AALBORG UNIVERSITETS SAMARBEJDE MED OMGIVELSERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AALBORG UNIVERSITETS SAMARBEJDE MED OMGIVELSERNE"

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITETS SAMARBEJDE MED OMGIVELSERNE 2015

2 Indholdsfortegnelse Aalborg Universitets samarbejde med erhvervslivet... 2 Fokuspunkter for den erhvervsrettede kultur på AAU... 2 AAU-værktøjer og infrastruktur... 4 Forskningscentre... 9 Kommunale partnerskaber Regionale Partnerskaber Region Nordjylland Hovedstadsregionen Region Syddanmark Internationale Partnerskaber AAU s strategiske samarbejdsaftaler med omgivende aktører Illustration af AAU s samarbejdsstruktur [1]

3 Aalborg Universitets samarbejde med omgivelserne Siden Aalborg Universitet (AAU) blev etableret i 1974, har der været stort fokus på at skabe en kultur blandt studerende og ansatte, hvor innovation og interaktion med omgivelserne, forstået som private og offentlige virksomheder, andre offentlige institutioner og den øvrige omverden er en integreret del af arbejdet. AAU er nu landets førende universitet, hvad angår overførsel af viden fra universitet til erhvervsliv. AAU anerkender samtidig vigtigheden af, at der ikke alene bliver tale om envejskommunikation i form af ren overførsel fra universitet til erhvervsliv, men at der behov for et meget tæt dialogbaseret samspil mellem samfund, forskning og det erhvervsliv, der skal løfte resultaterne uden for forskningsmiljøerne, jf. teorien om Triple Helix. Det er universitetets klare mål, at den viden, som AAU s forskere og studerende skaber, skal komme det omgivende samfund til gode. Universitetet erkender ligeledes gevinsten ved konstant at reflektere sine indsatsområder i omgivelsernes og i tæt samarbejde, herunder løbende udvikling. For i netop det vakuum, hvor parterne bringes sammen, dannes grundlag for skabelse af ny viden og ikke blot transport af viden. Til at understøtte det mål, har AAU udviklet en infrastruktur og en række effektive værktøjer, som skal fostre og udvikle stærke partnerskaber på både lokalt, regionalt og internationalt plan. I det følgende vil AAU's særlige erhvervsrettede kultur blive gennemgået i kort punktform efterfulgt af en oversigt over et udvalg af de konkrete værktøjer, AAU benytter i sit samarbejde med det omgivende samfund. Indledningsvist skal nævnes, at rækken af værktøjer spænder bredt; lige fra den offentlige debat, artikler og publikationer over studentersamarbejde og forskningsprojekter til kommercialisering af opfindelser. Ganske som andre universiteter har AAU erhvervsrettede initiativer som erhvervs-ph.d.-forløb og forskningssamarbejder med virksomheder, men på en række punkter har AAU satset anderledes end de fleste, hvilket vi mener, er medvirkende til, at AAU i dag er førende inden for bl.a. kommercialisering, bredt erhvervssamarbejde, regional og kommunal udvikling. Med hensyn til de studerendes erhvervssamarbejde og entreprenørskab, vil vi særligt henlede opmærksomheden til Problembaseret læring (PBL) Aalborgmodellen, mens der i kontakten mellem forskere og erhvervslivet er skabt gode resultater med AAU Matchmaking, fokus på kommercialisering af opfindelser og offentlig/privat partnerskab om vidennetværk. Disse aktiviteter uddybes herunder. Til sidst beskrives nogle af de væsentligste samarbejdsflader mellem universitetet og regionerne og internationale partnerskaber. Det bør understreges, at dette dokument ikke på fyldestgørende vis beskriver bruttolisten af AAU s aktiviteter inden for samarbejde med omgivende aktører, men snarere bør betragtes som et bud på mangfoldigheden af området for AAU og til illustration samt inspiration for læseren. Fokuspunkter for den erhvervsrettede kultur på AAU PBL Aalborgmodellen AAU s uddannelser er kendetegnet ved PBL Aalborgmodellen. PBL står for Problembaseret læring, og modellen tager udgangspunkt i projektarbejde og har en problemorienteret tilgang altså at finde løsninger på konkrete problemer, deltagerstyring, gruppearbejde, gensidig kritik, tværfaglighed og arbejde med autentiske problemstillinger. Mange studerende får således gennem projektarbejdet i studiet mulighed for at samarbejde med erhvervslivet om løsning af faglige problemer. PBL Aalborgmodellen bidrager således til erhvervsudviklingen på to områder; dels ved at PBL-processen kommer erhvervslivet til gavn, når de studerende via projektarbejdet bringer nye input til de offentlige og private virksomheder, og dels ved at de studerende i sig selv bliver en del af PBL-produktet som erfarne og erhvervsrettede kandidater. Modellen udvikles og tilpasses løbende samfundsmæssige og uddannelsesmæssige krav og forandringer og den er internationalt anerkendt. UNESCO har på denne baggrund udpeget AAU som hovedsæde for sit arbejde med problembaseret læring (http://www.ucpbl.net/). [2]

4 Brugerdreven/videndreven innovation I samarbejdet med erhvervslivet arbejder AAU både med brugerdreven og vidensdreven innovation. Med brugerdreven innovation forstås innovation baseret på virksomhedernes og deres slutbrugeres viden og erfaringer. Med vidensdreven innovation forstås den innovation, som udspringer direkte af ny viden og forskningsresultater fra universitetet, og som overføres til industri og erhvervsliv. Vi ser forskere og studerende anvendes som innovationsstyrker, når de indgår samarbejde med eksterne aktører. Tværfaglighed Med henblik på at sikre stærk forskning og kandidatproduktion samt for at imødekomme erhvervslivets behov og vilkår, vægter AAU det højt at 'opdrage' universitetets forskere og studerende til at være omstillingsparate og til at kunne arbejde på tværs af fagområderne. Bl.a. huser universitetet en lang række forskningscentre, der har til formål at støtte både forskere og studerende i den tværfaglige forskning. Og som nævnt ovenfor er PBL Aalborgmodellen ligeledes kendetegnet ved tværfaglighed. Samarbejdstyper Det omgivende samfund som helhed skal gerne drage nytte af den viden, der findes på universitetet. For at nå dette mål satser AAU på forskellige typer af samarbejde, som dækker hele spektret af offentlige og private virksomheder. AAU skal således evne at samarbejde med små og mellemstore aktører såvel som store multinationale selskaber, iværksættere såvel som veletablerede virksomheder. Et fuldt udbygget universitet AAU tilbyder studerende alle de grundlæggende universitetsuddannelser, og har således en bred kompetenceprofil i forhold til erhvervslivet. AAU har derigennem også en optimal platform for indgåelse af tværfaglige samarbejder med sine omgivelser. Tre campusser giver ligeledes en regional tilstedeværelse, men sikrer mulighed for også at spille på den nationale og globale bane. Grundforskning vs. anvendt forskning AAU har i forskningsøjemed fokus på såvel grundforskningen som den anvendte forskning. Den anvendte forskning kommer tydeligst i spil, når det kommer til samarbejdet med eksterne aktører, men da den anvendte forskning bygger på grundforskning, er de to afhængige af hinanden og hinandens forudsætninger. Regional og lokal erhvervsstrategi Det er afgørende for Danmarks og regionernes konkurrenceevne, at virksomhederne til stadighed evner at forny sig og skabe værditilvækst. AAU er en væsentlig bidragsyder i denne proces og indrages derfor blandt andet i udarbejdelsen af erhvervsstrategier i Region Nordjylland og Aalborg Kommune. [3]

5 AAU-værktøjer og infrastruktur Fremtidige studerende Undersøgelser peger på, at højtuddannede i virksomhederne skaber øget vækst og innovation. AAU arbejder derfor til stadighed på at løfte det generelle uddannelsesniveau. I samfundet søger AAU endvidere på forskellig vis at tiltrække nye studerende til universitetet. Hertil kan det nævnes, at AAU er det førende danske universitet, når det drejer sig om mønsterbrydning; m.a.o. er AAU det universitet i Danmark, der er bedst til at tiltrække studerende, hvis familie ikke har universitetsbaggrund. Hvert år arrangeres der en række forskellige tiltag på AAU, som tilsammen skal understøtte denne indsats. Et konkret tiltag er AAU's årlige tilbagevendende begivenhed Universitarium, som viser børn og unge, at naturvidenskab er både sjovt og spændende. I Universitarium, der kan beskrives som en slags sommer-eksperimentarium i Aalborg centrum, får de besøgende lov til at lege og eksperimentere med Universitariums mange forskellige interaktive udstillinger, som AAU s forskellige institutter og studerende har været med til at bygge op. Udgangspunktet er ting og fænomener, som vi kender fra vores dagligdag, således at teknik og naturvidenskab bliver nemt at forstå og sjovt på samme tid. Udstillingen er rettet mod børn fra 10 år og opefter helt op til og med gymnasieniveau. Lignende aktiviteter udspiller sig ved AAU s deltagelse i Forskningens Døgn, Dansk Naturvidenskabsfestival og Elevuniversitetet SKUB. AAU on Demand er ligeledes et eksempel på en kanal til formidling tværgående AAU og kommende studerende og er et tilbud rettet mod de gymnasiale uddannelsesinstitutitioner, hvor studenterundervisere fra AAU tilbyder at overtage undervisningen for en dag. Dette giver gymnasieelever mulighed for at møde studerende fra AAU og høre disse formidle fagområder fra universitetsverdenen. Et andet tiltag er den årlige tilbagevendende begivenhed studiepraktik på AAU. Studiepraktik er et tilbud om at afprøve en uddannelse på AAU i tre dage. De gymnasiale afgangselever får her muligheden for at for at tale med studerende, følge undervisningen og opleve det projektorienterede gruppearbejde og de får derigennem muligheden for at få et indblik i en uddannelse og i hverdagen som studerende. Formålet med dette tiltag er at ruste de gymnasiale afgangselever til bedre at foretage deres studievalg. Hertil har AAU en række tiltag som i øvrigt kan sikre forventningsafstemning med kommende studerende ift. hvilket studie, der for dem er det rette. Blandt disse er: Studerende for en dag, Åbent hus-aktiviteter, vejledning ved studievejledningen, dialog med ambassadørkorps m.fl. Masterakademiet - efter- og videreuddannelse Verden udvikler sig og stiller bestandig nye krav til virksomheder og medarbejderes kompetencer. Kreativitet, innovation, konkurrencedygtighed, sprog og interkulturelle kompetencer er blot nogle af de kompetencer, som virksomheder forventes at beherske. Masterakademiet efter- og videreuddannelsen op- og udbygger samarbejdet med de private og offentlige virksomheder, således at AAU s udbud af efter- og videreuddannelser matcher virksomhedernes efterspørgsel efter den nyeste viden og øgede kompetencer på videregående niveau. Masterakademiet tilbyder uforpligtende besøg hos private og offentlige virksomheder for at afdække og drøfte behovet for et kompetenceløft blandt medarbejderne. Der rådgives herigennem om de mange uddannelsesmuligheder og hvordan de kan sammensættes så de passer til virksomhedens og medarbejdernes behov. Universitetets efter- og videreuddannelsestilbud spænder fra kurser af kortere varighed til kompetencegivende uddannelser på kandidatniveau. Uddannelserne er meget fleksible og tilrettelagt på deltid, således at det er muligt at passe fuldtidsjob, studie- og familieliv på samme tid. Flere af tilbuddene kan tages som fjernundervisning uafhængigt af tid og sted. AAU s efter- og videreuddannelser tager udgangspunkt i den nyeste forskningsviden og kombinerer teori og praksis, således at den studerende kan omsætte og implementere den nye viden i sit arbejdsliv. [4]

6 Karriererådgivning og fastholdelse af arbejdskraft AAU tilbyder de studerende karriererådgivning og coaching både under og efter studiet. Rådgivningen vedrører alt i relation til de studerendes videre karriere; fra konkret jobsøgning og CV-tjek til mere abstrakte spørgsmål som 'hvad kan jeg som nyuddannet?'. Et af formålene med karriererådgivningen er at gøre de studerende klart, at der findes et relevant og karriereudviklende arbejdsmarked for derigennem blandt andet at fastholde højtuddannet arbejdskraft i regionerne for Aalborg universitets tre campusser. Som konkret værktøj til formidling af dialog mellem den enkelte studerende og ekstern aktør benyttes blandt andet jobbanken. Jobbanken er en datingsite, hvor studerende såvel som virksomhed gennem database kan finde hinanden til samarbejde omkring projekter eller specialer, studiejob eller kandidatjob. Studentersamarbejde Et kendetegn ved uddannelserne på AAU er den tætte kontakt mellem de studerende og offentlige samt private virksomheder, hvilket ikke mindst skyldes PBL Aalborgmodellen. Erhvervslivets samarbejde med de studerende kan ske i form af enten praktik, studenterjob eller projektsamarbejde. En virksomheds samarbejde med studerende kan føre en lang række fordele med sig. Hvad enten der er tale om den ene eller anden form for studentersamarbejde, får virksomheden tilført ny viden, idéer og inspiration; virksomhedens problemstillinger og udfordringer bliver set på med friske øjne og virksomheden får mulighed for at finde fremtidige medarbejdere. Samtidig får de studerende mulighed for at afprøve de teoretiske værktøjer, og de bliver derigennem allerede tidligt i studieforløbet udstyret med værdifulde og erhvervsrelevante kompetencer. De studerende bliver engageret i samarbejde med erhvervslivet igennem blandt andet AAU Matchers, som er en del af AAU Matchmakingsystemet og flere studenterrettede samarbejdstilbud på AAU Matchmaking og Karrierecenteret. Heriblandt Solution Camps, Solution Hubs, Tour de kommune, hvor studerende har mulighed for at arbejde tæt med virksomhederne og koble deres viden på virksomheders udfordringer og behov. Alle erhvervsrettede tilbud bliver samlet i "semesterguiden", som giver de studerende indblik i, hvilke muligheder der er for dem for samarbejde med virksomheder. AAU Matchmakings samarbejdstilbud til virksomheder inkluderer også samarbejde med studerende, og samarbejde med studerende har vist sig at være en god indgang til samarbejde med universitetet for virksomheden uden tidligere erfaringer med samarbejde. Solution Camp Solution Camp er et koncept, hvor en virksomhed pr. camp stiller en problemstilling til rådighed med en tværfagligt sammensat gruppe af studerende. I løbet af camp en, som er styret af AAU s forskningscenter for Den Kreative Platform, udarbejder de studerende nye løsningsmodeller eller forslag til nye idé-koncepter til den pågældende virksomhed. De studerende indgår i aktiviteterne på lige fod med repræsentanter fra den deltagende virksomhed og de får igennem camp en mulighed for at opleve lidt af den virkelige verden. Og for virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med AAU, er en Solution Camp en oplagt indgang til fremtidigt samarbejde. Solution Hub Solution Hub er en udvidet version af Solution Camp og et samarbejde mellem AAU og UCN (Professionshøjskolen University College Nordjylland). Konceptet kan betegnes som en midlertidig, tværfaglig udviklingsafdeling, hvor studerende fra en bred vifte af uddannelser, lige fra det tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige over det samfundsvidenskabelige til det humanistiske, arbejder sammen om fælles problemudvikling og problemløsning for virksomheder i regionen. Hver hub består af studerende, der arbejder gruppevis og sammen om én virksomheds problemstillinger i et helt semester, og de studerende opnår herigennem færdigheder i at arbejde tværfagligt og [5]

7 innovativt med reelle problemstillinger i den virkelige verden. Solution Hub henvender sig til større virksomheder eller projekter med en bred spændvidde af udfordringer og mod på at åbne op for reelle og innovative løsninger til reelle problemstillinger. Iværksætteri/Entrepreneurship I centrum for AAU s store indsats og interesse i iværksætterområdet står afdelingen SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University). En indsats, der dels har til formål dels at introducere de studerende og forskerne til entreprenørskab og iværksætteri som en del af curriculum, dels at sikre support til dygtige studerende og dimittender med mod på at starte egen virksomhed. Iværksætterområdet favner bredt; alle idéer og tanker er forskellige, og processen involverer forskellige stadier og forskellige fagligheder. SEA står derfor bag en lang række tiltag, der hver især er tilpasset en specifik periode af processen fra tanke til realitet. Bl.a. udbyder SEA løbende kurser og kursusforløb om iværksætteri. Disse kurser er åbne for alle interesserede, men den bagvedliggende tanke er at tilpasse kurserne til de enkelte iværksættere og de relevante fagmiljøer. Et konkret eksempel på et SEA-tiltag er Inkubatorordningen. Med Inkubatorordningen har AAU fokus på udvikling af nye forretningsidéer. Igennem denne ordning gives innovative sjæle mulighed for at arbejde fokuseret med egen forretningsidé og opstart af egen virksomhed. Iværksætteren får herigennem en kontorplads i et af universitetets fagmiljøer med adgang til universitetets mange faciliteter, herunder forskere, studerende og diverse laboratorier, og får desuden adgang til faglig og forretningsmæssig vejledning fra universitetets forskere og innovationsafdeling på nøjagtig de områder, der er behov for. Derudover får iværksætteren adgang til bistand fra AAU s omfattende eksterne mentorkorps, der omfatter kommunikations- og marketingskonsulenter, jurister, revisorer og mange flere. AAU Matchmaking For de virksomheder, som ikke har eller kun har et begrænset forhåndskendskab til AAU, kan det være svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde med universitetet. AAU Matchmaking modtager henvendelser fra interesserede virksomheder og institutioner, håndterer og organiserer tilbud til virksomheder, studerende og forskere, afholder relevante arrangementet samt varetager sekretariatsfunktion for Matchmaking-systemet. Matchmaking-systemet er en infrastruktur, som smidiggør og samler interessentgrupper på universitet og erhvervsliv, og som bidrager til at øge samarbejdet mellem erhvervsliv og universitet. Systemet består af tre grupper; interne matchmakere, eksterne matchmakere, ErhvervsMatchmakere og AAU Matchers. Dertil findes der matchpoints i lokalområder. De interne matchmakere er AAU-ansatte, der hver især repræsenterer universitetets institutter. De interne matchmakeres opgave er at være behjælpelige med at finde frem til de forskere og/eller studerende, som den pågældende virksomhed har brug for i forhold til et gensidigt samarbejde. De eksterne matchmakere er personer i lokalområderne, f.eks. kommunernes erhvervschefer. De eksterne matchmakeres opgave er at være informeret omkring tilbud og aktiviteter på AAU Matchmaking og universitet samt viderebringe budskabet til interesserede virksomheder. De eksterne matchmakere kender også de interne matchmakere og AAU Matchers, og kan også være behjælpelige med at finde frem til relevante kontaktpersoner på AAU. ErhvervsMatchmakere består af specielt udvalgte og strategiske virksomheder og erhvervsfolk. Grundtanken bag denne gruppe er langt hen ad vejen identisk med de eksterne matchmakeres rolle og output, men kan målrettes og skræddersyes på en langt mere hensigtsmæssig måde, med bl.a. direkte matchmakingaktiviteter med interne matchmakere, som giver unik adgang til nyeste forskning på AAU. AAU Matcher er studerende, som fungerer som bindeled mellem universitet, erhvervsliv og de studerende. De er med til arrangementer, kender de interne og eksterne matchmakere, og kan videreformidle tilbud fra AAU Matchmaking og virksomheder til deres studier. [6]

8 De fysiske matchpoints er mødesteder i lokalområdet, hvor virksomhederne kan finde informationsmateriale om AAU. Forskningsprojekter AAU råder over en bred vifte af forskere, der er parate til at indlede et samarbejde med eksterne aktører i form af længerevarende forskningsprojekter med fokus på innovation, udvikling og problemløsning i den pågældende kontekst. Forskningen målrettes de problemstillinger, den pågældende virksomhed står over for til hverdag, samtidig med at virksomhedens erfaringer kan bidrage til forskernes viden og give dem nye udfordringer. Forskningsprojekterne kan både være nationale og internationale og med deltagelse af virksomheder, universiteter og andre forskningsinstitutioner fra hele verden. Konsulentydelser Står en virksomhed med en konkret problemstilling, som den umiddelbart ikke har mulighed for at få løst andre steder, enten på grund af geografisk placering eller på grund af at der er tale om en unik AAU-viden, har den mulighed for på AAU at købe sig til eksperthjælp på konsulentvilkår. Fordelene for eksterne aktører ved denne ordning er mange, f.eks. får de eksterne aktører herigennem adgang til højt kvalificerede eksperter inden for det område, som de har brug for, og betalingen herfor sker på timebasis. De eksterne aktører får herigennem alle rettigheder til de resultater, der udarbejdes i løbet af samarbejdet. AAU's konsulentydelser udbydes på konkurrencevilkår. Mht. den geografiske placering kan det her nævnes, at der ikke findes GTS-institutter i Nordjylland, idet disse hovedsageligt er placeret på Sjælland samt enkelte i Århus. Dette har betydning for, at det kan være nødvendigt, at en institution som AAU går ind og løfter de behov for eksperthjælp, der findes i regionen. ErhvervsPhD-ordningen Igennem ErhvervsPhD-ordningen får virksomhederne mulighed for at få en ph.d.-studerende tilknyttet med løntilskud i en treårig periode. Den erhvervs-ph.d.-studerende kan arbejde målrettet med de problemstillinger og udfordringer, som den eksterne aktør møder i hverdagen, og vil være halvdelen af tiden i virksomheden og halvdelen af tiden på universitetet. Et erhvervs-ph.d.-samarbejde giver den eksterne aktør en lang række faglige fordele i form af forskning, som er målrettet den pågældende samarbejdspartner, adgang til universitetets nyeste forskning og viden samt mulighed for at forme en mulig fremtidig medarbejder. AAU Videnbasen Videnbasen er AAU s forskningsregistreringssystem, hvor de enkelte forskeres forskningsaktiviteter inddateres og synliggøres. Videnbasen bygger på tre grundlæggende typer af informationer: forskningspublikationer, forskningsprojekter samt informationer om den enkelte forsker. Formålet med Videnbasen er at dokumentere den forskning, der finder sted på AAU, på en effektiv måde ved at skabe en samlet portal, som i et ensartet og brugervenligt webmiljø gør det enkelt for institutterne at tilgængeliggøre og synliggøre information om den samlede forskningsaktivitet ved universitetet. Alt dette skal være med til at lette etableringen af kontakt og samarbejde mellem erhvervslivet og forskningen på AAU. Laboratorieadgang Gennem forskningsprojekter eller køb af konsulentydelser fra AAU's forskere kan virksomheder få adgang til universitetets mange laboratoriefaciliteter og det nyeste udstyr. Virksomhederne kan benytte laboratorierne både til at forske, til at udvikle eller teste nye produkter eller til at producere dem. Derved kan virksomhederne spare udgiften til [7]

9 anskaffelse af udstyret, og samtidig får de mulighed for at trække på universitetets forskeres og teknikeres store viden og erfaring undervejs i forløbet. 20 % professorater AAU har med professoratordningen iværksat et meget konkret og synligt samarbejde med erhvervslivet, der også forventes videreført fremadrettet. Højtprofilerede erhvervsprofiler fra multinationale virksomheder eller hospitaler i Danmark ansættes herunder som forskere på 20 % eller højere procentvise kontrakter på Aalborg Universitet. Erhvervsprofilerne tilbringer i praksis 1 dag eller mere ugentligt af deres karriere på AAU og i samarbejde med institutleder eller tilkoblede forskergruppe alt sammen som et led i at etablere fælles synergi og best practice i samspillet og vidensoverførsel ml. uddannelse, forskning og erhvervsliv. Evalueringerne og resultaterne peger på professoratordningen som en win-win situation for de involverede virksomheder såvel som AAU, hvorfor indsatsen også er indskrevet i kommende års strategi på AAU. Co-location på Aalborg Universitet København På Aalborg Universitet Københavns campus (AAU-Cph) udvikler AAU en helt ny form for samarbejde med erhvervslivet. Virksomheder og start-ups bliver indlejret direkte på campus. Samlokaliseringen giver helt nye muligheder for etablering af stærke partnerskaber og samarbejder mellem AAU og de indlejrede virksomheder co-location for cocreation. Den daglige kontakt til og nærhed mellem virksomhederne og AAU s forskere og studerende (samt andre virksomheder), gør, at universitetets produkter og redskaber til samarbejde med studerende (eksempelvis studenterprojekter, Solution Camps, praktik mv.) bedre kan eksponeres og udnyttes. Ligeledes vil tætheden til forskere gøre det muligt for både universitet og virksomheder at indgå i nye konstellationer og samarbejder, der kan være med til at understøtte forskningsbaseret innovation. Overtagelsen af Nokias tidligere hovedkvarter i Københavns Sydhavn har åbnet for denne mulighed, og AAU-Cph s indflytning giver universitetet denne unikke mulighed for at opbygge et innovationsmiljø, der bl.a. består af eksisterende virksomheder, men også start-ups, der bl.a. er kommet ud af Nokias nedlukning. Faglig højde, vækstambitioner og matching af AAU s fagligheder er naturlige kriterier for indlejring. Endelig skal samlokaliseringen tage udgangspunkt i, at alle enheder på campus skal bidrage aktivt til værdiskabelsen mellem universitet, virksomheder og det omgivende samfund. Fremlejeaftale med AAU-Cph forudsætter forpligtende samarbejdsaftale med universitetet, der skal sikre banebrydende partnerskaber for at styrke universitets-erhvervsliv-samarbejdet og skabe job, udvikling og merværdi for involverede parter og samfundet generelt. Kommercialisering Hvert år skaber Aalborg Universitets forskere opfindelser og forskningsresultater i verdensklasse, med stort kommercielt potentiale, baseret på resultater af universitetets egen forskning og forskningssamarbejder med virksomheder og andre forskningsinstitutioner. Patent & Kommercialiseringsteamet er den serviceenhed ved AAU, som forestår kommercialisering af alle opfindelser gjort af universitetets forskere, og sikrer på den måde virksomheder og investorer let adgang til de nyeste teknologier igennem aftaler om teknologioverførsel og kommerciel nyttiggørelse af universitetets opfindelser. AAU søger i høj grad at gøre rettighedsbeskyttet forskning tilgængelig for virksomheder baseret på de vilkår, erhvervslivet efterspørger. Både som forskningssamarbejder, men også som investeringsmuligheder i ny forskningsbaseret teknologi og viden. Indsatsen er derfor tæt integreret med universitetets forskere og eksterne samarbejdspartnere. Patent & Kommercialisering har en solid track record i ansøgninger om proof-of-concept-finansiering til videreudvikling af rettighedsbeskyttet teknologi samt tilvejebringelse af risikovillig kapital til stiftelse af spinout selskaber. Patent & Kommercialisering arbejder aktivt sammen med blandt andet Højtteknologifonden om at tilvejebringe udviklingskapital til forskere og virksomheder. [8]

10 AAU har et tæt samarbejde med Innovationsmiljøerne herunder Novi Innovation A/S om kommercialiseringen af forskernes opfindelser. Dette samarbejde har resulteret i opstart af en række teknologibaserede virksomheder. Netværk AAU står bag en lang række netværk inden for en bred vifte af fagligheder og kompetencer rettet mod en lang række brancher i både det offentlige og det private. Formålet med netværkene er via netværksaktiviteter såsom konferencer, netværksmøder, nyhedsbreve mv. at give medlemmerne adgang til den nyeste viden og forskning inden for de pågældende fagområder, at erfaringsudveksle samt at skabe kontakt mellem virksomheder, forskere og studerende inden for fagområderne. Aktiviteterne i netværkene planlægges i samarbejde med netværkets medlemmer, så der hele tiden fokuseres på, hvad der rører sig i de forskellige fagområder, og hvilke udfordringer, medlemmerne står over for i deres hverdag. Forskningscentre AAU har en lang række formelle og uformelle forskningscentre og enheder. I det følgende nævnes blot et udsnit til illustration og beskrivelse. Mere information vil være at finde på vores hjemmeside og via database: Center for Regional Udvikling Center for Regional Udvikling samler og videreudvikler central forskningsbaseret viden om regional udvikling og den regionale udviklings betingelser og udformninger i en national, international og global sammenhæng. Projektet understøtter forskning i regional udvikling af relevans for den nordjyske region, og derved øger vidensgrundlaget for politiske og administrative beslutninger om regional udvikling. Center for Industriel Produktion Center for Industriel Produktion (CIP) blev etableret i 1999 og har siden udmærket sig som et nationalt forskningscenter inden for industriel produktion. CIP har siden sin etablering indledt samt koordineret forskning inden for området og har samtidig haft fokus på at udvikle de kompetencer, der skal til, for at vi også i fremtiden kan øge dansk industris konkurrenceevne. CIP har som forskningscenter forpligtiget sig til at udvikle teori på baggrund af den virkelige verden, og netop derfor sker alt arbejde i tæt samarbejde med centerets industrielle partnere. CTIF Global Center for TeleInFrastruktur blev etableret i 1994, som et forsknings- og uddannelsescenter med globalt sigte. Oprindeligt lå centeret under institut for Elektroniske Systemer, men er nu hjemmehørende på fakultetskontoret for teknik og naturvidenskab, hvilket har åbnet op for bredere brug af netværk og mulighed for at facilitere flere tværfaglige aktiviteter. CTIF har til formål at udføre forskning i trådløs, netværksbaseret kommunikation på højeste internationale niveau for at fremme den teknologiske udvikling inden for området, især i Nordjylland, men også nationalt og internationalt. Missionen understøttes blandt andet af CTIF Global Networks som er organiseret i CTIF Divisions over det meste af [9]

11 verden. CTIF Global Networks kan bruges som indgang til internationale partnerskaber og samarbejder, og giver en international platform med det formål at styrke konkurrenceevnen på det globale marked. CTIF Global arbejder målrettet med at hjælpe lokale virksomheder ud på det globale marked ved brug af AAU s akademiske netværk til at matche danske og udenlandske virksomheder. Tilsvarende benyttes netværket til at tiltrække udenlandske virksomheder med henblik på etablering af lokale afdelinger i Region Nord. Der afholdes i regi af CTIF Global årligt tilbagevendende partnermøder for diskussion af fællesinteresse områder og udveksling af viden. Blandt andet inviteres lokale virksomheder indenfor, når der er gæster på AAU, som de kan have gavn af at mødes med også. Kommunale partnerskaber Trepartssamarbejdet mellem samfund, erhvervsliv og AAU understøttes og udrettes ofte på lokalt plan og i de nære omgivelser. AAU samarbejder lokalt med flere kommuner i Danmark. Hver enkelte kommune har forskellige behov, ønsker og forudsætninger for samarbejde, og AAU indgår på disse variable vilkår tilpassede aftaler og er herigennem med til at påvirke udvikling og vækst på lokalt plan. AAU har eksempelvis indgået aftaler med Viborg, Thisted, Frederikshavn, Randers og Aalborg Kommune og der er flere kommuneaftaler i pipelinen. Til illustration af samarbejdets indhold kan eksempelvis for Viborg Kommunes vedkommende fremhæves følgende aktiviteter: - Springboard til test af virksomheders forretningsgrundlag - Solution Camp til facilitering af AAU-studerendes arbejde med erhvervsmæssige problemstillinger - Tour det Kommune Matchmaking mellem AAU studerende og erhvervslivet - Etablering af et innovativt laboratorium i Viborg - Samarbejdsprojekter mellem AAU og the Animation Workshop - Animations Festival - Samarbejde omkring Naturvidenskabernes hus - Innovation i Viborg Kommune og Internationalt - Made; Samarbejdsaktiviteter inden for fire faglige temaer: industriel symbiose, produktionsmodning af vindsektoren, overgang til fremtidens produktion og efter Lean - Udvikling/videreudvikling af erhvervs- og turismefremmende initiativer - Udvikling af samarbejdet mellem Mercantec og AAU - Aktiviteter i samspil mellem de almene gymnasier og AAU - Etablering af et Minicampus i Viborg Regionale Partnerskaber AAU har med sine tre campusser i Danmark dermed også tre regionale baser at spille fra. Etableringen af de tre campusser har fulgt forskellige tidslinjer, hvilket har betydning for det samarbejde, der er indgået og i dag eksisterer. Ligeledes ligger AAU s tre campusser i forskellige regioner med forskellige rammer, forudsætninger og potentialer. AAU s mål er at understøtte og bidrage på bedst tænkelige vis i disse regionale samarbejder. Region Nordjylland For at styrke erhvervslivet i Nordjylland har Aalborg Universitet etableret et tæt og stærkt samarbejde med Region Nordjylland. Dette er bl.a. udmøntet i en overordnet samarbejdsaftale, der har til formål at styrke samarbejdet og at koordinere de forskellige indsatsområder og tiltag for det nordjyske erhvervsliv og sygehusvæsen. Ligeledes har både [10]

12 AAU såvel som Region Nordjylland base i NordDanmarks EU kontor, hvilket fremmer muligheden for og fokus på at udnytte det internationale element i samarbejdet. Videnspredningsprojektet Et konkret eksempel på samarbejdet mellem Region Nordjylland og universitetet er Videnspredningsprojektet, som regionen har bevilliget regionale udviklingsmidler til. Videnspredningsprojektet handler om at mindske gabet mellem universitetet og erhvervslivet ved at skabe en bedre infrastruktur for videndeling, videnopbygning og samarbejde med erhvervslivet. Universitetet skal ud til virksomhederne, og virksomhederne skal ind på universitetet. Målet med projektet er, at de enkelte virksomheder i den nordjyske region, især SMV'erne og i særdeleshed de virksomheder, som er geografisk placeret i den nordjyske regions yderkantsområder, kommer til at se universitetet som en samarbejdspartner for udvikling, innovation, kompetenceudvikling og forbedring af konkurrenceevnen. En række af ovennævnte værktøjer, fx. AAU Matchmaking og netværksaktiviteter, er helt eller delvist støttet af midler fra Videnspredningsprojektet. AAU har i forbindelse med Videnspredningsprojektet indgået samarbejdsaftaler med hver af de 11 nordjyske kommuner med det formål at skabe et forpligtende grundlag for begge parter. Uden for Videnspredningsprojektet er der med samme formål indgået samarbejdsaftaler med en række andre kommuner. Se mere information på BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK Et andet konkret eksempel på samarbejdet mellem Region Nordjylland og AAU er klyngesamarbejdet BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK. BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området (informations- og kommunikationsteknologi), der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at skabe innovation, vækst og arbejdspladser på tværs og skabe videndeling og videnspredning, både virksomhederne imellem og mellem forsknings- og videninstitutioner og virksomhederne. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er, udover Region Nordjylland og AAU, Aalborg Kommune og Aalborg Samarbejdet. Se mere information på EnergyVision EnergyVision er et nordjysk energipartnerskab med deltagelse af Region Nordjylland, de nordjyske kommuner og Aalborg Universitet. Det er EnergyVisions mission at profilere Nordjylland som en region med stærke energikompetencer og skabe rammerne for øget relationsopbygning og synergi mellem de nordjyske energiaktører (virksomheder, forskere og offentlige myndigheder). EnergyVision ønsker derigennem, at Nordjylland bliver kendt som stedet, hvor løsninger, kompetencer og testfaciliteter til fremtidens energisystemer findes, udvikles og produceres samt at Nordjylland derved får lettere ved at tiltrække og fastholde nye investeringer, arbejdspladser og kvalificeret arbejdskraft. Partnerskabet skal dække hele den nordjyske region og bidrage til øget videndeling og innovation mellem de nordjyske aktører samt øget synlighed om de nordjyske kompetencer. BioMed community BioMed Community er et samarbejde mellem virksomheder og aktører inden for det biomedicinske område. Formålet med samarbejdet er inden for området at fremme eksisterende virksomheder, iværksætteri og tiltrække nye investorer til området og synliggøre de nordjyske kompetencer gennem fælles marketing og dokumentation. Netværket tæller aktuelt 51 nordjyske virksomheder med samlet set over ansatte. Af andre eksempler på AAU s tætte samarbejde med den nordjyske regionen kan nævnes ICI (Internationalt Center for Innovation), der har til formål at udvikle globale forretningsmodeller, som sikrer virksomhedernes overlevelse og [11]

13 vækst. Herudover har regionen og universitetet indledt tæt samarbejde på sundhedsområdet omkring opbygning af et nyt universitetshospital i Aalborg, herunder en fælles forskningsenhed på tværs af det Sundhedsvidenskablige og det Samfundsvidenskablige fakultet. Slutteligt skal det også her nævnes, at AAU i forbindelse med mange af universitetets erhvervsrettede aktiviteter har et tæt samarbejde med Væksthus Nordjylland. Hovedstadsregionen Copenhagen Talent Bridge Fra er AAU-Cph deltager i Det Europæiske Socialfonds projekt Copenhagen Talent Bridge (CTB). CTB har til formål at skabe en regional platform og regionalt samarbejde til at tiltrække og fastholde internationale talenter i hovedstadsregionen. Projektet samler centrale aktører indenfor talentdagsordenen i ét fælles netværk, der skal sikre, at Region Hovedstaden bliver en bedre storbysregion for internationale talenter at arbejde og bo i. Partnere i projektet er ud over AAU-Cph bl.a. Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Capacity, Københavns Kommune, IT-Universitetet, Region Hovedstaden, Væksthus Hovedstadsregionen, Work in Denmark og Spousecare. AAU-Cph er med i tre projektpakker; Gearing af SMV er til modtagelse af internationale medarbejdere og matching med videnmedarbejdere, Job- og kompetencepakke for spouses og Fastholdelse af udvalgte talentgrupper. Copenhagen ICT Cluster (CICT) Med udgangspunkt i kompetencerne fra opsagte medarbejdere fra Nokias udviklingsafdeling i Danmark, er der opstået en lang række selvstændige opstartsvirksomheder, som beskæftiger sig med ICT. Det faglige sammenfald med flere af AAU s forskningsmiljøer har afstedkommet, at en række af disse virksomheder nu fremlejer kontorer på AAU-Cph for at udvikle og udnytte faglig synergi og med partnere som Dansk Industri, Dansk Metal, Københavns Kommune, IT- Branchen m.fl. opbygges og udvikles klyngesamarbejde med alle AAU s campusser samt andre ICT-klynger nationalt og internationalt. Region Syddanmark Omkring AAU i Esbjerg er der to centrale netværkssamarbejder, som kan fremhæves. Offshore Center Danmark Offshore Center Danmark er det nationale officielle kompetence- og innovationscenter for den danske Offshoreindustri. Her indgår AAU i tæt samspil i et netværk af mere end 240 deltagende virksomheder og institutioner. Offshore Center Danmark har til formål at fremme vækst inden for den danske offshore-industri og har fokus på følgende områder: Olie, gas, offshore vind, det offshore-maritime område samt vindenergi. Disse områder håndteres under de to områder Oil & Gas and Renewables. AAU har aktier i blandt andet EccoWind udviklingsprojekt, Gadow, SubSea projekt, Wavestar projekt omkring materialer, og Green Offshore Center/grøn division under Offshore Center Danmark Plast Center Danmark Plast Center Danmark, PCD, er en erhvervsdrivende fond, som i 2003 blev oprettet med det formål at opbygge et videns- og kompetencemiljø inden for plast- og polymerområdet. I 2008 opnåede PCD anerkendelse fra Videnskabsministeriet og Region Syddanmark som facilitator for innovationsnetværket PlastNet. Derudover har Aalborg Universitet i Esbjerg et tæt samarbejde med en række centre herunder DLInnovation, Centre for Design Learning and Innovation samt RISK-centeret, ligesom der deltages i samarbejde mellem Erhvervsakademi Sydvest (EASV), SDU Esbjerg og Esbjerg Kommune omkring Idea House. [12]

14 Samarbejdet med Region Syddanmark er i dialog og konstant udvikling. I pipelinen forventes blandt andet hos Aalborg Universitet i Esbjerg et øget fokus på projekter omkring indsats for energiområdet et område, der støttes via regionalfondsmidler. Region Syddanmark har også været drivkraft i den nyelige fusion mellem Grøn Alliance og Offshore Center Danmark samt etablering et Green Offshore Center under den Grønne division i Offshore Center Danmark. Internationale Partnerskaber Globaliseringen spiller en større og større rolle for dansk erhvervsliv. Globaliseringen stiller dansk forskning og erhvervsliv over for nye udfordringer og muligheder. Danmark producerer kun en mindre del af den samlede viden i verden, og det er derfor afgørende for fortsat vækst og velfærd, at der er adgang til internationale kilder til innovation. Der er brug for viden om nye teknologier, nye forretningsmodeller, nye forbrugsmønstre, ny lovgivning mv. hvis danske virksomheder og vidensinstitutioner skal stå distancen i den globale konkurrence. Denne viden skal især tilvejebringes gennem netværk og partnerskaber med udenlandske aktører, rekruttering af højtuddannet arbejdskraft og tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark. For at imødekomme globaliseringens udfordringer, er der oprettet tre danske innovationscentre i Silicon Valley, Shanghai og München og tre nye centre etableres i 2013 i Seoul, São Paulo og Indien. Innovationscentrene er et samarbejde mellem Eksportrådet i Udenrigsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Innovationscentrene bistår danske virksomheder og forskningsinstitutioner med kortlægning af markedet for teknologier og potentielle forsknings- og innovationspartnere, vurdering af virksomheders forretningsmodeller, etablering af partnerskabsaftaler med førende udenlandske forskningsmiljøer, afholdelse af diverse netværksaktiviteter som workshops, konferencer, lokale delegationsbesøg mv. Derudover kan innovationscentrene yde rådgivning vedr. tilvejebringelse af risikovillig kapital. AAU har indgået et formaliseret samarbejde med Eksportrådet. Parternes fælles formål med samarbejdet er at sikre danske virksomheder og forskere i Region Nordjylland lettere adgang til international viden i form af forskning, teknologi, netværk samt til nye markeder for derigennem at styrke forskningen og innovation som grundlag for øget konkurrenceevne i det internationale samfund. Formålet er også at styrke forsknings-, udviklings- og innovationsarbejdet mellem forskere, forsknings- og udviklingsnetværk samt virksomhedsnetværk i Region Nordjylland og de udenlandske innovationsmiljøer i de seks hot spots. Endelig er formålet at understøtte kommercialisering af ny viden og teknologi i de udenlandske innovationsmiljøer. Målgruppen er virksomheder og forskningsenheder i Region Nordjylland, der søger adgang til internationalt netværk og samarbejdspartnere for at styrke dansk forskning og innovation. AAU deltager også i universitetsnetværket European Consortium of Innovative Universities (ECIU), der er et konsortium af universiteter, som alle har en særlig entreprenant tilgang til uddannelse, forskning og innovation. ECIU er således en vigtig indgang til innovationsaktiviteter, som foregår på tværs af landegrænser, men som tager udgangspunkt i de lokale innovationssystemer og lokale uddannelses- og forskningsaktiviteter. I regi af ECIU er der etableret en række faglige netværk med deltagere fra alle ECIU-universiteterne, som i deres struktur og metode er helt parallelle med de netværk, AAU organiserer, hvor det er repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, der deltager. Endelig skal nævnes AAUs deltagelse i TII Technology Innovation International og Proton, som giver universitetet en international bane for erfaringsudveksling inden for forretningsudvikling, innovation og teknologioverførsel, samt i EU Partnership Horizon 2020 and Grand Challenges vil fremadrettet få stor betydning for Aalborg Universitets fokus og ageren på det regionale såvel som internationale plan, ligesom samspillet imellem disse indsatsområder med tiden vil øges. AAU s strategiske samarbejdsaftaler med omgivende aktører [13]

15 AAU indgår årligt ca bevillinger og samarbejdsaftaler, herunder forskningssamarbejdsaftaler, konsulentaftaler og hemmeligholdelsesaftaler på skrift. Karakteren og indholdet af den enkelte aftale er konstrueret ud fra omstændighederne, aktørerne og kompleksiteten. I relation til samarbejdsaftaler med omgivende aktører, herunder eksempelvis kommuner og virksomheder på det mere overordnede plan, indgås i stigende grad strategiske samarbejdsaftaler. Strategiske samarbejdsaftaler har modsat de mere projektspecifikke aftaler, eksempelvis om en erhvervs-ph.d., karakter af høj institutionalisering, formalisering og tværfaglighed. Strategiske samarbejder er et koncept baseret på partnerskabstanken, dvs. at knytte interne og eksterne aktører tættere på hinandens forretningsudvikling med det for øje at skabe nye muligheder for vækst og innovation for de involverede partere. Ligeledes er konceptet baseret på erfaringer med allerede eksisterende eksterne samarbejdspartnere. Idéen er at løfte partnerskabet op fra et samarbejde mellem individer og/eller afdelinger/institutter, til at være et samarbejde mellem AAU og virksomhed/kommune. Formålet er bl.a. at opnå overblik, synergi, afledte effekter og effektiviseringer ved at samle alt samarbejde mellem AAU og den eksterne part i en fælles overordnet økonomisk faglig og gensidig forpligtigende aftale indgået på ledelsesniveau. I praksis er aftalen blandt andet forankret i en styregruppe, der mødes kontinuerligt med repræsentation af AAU s såvel som aktørens ledelse. Blandt virksomheder der har indledt en strategisk samarbejdsaftale med AAU kan eksempelvis nævnes Nokia Siemens Network, Vestas og Aalborg Havn. Mange flere virksomheder står i pipelinen til at udbygge indeværende samarbejde med AAU og forankre dette i et mere rammesættende perspektiv og strategisk samarbejdsaftale. Hver enkelte aftale varierer i sine konkrete målsætninger og aktiviteter men kan involvere eksempelvis erhvervsphd-forløb, facilitering af klynge aktiviteter, studenterprojekter, praktikpladser og studiejob for studerende fra AAU. Illustration af AAU s samarbejdsstruktur Nedenstående figur illustrerer den komplekse sammensætning af Aalborg Universitets brugergrupper, infrastruktur, services og indsatsområder. [14]

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011

Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011 Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011 2 AAU Matchmaking Formål At mindske gabet mellem universitet og erhvervslivet Synliggøre samarbejdsmulighederne på AAU Universitetet

Læs mere

AAU Matchmaking. Matchmaking Konference sep Certificering

AAU Matchmaking. Matchmaking Konference sep Certificering AAU Matchmaking Matchmaking Konference 13-14 sep. 2012 Certificering Certificering Hvad er det for en fisk? Når du bliver certificeret matchmaker eller hvis du blot genopfrisker gammel viden så er det

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden Partnerskabsaftale mellem og UCN uc:n u r n im Partnerskabsaftale mellem og UCN 1 Indledning For at fremme fælles interesser indgår og UCN en partnerskabsaftale for perioden 1. april 2016-1. april 2018.

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, iværksætteri og internationalisering

Mål og Midler Uddannelse, iværksætteri og internationalisering Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg.

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg. Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 20. december 2012 Sagsbehandler Lærke Østergaard Støchkel Telefon direkte 76 16 10 18 Sagsid 2012-24438 Grænseflader Lokalt, regionalt og nationalt samarbejde Der arbejdes

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

DTU s innovationspolitik

DTU s innovationspolitik DTU s innovationspolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed.

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Dokumentation af efterspørgsel

Dokumentation af efterspørgsel Dokumentation af efterspørgsel i Professionsbachelor i Innovation og Entrepreneurship Bilag til ansøgningen om prækvalifikation af nyt udbud 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 1.1 Bilag

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2016 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

KlyngeMIDT 2009-2011

KlyngeMIDT 2009-2011 KlyngeMIDT 2009-2011 Vækstforums regionale partnerskab om netværk og klynger. v/ Bent B. Mikkelsen, Region Midtjylland Væksthus Midtjylland d. 15 januar 2009 1 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden Vækstforum

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere