Bilag 1. Transskription af interview med Kirsten. I: interviewer K: Kirsten

Transkript

1 Bilag

2 Bilag 1 Transskription af interview med Kirsten I: interviewer K: Kirsten O: Observatør I: Jamen altså, vi skriver om det her med buddhistiske traditioner i den vestlige verden, og det har ligesom været vores udgangspunkt at skrive om buddhistiske traditioner i Danmark, fordi vi synes det er interessant at undersøge det med en så fremmedøstlig religion som på mange måder faktisk er blevet vældig velintegreret i mange vestlige samfund og så... og så er det det(hehe). Først vil jeg bare gerne høre om du kan fortælle lidt om dig selv, altså sådan hvad du laver og i din dagligdag og sådan? K: Min livshistorie? I: Bare en ja, lidt et kort oprids K: Den korte udgave (overlapper). I: Vi kommer mere ind på sådan de buddhistiske dele af det, men bare sådan lige kort hvem du er. K: Jamen, jeg hedder Kirsten, og jeg er 64 år, og jeg har været buddhist de sidste 40 år eller sådan noget. I: 40 år ja. K: Jeg er specielt interesseret i den tibetanske afdeling af buddhisme. Tibetansk buddhisme. Og det startede for de mange år siden med, at jeg tilfældigt, eller hvad det nu er, så, at der var et foredrag om tibetansk buddhisme, og så tænkte jeg ja, det er det jeg har ledt efter altid. 2

3 I: Var det her i Danmark du var til det foredrag? K: Det var her i Danmark, ja. En der hed Ole Nydahl, jeg ved ikke om I har hørt om ham? I: Lama Ole Nydahl? Jo. K: Nå, men vi var jo meget begejstret for ham dengang, og synes det var fantastisk og endelig havde vi fundet det rigtige. I: Var i sådan, var i en hel gruppe om det, eller? K: Ja altså, min bror og jeg, og så kom min søster også en uge efter, så vi var helt sådan: ja, det er det vi skal. I: Ej det var sjovt. Ja. Jamen det, det er meget sådan. Kan du forklare dit forhold til buddhisme, som det er nu? K: Jamen, jeg vil nærmest sige at det sådan er en del af mit liv nu. Så, jeg kan ikke sådan sige mit forhold til det. I: Nej. Ja det startede for 40 år siden og så? Tog du så til Nepal eller hvordan? Eller til Tibet? K: Nej jeg havde faktisk en ide om at jeg skulle tage til Indien på det tidspunkt, men det gjorde jeg ikke, fordi så mødte jeg så min kommende mand, som var tibetansk lama her i Danmark, og han underviste i tibetansk på universitet, så jeg gik der til undervisning. I: Simpelthen, nå, så du studerede simpelthen tibetansk på universitet? K: Jeg studerede tibetansk. Og tibetansk, der er sproget så stor en del af religionen så det ikke er til at adskille faktisk. I: Så du bliver nødt til igennem sproget også at studere religionen? 3

4 K: Ja, eller omvendt. Det var faktisk omvendt. Sproget var en del til buddhismen, en vej til buddhismen. I: Nej, det.. Det er meget underholdende. Men jeg har forstået det som: Har i boet i Tibet eller i Nepal? K: Nej. Nej. Aldrig. Men jeg har været derude nogle gange. Jeg har aldrig været i Tibet, men jeg har været i Nepal. I: Ja. Det jo.. Vi er meget interesserede i sådan hvordan.. Altså om du kan beskrive din hverdag? Altså hvilke sådan buddhistiske ritualer du ligesom bruger? Om den er meget sådan bygget op ligesom hvis man er buddhistisk munk og lever i et buddhistisk center eller sådan.. Eller om du, som du siger, med dit verdslige liv og dit almindelige job, om det ligesom.. Hvordan du forener de elementer? K: Altså jeg synes jo det er vigtigt, ikke at have det så adskilt. At det ikke bare er sådan: nej men nu er jeg buddhist i fem minutter, og så resten af tiden er jeg noget andet, så er jeg mig selv eller hvad man nu skal sige. Så jeg synes det hele, det er en del af, altså af det at være buddhist, det har man med sig hele tiden. Men jeg har nogle ritualer. Om morgenen så laver jeg sådan en lille bøn og tænder et lys foran min Buddha. Og så, hvis det passer sig om aftenen, så laver jeg så sådan en lille pussha hedder det, sådan en lille meditation om aftenen. I: I fællesskab, er i flere om det? K: Ja, sådan hvem der nu er i huset, ik', så kan vi lave det her. Men det der så er indimellem, det er jo det, der er vigtigt. For det er jo ikke, det er jo ikke de der små sessioner af praksis der er det at være buddhist. Det jo det hele vejen igennem, ik'. Mellem praksis eller mellem de der ting, deres rigtige praksis. I: Og hvordan, hvordan sørger du ligesom for at holde det der, det nærvær eller det Mindfulness, som jo er så populært... K: Ja, men det er jo faktisk Mindfulness. I:... i løbet af en arbejdsdag? 4

5 K: At være opmærksom. Altså man skal hele tiden.. Man har en del af sindet, som har den der opmærksomhedskvalitet, så man kan sådan holde øje med, hvad sker der nu.. Jo mere opmærksom man bliver, jo mere kan man undgå at komme i situationer, hvor man kommer til at gøre et eller andet, som man egentligt ikke skulle have gjort. Nogle gange kan man jo blive revet med, hvis man pludselig bliver ophidset af et eller andet ik', men det bedst at undgå det. I: Ja, jo helt klart. men det jo meget sådan, det er også meget af det vi sådan har snakket om med sådan.. Vi har jo alligevel denne her individualistiske verden, hvor alle ligesom skal satse på succes og arbejde så meget som muligt. Og der med at stressniveauet stiger, hvordan man ligesom kan forene at leve i den vestlige verden, som har den kultur, og så alligevel skulle sørge for hele tiden at være nærværende? K: Altså en ting, som jeg i hvert fald har haft stor glæde af, det er den undervisning som min mand stod for, hvor han taler om at sindet, den del af sindet, som ikke er sanser, den består af tre dele. Hvor den ene del, det er det vi kalder den konceptuelle, altså alt det med tankevirksomheder, som er altdominerende her. Og så har vi det, vi kalder 'feeling mind'. Man kan ikke sige det er følelser, men altså den.. Ligesom hvis du går ind i dig selv, og du har sådan en eller anden følelse, det er den man helst skal have balance imellem. Og så er der den tredje, det det de kalder den billeddannelse, ligesom i drømme og hvis du har en eller anden forestilling om et eller andet. Så de tre ting skal helst være lidt i balance. Men i vores samfund, så er det konceptuelle, det er så altdominerende, og det så også problemer, fordi vi er så meget på overfladen, så meget oppe i hovedet, så vi glemmer at vi er en hel krop, og vi faktisk prøver at komme lidt længere ned. Og det er der også rigtig mange, der snakker om, altså det der med, ikke at være for meget her, men være mere her i hjertet. Så det er en praksis, som vi prøver på 24 timer at ja.. I: 24 timer i døgnet. Har det været (bliver afbrudt): K: Og i drømme, i drømme kan man også køre videre. Altså, jeg bruger nogle gange drømme, hvis jeg har et problem, så prøver jeg at løse det i en drøm. I: Hvordan det? 5

6 K: Jeg kan ikke helt forklare hvordan. Men hvis det er noget, der virkelig optager mig rigtig meget, og så man ligesom prøver at se, er der ikke en måde jeg kan gøre det på, er der ikke noget man gøre. Og så kan det være, der kommer en eller anden forløsning. I: I drømmen? K: Ja. I: Men det er meget.. Altså jeg har aldrig sådan hørt om at bruge drømme som sådan, som et middel, eller sådan? K: Nej, fordi så har du jo faktisk 24 timer, hvor du kan bruge, det du har lært, og jo mere du bruger det, jo bedre bliver du til, sådan er det nok bare. I: Var det svært altså, da du startede sådan med buddhistiske praksisser og med meditation og sådan.. Hvor lang tid tog det, før det ligesom blev sådan en naturlig del af hverdagen? Hvor det ikke var noget man sådan skulle sådan mentalt koncentrere sig om? K: De første mange år, der var det, der var der også noget med at det var spændende og lidt eksotisk. Og når det så går af det, når det ikke mere er spændende og eksotisk, så er det så, at man så skal bruge det rigtigt. Og så kom de der tanker med den der tredeling af sindet ind, som var rigtig relevant. Så for mig er det ikke sådan eksotisk mere. I: Nej, nu er det bare.. K: Ja.. I: Ja.. Det lyder meget, meget fint. Hvor lang tid gik der fra du var til det første foredrag med Ole der, til du mødte din mand? K: Der gik vel, det ved jeg ikke, en måned. Ej det gjorde der faktisk ikke engang.. I: (afbryder)okay, så det kom meget hurtigt efter? K: Ja. I: Ok. På den måde. Hvorfor har du.. Nej vent nu lige lidt, det er fordi jeg har et spørgsmål længere nede, som var lidt bedre end det der. Altså, det kan jeg slet ikke finde ud nu.. Jo, 6

7 jo. Har du taget stilling til buddhismen som religion, altså i forhold til andre religioner, i forhold til vi sådan er kristne i Danmark? K: Ja. Jeg vil sige, at buddhismen giver mere mening. Man behøver jo faktisk ikke at tage hele pakken, du behøver jo ikke at være religiøs for at bruge de her metoder. I: Nej, Nej. Det er meget, ja, det er meget det, som vi sådan.. K: Ja, men, jeg er så også tiltrukket ved den religiøse del, og ritualerne.. I: (afbryder) Og hvad var det lige ved den, ved den tibetanske buddhisme i forhold til så meget andet? K: Jeg ved ikke, det gav bare gennemklang. I: Det bare, vi har lige siddet og skrevet om sådan ny-buddhisme i USA. Og der er sådan de der tre retninger, hvor der er sådan Vipassana, Zen-buddhisme og Vayrajana. Og det er bare sjovt det der med de der kontraster, hvor at Zen er sådan noget med mørke farver og mådeholdenhed og sådan meget æstetisk og roligt miljø, og så komme ind i sådan et rum her, som er sådan helt fyldt med alt muligt, det er meget sådan.. K: Men altså.. min mand sagde der var ikke, altså Vipassana, alting bygger jo på de der tidlige buddhistiske belæringer, og det er jo det, altså man skal jo ikke glemme, at det er det vi er, at det er det fundament vi har. Og så længe du ikke har forstået det, så glem alt om Vajrayana og alt muligt andet. I: Ja.. ja.. jamen det er meget, det var bare helt fantastisk lige at komme ind( ) når man sidder og læser en sådan en masse og jeg har jo også.. man har jo også set rundt omkring en masse.. altså man ser jo tit, nu kommer jeg jo i min bedsteforældres hus en del, og de har jo efterhånden også en del.. K: De har også nogle ting ja.. I:.. tæpper og alt muligt, men det er faktisk stadig sådan, når man kommer ind sådan wow, det er sådan lidt en eksplosion. K: Men det er jo altså ligesom hinduismen, der er så mange symboler og så kan man jo forstå det på mange måder ikke? Hvis du tager det helt bogstaveligt, det er jo en måde. Det er jo også 7

8 det samme med kristendommen ikke? Der kan man jo også tage det hele bogstaveligt ikke? Og så kan du forstå det symbolske, det giver en helt anden mening ikke? I: Har du.. Har du sådan tilvalgt eller fravalgt nogle.. nogle dele af.. af religionen? K: Ja.. jeg har nok fravalgt noget ja. I: Ja, hvad har du fravalgt? Hvad kunne det være? K: Jamen det kunne jo være, altså nogle af de der ritualer. Men sådan alligevel på sigt, så er jeg jo så begyndt igen at tænke på, at man kan også se det på en anden måde. I: Ja.. hvordan? K: Sådan at prøve at forstå, hvad er egentlig meningen med de der ritualer? Hvordan.. hvorfor gør man det her? I: Ja.. ja.. Der er også flere ritualer i den tibetanske end der er i så mange andre retninger sådan som vi i hvert fald har forstået det. K: Ja.. jeg tror at hinduismen har lige så mange I: Ja, jamen det kunne jeg godt forestille mig. K: Ja måske flere.. I: Ja. De har også lidt.. K: Men det er rigtigt! Der er rigtig mange ritualer. I: Og alt sådan noget.. altså.. hvad ved buddhismen appellerer til dig? Jeg ved ikke.. jeg ved ikke om vi har været lidt inde på det? K: Altså.. Hvad i buddhismen der appellerer? I: Ja, altså siden du er fortsat med det i så mange år. K: Jeg synes at de.. grundlæggende belæringer der er i buddhismen giver god mening for mig i hvert fald. Og så tror jeg også på at vi ikke bare lever en gang. Vi lever flere gange. Det giver også god mening for mig. Så der er mange ting i det, der sådan samlet set.. 8

9 I: Der sådan fra en interesse og til det bliver til.. til en livsstil, som alligevel, hvis du har været praktiserende i 40 år.. K: Ja.. ikke bare en interesse, men altså fuldstændig sådan.. jeg blev helt opslugt af det. Så hvis i forestiller jer, at man pludselig finder et eller andet og det er det jeg vil! I: Ja fuldstændig. Er der noget der ikke appellerer til dig? Altså er du stødt på nogle ritualer eller noget sådan.. nogle belæringer eller noget hvor du tænker det er ikke.. K: Nej det der ikke appellerer til mig, det er hvis folk er bedrevidende eller sådan noget end buddhisme, og det er der mange der er, det er der mange der er desværre. I: Nå.. det.. er det noget du oplever meget? Sådan at der er folk der kommer her i dit hus og besøger, eller er det noget sådan.. K: Nej jeg tænker på overalt i vesten. Og også i Østen. Der er der også mange der sådan synes at de har eneret på eller at deres fortolkning er rigtig ik? Blandt andet Ole. I: Blandt andet Ole, ja.. det.. K: Hans fortolkning er den rigtige. I: Ja, jamen vi har også valgt ikke at tage kontakt til ham K: Jeg vil så sige at den måde han anskuer det på er så langt fra buddhismen som.. den næsten kan være. Men dengang var han nybegynder og der var han meget mere sådan.. ja, idealistisk måske. I: Ja. Han er også meget sådan.. nu har vi jo siddet og vi har jo selvfølgelig også læst en hel del på hans hjemmeside.. K: Han er så racistisk så du tror det er løgn. I: Er det rigtigt? K: Virkelig! Han taler så dårligt om muslimer. Spilder ikke en chance for at fortælle alt muligt grimt. 9

10 I: Nej.. gud.. man bliver også meget sådan.. han skriver utroligt positivt om sig selv på sin egen hjemmeside, altså sådan.. der er ikke dem der ikke ligesom har forherliget hans navn sådan, det er virkelig.. man er bare sådan.. ej det synes jeg var velskrevet om sig selv eller hvem der nu har lavet det, men alligevel sådan på hans egen personlige hjemmeside. K: Ja. Det er ikke så godt. I: Men det er jo.. men det er jo mærkeligt at.. eller er det ikke mærkeligt at det.. at han stadig ligesom er så populær og ligesom bliver.. K: Jo der er det faktisk! I: Han skriver meget sådan.. at han bliver også inviteret af mange sådan tibetanske klostre til at komme og besøge dem og.. K: Ja, det er mærkeligt. I:.. at ligesom, ja ligesom.. men sådan er det vel bare K: Ja, verden vil bedrage os, og det bliver den. I: Det tror jeg at du har ret i! Hvilken rolle mener du at buddhismen spiller i Danmark? K: Ja det er jo kun en minoritet, der.. der bekender sig til buddhismen i Danmark, men jeg tror at den har noget at bibringe os, hvis det er at vi åbner for den. I: Har du igennem dine 40 år som buddhist, har du oplevet nogle sådan ændringer i.. sådan i kulturen i den danske kultur? Hvor du har set om den bliver mere sådan mere modtagelig eller sådan.. K: Jeg synes at der måske alligevel, til trods for alt, er en.. også en åbenhed.. en lidt større åbenhed end der har været ja, og buddhismen har måske også åbnet sig op, så den er blevet mere sådan psykologisk. I: Ja K: Og det er mere den del som jeg synes er interessant, altså hvor du kan bruge det selv. Hvor du virkelig kan gå ind og arbejde med dit eget selv ik? Og ikke tro at det er hele verden du 10

11 skal ændre, men det er dig du skal ændre. Og det er egentlig ikke så sjovt og finde ud af, det er meget nemmere at sige alle de andre det er deres skyld. I: Ja, ja... det tror jeg at du har helt.. helt ret i. hvor stor en rolle mener du at buddhismen spiller i Danmark? En minoritet? K: Ja, det er en minoritet ja. Men der er jo nogle begreber der er blevet moderne, og det synes jeg så er lidt kedeligt. Mantra og karma og sådan noget hvor det bare bliver brugt i flæng, uden at de egentlig ved hvad det drejer sig om. I: Ja, ja.. jamen det tror jeg at du har helt ret i. Har du i forbindelse med dit arbejde i det her Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, eller i forbindelse med Tulkuinstituttet.. K: Tarabinstituttet ja. I: Tarabinstituttet ja, nu blev jeg lige i tvivl om hvilket navn.. har du gjort noget for at udbrede buddhismen i Danmark, eller hvordan er det ligesom.. hvordan er dit forhold til.. K: Nej, det ligger slet ikke til buddhismen at man skal missionere. Slet ikke. I: Nej overhovedet ikke. K: Men hvis du, i eksemplet kan interessere andre, så er det fint, men du skal ikke gå ud og missionere. Det er slet ikke meningen. I: Så der.. der er heller ikke.. K: Nej, der er ingen mission overhovedet. I: Der var heller ikke nogen.. det gjorde din mand heller ikke? K: Nej overhovedet ikke nej, tværtimod næsten. Men der vil jeg sige, at der er Ole meget sådan. Han er meget missionsk, og det er ikke buddhistisk. I: Det er overhovedet ikke buddhistisk nej. Det er bare.. det er meget sjovt og høre det i forhold, for det kan jeg nemlig også huske da vi læste, vi har læst sådan om traditionel buddhisme, at den jo overhovedet ikke er missionsk, missionærisk på den måde, men.. når 11

12 man sådan tager sådan den her, hvordan er det så.. hvordan er det så vandret? Altså hvordan er det så kommet til Vesten? K: Der er jo selvfølgelig kommet nogen fra Vesten som er.. har fundet det derude i Østen og har bragt det tilbage og så har andre jo hørt om det og så tænkt ej det lyder interessant. Og til at begynde med er det også meget eksotisk ik? I: Jo.. det er bare.. i forbindelse med.. med ny-buddhismen i USA så har det jo været sådan, så har der været mange.. så har det været mange lamaer og præster og noget som er kommet fra Østen, som er blevet, altså som har.. som selv har ønsket at rejse derover, for at starte et buddhistisk center eller noget. K: Ja der kan du selvfølgelig sige, at det måske er lidt missionsk. Men det ligger ikke i buddhismen at.. Det er ikke meningen, at man skal missionere. I: Nej. Ved du hvordan.. jeg har også hørt at der ligger et thaibuddhistisk center her i København, ved du.. K: Der er vidst nok 2.. I: Der ligger to? Ja.. K: Jeg ved ikke så meget om dem.. I: Nej. Men hvordan de ligesom, altså hvordan de forskellige centre ligesom.. K: Ja jeg tror de arbejder hver for sig altså, fuldstændig uafhængigt af andre. I: Men hvordan er de startet.. altså hvordan starter et buddhistisk center i Danmark? K: Jeg tror at de der thaibuddhistiske centre, de er startet fordi der er nogle thaier i Danmark.. I: Som har ønsket og.. K: Som har ønsket at ville have et sted hvor de kunne gå hen og lave deres ritualer og så videre. Jeg har været ude.. der er et ude i Dragør.. I: Ja.. det har jeg nemlig også hørt om. Som skulle være meget interessant og de har en stor søndagsmiddag. 12

13 K: Ja sikkert interessant! I: Ja. Vi har en fornemmelse af at der er sådan nogle østlige trends/elementer.. altså sådan elementer eller sådan, fx yoga som bliver associeret med buddhismen. Hvad mener du om det? K: Jeg kan give en lille historie. I: Ja! K: Jeg havde sådan tænkt på et tidspunkt.. jeg dyrkede yoga det er ikke fordi det ser sådan ud, men jeg dyrkede yoga og så tænkte, jamen jeg ville gerne prøve og finde ud af alt det her men den tibetanske yoga, hvordan det var med det. Så tog jeg til Østen og opsøgte alle mulige lærere, og de sagde alle sammen det samme: du skal lave 3 års tilbagetrækning først. Og det er sådan noget de kalder en grundskole, hvor du laver hundrede tusind glidefald, hundrede tusind gode mantraer og alt muligt, og jeg tænkte det kan ikke være rigtigt!. Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal igennem alt det der. Og der havde jeg også haft misforstået det her med yoga, fordi tibetansk yoga er noget helt andet. Den fysiske del er den mindste del af det. Det er noget indre. I: Ja, det er filosofi. K: Ja, det er noget med at bruge, altså bruge forskellige metoder til at opnå en højere tilstand. I: Igennem kropslige øvelser eller hvordan? K: Nej noget de kalder Thumu for eksempel. Og det ydre, det er noget med, altså det ydre tegn på, at du har forstået det er, at du sidder, næsten afklædt ude i kulden, og så har du et vådt lagen henover dig og så skal det blive tørt. Men det er så på grund af den der varme, der opstår når du laver den dersens meditation. Og sådan er der flere af de der praksisser, som man bare ikke får (griner), så jeg var meget skuffet (griner igen). I: Ja, det kan godt forstå, jeg K: Nej 3 år. Det kan jeg ikke være rigtigt (griner). 13

14 I: (Griner) Det er alligevel voldsomt lang tid. Men øhm, hvordan opfatter du ligesom sådan, der er jo yoga er jo vældigt populært. I Danmark må man sige. K: Men den yoga der er, det er jo sådan en indisk inspireret yoga ik. Og der er forskellige retninger. I: Ja men kan det ikke også være altså sådan, der er jo, nu kommer jeg jo i en hel del forskellige yogacentre og stort set ligegyldigt hvilket yoga center du kommer ind i, så har de en eller anden form for, det behøver ikke altid være en Buddha, men mange steder, så er det en Buddha-figur de har stående, som velkomstkomité, eller inde i salen, eller sådan et eller andet, så øhm, og der er ikke nogen altså sådan, jeg er ikke nogen steder blevet introduceret til, at denne her type yoga jeg skal dyrke, er specielt buddhistisk, eller noget fordi, at det jo ikke er det, men det er jo alligevel. Det er bare bemærkelsesværdigt, synes jeg, at øh, at mange af de her yoga centre jo ligesom selv gør sig til, til rituelle centre, uden egentlig at være det, og uden at det er det de tilbyder. K: Altså der, hvor jeg går nu, det er øh en indisk tradition. Ainga. Den ved jeg ikke om i har hørt om, men der er en indisk mester, som men de har så en eller anden, en bøn man siger til linjen, det er sådan noget med øh velsignelsen for linjen og sådan noget ik. Man åbner sig op for det, og siger tak fordi man får lov til at lave den der yoga. Men altså i Buddhistisk forstand, så tror jeg ikke, der er sådan, der er ingen, så der tror jeg det er mere sådan, det er fordi det er eksotisk, at de så, så er der en Buddha figur eller sådan noget. I: Ja, det er nemlig det, men hvad synes du om det, med at buddhismen som sådan bliver associeret med en nærmest en sportsgren, som det jo efterhånden er blevet i Danmark. K: Ja, det gør ikke mig noget altså. Det tror jeg heller ikke Buddha tager skade af. I: Du bliver ikke provokeret af det? K: Nej overhovedet ikke nej. I: Øhm. Øhm, synes du at folk måske udfører sådan ritualer sådan halvhjertet, også i forbindelse med meditation og Mindfulness, som jo også bliver sådan nogen, ja sådan popkulturfænomener efterhånden. 14

15 K: Ja, det skal jeg ikke gøre mig dommer over, men altså det er svært at gøre det, hvis det rigtigt skal gøres, fordi det en indre ting. I: Har du mødt folk som har praktiseret meditation eller Mindfulness, men uden egentlig overhovedet at, at vide, hvad der egentlig ligger bagved? K: Det tror jeg nok ja. Altså jeg har været buddhist i mange år, og så var jeg til en eller anden komsammen, hvor der var en del af de gamle buddhister, og så, det er jo også min fejl, at jeg sidder og bedømmer de andre, og tænker, de er ikke nået særligt langt. (griner let) Men det siger jo også noget om mig, fordi jeg sidder og dømmer de andre. Nå, de er ikke nået særligt langt, hvad med dig selv? (griner) Og i virkeligheden kan vi jo ikke bedømme andre. Vi kan jo ikke se udefra, hvad der foregår. Vi kan dømme på deres handlinger, men vi ved ikke, hvad de tænker. I: Hvad synes du om, at sådan nogle fænomener som Mindfulness og meditation bliver, bliver brugt i, sådan i flæng og slet ikke i, i nogen sådan religiøs kontekst eller at der er nogen.. K: Jeg synes, at det er udmærket. I: At det bliver brugt til sådan at fremme øøh, erhvervslivet eller produktiviteten. K: Det synes jeg er fint. Det er da fint at man kan bruge det. Det generer ikke mig. Jeg tror det er godt, at de gør det, faktisk. I: Ja, hvorfor det? K: Fordi at så kan folk jo blive lidt mere bevidste om, hvor, hvor stor en indflydelse vi egentlig har på andre, og hvad du kan gøre og I: Og du tror ikke at det øøh, at det er vigtigt, at man, at man kender baggrunden for de praksisser? K: Jeg tror måske, at hvis man mærker, det virker, så kan det jo være de gør dybere, så kan det være de finder ud af nå, men der er noget mere bagved. I: Tror du det kan åbne op for en, ja for en modsat øøh rettethed? 15

16 K: Måske ja, men Dalai Lama har udtalt engang, at buddhismen overlever ikke i Østen, fordi der, nu bliver det hele så materialiseret, så den vil overleve i Vesten, måske i USA som en psykologi, ikke som religion. Det gør jo ikke noget, altså hvis man kan bruge de der elementer. Du behøver jo ikke alt det der staffage, som vi har her. Bruge de væsentlige ting. I: Jamen så er det jo meget, så er det jo meget sådan den rigtige retning det styrer i. K Ja, det er fint at, at det kommer til Vesten. I: Men tror du, der er nogen altså sådan, kan der ikke være en masse sådan essentielle begreber som man muligvis aldrig kommer til rigtigt at kunne forstå, hvis ikke man kender den bagvedliggende historie? K: Jo, helt sikkert. Altså, jeg kan give et eksempel som, i buddhisme, der er et eksempel som er øhm, et begreb som lidelse. Det er en af de årsager til at man gerne vil praktisere buddhisme. Det er for at undgå den der lidelse, og øh lidelse de er en oversættelse af et sanskrits ord, der hedder Dukha, og min mand forklarede, at Dukha, det betyder ikke lidelse som sådan. Vi har, der er tre former for lidelse. Der findes den der hedder suffering, som er det vi normalt vil kalde lidelse, altså hvor du har brækket armen, og det gør ondt og sådan. Så er der en anden lidelse, som hedder øh forandringslidelse, alt forandres hele tiden, og det opfatter vi som noget øhm, der ikke er så behageligt. Vi vil egentlig gerne have, at det hele bliver ved med at være sådan som det var. Det gør det bare ikke, så det er også en form for lidelse. Og så den tredje lidelse, som er den helt subtile lidelse, det er den lidelse det er at være. At være i den her verden Samsara, som vi kalder det. Fordi der hele tiden, altså hvis du nu siger, nå det er dejligt med noget chokolade og et stykke er fint, så hvis du har spist hundrede stykker, så er det pludselig ikke godt mere. Sådan hele tiden, hvis du får for meget af noget, så bliver det lidelse igen, så problemet med de her begreber, det er, at de er blevet oversat i sin tid af kristne missionærer, som kom til Tibet, og så oversatte de det tilbage til engelsk, og så brugte de, de kristne begreber, så suffering den har en meget øhm, jeg ved ikke lige, hvordan i opfatter det. Jeg opfatter det i hvert fald som noget meget kristent. Kristus lidelser og sådan. Og det ligger der slet ikke i det der begreb. Det er noget helt andet. Så hvis du sådan virkelig skal forstå det, så skal du gå tilbage og se, hvad er roden, hvad betyder de her begreber. Det er ikke sikkert, du kan finde nogen, der kan forklare de begreber. Det er jo også problemet. Men jeg tror vi skal have et helt nyt vokabularium. Vi skal have nogle nye begreber. Vi kan ikke 16

17 bruge det der lidelse, fordi det er så sovset ind i kristendommen, så vi kan næsten ikke, det er svært for os at forstå det, og så kan man så vælge at sige, så bruger jeg sanskrits ordet. I: Gør du det til dagligt? K: Nej altså nu har jeg jo vænnet mig til det ik, men hvis man skulle forklare det til nogen ik, så ville det være en smart måde at lave den der lange forklaring først, inden at man bruger det der Dukha- begreb, så på den måde ja, mister det noget, hvis man ikke får det forklaret ordentligt. Og selvfølgelig meget af det der Mindfulness, det er jo meget overflade. I: Ja, det er nemlig det, det nemlig det. Og det er også sådan, kan du overhovedet få det fulde udbytte af det, hvis ikke du ligesom ved hvilke tanker og filosofier, der egentlig ligger bag det? K: Det tror jeg ikke du kan nej. Det tror jeg ikke, men du kan få noget udbytte, og så er det vel også værd at tage med. I: Ja, det er vel bedre end ingenting? K: Bedre end ingenting ja, og hvis man får det bedre, så kan det jo godt være, man tænker nå ja, men det kunne være der var mere. I: Ja ja, helt klart, men mit spørgsmål er sådan, når vi sidder og snakker om lidelse og sådan, hvordan lever du ud fra princippet om, at alt er forgængeligt? K: (Griner) Det hader jeg! (griner igen) Det er sandelig ikke sjovt. (griner igen) I: Vi har haft det sådan, vi har bare haft det sådan diskuteret mange gange, at det bare sådan, hvordan er det ligesom, at man skal, skal være glad for at være i live, hvis man hele tiden skal tænke på, at alt forgår og man også eller sådan, det der med ja. K: Jamen så giver det jo rigtig god mening med at være i nuet, altså Mindfulness ikk. Det giver jo netop rigtig god mening, fordi så må du jo nyde den nu. Næste øjeblik ved du ikke, der er det hele måske meget anderledes, men det går jo også meget øhm, meget subtilt ikk, alle celler i kroppen forandres hele tiden. I: Jamen det, ja.. 17

18 K: Så må man jo bare være glad for det man har nu. Prøve på det i hvert fald. I: Hvordan, ja det er vel mest sådan, det forstår jeg ikke det næste spørgsmål nej (haha).. Nej men vi har haft lidt svært ved at forstå det her med at du, hvis du, det her med lidelse igen, og alt er forgængeligt, og vil du ikke, hvis du får børn i buddhismen, vil du så ikke se det som at du tilbringer verden mere lidelse, det har vi haft sådan lidt en diskussion om, vi kan ikke rigtig komme frem til hvad det egentligt, hvordan man ligesom skal se det. Fordi der jo ligesom er den her sådan todelte at der er utrolig mange buddhister og Buddha også flere gange selv har sagt at man skal leve i cølibat og man skal stoppe denne her livscirkel med at bringe mere lidelse ind K: Det tror jeg ikke, nej det tror jeg er forkert, det tror jeg ikke Buddha har sagt. I: Har han ikke sagt det? Help me out. O: Jo det er noget vi har læst K: Det er noget i har læst, det tror jeg er en misforståelse I:.. Om det så er sandt, det er ikke til at vide K: Nej altså det er jo et grundvilkår, hvorfor i al verden skulle han sige at folk ikke skulle få børn? Det forstår jeg ikke. Men han har måske sagt at, hvis du gerne vil gå en spirituel vej, så er du nødt til at fravælge nogle ting, fordi hvis du virkelig mener det så skal du måske leve i en hule et eller andet sted hvis du er egnet til det. Det kan godt være. Og så indgår familieliv jo ikke sådan, men ellers vil jeg da sige at du kan da lære rigtig meget i familielivet, det er da virkelig en udfordring. I: Ja men nemlig, helt klart. Vi har bare haft svært ved at se det der med hvis du skulle, hvis du virkelig skulle gå efter at opnå den fulde indsigt, eller sådan. Øhm, Hvad er det jeg vil spørge om? K: Jeg tror måske at der er mange veje, altså der er jo ikke en vej der er bedre end den anden. Så, og du kan ko sagtens bringe børn ind i denne verden. Selvfølgelig ved du godt, at der er lidelse forbundet, det er der jo med alt så. Forandring. Men der er også en glæde i det. 18

19 I: Hvad vi har læst os frem til så er der rigtig mange grene indenfor buddhismen som går efter det her med, at hvis du skal være virkelig troende så skal du leve i cølibat, øhm og så er det jo bare, så er det jo meget sjovt at spørge dig, fordi du har jo været gift med en lama? K: Ja, jeg tror så ikke det har noget med at være virkelig troende, men det er noget med.. Altså det er et valg. Du kan selvfølgelig sige jamen jeg vælger at gå en spirituel vej, jeg vil kun gøre det og det, de der praksisser og sådan noget ikke, og selvfølgelig gå helt ind i det. I: Fordi der er jo flere sådan, i hvert fald hvad vi har læst os frem til, så er der flere retninger som siger at hvis du virkelig skal gå den spirituelle vej så kan du ikke, altså så må du ikke, så skal du leve i cølibat K: Jeg ved ikke om du skal leve i cølibat, men jeg tror i hvert fald at det kan være distraherende, men så er der så jo de helt høje tantraer, der må du jo godt have sex ikke. I: Jo men det er nemlig, det har været meget sjovt sådan, at du har været gift med en lama og se det i kontekst der. I mange andre retninger slet ikke må have verdslig omgang med K: Jamen ja, det er rigtigt altså, man kan sige at hele den der munkedel og nonnedel den går da meget ind for det selvfølgelig. I: Jo, gør den også det indenfor tibetansk? K: Ja der lever de i cølibat. De har, tror munkene har 253 løfter de skal overholde, det gør de ikke i dag. De må for eksempel ikke sidde ved siden af en kvinde, en mand må ikke sidde ved siden af en kvinde, fordi det kan, altså der kan være nogle fristelser og sådan noget ikk. Mange af de der regler er praktiske regler, for at gøre det nemmere at huske deres praksis. I: Ligesom øh, jeg læste på et tidspunkt at Buddha også har sagt at man skal meditere med synet af en rådnende krop, netop også for at holde sig.. K: Ja og betragte kvinder og se alle de der grimme ting. Men det er jo kun sådan en hjælp til at få det der begær væk. 19

20 I: Ja. Men så det bliver ikke på nogen måde betragtet som at hvis man får børn at man så tilbringer verden mere lidelse. (K: Det tror jeg ikke) Det er bare sådan, jeg tror bare at der har været nogle ting som vi har haft lidt svært ved at finde ud af K: Sådan kan jeg i hvert fald ikke se det. Men det hænger ikke sammen med en klostertilværelse. I: Nej, men hvis man siger at det ligesom handler om på sigt i gennem livet at opnå den fulde indsigt, eller jeg ved ikke hvad du (K: erkendelse) erkendelse ja, og det ligesom er det som vi alle sammen skal styre efter, øhm (K: hvor kommer børnene så ind?) Ja, hvor kommer børnene så ind? K: Men det kan jo godt være et middel. I: Er der ligesom en speciel pulje af sjæle der sådan skal reinkarneres? K: Der kan jo være mange måder at gøre tingene på og det kan i den grad være udfordrende at have børn. Og det kan jo lære dig så meget. Og man kan jo sige at du kan jo også gøre gode gerninger ved at give det barn en god opvækst (I: Det er klart) så jeg synes da ikke at det er negativt i hvert fald. Men jeg tror at det er mere set fra en munks synspunkt, men jeg synes så ikke at munkevejen er den eneste. (I: Nej bestemt ikke), men det kan godt være at alle ikke er enige med mig, det. Du kan spørge en anden, så ville de måske sige noget andet. I: Har din mand været bosat i Danmark i al den tid i har været gift? K: Jamen han har selv været munk. Var munk i Tibet og kom så til vesten. Kom først til Indien og så til vesten. Og har så afgivet sine munkeløfter. Men det er så i den tibetanske buddhistiske verden, der synes de jo det er frygteligt, det jo uha, det må man ikke, når man er højt inkarneret lama og sådan noget så har man en forpligtelse og alt sådan nogle ting. I: Ja, det er bare, vi har bare diskuteret det vældigt meget sådan frem og tilbage hvordan det lige hænger sammen, det der med lidelse og alt er forgængeligt K: Ja men det kan være hvis i spørger nogle andre, der vil sige noget andet. I: Ja hvordan man ligesom holder fokus på det, eller sådan 20

21 K: Ja, men selvom alting er forgængeligt så køber jeg alligevel noget nyt tøj, og jeg spiser også mad og sådan. Selvom det er forgængeligt så, det gør jo ikke noget. En af de ting som man også siger som buddhist, det er jo at man skal sørge for at holde sig selv i orden ikk, man skal sørge for at være frisk også åndeligt og fysisk, så man kan lave den praksis som fører til et eller andet, forhåbentligt. I: Ja øhm, sidste spørgsmål. Opfatter du buddhismen som en religion eller en livsfilosofi? K: Det er både og, altså men, sådan som jeg opfatter det, er det mere som en filosofi, men den har også en religiøs del. I: Øhm, kan man godt have det som en livsfilosofi uden det religiøse, eller kan du godt havde det religiøse uden at have livsfilosofien, det kan du så vel ikke, eller? K: Nej, jeg synes du kan sagtens have filosofien uden religionen, men det er svært at have religionen uden. I: Hvad er det ligesom for nogle dele du så skal vælge fra? K: Så kan du jo vælge alt det fra, alt det her med at have buddha figurer og ritualer og sådan noget, det kan du vælge fra. Så tager du filosofien. Men altså en af de grundlæggende, det er jo netop det der med lidelser og forgængelighed, alle de der begreber du har været inde på. I: Ja, men øhm, jeg har faktisk ikke flere spørgsmål, har du nogle spørgsmål? K: Har du nogle spørgsmål? I: Ja lidt uddybende. O: Ja altså nu her hvor vi snakkede om det her med religion og livsfilosofi, hvad er det så ved religion som tiltaler dig? Hvorfor vil du gerne have begge dele? K: Det må være sådan, det tror jeg, det kan man måske kun forklare det ved karma, jeg ved det ikke. At det sådan nogle tilbøjeligheder som jeg har fra tidligere liv måske. I: Så du føler det er den bedste kombi, at kombinere på religion og livsfilosofi for at få det ypperste af buddhismen med? 21

22 K: Ikke nødvendigvis, men for mig ja, men ikke for alle. Jeg tror bestemt at i vesten, der er det bedre uden den der religiøse del. O: Hvorfor? K: Fordi det ikke er vores religion, det er ikke vores kultur. Når Dalai lama har været her, hver gang har han sagt, i behøver ikke at blive buddhister, i kan sagtens være kristne og bruge de der ting som vi har, bruge den filosofi. Så det behøver egentlig ikke at tage en helt ny religion fordi den er så indvævet i den der, den kultur som de kommer fra. I: Tror du buddhisme i fremtiden vil gøre større indpas i vesten end den har nu, både som religion og filosofi? K: Jeg tror som filosofi ja, der har den en fremtid. Fordi den har mange gode ting at byde på. I: Ja, jamen helt klart det jo også, det jo også derfor der er en stigning hvad vi oplever er der en stigende interesse K: Ja og det tror jeg navnligt i USA. I: Ja K: Der er en stor interesse. O: Men kan du uddybe hvorfor det så er lige livsfilosofien vi vil inkorporere i vores samfund og ikke så meget religionen? K: Fordi at jeg mener at den der filosofi, den passer meget godt til vores samfund. Der er rigtig mange ting du kan bruge. O: Til at gøre livet bedre eller? K: Ja til at, ja til at raffinere dit liv. Også man kan sige Den måde som jeg opfatter verden på, det er meget præget af, hvordan jeg ser tingene, hvordan jeg, hvilke etiketter sætter på tingene. Der er en hel filosofi om det, at vi faktisk selv danner næsten vores verdensbillede. Selvfølgelig kan man godt sige der er noget som er fælles ik, men vi har også vores private realiteter, som måske er helt anderledes end. Min er måske ikke anderledes end din og din, og det er der hvor vi måske skal gøre noget. Kigge på hvor meget er det der vi egentlig selv har 22

23 lagt oven i alt ting. Alle de der fordomme og alle de der ting vi har, som vi ligger oven i ting. Altså hvis vi siger en kop, så har jeg allerede set når den har den og den farve og den kan jeg godt lige og sådan noget ik. Der er en helt samme ting i det vi ligger oven i, som egentlig ikke har noget med den der form af gøre. Hvis vi siger du har den her, så det en form og der er en farve, det alt hvad der er, men så har vi et begreb, som vi sætter oven på igen. Kop hedder det på dansk også på engelsk. Men på tysk hedder det Tasse. Og sådan I: Og der er forbundet K: Altså ja følelser og så siger man når det, det er er en smuk kop, eller det en grim kop, eller et eller andet også har du allerede inde i noget som du selv har fabrikeret. Som ikke har noget med den form og den farve at gøre. I: Så der kan buddhismen ligesom eller der er der nogle der i hvert fald nogle elementer af buddhismen som kan hjælpe folk til at adskille K: Ja du kan skrælle det hele af også sige til sidst hvad er de så tilbage. Hvad er det du opfatter. Og hvor meget har du selv lagt oven i. O: Tror du så der er nogle specielle ting som mennesker fra vesten tager med fra buddhismen af, altså, har det noget med den vestlige mentalitet af gøre tænker jeg? K: Vi har et stort problem fordi vi er meget lidt i vores krop. Vi sidder meget eller vi er meget i hovedet, i vores intellekt. Det er vores store problem. Tror jeg. Så vi skal lære og gå dybere, og hvis man så lærer det, hvis man går mere i hjertet, så opfatter man tingene på en anden måde. O: Mener du mere at vi er mere facade agtige? K: Nej vi er mere intellektuelle. Konceptuelle. Og det er. Ja så vi mangler ligesom at komme ned og blive naturlige. Og hvis vi lærer det så er vi kommet meget langt. Så får vi også færre problemer og det vil vi jo egentlig gerne. Ja det vil vi jo egentlig gerne. O: Ja, så snakker du også om at du mødte jo Ole. K: Ja 23

24 O: Og du sagde at at han var langt fra den buddhisme som, den buddhisme du i hvert fald har taget brug af. Så tænkte jeg på Hvad er den rigtige buddhisme så? Hvis det ikke er Oles? K: Nej, jeg ved jo heller ikke hvad den rigtige buddhisme er, men den rigtige for mig den ligger langt fra det som han går og siger. I: Hvad er det ligesom, fordi han er jo også tibetansk buddhist, som jeg har forstået det ikke? K: Jo. I: I hvert fald, han startede sådan K: Ja, det rigtigt ja I: Så hvordan er det ligesom at hans udøvelse af den tibetanske buddhisme kan være så meget anderledes end din? Telefonen ringer og hun tager den K: Undskyld. I: Ja, ja, selvfølgelig. K tager telefonen og snakker lidt. I: Så er der besøg. K: Øh hvad var det? I: Nå, men det er bare. altså hvis i ikke er indenfor den samme gren K: Ja. I: Hvordan i så ligesom begge to vil, fordi jeg mener da ikke man kan sige at den måde som Ole praktiserer på er forkert buddhistisk set eller det ved jeg ikke. Men jeg mener bare han er jo stadig væk, altså han er jo stadig væk, bliver jo betragtet som, som en 24

25 lama, altså har jo fået en titel, der må være. Der må være et eller andet sådan, grundlag for det, eller sådan. K: Ja det vil jeg nødigt udtale mig om, det må han. I: Det må han selv K: Det må han selv stå for. I: Ja K: Ja. Han har sine ideer I: I har ikke noget specielt afsnit om Ole? K: Nej. Vi kalder det nogle gange nydalisme. I: Så K: Så kan du lægge i det, hvad du vil. I: Jamen det jo sådan der opstår nye K: Ja det er det jo ik. O: Så tænkte jeg om du kunne uddybe, sådan, hvorfor vi egentlig har brug for buddhismen? Hvad gør den for os? K: Hvis det er du opfatter den sådan som jeg nu har prøvet at forklare jer, altså det der med, at anskue tingene på en helt andet måde. Så vil jeg mene at, så vil den gøre verden til et bedre sted for os alle sammen. I: Det lyder jo dejligt. Hvorfor, altså den har jo alligevel haft 2500 år til at vandre omkring og hvis den virkelig kan gøre så meget for individet, altså, sådan hvis man ser det sådan at det jo ens egen, hvad hedder det, praksis der skal hjælpe dig selv med at blive bedre i modsat til så mange andre religioner hvor du skal tilbede en gud og du skal gøre gode gerninger for at, for at blive bedre set bedre af gud i stedet for det at det er dig selv der gør det. Hvorfor er den så ikke blevet mere udbredt eller hvorfor det så ikke. 25

26 Hvorfor har det ikke bredt sig mere og hvorfor er der flere sådan retninger som er døde? Som er uddøde. K: Ja det kan man spørge om. Hvorfor ja. I: Det har du ikke nogen K: Nej jeg har ikke nogen bud på det. I: Nej K: Nej. Det jo også fordi det er svært, altså, det jo ikke nemt, når du skal arbejde med dig selv. Det er jo altså alt andet lig er jo nemmere at sige det kommer udefra. Lad alting komme til mig, ja og, bede om det og det og det. Og jeg tror hvis jeg gør sådan og sådan så kommer jeg i himlen eller et eller andet, hvad ved jeg. O: Så du mener måske buddhismen er en lidt, en lidt sværere religion end alle mulige andre? K: Det ved jeg ikke altså, så det skal jeg nok ikke kunne sige, men altså der vil jo indenfor alle religioner være nogle lide dybere ting. Altså i islam der har de jo sofismen ik, som vidt jeg ved også er meget dybtgående ik, bare på en anden måde. Så tror jeg alle religioner har noget vi kan bruge. O: Så sagde du også på et tidspunkt, at det ikke er meningen man skal missionere og udbrede buddhismen. Hvordan er det så man skal videregive buddhismen? K: Altså. Ja. Jeg synes hvis folk er interesseret så skal man selvfølgelig ikke sige at man ikke vil fortælle noget. Det jo ikke meningen. Altså hvis du spørger af ægte interesse, hvordan er det buddhister ser på det og det, så vil jeg selvfølgelig gerne forklare det. Men jeg vil ikke gå ud og sige, nu skal i høre, eller gå fra dør til dør og fortælle, vil i ikke høre lidt om buddhismen? Det ikke sådan vi skal gøre. O: Så det er ren oplysning? K: Ja. Ydre formidling. Af erfaringer. Ja. I: Er din søn buddhist? 26

27 K: Hvis du spørger ham ja, det tror jeg nok han, det er det som er nærmest. Men måske ikke sådan traditionel. I: Nej, men lidt. Ja. K: Der er i hvert fald elementer af det han I: Han også bruger i sin hverdag. K: Det tror jeg. Ja. Jeg tror han tænker ret meget over tingene selvom det ikke ser sådan ud. Nogen gange. I: Hvordan har det været at leve med en tibetansk munk i Danmark? K: Jamen nu var han ikke munk, da han var her. I: Nej, lama, nej. K: Det har han været. Det var en fin oplevelse. I: Ja. Det må ha været meget K: Og Pia har jo mødt ham, ja. O: Ja ja. Vi har også læst at Buddha rejste fra hans familie jo og levede i cølibat og fastede og så videre. Og du sagde på et tidspunkt at, at man ikke behøver at gå helt ind i buddhismen, og bruge alt hvad man læser om. Men mister man så noget ved det? K: Altså grunden til Buddha gjorde som han gjorde, han var jo pakket ind i vat. Han var jo en kongesøn og de ville ikke have han skulle se verden, som den var så, alting blev fjernet fra ham. Han så kun de smukke ting og sådan noget og havde en smuk hustru og barn og så videre. Men så ville han gå en spirituel vej så han forlod det hele og lod alt være og gik bare i det tøj han havde og fastede og gjorde ved. Han prøvede alle mulige ting og til sidst fandt han jo så ud af at middelvejen er den rigtige vej. I: Ja, det er den rigtige vej.. K: Altså hverken den ene ekstreme eller den anden. Hvis du prøver at navigere. 27

28 I: Men øhm ja, nu tror jeg altså måske der er noget jeg ikke forstår. Altså hvis middelvejen er den rigtige vej, altså ingen ekstremer, hvis man siger du skal ikke leve fuldstændig uden religion, du skal heller ikke leve fuldstændig i den, eller sådan, hvordan kan det så ligesom, hvordan kan du så være hvis du er munk og lever i cølibat i et kloster og har 256 løfter du skal overholde. Vil man ikke sige at det var.. en ekstrem? K: Jo, det er jo en form for ekstrem, ja. Det er rigtigt. I: Det ville jeg da i hvert fald.. K: Ja, det ville jeg også mene. Og i virkeligheden er det jo nok sværere at leve middelvejen, fordi du jo hele tiden har nogle udfordringer, hvordan skal jeg forholde mig til det i det her tilfælde. Kommer jeg ud af retning eller hvad gør jeg? O: Mener du så de lever forkert? K: Nej det mener jeg ikke. Det er måske rigtigt for dem. Det kan jo, altså man skal jo nok opfatte det som en hjælp. Det er jo ikke et fængsel, altså.. det er jo noget man frivilligt går ind i, fordi man gerne vil opnå et eller andet. Og så tænker man jo, jamen, det er måske vejen for mig, og det kan jo godt være. Og der kan også være noget med livsfaser, altså du kan jo sige, mellem den og den alder og den og den alder skal du have familie og børn og sådan noget, og når det så er overstået, så kan du måske - det er der mange tibetanere der gør så går de i kloster. I: Når de ligesom har.. K: Ja, når de har overstået det der.. Karmas (Elises onkel) pap- mor, hun er jo nærmest sådan nonne, ik? I: Jo, det må man sig. K: Hvor hun sådan har. Hvor hun har gennemgået alt det der verdslige liv, og så til sidst, så kan man så tillade sig at gå den spirituelle vej. I: Når man ligesom har.. K: Ja, Og så er det måske en hjælp at være i kloster. 28

29 O: Man ser jo også at buddhismen er blevet meget populær i Danmark, så jeg tænkte, hvad tror du, det er der tiltaler danskerne? K: Jeg tror der er en del af det der med det eksotiske, hvis man ligesom skal, og så nogle af de her lamaer, der ligesom er tiltrækkende på en eller anden måde. O: Er det så noget ydre eller noget indre tror du? K: Jeg tror der er meget ydre i det. I: Ja, det kunne jeg også godt forestille mig, i hvert fald den første interesse. K: Så kommer det sikkert også, altså hvis man bliver ved ikke, så må der også komme noget indre. O: Og hvad gør det ved.. når man.. hvad er det man gerne vil med det når du siger det ydre? Hvad kan man bruge det til, buddhismen? K: I det ydre? O: Mmmm K: Det ved jeg ikke om man kan bruge til noget (griner). Det er vel ligesom at gå til en popkoncert eller sådan noget. Der er ikke den store forskel. O: Hvorfor tror du der er nogen som kun bruger det til det ydre og ikke til det indre? K: Jeg tror måske de bliver tiltrukket af det på en eller anden måde, og så kan det jo godt være der kommer noget bagefter, ikke, det ved jeg ikke. Der kan jo være den første fascination som er næsten ligesom en popstjerne ikke? I: For ikke så lang tid siden, så var jeg inde i skt. Annæ passage tror jeg den hedder, inde i Bredgade, hvor der ligger et jeg har ikke set det før men der ligger et lille buddhistisk center af en art, øhm jeg kan ikke engang huske hvad det hed, det fandt jeg også ud af, men det var bare meget sjovt for de havde jo helt åbne vinduer, lige der ud til, og de havde sådan nogle opslag på vinduerne med frokostpause-meditation og når man så kiggede derind, så var der jo også, altså, lamaer i orange munkeklæder og sådan. 29

30 K: Ja det er jo en anden måde at gøre det på kan man sige ik. Hvor det sådan er tilgængeligt og du kan gå i din frokostpause og.. I stedet for at spise så laver du en meditation (griner).. I: Det var bare meget sjovt det der med at gå forbi, og sådan, øj det var.. Du ku gå på gaden og beskue det uden egentligt at skulle derind, og så alligevel var det så tydeligt at de inviterede én ind.. K: Men det er jo måske lidt a la kirkerne, hvor de holder åbent og siger kom bare ind, "sæt jer og så kam man lave hvad man vil, ikke, altså en eller anden form for meditation eller bøn eller hvad man nu vil. O: Du nævnte på et tidspunkt at din mand afgav sine løfter og kom til Danmark. Hvorfor gjorde han det, tror du? K: Jaeh Det var vel, ja, det ved jeg ikke.. det er vel fordi han gerne ville giftes, og så kan man så ikke være munk. O: Så kan tilpassede sig ligesom kulturen? K: Han tilpassede sig kulturen ja. Og altså dengang han kom hertil så var det jo fuldstændig fremmed, altså en mand som gik rundt i røde klæder, det var så mærkeligt. O: Så han følte sig måske også lidt presset til det, eller hvad tænker du? K: Nej jeg tro ikke han har følt sig presset, han har bare følt at det var en forhindring. O: Fordi at hvad: K: At øh, at hvis folk var interesseret i buddhismen, så skulle det ikke være fordi han havde det tøj på, det skulle være en anden interesse. O: Så igen, noget indre? K: Ja mere end den der fascination af noget der er anderledes. O: Mener du det er sådan en mere overfladisk måde at se det på? K: Ja det kunne det jo godt være jo. 30