1. Indledning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Transkript

1 Kvalitetsrapport

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Kommunale mål Skolebestyrelsens udtalelse

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for Byrådets vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som Byrådet har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering Nordby Skole er Fanøs eneste folkeskole, og som udgangspunkt rummer skolen alle øens elever. Der er en høj inklusionsprocent og antallet af elever, som har valgt en privat skole eller en folkeskole udenfor Fanø kommune ligger generelt meget lavt. Af den efterfølgende rapport fremgår Nordby skoles resultater i det omfang, det er muligt at fremlægge disse. En sammenligning af de kommunale resultater af de nationale test med landsresultatet er for nuværende ikke muligt dels fordi opgørelsesmetoderne ikke er sammenlignelige og dels fordi området er belagt med tavshedspligt. Generelt kan det dog fra forvaltningens side konkluderes, at der er en fornuftig progression i udviklingen af resultaterne i de nationale test. For danskområdet kan det konkluderes, at indsatsen med en læsevejleder som guide og vejleder til dansklærerne i arbejdet på baggrund af de nationale test har medvirket til en betydelig forbedring af læseresultaterne på skolen. Det foreslås derfor, at der som indsats uddannes en matematikvejleder til at udvide indsatsen omkring vejledning og guidning på samme måde som i dansk. Folkeskolereformens nationale mål er bl.a., at der sker en stigning i antallet af gode læsere og elever som er dygtige til matematik. Det er ligeledes målet, at der skal blive flere af de allerdygtigste elever. På begge områder er det forvaltningens vurdering, at folkeskolereformen med indførelse af flere lektioner i bl.a. dansk og matematik på årgang, samt indførelsen af understøttende undervisning, lektiecafe og faglig fordybelse, samt fokus på lærings mål vil have en positiv indflydelse på skolens resultater og elevernes faglige progression. Med hensyn til at andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres fra år til år, så er det en indsats som skal prioriteres højt, og det er vigtigt, at skolen fortsat har meget fokus på at gøre en indsats i forhold til den gruppe af elever. At der er en høj inklusionsprocent gør, at der kan ske udsving på enkelte årgange i antallet af elever. Dette kan med det forholdsvis lille elevgrundlag betyde forholdsvis store % vise udsving. En elev svarer på en årgang til 3-4 %. Den nationale trivselsmåling foretages i perioden d og vil ikke have mulighed for at indgå i kvalitetsrapporten med et resultat i denne udgave. Som nævnt under punktet er der en systematisk indsats omkring trivsel på Nordby Skole, og det bliver interessant at se resultatet i de kommende kvalitetsrapporter. Karaktererne på 9. klasses i dansk, matematik og bundne prøvefag viser at Nordby Skole ligger på et fornuftigt niveau, og at skolen socioøkonomisk klarer sig som forventet. På matematikområdet er ud- 3

4 svinget mellem årene relativt stort og som det er nævnt, anbefales det at have fokus på dette område bl.a. gennem uddannelse og etablering af en matematikvejlederordning. Alle elever skal forlade skolen med mindst 2 i dansk og matematik. Her skal der naturligt rettes et fokus, og det er vigtigt, at der allerede fra 8. klasse følges nøje op på disse elever, således at der kan gøres en indsats for, at de bliver uddannelsesparate. Dette sker i samarbejde med uu-vejlederen og skolen, som iværksætter en særlig indsats overfor de pågældende elever, som i dec. i 8. klasse erklæres ikke uddannelsesparate. 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. På Fanø ser det ud til, at eleverne er lidt længere om dette, fordi de ofte tager 10. klasse eller et efterskoleophold eller lignende forud for, at de starter på en ungdomsuddannelse. Til gengæld kan det noteres, at målsætningen om at 95% gennemfører en ungdomsuddannelse ser fornuftig ud efter 15 måneder. Når man ser på fremskrivningen til om 6 år som benytter undervisningsministeriets profilmodel, så viser modellen et dårligt resultat for Fanø kommune. Samtidig understreges det fra ministeriets side, at modellen er behæftet med meget stor usikkerhed for især små kommuner. Derfor er det forvaltningens forslag, at forvaltningen, hvis det er muligt fremover selv undersøger tallet for de unge i det år, der er gået efter 6. år. Med hensyn til kompetencedækning, så er der en høj dækning af linjefagskompetencer, og der iværksættes kompetenceafklaringsforløb og kompetenceudvikling for de midler kommunen er tildelt fra centralt hold frem mod I forbindelse med inklusion er det forvaltningens vurdering, at Fanø Kommune har fundet en model, som fungerer for Fanø kommune. Der skal løbende være fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne og ressourcerne skal tilpasses de konkrete behov. Det kræver for Fanø Kommunes vedkommende, at der er en stor fleksibilitet i tilbuddene, og at det sker i tæt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, således at de enkelte børn gives det rette tilbud, og at medarbejderne har de rette kompetencer. Med hensyn til de kommunale skolepolitiske mål henvises til rapporten. Forvaltningen foreslår, at der i Byrådet og i det politiske system drøftes og evt. besluttes, om der skal sættes en proces i gang, hvor de skolepolitiske mål gøres mere resultatorienterede og målbare. I tilfælde af, at forvaltningens forslag til en revision af skolepolitiske målsætninger besluttes, foreslås dette, at denne proces er afsluttet så tidligt, at de kommunale resultatmål kan indgå i kvalitetsrapporten for skoleåret 2015/ Opsamling på eventuelle handlingsplaner Matematikvejleder: Der bør uddannes en matematikvejleder, som skal guide og understøtte de øvrige matematiklærere. Der skal fra det kommende skoleår afsættes ressourcer og tid til efteruddannelse på diplomniveau, samt tid til opfølgning med matematikkolleger. Der udarbejdes en kompetenceplan for medarbejderne frem mod fuld linjefagskompetence for alle medarbejdere frem mod Centrale midler anvendes til denne kompetenceudvikling. Uddannelse af medarbejdere vil ske i samarbejde med nabokommunerne. Forvaltningen klarlægger forud for de kommende kvalitetsrapporter, hvorledes en årgang har gennemført mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter afslutningen af 9. klasse. Dette tal vil indgå i kvalitetsrapporten. 4

5 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Byrådet vedtog d skolepolitiske målsætninger, som bygger på værdigrundlag med følgende 5 temaer: Respekt, Engagement, Positiv adfærd, Ansvarlighed Kompetence. Der er i de kommunale målsætninger beskrevet målsætninger for læringsgrundlaget, kvalitet i hverdagen, inklusion, dialog og samarbejde, fysiske rammer og skoleledelse. Målsætningerne tager alle udgangspunkt i de ovennævnte værdier og anviser i hvilken retning, der skal arbejdes. Deciderede resultatmål indgår ikke direkte i de skolepolitiske målsætninger, hvorimod der angives retninger og vejledninger for, hvordan hverdag i skolen på Fanø skal se ud. 5

6 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Som nævnt tidligere er målet, at mindst 80 % af eleverne skal være gode læsere og gode til matematik. I forbindelse med overgangen til kvalitetsrapport 2.0 er der på landsplan udarbejdet resultattal for de nationale test indenfor dansk og matematik. Ved testene der foretages i skoleåret 2014/2015 vil der ske en ændring af opgørelsen for de lokale nationale testresultater, således at disse fremover vil kunne vurderes i forhold til de nationale tal. Derfor vil det i denne rapport ikke være muligt umiddelbart at sammenligne de kommunale resultater med landsresultatet. Endvidere vil der ikke være mulighed for at offentliggøre de kommunale tal i kvalitetsrapporten, idet disse er forbundet med tavshedspligt og derfor kun må offentliggøres i forhold til de personer, som har direkte adkomst til disse. Fremover vil der i forbindelsen med udarbejdelse af evt. handleplaner kunne iværksættes tiltag til en forbedring af resultater, hvis dette vurderes som værende nødvendigt. Landsresultaterne indsættes her fra skoleårene 2011/12, 2012/2013 og 2013/2014. Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 72,5% 2011/ klasse 66,2% 2011/ klasse 69,4% 2011/ klasse 73,7% 2012/ klasse 74,9% 2012/ klasse 70,1% 2012/ klasse 72,0% 2012/ klasse 76,0% 2013/ klasse 74,2% 2013/ klasse 70,7% 2013/ klasse 71,9% 2013/ klasse 76,3% Andel elever med gode resultater i matematik, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 63,0% 2011/ klasse 65,7% 2012/ klasse 64,6% 2012/ klasse 68,3% 2013/ klasse 64,4% 2013/ klasse 69,0% 6

7 Idet det ikke er muligt at sammenholde de lokale resultater fra skoleåret i forhold til den nye opgørelsesmetode, er det forvaltningens vurdering, at der i de forløbne tre år er sket en positiv progression på Nordby Skole mht. forbedrede resultater i læsning og matematik samt i de bundne fag, som indgår i det nationale testprogram. Nordby Skole uddannede en læsevejleder med diplomuddannelse. Læsevejlederen har bl.a. som funktion at gennemgå de nationale test med de involverede dansklærere og gennem guidning og vejledning medvirker læsevejlederen til, at der konstant er fokus på læseundervisningen i skolen. Dette har tydelig medvirket til en forbedring af læseresultaterne på skolen Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Som i foregående afsnit vil udviklingen på dette område vil ikke kunne beskrives på grund af metoden, hvorpå resultaterne er gjort op. Det er forvaltningens vurdering omkring udviklingen i antallet af de allerdygtigste, at der med folkeskolereformens udvidede fokus på den enkelte elev samt udviklingen af faglig fordybelse og understøttende undervisning vil være mulighed for at udvikle og udfordre de dygtigste i skolen. Det er ikke forvaltningens vurdering, at der vil være et behov for en egentlig yderligere handleplan på dette område, men at de indsatser der for nuværende foregår omkring målstyring og evaluering samt det øgede antal undervisningslektioner i sig selv vil virke befordrende for en positiv udvikling i antallet af de allerdygtigste elever. Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 7,3% 2011/ klasse 6,5% 2011/ klasse 5,9% 2011/ klasse 7,9% 2012/ klasse 7,9% 2012/ klasse 7,3% 2012/ klasse 6,9% 2012/ klasse 9,2% 2013/ klasse 8,3% 2013/ klasse 8,1% 2013/ klasse 7,4% 2013/ klasse 10,6% 7

8 Andel af de allerdygtigste elever til matematik, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 3,8% 2011/ klasse 4,2% 2012/ klasse 4,2% 2012/ klasse 5,9% 2013/ klasse 4,5% 2013/ klasse 6,3% 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Som i de to foregående afsnit er det ikke muligt at sammenligne testresultaterne for elever med dårlige læse- og matematikresultater. Det er forvaltningens vurdering omkring formindskelsen af andelen af de dårlige læse-og matematikresultater, at der vil være et muligt potentiale, idet der med folkeskolereformens udvidede fokus på den enkelte elev samt udviklingen af faglig fordybelse og understøttende undervisning her vil være en mulighed for at udvikle og nedsætte antallet af dårlige læsere og elever med dårlige matematikresultater. Det skal det dog bemærkes, at der netop på dette område på Nordby Skole, har været meget fokus på at sikre et bedre resultat. Skolen har bl.a. uddannet en læsevejleder, og der er lavet en systematisk indsats på opfølgning af læseindsatsen. I forhold til indsatsen omkring matematik vil der være et udviklingspotentiale, bl.a. kan det overvejes at uddanne en matematikvejleder, som vil kunne arbejde på lige fod med læsevejlederen. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 11,1% 2011/ klasse 14,2% 2011/ klasse 11,8% 2011/ klasse 10,5% 2012/ klasse 9,6% 2012/ klasse 12,2% 2012/ klasse 10,7% 2012/ klasse 9,3% 2013/ klasse 10,0% 2013/ klasse 11,8% 2013/ klasse 10,8% 2013/ klasse 9,2% 8

9 Andel elever med dårlige resultater i matematik, hele landet Skoleår Klassetrin Andel 2011/ klasse 15,5% 2011/ klasse 17,4% 2012/ klasse 14,9% 2012/ klasse 16,0% 2013/ klasse 15,1% 2013/ klasse 16,3% 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Den nationale trivselsundersøgelse foretages første gang i perioden 26. januar til d. 20. marts Det er derfor ikke muligt i denne første kvalitetsrapport 2.0 at fremkomme med et målbart resultat, som kan anvendes i vurderingen af trivselsindsatsen. Den trivselsundersøgelse, som foretages i foråret 2015 vil blive baseline for de kommende trivselsrapporter og herfra vil det være muligt at se en måling af trivslen på Nordby skole i de kommende kvalitetsrapporter. En kommentar til trivselssituationen januar 2015 på Nordby Skole er, at der er et systematiseret arbejde med trivsel på klasse-og individniveau. Der er udarbejdet en trivselspolitik som er godkendt af skolebestyrelsen og der er en antimobbestrategi, som bl.a. indbefatter konflikthåndteringskurser på forskellige klassetrin samt en stærk indsats omkring AKT (adfærd, kontakt og trivsel) på skolen. Ligeledes har skolebestyrelsen trivsel på som fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnittet på Nordby Skole kan ses i de underliggende tabeller. Nordby skoles resultater er fornuftige set i forhold til landsgennemsnittet og set i forhold til det socioøkonomiske resultat. Der er afvigelser fra år til år, men generelt er resultaterne fornuftige og indenfor de udsving, som der vil forekomme fra år til år. Det betyder ikke, at der ikke er plads til udvikling, og specielt på matematikområdet bør der følges op på noget svingende resultater fra skoleår til skoleår. Det er forvaltningens vurdering, at der bør iværksættes en handleplan for at sikre at udsvinget i resultater ikke er så stort fra år til år, og at karakterniveauet i matematik til 9. klasses prøven højnes. Ligeledes bør det i forbindelse med skolens arbejde med målstyring og evaluering undersøges, om der i arbejdet med udviklingen af de digitale elevplaner vil være mulighed for en større effekt bl.a. gennem hjemmets støtte og igennem udviklingen af faglig fordybelse og understøttende undervisning. 9

10 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Fanø Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Fanø Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Fanø 10

11 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Fanø Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Nordby Skole 6,9 6,7 0,2 7,3 7,1 0,2 6,4 6,8-0,4 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Som det kan ses i tabellen, er andelen af elever, som ikke opnår resultatet 2 steget procentvist markant i det sidste skoleår. Skolen har en meget høj inklusionsprocent og det betyder, at der kan optræde forholdsvis høje procentvise udsving fra årgang til årgang. En elev svarer til 3-4 % af en årgang, hvilket kan give større procentvise udsving. Som nævnt tidligere i rapporten vurderer forvaltningen, at der gennem en mere målrettet indsats og gennem uddannelsen af en matematikvejleder vil være et potentiale for forbedring på matematikområdet. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Fanø 11

12 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Nordby Skoles resultater med hensyn til påbegyndelse, fastholdelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse ses i tabellen. Der er en betydelig mindre del af eleverne som efter 9. klasse umiddelbart påbegynder en ungdomsuddannelse - godt 22%. Det ses ligeledes, at der 15 måneder efter er en stigning til godt 96 %. Som udgangspunkt ligger forklaringen i, at der i Fanø kommune er et tilbud om 10. klasse, som en stor procentdel af 9. klasses eleverne vælger. Ligeledes er der tradition for, at en del elever forud for en ungdomsuddannelse tager på efterskole, udlandsophold m.m. Dette medfører, at en stor del af eleverne udsætter deres ungdomsuddannelsesstart med et skoleår. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Fanø 12

13 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Fanø Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Fanø 13

14 Procentdelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år ligger under landsgennemsnittet for Fanøs vedkommende. Det er undervisningsministeriets profilmodel der anvendes til denne rapport. I kommentarerne til rapporten fremgår det, at usikkerheden i profilmodellen er meget stor for små kommuner. Det er forvaltningens vurdering, at der er stor usikkerhed omkring disse tal. Det er ikke en korrekt prognose for kommunen. 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Vedrørende kompetencedækningen i forhold til liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i forhold til de fag, hvor der undervises, kan det undre læseren, at der er sket en meget stor udvikling i kompetenceniveauet fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014. Dette skyldes, at der i forbindelse med indberetningen til ministeriet i 2012/2013 kun blev indberettet decideret linjefagskompetence. Dette blev ændret til en vurdering af de enkeltes kompetencer, og her blev også kompetencer svarende til linjefagskompetence medtaget. Der er årsagen til, at tallene ser meget forskellige ud. Der er i forbindelse med folkeskolereformen afsat midler til medarbejdernes kompetenceudvikling, og der er blevet mulighed for at få den enkelte medarbejder kompetenceafklaret i samarbejde med UC-syd. Derfor vil der i det kommende skoleår i samarbejde med nabokommunerne blive etableret et samarbejde med UC-syd for en afklaring af enkelte medarbejderes undervisningskompetencer i forbindelse med en revision af kompetenceplanen. Der afholdes i øjeblikket medarbejderudviklingssamtaler med fokus på bl.a. kompetenceafklaring. Det er forvaltningens vurdering, at det generelle kompetenceniveau på Nordby Skole er godt, og at der i forbindelse med ansættelserne fra skoleåret er blevet tilført skolen en række efterspurgte kompetencer, bl.a. tysk og fysik. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Fanø 14

15 10.2. Inklusion Fanø Kommune er en selvstændig kommune med et forpligtende samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Esbjerg Kommune. Nordby Skole har etableret en specialklasse, hvor eleverne undervises samtidig med, at de i varieret grad har tilknytning til stamklassen i det omfang, det er muligt. Der er derfor meget få elever, som ikke undervises i kommunen. Disse elever undervises på skoler i Esbjerg, hvor de nødvendige kompetencer er til stede i forhold til de behov, som de pågældende elever har. Fanø Kommunes inklusionsprocent ligger meget højt. Dette medfører, at der på nogle årgange vil være elever, som ikke vil være i stand til at opnå en karakter højere end 2 ved 9. klasses prøven. Det er forvaltningens vurdering, at netop på inklusionsområdet og specialklasseområdet har Nordby skole fundet en hensigtsmæssig løsning, så de enkelte elever kan forblive integrerede på Fanø og i øvrigt integrerede i klasserne i et så stort omfang som muligt. Forvaltningen vurderer, at her er det nationale mål på 96% integrerede elever allerede nået. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Fanø (bopælskommune) 15

16 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Som nævnt tidligere i rapporten blev der fra kommunal side udarbejdet skolepolitiske målsætninger i Målene var baserede på de fem værdier og omhandlede følgende overordnede områder: læringsgrundlaget, kvalitet i hverdagen, inklusion, dialog og samarbejde, fysiske rammer og skoleledelse. De skolepolitiske målsætninger angiver, hvorledes der skal handles på en hel række udvalgte områder, men der er ikke opsat direkte resultatmål til de enkelte målsætningsområder. Det betyder, at det er vanskeligt at måle, om de opsatte mål er nået, og det vil derfor være en overvejelse værd, om der skal igangsættes en politisk proces, hvor de skolepolitiske mål gøres mere resultatorienterede. Herunder vil det derfor være forvaltningens vurderinger på de enkelte målområder Kommunale mål Læringsgrundlaget: De kommunale skolepolitiske mål forudsætter, at der sættes mål for klassen, gruppens og den enkelte elevs arbejde. Folkeskolereformen fordrer, at der fra skoleåret 2015/2016 fokuseres på den enkelte elevs læringsmål og der er udarbejdet nye forenklede fælles mål for alle fagene. Derfor er der på Nordby Skole igangsat en proces i samarbejde med undervisningsministeriets læringskonsulenter. I den forbindelse er der udarbejdet en indsatsplan, som har til formål at sikre, at skolens pædagogiske personale får kompetencerne til at arbejde med læringsmålstyret undervisning. Tværfaglige projekter inddrages i undervisningen. Skolens hverdag er udfordrende og vækker elevernes nysgerrighed. Musiske, praktiske og kreative aktiviteter inddrages i undervisningen og specielt motion og bevægelse indgår på mange områder i undervisningen. Det lokale kulturliv, miljø og erhverv inddrages i en vis udstrækning, men der vil stadig være store udviklingsmuligheder i forbindelse med folkeskolereformens indførelse af den åbne skole Kvalitet i skolens hverdag: Fokus på de forskellige kompetenceområder hos medarbejdere og ledelse prioriteres højt. Der vil i de kommende år blive specielt fokuseret på de enkelte medarbejderes kompetenceudvikling indenfor linjefagene. Dette er en forudsætning i folkeskolereformen og her udarbejdes en plan. Der afholdes i foråret 2015 medarbejderudviklingssamtaler med fokus bl.a. på kompetenceudvikling. Evalueringskulturen er en del af indsatsen omkring målstyret undervisning. Lærings-, undervisnings- og arbejdsmiljøet skal prioriteres højt. Der er i forbindelse med folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler store udfordringer på området og den forandringsproces som foregår i øjeblikket i folkeskolen giver udfordringer for alle. Det er derfor en naturlig del af processen, at netop dette område prioriteres højt. Informationsniveauet er i en sådan proces meget vigtigt og har ledelsens fokus. Inklusion: Som det fremgår af de nationale måltal for inklusion, har Nordby skole nået dette mål. Det er forvaltningens vurdering, at det er meget vigtigt hele tiden at have et stærkt fokus på dette område, specielt hvad angår kompetenceudvikling samt undervisnings- og arbejdsmiljø. 16

17 Dialog og samarbejde: Informationsniveauet der er fra alles side en stor interesse i at følge processen omkring indførelsen af folkeskolereformen. Det kan diskuteres, hvor megen information der skal sendes ud til interessenterne, men konkret er der givet tilbagemeldinger til skolebestyrelsen og til Børne- og kulturudvalget. Der er mulighed for hver onsdag at møde skolens ledelse på skolens torv, og der er afholdes et ekstra møde med skolens kontaktforældre i forhold til skolereformen. Fysiske rammer: Nordby Skole opfylder de fysiske rammer til indførelse af folkeskolereformen. Alt er nybygget og nyrenoveret. Der er muligheder for forskellige læringsaktiviteter både i klasseværelser og i de øvrige rum på skolen. Udendørs er området i forbindelse med projekt "Den røde Tråd" blevet ideelt til udendørs læringsaktiviteter og naturen og omgivelserne på Fanø giver rig mulighed for at inddrage natur og kultur i skolens hverdag. Skoleledelse: Skoleledelsen har haft en stor opgave i at prioritere og implementere folkeskolereformen. Der prioriteres i opgaverne og skoleledelsen forsøger at få tid til både pædagogisk, personalemæssig og administrativ ledelse. Ledelsesteamet, som fra dette skoleår er udvidet med SFO lederen, er i færd med at udarbejde et nyt ledelsesgrundlag for ledelsesteamet. 12. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ved Nordby Skole har behandlet Kvalitetsrapporten på mødet d og anbefaler Byrådet følgende: At Nordby Skole fremadrettet skal ligge over landsgennemsnittet generelt. At alle skal have mulighed for at kunne tage en ungdomsuddannelse. At der er fokus på den enkelte elev jf. de tre nationale mål. Indsatsen skal ske på alle skolens niveauer. At folkeskolereformens nye tiltag, så som understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse, målstyret undervisning m.m. inddrages og fortsat udvikles. At uddannelse af en matematikvejleder anbefales. At det er skolebestyrelsens ambition/mål at udarbejde principper som understøtter ovenstående punkter. 17