De Samvirkende Invalideorganisationer. Fra barriere til karriere. Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande. Spanien.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De Samvirkende Invalideorganisationer. Fra barriere til karriere. Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande. Spanien."

Transkript

1 De Samvirkende Invalideorganisationer Fra barriere til karriere Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande Spanien December 2006

2 De Samvirkende Invalideorganisationer Fra barriere til karriere Handicappede i arbejde - erfaringer fra fem lande Spanien December 2006 Dokument nr. 4 Revision nr. 01 Udgivelsesdato 22. december 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt COH, LSPE PGM COH

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 1 2 Indledning 3 3 Del 1: Elementer i arbejdsmarkedsindsatsen Handicappede og arbejdsmarkedet - et overblik Lovgivning Aktører Forløb af forskellige arbejdsmarkedsindsatser Finansiering og udgifter Konklusion: fra barriere til karriere 12 4 Del 2: Arbejdsmarkedsindsatser Beskæftigelseskvote Beskyttet værksted Beskæftigelsescenter Beskæftigelsesenklave Støttet beskæftigelse Iværksætterstøtte til handicappede Selektiv beskæftigelse Træningskontrakt for handicappede Støtteenhed 25 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Litteraturliste Bilag 2: Aktører

4 1 Tre ben i arbejdsmarkedsindsatsen for handicappede Beskæftigelseskvote Beskyttet beskæftigelse Støttet beskæftigelse 1 Sammenfatning Det spanske arbejdsmarkedssystem for handicappede står på tre ben: beskæftigelseskvote; beskyttet beskæftigelse; og støttet beskæftigelse. Der har traditionelt været størst fokus på beskyttet beskæftigelse i det spanske system. De beskyttede værksteder har haft til formål at bane vejen for arbejdsmarkedsintegration på det ordinære arbejdsmarked, men der er bred enighed blandt arbejdsmarkedseksperter om, at denne målsætning ikke er blevet realiseret. Der er derfor sket en bevægelse mod større fokus på støttet beskæftigelse, der handler om at etablere støtteordninger, så handicappede kan varetage jobs på det ordinære arbejdsmarked. Kvoteordningen udgør fundamentet i det spanske system og var den første aktive arbejdsmarkedsordning for handicappede, som blev indført i Spanien. Systemet indebærer, at alle virksomheder - offentlige og private - med over 50 ansatte skal have mindst 2% handicappede ansat. Virksomhederne har dog mulighed for at fravige kvoten, men skal så kompensere herfor ved fx at indgå kontrakt med et beskyttet værksted eller ved at donere penge til en fond, forening eller lignende, der arbejder for integration af handicappede på arbejdsmarkedet. Incitamentet for virksomhederne til at ansætte handicappede består dels i en række engangsbeløb som udløses ved kontraktindgåelse, dels i en række fradrag i sociale bidrag. Beskyttet beskæftigelse stiler efter at skabe et springbræt for arbejdsmarkedsintegration på det ordinære arbejdsmarked for handicappede. Beskyttede værksteder skal ifølge loven have mindst 70% ansatte, der er handicappede, dvs. er certificerede som havende en funktionsnedsættelse på mindst 33%. Formålet med beskyttede værksteder er at medvirke til integration på det ordinære arbejdsmarked. Derudover er der beskæftigelsescentre, og der eksperimenteres i pilot-projektregi med en række brobyggende initiativer - såsom beskæftigelsesenklaver - der har til formål at kanalisere handicappede fra beskyttet beskæftigelse til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Støttet beskæftigelse hjælper den handicappede til at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked. Projekterne inden for støttet beskæftigelse har hovedsagelig bestået af assistance til jobsøgning, rådgivning om jobmuligheder, og direkte jobskabelse for handicappede med henblik på ordinære jobs med eller uden andre støtteordninger. Ordningerne har hidtil været støttet gennem diverse EU-programmer, og der er endnu ikke lovgivet om området.

5 2 Lovgivningen styrer til dels de tre ben Lille offentlig og stor NGO rolle Nyere spansk handicappolitik tager sin start i 1982, hvor handicappede får en række rettigheder via lovgivningen. Krumtappen i denne del af lovgivningen - populært kaldet LISMI - er indførelsen af kvotesystemet. Det andet hovedområde i den spanske lovgivning vedrører beskyttet beskæftigelse, mens der for støttet beskæftiget endnu ikke er nogen lovgivning. Der er dog udarbejdet et udkast til et lovforslag, som i øjeblikket (December 2006) er i høring. Det offentlige system spiller en forholdsvis lille rolle i implementeringen af arbejdsmarkedsindsatser for handicappede i Spanien. NGO'erne - og særligt ONCE - spiller derimod en stor rolle. Overordnet er arbejdsdelingen den, at det offentlige system tilvejebringer de overordnede lovgivningsmæssige rammer samt en del af finansieringen, mens NGO'erne og regionerne (Comunidades Autónomas) står for den konkrete udførelse af opgaverne. Der er en udbredt decentralisering, som indebærer, at administrationen af ordningerne foregår regionalt. Dette medfører store regionale variationer i arbejdsmarkedsordningerne for handicappede.

6 3 Udenlandske erfaringer med arbejdsmarkedsindsatser for handicappede til inspiration af DSI's videre arbejde mod en bedre dansk indsats Kortlægning via rapporter og statistik, og via landebesøg 2 Indledning Denne landerapport for Spanien er én af fem landerapporter, som kortlægger udenlandske erfaringer med arbejdsmarkedsindsatser for handicappede. Udover Spanien foreligger der landerapporter for Norge, England, Tyskland og Sverige. De fem lande er udvalgte med henblik på at høste erfaringer fra lande, der er på højde med Danmark rent udviklingsmæssigt, men som samtidig anses at forfølge forskellige velfærdspolitiske modeller og handicappolitiske typologier - og dermed forventes at kunne bidrage med noget nyt og anderledes. Kortlægningen for de fem lande har som formål at inspirere DSI's videre arbejde mod en bedre dansk indsats. Den bidrager med gode eksempler fra de enkelte lande, dog uden at vurdere deres relevans for Danmark. Om en indsats er god bedømmes især af informanterne - dvs. aktørerne - fra de enkelte lande. Samtidig foretages der i de enkelte landerapporter ingen sammenligning landene imellem. Bidraget består således i et indblik i, hvordan de enkelte elementer i arbejdsmarkedsindsatsen har betydning i forløbet fra barriere til karriere for den handicappede (Del 1), samt i en systematisk beskrivelse af de enkelte arbejdsmarkedsindsatser (Del 2). Kortlægningen er foretaget i fire trin. Først gennemførtes en screening og analyse af den tilgængelige litteratur på området, herunder en identificering af relevante myndigheder, organisationer, forskningsinstitutioner, videnscentre m.fl. (se Bilag 1 og 2 for hhv. litteratur og aktører). Dernæst blev der taget kontakt til landenes nationale paraplyorganisationer på handicapområdet og andre central aktører for at verificere og udbygge resultatet af det først trin - især med hensyn til kontaktkoordinater for landebesøg. Tredje trin - som var det mest omfattende trin - bestod i landebesøg, hvor fokus dels var på at få en indgående forståelse af de forskellige arbejdsmarkedsindsatser, og dels at få informanternes vurdering af de gode og dårlige sider af de enkelte tiltag. Sidste trin var så afrapportering.

7 4 3 Del 1: Elementer i arbejdsmarkedsindsatsen Godt 1,3 millioner spaniere i alderen år er handicappede 3.1 Handicappede og arbejdsmarkedet - et overblik Det er vanskeligt at give et fyldestgørende statistisk overblik over handicappede og deres tilknytning til arbejdsmarkedet i Spanien. Der mangler helt generelt systematisk indsamling, opdatering og nedbrydning af statistisk materiale om handicappede, deres karakteristika, samt deres deltagelse på arbejdsmarkedet - herunder i arbejdsfremmende initiativer. Den seneste måling vedrørende handicappede og deres beskæftigelse blev gennemført i 1999 af det nationale statistiske kontor i Spanien. Her opgøres antallet af handicappede til ca. 3,5 millioner - svarende til 8,9% af den samlede befolkning. Knap 40% - dvs. godt 1,3 millioner - af de handicappede er i den arbejdsdygtige alder (16-64 år). To tredjedele af de handicappede i denne alder står uden for arbejdsstyrken, mens dette gælder for en tredjedel af de ikke-handicappede. Det er især blandt de handicappede kvinder, at beskæftigelsesfrekvensen er meget lav. Samtidig har de en forholdsvis høj arbejdsløshedsprocent. Fordelingen af handicappede på typer synes lidt ugennemskuelig i den spanske statistik. Flest har som den største hindring problemer med at færdes uden for hjemmet. Statistikken synes samtidig ikke at omfatte personer med fx hjertekarsygdomme, lungesygdomme, diabetes mm. Ifølge de spanske arbejdsministerium er der i dag ca handicappede placeret i beskyttede værksteder - i modsætning til de ca i 2001; og ca handicappede arbejder i private virksomheder. Dette vidner om et traditionelt stort fokus på beskyttet beskæftigelse i det spanske system.

8 5 Handicappede i Spanien, 1999 antal Spanske befolkning Antal handicappede heraf mænd heraf kvinder Handicappede og ikke-handicappede i og uden for arbejdsstyrken, år, 1999 Handicappede Beskæftigede 23,8% 58,8% Arbejdsløse 8,3% 8,2% Uden for arbejdsstyrken 67,8% 33,0% I alt 100,0% 100,0% Handicappede mellem år fordelt på handicaptype, 1999 Syn 9% Hørelse 8% Kommunikation 6% Indlæringsevne 6% Afhængig af mobilitetshjælpemiddel 12% Mobilitetsnedsættelse - arme og ben 13% Problemer med færden uden for hjemmet 21% Hjælp til egenomsorg 6% Problemer med at udføre aktiviteter i hjemmet 14% Problemer med at Indgå i relationer 6% I alt 100% Handicappede i Spanien, år, 1999 antal Antal handicappede heraf mænd heraf kvinder Arbejdsløshed og beskæftigelse for handicappede fordelt på køn, 1999 Ikkehandicappede Arbejdsløshedsprocent Beskæftigelsesfrekvens Mænd 21,9% 31,5% Kvinder 32,7% 15,9% I alt 25,8% 23,8% Antal personer i beskyttede værksteder, fordelt på handicap, 2001 antal Intellektuelt Fysisk Psykisk I alt Kilder: * "Instituto Nacional de Estadistica, Encuesta sobre discabilidades, deficiencias yestados de salud, 1999", Instituto Nacional de Estadistica, * "Las personas con discapacidad y su relación con el empleo", Encuesta de Población Activa del segundo trimestre de * Stefan Trömmel (2006) "Employment", upubliceret artikel. Definition af handicap i spansk lovgivning Ifølge den spanske lovgivning er handicappede alle personer, hvis muligheder for uddannelses-, arbejds- eller social integration er reduceret som følge af en (sandsynlig) permanent funktionsnedsættelse. Denne funktionsnedsættelse kan både være af fysisk, intellektuel eller psykisk karakter. Der er tale om et individorienteret handicapbegreb, hvor handicappet bestemmes af situations- og miljørelaterede forhold. I praksis bestemmes graden af handicap ved, at der i offentligt regi foretages en vurdering af funktionsnedsættelsen. Afhængig af graden af funktionsnedsættelse vil man opnå en række rettigheder.

9 6 Klassifikation af handicap i spansk lovgivning Formål: Klassificering af den handicappede efter graden af funktionsnedsættelse. Ved en funktionsnedsættelse på mindst 33% opnås en række rettigheder efter lovgivningen - og man tæller med som handicappet inden for det spanske kvotesystem, jf. senere. Herudover er graden af funktionsnedsættelse bestemmende for, hvilke sociale ydelser man har krav på. Udstedelse: Vurderingen af graden af handicap gennemføres af et tværfagligt team, der består af følgende professioner: læger, psykologer og socialrådgivere. Teamet kan hente rådgivning udefra i forbindelse med deres vurdering. Teamet er forankret i såkaldte offentlige base-centre, der finder i alle de spanske regioner. Herudover har IMERSO (instituttet for migration og sociale ydelser) to base-centre. Scoringssystem: Graden af handicap udtrykkes i procent. En række kriterier lægges til grund for vurderingen. De falder i tre hovedkategorier: Medicinske faktorer (med udgangspunkt i WHO's definition af handicap) Behov for assistance fra tredje person Begrænsninger i forhold til brug af offentlig transport Kilde: Real Decreto 1971/1999, de 23 de Diciembre, de procidimiento para el reconocimiento, declaración y calificación del grado de minusvalia. I praksis er der mange handicappede, som aldrig får foretaget en vurdering af deres funktionsnedsættelse. Det vurderer stor set alle de informanter, som COWI har været i kontakt med i Spanien. Det er især de personer, som har et mere begrænset handicap - og altså ligger omkring 33% funktionsnedsættelse - der ikke bliver certificeret. Mange af disse personer varetager ordinære jobs på helt almindelige vilkår. Årsagerne til, at disse mennesker ikke bliver certificeret, kan være, at de ikke kender til certificeringsordningen, og de rettigheder, som de kan gøre krav på efter ordningen. Det kan også være, at nogle bevidst fravælger ordningen pga. dens potentielt stigmatiserende funktion. Loven om beskæftigelseskvote - LISMI 3.2 Lovgivning Nyere spansk handicappolitik tager sin start i 1982, hvor handicappede får en række rettigheder via lovgivningen. Krumtappen i denne del af lovgivningen - populært kaldet LISMI 1 - er indførelsen af et kvotesystem, hvor virksomheder med mere end 50 ansatte skal have mindst 2% handicappede - klassificeret som ovenfor - blandt de ansatte (se Del 2 i denne rapport for videre beskrivelse af kvotesystemet). Det vurderes dog, at mange virksomheder ikke lever op til kvotesystemets krav, og at myndighederne kun i begrænset omfang søger at håndhæve loven. Enkelte sager køres ved de spanske domstole, men der gøres ikke noget systematik forsøg på at følge op på retshåndhævelsen. I lyset heraf blev den spanske lovgivning om kvotesystemet ændret i 1998, hvor der blev indført såkaldte "alternative virkemidler" til overholdelse af kvoten. 1 Ley 13/1982, de 7 de Abril, para la integración Social de Minusválidos".

10 7 Loven om "alternative virkemilder" Der indførtes i 1998 tre former for "alternative virkemidler" i lovgivningen, som virksomhederne kan benytte sig for at overholde kvotesystemet: 1 Indgåelse af kontrakter med beskyttede værksteder eller med handicappede, der driver selvstændig virksomhed, om levering af ydelser. 2 Indgåelse af aftale med et beskyttet værksted om etablering af "Enclaves Laborales" i tilknytning til virksomheden (se Del 2 for videre beskrivelse). 3 Donation af penge til fonde og foreninger, der har som formål at sikre integrationen af handicappede på arbejdsmarkedet. Loven om alternative virkemidler administreres af de regionale offentlige myndigheder i Spanien. Virksomhederne skal således ansøge myndighederne om lov til at bruge en eller flere af de alternative virkemidler med henblik på at kunne leve op til kvotesystemet. Loven om beskyttet beskæftigelse Fremtidig lov om støttet beskæftigelse Det andet hovedområde i den spanske lovgivning vedrører beskyttet beskæftigelse. Der findes to hovedformer for beskyttet beskæftigelse, som er reguleret ved lov: beskæftigelsescentre og beskyttede værksteder. 2 Førstnævnte har til formål at tilbyde meningsfyldt beskæftigelse og personlig og social udvikling for en gruppe mennesker, som ikke kan integreres via andre programmer eller ordninger. Tilbudet retter sig således mod de sværest handicappede. Sidstnævnte udfører produktivt arbejde og ydelserne afsættes på markedet (se Del 2 for videre beskrivelse). Ud over kvotesystem og beskyttet beskæftigelse er det sidste væsentlige ben i den spanske arbejdsmarkedsindsats over for handicappede støttet beskæftigelse. 3 Initiativerne har hidtil været støttet - via EU's HORIZON initiativ - af de spanske regioner samt af diverse handicaporganisationer. Bevillingerne har således været konkrete projektbevillinger. Der er imidlertid planer om, at støttet beskæftigelse skal gøres permanent som led i det nationale reformprogram, der er en udløber af EU's Lissabon Strategi fra I denne sammenhæng er der udarbejdet et udkast til et lovforslag til støttet beskæftigelse, som i øjeblikket (December 2006) er i høring. Lille offentlig og stor NGO rolle 3.3 Aktører Det offentlige system spiller en forholdsvis lille rolle i implementeringen af arbejdsmarkedsindsatser for handicappede i Spanien. NGO'erne - og særligt 2 De spanske betegnelser er Centros Empleo (beskæftigelsescentre) og Centros Especiales de Empleo (beskyttede værksteder). 3 Den spanske betegnelse er Empleo con apoyo. 4 Der foreligger et foreløbigt udkast til lovgivning på området "Proyecto De Real Decreto Por El Que Se Regula El Programa De Empleo Con Apoyo Como Medida De Fomento De Empleo De Personas Con Discapacidad En El Mercado Ordinario De Trabajo", Forventningen er dog, at dette udkast vil blive revideret, inden det forelægges for det spanske parlament.

11 8 ONCE - spiller derimod en stor rolle. Overordnet er arbejdsdelingen den, at det offentlige system tilvejebringer de overordnede lovgivningsmæssige rammer samt en del af finansieringen, mens NGO'erne og regionerne (Comunidades Autónomas) står for den konkrete udførelse af opgaverne. De private/frivillige organisationer - især via CERMI - har siden demokratiets indførsel i 1975 spillet en stor rolle i den politiske forhandlingsproces mht. tilvejebringelsen af sammenhængende lovmæssige rammer, som fordrer større deltagelse af handicappede på arbejdsmarkedet. Derudover er de vigtige aktører i implementeringen af arbejdsfremmende initiativer. Den store involvering af private/frivillige organisationer kan ses som en reaktion på en utilstrækkelig offentlig indsats; og det vurderes, at befolkningens holdning generelt er, at NGO-sektoren er bedre til at varetage opgaven end den offentlige sektor. Aktør Socialforvaltningen (under IMERSO - institut for migration og sociale ydelser) Den offentlige arbejdsformidling (under INEM - institut for beskæftigelse) CERMI (Paraplyorganisation for spanske handicaporganisationer) Fundación Social Consulting (FSC) (Private arbejdsformidling under Fundación ONCE) Ansvar eller rolle Generel information og vejledning, udstedelse af handicapcertifikater, koordinering af rehabiliteringsprocessen, samt faglig træning gennem beskæftigelsescentre. Jobformidling, organisering af opkvalificering, erhvervsrådgivning, håndtering af løntilskudsordninger og ligestillingsspørgsmål. Faglig rådgivning til både handicappede og arbejdsgivere. Varetagelse af lovgivne beskyttelse af handicappede ved opsigelser, organisering og gennemførelse af informations- og uddannelsesaktiviteter, og opkrævning og anvendelse af udligningsafgift fra beskæftigelseskvoteordningen til forskellige arbejdsmarkedsindsatser. Fordeling af finansielle midler til regionerne. Repræsenterer handicaporganisationerne i kampen for og forsvaret af handicappedes rettigheder - inden for bl.a. beskæftigelse, adgang, uddannelse, sundhed, socialsikring og -velfærd. Jobformidling, arbejdspladsstøtte i forbindelse med både nyansættelser og fastholdelsestiltag, støtte til handicappede i start af egen virksomhed - økonomisk og ved træning, støtte til virksomheder til gennemførelse af arbejdsfremmende initiativer, og rådgivning om rekruttering og støtteordninger.

12 9 Aktør Fundación ONCE ONCE FEACEM (Paraplyorganisation for de beskyttede værksteder) Fundación Adecco Institut for Samfundsintegration, Universidad de Salamanca Ansvar eller rolle Integrerer handicappede på arbejdsmarkedet gennem træningsprogrammer og programmer, der skaber universel adgang for handicappede (fysiske miljø, transport, kommunikations- og informationssamfund, arbejdsmarked osv.). Driver Fundosa Group og en række beskyttede værksteder. Yder finansiel og anden støtte til specialiserede handicaporganisationer. Oplysningsvirksomhed. Beskæftiger direkte handicappede via lotterivirksomhed. Kanaliserer midler fra lotterivirksomhed (3% af omsætning) til Fundación ONCE. Repræsenterer de beskyttede værksteder, og arbejder for at understøtte sådanne værksteder som model for beskyttet beskæftigelse. Privat-baseret jobformidling mellem handicappede og virksomheder, støtte til virksomheder i at leve op til deres beskæftigelseskvote, og udarbejdelse af handlingsplaner til handicappede. Informationsservice om handicapområdet til handicappede og andre aktører. Tre ben i arbejdsmarkedsindsatsen for handicappede 3.4 Forløb af forskellige arbejdsmarkedsindsatser Det spanske arbejdsmarkedssystem for handicappede står på tre ben - som introduceret nedenfor, og som beskrevet i detaljer i Del 2: Beskæftigelseskvote hvor alle virksomheder med over 50 ansatte skal have mindst 2% handicappede ansat. Beskyttet beskæftigelse der stiler efter at skabe et springbræt for arbejdsmarkedsintegration på det ordinære arbejdsmarked for handicappede. Støttet beskæftigelse som hjælper den handicappede til at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked. Den overordnede målsætning med arbejdsmarkedsindsatserne for handicappede er en overgang til det normale arbejdsliv. I samme åndedrag fastslår den spanske lovgivning, at det også handler om at integrere handicappede i et produktivt system ved hjælp af særlige ordninger for beskyttet beskæftigelse. 5 Man har 5 Miguel Angel Verdugo Alonso et. al. (2001) "Social Policy for People with a Disability in Spain", University of Salamanca.

13 10 erkendt, at tiltagene inden for de tre overordnede ben ikke har kunnet bane vejen for integration af handicappede på det ordinære arbejdsmarked. På denne baggrund er der taget en række initiativer til at sikre en højere grad af reel arbejdsmarkedsintegration inden for den beskyttede beskæftigelse. Ordningen med beskæftigelsesenklaver er et eksempel herpå. Herudover er fokus skiftet fra beskyttet beskæftigelse til støttet beskæftigelse, som er målrettet integration på det ordinære arbejdsmarked. 6 Beskæftigelseskvote Kvoteordningen udgør som sagt fundamentet i det spanske system og var den første aktive arbejdsmarkedsordning for handicappede, som blev indført i Spanien. Administrationen af ordningen sker i de autonome spanske regioner, hvilket synes at være en af årsagerne til, at der ikke findes nogen god national statistik på området. Det er således svært at bestemme i hvor høj grad, virksomhederne lever op til kravene fra kvotesystemet. Det er den almindelige opfattelse blandt kendere af det spanske arbejdsmarkedssystem, at der er mange virksomheder, der ikke opfylder kravene i kvotesystemet - og dermed heller ikke modtager den tilhørende finansielle kompensation. En organisation vurderer, at der er op mod 80% af virksomhederne, som ikke opfylder deres kvotekrav 7 - herunder den offentlige sektor. Der er dog taget initiativ til, at flere handicappede skal have adgang til den optagelsesprøve, som danner grundlag for ansættelse i den offentlige sektor i Spanien. 8 Hvor 2% af pladser tidligere var reserveret til handicappede, er denne andel nu hævet til 5%. Beskyttet beskæftigelse Støttet beskæftigelse De beskyttede værksteder skal ifølge loven have mindst 70% ansatte, der er handicappede, dvs. er certificerede som havende en funktionsnedsættelse på mindst 33%. Formålet med beskyttede værksteder er at medvirke til integration på det ordinære arbejdsmarked. Der er dog bred enighed om, at denne målsætning ofte ikke lykkes. Reelt fungerer de beskyttede værksteder som en "sidste station" og er af segregerende natur. 9 Derudover er der beskæftigelsescentre, og der eksperimenteres i pilot-projektregi med en række brobyggende initiativer, der har til formål at kanalisere handicappede fra beskyttet beskæftigelse til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Et af disse initiativer er de såkaldte "beskæftigelsesenklaver" (se Del 2), som har eksisteret siden 2004 og nu er reguleret ved lov. Der findes kun få umiddelbart tilgængelige data om støttet beskæftigelse, da programmerne er administreret i de forskellige spanske regioner. Et studie viser dog, at der i perioden var 35 programmer, mens der i 1999 var 43 programmer. Antallet af deltagere i programmet har været støt stigende fra 6 COWIs interviewundersøgelse. 7 Stefan Trömmel (2006) "Employment", upubliceret artikel. 8 Adgangsprøven til den offentlige sektor i Spanien kan sammenlignes med det system, der anvendes ved EU-ansættelser (Concours). 9 Dette et er billede, som tegnet af stort set alle de informanter, som COWI har været i kontakt med. Se også Miguel Angel Verdugo Alonso et. al. (2001) "Social Policy for People with a Disability in Spain", University og Salamanca.

14 i 1996 til i Projekterne inden for støttet beskæftigelse har hovedsagelig bestået af assistance til jobsøgning, rådgivning om jobmuligheder, og direkte jobskabelse for handicappede med henblik på ordinære jobs med eller uden andre støtteordninger. Andre tiltag Udover tiltagene inden for de tre overordnede ben findes der andre tiltag - som både har et eget formål, men som også understøtter de overordnede tiltag. Fire sådanne tiltag introduceres i nedenstående tabel, samt beskrives i detaljer i Del 2. Arbejdsmarkedsindsats Beskæftigelseskvote Beskyttet værksted Beskæftigelsescenter Beskæftigelsesenklave Støttet beskæftigelse Iværksætterstøtte til handicappede Selektiv beskæftigelse Træningskontrakt for handicappede Støtteenhed Tiltag inden for de tre overordnede ben Andre tiltag Bidrag til forløbet fra barriere til karriere Krav til private og offentlige arbejdsgiveres ansættelse af handicappede - dvs. 2% af de ansatte hvis man har over 50 ansatte. Arbejdsgivere, der opfylder kvoten, får et finansielt tilskud fra de offentlige - herunder et skattefradrag. Dobbelt formål: at fungere som instrument til integration af handicappede på det ordinære arbejdsmarked, samt at drive indbringende virksomhed på markedsvilkår, der sikrer lønnet arbejde til de ansatte og personlig og social udvikling. Meningsfyldt beskæftigelse inden for ikkemarkedsmæssigt arbejde, samt hjælp til personlig og social tilpasning for svært handicappede personer. Beskyttede arbejdspladser i ordinære virksomheder - med formålet at skabe bro mellem beskyttede værksteder for handicappede og det ordinære arbejdsmarked. Assistance til jobsøgning, rådgivning om jobmuligheder, direkte jobskabelse for handicappede med henblik på ordinære jobs med eller uden diverse støtteordninger. Finansiel støtte til arbejdsløse handicappede, der ønsker at blive selvstændig erhvervsdrivende. Reintegration af ansatte, der har tilegnet sig et handicap mens i beskæftigelse. Teoretisk og praktisk træning. Enhed der - i regi af de beskyttede værksteder - har til formål at fremme den personlige og sociale udvikling af handicappede, med henblik på overgang til det ordinære arbejdsmarked. 10 Miguel Á. Malo (2002), "Active Labour Market Policies for People with Disabilities. Country Profile for Spain", University of Salamanca.

15 12 Kun et indblik i udviklingen i udgifter 3.5 Finansiering og udgifter Af flere årsager - såsom det regionaliserede ansvar for indsatsen og usystematisk dataindsamling - er det svært af komme med et præcist bud på de spanske udgifter til arbejdsmarkedsindsatser for handicappede. Et overblik kan dog fås ved at se på udviklingen i den offentlige arbejdsformidlings (INEM) udgifter til beskæftigelsesrettede tiltag for handicappede. Samtidig kan man afdække udviklingen i antallet af kontrakter for handicappede. Med hensyn til INEMs udgifter til handicappede lå disse på 21,014 millioner pesetas i Til sammenligning lå INEM's udgifter i 1996 på 5,663 millioner pesetas - en stigning på 270% over en 4-årig periode. Med hensyn til udviklingen i ikke-tidsbegrænsede kontrakter for handicappede i perioden steg antallet af disse fra til altså med 130%. Udviklingen i tidsbegrænsede kontrakter viser også en stigning fra i 1998 til i en stigning på 70%. Antallet af kontrakter for handicappede i beskyttede værksteder er vokset med 124% - fra i 1996 til i I 1998 beløb de offentlige udgifter til passive handicapindsatser sig til 7.80m Til sammenligning beløb udgifterne til aktive arbejdsmarkedstiltag sig til 300m Finansieringen fra statsbudgettet Fordelingen af budgettet fra det statslige til det regionale niveau sker efter en fordelingsnøgle, der bygger på: Antal handicappede i regionen Antal beskyttede arbejdspladser (CEEs: Centros Especiales de Empleo) i regionen. Det forventes, at innovative programmer, såsom støttet beskæftigelse, der kan understøtte transitionen af handicappede fra beskyttet til ordinært arbejde, vil blive tildelt midler finansieret via indkomstskatten. Tre ben i arbejdsmarkedsindsatsen 3.6 Konklusion: fra barriere til karriere Vejen fra barriere til karriere for en spansk handicappet er kort fortalt kendetegnet ved: Tre ben i arbejdsmarkedsindsatsen: beskæftigelseskvote; beskyttet beskæftigelse; og støttet beskæftigelse. 11 Tallene er fra Tal fra 2000 og fremefter indeholder ikke regionernes bidrag og giver således ikke mening, da det beskæftigelsesmæssige ansvar er flyttet ud til regionerne. 12 Social Policy and Employment of persons with disability in Spain. Current situation and tendencies, Verdugo og Jorán de Urríes, INICO - Universidad de Salamanca.

16 13 Beskæftigelseskvote som indebærer, at alle virksomheder - offentlige og private - med over 50 ansatte skal have mindst 2% handicappede ansat. Virksomhederne kan fravige kvoten ved at yde en kompensation, og der er et incitamentet til at opfylde kvoten - dels via en række engangsbeløb som udløses ved kontraktindgåelse, dels via en række fradrag i sociale bidrag. Beskyttet beskæftigelse stiler efter at skabe et springbræt for arbejdsmarkedsintegration på det ordinære arbejdsmarked for handicappede. Ordningen omfatter beskyttede værksteder, beskæftigelsescentre, og beskæftigelsesenklaver. Støttet beskæftigelse hjælper den handicappede til at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked. Projekterne inden for støttet beskæftigelse har hovedsagelig bestået af assistance til jobsøgning, rådgivning om jobmuligheder, og direkte jobskabelse for handicappede med henblik på ordinære jobs med eller uden andre støtteordninger. Lovgivningen styrer til dels de tre ben - dvs. LISMI der styrer kvotesystemet, og det andet hovedområde i den spanske lovgivning vedrører beskyttet beskæftigelse, mens der for støttet beskæftiget endnu ikke er nogen lovgivning. Lille offentlig og stor NGO rolle. Det offentlige system spiller en forholdsvis lille rolle i implementeringen af arbejdsmarkedsindsatserne. NGO'erne - og særligt ONCE - spiller derimod en stor rolle. Der er en udbredt decentralisering, som indebærer, at administrationen af ordningerne foregår regionalt. Dette medfører store regionale variationer i arbejdsmarkedsordningerne for handicappede.

17 14 Vejledning til faktaark 4 Del 2: Arbejdsmarkedsindsatser Arbejdsmarkedsindsatserne for handikappede er i det følgende beskrevet ved hjælp af ens faktaark - hvilket fremmer en sammenligning indsatserne imellem. Målet er at de enkelte beskrivelser er så uddybende, at relevansen for Danmark kan fastlægges, og at der er fyldestgørende henvisninger til, hvor man kan lære mere - hvis man vil forfølge idéen i forbedringen af den danske indsats. Samtidig er målet, at det enkelte faktaark holdes på én side. Faktaarket indeholder følgende informationer: Titel - dvs. titlen på både dansk og på originalsproget. Formål/karakteristik - dvs. en meget kort beskrivelse af bidraget til forløbet fra barriere til karriere. Målgruppe - dvs. om den vedrører en bestemt gruppe(r) eller handicappede generelt. Lovgivningsgrundlag. Visitering - dvs. hvordan man kommer ind i forløbet, fx krav eller forudsætninger den handicappede skal opfylde, samt hvilke aktører der involveres. Forløb - som er den vigtigste celle i faktaarket, hvor de praktiske steps for arbejdstager og arbejdsgiver beskrives, herunder hvilke aktører der bidrager. Finansiering/udgift - dvs. hvem der finansierer tiltaget, og så vidt muligt hvor stor finansieringen er, og hvor mange handicappede som deltager i indsatsen. Kilder - dvs. de centrale kilder som DSI bør konsultere, hvis man vælger at bruge tilgangen i udarbejdelsen af et forslag til en lignende dansk indsats. Informant vurdering - som samler op på de nationale informanters vurderinger af gode og dårlige sider ved den givne arbejdsmarkedsindsats..

18 Beskæftigelseskvote Titel Formål/karakteristik Målgruppe Lovgivningsgrundlag Beskæftigelseskvote - "Quota reserva" Krav til private og offentlige arbejdsgiveres ansættelse af handicappede - dvs. 2% af de ansatte hvis man har over 50 ansatte. Arbejdsgivere, der opfylder kvoten, får et finansielt tilskud fra de offentlige - herunder et skattefradrag. Alle handicappede med en funktionsnedsættelse på mindst 33% - som allerede er i beskæftigelse eller er registreret som arbejdsløs i den offentlige arbejdsformidling. Lov 13/82, Art (LISMI); R.D. 1451/83, O.M. 13-IV-94, Act 43/95, O.M. 31.III.98, Act 50/98, R.D. 4/99, R.D. 27/00, ad. provision 2, O.M. 24-VII-00, Act 14/00, Act. 12/01, Act. 24/01, Act 45/02, R.D. 170/04, R.D. 290/04, Act. 2/04, R.D. 364/05. Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Forløb Den handicappede arbejdstager skal for at kunne medregnes i beskæftigelseskvoten have et handicapcertifikat, der viser en funktionsnedsættelse på mindst 33%. Alle arbejdsgivere - offentlige og private - med 50 eller flere ansatte skal hvert år redegøre for antallet af handicappede på arbejdspladsen, eller for hvordan virksomheden har opfyldt kvoten via alternative virkemidler. Arbejdstager kan efter særlige kontraktformer for handicappede arbejde på fuld- eller deltid i virksomheden - dvs. efter en ikke-tidsbegrænset kontrakt (med en varighed på mindst 3 år) eller efter en tidsbegrænset kontrakt (med en varighed på mellem 12 mdr. og 3 år). Arbejdsgiver kan, når den tidsbegrænsede kontrakt udløber, indgå en ikke-tidsbegrænset kontrakt med arbejdstageren. Betingelserne for den ikke-tidsbegrænsede kontraktform træder så i kraft. Hvis den handicappede fyres i perioden, er arbejdsgiveren forpligtet til at erstatte denne med en anden handicappet person. For ikke-tidsbegrænsede kontrakter får arbejdsgiveren fra det offentlige: et engangsbeløb på 3.906,58 pr. indgået fuldtidskontrakt (ved deltid reduceres beløbet proportionelt med den nedsatte tid) en reduktion i virksomhedens socialbidrag med 70% pr. ansat under 45 år og med 90% pr. ansat over 45 år. et skattefradrag på 4.808,10 pr. år Virksomheden kan søge tilskud til tilpasning af arbejdsplads eller personlig beskyttelse af den handicappede på op til 901,52/ år samt tilskud til professionel træning. Handicapcertifikatet udstedes af socialforvaltningen - dvs. de lokale/regionale 'base-centres' under IMERSO (eller den/de myndigheder i regionen, der har fået tildelt den sociale service-funktion). Hvis virksomheden ønsker at opfylde kvoten ved anvendelse af de alternative virkemidler, skal dette oplyses den offentlige arbejdsformidling. Både arbejdstagere og arbejdsgivere gør brug af private og/eller offentlige arbejdsformidlinger.

19 16 Finansiering/udgift For tidsbegrænsede kontrakter får arbejdsgiveren fra det offentlige: en reduktion i virksomhedens socialbidrag med 75% pr. ansat. en reduktion i virksomhedsskatten på 4.808,10. Virksomheden kan også benytte sig af de alternative virkemidler til at opfylde sin kvote: Indgåelse af kontrakter med beskyttede værksteder / handicappede, der driver selvstændig virksomhed. Donation af penge til fonde og foreninger Etablering af arbejdsenklaver Ordningen finansieres delvist af virksomhederne, der kontraherer med de handicappede og delvist via offentlige tilskud /skattelettelser eller via de alternative virkemidler - som beskrevet ovenfor. Der er ikke noget godt bud på den samlede udgift. Den offentlige arbejdsformidling eller det kontor i regionen, hvortil det administrative ansvar for ordningen er blevet flyttet. Kilder Informant vurdering - LISMI Art men er beskrevet af alle informanter under besøget til Spaniens og i stor set alle spanske publikationer vedr. arbejdsmarkedsindsatser for handicappede. Det vurderes, at mange virksomheder ikke lever op til kvotesystemets krav, og at myndighederne kun i begrænset omfang søger at håndhæve loven. Enkelte sager køres ved de spanske domstole, men der gøres ikke noget systematik forsøg på at følge op på retshåndhævelsen.

20 Beskyttet værksted Titel Formål/karakteristik Målgruppe Lovgivningsgrundlag Beskyttet værksted - "Ayudas para los Centros Especiales de Empleo (CEE)" Dobbelt formål: at fungere som instrument til integration af handicappede på det ordinære arbejdsmarked, samt at drive indbringende virksomhed på markedsvilkår, der sikrer lønnet arbejde til de ansatte og personlig og social udvikling. Arbejdsløse handicappede med en funktionsnedsættelse på mindst 33% - med et handicapcertifikat. R.D. 1368/85, R.D. 2273/85, O.M. 16-X-98, R.D. 427/99, O.M. 29-III Elementer i indsatsen Beskrivelse Aktør/ansvar Visitering Forløb Den arbejdsløse handicappede visiteres til ordningen af arbejdsformidlingen. Værkstedet skal være registreret i det offentlige register for beskyttede værksteder. Dette kan opnås hvis: mindst 70% af værkstedets medarbejdere er handicappede (medarbejdere, hvis arbejdsopgaver omfatter personlig og social udvikling af handicappede medregnes ikke i denne opgørelse). man kan stå inde for værkstedets økonomiske levedygtighed man kan gøre rede for at værkstedet er i besiddelse af de faglige og tekniske kvalifikationer, som værkstedets produktion kræver. Offentlige såvel som private organisationer - myndigheder, fonde, foreninger, virksomheder osv. - kan etablere et beskyttet værksted. Det kan være profitsøgende eller ikke-profitsøgende. Arbejdstager udfører et produktivt og aflønnet arbejde, der minder om ordinært arbejde, - men under beskyttede forhold. Arbejdet skal muliggøre, at den handicappede gøres i stand til at varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Under forløbet har arbejdstageren mulighed for - i en afgrænset periode - at have orlov fra værkstedet, hvis formålet er at modtage rehabiliterende behandling eller relevant træning. Arbejdsgiveren driver en virksomhed på markedsvilkår, der sikrer lønnet arbejde til de ansatte og personlig og social udvikling. I sit virke kan arbejdsgiveren drage nytte af forskellige støtteordninger til sine handicappede ansatte, såsom støtteenheder, etablering af arbejdsenklaver, og tilpasning af arbejdspladsen. Der er også en del finansielle støttemuligheder - som delvist kan bortfalde, hvis virksomheden er profitsøgende: Støtte til skabelse og forøgelse af jobs (teknisk assistance, faste investeringer samt delvis støtte til rentebetalinger - udmålt for hvert job, der skabes). Hvis 70-90% af arbejdsstyrken er handicappede gives støtte på op til 9, Hvis mere end 90% af arbejdsstyrken er handicappede gives støtte på op til 12, Arbejdsformidlingen. Statsadministrationen - eller i givet fald de regionale myndigheder - behandler indkomne ansøgninger og godkender og registrerer de beskyttede værksteder. Social og Arbejdsministeriet fører tilsyn og kontrol med de beskyttede værksteder via de provinsielle direktorater for beskæftigelse og de regionale Arbejds- og sikkerhedstilsyn. De regionale beskæftigelsesmyndigheder eller tilsvarende, som har fået ansvaret i regionen, er ansvarlige for at oplyse om ordningen.

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap

Et nyt arbejdsliv. Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap Et nyt arbejdsliv Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap Ove Hygum Arbejdsminister Et handicap er ikke ensbetydende med, at personen også arbejdsmæssigt har et handicap. Alligevel

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b Sendes til jobcenteret (evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud I. Ordregivende myndighed Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Holbergsgade 6

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Udgiver: De Samvirkende Invalideorganisationer (fra 1.1.2008: Danske Handicaporganisationer) Redaktør: Charlotte Kirstine

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere