Hvad er PCD? informationsfolder for patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er PCD? informationsfolder for patienter"

Transkript

1 Hvad er PCD? informationsfolder for patienter Hvad er PCD? informationsfolder for patienter er oversat fra engelsk og redigeret af læge Helene Kobbernagel, projektkoordinator Maria Phillipsen, afdelingslæge Kirsten Boisen, afdelingslæge Frederik Buchvald og overlæge Kim G Nielsen fra Dansk BørneLunge Center, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet. Den oprindelige engelske pjece What is PCD information leaflet for patients kan findes på The PCD Family Support Group s hjemmeside Den danske udgave af pjecen er redigeret, så den tilsvarer diagnostik, behandling og kontrol af PCD i Danmark, det danske sundhedsvæsen og dansk kultur. Vi gør opmærksom på, at der for nuværende ikke findes evidensbaseret behandling af PCD. 1

2 Indholdsfortegnelse: 1 Primær ciliedyskinesi Primær ciliedyskinesi Genetik Diagnose Diagnosen Fosterskanning Symptomer og behandling Næse og bihuler Øre-problemer Lunger Allergier og irritanter Refluks Feber Forebyggelse af smitte med infektioner Fysioterapi Behandling af PCD Praktiserende læge På hospitalet Hospitalsbesøg Hospitalsindlæggelser og IV antibiotika behandling Undersøgelser Lungefunktionsmålinger Reversibilitetstest Undersøgelse af blodgasser Røntgen og CT-skanning Konditionstests PCD behandling i hjemmet IV antibiotikakure i hjemmet Reaktion på medicinen Fra fødsel til skole At lære at leve med diagnosen Hospitalsindlæggelse Vaccination Sport, fritidsaktiviteter og leg Overnatning Søskende Skole Skolestart Børn med nedsat hørelse Fravær Skoleudflugter Tidlig teenagealder, år Uafhængighed Fysioterapi - tag ansvar for din egen behandling Rygning

3 9.4 Indhentning af det forsømte skolearbejde Karriererådgivning Ungdom, år Forhold og sex Stoffer Alkohol Stress og eksamenstid Lær at dine begrænsninger er forskellige fra andres, men du godt kan skubbe grænserne Karrierestart, år Familieliv, 30+ år Involvering din partner Graviditet udenfor livmoderen Fertilitetsproblemer Stress inkontinens Sund livsstil Sund kost Din ideelle vægt Appetitløshed Tab af muskelstyrke Drik rigeligt Probiotika Motion På ferie Forsikring Medicin Flyve-egnethed Støtte og yderligere information om PCD Information om PCD på internettet Foreninger

4 1. Primær ciliedyskinesi 1.1 Primær ciliedyskinesi Primær ciliedyskinesi (PCD) er en sjælden medfødt sygdom, som ofte manifesterer sig allerede i spædbarnsperioden, og som fortsætter gennem barnedommen og i voksenlivet. PCD bevirker, at såkaldte cilier ikke fungerer ordentligt. Cilier er mikroskopiske hårlignende strukturer (fimrehår), som beklæder de indre overflader i flere af kroppens hulrum og rørstrukturer, heriblandt luftvejene fra næsen, bihulerne og de eustakiske rør (forbindelsen mellem næse-rummet og mellemøret) helt ud til de allermindste luftrør i lungerne. Cilierne beklæder også hjernens hulrum samt æggelederne. Cilierne bevæger sig i et bestemt mønster for at feje slim og affaldsstoffer væk. I luftvejene bevirker den utilstrækkelige funktion af cilierne ved PCD, at slim og bakterier ikke kan blive transporteret op af lungerne lige så effektivt som hos raske mennesker. Dette forårsager lungebetændelser, som med tiden kan medføre skader på lungerne bl.a. såkaldte bronkiektasier, som er en slags udposninger på luftrørene i lungerne. De typiske symptomer ved PCD er konstant tilstoppet næse og våd hoste, gentagne bihulebetændelser, gentagne mellemørebetændelser og væske i mellemøret, som kan medføre hørenedsættelse, samt infektion og betændelse i lungerne. Der er dog stor forskel på, hvor hårdt ramt patienter med PCD er af sygdommen, og dermed hvor mange symptomer de har. Da der som nævnt ikke kun findes cilier i luftvejene, kan PCD også manifestere sig i andre organer. Sædcellers haler er desuden opbygget af samme form for struktur som cilierne og kan derfor også være afficeret ved PCD. Ved PCD kan derfor bl.a. ses spejlvendte organer, infertilitet og i sjældne tilfælde medfødte hjertefejl, hydrocephalus (øget væske i hjernens hulrum), manglende eller meget snævre galdeveje samt manglende milt eller mange små milte. Tidligere blev triaden af kronisk bihulebetændelse, bronkiektasier og spejlvendte organer ( situs inversus ) kaldt for Kartagener s syndrom. Forekomsten af PCD er fortsat noget usikker, men estimeres groft til at være 1 ud af mennesker. I Danmark og på Færøerne har knap 150 personer fået diagnosen, og PCD forventes derfor at være underdiagnosticeret. Man regner med, at op mod 250 mennesker i Danmark kan have diagnosen. I gennemsnit fødes i så fald 2-3 børn med PCD om året. I Danmark foregår diagnostik og primær behandling af PCD i Dansk Center for Primær CilieDyskinesi i Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet, men i samarbejde med hospitalsafdelinger i resten af landet, især børneafdelingerne. 1.2 Genetik PCD arves via autosomal recessiv arvegang, hvilket betyder, at begge forældre skal videregive et PCD-gen for, at barnet kan få PCD. Når begge forældre er bærere af et PCDgen, er sandsynligheden for, at barnet får PCD 25 %, mens der er 50 % sandsynlighed for, at barnet bliver rask bærer af et PCD-gen, og 25 % sandsynlighed for at barnet slet ikke arver et 4

5 PCD-gen. Enhver PCD-patient har altså arvet en genmutation fra hver af sine forældre, som enten er bærere af genet eller selv har PCD. I visse små samfund, fx nogle asiatiske og kaukasiske samfund, hvor indgifte ægteskaber er hyppige, kan forekomsten af PCD være betydeligt højere end i resten af befolkningen. Dette skyldes, at man i små samfund får børn med familiemedlemmer, hvorved de samme (syge) gener bliver ved med at gå igen fra generation til generation. Der kommer ingen nye gener til udefra, som kan erstatte de syge gener. Denne øgede forekomst af en sygdom i små samfund med stor hyppighed af indgifte ægteskaber er typisk for alle recessivt nedarvede sygdomme. Der findes mange forskellige genmutationer, der kan medføre defekter i cilierne og dermed forårsage PCD, men indtil videre kendes der kun forskellige genmutationer for PCD. Forskningen på dette område går dog meget hurtigt fremad i øjeblikket. Hvis man er bekymret for, om ens kommende barn vil få PCD, fordi man i forvejen har et barn med PCD eller begge forældre enten har PCD eller er bærere af et PCD-gen, kan man blive henvist til genetisk rådgivning på en klinisk genetisk afdeling. Indenfor kort tid forventes genetiske undersøgelser at være en del af rutine-udredningen for PCD. 5

6 2. Diagnose 2.1 Diagnosen Korrekt diagnostik af PCD i Danmark kan kun foregå i Dansk BørneLunge Center i BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet. De fleste børn og voksne, som mistænkes for at have PCD, bliver henvist hertil til udredning fra andre børneafdelinger, lungemedicinske afdelinger, øre-næse-hals klinikker eller fra praktiserende læge. Målrettet opsporing blandt personer mistænkt for PCD kan ske med en ikke-invasiv test, der måler koncentrationen af nitrogen oxid (NO) fra næsen. Meget lave værdier af NO fra næsen (nasal NO) - ofte under en tredjedel af hvad man finder hos raske - er typisk for PCD, men diagnosen kan kun stilles ved analyse af ciliernes funktion og ciliernes struktur i en biopsi fra næseslimhinden. Abnorm ciliefunktion eller defekter i ciliestrukturen bekræfter PCDdiagnosen i de fleste tilfælde, men i nogle tilfælde kan det være svært at stille en diagnose ud fra disse metoder, selvom tilstanden ligner PCD meget. Der er stigende erkendelse af, at normal ciliestruktur eller normale værdier af nasal NO kan forekomme hos patienter med PCD. I de tilfælde, hvor der ses typiske symptomer på PCD, og andre undersøgelser er forenelige med PCD, vil patienten blive fulgt og behandlet på samme måde som et bekræftet tilfælde af PCD indtil en nærmere afklaring foreligger. Dansk BørneLunge Center samarbejder med Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, hvor man hos større børn og voksne mistænkt for PCD som supplerende undersøgelse kan foretage en test, hvor man indirekte filmer ciliernes fjernelse af et sporstof og dermed kan se, hvordan cilierne fungerer. At stille PCD-diagnosen kan, specielt hos mindre børn, være en stor udfordring, der kræver gentagelse af flere af undersøgelserne, da der er stor risiko for falsk positive resultater fx ved samtidig luftvejsinfektion. Det betyder, at man tror, at barnet/patienten har PCD, selvom dette ikke er tilfældet. Der forskes løbende i bedre og mere avancerede metoder til at stille PCD-diagnosen. I fremtiden vil kortlægning af alle genmutationer for PCD, udvikling af avancerede elektronmikroskopiske teknikker og molekylær farvning forhåbentlig overvinde dette diagnostiske dilemma og øge vores viden om de underliggende sygdomsmekanismer i PCD. 2.2 Fosterskanning Ved ultralydsskanning af fosteret under graviditeten kan organernes placering i kroppen visualiseres. Spejlvendt placering af organerne i kroppen eller på anden måde anderledes placering af organerne i forhold til den normale placering kan være tegn på, at barnet har PCD. Spejlvendte organer betegnes situs inversus, og placering af hjertet i modsatte side betegnes dextrocardia (højresidigt hjerte). Opdagelsen af at fosteret har spejlvendt hjerte vil medføre, at den gravide henvises til en speciel skanning af fosterets hjerte, da der er øget risiko for hjertefejl ved spejlvendt hjerte. Hvis et barn har situs inversus eller dextrocardia og har symptomer fra luftvejene forenelige med PCD, så skal barnet henvises til udredning 6

7 for PCD i Dansk Center for Primær CilieDyskinesi i Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet. PCD er en hyppig årsag til (25 %), at organerne ligger spejlvendt, men er ikke den eneste årsag til dette fænomen. 7

8 3. Symptomer og behandling 3.1 Næse og bihuler Cilier og slim i næsen er til stede for at fjerne partikler, der kommer ind i næsen ved indånding, og skubbe disse partikler hen til halsen, hvor de vil blive sunket. Normalt vil slim med affaldspartikler fra bihulerne blive fejet ind i næsen af cilierne og videre derfra. Ved PCD ophobes slimen i næsen og bihulerne pga. ciliernes utilstrækkelige bevægelser, og dette øger risikoen for infektion. Når næsen er tilstoppet, kan bihulerne lettere blive inficerede. Bihulerne udvikles først i takt med, at børn vokser, og bihulebetændelser er derfor ikke et problem hos små børn. Saltvandsspray i næsen kan hjælpe med at løsne slimen og kan fx bruges om morgenen for at lette fjernelsen af slim, der har samlet sig i løbet af natten. Steroid-spray til næsen (fx Flixonase) menes at kunne reducere næseflåd, men dets effekt hos PCD-patienter skal undersøges nærmere. Mængden af steroid i steroid-spray til næsen er meget lille og kan derfor godt anvendes til børn. Barnet bør dog måles og vejes med mellemrum for at sikre, at barnets vækst ikke påvirkes. Ved gentagne bihulebetændelser kan tendensen til bihulebetændelse forsøges afhjulpet ved en såkaldt FESS-operation ( Functional Endoscopic Sinus Surgery ), hvor afløbet fra bihulerne ind til næsen forbedres. Derved kan gener såsom tilstopning af næsen, øget slimdannelse, dårlig lugtesans, ansigtssmerter og hovedpine mindskes. Operationen foregår gennem næsehulen med en kikkert. Ved kronisk eller intermitterende infektion med bakterien Pseudomonas aeruginosa kan man ligeledes forsøge en FESS-operation for at få udrenset bakterien i bihulerne, hvor antibiotika har sværere ved at få ordentlig bugt med bakterien end i lungerne. Det formodes, at bakterien kan overleve i bihulerne trods aggressiv behandling med antibiotika og efterfølgende kan sprede sig til lungerne igen. 3.2 Øre-problemer Næsten alle PCD-patienter, især børn, får mellemørebetændelser og væske i mellemørerne ( flydeører ). Dette skyldes ophobning af slim i det eustakiske rør, som ikke fjernes, fordi cilierne ikke fungerer ordentligt. Det bevirker, at der ikke kan komme luft fra næsen til mellemøret, og væske overtager derfor pladsen i mellemøret. Det medfører nedsat hørelse, fordi lyden må passere gennem væsken i mellemøret. Den normale praksis for børn med nedsat hørelse pga. flydeører er at få lagt dræn i ørerne. PCD-patienter med dræn i ørerne har ofte tendens til at have vedvarende flåd fra ørerne. Øreflåd nedsætter drænets funktion, og gør det umuligt at have høreapparat i øret. Derfor får børn med PCD oftest ikke lagt dræn, med undtagelse af særlige situationer som fx hvis trommehinden er i fare for at springe. Når der er dræn i øret, er øret ikke længere vandtæt, så man skal være forsigtig ved hårvask og svømning. Ved længerevarende øre-problemer skal PCD-patienter ses af en øre-næse-hals læge. Generelt anbefales det, at PCD-patienter får kontrolleret deres hørelse på en øre-næse-hals klinik én gang om året. 8

9 Ved propfornemmelse i øret eller nedsat hørelse pga. flydeører kan ørelægen bede barnet om at puste en ballon op ved kun at puste ud gennem det ene næsebor. Derved kan propfornemmelsen i øret nogen gange forsvinde. Dette behandler dog ikke flydeørerne, og propfornemmelsen og den nedsatte hørelse kan sagtens vende tilbage efterfølgende. Der anbefales høreapparat, når der er nedsat hørelse på begge ører, og der er tegn på, at høretabet påvirker barnets sprogudvikling eller læring i skolen. Hvis der kun er nedsat hørelse på det ene øre, så kan det andet øre kompensere. Små børn med nedsat hørelse kan hjælpes i deres sproglige udvikling ved, at man taler til dem forfra og med en lidt hævet stemme, samt ved at man sidder tæt på dem, når man taler til dem. En undersøgelse af hørelsen hos børn med PCD har vist, at kun 20 % har normal hørelse i 3 års alderen, og omkring 60 % har normal hørelse i 6 års alderen, men i teenagealderen har næsten alle normal hørelse. Høretab skal dog afhjælpes hos børn med PCD, da det kan påvirke deres sprogudvikling og deres læring i skolen. 3.3 Lunger Infektion og betændelse i lungerne kan føre til skader i lungerne såsom bronkiektasier og fald i lungefunktionen. Målet med behandlingen af sygdommen i lungerne ved PCD er at bevare en normal lungefunktion eller genoprette lungefunktionen til så tæt på normalt som muligt. Dette forsøges opnået ved tidlig påvisning og aggressiv antibiotisk behandling af bakterielle infektioner i lungerne. Behandlingen af PCD i lungerne består desuden af forbedring af opbringelsen af slim fra luftvejene ved hjælp af bl.a. fysioterapi (se afsnit 3.9). For at kunne påvise begyndende infektion og forværring i luftvejene bliver PCD-patienters symptomer, generelle tilstand, stetoskopi af lungerne og lungefunktion vurderet ved rutinemæssige lægekonsultationer på hospitalet samt ved mere akut henvendelse fra patienterne pga. tegn på forværring. For at kunne overvåge hvilke bakterier, der er i patientens lunger, og dermed kunne behandle de bakterielle infektioner i lungerne tidligt og undgå skader på lungerne, anbefales alle patienter med PCD at aflevere et opspyt med slim fra luftvejene med jævne mellemrum. Mindre børn, der ikke selv kan hoste slim op, får suget slim op fra luftvejene ved konsultationerne på hospitalet (ca. hver 3. måned). Dette foregår ved, at sygeplejersken putter en tynd slange ind gennem det ene næsebor ned til luftrøret og får patienten til at hoste samtidig. Det varer kun et kort øjeblik, men kan være ubehageligt, især for små børn, som ofte skal holdes fast imens. Hvis man selv kan hoste slim op fra luftvejene, anbefales det, at man afleverer en prøve med slim rutinemæssigt ca. 1 gang om måneden samt ved forværringer. Prøverne med slim fra luftvejene bliver undersøgt i mikroskop og dyrket for bakterier på mikrobiologisk afdeling på hospitalet, hvorved det kan påvises om, der er bakterier i opspyttet fra lungerne, og hvilken type af bakterier det i så fald drejer sig om, samt hvilken slags antibiotika de pågældende bakterier kan behandles med. De mest hyppige bakterier i lungerne ved PCD er bakterierne ved navn Hæmophilus influenzae, Streptococcus pneumonia (også kaldet pneumokokker) og Staphylococcus aureus (kaldet stafylokokker). Sjældnere, men med øget hyppighed med stigende alder, kan bakterien ved navn 9

10 Pseudomonas aeruginosa påvises i lungerne. Denne bakterie behandles særlig aggressivt, da den kan forårsage kronisk infektion i lungerne med fare for uopretteligt fald i lungefunktionen. Langt de fleste infektioner med bakterier i lungerne behandles med peroralt antibiotika (dvs. antibiotika, der indtages gennem munden enten som tabletter eller i flydende form til mindre børn), og man behøver meget sjældent at være indlagt på hospitalet under behandlingen. Hvis en PCD-patient er meget syg af en bakteriel infektion i lungerne, kan lægen vurdere, at antibiotika skal gives intravenøst under indlæggelse på hospital. Hvis bakterien Pseudomonas aeruginosa påvises i opspyttet fra luftvejene, vil man skulle have antibiotika som inhalation samtidig med peroral antibiotika og af og til også intravenøs antibiotika. 3.4 Allergier og irritanter Patienter med PCD er ligeså tilbøjelige til at få allergier som andre mennesker. Således vil atopi (tendensen til at reagere allergisk) af og til være til stede hos PCD-patienter, hvilket kan komplicere eller forværre symptomerne fra PCD. Disse PCD-patienter kan have gavn af at få almindelig astmamedicin samtidig med deres anden behandling for PCD. Patienter med kronisk lungesygdom, fx PCD, kan udvikle allergi overfor en bestemt svampeart kaldet Aspergillus fumigatus. Denne allergiske tilstand kaldes Allergisk BronkoPulmonal Aspergillose (ABPA) og kan give symptomer såsom åndenød, hvæsen og en følelse af trykken for brystet. ABPA kan medføre et fald i lungefunktionen, som ikke forbedres med vanlig behandling. Ved disse symptomer bør der undersøges for ABPA i både opspyt fra luftvejene og i blodprøver. Behandlingen af ABPA består af en kombination af svampebehandling og steroid som tabletter eller intravenøs behandling. Tilstanden kan behandles med dette, men som ved andre allergiske tilstande kan der på et senere tidspunkt igen komme udbrud, som på ny kræver behandling. Rygning Det er meget vigtigt, at du ikke ryger, hvis du eller dit barn har PCD. Da PCD forsinker lungernes selvrensningsproces (kaldet mucociliær clearance), kan de giftige ingredienser i cigaretrøgen blive længere i lungerne hos PCD patienter, hvilket øger risikoen for skadelige virkninger. Cigaretrøg stimulerer også produktionen af slim i luftvejene, og slimen bliver mere klæbrig det er derfor cigaretrygere ofte har en våd rygerhoste. Disse effekter af cigaretrøg er katastrofale i lungerne hos en person med PCD og vil øge risikoen for infektion og lungeskade samt medføre fald i lungefunktionen. Hvis et barn får konstateret PCD, anbefales det derfor, at forældrene stopper med at ryge så hurtigt som muligt. Du kan få hjælp til rygestop på 10

11 3.5 Refluks Gener fra mavesyre, kaldet refluks, kan give halsbrand, sure opstød og brystsmerter. Refluks er en almindelig følgevirkning hos patienter med kronisk lungesygdom som fx PCD og kan i nogle tilfælde også være årsag til kroniske lunge-problemer. Alle personer med kronisk hoste har sandsynligvis en øget risiko for at få refluks pga. det store pres på mavesækken under hosteanfald. Refluks med efterfølgende aspiration til lungerne (passage af mavesyre ned i luftrør og lunger) kan føre til infektion og betændelse i lungerne, hvilket øger risikoen for udvikling af lungeskade. Det kan således forværre de lungesymptomer, der i forvejen eksisterer ved kronisk lungesygdom. Hvis patienter med PCD har hyppige lunge-problemer trods behandling, så bør refluks overvejes og behandles. Behandlingen af refluks er medicinsk med syreneutraliserende midler eller lægemidler, der nedsætter produktionen af mavesyre. Neutralisering af mavesyren og nedsættelse af produktionen af mavesyre vil reducere både smerten og den betændelsestilstand, der kommer i lungerne, hvis mavesyren aspireres. Sjældent kan operation være nødvendigt for at beskytte lungere mod aspiration. 3.6 Feber Normal kropstemperatur kan variere og er påvirket af faktorer såsom motion, indtagelse af mad, søvn og tidspunkt på dagen. Den laveste temperatur ses normalt omkring kl. 3 om natten, og den højeste temperatur ses omkring kl. 18 om aftenen. Den gennemsnitlige kropstemperatur målt med termometer i munden er 37 C, men alt imellem 36,5 og 37,2 er normalt. Måling af temperaturen i endetarmen er mest pålideligt, mens temperatur målt i øret og i munden ligger ca. ½ grad under. Kropstemperaturen stiger ofte i forbindelse med infektioner. Når du har en kronisk sygdom som PCD anbefales det, at du kender din normale kropstemperatur, så du ved sygdom ved, hvor meget din temperatur er steget i forhold til din normale kropstemperatur. En temperatur på over 38 grader målt i endetarmen anses for feber. 3.7 Forebyggelse af smitte med infektioner Kontrol af infektioner på hospitalet er vigtigt for at undgå smitte blandt patienter med kroniske lungesygdomme. Derfor adskilles patienter med kroniske lungesygdomme, som er inficerede med bestemte bakterier, fra andre patienter med kronisk lungesygdom, når de er til konsultation eller indlægges på hospitalet. Nogle bakterier, som fx Pseudomonas aeruginosa, er tilbøjelige til at forårsage kronisk infektion hos patienter med kroniske lungesygdomme som cystisk fibrose og PCD. Der tages derfor særlige forholdsregler for at undgå spredning af disse bakterier mellem patienterne. Dette gøres ved god personlig hygiejne, adskillelse af patienterne og grundig rengøring af forstøverudstyr m.m. Problemet kendes mest fra patienter med cystisk fibrose, som er særligt sårbare overfor både krydsinfektioner og forværring af symptomer ved infektion med visse mikroorganismer. Der er 11

12 især bekymring for overførsel af Pseudomonas, selvom der vides langt mindre om betydningen af denne bakterie i PCD end i cystisk fibrose. Du bør sikre dig, at du rengør og steriliserer alt dit udstyr efter producentens anvisning. Børn må ikke dele udstyr med deres søskende. Generelt anbefales følgende procedurer for at undgå spredning af infektioner: Influenza: Når du hoster, så dæk din mund til med din arm eller et lommetørklæde. Bed andre personer om at gøre det samme. Drik ikke af den samme flaske, kop eller glas som andre. Vask dine hænder, overfladerne i dit hjem og på dit arbejde regelmæssigt. Hvert år udvikles en ny influenzavaccine, som designes efter hvilken type af influenzavirus, der forventes at blive mest dominerende det pågældende år. Vaccinen beskytter derfor ikke mod alle typer af influenza, men derimod kun mod de få typer af influenza-virus, som der er størst risiko for kan udløse en epidemi det pågældende år. Influenza-vaccination dækker således kun et enkelt år, og det anbefales, at alle PCD-patienter bliver vaccinerede mod influenza hvert år omkring oktober måned. Lungebetændelse: Vaccination mod Hæmophilus influenza type B, som kan give lungebetændelse, indgår i det danske børnevaccinationsprogram. Lungebetændelse med pneumokokker (en type streptokokker) er hyppig hos PCDpatienter, og alle PCD-patienter anbefales at få en vaccination mod pneumokokker. Vaccinen dækker mange, men ikke alle, typer af pneumokokker. Derfor kan lungebetændelse med pneumokokker stadig forekomme og skal fortsat behandles aggressivt. I modsætning til influenza-vaccination, skal denne vaccine ikke gives hvert år. 3.8 Fysioterapi Indåndet støv og bakterier hænger fast i slimen i lungerne, men vil normalt blive skubbet op fra lungerne af cilierne. Men hos personer med PCD forbliver det i lungerne, fordi cilierne ikke fungerer ordentligt. Hos en person uden PCD fungerer cilierne ligesom en rulletrappe, men ved PCD er det ligesom en rulletrappe, der står stille. Derfor er fysioterapi påkrævet for at få slimen skubbet væk. Hvis PCD er velbehandlet, kan man føre et normalt og aktivt liv. Det er vigtigt, at slimen, der ophobes i lungerne, bliver fjernet, da risikoen for infektion og betændelse ellers øges. Infektion og betændelse giver skader på luftvejene, hvilket fører til, at endnu mere slim bliver ophobet i lungerne. Der opstår tilstoppelse af luftvejene, hvis slimen ikke fjernes, og 12

13 dette kan, udover betændelse, og infektion, også forårsage smerte, åndenød og hvæsen. Hoste er ikke nok - slimen skal hjælpes op. Fysioterapi kan være en stor hjælp til at forhindre ophobningen af slim, men lungeskade, der allerede er opstået, kan være svær at forbedre. Fysioterapi formodes at hjælpe med at forsinke lungeskade, reducere hvæsen og raslen og hjælpe med at forhindre infektion og betændelse. PEP (Positive Expiratory Pressure) fløjter hjælper med at mobilisere og flytte slim. PEP bevirker et positivt tryk på udåndingen og hjælper således med at holde luftvejene åbne ved, at du puster ud mod modstand. På den måde bliver det lettere at hoste slimen op. PEPfløjter fås med maske til små børn og med mundstykke til større børn og voksne. Fysioterapeuten i Dansk BørneLunge Center vil undervise i, hvordan fysioterapien skal udføres, og vil med mellemrum kontrollere, at du udfører det ordentligt. Fysioterapeuten vil også med mellemrum vurdere, hvilken PEP enhed og hvilken modstand, der passer bedst til dig. Fysioterapeuten kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvordan fysioterapien bedst tilpasses din livsstil. Du må altid gerne selv efterspørge en vurdering ved fysioterapeuten, hvis du tænker, at din fysioterapi måske kan optimeres. Udfordringerne for effektiv fysioterapi er at tilpasse teknikken til alder og omstændigheder bl.a. overgangen fra barndom til voksenlivet, tilpasning til arbejde, forhold, graviditet osv. For babyer og små børn må fysioterapien gøres sjov. For at undgå unødvendige luftvejsinfektioner er det vigtigt, at du en gang om ugen steriliserer dit udstyr efter producentens anvisning. Ekstra råd Alt tyder på at motion er næsten ligeså effektivt som fysioterapi (det er især godt at hoppe på trampolin). Aktivitet er meget vigtigt, og sport bør prioriteres højt. Der findes også andre måder til at hjælpe med at løsne slimen i lungerne, så det bliver lettere at hoste slimen op fx indånding af hyperton saltvand, som kan inhaleres vha. en forstøver (det er dog ikke virksomt for alle). 3.9 Behandling af PCD De primære problemer ved PCD skyldes symptomer fra luftvejene (næse, bihuler, ører og lunger) i form af flåd og infektioner og de heraf følgende skader på luftvejene. Behandling af luftvejssygdommen ved PCD bygger primært på erfaring fra behandling af andre luftvejssygdomme, især den medfødte sygdom cystisk fibrose, der ligesom PCD giver problemer med at få fjernet slimen og dermed affaldsstofferne fra luftvejene. Det er desværre endnu ikke blevet bevist gennem forskning, at de behandlinger, der gives til PCDpatienter, med sikkerhed virker på netop PCD. Dette skyldes bl.a., at PCD er en sjælden sygdom, og at der derfor ikke følges så mange PCD-patienter på de samme hospitaler. Der er aktuelt forskningsprojekter i gang inden for behandling af PCD, og i fremtiden vil behandlingen af luftvejssygdommen hos PCD-patienter forhåbentlig i højere grad kunne bygges på behandling med bevist effekt hos netop PCD-patienter. 13

14 Patienter med PCD anbefales at gå til ambulant kontrol på hospitalet ca. hver 3. måned hele livet igennem eller sjældnere, hvis det skønnes, at den enkelte patient ikke har behov for så hyppig kontrol. De fleste PCD-patienter, både børn og voksne, kommer derfor til konsultation i Dansk Center for Primær CilieDyskinesi i Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet ca. 4 gange om året, men patienter, der bor langt væk fra Rigshospitalet, kan blive fulgt enten helt eller delvist på en børneafdeling eller en lungemedicinsk afdeling på et nærmere beliggende hospital Praktiserende læge Det er vigtigt, at din praktiserende læge er bekendt med og opmærksom på, at du har PCD. Da PCD er en sjælden sygdom, som praktiserende læger ikke kan forventes at kende så meget til, må du selv være aktiv i din egen eller dit barns behandling via praktiserende læge og vagtlæge - fx må du gøre lægen opmærksom på, at du/dit barn plejer at få antibiotika i 2 uger eller plejer at få en bestemt slags antibiotika. Hvis du er inficeret med en bestemt bakterie i længere tid og får langvarig antibiotisk behandling for dette, kan det være en god idé at informere din praktiserende læge om dette, såfremt du har konsultation med lægen i løbet af perioden. Hvis du får ordineret antibiotika mod en luftvejsinfektion af din praktiserende læge eller en vagtlæge, er det en god idé at aflevere en ekspektorat-prøve (hvis du/dit barn kan hoste slim op), før behandlingen med antibiotika påbegyndes. Ekspektorat-prøven skal helst afleveres eller sendes med posten til Dansk BørneLunge Center (information om dette kan fås hos sygeplejerskerne i Dansk BørneLunge Center) eller et nærmere hospital, hvis du følges der, men kan alternativt afleveres til din praktiserende læge. Du kan anbefale din praktiserende læge at kontakte en af lægerne i Dansk BørneLunge Center, hvis den praktiserende læge har brug for mere information om din tilstand og din aktuelle behandling, end du selv kan give ham/hende eller har brug for råd til, hvordan du skal behandles. 14

15 4. På hospitalet 4.1 Hospitalsbesøg Få mest muligt ud af konsultationerne I skal have kontakt med lægerne på børneafdelingen i mange år, så det er vigtigt at få et godt forhold til dem og deres team. De vil komme til at kende jer og jeres familie godt, så det er bedst at være åben og ærlig overfor dem fra starten. Fortæl hvad der er vigtigt for jer (fx ferier eller sportsaktiviteter). Jo bedre de kender jer, des bedre vil de være i stand til at hjælpe jer med at overkomme nogle af de udfordringer, der er ved at leve med PCD. Det er en god idé at overveje hvilke udfordringer/problemer I har, inden I kommer til konsultationen. Det kan være en hjælp at tage en anden voksen med til konsultationerne, så du kan koncentrere dig om at tale med lægen, mens dit barn bliver beskæftiget af den anden person. 4.2 Hospitalsindlæggelser og IV antibiotika behandling Hvis dit barn har det dårligt, kan han/hun blive indlagt på hospitalet til nærmere undersøgelse og behandling. Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse er en betydelig luftvejsinfektion, som kræver behandling med intravenøse antibiotika hver dag i 2 uger. For at kunne få intravenøse antibiotika skal dit barn have lagt en tynd slange ind i en blodåre, typisk i armen, så antibiotika kan gives direkte ind i blodbanen. Dit barn vil få lagt lokalbedøvelse på huden før anlæggelsen, såkaldt trylle-creme, så det ikke gør ondt. Børn, som kræver gentagne intravenøse antibiotikakure, kan få tilbudt anlæggelse af en portacath, som er en lille beholder med gummimembran, der opereres ind under huden på forsiden af brystkassen, lige under kravebenet, så der lettere kan skabes adgang til blodbanen. Disse beholdere kan blive siddende i ca. 10 år, hvis de behandles rigtigt. Når portacath en ikke er i brug, skal den skylles igennem en gang om måneden af en sygeplejerske. Dit barn vil blive indlagt på børneafdelingen sammen med andre børn. Ved vækst af bestemte bakterier i luftvejssekretet, får barnet sin egen stue for at undgå, at infektionen spreder sig til de andre børn på afdelingen. Det forventes, at en af forældrene, eller alternativt et andet tæt familiemedlem, opholder sig på hospitalet sammen med barnet under hospitalsindlæggelse. Forælderen får en seng at sove i inde på barnets stue. Ofte vil børn med PCD blive instrueret i fysioterapeutisk behandling af børneafdelingens fysioterapeuter under hospitalsindlæggelse. 15

16 5. Undersøgelser 5.1 Lungefunktionsmålinger Når du kommer til konsultation på hospitalet, vil du som det første få målt din lungefunktion. Sygeplejersken eller bioanalytikeren starter altid med at måle din højde og vægt, da disse værdier skal bruges til at beregne din forventede lungefunktion. Hos børn kontrolleres højde og vægt desuden for at holde øje med børnenes vækst og trivsel. Spirometri og måling af luftvejsmodstand Ved almindelig lungefunktionsmåling, såkaldt spirometri, får du en klemme på næsen, så du kun kan trække vejret gennem næsen, og skal puste kraftigt ind i et mundstykke, som er tilsluttet til et lungefunktionsapparat. Målingen gentages altid flere gange for at sikre, at du præsterer dit allerbedste. Ved spirometri måles din FEV 1 (Forced Expiratory Volume in 1 second) og din FVC (Forced Vital Capacity). FEV 1 er den maksimale mængde af luft, som du kan puste ud i løbet af det første sekund. FVC er den maksimale mængde luft, som du kan puste ud i alt. Man kan først udføre spirometri ordentligt fra man er omkring 6-7 år. Børn i børnehavealderen får i stedet målt deres lungefunktion på en anden måde, hvor de sidder inde i en lukket glas-box (en såkaldt body-box). Børnene skal trække vejret gennem en maske inde i boxen, hvorved modstanden i luftvejene kan måles. Diffusionskapacitet Lungefunktionsmåling kan udvides til også at omfatte måling af diffusionskapaciteten i lungerne. Herved måles, hvor godt ilt kan passere fra lungerne over i blodet. Denne måling foregår ligesom almindelig lungefunktionsmåling ved, at man trækker vejret gennem et mundstykke med næseklemme på næsen, mens man bliver instrueret af en bioanalytiker. Børn skal være omkring skolealderen for at kunne medvirke til udførelse af måling af diffusionskapacitet. Diffusionskapaciteten i lungerne bliver normalt ikke påvirket af PCD, og derfor er måling af diffusionskapacitet ikke en rutineundersøgelse ved PCD. Helkrops pletysmografi Ved Helkrops pletysmografi kan man måle lungevoluminer og luftvejsmodstand. Undersøgelsen foregår ved, at du sidder inde i en box af glas (body-box) og trækker vejret gennem et mundstykke (instrueret af en bioanalytiker). I Dansk BørneLunge Center måles luftvejsmodstanden ved Helkrops pletysmografi rutinemæssigt hos småbørn med PCD, men der udføres ikke Helkrops pletysmografi rutinemæssigt hos børn i skolealderen og voksne. Helkrops pletysmografi indgår dog i flere forskningsprojekter. Multiple Breath Washout Ved Multiple Breath Washout (MBW) måles ventilations-fordelings-inhomogeniteten i lungerne ved, at man indånder 100 % ilt og på den måde udvasker det naturlige indhold af nitrogen fra lungerne. Jo mere sygdom, der er i de ydre dele af lungerne, jo mere skal man trække vejret for at få tømt sine lunger for nitrogen. MBW kan påvise sygdom i de fjernere 16

17 dele af lungerne bedre og tidligere end spirometri hos patienter med cystisk fibrose. MBW er en nyere indført undersøgelse i Dansk BørneLunge Center og måles derfor endnu ikke rutinemæssigt hos PCD-patienter, men indgår i flere forskningsprojekter. Undersøgelsen foregår ved, at man sidder på en stol og trækker vejret stille og roligt gennem et mundstykke med næseklemme på næsen. Mindre børn kan se film samtidig med målingen, så de ikke tænker over, hvordan de trækker vejret. Resultaterne af lungefunktionsmålingerne vil være tilgængelige lige efter undersøgelserne er gennemført. Der er ingen bivirkninger ved at udføre lungefunktionsmåling. Du kan blive lidt tør i munden, og hvis du udfører lungefunktionsmålingerne flere gange, så kan du føle dig lidt træt bagefter. Du kan læse mere om hver af lungefunktionsmålingerne på Dansk BørneLunge Centers hjemmeside under overskriften Undersøgelser. 5.2 Reversibilitetstest Inhalationsmedicin med bronkiedilaterende medicin kan yderligere åbne luftrørene, såkaldte bronkier, der transporterer luft ind og ud af dine lunger. Man kan måle om inhalation af bronkiedilaterende medicin virker på den enkelte patient ved at udføre spirometri før og efter inhalation af medicinen. Inhalationsmedicinen virker hurtigt efter du har indåndet den, men der skal gå min. fra medicinen er taget til man kan være sikker på at måle dens eventuelle effekt på bronkierne. Ved astmatiske symptomer vil lungefunktionen forbedres ved inhalation af bronkiedilaterende medicin. 5.3 Undersøgelse af blodgasser Undersøgelse af blodgasserne kan vise, hvor godt dine lunger får ilten over i dit blod og tager kuldioxiden ud af blodet. Den mest simple måde til at undersøge hvor meget ilt, der er i dit blod, er ved at bruge et såkaldt oximeter en lille clips, der sættes udenpå din finger eller øreflip. Oximeteret kan måle på blodgasserne gennem huden og skal altså ikke have direkte kontakt med blodet. Oximeteret måler ved at sende en lysstråle gennem din fingerspids eller øreflip. NB: Hvis du har neglelak på, så kan neglelakken blokere for lyset og derved påvirke målingen. Du vil derfor blive bedt om at tage neglelakken af på den finger, som målingen skal foretages på. Kunstige negle kan ligeledes give problemer med målingen. 5.4 Røntgen og CT-skanning Billeddiagnostik bruges til at give lægen et overblik over sygdommens udbredelse i lungerne og dermed patientens tilstand. PCD-patienter får normalt taget et røntgenbillede af lungerne ca. en gang om året. Desuden kan røntgenbilleder af lungerne tages akut ved mistanke om 17

18 lungebetændelse for at bekræfte tilstanden eller for at vurdere udbredelsen af tilstanden. Røntgen viser organernes placering og kan derfor bruges til at påvise unormal placering af organerne, som jo ses hos ca. halvdelen af alle PCD-patienter. Røntgen kan desuden være nyttige i diagnosen af allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA). CT-skanning foretages ikke rutinemæssigt hos PCD-patienter, men ordineres såfremt lægen har brug for et mere detaljeret billede af sygdomsudbredelsen og skaderne i lungerne. CTskanninger er sjældent påkrævede som en del af den diagnostiske udredning i PCD og bruges mest til at undersøge omfanget af lungeskade. CT-skanning er specielt velegnet til at se bronkiektasier, ophobet luft og sekret i dele af lungerne samt arvævsdannelse på lungerne. Hos større børn og voksne, hvor bihulebetændelser er et problem, kan CT-skanning af bihulerne være påkrævet for at hjælpe øre-næse-hals lægen med at beslutte om en operation i bihulerne (FESS-operation) er indiceret. 5.5 Konditionstests Der findes forskellige undersøgelser indeholdende fysisk aktivitet, som kan medvirke til at bedømme helbredstilstanden ved lungesygdomme, fx: Gang i dit eget tempo i 6 minutter. Såkaldt shuttle walking test, som indebærer at man går imellem to punkter, der er placeret 10 meter fra hinanden. Undervejs vil hastigheden gradvist blive sat op. Gang på et løbebånd, mens der måles hjerte- og lungefunktion. Maximal iltoptagelse/måling af konditallet (også kaldet VO2) udføres på en motionscykel. Man trækker vejret gennem et mundstykke, mens man cykler. Under testen måles mængden af indåndet ilt og mængden af udåndet kuldioxid samt vejrtrækningsfrekvens, puls og evt. dine blodgasser. Maximal iltoptagelse udføres gerne ca. en gang om året rutinemæssigt eller ved behov for nærmere vurdering hos PCD-patienter i Dansk BørneLunge Center. Ingen af de øvrige konditionstests udføres rutinemæssigt hos PCD-patienter. 18

19 6. IV antibiotikakur hjemme 6.1 IV antibiotikakur hjemme Sygeplejersken i Dansk BørneLunge Center vil måske foreslå dig at få IV-kur derhjemme i stedet for under indlæggelse på hospitalet for at gøre det nemmere for dig at få IV-kur. Beslutningen om, hvorvidt du skal indlægges til IV-kur eller kan få IV-kur hjemme, tages fra gang til gang og påvirkes af din helbredstilstand, mulighed for støtte fra familie, geografisk placering samt personlige behov og præferencer. Selvom du har fået tilladelse til at få IV-kur derhjemme, så gives den første dosis altid på hospitalet. Det er muligt at fortsætte med at arbejde eller gå i skole, mens man får IV-kur, især hvis man får IV-kuren hjemme. De tidspunkter, som medicinen skal gives på, kan tilpasses efter dine aktiviteter. I nogle tilfælde kan medicinen gives på dit arbejde eller i skolen. Det er tilrådeligt at informere din arbejdsgiver eller skole om, at du aktuelt får IV-kur. Sund kost og tilpas med søvn er vigtigt for at komme godt igennem en IV-kur. Husk at IV-kur hjemme er en mulighed, men hospitalsindlæggelse er stadig muligt, hvis du har brug for det. Oplæring i hjemme IV-kur En kvalificeret sygeplejerske eller læge vil undervise patienten i, hvordan antibiotika skal gives og efterse patientens IV-adgang/portacath. Instruktionen i hjemme IV-kur gives til den enkelte PCD-patient af sygeplejerskerne i lungeambulatoriet, som sikrer sig, at patienten har forstået det hele. Repetition kan ofte være nødvendigt, især hvis IV-kur hjemme ikke gives så tit. Det er vigtigt, at patienten er både kompetent og sikker før hjemme IV-kur påbegyndes. Praktiske overvejelser Du skal bruge en kølig, ren og tør hylde eller skabshylde, som børn og dyr ikke kan komme i nærheden af, til at opbevare din medicin og dit udstyr. Noget antibiotika skal opbevares i køleskab, men i så fald vil du få besked om det af sygeplejersken eller på apoteket. Du skal sikre dig, at du får nok medicin og udstyr med dig hjem til, at du kan gennemføre hele IVkuren. En affaldsspand til skarpe genstande, som fx nåle, er påkrævet, og denne skal forsegles når den er fuld eller ved kurens afslutning. Sygeplejersken i Dansk BørneLunge Center vil informere dig om håndtering af affaldet og andet udstyr. Monitorering under hjemme IV-kuren og opfølgning efter kuren er slut involverer telefonopkald eller konsultationer på hospitalet. Ved indgivelse af bestemte antibiotika kræves der en blodprøve undervejs i kuren for at sikre, at doseringen er korrekt. Man skal kunne komme i kontakt med dig under kuren for at sikre, at behandlingen er både sikker og effektiv. Der kan forekomme reaktioner på medicinen, og det er derfor, at den første dosis altid gives på hospitalet. 19

20 6.2 Reaktion på medicinen Hvis du oplever nogen af nedenstående symptomer, skal du stoppe kuren og søge råd omgående på det døgntelefonnummer, som du har fået udleveret ved IV-kurens opstart: Udslæt Hævelse Kvalme Opkastning Voldsom diarré Feber Andre unormale symptomer Svære reaktioner er meget sjældne, men skal behandles akut, så ring efter en ambulance og bliv kørt på skadestuen, hvis du oplever svære symptomer, fx: Pludselig besvimelse eller ildebefindende Vejrtrækningsbesvær Hævelse omkring halsen Du skal altid have nødmedicin (medicin mod anafylaksi) med dig for at undgå en svær allergisk reaktion. 20

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Patientvejledning. Kronisk bihulebetændelse

Patientvejledning. Kronisk bihulebetændelse Patientvejledning Kronisk bihulebetændelse Bihulebetændelse ses oftest hos voksne og større børn, men meget sjældent hos mindre børn. Betændelsestilstande kan opstå i en eller flere af bihulerne, når afløbskanalen

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere