Mænd og kvinders arbejdstid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mænd og kvinders arbejdstid"

Transkript

1 Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden i den offentlige økonomi. Arbejdsudbuddet ville øges betydeligt, hvis kvindernes arbejdstid lignede mændenes. Kvindernes erhvervsdeltagelse er høj i Danmark, men kvinder lægger stadig i gennemsnit færre timer på arbejdsmarkedet end mænd. Det skyldes blandt andet, at flere kvinder arbejder deltid, samt at kvinder, der arbejder heltid, arbejder færre timer end mænd, der arbejder heltid. En af årsagerne til dette er, at kvinder i højere grad end mænd er ansat i den offentlige sektor, hvor arbejdstiden ugentligt typisk er 2,5 time kortere på grund af den betalte frokostpause. Dertil kommer, at flere kvinder end mænd er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, blandt andet som følge af barselsorlov. Kvinder træffer således en række valg, der mindsker tiden, der bruges på arbejdsmarkedet. En del af forklaringen på dette er, at kvinder i højere grad end mænd tager sig af arbejdet i hjemmet. Rockwool Fondens seneste tidsforbrugsundersøgelse i, baseret på døgnrytme-skemaer fra voksne i alderen år, viser, at kvinder dagligt brugte ca. 1 time mere på husholdningsarbejde. Dette er dog ikke nok til at kompensere for den mindre tid, kvinderne bruger på arbejdsmarkedet. Således arbejder kvinder sammenlagt i gennemsnit 23 minutter mindre om dagen end mænd, når både job og husholdningsarbejde tælles med. Det svarer til 17,5 arbejdsdage årligt, og er en større forskel end nogensinde tidligere i tilsvarende målinger. Figur 1 Tidsforbrug på en gennemsnitsdag på arbejde (på arbejdsmarkedet og som husholdningsarbejde) Mænd Kvinder Samlet Arbejde på arbejdsmarkedet 3:49 2:28 3:07 Husholdningsarbejde 2:17 3:15 2:47 I alt 6:06 5:43 5:54 Kilde: Dansk Erhverv pba. Rockwoolfondens Forskningsenheds studie om tidsanvendelse, Bonke & Jensen (2012), s. 34 og s. 28 I gennemsnit arbejder kvinder 23 minutter mindre om dagen, svarende til 17,5 arbejdsdage årligt, i forhold til mænd selvom husholdningsarbejde i hjemmet tælles med En forøgelse af alle årige kvinders samlede arbejdstiden dvs. tid brugt på arbejdsmarkedet og husholdningsarbejde så den svarer til mændenes, vil give et øget arbejdsudbud på årsværk, eller på basis af bruttoværditilvæksten for en privatansat vil give 92 mia. kr. i øget årlig bruttoværditilvækst. Dansk Erhvervs Perspektiv 2013 #7

2 Hvorfor denne forskel? Kvinder lægger flere arbejdstimer i hjemmet som ikke-lønnet husholdningsarbejde, mens mænd lægger flere timer i lønnet arbejde på arbejdsmarkedet. Det ændrer dog ikke ved, at mænd som en gennemsnitsbetragtning arbejder mere end kvinder. Det afspejler, at flere kvinder end mænd står uden for arbejdsmarkedet eller er i deltid snarere end på fuldtid. Det er vist i figur 2. Figur 2 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på køn, andel I alt Mænd Kvinder I alt fuldtid inkl. selvstændige 58,4 pct. 64,3 pct. 52,1 pct. I alt deltid 18,4 pct. 13,8 pct. 23,2 pct. Arbejdsløse 2,5 pct. 2,9 pct. 2,1 pct. Udenfor arbejdsmarkedet 20,7 pct. 19,0 pct. 22,6 pct. Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Anm.: Den voksne befolkning uden pensionister. Uden for arbejdsmarkedet er inkl. orlov Mens 64,3 pct. af de voksne mænd har fuldtidsarbejde, gælder det kun 52,1 pct. af kvinderne Som det ses, er det 64,3 pct. af alle voksne mænd når pensionister fraregnes der er i fuldtidsarbejde, hvilket er noget mere end det tilsvarende 52,1 pct. af kvinderne. Til gengæld er 23,2 pct. af kvinderne i deltidsarbejde, mod 13,8 pct. af mændene. Der er en vis overvægt af mænd, som er arbejdsløse 2,9 pct. mod 2,1 pct. blandt kvinderne. Til gengæld er det 22,6 pct. af kvinderne, der står uden for arbejdsmarkedet, mod 19,0 pct. af mændene. Ser man lidt nærmere på tallene, fremkommer billedet vist i figur 3. Som det ses, er kvinder især overrepræsenterede blandt midlertidige og permanent tilbagetrukket fra arbejdsstyrken. Den væsentlige overrepræsentation af kvinder i kategorien midlertidigt uden for arbejdsstyrken skal blandt andet ses i lyset af den meget lange danske barselsorlov, hvoraf kvinderne tager langt hovedparten. Figur 3 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på køn, antal personer over 18 år fraregnet pensionister I alt Mænd Kvinder Personer i alt, antal Beskæftigede, fuldtid 52,4 pct. 55,9 pct. 48,6 pct. Beskæftigede, deltid 18,3 pct. 13,8 pct. 23,1 pct. Selvstændige 5,9 pct. 8,3 pct. 3,4 pct. Medarbejdende ægtefælle 0,2 pct. 0,0 pct. 0,3 pct. Arbejdsløse 2,5 pct. 2,9 pct. 2,1 pct. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 4,6 pct. 3,8 pct. 5,4 pct. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 3,4 pct. 2,8 pct. 4,1 pct. (efterløn) Kontanthjælpsmodtagere 1,9 pct. 1,7 pct. 2,1 pct. Personer under uddannelse 5,8 pct. 5,8 pct. 5,8 pct. Øvrige uden for arbejdsstyrken 5,0 pct. 4,9 pct. 5,2 pct. Total 100 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Anm.: den voksne befolkning uden pensionister Overrepræsentation af kvinder, der er midlertidigt eller permanent uden for arbejdsmarkedet DANSK ERHVERV 2

3 En del af arbejdstidsforskellen mellem mænd og kvinder kan altså henføres til, at kvinder i lidt højere grad end mænd er midlertidigt eller permanent uden for arbejdsmarkedet. Ser man på de personer, der er i beskæftigelse, er tendensen dog også, at mænd arbejder mere end kvinder, jf. figur 4. Som det ses, har mænd i heltidsstillinger selvrapporteret ii gennemsnitligt set 39,7 timer ugentligt arbejde, mod kvindernes 37,6. Dette opvejes dog i et mindre omfang af, at kvinder i deltidsarbejde har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20,4 timer, mod deltidsansatte mænds 14,7. Dette er antageligvis udtryk for, at en del kvinderne vælger deltid som et fuldtidsjob minus nogle timer for at kunne få plads til familielivet, mens de mænd, der vælger deltid, i højere grad gør det for at få plads til efteruddannelse eller andre aktiviteter. Figur 4 Gennemsnitlig arbejdstid på ugeplan, fordelt på køn og beskæftigelsessituation Mænd, heltid Mænd, deltid Kvinder, heltid Kvinder, deltid Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid 39,7 14,7 37,6 20,4 Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Eurostat Anm.: Den voksne befolkning uden pensionister Når mænd har en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i fuldtidsstillinger, afspejler det dels, at kvinder i højere grad vælger arbejdspladser og brancher, hvor man arbejder mindre end i andre, og dels at kvinder i samme branche har en tendens til at arbejde lidt mindre end mænd. Derudover er der formentlig en tendens til, at kvinder gennemsnitligt set i højere grad bestrider stillinger og jobfunktioner, der ikke kræver så lang arbejdstid. Kvinder i fuldtidsarbejde arbejder ugentligt ca. 2 timer mindre end mænd. Ser man på personer i deltidsarbejde, arbejder kvinder dog mere end mænd. På sporet af den tabte tid Den nedenstående figur 5 viser et arbejdstidsregnskab, der trin for trin viser, hvorfor kvinders gennemsnitlige arbejdstid er kortere end mændenes. I figuren er forskelle mellem mænd og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet omregnet til arbejdstimer pr. uge, for at give mulighed for at sammenligne de forskellige aspekters betydning for arbejdsudbuddet. Der tages af illustrative hensyn udgangspunkt i, at alle, mænd som kvinder, arbejder på fuldtid, og derefter tages der først højde for, at en del står uden for arbejdsmarkedet fx på grund af uddannelse, er på kontanthjælp eller arbejdsløse i øvrigt, og derefter for personer i deltidsarbejde, samt at kvinder i fuldtidsarbejde gennemsnitligt set arbejder mindre end mænd. Logikken er, at alle ville have samme arbejdstid, hvis alle mænd og kvinder var i fuldtidsarbejde, og havde lige lange arbejdstider. Beregningen illustrerer herved, hvor stor betydning forskellige faktorer fx arbejdsløshed og det at være under uddannelse har for befolkningens arbejdstid. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 5 Arbejdstidsregnskab beregning, I alt Mænd Kvinder Forskel Fraregnet folk uden for arbejdsmarkedet: Arbejdsløse -1,0-1,2-0,8 0,3 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken -1,8-1,5-2,1-0,6 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken -1,4-1,1-1,6-0,5 Kontanthjælpsmodtagere -0,7-0,7-0,8-0,2 Personer under uddannelse -2,3-2,3-2,3 0,0 Øvrige uden for arbejdsstyrken -2,0-1,9-2,1-0,1 Korrektion for, at nogle mænd og kvinder er på deltid Korrektion for, at kvinder i fuldtidsarbejde i gennemsnit arbejder 37,6 timer om ugen snarere end 39,7 timer -3,9-3,4-4,5-1,0-0,5 - -1,0-1,0 Gns. antal arbejdstimer mindre pr. uge, set i forhold til, hvis alle havde været i fuldtidsarbejde* 13,7 12,1 15,3 3,1 Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Eurostat Anm.: den voksne befolkning uden pensionister. Bemærk, at timetallet er angivet som decimaltal. Det er beregningsteknisk antaget, at fuldtidsansatte, selvstændige og medhjælpende ægtefæller i gennemsnit arbejder 39,7 timer om ugen. Regnes med et andet timetal vil det tabte timetal ændres, men den relativ fordeling mellem tabsårsager forbliver den samme. Som det fremgår, arbejder kvinder 15,3 timer mindre end en fuldtidsansat, og mænd arbejder 12,1 timer mindre, hvilket afrundet betyder, at mænd som samlet gruppe arbejder 3,1 timer eller knap 13 pct. mere end kvinderne. En væsentlig forklaring på forskellen i længden af fuldtidsansatte mænd og kvinders arbejdstid er forskelle i ansættelsessektor. Mens det er 24 pct. af mændene ansat i fuldtidsstillinger, der er offentligt ansatte, gælder det 55 pct. af kvinderne. Den kontraktfastsatte arbejdstid i den offentlige sektor for fuldtidsstillinger er typisk 2,5 timer kortere end i den private sektor, fordi det er normen, at man får betalt frokostpause. Der findes ikke nærmere angivelser for den faktiske arbejdstid i det offentlige henholdsvis private for personer i fuldtidsstillinger fordelt på køn. Men hvis man lægger det til grund som beregningsantagelse, at man uanset køn i den offentlige sektor i gennemsnit arbejder 2,5 timer mindre om ugen end i det private, viser det sig, at den gennemsnitlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede mænd er 46 minutter længere end for kvinder på ugebasis. Det er vist opsummerende i nedenstående figur. DANSK ERHVERV 4

5 Figur 6 Gennemsnitlig arbejdstid på ugeplan, fordelt på køn og beskæftigelsessituation Antal fuldtidsansatte, offentligt Antal fuldtidsansatte, privat Mænd timer 54 min. Kvinder timer 8 min. Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Gns. ugentlig arbejdstid, fuldtidsansatte (offentlig og privat) Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor kvinder på heltid arbejder mindre end mænd på heltid. Endvidere illustrerer det konsekvenserne ved den lavere arbejdstid i den offentlige sektor. En DREAM beregning for Dansk Erhverv gennemført i 2011 viste, at det vil kunne understøtte den offentlige økonomi og afhjælpe det forestående problem med mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor, hvis man med lønkompensation afskaffer den betalte frokostpause. Konkret vil afskaffelsen af betalt frokostpause i det offentlige have følgende konsekvenser: En forøgelse af den private beskæftigelse på personer En forøgelse af real BNP med 22 mia. kr. (2009-priser) svarende til 1,4 pct. En forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 9 mia. kr. om året (2010-priser) Et sådant tiltag vil også automatisk medvirke til at skabe større kønslighed hvad angår arbejdstid. 24 pct. af alle mænd i fuldtidsarbejde er offentlige ansatte. Det tilsvarende tal for kvinder er 55 pct. Antager man, at offentlige fuldtidsansatte i gennemsnit arbejder 37 timer/uge og privatansatte 39,5 timer/uge, svarer det til, at fuldtidsansatte kvinder i gennemsnit arbejder 46 min./uge mindre end mænd Kvinder arbejder samlet set mindre end mænd En betydelig del af forklaringen på kvinders kortere gennemsnitlige arbejdstid, er arbejdsdelingen i familierne, hvor kvinderne i højere grad tager sig af husarbejde. Ser man på Rockwoolfondens Forskningsenheds tidsstudie, viser det sig dog, at kvindernes samlede arbejdstid tid brug på arbejdsmarkedet og tid brugt på husarbejde er kortere end mændenes samlede arbejdstid. Forskellene er endda blevet øget fra en forskel på 13 minutter i 1964, (3 minutter i 1975) til 23 minutter i sidste måling i 2009 iii. Figur 8 Dagligt gennemsnitligt tidsforbrug på arbejde (inkl. husarbejde), , mænd og kvinder Mænd, arbejdsmarkedet 5,54 4,43 4,32 3,56 3,49 Mænd, husholdningsarbejde 0,29 1,11 1,4 2,3 2,17 Mænd i alt 6:23 5:54 6:12 6:26 6:06 Kvinder, arbejdsmarkedet 1,46 2,12 2,47 2,24 2,28 Kvinder, husholdningsarbejde 4,24 3,39 3,12 3,47 3,15 Kvinder i alt 6:10 5:51 5:59 6:11 5:43 Forskel ift. samlet arbejdstid 0:13 0:03 0:13 0:15 0:23 Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Rockwoolfondens Forskningsenheds studie om tidsanvendelse, Bonke & Jensen (2012), s. 34. iv Ingen udvikling over tid mod, at mænd og kvinder arbejder lige meget. Snarere tværtimod DANSK ERHVERV 5

6 Sammenligner man med starten af perioden, fremgår det, at det er mændene, der har været på den største rejse. Dels er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid faldet mere end kvindernes er steget, men samtidig er der sket en voldsom vækst i den tid, mænd bruger på hjemmearbejde. Kønnenes tidsforbrug konvergerer, men da mændenes tid brugt på hjemmearbejde er steget hurtigere, end kvindernes tid brugt på arbejdstiden, er nettoresultatet således, at mændene i dag i endnu højere grad end tidligere samlet set arbejde mere end kvinderne. I sidste ende er det naturligvis folks eget valg, hvordan man ønsker at tilrettelægge sit arbejdsliv. Nogle er meget fokuserede på at gøre karriere eller få høj løn, selvom det betyder, at man får mindre tid til familie og fritid. Andre har andre prioriteringer. Men det kan under alle omstændigheder konstateres, at der er en stor uudnyttet arbejdskraftsreserve, som vil kunne udnyttes, såfremt kvinderne begyndte at arbejde lige så meget som mændene enten ved, at de selv arbejder mere på arbejdsmarkedet, eller ved at de lægger flere timer i husholdningsarbejdet derhjemme, så deres mænd får mulighed for at arbejde tilsvarende mere på arbejdsmarkedet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 4. kvartal 2012 i alt kvinder i alderen En simpel beregning viser, at hvis de kvinder hver i gennemsnit arbejdede 26 minutter 1 mere om dagen, og det medførte, at der tilsvarende blev lagt lige så meget ekstra tid på arbejdsmarkedet hver dag (enten fordi kvinderne selv jobber længere, eller fordi deres mænd får mulighed for at blive længere på job i stedet for at klare husholdningsopgaver), vil det give ca årsværk (baseret på en 8 timers arbejdsdage, og 226 arbejdsdage per år) 2. Selv hvis blot halvdelen af denne tid blev anvendt til at forøge arbejdsudbuddet, ville det give en formidabel indsprøjtning på omkring personer i arbejdsudbud til arbejdsmarkedet. Hvis alle kvinder i gennemsnit arbejdede lige så længe som mænd, ville det kunne give ekstra årsværk på arbejdsmarkedet Det er ikke muligt at vurdere nærmere, hvilken uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund disse ekstra årsværk ville have, da det kommer helt an på, hvilke kvinder eller mænd der vil kunne øge deres arbejdstid. Dette vanskeliggør en nærmere økonomisk vurdering af en samfundsøkonomisk effekt ved øget arbejdstid, ligesom det må tages for en given forudsætning, at det øgede arbejdsudbud på langt sigt vil øge beskæftigelsen tilsvarende. Der er dog ingen tvivl om, at gevinsten samfundsøkonomisk set vil være stor. Skal man komme med et forsigtig bud på den samfundsøkonomiske effekt af at øge arbejdsudbuddet med årsværk, kan man tage udgangspunkt i brutto- 1 Ifølge de viste tal fra Rockwool Fonden arbejder kvinder i gennemsnit 23 minutter mindre end mænd. Studiet er dog lavet på baggrund af årige. Da personer i pensionsalderen under alle omstændigheder ikke vil arbejde på arbejdsmarkedet, kan det være mere retvisende at sammenholde forskellen i arbejdstiden for aldersgruppen år. Antager man, at alle over 65 år har en arbejdstid på 0, og at det for hele aldersgruppen år gælder, at mænd i gennemsnit arbejder 23 minutter mere om dagen, kan det omregnes til, at mænd i gennemsnit arbejder 26 minutter mere om dagen i alderen år. 2 26,06 minutter om dagen svarer for alle kvinder i alderen år til minutter, og på et år Det kan omregnes til timer eller arbejdsdage à 8 timer. På et arbejdsår med 226 arbejdsdage svarer det til årsværk. DANSK ERHVERV 6

7 værditilvæksten i den danske økonomi. Denne kan beregnes til at være ca kr. per beskæftiget 3. Lægges dette til grund, og antages det, at al den ekstra arbejdstid omsættes til mere arbejdstid i et job, ville det generere en samlet værditilvækst på ca. 92 mia. kr. Antager man tilsvarende, at blot halvdelen blev vekslet til beskæftigelse på arbejdsmarkedet, svarer det til ca. 46 mia. kr. i øget værditilvækst. 3 Ifølge tal fra Danmarks Statistik var den samlede bruttoværditilvækst i 2011 ekskl. offentlig forvaltning og service mio. kr. Der var beskæftigede i økonomien ekskl. offentlig forvaltning og service. Bruttoværdien i den markedsbaserede del af økonomien (værdi kan kun prissættes hvis der eksisterer et marked) var mio. kr./ beskæftigede= kr./beskæftiget DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Mænd og kvinders arbejdstid er syvende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 8. februar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på eller tlf NOTER Analysen baserer sig på data fra Danmarks Statistik og fra Rockwool fondens forskningsenhed. i Se Jens Bonke og Bent Jensen (2012) Har vi tid til velfærd? Rockwool fondens forskningsenhed og Gyldendal ii Opgørelsen bygger på selvrapporteret arbejdstid, og er derfor givetvis overvurderet i forhold til den faktiske arbejdstid, som rockwoolfondens detaljerede tidsstudier viser. iii Tidsopgørelsen i rockwoolfondens tidsstudie kan ikke direkte sammenlignes med tidsregnskabet i figur 6. Dels er populationen ikke helt den samme, og dels er rockwoolfondens regnestykke baseret på den faktisk lagte arbejdstid. Tidsstudiet viser, at respondenterne systematisk overvurdere arbejdstiden i forhold til den tid, der registreres i et detaljeret ugentligt tidsregnskab. iv Bemærk, at der over tid er sket mindre ændringer i forhold til, hvordan folk bliver bedt om at opgøre deres tidsforbrug, hvilket kan have påvirket opgørelsen, se Jens Bonke og Bent Jensen (2012) s. 161 DANSK ERHVERV 8

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Her skabes arbejdspladserne

Her skabes arbejdspladserne Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016?

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Dansk økonomi som helhed har oplevet en temmelig ujævn genopretning

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1

Læs mere

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24. Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende

ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF, RASMUS LARSEN LINDBLOM Flere foretrækker private end offentlige plejehjem

Læs mere

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på Digitalt nødråb: vores r klæder os ikke godt nok på AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Digitaliseringen påvirker samfundet og ikke mindst arbejdsgange, krav og forventninger

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,

Læs mere

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN Modeeksport for 27,4 mia. kr. Dansk modeeksport har længe oplevet en gunstig udvikling.

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Befolkningen efterlyser reformer

Befolkningen efterlyser reformer Befolkningen efterlyser reformer AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er behov for reformer af dansk økonomi pga. offentligt

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere