De Samvirkende Invalideorganisationer. Fra barriere til karriere. Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande. Spanien.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De Samvirkende Invalideorganisationer. Fra barriere til karriere. Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande. Spanien."

Transkript

1 De Samvirkende Invalideorganisationer Fra barriere til karriere Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande Spanien December 2006

2 De Samvirkende Invalideorganisationer Fra barriere til karriere Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande Spanien December 2006 Dokument nr. 4 Revision nr. 01 Udgivelsesdato 22. december 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt COH, LSPE PGM COH

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 1 2 Indledning 3 3 Del 1: Elementer i arbejdsmarkedsindsatsen Handicappede og arbejdsmarkedet - et overblik Lovgivning Aktører Forløb af forskellige arbejdsmarkedsindsatser Finansiering og udgifter Konklusion: fra barriere til karriere 12 4 Del 2: Arbejdsmarkedsindsatser Beskæftigelseskvote Beskyttet værksted Beskæftigelsescenter Beskæftigelsesenklave Støttet beskæftigelse Iværksætterstøtte til handicappede Selektiv beskæftigelse Træningskontrakt for handicappede Støtteenhed 25 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Litteraturliste Bilag 2: Aktører

4 1 Tre ben i arbejdsmarkedsindsatsen for handicappede Beskæftigelseskvote Beskyttet beskæftigelse Støttet beskæftigelse 1 Sammenfatning Det spanske arbejdsmarkedssystem for handicappede står på tre ben: beskæftigelseskvote; beskyttet beskæftigelse; og støttet beskæftigelse. Der har traditionelt været størst fokus på beskyttet beskæftigelse i det spanske system. De beskyttede værksteder har haft til formål at bane vejen for arbejdsmarkedsintegration på det ordinære arbejdsmarked, men der er bred enighed blandt arbejdsmarkedseksperter om, at denne målsætning ikke er blevet realiseret. Der er derfor sket en bevægelse mod større fokus på støttet beskæftigelse, der handler om at etablere støtteordninger, så handicappede kan varetage jobs på det ordinære arbejdsmarked. Kvoteordningen udgør fundamentet i det spanske system og var den første aktive arbejdsmarkedsordning for handicappede, som blev indført i Spanien. Systemet indebærer, at alle virksomheder - offentlige og private - med over 50 ansatte skal have mindst 2% handicappede ansat. Virksomhederne har dog mulighed for at fravige kvoten, men skal så kompensere herfor ved fx at indgå kontrakt med et beskyttet værksted eller ved at donere penge til en fond, forening eller lignende, der arbejder for integration af handicappede på arbejdsmarkedet. Incitamentet for virksomhederne til at ansætte handicappede består dels i en række engangsbeløb som udløses ved kontraktindgåelse, dels i en række fradrag i sociale bidrag. Beskyttet beskæftigelse stiler efter at skabe et springbræt for arbejdsmarkedsintegration på det ordinære arbejdsmarked for handicappede. Beskyttede værksteder skal ifølge loven have mindst 70% ansatte, der er handicappede, dvs. er certificerede som havende en funktionsnedsættelse på mindst 33%. Formålet med beskyttede værksteder er at medvirke til integration på det ordinære arbejdsmarked. Derudover er der beskæftigelsescentre, og der eksperimenteres i pilot-projektregi med en række brobyggende initiativer - såsom beskæftigelsesenklaver - der har til formål at kanalisere handicappede fra beskyttet beskæftigelse til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Støttet beskæftigelse hjælper den handicappede til at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked. Projekterne inden for støttet beskæftigelse har hovedsagelig bestået af assistance til jobsøgning, rådgivning om jobmuligheder, og direkte jobskabelse for handicappede med henblik på ordinære jobs med eller uden andre støtteordninger. Ordningerne har hidtil været støttet gennem diverse EU-programmer, og der er endnu ikke lovgivet om området.

5 2 Lovgivningen styrer til dels de tre ben Lille offentlig og stor NGO rolle Nyere spansk handicappolitik tager sin start i 1982, hvor handicappede får en række rettigheder via lovgivningen. Krumtappen i denne del af lovgivningen - populært kaldet LISMI - er indførelsen af kvotesystemet. Det andet hovedområde i den spanske lovgivning vedrører beskyttet beskæftigelse, mens der for støttet beskæftiget endnu ikke er nogen lovgivning. Der er dog udarbejdet et udkast til et lovforslag, som i øjeblikket (December 2006) er i høring. Det offentlige system spiller en forholdsvis lille rolle i implementeringen af arbejdsmarkedsindsatser for handicappede i Spanien. NGO'erne - og særligt ONCE - spiller derimod en stor rolle. Overordnet er arbejdsdelingen den, at det offentlige system tilvejebringer de overordnede lovgivningsmæssige rammer samt en del af finansieringen, mens NGO'erne og regionerne (Comunidades Autónomas) står for den konkrete udførelse af opgaverne. Der er en udbredt decentralisering, som indebærer, at administrationen af ordningerne foregår regionalt. Dette medfører store regionale variationer i arbejdsmarkedsordningerne for handicappede.

6 3 Udenlandske erfaringer med arbejdsmarkedsindsatser for handicappede til inspiration af DSI's videre arbejde mod en bedre dansk indsats Kortlægning via rapporter og statistik, og via landebesøg 2 Indledning Denne landerapport for Spanien er én af fem landerapporter, som kortlægger udenlandske erfaringer med arbejdsmarkedsindsatser for handicappede. Udover Spanien foreligger der landerapporter for Norge, England, Tyskland og Sverige. De fem lande er udvalgte med henblik på at høste erfaringer fra lande, der er på højde med Danmark rent udviklingsmæssigt, men som samtidig anses at forfølge forskellige velfærdspolitiske modeller og handicappolitiske typologier - og dermed forventes at kunne bidrage med noget nyt og anderledes. Kortlægningen for de fem lande har som formål at inspirere DSI's videre arbejde mod en bedre dansk indsats. Den bidrager med gode eksempler fra de enkelte lande, dog uden at vurdere deres relevans for Danmark. Om en indsats er god bedømmes især af informanterne - dvs. aktørerne - fra de enkelte lande. Samtidig foretages der i de enkelte landerapporter ingen sammenligning landene imellem. Bidraget består således i et indblik i, hvordan de enkelte elementer i arbejdsmarkedsindsatsen har betydning i forløbet fra barriere til karriere for den handicappede (Del 1), samt i en systematisk beskrivelse af de enkelte arbejdsmarkedsindsatser (Del 2). Kortlægningen er foretaget i fire trin. Først gennemførtes en screening og analyse af den tilgængelige litteratur på området, herunder en identificering af relevante myndigheder, organisationer, forskningsinstitutioner, videnscentre m.fl. (se Bilag 1 og 2 for hhv. litteratur og aktører). Dernæst blev der taget kontakt til landenes nationale paraplyorganisationer på handicapområdet og andre central aktører for at verificere og udbygge resultatet af det først trin - især med hensyn til kontaktkoordinater for landebesøg. Tredje trin - som var det mest omfattende trin - bestod i landebesøg, hvor fokus dels var på at få en indgående forståelse af de forskellige arbejdsmarkedsindsatser, og dels at få informanternes vurdering af de gode og dårlige sider af de enkelte tiltag. Sidste trin var så afrapportering.

7 4 3 Del 1: Elementer i arbejdsmarkedsindsatsen Godt 1,3 millioner spaniere i alderen år er handicappede 3.1 Handicappede og arbejdsmarkedet - et overblik Det er vanskeligt at give et fyldestgørende statistisk overblik over handicappede og deres tilknytning til arbejdsmarkedet i Spanien. Der mangler helt generelt systematisk indsamling, opdatering og nedbrydning af statistisk materiale om handicappede, deres karakteristika, samt deres deltagelse på arbejdsmarkedet - herunder i arbejdsfremmende initiativer. Den seneste måling vedrørende handicappede og deres beskæftigelse blev gennemført i 1999 af det nationale statistiske kontor i Spanien. Her opgøres antallet af handicappede til ca. 3,5 millioner - svarende til 8,9% af den samlede befolkning. Knap 40% - dvs. godt 1,3 millioner - af de handicappede er i den arbejdsdygtige alder (16-64 år). To tredjedele af de handicappede i denne alder står uden for arbejdsstyrken, mens dette gælder for en tredjedel af de ikke-handicappede. Det er især blandt de handicappede kvinder, at beskæftigelsesfrekvensen er meget lav. Samtidig har de en forholdsvis høj arbejdsløshedsprocent. Fordelingen af handicappede på typer synes lidt ugennemskuelig i den spanske statistik. Flest har som den største hindring problemer med at færdes uden for hjemmet. Statistikken synes samtidig ikke at omfatte personer med fx hjertekarsygdomme, lungesygdomme, diabetes mm. Ifølge de spanske arbejdsministerium er der i dag ca handicappede placeret i beskyttede værksteder - i modsætning til de ca i 2001; og ca handicappede arbejder i private virksomheder. Dette vidner om et traditionelt stort fokus på beskyttet beskæftigelse i det spanske system.

8 5 Handicappede i Spanien, 1999 antal Spanske befolkning Antal handicappede heraf mænd heraf kvinder Handicappede og ikke-handicappede i og uden for arbejdsstyrken, år, 1999 Handicappede Beskæftigede 23,8% 58,8% Arbejdsløse 8,3% 8,2% Uden for arbejdsstyrken 67,8% 33,0% I alt 100,0% 100,0% Handicappede mellem år fordelt på handicaptype, 1999 Syn 9% Hørelse 8% Kommunikation 6% Indlæringsevne 6% Afhængig af mobilitetshjælpemiddel 12% Mobilitetsnedsættelse - arme og ben 13% Problemer med færden uden for hjemmet 21% Hjælp til egenomsorg 6% Problemer med at udføre aktiviteter i hjemmet 14% Problemer med at Indgå i relationer 6% I alt 100% Handicappede i Spanien, år, 1999 antal Antal handicappede heraf mænd heraf kvinder Arbejdsløshed og beskæftigelse for handicappede fordelt på køn, 1999 Ikkehandicappede Arbejdsløshedsprocent Beskæftigelsesfrekvens Mænd 21,9% 31,5% Kvinder 32,7% 15,9% I alt 25,8% 23,8% Antal personer i beskyttede værksteder, fordelt på handicap, 2001 antal Intellektuelt Fysisk Psykisk I alt Kilder: * "Instituto Nacional de Estadistica, Encuesta sobre discabilidades, deficiencias yestados de salud, 1999", Instituto Nacional de Estadistica, * "Las personas con discapacidad y su relación con el empleo", Encuesta de Población Activa del segundo trimestre de * Stefan Trömmel (2006) "Employment", upubliceret artikel. Definition af handicap i spansk lovgivning Ifølge den spanske lovgivning er handicappede alle personer, hvis muligheder for uddannelses-, arbejds- eller social integration er reduceret som følge af en (sandsynlig) permanent funktionsnedsættelse. Denne funktionsnedsættelse kan både være af fysisk, intellektuel eller psykisk karakter. Der er tale om et individorienteret handicapbegreb, hvor handicappet bestemmes af situations- og miljørelaterede forhold. I praksis bestemmes graden af handicap ved, at der i offentligt regi foretages en vurdering af funktionsnedsættelsen. Afhængig af graden af funktionsnedsættelse vil man opnå en række rettigheder.

9 6 Klassifikation af handicap i spansk lovgivning Formål: Klassificering af den handicappede efter graden af funktionsnedsættelse. Ved en funktionsnedsættelse på mindst 33% opnås en række rettigheder efter lovgivningen - og man tæller med som handicappet inden for det spanske kvotesystem, jf. senere. Herudover er graden af funktionsnedsættelse bestemmende for, hvilke sociale ydelser man har krav på. Udstedelse: Vurderingen af graden af handicap gennemføres af et tværfagligt team, der består af følgende professioner: læger, psykologer og socialrådgivere. Teamet kan hente rådgivning udefra i forbindelse med deres vurdering. Teamet er forankret i såkaldte offentlige base-centre, der finder i alle de spanske regioner. Herudover har IMERSO (instituttet for migration og sociale ydelser) to base-centre. Scoringssystem: Graden af handicap udtrykkes i procent. En række kriterier lægges til grund for vurderingen. De falder i tre hovedkategorier: Medicinske faktorer (med udgangspunkt i WHO's definition af handicap) Behov for assistance fra tredje person Begrænsninger i forhold til brug af offentlig transport Kilde: Real Decreto 1971/1999, de 23 de Diciembre, de procidimiento para el reconocimiento, declaración y calificación del grado de minusvalia. I praksis er der mange handicappede, som aldrig får foretaget en vurdering af deres funktionsnedsættelse. Det vurderer stor set alle de informanter, som COWI har været i kontakt med i Spanien. Det er især de personer, som har et mere begrænset handicap - og altså ligger omkring 33% funktionsnedsættelse - der ikke bliver certificeret. Mange af disse personer varetager ordinære jobs på helt almindelige vilkår. Årsagerne til, at disse mennesker ikke bliver certificeret, kan være, at de ikke kender til certificeringsordningen, og de rettigheder, som de kan gøre krav på efter ordningen. Det kan også være, at nogle bevidst fravælger ordningen pga. dens potentielt stigmatiserende funktion. Loven om beskæftigelseskvote - LISMI 3.2 Lovgivning Nyere spansk handicappolitik tager sin start i 1982, hvor handicappede får en række rettigheder via lovgivningen. Krumtappen i denne del af lovgivningen - populært kaldet LISMI 1 - er indførelsen af et kvotesystem, hvor virksomheder med mere end 50 ansatte skal have mindst 2% handicappede - klassificeret som ovenfor - blandt de ansatte (se Del 2 i denne rapport for videre beskrivelse af kvotesystemet). Det vurderes dog, at mange virksomheder ikke lever op til kvotesystemets krav, og at myndighederne kun i begrænset omfang søger at håndhæve loven. Enkelte sager køres ved de spanske domstole, men der gøres ikke noget systematik forsøg på at følge op på retshåndhævelsen. I lyset heraf blev den spanske lovgivning om kvotesystemet ændret i 1998, hvor der blev indført såkaldte "alternative virkemidler" til overholdelse af kvoten. 1 Ley 13/1982, de 7 de Abril, para la integración Social de Minusválidos".

10 7 Loven om "alternative virkemilder" Der indførtes i 1998 tre former for "alternative virkemidler" i lovgivningen, som virksomhederne kan benytte sig for at overholde kvotesystemet: 1 Indgåelse af kontrakter med beskyttede værksteder eller med handicappede, der driver selvstændig virksomhed, om levering af ydelser. 2 Indgåelse af aftale med et beskyttet værksted om etablering af "Enclaves Laborales" i tilknytning til virksomheden (se Del 2 for videre beskrivelse). 3 Donation af penge til fonde og foreninger, der har som formål at sikre integrationen af handicappede på arbejdsmarkedet. Loven om alternative virkemidler administreres af de regionale offentlige myndigheder i Spanien. Virksomhederne skal således ansøge myndighederne om lov til at bruge en eller flere af de alternative virkemidler med henblik på at kunne leve op til kvotesystemet. Loven om beskyttet beskæftigelse Fremtidig lov om støttet beskæftigelse Det andet hovedområde i den spanske lovgivning vedrører beskyttet beskæftigelse. Der findes to hovedformer for beskyttet beskæftigelse, som er reguleret ved lov: beskæftigelsescentre og beskyttede værksteder. 2 Førstnævnte har til formål at tilbyde meningsfyldt beskæftigelse og personlig og social udvikling for en gruppe mennesker, som ikke kan integreres via andre programmer eller ordninger. Tilbudet retter sig således mod de sværest handicappede. Sidstnævnte udfører produktivt arbejde og ydelserne afsættes på markedet (se Del 2 for videre beskrivelse). Ud over kvotesystem og beskyttet beskæftigelse er det sidste væsentlige ben i den spanske arbejdsmarkedsindsats over for handicappede støttet beskæftigelse. 3 Initiativerne har hidtil været støttet - via EU's HORIZON initiativ - af de spanske regioner samt af diverse handicaporganisationer. Bevillingerne har således været konkrete projektbevillinger. Der er imidlertid planer om, at støttet beskæftigelse skal gøres permanent som led i det nationale reformprogram, der er en udløber af EU's Lissabon Strategi fra I denne sammenhæng er der udarbejdet et udkast til et lovforslag til støttet beskæftigelse, som i øjeblikket (December 2006) er i høring. Lille offentlig og stor NGO rolle 3.3 Aktører Det offentlige system spiller en forholdsvis lille rolle i implementeringen af arbejdsmarkedsindsatser for handicappede i Spanien. NGO'erne - og særligt 2 De spanske betegnelser er Centros Empleo (beskæftigelsescentre) og Centros Especiales de Empleo (beskyttede værksteder). 3 Den spanske betegnelse er Empleo con apoyo. 4 Der foreligger et foreløbigt udkast til lovgivning på området "Proyecto De Real Decreto Por El Que Se Regula El Programa De Empleo Con Apoyo Como Medida De Fomento De Empleo De Personas Con Discapacidad En El Mercado Ordinario De Trabajo", Forventningen er dog, at dette udkast vil blive revideret, inden det forelægges for det spanske parlament.

11 8 ONCE - spiller derimod en stor rolle. Overordnet er arbejdsdelingen den, at det offentlige system tilvejebringer de overordnede lovgivningsmæssige rammer samt en del af finansieringen, mens NGO'erne og regionerne (Comunidades Autónomas) står for den konkrete udførelse af opgaverne. De private/frivillige organisationer - især via CERMI - har siden demokratiets indførsel i 1975 spillet en stor rolle i den politiske forhandlingsproces mht. tilvejebringelsen af sammenhængende lovmæssige rammer, som fordrer større deltagelse af handicappede på arbejdsmarkedet. Derudover er de vigtige aktører i implementeringen af arbejdsfremmende initiativer. Den store involvering af private/frivillige organisationer kan ses som en reaktion på en utilstrækkelig offentlig indsats; og det vurderes, at befolkningens holdning generelt er, at NGO-sektoren er bedre til at varetage opgaven end den offentlige sektor. Aktør Socialforvaltningen (under IMERSO - institut for migration og sociale ydelser) Den offentlige arbejdsformidling (under INEM - institut for beskæftigelse) CERMI (Paraplyorganisation for spanske handicaporganisationer) Fundación Social Consulting (FSC) (Private arbejdsformidling under Fundación ONCE) Ansvar eller rolle Generel information og vejledning, udstedelse af handicapcertifikater, koordinering af rehabiliteringsprocessen, samt faglig træning gennem beskæftigelsescentre. Jobformidling, organisering af opkvalificering, erhvervsrådgivning, håndtering af løntilskudsordninger og ligestillingsspørgsmål. Faglig rådgivning til både handicappede og arbejdsgivere. Varetagelse af lovgivne beskyttelse af handicappede ved opsigelser, organisering og gennemførelse af informations- og uddannelsesaktiviteter, og opkrævning og anvendelse af udligningsafgift fra beskæftigelseskvoteordningen til forskellige arbejdsmarkedsindsatser. Fordeling af finansielle midler til regionerne. Repræsenterer handicaporganisationerne i kampen for og forsvaret af handicappedes rettigheder - inden for bl.a. beskæftigelse, adgang, uddannelse, sundhed, socialsikring og -velfærd. Jobformidling, arbejdspladsstøtte i forbindelse med både nyansættelser og fastholdelsestiltag, støtte til handicappede i start af egen virksomhed - økonomisk og ved træning, støtte til virksomheder til gennemførelse af arbejdsfremmende initiativer, og rådgivning om rekruttering og støtteordninger.

12 9 Aktør Fundación ONCE ONCE FEACEM (Paraplyorganisation for de beskyttede værksteder) Fundación Adecco Institut for Samfundsintegration, Universidad de Salamanca Ansvar eller rolle Integrerer handicappede på arbejdsmarkedet gennem træningsprogrammer og programmer, der skaber universel adgang for handicappede (fysiske miljø, transport, kommunikations- og informationssamfund, arbejdsmarked osv.). Driver Fundosa Group og en række beskyttede værksteder. Yder finansiel og anden støtte til specialiserede handicaporganisationer. Oplysningsvirksomhed. Beskæftiger direkte handicappede via lotterivirksomhed. Kanaliserer midler fra lotterivirksomhed (3% af omsætning) til Fundación ONCE. Repræsenterer de beskyttede værksteder, og arbejder for at understøtte sådanne værksteder som model for beskyttet beskæftigelse. Privat-baseret jobformidling mellem handicappede og virksomheder, støtte til virksomheder i at leve op til deres beskæftigelseskvote, og udarbejdelse af handlingsplaner til handicappede. Informationsservice om handicapområdet til handicappede og andre aktører. Tre ben i arbejdsmarkedsindsatsen for handicappede 3.4 Forløb af forskellige arbejdsmarkedsindsatser Det spanske arbejdsmarkedssystem for handicappede står på tre ben - som introduceret nedenfor, og som beskrevet i detaljer i Del 2: Beskæftigelseskvote hvor alle virksomheder med over 50 ansatte skal have mindst 2% handicappede ansat. Beskyttet beskæftigelse der stiler efter at skabe et springbræt for arbejdsmarkedsintegration på det ordinære arbejdsmarked for handicappede. Støttet beskæftigelse som hjælper den handicappede til at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked. Den overordnede målsætning med arbejdsmarkedsindsatserne for handicappede er en overgang til det normale arbejdsliv. I samme åndedrag fastslår den spanske lovgivning, at det også handler om at integrere handicappede i et produktivt system ved hjælp af særlige ordninger for beskyttet beskæftigelse. 5 Man har 5 Miguel Angel Verdugo Alonso et. al. (2001) "Social Policy for People with a Disability in Spain", University of Salamanca.

13 10 erkendt, at tiltagene inden for de tre overordnede ben ikke har kunnet bane vejen for integration af handicappede på det ordinære arbejdsmarked. På denne baggrund er der taget en række initiativer til at sikre en højere grad af reel arbejdsmarkedsintegration inden for den beskyttede beskæftigelse. Ordningen med beskæftigelsesenklaver er et eksempel herpå. Herudover er fokus skiftet fra beskyttet beskæftigelse til støttet beskæftigelse, som er målrettet integration på det ordinære arbejdsmarked. 6 Beskæftigelseskvote Kvoteordningen udgør som sagt fundamentet i det spanske system og var den første aktive arbejdsmarkedsordning for handicappede, som blev indført i Spanien. Administrationen af ordningen sker i de autonome spanske regioner, hvilket synes at være en af årsagerne til, at der ikke findes nogen god national statistik på området. Det er således svært at bestemme i hvor høj grad, virksomhederne lever op til kravene fra kvotesystemet. Det er den almindelige opfattelse blandt kendere af det spanske arbejdsmarkedssystem, at der er mange virksomheder, der ikke opfylder kravene i kvotesystemet - og dermed heller ikke modtager den tilhørende finansielle kompensation. En organisation vurderer, at der er op mod 80% af virksomhederne, som ikke opfylder deres kvotekrav 7 - herunder den offentlige sektor. Der er dog taget initiativ til, at flere handicappede skal have adgang til den optagelsesprøve, som danner grundlag for ansættelse i den offentlige sektor i Spanien. 8 Hvor 2% af pladser tidligere var reserveret til handicappede, er denne andel nu hævet til 5%. Beskyttet beskæftigelse Støttet beskæftigelse De beskyttede værksteder skal ifølge loven have mindst 70% ansatte, der er handicappede, dvs. er certificerede som havende en funktionsnedsættelse på mindst 33%. Formålet med beskyttede værksteder er at medvirke til integration på det ordinære arbejdsmarked. Der er dog bred enighed om, at denne målsætning ofte ikke lykkes. Reelt fungerer de beskyttede værksteder som en "sidste station" og er af segregerende natur. 9 Derudover er der beskæftigelsescentre, og der eksperimenteres i pilot-projektregi med en række brobyggende initiativer, der har til formål at kanalisere handicappede fra beskyttet beskæftigelse til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Et af disse initiativer er de såkaldte "beskæftigelsesenklaver" (se Del 2), som har eksisteret siden 2004 og nu er reguleret ved lov. Der findes kun få umiddelbart tilgængelige data om støttet beskæftigelse, da programmerne er administreret i de forskellige spanske regioner. Et studie viser dog, at der i perioden var 35 programmer, mens der i 1999 var 43 programmer. Antallet af deltagere i programmet har været støt stigende fra 6 COWIs interviewundersøgelse. 7 Stefan Trömmel (2006) "Employment", upubliceret artikel. 8 Adgangsprøven til den offentlige sektor i Spanien kan sammenlignes med det system, der anvendes ved EU-ansættelser (Concours). 9 Dette et er billede, som tegnet af stort set alle de informanter, som COWI har været i kontakt med. Se også Miguel Angel Verdugo Alonso et. al. (2001) "Social Policy for People with a Disability in Spain", University og Salamanca.

14 i 1996 til i Projekterne inden for støttet beskæftigelse har hovedsagelig bestået af assistance til jobsøgning, rådgivning om jobmuligheder, og direkte jobskabelse for handicappede med henblik på ordinære jobs med eller uden andre støtteordninger. Andre tiltag Udover tiltagene inden for de tre overordnede ben findes der andre tiltag - som både har et eget formål, men som også understøtter de overordnede tiltag. Fire sådanne tiltag introduceres i nedenstående tabel, samt beskrives i detaljer i Del 2. Arbejdsmarkedsindsats Beskæftigelseskvote Beskyttet værksted Beskæftigelsescenter Beskæftigelsesenklave Støttet beskæftigelse Iværksætterstøtte til handicappede Selektiv beskæftigelse Træningskontrakt for handicappede Støtteenhed Tiltag inden for de tre overordnede ben Andre tiltag Bidrag til forløbet fra barriere til karriere Krav til private og offentlige arbejdsgiveres ansættelse af handicappede - dvs. 2% af de ansatte hvis man har over 50 ansatte. Arbejdsgivere, der opfylder kvoten, får et finansielt tilskud fra de offentlige - herunder et skattefradrag. Dobbelt formål: at fungere som instrument til integration af handicappede på det ordinære arbejdsmarked, samt at drive indbringende virksomhed på markedsvilkår, der sikrer lønnet arbejde til de ansatte og personlig og social udvikling. Meningsfyldt beskæftigelse inden for ikkemarkedsmæssigt arbejde, samt hjælp til personlig og social tilpasning for svært handicappede personer. Beskyttede arbejdspladser i ordinære virksomheder - med formålet at skabe bro mellem beskyttede værksteder for handicappede og det ordinære arbejdsmarked. Assistance til jobsøgning, rådgivning om jobmuligheder, direkte jobskabelse for handicappede med henblik på ordinære jobs med eller uden diverse støtteordninger. Finansiel støtte til arbejdsløse handicappede, der ønsker at blive selvstændig erhvervsdrivende. Reintegration af ansatte, der har tilegnet sig et handicap mens i beskæftigelse. Teoretisk og praktisk træning. Enhed der - i regi af de beskyttede værksteder - har til formål at fremme den personlige og sociale udvikling af handicappede, med henblik på overgang til det ordinære arbejdsmarked. 10 Miguel Á. Malo (2002), "Active Labour Market Policies for People with Disabilities. Country Profile for Spain", University of Salamanca.

15 12 Kun et indblik i udviklingen i udgifter 3.5 Finansiering og udgifter Af flere årsager - såsom det regionaliserede ansvar for indsatsen og usystematisk dataindsamling - er det svært af komme med et præcist bud på de spanske udgifter til arbejdsmarkedsindsatser for handicappede. Et overblik kan dog fås ved at se på udviklingen i den offentlige arbejdsformidlings (INEM) udgifter til beskæftigelsesrettede tiltag for handicappede. Samtidig kan man afdække udviklingen i antallet af kontrakter for handicappede. Med hensyn til INEMs udgifter til handicappede lå disse på 21,014 millioner pesetas i Til sammenligning lå INEM's udgifter i 1996 på 5,663 millioner pesetas - en stigning på 270% over en 4-årig periode. Med hensyn til udviklingen i ikke-tidsbegrænsede kontrakter for handicappede i perioden steg antallet af disse fra til altså med 130%. Udviklingen i tidsbegrænsede kontrakter viser også en stigning fra i 1998 til i en stigning på 70%. Antallet af kontrakter for handicappede i beskyttede værksteder er vokset med 124% - fra i 1996 til i I 1998 beløb de offentlige udgifter til passive handicapindsatser sig til 7.80m Til sammenligning beløb udgifterne til aktive arbejdsmarkedstiltag sig til 300m Finansieringen fra statsbudgettet Fordelingen af budgettet fra det statslige til det regionale niveau sker efter en fordelingsnøgle, der bygger på: Antal handicappede i regionen Antal beskyttede arbejdspladser (CEEs: Centros Especiales de Empleo) i regionen. Det forventes, at innovative programmer, såsom støttet beskæftigelse, der kan understøtte transitionen af handicappede fra beskyttet til ordinært arbejde, vil blive tildelt midler finansieret via indkomstskatten. Tre ben i arbejdsmarkedsindsatsen 3.6 Konklusion: fra barriere til karriere Vejen fra barriere til karriere for en spansk handicappet er kort fortalt kendetegnet ved: Tre ben i arbejdsmarkedsindsatsen: beskæftigelseskvote; beskyttet beskæftigelse; og støttet beskæftigelse. 11 Tallene er fra Tal fra 2000 og fremefter indeholder ikke regionernes bidrag og giver således ikke mening, da det beskæftigelsesmæssige ansvar er flyttet ud til regionerne. 12 Social Policy and Employment of persons with disability in Spain. Current situation and tendencies, Verdugo og Jorán de Urríes, INICO - Universidad de Salamanca.

16 13 Beskæftigelseskvote som indebærer, at alle virksomheder - offentlige og private - med over 50 ansatte skal have mindst 2% handicappede ansat. Virksomhederne kan fravige kvoten ved at yde en kompensation, og der er et incitamentet til at opfylde kvoten - dels via en række engangsbeløb som udløses ved kontraktindgåelse, dels via en række fradrag i sociale bidrag. Beskyttet beskæftigelse stiler efter at skabe et springbræt for arbejdsmarkedsintegration på det ordinære arbejdsmarked for handicappede. Ordningen omfatter beskyttede værksteder, beskæftigelsescentre, og beskæftigelsesenklaver. Støttet beskæftigelse hjælper den handicappede til at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked. Projekterne inden for støttet beskæftigelse har hovedsagelig bestået af assistance til jobsøgning, rådgivning om jobmuligheder, og direkte jobskabelse for handicappede med henblik på ordinære jobs med eller uden andre støtteordninger. Lovgivningen styrer til dels de tre ben - dvs. LISMI der styrer kvotesystemet, og det andet hovedområde i den spanske lovgivning vedrører beskyttet beskæftigelse, mens der for støttet beskæftiget endnu ikke er nogen lovgivning. Lille offentlig og stor NGO rolle. Det offentlige system spiller en forholdsvis lille rolle i implementeringen af arbejdsmarkedsindsatserne. NGO'erne - og særligt ONCE - spiller derimod en stor rolle. Der er en udbredt decentralisering, som indebærer, at administrationen af ordningerne foregår regionalt. Dette medfører store regionale variationer i arbejdsmarkedsordningerne for handicappede.

17 14 Vejledning til faktaark 4 Del 2: Arbejdsmarkedsindsatser Arbejdsmarkedsindsatserne for handikappede er i det følgende beskrevet ved hjælp af ens faktaark - hvilket fremmer en sammenligning indsatserne imellem. Målet er at de enkelte beskrivelser er så uddybende, at relevansen for Danmark kan fastlægges, og at der er fyldestgørende henvisninger til, hvor man kan lære mere - hvis man vil forfølge idéen i forbedringen af den danske indsats. Samtidig er målet, at det enkelte faktaark holdes på én side. Faktaarket indeholder følgende informationer: Titel - dvs. titlen på både dansk og på originalsproget. Formål/karakteristik - dvs. en meget kort beskrivelse af bidraget til forløbet fra barriere til karriere. Målgruppe - dvs. om den vedrører en bestemt gruppe(r) eller handicappede generelt. Lovgivningsgrundlag. Visitering - dvs. hvordan man kommer ind i forløbet, fx krav eller forudsætninger den handicappede skal opfylde, samt hvilke aktører der involveres. Forløb - som er den vigtigste celle i faktaarket, hvor de praktiske steps for arbejdstager og arbejdsgiver beskrives, herunder hvilke aktører der bidrager. Finansiering/udgift - dvs. hvem der finansierer tiltaget, og så vidt muligt hvor stor finansieringen er, og hvor mange handicappede som deltager i indsatsen. Kilder - dvs. de centrale kilder som DSI bør konsultere, hvis man vælger at bruge tilgangen i udarbejdelsen af et forslag til en lignende dansk indsats. Informant vurdering - som samler op på de nationale informanters vurderinger af gode og dårlige sider ved den givne arbejdsmarkedsindsats..

18 Beskæftigelseskvote Titel Formål/karakteristik Målgruppe Lovgivningsgrundlag Beskæftigelseskvote - "Quota reserva" Krav til private og offentlige arbejdsgiveres ansættelse af handicappede - dvs. 2% af de ansatte hvis man har over 50 ansatte. Arbejdsgivere, der opfylder kvoten, får et finansielt tilskud fra de offentlige - herunder et skattefradrag. Alle handicappede med en funktionsnedsættelse på mindst 33% - som allerede er i beskæftigelse eller er registreret som arbejdsløs i den offentlige arbejdsformidling. Lov 13/82, Art (LISMI); R.D. 1451/83, O.M. 13-IV-94, Act 43/95, O.M. 31.III.98, Act 50/98, R.D. 4/99, R.D. 27/00, ad. provision 2, O.M. 24-VII-00, Act 14/00, Act. 12/01, Act. 24/01, Act 45/02, R.D. 170/04, R.D. 290/04, Act. 2/04, R.D. 364/05. Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Forløb Den handicappede arbejdstager skal for at kunne medregnes i beskæftigelseskvoten have et handicapcertifikat, der viser en funktionsnedsættelse på mindst 33%. Alle arbejdsgivere - offentlige og private - med 50 eller flere ansatte skal hvert år redegøre for antallet af handicappede på arbejdspladsen, eller for hvordan virksomheden har opfyldt kvoten via alternative virkemidler. Arbejdstager kan efter særlige kontraktformer for handicappede arbejde på fuld- eller deltid i virksomheden - dvs. efter en ikke-tidsbegrænset kontrakt (med en varighed på mindst 3 år) eller efter en tidsbegrænset kontrakt (med en varighed på mellem 12 mdr. og 3 år). Arbejdsgiver kan, når den tidsbegrænsede kontrakt udløber, indgå en ikke-tidsbegrænset kontrakt med arbejdstageren. Betingelserne for den ikke-tidsbegrænsede kontraktform træder så i kraft. Hvis den handicappede fyres i perioden, er arbejdsgiveren forpligtet til at erstatte denne med en anden handicappet person. For ikke-tidsbegrænsede kontrakter får arbejdsgiveren fra det offentlige: et engangsbeløb på 3.906,58 pr. indgået fuldtidskontrakt (ved deltid reduceres beløbet proportionelt med den nedsatte tid) en reduktion i virksomhedens socialbidrag med 70% pr. ansat under 45 år og med 90% pr. ansat over 45 år. et skattefradrag på 4.808,10 pr. år Virksomheden kan søge tilskud til tilpasning af arbejdsplads eller personlig beskyttelse af den handicappede på op til 901,52/ år samt tilskud til professionel træning. Handicapcertifikatet udstedes af socialforvaltningen - dvs. de lokale/regionale 'base-centres' under IMERSO (eller den/de myndigheder i regionen, der har fået tildelt den sociale service-funktion). Hvis virksomheden ønsker at opfylde kvoten ved anvendelse af de alternative virkemidler, skal dette oplyses den offentlige arbejdsformidling. Både arbejdstagere og arbejdsgivere gør brug af private og/eller offentlige arbejdsformidlinger.

19 16 Finansiering/udgift For tidsbegrænsede kontrakter får arbejdsgiveren fra det offentlige: en reduktion i virksomhedens socialbidrag med 75% pr. ansat. en reduktion i virksomhedsskatten på 4.808,10. Virksomheden kan også benytte sig af de alternative virkemidler til at opfylde sin kvote: Indgåelse af kontrakter med beskyttede værksteder / handicappede, der driver selvstændig virksomhed. Donation af penge til fonde og foreninger Etablering af arbejdsenklaver Ordningen finansieres delvist af virksomhederne, der kontraherer med de handicappede og delvist via offentlige tilskud /skattelettelser eller via de alternative virkemidler - som beskrevet ovenfor. Der er ikke noget godt bud på den samlede udgift. Den offentlige arbejdsformidling eller det kontor i regionen, hvortil det administrative ansvar for ordningen er blevet flyttet. Kilder Informant vurdering - LISMI Art men er beskrevet af alle informanter under besøget til Spaniens og i stor set alle spanske publikationer vedr. arbejdsmarkedsindsatser for handicappede. Det vurderes, at mange virksomheder ikke lever op til kvotesystemets krav, og at myndighederne kun i begrænset omfang søger at håndhæve loven. Enkelte sager køres ved de spanske domstole, men der gøres ikke noget systematik forsøg på at følge op på retshåndhævelsen.

20 Beskyttet værksted Titel Formål/karakteristik Målgruppe Lovgivningsgrundlag Beskyttet værksted - "Ayudas para los Centros Especiales de Empleo (CEE)" Dobbelt formål: at fungere som instrument til integration af handicappede på det ordinære arbejdsmarked, samt at drive indbringende virksomhed på markedsvilkår, der sikrer lønnet arbejde til de ansatte og personlig og social udvikling. Arbejdsløse handicappede med en funktionsnedsættelse på mindst 33% - med et handicapcertifikat. R.D. 1368/85, R.D. 2273/85, O.M. 16-X-98, R.D. 427/99, O.M. 29-III Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Forløb Den arbejdsløse handicappede visiteres til ordningen af arbejdsformidlingen. Værkstedet skal være registreret i det offentlige register for beskyttede værksteder. Dette kan opnås hvis: mindst 70% af værkstedets medarbejdere er handicappede (medarbejdere, hvis arbejdsopgaver omfatter personlig og social udvikling af handicappede medregnes ikke i denne opgørelse). man kan stå inde for værkstedets økonomiske levedygtighed man kan gøre rede for at værkstedet er i besiddelse af de faglige og tekniske kvalifikationer, som værkstedets produktion kræver. Offentlige såvel som private organisationer - myndigheder, fonde, foreninger, virksomheder osv. - kan etablere et beskyttet værksted. Det kan være profitsøgende eller ikke-profitsøgende. Arbejdstager udfører et produktivt og aflønnet arbejde, der minder om ordinært arbejde, - men under beskyttede forhold. Arbejdet skal muliggøre, at den handicappede gøres i stand til at varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Under forløbet har arbejdstageren mulighed for - i en afgrænset periode - at have orlov fra værkstedet, hvis formålet er at modtage rehabiliterende behandling eller relevant træning. Arbejdsgiveren driver en virksomhed på markedsvilkår, der sikrer lønnet arbejde til de ansatte og personlig og social udvikling. I sit virke kan arbejdsgiveren drage nytte af forskellige støtteordninger til sine handicappede ansatte, såsom støtteenheder, etablering af arbejdsenklaver, og tilpasning af arbejdspladsen. Der er også en del finansielle støttemuligheder - som delvist kan bortfalde, hvis virksomheden er profitsøgende: Støtte til skabelse og forøgelse af jobs (teknisk assistance, faste investeringer samt delvis støtte til rentebetalinger - udmålt for hvert job, der skabes). Hvis 70-90% af arbejdsstyrken er handicappede gives støtte på op til 9, Hvis mere end 90% af arbejdsstyrken er handicappede gives støtte på op til 12, Arbejdsformidlingen. Statsadministrationen - eller i givet fald de regionale myndigheder - behandler indkomne ansøgninger og godkender og registrerer de beskyttede værksteder. Social og Arbejdsministeriet fører tilsyn og kontrol med de beskyttede værksteder via de provinsielle direktorater for beskæftigelse og de regionale Arbejds- og sikkerhedstilsyn. De regionale beskæftigelsesmyndigheder eller tilsvarende, som har fået ansvaret i regionen, er ansvarlige for at oplyse om ordningen.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Job & Handicap Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej 56, 7100 Vejle e-mail:sjh@sfr.dk www. bmhandicap.dk Temaer: Om SJH Lovgrundlag,

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen Forord Med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra efteråret 2002 blev der taget en række skridt i retning af et mere effektivt arbejdsmarkedssystem. De nye regler blev implementeret i loven pr. juni

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap

Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap Regeringen December 2004 Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap Regeringen December 2004 Handicap & Job en

Læs mere

Tilskudsjob i Svendborg Kommune

Tilskudsjob i Svendborg Kommune Direktørområde Kultur, Erhverv og Udvikling Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Tilskudsjob i Svendborg Kommune I forbindelse med kontanthjælpsreformen der trådte i kraft den 1. januar

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Autorisation af psykologer

Autorisation af psykologer Dansk Psykolog Forening Autorisation af psykologer Hvorfor er det vigtigt? Formålet med autorisationsordningen er at sikre borgerne kvalificeret psykologhjælp. Autorisation af psykologer Efter gennemført

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Beskæftigelsespolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Beskæftigelsespolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Dansk Epilepsiforenings undersøgelse af levevilkår for voksne med epilepsi dokumenterer at epilepsi kan give væsentlige begrænsninger

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

- løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen

- løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen - løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen Erhvervserfaring til nyuddannede Nye muligheder - nyuddannede medarbejdere Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med et handicap

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dialog med jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet Introduktion Rummelighed på arbejdsmarkedet er en vision om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, og at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker Ordning for kommunale virksomhedspraktikker 2016-1 - Indhold INDLEDNING... 3 FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAKTIK... 3 FORMÅLET MED ORDNINGEN... 4 ARBEJDSGANG/ÅRSCYKLUS FOR HÅNDTERING AF ORDNINGEN... 4 PRINCIPPERNE

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

Idekatalog. Flere mennesker med handicap i arbejde. Det Centrale Handicapråds ekspertcamp februar 2012

Idekatalog. Flere mennesker med handicap i arbejde. Det Centrale Handicapråds ekspertcamp februar 2012 Idekatalog Flere mennesker med handicap i arbejde Det Centrale Handicapråds ekspertcamp februar 2012 Idekatalog Overordnede budskaber fra campen De overordnede budskaber/opfordringer fra campen var: Samarbejde

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold Forslag 1 Ansættelse af borgere på ledighedsydelse... 2 Forslag 2 Intensiveret indsats for sygedagpengemodtagere... 5 Forslag 3 Intensiveret indsats

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. juni 2014 EM 2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobbank på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs, hvor

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Den 9. november 2012 Borgmesterens Afdeling Tilvejebringelse af akutjob der er målrettet dagpengemodtagere, som risikerer

Læs mere

UDKAST Vilkår for organisationsændringer, der medfører reduktion af stillinger

UDKAST Vilkår for organisationsændringer, der medfører reduktion af stillinger Område: Human Resources Afdeling: HR Jura Journal nr.: 11/6130 Dato: 31. januar 2013 Udarbejdet af: Susanne Wind E mail: Susanne.Wind@regionsyddanmark.dk Telefon: 76632040 UDKAST Vilkår for organisationsændringer,

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

De Samvirkende Invalideorganisationer. Fra barriere til karriere. Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande. Tyskland.

De Samvirkende Invalideorganisationer. Fra barriere til karriere. Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande. Tyskland. De Samvirkende Invalideorganisationer Fra barriere til karriere Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande Tyskland December 2006 De Samvirkende Invalideorganisationer Fra barriere til karriere

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser 10. oktober 2012 Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser I medfør af 24, stk. 3, i lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. juni 2012, fastsættes:

Læs mere

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Retningslinjer for tildeling af 18 midler i Struer Kommune Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. LBK nr 727 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0008754 Senere ændringer til

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse. 07.84 O.11 xx/2012 Side 1

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse. 07.84 O.11 xx/2012 Side 1 Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Sundhedskartellet Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål... 3 2. Hvem er omfattet af aftalen... 3 3. Definitioner... 4 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling...

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev nr. 9 Indhold: SJH fortsætter 1 Neuropsykologiske forløb... 2 Beskæftigelsesministeren besøger SJH 3 Nyt om mentorordningen 4 Hvor findes om hjælpemidler

Læs mere

Notat: Seniorjob i Skanderborg Kommune

Notat: Seniorjob i Skanderborg Kommune Notat: Seniorjob i Skanderborg Kommune Seniorjobordningen generelt Personer, hvis ret til dagpenge udløber indenfor 5 år før efterlønsalderen, har ret til et seniorjob. Betingelserne for at kunne gå på

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse Arbejdstagers navn og adresse Oplyses ved henvendelse Beslutningsdato Personnummer Du tilbydes ansættelse hos Navn Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Socialudvalget B Bilag 15 Offentligt

Socialudvalget B Bilag 15 Offentligt Socialudvalget B 129 - Bilag 15 Offentligt Afklaring vedr. krav og praksis mv. med henblik på afsøgning af muligheder, i relation til fastlæggelse af serviceniveau på udmåling af hjælperordninger i henhold

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker Ordning for kommunale virksomhedspraktikker 2017-1 - Indhold INDLEDNING...3 FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAKTIK...3 FORMÅLET MED ORDNINGEN...4 ARBEJDSGANG/ÅRSCYKLUS FOR HÅNDTERING AF ORDNINGEN...4 PRINCIPPERNE

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 21/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TILTRÆDELSESAKT, BILAG VIII UDKAST TIL RETSAKTER

Læs mere