Fundamentalanalyse og værdiansættelse af Matas A/S Fundamental analysis and valuation of Matas A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fundamentalanalyse og værdiansættelse af Matas A/S Fundamental analysis and valuation of Matas A/S"

Transkript

1 Cand.merc.aud Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2015 Institut for Regnskab og Revision Fundamentalanalyse og værdiansættelse af Matas A/S Fundamental analysis and valuation of Matas A/S Forfatter: Thomas Nyborg CPR- nr: Vejleder: Jens O. Elling Antal anslag inkl. mellemrum: Antal normalsider: 80 Afleveringsdato: 30. marts 2015

2 Forfattererklæring (indsættes som side 2 i opgavebesvarelsen) Identifikation Opgavens titel: Studium: Fag: Fundamentalanalyse og værdiansættelse af Matas A/S Cand.merc.aud Kandidatafhandling Prøveform (fx hjemmeopgave eller bachelorprojekt): Kandidatafhandling CPR-nr. eller studienr.: Navn på forfatter(e): Evt. gruppenr. Thomas Nyborg Opgavens omfang: Efter eksamensbestemmelserne for prøven må opgavebesvarelsen højst bestå af litteraturliste og evt. bilag. Bilagene indgår ikke i bedømmelsen. 80 sider [sideantallet indsættes] eksklusiv forside, Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end anslag (inkl. mellemrum). (Fx svarende til 35 linjer á 65 anslag). Siderne skal have en margen på mindst 3 cm. i top og bund og mindst 2 cm. i hver side. Skrifttypen skal være på minimum 11 pitch. Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at overskride det fastsatte maksimale sidetal. Code of conduct: Undertegnede forfatter(e) erklærer herved: - at jeg/vi selvstændigt eller i samarbejde med ovenfor anførte gruppemedlemmer har udført arbejdet med denne opgave og skrevet den indeholdte tekst - at jeg/vi har markeret alle citater med citationstegn og forsynet dem med referencer til deres oprindelse - at opgaven overholder de ovenfor anførte vilkår for opgavens omfang og udformning. Dato: Underskrift(er): Rev

3 Indholdsfortegnelse Executive summary... 1 DEL I Indledning Baggrund Problemfelt Problemformulering Hovedspørgsmål Underspørgsmål Metodevalg Undersøgelsesdesign Afgrænsning Kildekritik Struktur Analyse af apotekersektoren Historie Lægemiddelforbrug Håndkøbsmedicin Generisk substitution ABC- markering Besparelse ved substitution Medicinpriser Kopimedicin Leveringssvigt Avancen Nøgletal Produktivitetskommissionens rapport Sundhedsministeriets rapport Erfaringer fra omkringliggende lande Anbefalinger til modernisering af apotekersektoren Nuværende regulering Nyt lovforslag Diskussion af Matas muligheder i apotekersektoren Information om Matas Matas historie Matas forretningsområder Matas strategi Strategisk analyse Omverdensanalyse PEST- modellen Porters five forces Intern analyse Porters værdikæde Analyse af konkurrence- og vækststrategier Porters generiske konkurrencestrategier Anshoffs vækstmatrice SWOT- analyse... 45

4 5. Regnskabsanalyse Analyse af regnskabskvalitet Identifikation af centrale regnskabsprincipper Vurdering af den regnskabsmæssige fleksibilitet Vurdering af den anvendte regnskabspraksis Vurdering af kvaliteten i oplysningerne Identifikation af røde flag Korrektion af regnskabsmæssig støj Reformulering Balancen Totalindkomstopgørelsen Endelig reformulering Benchmark- analyser Trendanalyse Nøgletalsanalyse Rentabilitetsanalyse Niveau 1 dekomponering af ROE Niveau 2 dekomponering af ROIC Niveau 3 analyse af OG og AOH Vækstanalyse Permanent driftsrentabilitet og låneomkostninger Vækst DEL II Budgettering Budget scenarie uden liberalisering af apotekersektoren Salgsvækstrate EBIT- margin Effektiv skatteprocent på EBIT Core andet driftsoverskud efter skat Primo arbejdskapital/salg Primo anlægskapital/salg NFF/NDA (primo) EK/NDA (primo) Budget scenarie med liberalisering af apotekersektoren Salgsvækstrate EBIT- margin Effektiv skatteprocent på EBIT Core andet driftsoverskud efter skat Primo arbejdskapital/salg Primo anlægskapital/salg NFF/NDA (primo) EK/NDA (primo) Proforma- opgørelser DEL III Værdiansættelse Egenkapitalomkostninger Før skat gældsomkostninger Selskabsskatteprocent Værdiansættelse ved de direkte modeller (FCFE og RI)... 76

5 8.5 Driftens kapitalomkostninger Værdiansættelse ved de indirekte modeller (DCF og RIDO) Følsomhedsanalyse Diskussion af værdiansættelse Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1 Afhandlingens struktur Bilag 2 PEST- modellen Bilag 3 Porters five forces Bilag 4 Porters værdikæde Bilag 5 Anshoffs vækstmatrice Bilag 6 SWOT- analyse Bilag 7 Klassificerede balancer med indarbejdet regnskabsmæssig støj Bilag 8 Klassificerede totalindkomstopgørelser med indarbejdet regnskabsmæssig støj Bilag 9 Reformulerede opgørelser Bilag 10 Trendanalyse Bilag 11 Den udvidede DuPont- model Bilag 12 Anvendte formler til rentabilitets- og vækstanalysen Bilag 13 Beregnede nøgletal til rentabilitetsanalysen Bilag 14 Permanent rentabilitet Bilag 15 Budgetter Bilag 16 Formler til beregning af proforma- opgørelser Bilag 17 Proforma- opgørelser Bilag 18 Værdiansættelse

6 Executive summary The purpose of this Master thesis was to perform a fundamental analysis of Matas to estimate the share price and assess whether it is over- or undervalued compared to the actual share price. Furthermore, the purpose was to assess the potential rise in the share price if the pharmacist sector was liberalized and Matas entered it. An analysis of the pharmacist sector was carried out to examine how the sector is organized, the economy in it and the oppertunities in regards to a liberalization. The analysis showed that the sector has an annual gross profit at 2.6 billion kroner and a total net profit at 331 million kroner. A strategic analysis was made to reveal where the value in Matas is created. The analysis showed that Matas is in a macro environment with a positive prospect, Matas has a strong position in the industry and the biggest threat is new foreign competitors. Matas greatest internal strenght is their newly centralization of the operational platform and key processes. An analysis of the annual reports was made to ensure that all business activities are reflected in the annual reports. The analysis showed that the quality of the annual reports was average. An analysis of the key figures was made to show what drives return on equity and growth. The analysis showed an increasing return on equity driven by an increasing return on operating- and financing activities. With the knowledge from the analysis, it was possible to estimate a budget. Two budgets were prepared for the scenarios with and without a liberalization of the pharmacist sector. Both budgets were used to prepare pro forma statements. The pro forma statements were used to estimate the fundamental share price using both direct- and indirct valuation models to prove that the same value can be achieved regardless of the chosen model. The final conclusion of this Master thesis was that it is possible to estimate the same fundamental share price regardless of the model choice. The estimated fundamental share price was DKK 150. A sensitivity analysis showed an uncertanty with a price span of DKK The Matas stock closed in a price of DKK 154 at 27 February Therefore, there is no investment potential in the Matas stock. A liberalization of the pharmacist sector is expected to give an estimated fundamental share price at DKK 210 and in this case there would be an investment potential in the Matas Stock. 1

7 DEL I 1. Indledning 1.1 Baggrund Som afslutning på cand.merc.aud studiet har jeg valgt at skrive en afhandling om strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af en virksomhed, også kaldet en fundamentalanalyse. 1 Valget af fagområde bunder i, at jeg gennem mit studie, arbejde og fritid har en oprigtig interesse inden for området. Jeg finder denne type opgave oplagt som afhandling, da den har en praktisk tilgang, men samtidig er den også forenelig med den lærte teori på studiet. En fundamentalanalyse af en virksomhed anvendes til dagligt af rigtig mange interessenter. Analysen giver en dybdegående viden om virksomhedens strategi, konkurrence situation, værdiskabende aktiviteter, fremtidsudsigter og estimerede værdi. Disse informationer er især relevante for ejere, investorer, ledelse, långivere, eksterne analytikere og rådgivere i deres beslutningstagning. Som praktisk eksempel foretages en fundamentalanalyse af Matas A/S (herefter kaldet Matas). Udover fundamentalanalysen af Matas vil jeg i afhandlingen som et case eksempel også tage udgangspunkt i en liberalisering af apotekersektoren, og hvordan denne liberalisering vil kunne påvirke værdien af Matas. Jeg har valgt Matas som praktisk eksempel, da jeg synes, de har en spændende historie og de står overfor både muligheder og udfordringer de kommende år. 1.2 Problemfelt Matas A/S blev i 1949 dannet som Materialisternes Aktieselskab og har siden opnået stor succes. Figur 1.1: Matas kursudvikling D. 28. juni 2013 blev Matas børsnoteret på Fondsbørsen (Nasdaq OMX Copenhagen). Børsnoteringen omfattede et delvist salg af eksisterende aktier fra selskabets to storaktionærer. 2 Investorerne har taget velimod Matas på Fondsbørsen i form af kursstigninger, som det ses i figur 1.1 og er gået hen og blevet en mindre folkeaktie. 3 Kilde: (Euroinvestor, 2015) 1 (Sørensen, 2012) s (Matas, 2014) 3 (Søndergaard, 2014) 2

8 Som børsnoteret selskab er paletten af interessenter for Matas udvidet og der er derfor en meget større overvågenhed over de resultater, som Matas er i stand til at levere. En af Matas udfordringer ligger derfor i at skabe gode resultater og vækst fremadrettet i et marked, der umiddelbart synes værende mættet og stabilt. En mulighed for vækst kan dog findes, hvis en liberalisering af apotekersektoren finder sted, som der i disse tider tales meget om. 1.3 Problemformulering Siden børsnoteringen har Matas oplevet store kursstigninger. Matas står både overfor udfordringer og muligheder de kommende år. Det er derfor interessant at undersøge om den nuværende aktiekurs er påvirket af børsnoteringen og dens status som folkeaktie, om en mulig liberalisering af apotekersektoren allerede er indregnet i kursen og om den afspejler Matas nuværende konkurrencesituation og fremtidsudsigter. I dette afsæt søges hovedspørgsmålet besvaret Hovedspørgsmål Hvad er Matas estimerede aktiekurs vurderet ud fra en fundamentalanalyse og er denne over- eller undervurderet i forhold til den reelle aktiekurs, og hvor stor er den potentielle kursstigning ved en liberalisering af apotekersektoren og Matas indtræden heri? Underspørgsmål Afhandlingens hovedspørgsmål søges besvaret ved hjælp af følgende underspørgsmål, som er kategoriseret efter opbygningen af afhandlingen: Apotekersektoren Hvad kendetegner den danske apotekersektor og hvordan er økonomien heri? Hvorledes er mulighederne for en liberalisering af apotekersektoren? Virksomhedsprofil Hvad er historien bag Matas, hvilke forretningsområder opererer de i og hvordan er deres strategi? Strategisk analyse Hvilket makromiljø befinder Matas sig i, hvordan er branchen karakteriseret, hvilke interne styrker og svagheder har Matas og hvilken konkurrence- og vækststrategi anvender de? Regnskabsanalyse Hvordan er regnskabskvaliteten i Matas årsrapporter? 3

9 Nøgletalsanalyse Hvordan har rentabiliteten for drifts- og finansieringsaktiviteten historisk været i Matas og hvilke drivkræfter ligger der bag vækst? Budgettering Hvorledes forventes Matas fremtidige økonomiske udvikling med udgangspunkt i de strategiske- og regnskabsmæssige analyser og hvordan vil disse ændres ved en liberalisering af apotekersektoren? Værdiansættelse Hvilken aktiekurs findes ved brug af de gængse værdiansættelsesmodeller ud fra den forventede og fremtidige økonomiske udvikling og hvordan vil denne aktiekurs påvirkes ved en liberalisering af apotekersektoren? Hvordan påvirkes aktiekursen ved en følsomhedsanalyse? 1.4 Metodevalg Afhandlingen bygges op omkring fundamentalanalysens faser. Fundamentalanalysen er inddelt i tre faser, som det fremgår af figur 1.2. Figur 1.2: Referenceramme for værdiansættelsesprocessen Fase 1 Analyse af den historiske udvikling Fase 2 Budgettering 1. Informationsindsamling 1. Struktureret 2. Strategisk analyse budgettering 3. Analyse af 2. Proforma finansielle regnskabskvalitet opgørelser 4. Nøgletalsanalyse Kilde: (Sørensen, 2012) s. 21 Fase 3 Værdiansættelse 1. Kapitalomkostninger 2. Indirekte versus direkte metode 3. Værdiansættelsesmodel Ved at følge fundamentalanalysens tre faser inddrages alle forhold i og omkring Matas. Som det fremgår danner analysen af den historiske udvikling grundlag for budgetteringen som til sidst munder ud i værdiansættelsen. Ved at gennemføre fundamentalanalysen sikres det, at værdiansættelsen sker på baggrund af både finansielle værdidrivere fra regnskabsanalysen, men også ikke- finansielle værdidrivere fra den strategiske analyse. Analyse af apotekersektoren Analysen af apotekersektoren foretages ud fra tilgængelig information om sektoren og tilrettelægges således, at den afdækker hvordan sektoren er opbygget, hvordan økonomien er i den og hvordan mulighederne er for en liberalisering af sektoren. Strategisk analyse Den strategiske analyse omfatter de ikke- finansielle værdidrivere, hvor værdien i virksomheden skabes. 4

10 De ikke- finansielle værdidrivere analyseres ved hjælp af teorier om omverdenen, branchen, værdikæden og konkurrence- og vækststrategier. Til at analysere omverdenen anvendes PEST- modellen. Porters Five Forces anvendes til at analysere branchen. Porters værdikædeanalyse anvendes for at forstå hvilke aktiviteter, der er vigtige i værdiskabelsen. Porters generiske konkurrencestrategier anvendes for at identificere Matas valg af konkurrencestrategi til opnåelse af konkurrencefordele, mens Anshoffs vækstmatrice anvendes til at identificere Matas valg af vækststrategi. Afslutningsvist anvendes SWOT- analysen til at inddele de identificerede ikke- finansielle værdidrivere fra analyserne i Matas omverden og branche i muligheder og trusler, og de identificerede ikke- finansielle værdidrivere af interne ressourcer og konkurrence- og vækststrategi i stærke- og svage sider. Regnskabsanalyse Den regnskabsmæssige analyse tager udgangspunkt i Matas årsrapporter for de seneste 5 år. Ved hjælp af en analyse af regnskabskvaliteten identificeres regnskabsmæssig støj i årsrapporterne og denne støj søges omgjort. 4 Herefter reformuleres årsrapporterne og opdeles i drifts- og ikke driftsforhold for i værdiansættelsen at kunne beregne værdien ud fra de reelle driftsfaktorer. En trendanalyse anvendes for at analysere udviklingen i regnskabsposter over tid i forhold til basisåret. Nøgletalsanalyse For at vide hvad der driver forrentningen af egenkapitalen udføres en rentabilitetsanalyse. For at vide hvad der driver vækst udføres en vækstanalyse. Budgettering Drifts- og finansieringsaktiviteten budgetteres med viden opnået fra de foregående analyser. Der opstilles således både budget for et scenarie, hvor apotekersektoren ikke bliver liberaliseret og et scenarie, hvor apotekersektoren bliver liberaliseret. Når budgetterne er aflagt anvendes disse til udarbejdelse af proforma- opgørelserne, som danner grundlag for værdiansættelsen. Værdiansættelse Ud fra proforma- opgørelserne værdiansættes Matas ved FCFE- modellen, RI- modellen, DCF- modellen og RIDO- modellen for at bevise, at samme værdiansættelse kan opnås uagtet hvilken model der vælges. En følsomhedsanalyse anvendes til sidst for at identificere usikkerheder i værdiansættelsen. 4 (Sørensen, 2012) s

11 1.5 Undersøgelsesdesign For at besvare problemformuleringen er opgaven bygget om omkring sekundære data, som normalt er tilgængelige for en analytiker. Disse data anvendes til analyserne og består bl.a. af årsrapporter, prospekt, hjemmesider, avisartikler, bøger samt diverse rapporter og udgivelser. 1.6 Afgrænsning Afhandlingens afgrænsninger er foretaget således, at fokus holdes på at besvare problemformuleringen. Afhandlingen afgrænses derfor til kun at gøre brug af offentliggjort kildemateriale, som en ekstern analytiker også ville have adgang til. Regnskabsanalysen afgrænses til at tage udgangspunkt i de 5 seneste offentliggjorte årsrapporter (2009/ /14). Afhandlingens data- og informationsindsamling er stoppet d. 28. februar 2015, hvorfor der afgrænses for data- og information offentliggjort efter den dato. 1.7 Kildekritik De anvendte modeller og teorier i den strategiske analyse har været udsat for diverse kritik. Det er dog nu engang stadig de modeller og teorier der til dags dato bedst finder anvendelse. Da hovedfokus i denne afhandling ikke ligger inden for strategifaget foretages der ikke en dyberegående kildekritik af modellerne og teorierne i den strategiske analyse. Man skulle tro, at et revideret årsregnskab med en blank revisionspåtegning gav et retvisende billede af en virksomheds finansielle situation. Det er dog min tese, at Matas årsrapporter ikke afspejler de forretningsmæssige aktiviteter 100 %, hvorfor disse udsættes for en særskilt dybdegående gennemgang (kildekritik) i regnskabsanalysen. Jeg forholder mig kritisk overfor information udgivet af enten Matas eller apotekersektoren, da det forventes at disse muligvis fordrejer sandheden/udelader oplysninger for egen vindings skyld. På datoen hvor informationsindsamlingen er stoppet havde apotekersektoren endnu ikke offentliggjort data for Analysen af apotekersektoren er derfor baseret på tal fra Det vurderes dog ikke at have en væsentlig betydning for analysen, da sektoren er meget statisk. Øvrige anvendte kilder vil også blive gennemgået med en naturlig kritisk tilgang. 1.8 Struktur Strukturen i afhandlingen er illustreret i bilag 1. 6

12 2. Analyse af apotekersektoren 2.1 Historie Den først kendte bevilling til at drive apotek i Danmark var kongens bevilling til apoteker Willum Unno. Willum åbnede i 1546 det første apotek i Højbrostræde i København. I Kong Christian V s udstedelse af Forordning om Medicis oc Apotecker etc. blev de første principper for apoteksvirksomhed fastlagt ved lov. 5 Principperne i forordningen var: offentlig bevilling til at drive apotek, eneret for apotekerne til at tilberede og forhandle lægemidler, officielle krav til lægemidlers kvalitet, officielle kvalifikationskrav til apotekerne og deres faglige personale, offentlig fastsættelse af forbrugerprisen på lægemidler og offentlig kontrol med apotekerne. 6 De første bevillinger til at drive apotek var både arvelige og salgsbare. Fra 1843 blev nye bevillinger kun givet som personlige bevillinger og i perioden blev de tilbageværende arvelige og salgsbare bevillinger omdannet til personlige bevillinger. I den seneste apotekerlov fra 1984 blev produktion og distribution af lægemidler adskilt således, at apotekerne ikke længere måtte producere lægemidler. 7 Ved udgangen af 2013 var der i Danmark 314 apoteker med receptekspedition, 123 apoteksudsalg, 597 håndkøbsudsalg og 238 medicinudleveringssteder. Dermed var der i alt medicinudleveringssteder Lægemiddelforbrug Når forbruget af lægemidler skal opgøres måles det i definerede døgndoser, som forkortes til (DDD). En defineret døgndosis er den fastsatte standarddosis for en døgnbehandling på et givet lægemiddel. Her er det vigtigt at understrege, at den definerede døgndosis er en måleenhed til analyse brug og den svarer derfor ikke nødvendigvis til den dosis, der anvendes i praksis. Et eksempel kunne være det smertestillende lægemiddel Paracetamol, også kendt som Pandodil og Pinex. For Paracetamol er den anbefalede daglige dosis for voksne 2 tabletter á 500 mg 3-4 gange dagligt og højst 8 tabletter dagligt. Hvorimod den definerede døgndosis (DDD) for Paracetamol er 6 tabletter á 500 mg. 9 Den fælles måleenhed DDD anvendes, da lægemidlerne sælges i mange forskellige pakninger. Eksempelvis sælges Paracetamol i pakninger fra tabletter. 10 Den fælles måleenhed gør det derfor let at sammenligne eksempelvis omsætningen af et lægemiddel målt i DDD eller prisen for et lægemiddel pr. DDD. 5 (Dansk Farmacihistorisk Fond, 2014) 6 (Dansk Farmacihistorisk Fond, 2014) 7 (Den Store Danske, 2014) 8 (Danmarks Apotekerforening, 2014) s (Statens Serum Institut, 2013) 10 Fundet ved søgning på efter virksomt stof Paracetamol 7

13 I 2013 var apotekernes totale udlevering af definerede døgndoser ca. 2,9 mia. DDD, svarende til en værdi af 7,5 mia. kr. mål i AIP (apotekets indkøbspriser). 11 Som det fremgår af figur 2.1 stod de 10 mest udleverede lægemidler for ca. 1 mia. DDD, svarende til hele 36 %. De 10 mest udleverede lægemidler kan alle kategoriseres inden for 4 anvendelsesgrupper; kolesterolsænkende, blodtrykssænkende, smertestillende og blodfortyndende. Figur 2.1: Apotekernes 10 mest udleverede lægemidler i 2013 Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s. 19 Hvis man i stedet inddeler udleveringen af definerede døgndoser efter hvilken sygdom de behandler, ser man på figur 2.2, at 8 sygdomme dominerede udleveringen af døgndoser med i alt 73 % i Det ses også, at medicin til hjerte- og karsygdomme udgjorde 42 % af det samlede medicinforbrug i Danmark målt i døgndoser. Det skal bemærkes, at figur 2.2 indeholder hele medicinmarkedet, altså også hospitaler. Derfor er det samlede forbrug af døgndoser 175 mio. DDD større end figur 2.1. Dette ændrer dog stadig ikke ved, at apotekernes udleveringer målt i døgndoser er kraftigt påvirket af de største folkesygdomme i Danmark. Selvom folkesygdommene udgjorde 73 % af det mængdemæssige forbrug målt i døgndoser udgjorde apotekernes indkøbspris kun 27 % af de samlede udgifter. Folkesygdommene står derfor for tre fjerdedele af forbruget, men kun for en fjerdedel af prisen. Det kan derfor udledes, at en gennemsnitlig døgndosis medicin til behandling af folkesygdomme er væsentligt billigere end behandling af andre sygdomme. 11 (Danmarks Apotekerforening, 2014) s. 17 8

14 Figur 2.2: Apotekernes udlevering til de største folkesygdomme Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s Håndkøbsmedicin Håndkøbsmedicin er lægemidler, der kan udleveres uden recept. Håndkøbslægemidlerne deles op i apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, som kun må sælges på apoteker og liberaliserede håndkøbslægemidler, der både må sælges på apoteker og i detailhandlen. I 2001 blev en stor del af håndkøbslægemidlerne liberaliseret således, at de også frit kunne sælges i detailhandel og ikke længere kun på apotekerne. Baggrunden for liberaliseringen var at forbedre tilgængeligheden af de mest anvendte håndkøbslægemidler. De liberaliserede håndkøbslægemidler må sælges fra både apotekerne og fra ca andre salgssteder, som alle er godkendt af Sundhedsstyrelsen. 12 Disse salgssteder er typisk supermarkeder, tankstationer, kiosker og Matas. I 2013 var der 157 forskellige håndkøbslægemidler, hvor salget var forbeholdt apotekerne, hvorimod der var 537 forskellige liberaliserede håndkøbslægemidler. Af de 537 liberaliserede håndkøbslægemidler er der antal restriktioner på 36 af håndkøbslægemidlerne, hvilket vil sige, at butikken kun må sælge én pakning med samme indholdsstof per dag til samme kunde. Af de 36 håndkøbslægemidler med antal restriktion gælder det for de 28 af dem, at de ej heller må sælges til personer under 18 år. De resterende 501 håndkøbslægemidler er der hverken antal- eller alders restriktion på. 13 Salgsstederne med Sundhedsstyrelsens tilladelse til at sælge de liberaliserede håndkøbslægemidler er ikke forpligtet til at føre alle 537 liberaliserede håndkøbslægemidler. Det kræves kun, at salgsstederne som minimum fører basissortimentet bestående af 9 håndkøbslægemidler. De 9 håndkøbslægemidler er inden for kategorierne: sugetabletter mod ondt i halsen, nikotintyggegummi, maveneutraliserende tabletter, smertestillende midler, slimløsende midler mod hoste og midler mod transportsyge. 12 (Danmarks Apotekerforening, 2014) s (Danmarks Apotekerforening, 2014) s. 25 9

15 Basissortimentet er derfor fastlagt ud fra de håndkøbslægemidler med højest efterspørgsel. Da håndkøbslægemidlerne blev liberaliseret i 2001 bestod basissortimentet af 18 håndkøbslægemidler, men er siden reduceret til 9. Sundhedsstyrelsen giver derfor salgsstederne mulighed for i praksis kun at føre de 9 bedst sælgende håndkøbslægemidler frem for at føre hele sortimentet på 537 håndkøbslægemidler. Som det fremgår af figur 2.3 udgjorde de 6 mest solgte håndkøbslægemidler 90 % af omsætningen for alle 537 håndkøbslægemidler i 2013 solgt i detailhandel. Figur 2.3: Detailhandlens mest omsatte håndkøbslægemidler i 2013 Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s. 29 Figur 2.4 viser omsætningen af håndkøbslægemidler de seneste 5 år. Heraf fremgår det, at i 2013 var andelen af omsætningen for apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler 32 %, mens andelen af omsætningen for liberaliserede håndkøbslægemidler var 68 %. Hertil skal det bemærkes, at apotekerne havde 66 % af omsætningen af de liberaliserede håndkøbslægemidler i 2013 til trods for, at disse håndkøbslægemidler blev liberaliseret i Apotekerne stod derfor i alt for 77 % af omsætningen af alle håndkøbslægemidler. Figur 2.4: Omsætning af håndkøbslægemidler Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s

16 2.4 Generisk substitution Ved generisk substitution menes der, at apoteket udleverer et andet og billigere lægemiddel end det lægen har angivet på recepten. Lægemidlet der substitueres skal dog have samme virksomme stof, samme mængde, bruges på samme måde og være godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det substituerede lægemiddel vil typisk være kopimedicin (synonym medicin) eller parallelimporteret medicin, da disse oftest er billigst. 14 Apoteket skal altid udlevere det billigste lægemiddel i den gruppe af ligeværdige lægemidler, som det ordinerede lægemiddel indgår i, jf. receptbekendtgørelsens 38. Bekendtgørelsen sikrer derved, at både patient og den offentlige sygesikring ikke påføres unødige udgifter. Både læge og patient kan dog modsætte sig apotekets substitution. Når lægen fravælger apotekets substitution anføres Ej S på recepten jf. receptbekendtgørelsens 41, stk ABC- markering Sundhedsstyrelsen inddeler alle substituerbare lægemidler i substitutionsgrupper og inden for disse substitutionsgrupper får hvert enkelt lægemiddel status som A, B eller C- markeret præparat. A- markeringen tildeles til det eller de billigste lægemidler inden for substitutionsgruppen. B- markeringen tildeles til det eller de lægemidler, som ikke er billigst, men dog inden for en fastsat bagatelgrænse. C- markeringen tildeles til det eller de lægemidler, som er uden for den fastsatte bagatelgrænse. Derfor vil der i praksis ofte være en væsentlig større besparelse ved at substituere fra et C- markeret lægemiddel end fra et B- markeret lægemiddel. Bagatelgrænsen er fastsat i receptbekendtgørelsens 38, stk. 4, nr. 1 og refereret i nedenstående. Ved lægemidler inden for bagatelgrænsen vælger apoteket selv, om det vil substituere eller ej, da besparelsen her er under bagatelgrænsen. Det ordinerede lægemiddel er under bagatelgrænsen, hvis prisforskellen mellem dette og det billigste lægemiddel i gruppen er mindre end: a) 5 kr., såfremt det billigste lægemiddel i gruppen koster 100 kr. eller derunder, b) 5 pct. af prisen på det billigste lægemiddel, såfremt det billigste lægemiddel i gruppen koster mere end 100 kr., men mindre end 400 kr., eller c) 20 kr., såfremt det billigste lægemiddel i gruppen koster 400 kr. eller derover. ABC- markeringen fastsættes ud fra lægemidlets ekspeditionspris, hvilken ligger fast i en 14- dages periode, som der gennemgås i afsnit 2.5 Medicinpriser. ABC- markeringen er derfor tænkt som et værktøj til apotekerne, så det hurtigt kan ses, hvor der kan substitueres i hver enkel receptekspedition. Markeringen anvendes også i forbindelse med patientens tilskud til lægemidler. Sundhedsstyrelsen giver kun tilskud til det billigste lægemiddel (A- markeret). 14 (Sundhedsstyrelsen, 2013) 11

17 Vælger patienten et andet lægemiddel end det A- markerede opnår patienten kun tilskud op til prisen på det A- markerede lægemiddel og skal så selv betale den resterende pris uden tilskud. For at illustrere hvordan substitution i praksis foregår gennemgås 2 eksempler herpå nedenstående 15 : Eksempel 1: Lægen har ordineret 50 tabletter af lægemidlet X til en patient. Når apoteket skal udlevere lægemidlet findes følgende information om substitutionsgruppen: - 50 tabletter af lægemidlet X til kr. 140 (B- markering) - 50 tabletter af lægemidlet Y til kr. 136 (A- markering) I ovenstående eksempel er der en prisforskel mellem X og Y på 2,9 %. Apoteket kan derfor selv vælge at foretage substitution eller ej, da prisforskellen mellem X og Y er under bagatelgrænsen (5 %). Eksempel 2: Lægen har ordineret 30 tabletter af lægemidlet X til en patient. Når apoteket skal udlevere lægemidlet findes følgende information om substitutionsgruppen: - 30 tabletter af lægemidlet X til kr. 99 (C- markering) - 30 tabletter af lægemidlet Y til kr. 70 (A- markering) - 30 tabletter af lægemidlet Z til kr. 72 (B- markering) I ovenstående eksempel er der en prisforskel mellem X og Y på kr. 29. Apoteket skal derfor foretage substitution mellem X og Y, da prisforskellen er over bagatelgrænsen (5 kr.) Selvom der kun er en prisforskel mellem Y og Z på kr. 2 må der ikke substitueres til Z i stedet, da apoteket altid skal substituere til billigste lægemiddel Besparelse ved substitution Som det fremgår af figur 2.5 ordinerer lægen oftest det dyre C- markerede lægemiddel. Årsagen til dette er, at lægen her ordinerer det originale lægemiddel, hvilket også er det dyreste. Det er 40 % af alle ordineringer, der sker til C- markerede lægemidler, men som det ses er det kun i 7 % af tilfældene, at apoteket ender med at udlevere det C- markerede lægemiddel. At apoteket udleverer det C- markerede lægemiddel i 7 % af tilfældene skyldes enten, at lægen har fravalgt substitution eller at patienten ønsker præcis det lægemiddel, lægen har ordineret. 15 De to eksempler er af egen tilvirkning, med udgangspunkt i bestemmelserne fra receptbekendtgørelsen. 12

18 Figur 2.5: Lægernes ordinationer og apotekernes udleveringer Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s. 32 Som det også fremgår af figur 2.5 udleverer apoteket således 78 % af alle lægemidler som A- markerede (billigst), 15 % af alle lægemidler som B- markerede (inden for bagatelgrænsen) og 7 % af alle lægemidler som C- markerede (over bagatelgrænsen). Denne meget effektive substitution sparer årligt samfundet for ca. 2 mia. kroner årligt, som det fremgår af figur 2.6. Figur 2.6 illustrerer merudgiften eller besparelsen ved apotekernes substitution. Som det fremgår findes den største besparelse ved lægens ordination af et C- markeret lægemiddel, der af apoteket substitueres til et A- markeret lægemiddel (1,4 mia. kroner). Figur 2.6: Merudgift / besparelse i forhold til lægens ordinerede lægemiddel (mio. kroner) Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s Medicinpriser I Danmark fastsættes apotekernes indkøbspriser på lægemidler hver 14. dag. Dette foregår ved, at virksomhederne der fremstiller eller importerer lægemidler indberetter deres prisændringer til Sundhedsstyrelsen. Priserne offentliggøres på Sundhedsstyrelsens prisliste, 16 så alle kan se alle priserne på lægemidlerne og dermed også hvem der er billigst. Denne prisfastsættelse hver 14. dag er med til at sikre en effektiv konkurrence. Virksomhederne der har det billigste lægemiddel inden for en substitutionsgruppe er nemlig sikret en betydelig markedsandel de næste 14 dage, da vi fra figur 2.5 så, at 78 % af alle apotekets udleveringer er A- markerede, altså det billigste lægemiddel i substitutionsgruppen. Samspillet mellem den effektive priskonkurrence og apotekets substitution til billigste lægemiddel afspejles i høj grad i udviklingen i udsalgsprisen på apoteksforbeholdte lægemidler, der siden år 2000 er halveret i pris. Dette står i kontrast til udviklingen i udsalgsprisen for håndkøbsmedicin, der i 2001 blev liberaliseret til salg i detailhandel. Her er prisen steget med 22 % siden år Udviklingen i udsalgsprisen for apoteksforbeholdte lægemidler og liberaliserede håndkøbslægemidler siden år 2000 er illustreret i figur Prislisten findes på 13

19 Figur 2.7: Prisudvikling på lægemidler Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s. 40 Priserne på en receptpligtig medicinpakning varierer meget efter hvilket lægemiddel, der er tale om og om det er patenteret eller ej. I 2013 var den gennemsnitlige pris på en receptpligtig medicinpakning kr. 176,41 inkl. moms. 17 Sammensætningen af gennemsnitsprisen på en receptpligtig medicinpakning i 2013 er illustreret i figur 2.8. Figur 2.8: Sammensætning af gennemsnitsprisen på en receptpligtig medicinpakning i 2013 Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s (Danmarks Apotekerforening, 2014) s

20 2.5.1 Kopimedicin Ved patentudløb sikrer den effektive konkurrence, at der ved førstkommende 14. dags periode er kopimedicin parat til meget lavere priser end den tidligere patenterede medicin. Den effektive konkurrence og apotekernes substitution medførte, at 68 % af danskernes forbrug af receptpligtige lægemidler var dækket af kopimedicin i Denne priskonkurrence ved patentudløb har gennem de senere år givet danskerne store besparelser ved at købe kopimedicin frem for de høje priser på de originale lægemidler, der gjaldt før patentudløb. Som det fremgår af figur 2.9 var denne besparelse i 2013 på mia. kr. 5,7. Besparelserne i figur 2.9 er udregnet som forskellen i omkostning ved at købe det nuværende medicinforbrug til de nuværende lave priser på kopimedicin frem for til de højere priser på de originale lægemidler, der gjaldt lige før patentudløb. Figur 2.9: Årlig besparelse ved kopimedicin Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s Leveringssvigt I substitutionsgrupperne findes der flere forskellige lægemidler, hvor tilskuddet som bekendt bliver beregnet med udgangspunkt i det billigste lægemiddel inden for gruppen (A- markeret). Da priserne skifter hver 14. dag kan det billigste mærke inden for lægemiddelgruppen, som er det der kan udleveres med fuldt tilskud også skifte hver 14. dag. Når der sker et skift i hvilket lægemiddel, der er billigst skal apotekerne udskifte deres varelager således, at de nu har det nye billigste lægemiddel på lager. Det hænder dog, at det nye billigste lægemiddel i substitutionsgruppen fra leverandørens side ikke kan leveres i tilstrækkelig mængde til at dække hele markedet. 19 Dette argument støttes af figur 2.5, hvor det fremgår, at 78 % af alle apotekets udleverede lægemidler er A- markerede. Det er derfor betydelige mængder af det A- markerede lægemiddel der sælges, modsat de resterende B- og C- markerede lægemidler inden for 18 (Danmarks Apotekerforening, 2014) s (Danmarks Apotekerforening, 2014) s

21 substitutionsgruppen. Når et lægemiddel i den ene 14. dages prisperiode har status som B- eller C- markeret sælges der derfor ikke meget af det. Hvorimod hvis lægemiddelet opnår at blive billigst i den næste 14. dages prisperiode er der pludselig en stor omsætning og efterspørgsel efter lægemidlet. Alt efter hvilket lægemiddel der er tale om er netop disse 14. dages prisperioder årsag til, at der kan forekomme leveringssvigt. Som nævnt tidligere giver Sundhedsstyrelsen kun tilskud til det billigste lægemiddel. For at undgå problemstillingen, hvor en patient ikke kan opnå fuldt tilskud grundet leveringssvigt genberegnes tilskudsprisen ud fra det næst billigste lægemiddel i substitutionsgruppen. Modsat prisfastsætningen, der foretages hver 14. dag beregner Sundhedsstyrelsen tilskudspriserne hver eneste dag netop for at tage højde for hvilke lægemidler, der er tilgængelige. Det faktum at lægemiddelpriserne fastsættes i en 14. dages prisperiode samt at tilskudspriserne beregnes hver dag gør, at lægemiddelpriserne for patienterne er uigennemsigtige. Det har dog den fordel for patienterne, at de opnår billige priser grundet den effektive konkurrence og substitution. 2.6 Avancen Hvert andet år forhandler Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danmarks Apotekerforening om apotekernes samlede avance, også kaldet bruttoavanceforhandlinger. I de senere år har den aftalte bruttoavance ligget på omkring 2,6 mia. kr. i alt for alle apoteker. Avancen per lægemiddelpakning reguleres herefter op eller ned, så summen af alle apotekernes samlede avance på et helt år svarer til det beløb, som apotekerne og staten har aftalt. I oktober 2013 blev den faste avance per lægemiddelpakning fastsat til kr. 17,46 for netop at sikre, at den samlede bruttoavance ender på det aftalte beløb. 20 I løbet af året følger staten med i hvordan bruttoavancen udvikler sig. Avancen per lægemiddelpakning og dermed prisen på per lægemiddelpakning reguleres op eller ned for at ramme den samlede aftalte avance. Hvis apotekerne sælger mindre end forventet sættes avancen per lægemiddelpakning op i løbet af året, så den samlede avance ikke ender under det aftalte. Det omvendte gælder, hvis apotekerne sælger mere end forventet. Efter årets udløb vil det ikke være muligt at have ramt den aftalte avance 100 %. Apotekernes tilgodehavende/gæld opgøres derfor i forhold til den aftalte bruttoavance og den faktiske bruttoavance, og overføres til næste års bruttoavanceforhandlinger. Det er vigtigt at bemærke, at til bruttoavanceforhandlingerne er det apotekernes samlede bruttoavance, der forhandles om og dermed ikke apotekernes overskud. Den forhandlede bruttoavance skal herefter dække alle apotekets omkostninger, såsom husleje, løn, andre faste og 20 (Danmarks Apotekerforening, 2014) s

22 variable omkostninger, investeringer mv. Når alle omkostninger er betalt findes overskuddet, som i sidste ende er aflønning til apotekeren, der ejer apoteket. Den fastsatte bruttoavance aftales således, at den enkelte apoteker får mulighed for at opnå et rimeligt tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat. 21 Det er dermed op til den enkelte apoteker at drive apoteket fornuftigt for at opnå et tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat. Som det fremgik af figur 2.8 består apotekets avance af flere forskellige elementer, hvoraf noget af avancen går direkte til det enkelte apotek, mens resten omfordeles i sektoren. Nettoavancen til apoteket på i alt kr. 17,46 per medicinpakning består af et fast recepturgebyr på kr. 8, samt en fast avance på kr. 9,46 per medicinpakning på recept. Udover nettoavancen opkræver apoteket også et avancebeløb på i alt kr. 10,53 per medicinpakning på recept, som apoteket ikke selv beholder. Heraf går kr. 4,35 til sektor- intern omfordeling, der fordeles mellem apotekerne i forhold til bl.a. åbent uden for normal åbningstid og til mindre apoteker i Udkantsdanmark. De resterende kr. 6,18 dækker udgifter til uddannelse af de apoteksansatte farmakonomer, finansierer statens pension for farmaceuter og apotekere udnævnt før 1995, rabat til sygesikringen og medfinansierer Sundhedsstyrelsen. Derved kan man udlede, at en del af apotekernes avance går til finansiering af Sundhedsstyrelsen. Denne finansiering skulle alternativt være finansieret gennem skatter eller andre afgifter. 2.7 Nøgletal Apotekerne omsatte i 2012 for 11,5 milliarder kroner eksklusiv moms fordelt på lægemidler, andre varer 22, sundhedsydelser og salg mellem apotekerne. Omsætningen for 2013 er ikke offentliggjort, men den er skønnet til at udgøre 10,9 milliarder kroner eksklusiv moms. En opsplitning af apotekernes omsætning i 2012 ses i figur Figur 2.10: Opsplitning af apotekernes omsætning i 2012 Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s Apotekerlovens Andre varer dækker over vitaminer, hudpleje, skønhedsprodukter mv. 17

23 Som det fremgår af figur 2.11 har apotekernes omsætning de senere år været faldende. Omsætningsfaldet skyldes primært prisfald på lægemidler, hvor patentet er udløbet og lægemidlet erstattes af langt billigere kopilægemidler. Der er således ikke tale om et fald i omsætningsmængden. Figur 2.11: Udvikling i apotekernes omsætning Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s. 73 Figur 2.12: Antal solgte pakninger i 2012 Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s. 74 Omsætningen af lægemidler på recept, håndkøbslægemidler og andre varer stod i 2012 for samlet millioner kroner svarende til 96,2 % af den totale omsætning og kan i figur 2.12 ses fordelt på antal solgte pakninger i Således kan gennemsnitsprisen per pakning udregnes som!!.!"#!",! = 113 kr. Omsætningstallene fra figur 2.10 og 2.12 er anvendt til at beregne omsætningen for et gennemsnits apotek i 2012, som illustreres i figur Figur 2.13: Omsætning for gennemsnitsapoteket i 2012 Antal apoteker Omsætning i kr. Omsætning i pakninger Lægemidler på recept Lægemidler på recept Håndkøbslægemidler Håndkøbslægemidler Andre varer Andre varer Andre indtægter og sundhedsydelser Salg mellem apotekerne I alt I alt Kilde: Egen tilvirkning ud fra data i figur 2.10 og

24 Spredningen mellem apotekerne er dog stor, da nogle apoteker har en omsætning på under 20 millioner kroner, mens andre har en omsætning på over 100 millioner kroner. 23 Gennemsnitsberegningen i figur 2.13 er beregnet ud fra et simpelt gennemsnit i forhold til antallet af apoteker. Beregningen giver et indblik i gennemsnitsomsætningen på det enkelte apotek. I figur 2.14 illustreres det hvordan 100 omsætningskroner i 2012 kunne fordeles. Figur 2.14: Fordeling af omsætning Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s ,5 kroner gik til leverandørerne, 0,9 kroner til rabat til sygesikringen og 2 kroner til afgifter m.m. Derved var den samlede avance tilbage på 21,6 kroner. Af denne avance skal udgifter til løn, husleje og andre driftsudgifter betales. Den resterende del på 3 kroner er således apotekerens overskud. Overskuddet til apotekerne i 2012 kan nu beregnes, da vi fra figur 2.10 ved, at den samlede omsætning for apotekerne i 2012 var på millioner kroner og at 3 % af denne omsætning endte som overskud. Overskuddet til apotekerne i 2012 var således % = 331 millioner kroner Overskuddet til det gennemsnitlige apotek kan i 2012 også beregnes, da vi fra figur 2.13 ved, at den samlede omsætning for det gennemsnitlige apotek i 2012 var på kroner og at 3 % af denne omsætning ligeledes endte som overskud. Overskuddet til det gennemsnitlige apotek i 2012 var således % = kroner Det gennemsnitlige overskud hos apotekerne har i en årrække ligget på omkring 1,1 millioner kroner 24, hvilket også er niveauet for overskuddet i 2012 jf. beregningerne ovenstående. Fra afsnit 2.6 så vi, at den aftalte bruttoavance for alle apoteker samlet ca. er på 2,6 milliarder kroner, mens det endelige overskud til apotekerne i 2012 jf. ovenstående beregninger var på 331 millioner 23 (Danmarks Apotekerforening, 2014) s (Danmarks Apotekerforening, 2014) s

25 kroner. Hvor meget af den samlede bruttoavance, som apotekerne er i stand til at gøre til endeligt overskud afhænger derfor af apotekernes evne til at drive apoteket. 2.8 Produktivitetskommissionens rapport I produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering går kommissionen i dybden med nogle væsentlige drivkræfter for vækst i den danske produktivitet. I rapporten kommer kommissionen med konkrete anbefalinger. Ifølge produktivitetskommissionens rapport klarer Danmark sig på mange områder ikke dårligt sammenlignet med landende omkring os. Alligevel er der steder, hvor det kan gøres bedre, da vores lovgivning her er indrettet unødig restriktiv. Tiltagene som produktivitetskommissionen anbefaler i rapporten vil ikke radikalt ændre Danmark, men medvirke til, at vi lettere kan følge med velstandsudviklingen i landene omkring os. 25 Produktivitetskommissionen kommer frem til, at apotekssektoren er strengt reguleret og at dette er gjort ud fra et sundheds- og forsyningsmæssigt synspunkt. Reguleringen skal sikre alle borgere lige og nem adgang til medicin. Konsekvensen af den omfattende regulering er, at adgangsbarriererne til markedet er høje og der er ingen priskonkurrence, derved er konkurrencen på markedet for receptpligtig medicin sat ud af spil. Rapporten fastslår, at der i byområder er grundlag for flere apoteker end bevillingerne giver adgang til. Adgangsreguleringen forhindrer derfor imødekommelse af markedsefterspørgslen. Produktivitetskommissionens rapport pointerer, at Danmark har færre apoteker per indbygger end en række andre EU- lande. På trods af dette har vi i Danmark mange apoteker beliggende i Udkantsdanmark med lav omsætning, som følge af udligningsordningen. I disse områder er der således flere apoteker end markedet reelt kan understøtte. Da der er færre indbyggere i Udkantsdanmark bringes produktiviteten ned i apotekerne, der er placeret her. Støtten til disse apoteker er dog et politisk ønske om lettere tilgængelighed til medicin for borgerne i Udkantsdanmark. Rapporten påpeger, at den strenge regulering hæmmer effektiviteten for den enkelte apoteker. Apotekeren har ikke mulighed for at konkurrere på prisen, da denne fastsættes kollektivt. Det er ej heller muligt at opnå reelle stordriftsfordele ved åbning af en hel kæde af apoteker. Det er heller ikke muligt at udvikle nye forretningskoncepter, som fx shop- in- shop. Rapporten anerkender dog regulering af sundhedsydelser, herunder apoteker, men påpeger, at der er flere lande med en meget 25 (Produktivitetskommissionen, 2013) s. 7 20

26 mindre restriktiv regulering end Danmark. Det nævnes, at hverken Sverige, Norge, Storbritannien eller Holland har ejerskabsrestriktioner eller antalsregulering for apoteker. Produktivitetskommissionen ender ud med at anbefale, at reguleringen for apotekssektoren bør lempeliggøres med henblik på at styrke konkurrencen på markedet, så potentialerne i markedet bedre kan udnyttes. Konkret anbefales det at lempeliggøre ejerskabsrestriktionerne og antalsreguleringen, som det er set i nogle af vores nabolande. Produktivitetskommissionen vurderer ikke, at der burde være nogle sundheds- eller forsyningsmæssige problemer forbundet med at give materialister, supermarkeder og andre aktører lov til at ansætte farmaceutisk personale og sælge receptpligtig medicin. Rapporten foreslår, at disse aktører med fordel kunne gøre dette ved at udnytte deres allerede eksisterende butikker som shop- in- shop. 2.9 Sundhedsministeriets rapport Sundhedsministeriets rapport Rapport om modernisering af apotekersektoren starter med at redegøre for hvordan apotekersektoren i dag fungerer og er reguleret Erfaringer fra omkringliggende lande Rapporten kigger herefter på de erfaringer nogle af de omkringliggende lande har haft med reformer af apotekersektoren. Landene, der gennemgås er; Sverige, Norge, Irland, England og Holland. I Sverige blev en reform af apotekersektoren gennemført i Før reformen var apotekersektoren administreret af det statslige selskab Apoteket AB, som havde monopol på handel af lægemidler i Sverige. Formålet med reformen af den svenske apotekersektor var: at øge tilgængeligheden til lægemidler, at forbedre og effektivisere apotekernes service overfor kunderne, at bibeholde kompetencen og sikkerheden i lægemiddelforsyningen, samt at sænke lægemiddelomkostningerne. 26 Ved reformen er der ingen ejerskabsrestriktioner, men der skal dog være ansat både en farmaceut og en lægemiddelansvarlig. For at åbne et apotek skal man søge om tilladelse hos Läkemedelsverket og denne tilladelse indebærer, at apoteket skal kunne fremskaffe og forhandle alle godkendte lægemidler inden for 24 timer efter en anmodning fra en patient. Det er også blevet muligt at åbne online apoteker og der er etableret en tilskudsordning til apoteker med lav omsætning og/eller beliggenhed i tyndt befolkede områder. Der er ingen begrænsninger på hvilke varer/serviceydelser et apotek må tilbyde og der er ingen overvågning/regulering af apotekernes avance. 26 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014) s

27 Konsekvenserne af reformen er, at målsætningen om bedre tilgængelighed til lægemidler er opfyldt i høj grad, da antallet af apoteker er steget og åbningstimerne er længere. Målsætningen om lavere lægemiddelomkostninger er også opfyldt i høj grad, bl.a. gennem indførsel af generisk substitution, som vi kender det i Danmark. Målsætningerne om bedre service og bibeholdelse af kompetencer er kun delvist opfyldt og man vurderer, at dette skyldes øget arbejdsbelastning, flere arbejdsopgaver og krav fra apoteksledelsen om at reducere ekspeditionstiden og øge mersalg. I Norge blev en reform af apotekersektoren gennemført i Før reformen var den norske apotekersektor meget lig den nuværende danske. Formålet med reformen af den norske apotekersektor var: at sikre bedre tilgængelighed til apoteket, at effektivisere sektoren og i højere grad lade markedskræfterne få indflydelse på konkurrencen i sektoren. 27 Ved reformen er der ingen antalsregulering og ej heller ejerskabsrestriktioner. For at eje/drive et apotek skal man dog have tilladelse, hvor den ene gives til at eje et apotek og den anden gives til at lede et apotek. Som i Sverige har apoteket også pligt til at fremskaffe og forhandle alle godkendte lægemidler inden for 24 timer efter en anmodning fra en patient. Der er etableret en støtteordning til apoteker, hvor det økonomiske grundlag er for svagt ved en normal arbejdsindsats, men hvor beliggenheden i et tyndtbefolket område retfærdiggør placeringen. Der er fastsat en maksimal avancesats, som apotekerne må pålægge til deres indkøbspriser på lægemidler. Konsekvenserne af reformen er, at målsætningen om bedre tilgængelighed til apoteket er opfyldt i høj grad, da antallet af apoteker er steget og åbningstimerne er længere. Målsætningen om effektivisering af sektoren er også opfyldt, da apotekerne har fået fælles IT- system og ensrettet indkøbsrutiner. I Irland blev en reform af apotekersektoren gennemført i Før reformen havde Irland en af de mest deregulerede apotekersektorer i Europa, da de bl.a. havde fri etableringsret, ingen antalsregulering, ingen krav til åbningstimer, ingen krav til ejerskab og ikke krav til varer/serviceydelser apoteket må levere. Formålet med reformen af den irske apotekersektor var: at indføre kontrol og overvågning af apotekerne. 28 Konsekvensen af reformen er, at målsætningen om øget kontrol og overvågning er opfyldt, da der på alle apoteker skal være ansat en ledende og en ansvarlig farmaceut, som skal være registreret hos Pharmaceutical Society of Ireland. Pharmaceutical Society of Ireland overvåger og kontrollerer herefter alle apoteker for bl.a. at sikre overholdelse af alle regler. 27 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014) s (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014) s

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Danmark har Europas billigste kopimedicin i 2018

Danmarks Apotekerforening. Danmark har Europas billigste kopimedicin i 2018 Danmarks Apotekerforening Analyse 15. november 2018 Danmark har Europas billigste kopimedicin i 2018 Danske apoteker har Europas laveste priser på medicin udsat for generisk konkurrence såkaldt kopimedicin

Læs mere

Kommentarer til Rapport om modernisering af apotekersektoren, juni 2014

Kommentarer til Rapport om modernisering af apotekersektoren, juni 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 551 Offentligt Kommentarer til Rapport om modernisering af apotekersektoren, juni 2014 Baggrund Regeringen vil i efteråret 2014 fremsætte lovforslag

Læs mere

Ad. side 14, Figur 2: Beløbene vedr. recepturgebyr, variabel og fast avance fremgår af bekendtgørelse nr. 183 af 20. februar 2012.

Ad. side 14, Figur 2: Beløbene vedr. recepturgebyr, variabel og fast avance fremgår af bekendtgørelse nr. 183 af 20. februar 2012. Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kfst@kfst.dk SHA@kfst.dk Dato: 22. maj 2012 Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

Læs mere

Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006-2010. Indhold

Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006-2010. Indhold Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006 2010 Indhold INDHOLD... 1 RESUMÉ... 2 OM UNDERSØGELSEN... 3 DET SAMLEDE SALG AF LIBERALISEREDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER (OPGJORT I KR.)... 4 UDVIKLING I SALG AF

Læs mere

MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker

MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Danmarks Apotekerforening Analyse 2. april 2014 MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Et markant flertal på tre ud af fire danskere siger nej til en liberalisering af apotekerne,

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Danmarks Apotekerforening Analyse 9. april 2014 MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt

Danmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt Danmarks Apotekerforening Analyse 17. december Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt Det månedlige salg af svage smertestillende lægemidler er i faldet med cirka procent,

Læs mere

Statistik over Nye Lægemidler

Statistik over Nye Lægemidler Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. 2. Apotekerne har udnyttet sit monopol og forringet tilgængeligheden til lægemidler ved at

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen

Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen låst MARTS 2016 Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen Årsrapport 2015 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 14 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 14 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 14 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMDRA Sags nr.: 1401990 Dok. Nr.: 1570264

Læs mere

Salg af liberaliserede lægemidler 2006-2013

Salg af liberaliserede lægemidler 2006-2013 Salg af liberaliserede lægemidler 26-213 213 Salg af liberaliserede lægemidler, 26-213 Af Ulrik Lindved Clausen Kontakt: Marie Ø. Hagedorn, MAOH@SSI.DK Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution:

Læs mere

Lovforslaget forskelsbehandler apoteker og efterlader borgere i yderområder i usikkerhed

Lovforslaget forskelsbehandler apoteker og efterlader borgere i yderområder i usikkerhed Danmarks Apotekerforening Analyse 14. januar 2015 Lovforslaget forskelsbehandler apoteker og efterlader borgere i yderområder i usikkerhed Over 200.000 danskere i mindre byer og landdistrikter risikerer

Læs mere

UDKAST - Vejledning om apotekets pligt til substitution og pligt til at informere om billigere kombinationer af flere ens mindre pakninger

UDKAST - Vejledning om apotekets pligt til substitution og pligt til at informere om billigere kombinationer af flere ens mindre pakninger Dato 26. april 2019 Sagsnr. Indsæt sagsnr. AHU UDKAST - Vejledning om apotekets pligt til substitution og pligt til at informere om billigere kombinationer af flere ens mindre pakninger Formålet med reglerne

Læs mere

INSPEKTION AF LÆGEMIDLER I HÅNDKØB I DETAILHANDLEN

INSPEKTION AF LÆGEMIDLER I HÅNDKØB I DETAILHANDLEN MARTS 2015 INSPEKTION AF LÆGEMIDLER I HÅNDKØB I DETAILHANDLEN Årsrapport 2014 INSPEKTION AF LÆGEMIDLER I HÅNDKØB I DETAILHANDLEN Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Talepapir samråd den 13. april 2010

Talepapir samråd den 13. april 2010 Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Prisudviklingen på det liberaliserede lægemiddelsortiment 2004-2008

Prisudviklingen på det liberaliserede lægemiddelsortiment 2004-2008 Prisudviklingen på det liberaliserede lægemiddelsortiment 2004-2008 Indhold Resumé Om undersøgelsen Metode vedrørende beregning af de gennemsnitlige priser Omsætningen af de liberaliserede lægemidler Den

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 179, SUU Alm.del Bilag 529 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 179, SUU Alm.del Bilag 529 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 179, SUU Alm.del Bilag 529 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 Udvidet notat til statsrevisorerne om årsrapporterne for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Har din medicin skiftet navn?

Har din medicin skiftet navn? Har din medicin skiftet navn? Substitution betyder erstatning for. På apoteket betyder substitution, at den samme medicin kan have forskellige navne og forskellige priser. I denne brochure kan du få en

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af apotekerloven

Forslag. Lov om ændring af apotekerloven 2014/1 LSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Analyse Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Tilfredshed med apoteket Kilde: MEGAFON, Maj 2013. Resultaterne af en MEGAFON-undersøgelse Maj 2013 Danmarks Apotekerforening 2 af 13 Indhold Den samlede

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne havde i 2012 3,8 km til nærmeste apotek, og siden da er der åbnet omkring 50

Læs mere

Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse

Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse ROKI A/S: Økonomistyring - finansiering Cykelfabrikken Cyclop A/S er en ca. 30 år gammel

Læs mere

Apoteker sikrer sundhedsfaglighed og øger tilgængelighed i byerne men yderområder og vagt presses

Apoteker sikrer sundhedsfaglighed og øger tilgængelighed i byerne men yderområder og vagt presses Danmarks Apotekerforening Analyse 24. juni 2015 Ny apoteksregulering 1. juli 2015: Apoteker sikrer sundhedsfaglighed og øger tilgængelighed i byerne men yderområder og vagt presses Den 1. juli 2015 træder

Læs mere

Bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste

Bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste BEK nr 453 af 29/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, sagsnr. 1208015 Senere ændringer

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 4.. september 2007 J. nr. 140-1 Erhvervs- og Færdselskontoret Karoline Lolk Telefon 33 92 33 21 klo@trm.dk Den svenske model

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

IR Best Practise set med analytikerens øjne

IR Best Practise set med analytikerens øjne IR Best Practise set med analytikerens øjne DIRF, 20. november 2012 Carnegie Investment Bank AB 19 November, 20121 Hvem er jeg? Danmarks sureste analytiker (uofficiel anerkendelse) Analysechef, Carnegie

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden December 2015 Vejledning om revision af tilskudsmidler modtaget fra Kartoffelafgiftsfonden Når der modtages støtte fra Kartoffelafgiftsfonden, vil de særlige krav, der gælder for

Læs mere

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale 1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag

Læs mere

Kapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige.

Kapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Kapitel 16 Pris Kalkulationer Opgave 16.1 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Nr. Udtalelser Rigtig/forkert 1. Kunderne signalerer om prisen er OK ved at købe eller lade være at Rigtig

Læs mere

http://www.apoteket.dk/apotekprint.aspx?print=1&id=1267

http://www.apoteket.dk/apotekprint.aspx?print=1&id=1267 af 7-03-206 :29 Apotekerens navn Apotekets navn Peter Schjørring-Thyssen Køge Torvets Apotek Adresse Brogade Postnummer / by 4600 Køge Telefon 56 650 2 Faxnummer 56 65 2 E-mail Hjemmeside koege@apoteket.dk

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder

TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMKFH Sags nr.: 1401990 Dok. Nr.: 1533125

Læs mere

Tilskudspriser til medicin Når (lidt) mere egenbetaling skaber (meget) mere konkurrence. Ulrich Kaiser Susan J. Mendez Thomas Rønde Hannes Ullrich

Tilskudspriser til medicin Når (lidt) mere egenbetaling skaber (meget) mere konkurrence. Ulrich Kaiser Susan J. Mendez Thomas Rønde Hannes Ullrich Tilskudspriser til medicin Når (lidt) mere egenbetaling skaber (meget) mere konkurrence Ulrich Kaiser Susan J. Mendez Thomas Rønde Hannes Ullrich Introduktion Store og stigende medicinudgifter i DK: 4

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Analyse Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Danskernes tilfredshed med apoteket Resultaterne af en borgerholdningsundersøgelse Oktober 2012 Danmarks Apotekerforening Oktober 2012 2 af 12 Indhold

Læs mere

45 % flere apoteker, længere åbningstider og rekordlav ventetid giver bedre tilgængelighed

45 % flere apoteker, længere åbningstider og rekordlav ventetid giver bedre tilgængelighed Danmarks Apotekerforening Analyse 22. januar 2018 Markant bedre tilgængelighed til apoteker for lavere medicinudgifter: 45 % flere apoteker, længere åbningstider og rekordlav ventetid giver bedre tilgængelighed

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker

Danmarks Apotekerforening. Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker Danmarks Apotekerforening Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker Farmaceutejerskab af apoteker er ikke blot et dansk fænomen. Knap 60 procent af EU-borgerne

Læs mere

Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser

Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisningstilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i

Læs mere

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,

Læs mere

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Barrierer for advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager undersøges, og det konkluderes, at disse

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion

Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion Fondsbørsmeddelelse nr. 13/2013 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K 28. oktober 2013 Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion Bestyrelserne i Sparekassen Himmerland

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

HENVENDELSE FRA KONKURRENCERÅDET TIL MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE OG ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN EFTER KONKURRENCELOVENS 2, STK.

HENVENDELSE FRA KONKURRENCERÅDET TIL MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE OG ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN EFTER KONKURRENCELOVENS 2, STK. 27-06 2012 12/06377 /SHA/SUPO PUNKT #: TEKST HENVENDELSE FRA KONKURRENCERÅDET TIL MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE OG ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN EFTER KONKURRENCELOVENS 2, STK. 5 KONKURRENCE- OG

Læs mere

L 38 selvvalg for visse håndkøbslægemidler

L 38 selvvalg for visse håndkøbslægemidler L 38 selvvalg for visse håndkøbslægemidler Dagsorden Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 38 Bilag 8 Offentligt Baggrund afsæt i moderniseringen af apotekersektoren Reglerne i dag m.v. Lægemiddelstyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning

Læs mere

Fusion mellem Posten og Post Danmark

Fusion mellem Posten og Post Danmark Pressemeddelse Fusion mellem Posten og Post Danmark Näringsdepartementet i Sverige, Transportministeriet i Danmark og CVC Capital Partners ( CVC ) har underskrevet en hensigtserklæring vedrørende en fusion

Læs mere

Noget om bonusprogrammer

Noget om bonusprogrammer Noget om bonusprogrammer Ofte har jeg i forskellige sammenhænge deltaget i drøftelser om incitamentsprogrammer (bonusprogrammer). Her har jeg nedfældet nogle af mine egne tanker, som andre måske kunne

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed:

ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger. Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: ØVELSER TIL KAPITEL 8 Med løsninger Øvelse 1 Nedenstående spørgsmål vedrører den samme virksomhed: a) En virksomhed budgetteres at vill opnå en egenkapitalforrentning (ROE) på 16 pct. i 2010 ud fra en

Læs mere

Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern, 22. november 2012 Nikolaj Plads 6 1007 København K

Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern, 22. november 2012 Nikolaj Plads 6 1007 København K Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern, 22. november 2012 Nikolaj Plads 6 1007 København K Selskabsmeddelelse nr. 21/2012 MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, VIDERESENDES ELLER DISTRIBUERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I USA,

Læs mere

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1

Læs mere

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Indhold Executive summary... 2 1.0 Konklusioner og anbefalinger... 3 1.1 Indledning... 4 2.0 Kontekst... 4 2.1 Grænsehandlen udgør kun 4% af danskernes

Læs mere

Vejledning til Word på PC

Vejledning til Word på PC Nyborg Gymnasium Marts 2016/CN Vejledning til Word på PC Indholdsfortegnelse Sådan laver du en indholdsfortegnelse... 2 Sidenummerering, når udvalgte sider ikke skal nummereres... 3 Henvisninger, citater

Læs mere

Effektive metoder til at få sænket forbrugerpriserne på lægemidler. Jakob Kjellberg Senior Projektleder / DSI

Effektive metoder til at få sænket forbrugerpriserne på lægemidler. Jakob Kjellberg Senior Projektleder / DSI Effektive metoder til at få sænket forbrugerpriserne på lægemidler Jakob Kjellberg Senior Projektleder / DSI Omsætning i mia. kr. Et stort marked 18 16 14 12 10 8 Sygehussektor Primærsektor Detailhandel

Læs mere

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere:

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere: Kære Feriehusejer Så skete det desværre. En magt demonstration fra Lalandias side. Brevet som I alle har modtaget fra Lalandia understreger med al tydelighed, at Lalandia kan pålægge feriehusejerne alle

Læs mere