Mænd og kvinders arbejdstid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mænd og kvinders arbejdstid"

Transkript

1 Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden i den offentlige økonomi. Arbejdsudbuddet ville øges betydeligt, hvis kvindernes arbejdstid lignede mændenes. Kvindernes erhvervsdeltagelse er høj i Danmark, men kvinder lægger stadig i gennemsnit færre timer på arbejdsmarkedet end mænd. Det skyldes blandt andet, at flere kvinder arbejder deltid, samt at kvinder, der arbejder heltid, arbejder færre timer end mænd, der arbejder heltid. En af årsagerne til dette er, at kvinder i højere grad end mænd er ansat i den offentlige sektor, hvor arbejdstiden ugentligt typisk er 2,5 time kortere på grund af den betalte frokostpause. Dertil kommer, at flere kvinder end mænd er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, blandt andet som følge af barselsorlov. Kvinder træffer således en række valg, der mindsker tiden, der bruges på arbejdsmarkedet. En del af forklaringen på dette er, at kvinder i højere grad end mænd tager sig af arbejdet i hjemmet. Rockwool Fondens seneste tidsforbrugsundersøgelse i, baseret på døgnrytme-skemaer fra voksne i alderen år, viser, at kvinder dagligt brugte ca. 1 time mere på husholdningsarbejde. Dette er dog ikke nok til at kompensere for den mindre tid, kvinderne bruger på arbejdsmarkedet. Således arbejder kvinder sammenlagt i gennemsnit 23 minutter mindre om dagen end mænd, når både job og husholdningsarbejde tælles med. Det svarer til 17,5 arbejdsdage årligt, og er en større forskel end nogensinde tidligere i tilsvarende målinger. Figur 1 Tidsforbrug på en gennemsnitsdag på arbejde (på arbejdsmarkedet og som husholdningsarbejde) Mænd Kvinder Samlet Arbejde på arbejdsmarkedet 3:49 2:28 3:07 Husholdningsarbejde 2:17 3:15 2:47 I alt 6:06 5:43 5:54 Kilde: Dansk Erhverv pba. Rockwoolfondens Forskningsenheds studie om tidsanvendelse, Bonke & Jensen (2012), s. 34 og s. 28 I gennemsnit arbejder kvinder 23 minutter mindre om dagen, svarende til 17,5 arbejdsdage årligt, i forhold til mænd selvom husholdningsarbejde i hjemmet tælles med En forøgelse af alle årige kvinders samlede arbejdstiden dvs. tid brugt på arbejdsmarkedet og husholdningsarbejde så den svarer til mændenes, vil give et øget arbejdsudbud på årsværk, eller på basis af bruttoværditilvæksten for en privatansat vil give 92 mia. kr. i øget årlig bruttoværditilvækst. Dansk Erhvervs Perspektiv 2013 #7

2 Hvorfor denne forskel? Kvinder lægger flere arbejdstimer i hjemmet som ikke-lønnet husholdningsarbejde, mens mænd lægger flere timer i lønnet arbejde på arbejdsmarkedet. Det ændrer dog ikke ved, at mænd som en gennemsnitsbetragtning arbejder mere end kvinder. Det afspejler, at flere kvinder end mænd står uden for arbejdsmarkedet eller er i deltid snarere end på fuldtid. Det er vist i figur 2. Figur 2 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på køn, andel I alt Mænd Kvinder I alt fuldtid inkl. selvstændige 58,4 pct. 64,3 pct. 52,1 pct. I alt deltid 18,4 pct. 13,8 pct. 23,2 pct. Arbejdsløse 2,5 pct. 2,9 pct. 2,1 pct. Udenfor arbejdsmarkedet 20,7 pct. 19,0 pct. 22,6 pct. Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Anm.: Den voksne befolkning uden pensionister. Uden for arbejdsmarkedet er inkl. orlov Mens 64,3 pct. af de voksne mænd har fuldtidsarbejde, gælder det kun 52,1 pct. af kvinderne Som det ses, er det 64,3 pct. af alle voksne mænd når pensionister fraregnes der er i fuldtidsarbejde, hvilket er noget mere end det tilsvarende 52,1 pct. af kvinderne. Til gengæld er 23,2 pct. af kvinderne i deltidsarbejde, mod 13,8 pct. af mændene. Der er en vis overvægt af mænd, som er arbejdsløse 2,9 pct. mod 2,1 pct. blandt kvinderne. Til gengæld er det 22,6 pct. af kvinderne, der står uden for arbejdsmarkedet, mod 19,0 pct. af mændene. Ser man lidt nærmere på tallene, fremkommer billedet vist i figur 3. Som det ses, er kvinder især overrepræsenterede blandt midlertidige og permanent tilbagetrukket fra arbejdsstyrken. Den væsentlige overrepræsentation af kvinder i kategorien midlertidigt uden for arbejdsstyrken skal blandt andet ses i lyset af den meget lange danske barselsorlov, hvoraf kvinderne tager langt hovedparten. Figur 3 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på køn, antal personer over 18 år fraregnet pensionister I alt Mænd Kvinder Personer i alt, antal Beskæftigede, fuldtid 52,4 pct. 55,9 pct. 48,6 pct. Beskæftigede, deltid 18,3 pct. 13,8 pct. 23,1 pct. Selvstændige 5,9 pct. 8,3 pct. 3,4 pct. Medarbejdende ægtefælle 0,2 pct. 0,0 pct. 0,3 pct. Arbejdsløse 2,5 pct. 2,9 pct. 2,1 pct. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 4,6 pct. 3,8 pct. 5,4 pct. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 3,4 pct. 2,8 pct. 4,1 pct. (efterløn) Kontanthjælpsmodtagere 1,9 pct. 1,7 pct. 2,1 pct. Personer under uddannelse 5,8 pct. 5,8 pct. 5,8 pct. Øvrige uden for arbejdsstyrken 5,0 pct. 4,9 pct. 5,2 pct. Total 100 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Anm.: den voksne befolkning uden pensionister Overrepræsentation af kvinder, der er midlertidigt eller permanent uden for arbejdsmarkedet DANSK ERHVERV 2

3 En del af arbejdstidsforskellen mellem mænd og kvinder kan altså henføres til, at kvinder i lidt højere grad end mænd er midlertidigt eller permanent uden for arbejdsmarkedet. Ser man på de personer, der er i beskæftigelse, er tendensen dog også, at mænd arbejder mere end kvinder, jf. figur 4. Som det ses, har mænd i heltidsstillinger selvrapporteret ii gennemsnitligt set 39,7 timer ugentligt arbejde, mod kvindernes 37,6. Dette opvejes dog i et mindre omfang af, at kvinder i deltidsarbejde har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20,4 timer, mod deltidsansatte mænds 14,7. Dette er antageligvis udtryk for, at en del kvinderne vælger deltid som et fuldtidsjob minus nogle timer for at kunne få plads til familielivet, mens de mænd, der vælger deltid, i højere grad gør det for at få plads til efteruddannelse eller andre aktiviteter. Figur 4 Gennemsnitlig arbejdstid på ugeplan, fordelt på køn og beskæftigelsessituation Mænd, heltid Mænd, deltid Kvinder, heltid Kvinder, deltid Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid 39,7 14,7 37,6 20,4 Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Eurostat Anm.: Den voksne befolkning uden pensionister Når mænd har en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i fuldtidsstillinger, afspejler det dels, at kvinder i højere grad vælger arbejdspladser og brancher, hvor man arbejder mindre end i andre, og dels at kvinder i samme branche har en tendens til at arbejde lidt mindre end mænd. Derudover er der formentlig en tendens til, at kvinder gennemsnitligt set i højere grad bestrider stillinger og jobfunktioner, der ikke kræver så lang arbejdstid. Kvinder i fuldtidsarbejde arbejder ugentligt ca. 2 timer mindre end mænd. Ser man på personer i deltidsarbejde, arbejder kvinder dog mere end mænd. På sporet af den tabte tid Den nedenstående figur 5 viser et arbejdstidsregnskab, der trin for trin viser, hvorfor kvinders gennemsnitlige arbejdstid er kortere end mændenes. I figuren er forskelle mellem mænd og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet omregnet til arbejdstimer pr. uge, for at give mulighed for at sammenligne de forskellige aspekters betydning for arbejdsudbuddet. Der tages af illustrative hensyn udgangspunkt i, at alle, mænd som kvinder, arbejder på fuldtid, og derefter tages der først højde for, at en del står uden for arbejdsmarkedet fx på grund af uddannelse, er på kontanthjælp eller arbejdsløse i øvrigt, og derefter for personer i deltidsarbejde, samt at kvinder i fuldtidsarbejde gennemsnitligt set arbejder mindre end mænd. Logikken er, at alle ville have samme arbejdstid, hvis alle mænd og kvinder var i fuldtidsarbejde, og havde lige lange arbejdstider. Beregningen illustrerer herved, hvor stor betydning forskellige faktorer fx arbejdsløshed og det at være under uddannelse har for befolkningens arbejdstid. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 5 Arbejdstidsregnskab beregning, I alt Mænd Kvinder Forskel Fraregnet folk uden for arbejdsmarkedet: Arbejdsløse -1,0-1,2-0,8 0,3 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken -1,8-1,5-2,1-0,6 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken -1,4-1,1-1,6-0,5 Kontanthjælpsmodtagere -0,7-0,7-0,8-0,2 Personer under uddannelse -2,3-2,3-2,3 0,0 Øvrige uden for arbejdsstyrken -2,0-1,9-2,1-0,1 Korrektion for, at nogle mænd og kvinder er på deltid Korrektion for, at kvinder i fuldtidsarbejde i gennemsnit arbejder 37,6 timer om ugen snarere end 39,7 timer -3,9-3,4-4,5-1,0-0,5 - -1,0-1,0 Gns. antal arbejdstimer mindre pr. uge, set i forhold til, hvis alle havde været i fuldtidsarbejde* 13,7 12,1 15,3 3,1 Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Eurostat Anm.: den voksne befolkning uden pensionister. Bemærk, at timetallet er angivet som decimaltal. Det er beregningsteknisk antaget, at fuldtidsansatte, selvstændige og medhjælpende ægtefæller i gennemsnit arbejder 39,7 timer om ugen. Regnes med et andet timetal vil det tabte timetal ændres, men den relativ fordeling mellem tabsårsager forbliver den samme. Som det fremgår, arbejder kvinder 15,3 timer mindre end en fuldtidsansat, og mænd arbejder 12,1 timer mindre, hvilket afrundet betyder, at mænd som samlet gruppe arbejder 3,1 timer eller knap 13 pct. mere end kvinderne. En væsentlig forklaring på forskellen i længden af fuldtidsansatte mænd og kvinders arbejdstid er forskelle i ansættelsessektor. Mens det er 24 pct. af mændene ansat i fuldtidsstillinger, der er offentligt ansatte, gælder det 55 pct. af kvinderne. Den kontraktfastsatte arbejdstid i den offentlige sektor for fuldtidsstillinger er typisk 2,5 timer kortere end i den private sektor, fordi det er normen, at man får betalt frokostpause. Der findes ikke nærmere angivelser for den faktiske arbejdstid i det offentlige henholdsvis private for personer i fuldtidsstillinger fordelt på køn. Men hvis man lægger det til grund som beregningsantagelse, at man uanset køn i den offentlige sektor i gennemsnit arbejder 2,5 timer mindre om ugen end i det private, viser det sig, at den gennemsnitlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede mænd er 46 minutter længere end for kvinder på ugebasis. Det er vist opsummerende i nedenstående figur. DANSK ERHVERV 4

5 Figur 6 Gennemsnitlig arbejdstid på ugeplan, fordelt på køn og beskæftigelsessituation Antal fuldtidsansatte, offentligt Antal fuldtidsansatte, privat Mænd timer 54 min. Kvinder timer 8 min. Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Gns. ugentlig arbejdstid, fuldtidsansatte (offentlig og privat) Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor kvinder på heltid arbejder mindre end mænd på heltid. Endvidere illustrerer det konsekvenserne ved den lavere arbejdstid i den offentlige sektor. En DREAM beregning for Dansk Erhverv gennemført i 2011 viste, at det vil kunne understøtte den offentlige økonomi og afhjælpe det forestående problem med mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor, hvis man med lønkompensation afskaffer den betalte frokostpause. Konkret vil afskaffelsen af betalt frokostpause i det offentlige have følgende konsekvenser: En forøgelse af den private beskæftigelse på personer En forøgelse af real BNP med 22 mia. kr. (2009-priser) svarende til 1,4 pct. En forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 9 mia. kr. om året (2010-priser) Et sådant tiltag vil også automatisk medvirke til at skabe større kønslighed hvad angår arbejdstid. 24 pct. af alle mænd i fuldtidsarbejde er offentlige ansatte. Det tilsvarende tal for kvinder er 55 pct. Antager man, at offentlige fuldtidsansatte i gennemsnit arbejder 37 timer/uge og privatansatte 39,5 timer/uge, svarer det til, at fuldtidsansatte kvinder i gennemsnit arbejder 46 min./uge mindre end mænd Kvinder arbejder samlet set mindre end mænd En betydelig del af forklaringen på kvinders kortere gennemsnitlige arbejdstid, er arbejdsdelingen i familierne, hvor kvinderne i højere grad tager sig af husarbejde. Ser man på Rockwoolfondens Forskningsenheds tidsstudie, viser det sig dog, at kvindernes samlede arbejdstid tid brug på arbejdsmarkedet og tid brugt på husarbejde er kortere end mændenes samlede arbejdstid. Forskellene er endda blevet øget fra en forskel på 13 minutter i 1964, (3 minutter i 1975) til 23 minutter i sidste måling i 2009 iii. Figur 8 Dagligt gennemsnitligt tidsforbrug på arbejde (inkl. husarbejde), , mænd og kvinder Mænd, arbejdsmarkedet 5,54 4,43 4,32 3,56 3,49 Mænd, husholdningsarbejde 0,29 1,11 1,4 2,3 2,17 Mænd i alt 6:23 5:54 6:12 6:26 6:06 Kvinder, arbejdsmarkedet 1,46 2,12 2,47 2,24 2,28 Kvinder, husholdningsarbejde 4,24 3,39 3,12 3,47 3,15 Kvinder i alt 6:10 5:51 5:59 6:11 5:43 Forskel ift. samlet arbejdstid 0:13 0:03 0:13 0:15 0:23 Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Rockwoolfondens Forskningsenheds studie om tidsanvendelse, Bonke & Jensen (2012), s. 34. iv Ingen udvikling over tid mod, at mænd og kvinder arbejder lige meget. Snarere tværtimod DANSK ERHVERV 5

6 Sammenligner man med starten af perioden, fremgår det, at det er mændene, der har været på den største rejse. Dels er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid faldet mere end kvindernes er steget, men samtidig er der sket en voldsom vækst i den tid, mænd bruger på hjemmearbejde. Kønnenes tidsforbrug konvergerer, men da mændenes tid brugt på hjemmearbejde er steget hurtigere, end kvindernes tid brugt på arbejdstiden, er nettoresultatet således, at mændene i dag i endnu højere grad end tidligere samlet set arbejde mere end kvinderne. I sidste ende er det naturligvis folks eget valg, hvordan man ønsker at tilrettelægge sit arbejdsliv. Nogle er meget fokuserede på at gøre karriere eller få høj løn, selvom det betyder, at man får mindre tid til familie og fritid. Andre har andre prioriteringer. Men det kan under alle omstændigheder konstateres, at der er en stor uudnyttet arbejdskraftsreserve, som vil kunne udnyttes, såfremt kvinderne begyndte at arbejde lige så meget som mændene enten ved, at de selv arbejder mere på arbejdsmarkedet, eller ved at de lægger flere timer i husholdningsarbejdet derhjemme, så deres mænd får mulighed for at arbejde tilsvarende mere på arbejdsmarkedet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 4. kvartal 2012 i alt kvinder i alderen En simpel beregning viser, at hvis de kvinder hver i gennemsnit arbejdede 26 minutter 1 mere om dagen, og det medførte, at der tilsvarende blev lagt lige så meget ekstra tid på arbejdsmarkedet hver dag (enten fordi kvinderne selv jobber længere, eller fordi deres mænd får mulighed for at blive længere på job i stedet for at klare husholdningsopgaver), vil det give ca årsværk (baseret på en 8 timers arbejdsdage, og 226 arbejdsdage per år) 2. Selv hvis blot halvdelen af denne tid blev anvendt til at forøge arbejdsudbuddet, ville det give en formidabel indsprøjtning på omkring personer i arbejdsudbud til arbejdsmarkedet. Hvis alle kvinder i gennemsnit arbejdede lige så længe som mænd, ville det kunne give ekstra årsværk på arbejdsmarkedet Det er ikke muligt at vurdere nærmere, hvilken uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund disse ekstra årsværk ville have, da det kommer helt an på, hvilke kvinder eller mænd der vil kunne øge deres arbejdstid. Dette vanskeliggør en nærmere økonomisk vurdering af en samfundsøkonomisk effekt ved øget arbejdstid, ligesom det må tages for en given forudsætning, at det øgede arbejdsudbud på langt sigt vil øge beskæftigelsen tilsvarende. Der er dog ingen tvivl om, at gevinsten samfundsøkonomisk set vil være stor. Skal man komme med et forsigtig bud på den samfundsøkonomiske effekt af at øge arbejdsudbuddet med årsværk, kan man tage udgangspunkt i brutto- 1 Ifølge de viste tal fra Rockwool Fonden arbejder kvinder i gennemsnit 23 minutter mindre end mænd. Studiet er dog lavet på baggrund af årige. Da personer i pensionsalderen under alle omstændigheder ikke vil arbejde på arbejdsmarkedet, kan det være mere retvisende at sammenholde forskellen i arbejdstiden for aldersgruppen år. Antager man, at alle over 65 år har en arbejdstid på 0, og at det for hele aldersgruppen år gælder, at mænd i gennemsnit arbejder 23 minutter mere om dagen, kan det omregnes til, at mænd i gennemsnit arbejder 26 minutter mere om dagen i alderen år. 2 26,06 minutter om dagen svarer for alle kvinder i alderen år til minutter, og på et år Det kan omregnes til timer eller arbejdsdage à 8 timer. På et arbejdsår med 226 arbejdsdage svarer det til årsværk. DANSK ERHVERV 6

7 værditilvæksten i den danske økonomi. Denne kan beregnes til at være ca kr. per beskæftiget 3. Lægges dette til grund, og antages det, at al den ekstra arbejdstid omsættes til mere arbejdstid i et job, ville det generere en samlet værditilvækst på ca. 92 mia. kr. Antager man tilsvarende, at blot halvdelen blev vekslet til beskæftigelse på arbejdsmarkedet, svarer det til ca. 46 mia. kr. i øget værditilvækst. 3 Ifølge tal fra Danmarks Statistik var den samlede bruttoværditilvækst i 2011 ekskl. offentlig forvaltning og service mio. kr. Der var beskæftigede i økonomien ekskl. offentlig forvaltning og service. Bruttoværdien i den markedsbaserede del af økonomien (værdi kan kun prissættes hvis der eksisterer et marked) var mio. kr./ beskæftigede= kr./beskæftiget DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Mænd og kvinders arbejdstid er syvende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 8. februar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på eller tlf NOTER Analysen baserer sig på data fra Danmarks Statistik og fra Rockwool fondens forskningsenhed. i Se Jens Bonke og Bent Jensen (2012) Har vi tid til velfærd? Rockwool fondens forskningsenhed og Gyldendal ii Opgørelsen bygger på selvrapporteret arbejdstid, og er derfor givetvis overvurderet i forhold til den faktiske arbejdstid, som rockwoolfondens detaljerede tidsstudier viser. iii Tidsopgørelsen i rockwoolfondens tidsstudie kan ikke direkte sammenlignes med tidsregnskabet i figur 6. Dels er populationen ikke helt den samme, og dels er rockwoolfondens regnestykke baseret på den faktisk lagte arbejdstid. Tidsstudiet viser, at respondenterne systematisk overvurdere arbejdstiden i forhold til den tid, der registreres i et detaljeret ugentligt tidsregnskab. iv Bemærk, at der over tid er sket mindre ændringer i forhold til, hvordan folk bliver bedt om at opgøre deres tidsforbrug, hvilket kan have påvirket opgørelsen, se Jens Bonke og Bent Jensen (2012) s. 161 DANSK ERHVERV 8

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor

FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor Med henblik på at indgå i den samlede afrapportering af resultaterne fra projektet om arbejdstidsaftaler på det kommunale område mellem KL

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Jens Bonke Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme med bidrag af Bent Jensen GYLDENDAL Har vi tid til

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Stadig kredittørke i erhvervslivet

Stadig kredittørke i erhvervslivet Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år)

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år) Politiske forslag der har til formål at øge arbejdsstyrken, sigter typisk på at få erhvervsaktive til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til fordel for flere år i jobbet. Der

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere