Hvad er PCD? informationsfolder for patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er PCD? informationsfolder for patienter"

Transkript

1 Hvad er PCD? informationsfolder for patienter Hvad er PCD? informationsfolder for patienter er oversat fra engelsk og redigeret af læge Helene Kobbernagel, projektkoordinator Maria Phillipsen, afdelingslæge Kirsten Boisen, afdelingslæge Frederik Buchvald og overlæge Kim G Nielsen fra Dansk BørneLunge Center, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet. Den oprindelige engelske pjece What is PCD information leaflet for patients kan findes på The PCD Family Support Group s hjemmeside Den danske udgave af pjecen er redigeret, så den tilsvarer diagnostik, behandling og kontrol af PCD i Danmark, det danske sundhedsvæsen og dansk kultur. Vi gør opmærksom på, at der for nuværende ikke findes evidensbaseret behandling af PCD. 1

2 Indholdsfortegnelse: 1 Primær ciliedyskinesi Primær ciliedyskinesi Genetik Diagnose Diagnosen Fosterskanning Symptomer og behandling Næse og bihuler Øre-problemer Lunger Allergier og irritanter Refluks Feber Forebyggelse af smitte med infektioner Fysioterapi Behandling af PCD Praktiserende læge På hospitalet Hospitalsbesøg Hospitalsindlæggelser og IV antibiotika behandling Undersøgelser Lungefunktionsmålinger Reversibilitetstest Undersøgelse af blodgasser Røntgen og CT-skanning Konditionstests PCD behandling i hjemmet IV antibiotikakure i hjemmet Reaktion på medicinen Fra fødsel til skole At lære at leve med diagnosen Hospitalsindlæggelse Vaccination Sport, fritidsaktiviteter og leg Overnatning Søskende Skole Skolestart Børn med nedsat hørelse Fravær Skoleudflugter Tidlig teenagealder, år Uafhængighed Fysioterapi - tag ansvar for din egen behandling Rygning

3 9.4 Indhentning af det forsømte skolearbejde Karriererådgivning Ungdom, år Forhold og sex Stoffer Alkohol Stress og eksamenstid Lær at dine begrænsninger er forskellige fra andres, men du godt kan skubbe grænserne Karrierestart, år Familieliv, 30+ år Involvering din partner Graviditet udenfor livmoderen Fertilitetsproblemer Stress inkontinens Sund livsstil Sund kost Din ideelle vægt Appetitløshed Tab af muskelstyrke Drik rigeligt Probiotika Motion På ferie Forsikring Medicin Flyve-egnethed Støtte og yderligere information om PCD Information om PCD på internettet Foreninger

4 1. Primær ciliedyskinesi 1.1 Primær ciliedyskinesi Primær ciliedyskinesi (PCD) er en sjælden medfødt sygdom, som ofte manifesterer sig allerede i spædbarnsperioden, og som fortsætter gennem barnedommen og i voksenlivet. PCD bevirker, at såkaldte cilier ikke fungerer ordentligt. Cilier er mikroskopiske hårlignende strukturer (fimrehår), som beklæder de indre overflader i flere af kroppens hulrum og rørstrukturer, heriblandt luftvejene fra næsen, bihulerne og de eustakiske rør (forbindelsen mellem næse-rummet og mellemøret) helt ud til de allermindste luftrør i lungerne. Cilierne beklæder også hjernens hulrum samt æggelederne. Cilierne bevæger sig i et bestemt mønster for at feje slim og affaldsstoffer væk. I luftvejene bevirker den utilstrækkelige funktion af cilierne ved PCD, at slim og bakterier ikke kan blive transporteret op af lungerne lige så effektivt som hos raske mennesker. Dette forårsager lungebetændelser, som med tiden kan medføre skader på lungerne bl.a. såkaldte bronkiektasier, som er en slags udposninger på luftrørene i lungerne. De typiske symptomer ved PCD er konstant tilstoppet næse og våd hoste, gentagne bihulebetændelser, gentagne mellemørebetændelser og væske i mellemøret, som kan medføre hørenedsættelse, samt infektion og betændelse i lungerne. Der er dog stor forskel på, hvor hårdt ramt patienter med PCD er af sygdommen, og dermed hvor mange symptomer de har. Da der som nævnt ikke kun findes cilier i luftvejene, kan PCD også manifestere sig i andre organer. Sædcellers haler er desuden opbygget af samme form for struktur som cilierne og kan derfor også være afficeret ved PCD. Ved PCD kan derfor bl.a. ses spejlvendte organer, infertilitet og i sjældne tilfælde medfødte hjertefejl, hydrocephalus (øget væske i hjernens hulrum), manglende eller meget snævre galdeveje samt manglende milt eller mange små milte. Tidligere blev triaden af kronisk bihulebetændelse, bronkiektasier og spejlvendte organer ( situs inversus ) kaldt for Kartagener s syndrom. Forekomsten af PCD er fortsat noget usikker, men estimeres groft til at være 1 ud af mennesker. I Danmark og på Færøerne har knap 150 personer fået diagnosen, og PCD forventes derfor at være underdiagnosticeret. Man regner med, at op mod 250 mennesker i Danmark kan have diagnosen. I gennemsnit fødes i så fald 2-3 børn med PCD om året. I Danmark foregår diagnostik og primær behandling af PCD i Dansk Center for Primær CilieDyskinesi i Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet, men i samarbejde med hospitalsafdelinger i resten af landet, især børneafdelingerne. 1.2 Genetik PCD arves via autosomal recessiv arvegang, hvilket betyder, at begge forældre skal videregive et PCD-gen for, at barnet kan få PCD. Når begge forældre er bærere af et PCDgen, er sandsynligheden for, at barnet får PCD 25 %, mens der er 50 % sandsynlighed for, at barnet bliver rask bærer af et PCD-gen, og 25 % sandsynlighed for at barnet slet ikke arver et 4

5 PCD-gen. Enhver PCD-patient har altså arvet en genmutation fra hver af sine forældre, som enten er bærere af genet eller selv har PCD. I visse små samfund, fx nogle asiatiske og kaukasiske samfund, hvor indgifte ægteskaber er hyppige, kan forekomsten af PCD være betydeligt højere end i resten af befolkningen. Dette skyldes, at man i små samfund får børn med familiemedlemmer, hvorved de samme (syge) gener bliver ved med at gå igen fra generation til generation. Der kommer ingen nye gener til udefra, som kan erstatte de syge gener. Denne øgede forekomst af en sygdom i små samfund med stor hyppighed af indgifte ægteskaber er typisk for alle recessivt nedarvede sygdomme. Der findes mange forskellige genmutationer, der kan medføre defekter i cilierne og dermed forårsage PCD, men indtil videre kendes der kun forskellige genmutationer for PCD. Forskningen på dette område går dog meget hurtigt fremad i øjeblikket. Hvis man er bekymret for, om ens kommende barn vil få PCD, fordi man i forvejen har et barn med PCD eller begge forældre enten har PCD eller er bærere af et PCD-gen, kan man blive henvist til genetisk rådgivning på en klinisk genetisk afdeling. Indenfor kort tid forventes genetiske undersøgelser at være en del af rutine-udredningen for PCD. 5

6 2. Diagnose 2.1 Diagnosen Korrekt diagnostik af PCD i Danmark kan kun foregå i Dansk BørneLunge Center i BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet. De fleste børn og voksne, som mistænkes for at have PCD, bliver henvist hertil til udredning fra andre børneafdelinger, lungemedicinske afdelinger, øre-næse-hals klinikker eller fra praktiserende læge. Målrettet opsporing blandt personer mistænkt for PCD kan ske med en ikke-invasiv test, der måler koncentrationen af nitrogen oxid (NO) fra næsen. Meget lave værdier af NO fra næsen (nasal NO) - ofte under en tredjedel af hvad man finder hos raske - er typisk for PCD, men diagnosen kan kun stilles ved analyse af ciliernes funktion og ciliernes struktur i en biopsi fra næseslimhinden. Abnorm ciliefunktion eller defekter i ciliestrukturen bekræfter PCDdiagnosen i de fleste tilfælde, men i nogle tilfælde kan det være svært at stille en diagnose ud fra disse metoder, selvom tilstanden ligner PCD meget. Der er stigende erkendelse af, at normal ciliestruktur eller normale værdier af nasal NO kan forekomme hos patienter med PCD. I de tilfælde, hvor der ses typiske symptomer på PCD, og andre undersøgelser er forenelige med PCD, vil patienten blive fulgt og behandlet på samme måde som et bekræftet tilfælde af PCD indtil en nærmere afklaring foreligger. Dansk BørneLunge Center samarbejder med Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, hvor man hos større børn og voksne mistænkt for PCD som supplerende undersøgelse kan foretage en test, hvor man indirekte filmer ciliernes fjernelse af et sporstof og dermed kan se, hvordan cilierne fungerer. At stille PCD-diagnosen kan, specielt hos mindre børn, være en stor udfordring, der kræver gentagelse af flere af undersøgelserne, da der er stor risiko for falsk positive resultater fx ved samtidig luftvejsinfektion. Det betyder, at man tror, at barnet/patienten har PCD, selvom dette ikke er tilfældet. Der forskes løbende i bedre og mere avancerede metoder til at stille PCD-diagnosen. I fremtiden vil kortlægning af alle genmutationer for PCD, udvikling af avancerede elektronmikroskopiske teknikker og molekylær farvning forhåbentlig overvinde dette diagnostiske dilemma og øge vores viden om de underliggende sygdomsmekanismer i PCD. 2.2 Fosterskanning Ved ultralydsskanning af fosteret under graviditeten kan organernes placering i kroppen visualiseres. Spejlvendt placering af organerne i kroppen eller på anden måde anderledes placering af organerne i forhold til den normale placering kan være tegn på, at barnet har PCD. Spejlvendte organer betegnes situs inversus, og placering af hjertet i modsatte side betegnes dextrocardia (højresidigt hjerte). Opdagelsen af at fosteret har spejlvendt hjerte vil medføre, at den gravide henvises til en speciel skanning af fosterets hjerte, da der er øget risiko for hjertefejl ved spejlvendt hjerte. Hvis et barn har situs inversus eller dextrocardia og har symptomer fra luftvejene forenelige med PCD, så skal barnet henvises til udredning 6

7 for PCD i Dansk Center for Primær CilieDyskinesi i Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet. PCD er en hyppig årsag til (25 %), at organerne ligger spejlvendt, men er ikke den eneste årsag til dette fænomen. 7

8 3. Symptomer og behandling 3.1 Næse og bihuler Cilier og slim i næsen er til stede for at fjerne partikler, der kommer ind i næsen ved indånding, og skubbe disse partikler hen til halsen, hvor de vil blive sunket. Normalt vil slim med affaldspartikler fra bihulerne blive fejet ind i næsen af cilierne og videre derfra. Ved PCD ophobes slimen i næsen og bihulerne pga. ciliernes utilstrækkelige bevægelser, og dette øger risikoen for infektion. Når næsen er tilstoppet, kan bihulerne lettere blive inficerede. Bihulerne udvikles først i takt med, at børn vokser, og bihulebetændelser er derfor ikke et problem hos små børn. Saltvandsspray i næsen kan hjælpe med at løsne slimen og kan fx bruges om morgenen for at lette fjernelsen af slim, der har samlet sig i løbet af natten. Steroid-spray til næsen (fx Flixonase) menes at kunne reducere næseflåd, men dets effekt hos PCD-patienter skal undersøges nærmere. Mængden af steroid i steroid-spray til næsen er meget lille og kan derfor godt anvendes til børn. Barnet bør dog måles og vejes med mellemrum for at sikre, at barnets vækst ikke påvirkes. Ved gentagne bihulebetændelser kan tendensen til bihulebetændelse forsøges afhjulpet ved en såkaldt FESS-operation ( Functional Endoscopic Sinus Surgery ), hvor afløbet fra bihulerne ind til næsen forbedres. Derved kan gener såsom tilstopning af næsen, øget slimdannelse, dårlig lugtesans, ansigtssmerter og hovedpine mindskes. Operationen foregår gennem næsehulen med en kikkert. Ved kronisk eller intermitterende infektion med bakterien Pseudomonas aeruginosa kan man ligeledes forsøge en FESS-operation for at få udrenset bakterien i bihulerne, hvor antibiotika har sværere ved at få ordentlig bugt med bakterien end i lungerne. Det formodes, at bakterien kan overleve i bihulerne trods aggressiv behandling med antibiotika og efterfølgende kan sprede sig til lungerne igen. 3.2 Øre-problemer Næsten alle PCD-patienter, især børn, får mellemørebetændelser og væske i mellemørerne ( flydeører ). Dette skyldes ophobning af slim i det eustakiske rør, som ikke fjernes, fordi cilierne ikke fungerer ordentligt. Det bevirker, at der ikke kan komme luft fra næsen til mellemøret, og væske overtager derfor pladsen i mellemøret. Det medfører nedsat hørelse, fordi lyden må passere gennem væsken i mellemøret. Den normale praksis for børn med nedsat hørelse pga. flydeører er at få lagt dræn i ørerne. PCD-patienter med dræn i ørerne har ofte tendens til at have vedvarende flåd fra ørerne. Øreflåd nedsætter drænets funktion, og gør det umuligt at have høreapparat i øret. Derfor får børn med PCD oftest ikke lagt dræn, med undtagelse af særlige situationer som fx hvis trommehinden er i fare for at springe. Når der er dræn i øret, er øret ikke længere vandtæt, så man skal være forsigtig ved hårvask og svømning. Ved længerevarende øre-problemer skal PCD-patienter ses af en øre-næse-hals læge. Generelt anbefales det, at PCD-patienter får kontrolleret deres hørelse på en øre-næse-hals klinik én gang om året. 8

9 Ved propfornemmelse i øret eller nedsat hørelse pga. flydeører kan ørelægen bede barnet om at puste en ballon op ved kun at puste ud gennem det ene næsebor. Derved kan propfornemmelsen i øret nogen gange forsvinde. Dette behandler dog ikke flydeørerne, og propfornemmelsen og den nedsatte hørelse kan sagtens vende tilbage efterfølgende. Der anbefales høreapparat, når der er nedsat hørelse på begge ører, og der er tegn på, at høretabet påvirker barnets sprogudvikling eller læring i skolen. Hvis der kun er nedsat hørelse på det ene øre, så kan det andet øre kompensere. Små børn med nedsat hørelse kan hjælpes i deres sproglige udvikling ved, at man taler til dem forfra og med en lidt hævet stemme, samt ved at man sidder tæt på dem, når man taler til dem. En undersøgelse af hørelsen hos børn med PCD har vist, at kun 20 % har normal hørelse i 3 års alderen, og omkring 60 % har normal hørelse i 6 års alderen, men i teenagealderen har næsten alle normal hørelse. Høretab skal dog afhjælpes hos børn med PCD, da det kan påvirke deres sprogudvikling og deres læring i skolen. 3.3 Lunger Infektion og betændelse i lungerne kan føre til skader i lungerne såsom bronkiektasier og fald i lungefunktionen. Målet med behandlingen af sygdommen i lungerne ved PCD er at bevare en normal lungefunktion eller genoprette lungefunktionen til så tæt på normalt som muligt. Dette forsøges opnået ved tidlig påvisning og aggressiv antibiotisk behandling af bakterielle infektioner i lungerne. Behandlingen af PCD i lungerne består desuden af forbedring af opbringelsen af slim fra luftvejene ved hjælp af bl.a. fysioterapi (se afsnit 3.9). For at kunne påvise begyndende infektion og forværring i luftvejene bliver PCD-patienters symptomer, generelle tilstand, stetoskopi af lungerne og lungefunktion vurderet ved rutinemæssige lægekonsultationer på hospitalet samt ved mere akut henvendelse fra patienterne pga. tegn på forværring. For at kunne overvåge hvilke bakterier, der er i patientens lunger, og dermed kunne behandle de bakterielle infektioner i lungerne tidligt og undgå skader på lungerne, anbefales alle patienter med PCD at aflevere et opspyt med slim fra luftvejene med jævne mellemrum. Mindre børn, der ikke selv kan hoste slim op, får suget slim op fra luftvejene ved konsultationerne på hospitalet (ca. hver 3. måned). Dette foregår ved, at sygeplejersken putter en tynd slange ind gennem det ene næsebor ned til luftrøret og får patienten til at hoste samtidig. Det varer kun et kort øjeblik, men kan være ubehageligt, især for små børn, som ofte skal holdes fast imens. Hvis man selv kan hoste slim op fra luftvejene, anbefales det, at man afleverer en prøve med slim rutinemæssigt ca. 1 gang om måneden samt ved forværringer. Prøverne med slim fra luftvejene bliver undersøgt i mikroskop og dyrket for bakterier på mikrobiologisk afdeling på hospitalet, hvorved det kan påvises om, der er bakterier i opspyttet fra lungerne, og hvilken type af bakterier det i så fald drejer sig om, samt hvilken slags antibiotika de pågældende bakterier kan behandles med. De mest hyppige bakterier i lungerne ved PCD er bakterierne ved navn Hæmophilus influenzae, Streptococcus pneumonia (også kaldet pneumokokker) og Staphylococcus aureus (kaldet stafylokokker). Sjældnere, men med øget hyppighed med stigende alder, kan bakterien ved navn 9

10 Pseudomonas aeruginosa påvises i lungerne. Denne bakterie behandles særlig aggressivt, da den kan forårsage kronisk infektion i lungerne med fare for uopretteligt fald i lungefunktionen. Langt de fleste infektioner med bakterier i lungerne behandles med peroralt antibiotika (dvs. antibiotika, der indtages gennem munden enten som tabletter eller i flydende form til mindre børn), og man behøver meget sjældent at være indlagt på hospitalet under behandlingen. Hvis en PCD-patient er meget syg af en bakteriel infektion i lungerne, kan lægen vurdere, at antibiotika skal gives intravenøst under indlæggelse på hospital. Hvis bakterien Pseudomonas aeruginosa påvises i opspyttet fra luftvejene, vil man skulle have antibiotika som inhalation samtidig med peroral antibiotika og af og til også intravenøs antibiotika. 3.4 Allergier og irritanter Patienter med PCD er ligeså tilbøjelige til at få allergier som andre mennesker. Således vil atopi (tendensen til at reagere allergisk) af og til være til stede hos PCD-patienter, hvilket kan komplicere eller forværre symptomerne fra PCD. Disse PCD-patienter kan have gavn af at få almindelig astmamedicin samtidig med deres anden behandling for PCD. Patienter med kronisk lungesygdom, fx PCD, kan udvikle allergi overfor en bestemt svampeart kaldet Aspergillus fumigatus. Denne allergiske tilstand kaldes Allergisk BronkoPulmonal Aspergillose (ABPA) og kan give symptomer såsom åndenød, hvæsen og en følelse af trykken for brystet. ABPA kan medføre et fald i lungefunktionen, som ikke forbedres med vanlig behandling. Ved disse symptomer bør der undersøges for ABPA i både opspyt fra luftvejene og i blodprøver. Behandlingen af ABPA består af en kombination af svampebehandling og steroid som tabletter eller intravenøs behandling. Tilstanden kan behandles med dette, men som ved andre allergiske tilstande kan der på et senere tidspunkt igen komme udbrud, som på ny kræver behandling. Rygning Det er meget vigtigt, at du ikke ryger, hvis du eller dit barn har PCD. Da PCD forsinker lungernes selvrensningsproces (kaldet mucociliær clearance), kan de giftige ingredienser i cigaretrøgen blive længere i lungerne hos PCD patienter, hvilket øger risikoen for skadelige virkninger. Cigaretrøg stimulerer også produktionen af slim i luftvejene, og slimen bliver mere klæbrig det er derfor cigaretrygere ofte har en våd rygerhoste. Disse effekter af cigaretrøg er katastrofale i lungerne hos en person med PCD og vil øge risikoen for infektion og lungeskade samt medføre fald i lungefunktionen. Hvis et barn får konstateret PCD, anbefales det derfor, at forældrene stopper med at ryge så hurtigt som muligt. Du kan få hjælp til rygestop på 10

11 3.5 Refluks Gener fra mavesyre, kaldet refluks, kan give halsbrand, sure opstød og brystsmerter. Refluks er en almindelig følgevirkning hos patienter med kronisk lungesygdom som fx PCD og kan i nogle tilfælde også være årsag til kroniske lunge-problemer. Alle personer med kronisk hoste har sandsynligvis en øget risiko for at få refluks pga. det store pres på mavesækken under hosteanfald. Refluks med efterfølgende aspiration til lungerne (passage af mavesyre ned i luftrør og lunger) kan føre til infektion og betændelse i lungerne, hvilket øger risikoen for udvikling af lungeskade. Det kan således forværre de lungesymptomer, der i forvejen eksisterer ved kronisk lungesygdom. Hvis patienter med PCD har hyppige lunge-problemer trods behandling, så bør refluks overvejes og behandles. Behandlingen af refluks er medicinsk med syreneutraliserende midler eller lægemidler, der nedsætter produktionen af mavesyre. Neutralisering af mavesyren og nedsættelse af produktionen af mavesyre vil reducere både smerten og den betændelsestilstand, der kommer i lungerne, hvis mavesyren aspireres. Sjældent kan operation være nødvendigt for at beskytte lungere mod aspiration. 3.6 Feber Normal kropstemperatur kan variere og er påvirket af faktorer såsom motion, indtagelse af mad, søvn og tidspunkt på dagen. Den laveste temperatur ses normalt omkring kl. 3 om natten, og den højeste temperatur ses omkring kl. 18 om aftenen. Den gennemsnitlige kropstemperatur målt med termometer i munden er 37 C, men alt imellem 36,5 og 37,2 er normalt. Måling af temperaturen i endetarmen er mest pålideligt, mens temperatur målt i øret og i munden ligger ca. ½ grad under. Kropstemperaturen stiger ofte i forbindelse med infektioner. Når du har en kronisk sygdom som PCD anbefales det, at du kender din normale kropstemperatur, så du ved sygdom ved, hvor meget din temperatur er steget i forhold til din normale kropstemperatur. En temperatur på over 38 grader målt i endetarmen anses for feber. 3.7 Forebyggelse af smitte med infektioner Kontrol af infektioner på hospitalet er vigtigt for at undgå smitte blandt patienter med kroniske lungesygdomme. Derfor adskilles patienter med kroniske lungesygdomme, som er inficerede med bestemte bakterier, fra andre patienter med kronisk lungesygdom, når de er til konsultation eller indlægges på hospitalet. Nogle bakterier, som fx Pseudomonas aeruginosa, er tilbøjelige til at forårsage kronisk infektion hos patienter med kroniske lungesygdomme som cystisk fibrose og PCD. Der tages derfor særlige forholdsregler for at undgå spredning af disse bakterier mellem patienterne. Dette gøres ved god personlig hygiejne, adskillelse af patienterne og grundig rengøring af forstøverudstyr m.m. Problemet kendes mest fra patienter med cystisk fibrose, som er særligt sårbare overfor både krydsinfektioner og forværring af symptomer ved infektion med visse mikroorganismer. Der er 11

12 især bekymring for overførsel af Pseudomonas, selvom der vides langt mindre om betydningen af denne bakterie i PCD end i cystisk fibrose. Du bør sikre dig, at du rengør og steriliserer alt dit udstyr efter producentens anvisning. Børn må ikke dele udstyr med deres søskende. Generelt anbefales følgende procedurer for at undgå spredning af infektioner: Influenza: Når du hoster, så dæk din mund til med din arm eller et lommetørklæde. Bed andre personer om at gøre det samme. Drik ikke af den samme flaske, kop eller glas som andre. Vask dine hænder, overfladerne i dit hjem og på dit arbejde regelmæssigt. Hvert år udvikles en ny influenzavaccine, som designes efter hvilken type af influenzavirus, der forventes at blive mest dominerende det pågældende år. Vaccinen beskytter derfor ikke mod alle typer af influenza, men derimod kun mod de få typer af influenza-virus, som der er størst risiko for kan udløse en epidemi det pågældende år. Influenza-vaccination dækker således kun et enkelt år, og det anbefales, at alle PCD-patienter bliver vaccinerede mod influenza hvert år omkring oktober måned. Lungebetændelse: Vaccination mod Hæmophilus influenza type B, som kan give lungebetændelse, indgår i det danske børnevaccinationsprogram. Lungebetændelse med pneumokokker (en type streptokokker) er hyppig hos PCDpatienter, og alle PCD-patienter anbefales at få en vaccination mod pneumokokker. Vaccinen dækker mange, men ikke alle, typer af pneumokokker. Derfor kan lungebetændelse med pneumokokker stadig forekomme og skal fortsat behandles aggressivt. I modsætning til influenza-vaccination, skal denne vaccine ikke gives hvert år. 3.8 Fysioterapi Indåndet støv og bakterier hænger fast i slimen i lungerne, men vil normalt blive skubbet op fra lungerne af cilierne. Men hos personer med PCD forbliver det i lungerne, fordi cilierne ikke fungerer ordentligt. Hos en person uden PCD fungerer cilierne ligesom en rulletrappe, men ved PCD er det ligesom en rulletrappe, der står stille. Derfor er fysioterapi påkrævet for at få slimen skubbet væk. Hvis PCD er velbehandlet, kan man føre et normalt og aktivt liv. Det er vigtigt, at slimen, der ophobes i lungerne, bliver fjernet, da risikoen for infektion og betændelse ellers øges. Infektion og betændelse giver skader på luftvejene, hvilket fører til, at endnu mere slim bliver ophobet i lungerne. Der opstår tilstoppelse af luftvejene, hvis slimen ikke fjernes, og 12

13 dette kan, udover betændelse, og infektion, også forårsage smerte, åndenød og hvæsen. Hoste er ikke nok - slimen skal hjælpes op. Fysioterapi kan være en stor hjælp til at forhindre ophobningen af slim, men lungeskade, der allerede er opstået, kan være svær at forbedre. Fysioterapi formodes at hjælpe med at forsinke lungeskade, reducere hvæsen og raslen og hjælpe med at forhindre infektion og betændelse. PEP (Positive Expiratory Pressure) fløjter hjælper med at mobilisere og flytte slim. PEP bevirker et positivt tryk på udåndingen og hjælper således med at holde luftvejene åbne ved, at du puster ud mod modstand. På den måde bliver det lettere at hoste slimen op. PEPfløjter fås med maske til små børn og med mundstykke til større børn og voksne. Fysioterapeuten i Dansk BørneLunge Center vil undervise i, hvordan fysioterapien skal udføres, og vil med mellemrum kontrollere, at du udfører det ordentligt. Fysioterapeuten vil også med mellemrum vurdere, hvilken PEP enhed og hvilken modstand, der passer bedst til dig. Fysioterapeuten kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvordan fysioterapien bedst tilpasses din livsstil. Du må altid gerne selv efterspørge en vurdering ved fysioterapeuten, hvis du tænker, at din fysioterapi måske kan optimeres. Udfordringerne for effektiv fysioterapi er at tilpasse teknikken til alder og omstændigheder bl.a. overgangen fra barndom til voksenlivet, tilpasning til arbejde, forhold, graviditet osv. For babyer og små børn må fysioterapien gøres sjov. For at undgå unødvendige luftvejsinfektioner er det vigtigt, at du en gang om ugen steriliserer dit udstyr efter producentens anvisning. Ekstra råd Alt tyder på at motion er næsten ligeså effektivt som fysioterapi (det er især godt at hoppe på trampolin). Aktivitet er meget vigtigt, og sport bør prioriteres højt. Der findes også andre måder til at hjælpe med at løsne slimen i lungerne, så det bliver lettere at hoste slimen op fx indånding af hyperton saltvand, som kan inhaleres vha. en forstøver (det er dog ikke virksomt for alle). 3.9 Behandling af PCD De primære problemer ved PCD skyldes symptomer fra luftvejene (næse, bihuler, ører og lunger) i form af flåd og infektioner og de heraf følgende skader på luftvejene. Behandling af luftvejssygdommen ved PCD bygger primært på erfaring fra behandling af andre luftvejssygdomme, især den medfødte sygdom cystisk fibrose, der ligesom PCD giver problemer med at få fjernet slimen og dermed affaldsstofferne fra luftvejene. Det er desværre endnu ikke blevet bevist gennem forskning, at de behandlinger, der gives til PCDpatienter, med sikkerhed virker på netop PCD. Dette skyldes bl.a., at PCD er en sjælden sygdom, og at der derfor ikke følges så mange PCD-patienter på de samme hospitaler. Der er aktuelt forskningsprojekter i gang inden for behandling af PCD, og i fremtiden vil behandlingen af luftvejssygdommen hos PCD-patienter forhåbentlig i højere grad kunne bygges på behandling med bevist effekt hos netop PCD-patienter. 13

14 Patienter med PCD anbefales at gå til ambulant kontrol på hospitalet ca. hver 3. måned hele livet igennem eller sjældnere, hvis det skønnes, at den enkelte patient ikke har behov for så hyppig kontrol. De fleste PCD-patienter, både børn og voksne, kommer derfor til konsultation i Dansk Center for Primær CilieDyskinesi i Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet ca. 4 gange om året, men patienter, der bor langt væk fra Rigshospitalet, kan blive fulgt enten helt eller delvist på en børneafdeling eller en lungemedicinsk afdeling på et nærmere beliggende hospital Praktiserende læge Det er vigtigt, at din praktiserende læge er bekendt med og opmærksom på, at du har PCD. Da PCD er en sjælden sygdom, som praktiserende læger ikke kan forventes at kende så meget til, må du selv være aktiv i din egen eller dit barns behandling via praktiserende læge og vagtlæge - fx må du gøre lægen opmærksom på, at du/dit barn plejer at få antibiotika i 2 uger eller plejer at få en bestemt slags antibiotika. Hvis du er inficeret med en bestemt bakterie i længere tid og får langvarig antibiotisk behandling for dette, kan det være en god idé at informere din praktiserende læge om dette, såfremt du har konsultation med lægen i løbet af perioden. Hvis du får ordineret antibiotika mod en luftvejsinfektion af din praktiserende læge eller en vagtlæge, er det en god idé at aflevere en ekspektorat-prøve (hvis du/dit barn kan hoste slim op), før behandlingen med antibiotika påbegyndes. Ekspektorat-prøven skal helst afleveres eller sendes med posten til Dansk BørneLunge Center (information om dette kan fås hos sygeplejerskerne i Dansk BørneLunge Center) eller et nærmere hospital, hvis du følges der, men kan alternativt afleveres til din praktiserende læge. Du kan anbefale din praktiserende læge at kontakte en af lægerne i Dansk BørneLunge Center, hvis den praktiserende læge har brug for mere information om din tilstand og din aktuelle behandling, end du selv kan give ham/hende eller har brug for råd til, hvordan du skal behandles. 14

15 4. På hospitalet 4.1 Hospitalsbesøg Få mest muligt ud af konsultationerne I skal have kontakt med lægerne på børneafdelingen i mange år, så det er vigtigt at få et godt forhold til dem og deres team. De vil komme til at kende jer og jeres familie godt, så det er bedst at være åben og ærlig overfor dem fra starten. Fortæl hvad der er vigtigt for jer (fx ferier eller sportsaktiviteter). Jo bedre de kender jer, des bedre vil de være i stand til at hjælpe jer med at overkomme nogle af de udfordringer, der er ved at leve med PCD. Det er en god idé at overveje hvilke udfordringer/problemer I har, inden I kommer til konsultationen. Det kan være en hjælp at tage en anden voksen med til konsultationerne, så du kan koncentrere dig om at tale med lægen, mens dit barn bliver beskæftiget af den anden person. 4.2 Hospitalsindlæggelser og IV antibiotika behandling Hvis dit barn har det dårligt, kan han/hun blive indlagt på hospitalet til nærmere undersøgelse og behandling. Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse er en betydelig luftvejsinfektion, som kræver behandling med intravenøse antibiotika hver dag i 2 uger. For at kunne få intravenøse antibiotika skal dit barn have lagt en tynd slange ind i en blodåre, typisk i armen, så antibiotika kan gives direkte ind i blodbanen. Dit barn vil få lagt lokalbedøvelse på huden før anlæggelsen, såkaldt trylle-creme, så det ikke gør ondt. Børn, som kræver gentagne intravenøse antibiotikakure, kan få tilbudt anlæggelse af en portacath, som er en lille beholder med gummimembran, der opereres ind under huden på forsiden af brystkassen, lige under kravebenet, så der lettere kan skabes adgang til blodbanen. Disse beholdere kan blive siddende i ca. 10 år, hvis de behandles rigtigt. Når portacath en ikke er i brug, skal den skylles igennem en gang om måneden af en sygeplejerske. Dit barn vil blive indlagt på børneafdelingen sammen med andre børn. Ved vækst af bestemte bakterier i luftvejssekretet, får barnet sin egen stue for at undgå, at infektionen spreder sig til de andre børn på afdelingen. Det forventes, at en af forældrene, eller alternativt et andet tæt familiemedlem, opholder sig på hospitalet sammen med barnet under hospitalsindlæggelse. Forælderen får en seng at sove i inde på barnets stue. Ofte vil børn med PCD blive instrueret i fysioterapeutisk behandling af børneafdelingens fysioterapeuter under hospitalsindlæggelse. 15

16 5. Undersøgelser 5.1 Lungefunktionsmålinger Når du kommer til konsultation på hospitalet, vil du som det første få målt din lungefunktion. Sygeplejersken eller bioanalytikeren starter altid med at måle din højde og vægt, da disse værdier skal bruges til at beregne din forventede lungefunktion. Hos børn kontrolleres højde og vægt desuden for at holde øje med børnenes vækst og trivsel. Spirometri og måling af luftvejsmodstand Ved almindelig lungefunktionsmåling, såkaldt spirometri, får du en klemme på næsen, så du kun kan trække vejret gennem næsen, og skal puste kraftigt ind i et mundstykke, som er tilsluttet til et lungefunktionsapparat. Målingen gentages altid flere gange for at sikre, at du præsterer dit allerbedste. Ved spirometri måles din FEV 1 (Forced Expiratory Volume in 1 second) og din FVC (Forced Vital Capacity). FEV 1 er den maksimale mængde af luft, som du kan puste ud i løbet af det første sekund. FVC er den maksimale mængde luft, som du kan puste ud i alt. Man kan først udføre spirometri ordentligt fra man er omkring 6-7 år. Børn i børnehavealderen får i stedet målt deres lungefunktion på en anden måde, hvor de sidder inde i en lukket glas-box (en såkaldt body-box). Børnene skal trække vejret gennem en maske inde i boxen, hvorved modstanden i luftvejene kan måles. Diffusionskapacitet Lungefunktionsmåling kan udvides til også at omfatte måling af diffusionskapaciteten i lungerne. Herved måles, hvor godt ilt kan passere fra lungerne over i blodet. Denne måling foregår ligesom almindelig lungefunktionsmåling ved, at man trækker vejret gennem et mundstykke med næseklemme på næsen, mens man bliver instrueret af en bioanalytiker. Børn skal være omkring skolealderen for at kunne medvirke til udførelse af måling af diffusionskapacitet. Diffusionskapaciteten i lungerne bliver normalt ikke påvirket af PCD, og derfor er måling af diffusionskapacitet ikke en rutineundersøgelse ved PCD. Helkrops pletysmografi Ved Helkrops pletysmografi kan man måle lungevoluminer og luftvejsmodstand. Undersøgelsen foregår ved, at du sidder inde i en box af glas (body-box) og trækker vejret gennem et mundstykke (instrueret af en bioanalytiker). I Dansk BørneLunge Center måles luftvejsmodstanden ved Helkrops pletysmografi rutinemæssigt hos småbørn med PCD, men der udføres ikke Helkrops pletysmografi rutinemæssigt hos børn i skolealderen og voksne. Helkrops pletysmografi indgår dog i flere forskningsprojekter. Multiple Breath Washout Ved Multiple Breath Washout (MBW) måles ventilations-fordelings-inhomogeniteten i lungerne ved, at man indånder 100 % ilt og på den måde udvasker det naturlige indhold af nitrogen fra lungerne. Jo mere sygdom, der er i de ydre dele af lungerne, jo mere skal man trække vejret for at få tømt sine lunger for nitrogen. MBW kan påvise sygdom i de fjernere 16

17 dele af lungerne bedre og tidligere end spirometri hos patienter med cystisk fibrose. MBW er en nyere indført undersøgelse i Dansk BørneLunge Center og måles derfor endnu ikke rutinemæssigt hos PCD-patienter, men indgår i flere forskningsprojekter. Undersøgelsen foregår ved, at man sidder på en stol og trækker vejret stille og roligt gennem et mundstykke med næseklemme på næsen. Mindre børn kan se film samtidig med målingen, så de ikke tænker over, hvordan de trækker vejret. Resultaterne af lungefunktionsmålingerne vil være tilgængelige lige efter undersøgelserne er gennemført. Der er ingen bivirkninger ved at udføre lungefunktionsmåling. Du kan blive lidt tør i munden, og hvis du udfører lungefunktionsmålingerne flere gange, så kan du føle dig lidt træt bagefter. Du kan læse mere om hver af lungefunktionsmålingerne på Dansk BørneLunge Centers hjemmeside under overskriften Undersøgelser. 5.2 Reversibilitetstest Inhalationsmedicin med bronkiedilaterende medicin kan yderligere åbne luftrørene, såkaldte bronkier, der transporterer luft ind og ud af dine lunger. Man kan måle om inhalation af bronkiedilaterende medicin virker på den enkelte patient ved at udføre spirometri før og efter inhalation af medicinen. Inhalationsmedicinen virker hurtigt efter du har indåndet den, men der skal gå min. fra medicinen er taget til man kan være sikker på at måle dens eventuelle effekt på bronkierne. Ved astmatiske symptomer vil lungefunktionen forbedres ved inhalation af bronkiedilaterende medicin. 5.3 Undersøgelse af blodgasser Undersøgelse af blodgasserne kan vise, hvor godt dine lunger får ilten over i dit blod og tager kuldioxiden ud af blodet. Den mest simple måde til at undersøge hvor meget ilt, der er i dit blod, er ved at bruge et såkaldt oximeter en lille clips, der sættes udenpå din finger eller øreflip. Oximeteret kan måle på blodgasserne gennem huden og skal altså ikke have direkte kontakt med blodet. Oximeteret måler ved at sende en lysstråle gennem din fingerspids eller øreflip. NB: Hvis du har neglelak på, så kan neglelakken blokere for lyset og derved påvirke målingen. Du vil derfor blive bedt om at tage neglelakken af på den finger, som målingen skal foretages på. Kunstige negle kan ligeledes give problemer med målingen. 5.4 Røntgen og CT-skanning Billeddiagnostik bruges til at give lægen et overblik over sygdommens udbredelse i lungerne og dermed patientens tilstand. PCD-patienter får normalt taget et røntgenbillede af lungerne ca. en gang om året. Desuden kan røntgenbilleder af lungerne tages akut ved mistanke om 17

18 lungebetændelse for at bekræfte tilstanden eller for at vurdere udbredelsen af tilstanden. Røntgen viser organernes placering og kan derfor bruges til at påvise unormal placering af organerne, som jo ses hos ca. halvdelen af alle PCD-patienter. Røntgen kan desuden være nyttige i diagnosen af allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA). CT-skanning foretages ikke rutinemæssigt hos PCD-patienter, men ordineres såfremt lægen har brug for et mere detaljeret billede af sygdomsudbredelsen og skaderne i lungerne. CTskanninger er sjældent påkrævede som en del af den diagnostiske udredning i PCD og bruges mest til at undersøge omfanget af lungeskade. CT-skanning er specielt velegnet til at se bronkiektasier, ophobet luft og sekret i dele af lungerne samt arvævsdannelse på lungerne. Hos større børn og voksne, hvor bihulebetændelser er et problem, kan CT-skanning af bihulerne være påkrævet for at hjælpe øre-næse-hals lægen med at beslutte om en operation i bihulerne (FESS-operation) er indiceret. 5.5 Konditionstests Der findes forskellige undersøgelser indeholdende fysisk aktivitet, som kan medvirke til at bedømme helbredstilstanden ved lungesygdomme, fx: Gang i dit eget tempo i 6 minutter. Såkaldt shuttle walking test, som indebærer at man går imellem to punkter, der er placeret 10 meter fra hinanden. Undervejs vil hastigheden gradvist blive sat op. Gang på et løbebånd, mens der måles hjerte- og lungefunktion. Maximal iltoptagelse/måling af konditallet (også kaldet VO2) udføres på en motionscykel. Man trækker vejret gennem et mundstykke, mens man cykler. Under testen måles mængden af indåndet ilt og mængden af udåndet kuldioxid samt vejrtrækningsfrekvens, puls og evt. dine blodgasser. Maximal iltoptagelse udføres gerne ca. en gang om året rutinemæssigt eller ved behov for nærmere vurdering hos PCD-patienter i Dansk BørneLunge Center. Ingen af de øvrige konditionstests udføres rutinemæssigt hos PCD-patienter. 18

19 6. IV antibiotikakur hjemme 6.1 IV antibiotikakur hjemme Sygeplejersken i Dansk BørneLunge Center vil måske foreslå dig at få IV-kur derhjemme i stedet for under indlæggelse på hospitalet for at gøre det nemmere for dig at få IV-kur. Beslutningen om, hvorvidt du skal indlægges til IV-kur eller kan få IV-kur hjemme, tages fra gang til gang og påvirkes af din helbredstilstand, mulighed for støtte fra familie, geografisk placering samt personlige behov og præferencer. Selvom du har fået tilladelse til at få IV-kur derhjemme, så gives den første dosis altid på hospitalet. Det er muligt at fortsætte med at arbejde eller gå i skole, mens man får IV-kur, især hvis man får IV-kuren hjemme. De tidspunkter, som medicinen skal gives på, kan tilpasses efter dine aktiviteter. I nogle tilfælde kan medicinen gives på dit arbejde eller i skolen. Det er tilrådeligt at informere din arbejdsgiver eller skole om, at du aktuelt får IV-kur. Sund kost og tilpas med søvn er vigtigt for at komme godt igennem en IV-kur. Husk at IV-kur hjemme er en mulighed, men hospitalsindlæggelse er stadig muligt, hvis du har brug for det. Oplæring i hjemme IV-kur En kvalificeret sygeplejerske eller læge vil undervise patienten i, hvordan antibiotika skal gives og efterse patientens IV-adgang/portacath. Instruktionen i hjemme IV-kur gives til den enkelte PCD-patient af sygeplejerskerne i lungeambulatoriet, som sikrer sig, at patienten har forstået det hele. Repetition kan ofte være nødvendigt, især hvis IV-kur hjemme ikke gives så tit. Det er vigtigt, at patienten er både kompetent og sikker før hjemme IV-kur påbegyndes. Praktiske overvejelser Du skal bruge en kølig, ren og tør hylde eller skabshylde, som børn og dyr ikke kan komme i nærheden af, til at opbevare din medicin og dit udstyr. Noget antibiotika skal opbevares i køleskab, men i så fald vil du få besked om det af sygeplejersken eller på apoteket. Du skal sikre dig, at du får nok medicin og udstyr med dig hjem til, at du kan gennemføre hele IVkuren. En affaldsspand til skarpe genstande, som fx nåle, er påkrævet, og denne skal forsegles når den er fuld eller ved kurens afslutning. Sygeplejersken i Dansk BørneLunge Center vil informere dig om håndtering af affaldet og andet udstyr. Monitorering under hjemme IV-kuren og opfølgning efter kuren er slut involverer telefonopkald eller konsultationer på hospitalet. Ved indgivelse af bestemte antibiotika kræves der en blodprøve undervejs i kuren for at sikre, at doseringen er korrekt. Man skal kunne komme i kontakt med dig under kuren for at sikre, at behandlingen er både sikker og effektiv. Der kan forekomme reaktioner på medicinen, og det er derfor, at den første dosis altid gives på hospitalet. 19

20 6.2 Reaktion på medicinen Hvis du oplever nogen af nedenstående symptomer, skal du stoppe kuren og søge råd omgående på det døgntelefonnummer, som du har fået udleveret ved IV-kurens opstart: Udslæt Hævelse Kvalme Opkastning Voldsom diarré Feber Andre unormale symptomer Svære reaktioner er meget sjældne, men skal behandles akut, så ring efter en ambulance og bliv kørt på skadestuen, hvis du oplever svære symptomer, fx: Pludselig besvimelse eller ildebefindende Vejrtrækningsbesvær Hævelse omkring halsen Du skal altid have nødmedicin (medicin mod anafylaksi) med dig for at undgå en svær allergisk reaktion. 20

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Fysisk aktivitet og det lungesyge barn

Fysisk aktivitet og det lungesyge barn Fysisk aktivitet og det lungesyge barn Spørgsmål 1: Svømmehal Jeg har læst et sted, at mit barn ikke må komme i svømmehal. Er det rigtigt? Hvorfor ikke? Der er jo klor i vandet? Er der evidens bag anbefalingen?

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Det er vig gt at dine målinger laves rig gt, så du kan få den re e behandling. Her kan du se hvordan du skal gøre.

Det er vig gt at dine målinger laves rig gt, så du kan få den re e behandling. Her kan du se hvordan du skal gøre. S blodtryk og din puls Det er vig gt at dine målinger laves rig gt, så du kan få den re e behandling. Her kan du se hvordan du skal gøre. Blodtryk kan måles både siddende og stående. A al med din sundhedsfaglige,

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Patientinformation. Brækket næse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-Næse-Halsklinikken

Patientinformation. Brækket næse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-Næse-Halsklinikken Patientinformation Brækket næse Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsklinikken Kontaktpersonsordning i ØNH - Klinik Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg i Øre -Næse -Halsambulatoriet,

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Astmapjece. Til unge og forældre

Astmapjece. Til unge og forældre Astmapjece Til unge og forældre Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Hvad er astma? Astma er det græske ord for åndedrætsbesvær. Astma er en kronisk betændelsestilstand (uden bakterier eller virus)

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Anlæggelse af Hickman-kateter

Anlæggelse af Hickman-kateter Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Anlæggelse af Hickman-kateter Side 1 af 6 Udarbejdet af:nøgleperson R7, klinisk sygeplejespecialist, CVK-gruppen

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året. Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Primær cilie dyskinesi

Primær cilie dyskinesi Primær cilie dyskinesi Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Primær cilie dyskinesi Andre

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Patientinformation. Fjernelse af næsepolypper

Patientinformation. Fjernelse af næsepolypper Patientinformation Fjernelse af næsepolypper Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Kontaktpersonsordning i ØNH - afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg i Øre -Næse -Halsambulatoriet,

Læs mere