter de og ser tiden an en dag eller to, eller ringer de efter dyrlægen og dennes udvalg af medicin? Var det dem selv, det gjaldt, ville de næppe opsøge læge men acceptere, at det kan tage nogle dage at blive rask igen. Hvis landmanden anlægger samme skøn for behandling i sin besætning, bevæger han sig ud i en gråzone, hvor han skal manøvrere mellem en stribe regelsæt, som ikke nødvendigvis er afstemt med hinanden. Han skal sørge for, at dyret bliver behandlet straks, men hvad er en behandling? Er det at trække koen over i en sygeboks? Er det at tilse hende og tage temperaturen? Eller er det at give medicin? Reglerne for behandling af husdyr er ikke enkle og entydige. De kan faktisk trække i hver sin retning. Et eksempel: Økologireglerne foreskriver, at man skal tilkalde en dyrlæge, hvis for eks. plantemedicin eller homøopati ikke kan afhjælpe problemet. Problemet er, at meget få af den slags midler er godkendt af Sundhedsstyrelsen til brug i landbruget. For eksempel er der ikke godkendt homøopatiske midler i Danmark siden De mange komplicerede og modsatrettede regler gør det svært at eksperimentere med alternative behandlinger af husdyr, konstaterer en gruppe økologikonsulenter og dyrlæger i en ny håndbog om alternativ behandling i kvægbruget. Og det til trods for, bruget bør anvende mindst muligt antibiotika, så vi undgår at udvikle resistente bakterier. ØKOLOGI ERHVERV 4. april 2014 nr. 542 Bhutan går 100 procent ind for økologi Himalayastaten Bhutan er kendt for at turde gå imod strømmen og for at følge gode intentioner op med aktiv handling VERDENSØKOLOGI AF IRENE BRANDT - Det mest fantastiske er, at de tager det fuldstændig bogstaveligt, når de siger, at Bhutan skal dyrkes 100 procent økologisk, fortæller Jesper Saxgren fra Økologisk Landsforenings U-landsudvalg. I begyndelsen af marts deltog han på IFOAM s konference om økologisk landbrug i bjergområder. Konferencen foregik i Bhutan. Samtidig mødtes han med ministrene for både undervisning og skov- og landbrug for at drøfte, hvilke muligheder der er for et samarbejde mellem Bhutan og Økologisk Landsforening, ØL. - Hvis ikke ØL skulle være med, når det første land i Verden erklærer sig 100 procent økologisk - hvem skulle så? siger Jesper Saxgren. Han fortsætter: - Den udvikling, der sker i Bhutan, kan være til inspiration for hele det danske samfund. Smed giften ud efter Rio Efter Rio-konferencen i 90 erne besluttede Bhutan sig for at smide al landbrugsgift ud af landet, og FOTO: COLOURBOX ton sprøjtegift blev sendt til Schweiz til destruktion. Siden har det været meget vanskeligt for private tere sprøjtegift og kunstgødning. Og i dag er det kun ca. 5 procent af landbrugsjorden, der dyrkes ved hjælp af sprøjtegift og kunstgødning. - Bhutanerne skal ikke kigge langt for at se, hvor galt det kan gå, hvis man slipper kemigiganter som Monsanto løs på markerne. Ødelæggelsen af landbrugsjorden i Inden og Nepal er skræmmende eksempler på de skader på jorden og økosystemerne, der følger med brugen af sprøjtegifte og kunstgødning, siger Jesper Saxgren. Han tilføjer: - Men økologisk landbrug er meget mere end fraværet af sprøjtegift og kunstgødning. De agro-økologiske jordbrugsmetoder har især i 3.-verdenslande vist sig at give god fødevaresikkerhed for befolkningen, og vi vil i Ulandsudvalget i ØL tage initiativ til at søge om projektstøtte i CISU under DANIDA til for eksempel undervisnings- og træningsprogrammer, der kan understøtte videreudviklingen af økologisk landbrug i Bhutan. Foregangsland Det km 2 store bjergland er kun lidt større end Danmark; men når det kommer til mod til at sige fra over for den globale markedsorienterede udvikling, slår bhutanerne Danmark med adskillige længder. - Bhutan vil ikke underlægge sig vækstdagsordenen. De opererer med brutto-national-lykke i stedet for BNP. De stoppede for import af benzin- og dieselbiler for to år siden og ønsker nu at omlægge til el-biler. De tillader heller ikke at deres byer forandres til beton-, stål- og glasørkner. Alt nybyggeri skal tage afsæt i den oprindelige bygningskultur i landet, fortæller Jesper Saxgren.