Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014"

Jacob Mortensen
5 år siden
Visninger:

1 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

2 Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom; dvs. flere med nedsat livskvalitet, flere uden for arbejdsmarkedet, flere med behov for overførselsindkomst mv. Nye supersygehuse med større afstand for patienterne og stadig kortere indlæggelser; dvs. flere syge i det nære sundhedsvæsen, flere med behov for pleje Stigende ulighed i sundhed borgere med kort uddannelse og udenfor arbejdsmarkeder har mere usunde vaner og er mere syge Behov for en bred forebyggende indsats

Sundhed er mere end fravær af sygdom Borgernes sundhed påvirkes af kommunens

beskæftigelsesindsatsen, trafik og boligmiljø, hverdagsrehabilitering og pleje i

) Sundhed som mål Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle forvaltninger

3 Sundhed er mere end fravær af sygdom Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle forvaltninger (Daginstitutioner og skoler, beskæftigelsesindsatsen, trafik og boligmiljø, hverdagsrehabilitering og pleje i ældreområdet, forebyggelse i socialpsykiatrien mv.) Sundhed som mål Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle forvaltninger (Børnenes indlæringsparathed og trivsel, ældres og syges funktionsniveau og behov for pleje, lediges arbejdsmarkedsparathed mv.) Sundhed som middel

4 Kommunens forebyggende arbejde Kommunen kan medvirke betydeligt til at fremme befolkningens sundhed ved at: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov

5 Kommunens forebyggende arbejde Kommunen kan medvirke betydeligt til at fremme befolkningens sundhed ved at: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov Men hvordan gør vi det, på den bedste måde?

6 Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Faglige anbefalinger der kan understøtte en sundhedsfremmeog forebyggelsesindsats af høj kvalitet i kommunerne Handler om de faktorer, der betyder mest for borgernes sundhed Anbefalingerne bygger på den aktuelt bedste viden Anbefalinger om sunde rammer, tilbud, information og undervisning samt tidlig opsporing

7 Forebyggelsespakker med bedste viden om indsatser i forhold til: 2012 Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne 2013 Overvægt Stoffer

8 Matchning bidrager til overblik og kan bruges til dialog på tværs Matcher eksisterende indsats den bedste viden? Gør vi noget, der ikke anbefales? Mangler vi at gøre noget, der anbefales?

9 Anbefalinger om eksisterende indsats Evt. ved brug af særlige materialer eller redskaber At sundhedsplejersken informerer småbørnsforældre om nyere præventionsmidler og udleverer pjecen Når 2 bliver til 3 Målrettet arbejde med børns trivsel i dagtilbud fællesskaber, adgang til fortrolige voksne mv. At kommunen ifm. indsatser til fremme af trivsel blandt skolebørn anvender Socialstyrelsens redskaber At medarbejdere i forbindelse med pleje- og omsorgsopgaver i forhold til svækkede borgere arbejder efter Statens Serum Instituts infektionsmedicinske retningslinjer

10 Tobaksforebyggelse at nå alle Bredde og systematik i indsatsen holdbaserede rygestopkurser til borgere, der selv er opsøgende alle elever i folkeskolen bliver undervist om tobak og rygning som minimum i løbet af 7-9. klasse opsøgende rekruttering til rygestop på uddannelsesinstitutioner og på udvalgte arbejdspladser med mange rygere Hvert år modtager mindst 5% af kommunens rygende borgere tilbud om rygestop Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF

11 Hvornår er grøn grøn? Kvalitet er ikke kun at have lokale handlingsplaner for mad og måltider i daginstitutioner og socialfaglige botilbud eleverne i folkeskolens afgangsklasser modtager en udskolingssamtale, hvor alkohol indgår tilbud til fremme af fysisk aktivitet til borgere uden for arbejdsmarkedet Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF

12 Samarbejde med eksterne ungdomsuddannelserne med henblik på at forebygge frafald og sikre ensartede alkoholpolitikker praktiserende læger med henblik på tidlig opsporing og henvisning til kommunale rygestoptilbud politi, restauratører, foreninger, sportshaller m.fl. om ansvarlig udskænkning af alkohol frivillige foreninger og private om tilbud til fysisk inaktive borgere, tilbud om socialt samvær fx besøgstjenester til ensomme mv. patientforeninger om tilbud til borgere med kronisk sygdom

13 For mange anbefalinger er der hjælp at hente

14 Anbefalingerne involverer hele kommunen og forudsætter indsats i alle forvaltningsområder Målrettet arbejde med børns trivsel, motorik, solbeskyttelse og håndhygiejne Bevægelse og idræt i skolen, undervisning i sundhed, røgfri miljøer Systematisk tidlig alkoholindsats og tidlig opsporing af dårlig mental sundhed i jobcentre Mulighed for privatliv og handleplan for mad og måltider i pleje og botilbud Bevægelsesfremmende indretning ved byfornyelse og let adgang til idrætsfaciliteter og bevægelsesfremmende miljøer

15 Monitorering af anbefalingernes implementering Skal undersøge om kommunerne fremadrettet implementerer flere anbefalinger Gennemføres af Center for Interventionsforskning, SIF Rapport fra spørgeskemaundersøgelse fra sommer 2013 (baseline) Opfølgning i 2014 og 2015

16 Samarbejde på tværs? En fjerdedel af kommuner vurderer, at der kun i mindre grad eller slet ikke er tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområderne til at understøtte implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger 33% har etableret en formel tværgående organisering, der kan sikre implementeringen; 40% er i gang med at etablere en formel tværgående organisering Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF

17 Kendskab til forebyggelsespakkerne blandt kommunalpolitikkere - i høj grad eller i nogen grad. Procent Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF

18 Kendskab til forebyggelsespakkerne blandt ledere - i høj grad eller i nogen grad. Procent Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF

19 Andel kommuner der hhv. har intention om at ville og allerede nu lever (helt) op til alle anbefalinger i pakkerne Monitorering af forebyggelsespakkernes implementering, SIF.

20 Forebyggelsespakkerne kan bidrage til at sikre kvalitet ved At indsatsen bygger på bedste viden om, hvad der skaber sundhed hos borgerne at det er de bedste metoder, der anvendes i indsatsen At der skabes systematik i indsatsen, så alle borgere nås At der skabes sammenhæng i indsatsen på tværs af forvaltningsområder At der samarbejdes med relevante andre aktører, der kan bidrage til levering af indsatsen

21 Tak for opmærksomheden

22 Summe i salen Summe med sidemand 3 minutter: Hvordan sikrer vi, at vi gør det rette og gør det på den bedste måde? Hvad var de vigtigste pointer i oplæggene? Er vi enige i de pointer, der kom frem i oplæggene?

23 Hvilken rolle kan politikerne i kommunen spille for at skabe kvalitet i forebyggelsen?

24 Hvad er ledelsens opgave i forhold til at skabe kvalitet i forebyggelsen?

25 Hvordan sikre kvalitet i frontpersonalets møde med borgeren?

Relaterede dokumenter

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet