Nr. 4. August årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Transkript

1 Nr. 4. August årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

2 Paradokset Livet er til for at leves, ikke for at forstås, har nogen sagt. Det kan jeg være enig i. Det handler først og fremmest om at leve, først derefter kan vi forsøge at forstå noget af alt det, vi har været igennem. Den, som gør det modsatte, altså forsøger at forstå livet i stedet for at leve det, har gjort sit hoved til den højeste autoritet. Det er det samme som at holde livet ud i strakt arm og kritisk observere på det på tryg afstand. Så er hovedet blevet en forhindring for livet. Det er blevet en ge - vækst, som leder mennesket på vildspor, et gemmested, hvor man kan iagttage livet på sidelinjen i stedet for selv at deltage og få sine skrammer undervejs. Det er meningen, at livet skal sætte sine spor. Man skal gå i stykker, fare vild og forundres. Livet er så meget større end den menneskelige fornuft. Fornuften kan hverken tilpasses, dosere eller filtrere livet. Fornuften må have kontakt med noget større end sig selv, der er en tjener, ikke en herre. Fornuften er ikke et værktøj, der hjælper os med at løse livets store spørgsmål, men et reskab til overlevelse. Den hjælper os med at bevare jordforbindelsen, og i den rolle er den perfekt. Men over for de virkelig store spørgsmål skal fornuften tie og taktfuldt stille sig i baggrunden. De store spørgsmål er blandt andet dem, der handler om kærlighed og lidelse, livets mening og Gud. De handler også om døden og vores identitet. Hver er jeg egentlig, og hvordan skal jeg forhold mig til dig, liv? Hvad er sandhed, sandheden om livet og om mig selv? For at håndtere disse spørgsmål må vi finde andre redskaber, andre værktøjer, an - dre indfaldsvinkler. Livets dybe visdom og sandheder er ofte paradoksale. Det ser ud, som om de strider mod al fornuft og logik. Det ser ud, som om livet definerer sig selv som et mysterium højt hævet over fornuftens lovbundethed. Livet optræder ofte som eneherskende majestæt, der ikke lader sig regere. Det respekterer ikke en gang fornuften, måske det mærkeligste fænomen i skaberværket. Når nogle af livets sandheder tager paradoksets skikkelse, skabes en tilsyneladende konflikt, en umulighed. På den måde viser livet, at sandheden ikke er noget, vi kan beherske. Sandheden lever på sine egne vilkår og tøver ikke engang over for en forarget fornuft. Den optræder også suverænt, når den er indfanget i modsætningsforhold. Mellem modsætninger fødes spænding, og denne spænding er noget, livet bruger for at skabe nyt. Måske er paradokset ganske simpelt den form, sandheden antager, når den har bestemt sig for at være nyskabende? Over for paradokset har vi al mulig grund til at forundres. Paradokserne får os til at standse op, dæmpe os og skabe dybde. Deres indre spændinger åbner sprækker i fornuftens kontrolsystem, og derfor lytter vi til dem, snarere end vi forstår dem. Den mest 2

3 frugtbare holdning over for paradokset er lydhørhed, nærværelse, forundring og ydmyghed. Vinden blæser den vej, den vil, og du hører den blæse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den skal hen, siger Jesus, når han taler om Helligånden. Måske kan man sige det samme om paradokserne: De indeholder en visdom, som ikke kan indfanges. Kristus selv underviste ved hjælp af paradokser, når han sagde: Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første, eller når han sagde: Men den, der vil være stor bland jer, skal være jeres tjener. Han konfronterede menneskets stræben efter storhed med dets modsætning, opofrelse og lidenhed. Med sådan en undervisning fik han folk til at miste besindelsen. Han skabte tvivl og irritation omkring etablerede tanke modeller. Han forvirrede de vise og lod sig aldrig indfange i strid om læren. Færdige svar delte han sjældent ud, i stedet provokerede han folk til at tænke selv. Han nedlod sig aldrig til mundhuggeri, men undveg ofte ved at smide paradokser i hovedet på dem, som anså sig for kloge. Det er netop på denne måde, paradokserne fungerer. De tvinger os til at tænke. Færdige svar befrier os fra den ubekvemme søgen efter sandheden, og derfor skaber de en tilsyneladend tilfredsstillelse, selvgodhed og falsk lærdom. Paradokserne lokker os derimod med på en rejse, som kan være ubekvem og som måske vil komme til at føre os vild eller måske er deres opgave netop at lokke os til at fare vild? Tommy Hellsten Konfirmanderne den første søndag i maj

4 Ny bog om Vigerslev sogns kirker Johannes Wendt-Larsen har skrevet lille fin bog med titlen Vigerslev sogns kirker. I den anledning inviteres sognets beboere og interesserede til en sammenkomst i Køreladen ved Langesø Skovkapel efter højmessen den 13. september. Johannes Wendt- Larsen vil deltage i højmessen og der efterfølgende arrangement, hvor han også har lovet at sige lidt om bogen inden den sættes til salg med en stykpris på beskedne 50,- kr. Johannes Wendt-Larsen har ladet forordet til Vigerslev Sogns kirker lyde således: Denne beskrivelse af Vigerslev sogns to kirker den middelalderlige Vigerslev kirke og det nygotiske Langesø Skovkapel fra 1870 er blevet til ud fra et ønske om at gøre opmærksom på to af Vigerslev Sogns store seværdigheder, der fortsat tjener som samlingspunkt for befolkningen ved søndagens gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger og har gjort det igennem adskillige århundreder. I maj 2001 besøgte jeg Langesø Skovkapel som arrangør af en udflugt for en gruppe fra Næsby Menighed, der deltog i en andagt og en kort orientering om Skovkapellets historie. Vært ved dette besøg var sognepræst Hans Sørensen, Morud, der foreviste mig det tredive år tidligere i 1970 udgivne skrift med titlen Langesø Skovkapel , udarbejdet af daværende 4 sognepræst Jørgen Juul, Vigerslev. Udgivelsen var ikke senere fulgt op af et lignende skrift om sognets hovedkirke i Vigerslev, hvilket savnedes. Inspireret af besøget i Langesø Skovkapel og et efterfølgende i 2008 i Vigerslev Kirke gjorde jeg mig ud fra personlig interesse bekendt med det historiske stof, som i tidens løb er samlet i præsteembedets arkiv, øvrige trykte kilder og endelig upåagtet skriftligt og fotografisk materiale vedrørende Vigerslev Sogn opbevaret i Antikvarisk Topografisk Arkiv på Nationalmuseet. Undervejs voksede et manuskript frem, som blev vel modtaget af sognepræst og menighedsråd. Til forfatterens store glæde besluttede Vigerslev Menighedsråd at gøre manuskriptet om de to kirker tilgængeligt i 2009 for sognets beboere og alle interesserede, der besøger kirkerne. Januar Johannes Wendt-Larsen Syng danske salmer 2009 Er et tilbud om samarbejde mellem skoler og kirker i Nordfyns kommune som Havrehedskolen igen i år har tilmeldt 4. klasserne. Tilbuddet gælder for efteråret 2009, hvor vi fra kirkernes side vil lægge op til et samarbejde om 5 salmer, der læres på skolerne og synges i de lokale kirker. Til sidst mødes alle deltagerne til fællessang i domkirken i Odense. Af pladshensyn i domkirken har vi i år valgt kun at invitere ét klassetrin.

5 Formålet med salmesangen er, at eleverne lærer salmerne og synger dem både på skolen, i deres sognekirker og i domkirken. De 5 salmer, der synges, er: Du som gi r os liv og gør os glade. Hil dig, Frelser og Forsoner. Du fødtes på jord. Aleneste Gud. Du som har tændt millioner af stjerner. Eleverne besøger deres sognekirke. Besøget kan omfatte en rundvisning i kirken. Det kan også blive en lille forsmag på fællessangen i domkirken. Tirsdag den 27. oktober: Hans Sørensen. Sogneaften i Vigerslev sogn Tirsdag den 29. september kombinerer vi en sogne- og en foredragsaften i Vigerslev sogn. Fra 2009 skal landets menighedsråd holde et offentligt møde i sognet, hvor der orienteres om menighedsrådets aktiviteter og planer. Denne orientering vil tage den første halve time af sogneaftenen. Derefter vil vi byde velkommen til foredragsholder og pastor emeritus Erik Paabøl Andersen, der i sine erhvervsaktive år virkede som erhvervsfisker fra Hvide Sande, forstander på Hjemly efterskole og endelig de sidste år som sognepræst i Grimstrup ved Esbjerg. Det er naturligvis gratis at deltage i sogneaftenen, der foregår i konfirmandstuen ved præstegården. Kirkebilen kan bestilles på tlf.: Menighedsrådet Kalender 13. september kl , Udgivelse af Johannes Wendt-Larsens bog Vigerslev sogns kirker. 29. september kl , Sogneog foredragsaften, Erik Paabøl Andersen. 1. november kl , Allehelgensgudstjeneste og kirkekaffe. 15. november kl , Kirkekoncert med James Young og Maibritt Christensen i Vigerslev kirke. 6. december kl , Julekoncerten med Langesøkoret i Vigerslev kirke. 5

6 Vigerslev aug 09 30/07/ Side 6 Andagt for pilgrimsvandrere Anden pinsedag havde Langesø Skovkapel besøg af pinsens pilgrimme. Pilgrimmene havde overnattet på Havrehedskolen. Anden pinsedag var de til andagt i Langesø Skovkapel, inden deres vandring fortsatte til Næsby, hvor de havde den sidste overnatning inde de gik til Odense. Pilgrimmene var glade og taknemmelige for både overnatningen på skolen og den lille morgenandagt, der blev holdt for dem i Langesø Skovkapel. Efterfølgende har de sendt disse billeder fra dagen. Hans Sørensen 6

7 Det høje og det dybe Når vi kommer til Kristus, er det aldrig af egen drift og egen vilje. Derfor siger Kristus: " Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham." Altså, mødet med Kristus forudsætter en dragning fra Gud selv. Det er det, der sker, når et lille barn døbes. Man kan måske sige det på den måde, at når den unge kvinde har født sit barn, så er hun naturligvis dybt overvældet af glæde og af kærlighed til den lille. Og når vi er dybt overvældede, så er det at vores sind og sjæl mere åbent for Gud. Det er i det dybe og i det høje vi møder Gud. Derfor er det helt naturligt, at man, når man får en lille - også får lyst til at få den lille døbt. Sådan har Gud indrettet verden og sådan har Gud indrettet mennesket. Gud drager os til sig i det dybe og i det høje. Derfor er det også, at intet kan skille os fra Guds kærlighed, hverken i det dybe eller i det høje. Altså: Gud drager os. Vi finder ikke Gud selv. Vores tilværelse med Gud handler altid om, at vi er fundet af ham. På samme måde kan vi dybest set ikke bære os selv uden at vi også altid er båret af Gud. Derfor siger Kristus til os: Alle skal være oplært af Gud. Det er enkelt - alle skal være oplært i tro, håb og kærlighed. Troen, håbet og kærligheden - det er en lærer for livet. Om man som jeg er netop er blevet 50 og har været en præst, der har prædiket om Kristus praktisk talt hver søndag i tyve år eller om man er et menneske, der hævder at være ateist eller om man er et ungt eller gammelt menneske på pilgrimsvandring - så er troen, håbet og kærligheden - den sande lære om livet. Den sandhed, der bæres os til dåben, den sandhed, der leder os gennem livet på erfaringens vej - og den sandhed, der følger os, når vi stedes i vort sidste hvilested. Hans Sørensen. 7

8 Vigerslev Kirke. Søndag den 6. September. kl ved Ulrik Revsbech Søndag den 13. september ingen. Søndag den 20. september kl Søndag den 27. september ingen. Søndag den 4. oktober kl Søndag den 11. oktober kl ved Dinna Jørgensen. Søndag den 18. oktober ingen. Søndag den 25. oktober kl Allehelgens søndag den 1. november ingen. Søndag den 8. november kl Søndag den 15. november kl Søndag den 22. november ingen. 1. søndag i advent den 29. november kl søndag i advent den 6. december søndag i advent den 13. december kl søndag i advent den 20. december kl ved Ulrik Revsbech. Juleaften den 24. december kl juledag den 25. december kl juledag den 26. december ingen. Julesøndag den 27. december ingen. Langesø Skovkapel. Søndag den 6. September ingen. Søndag den 13. september kl Søndag den 20. september kl Søndag den 27. September kl ved Kirsten Clement. Søndag den 4. oktober kl Søndag den 11. oktober ingen. Søndag den 18. oktober kl ved Ulrik Revsbech. Søndag den 25. oktober kl Allehelgens søndag den 1. november kl Søndag den 8. november kl Søndag den 15. november kl Søndag den 22. november kl søndag i advent den 29. november kl søndag i advent den 6. december kl søndag i advent den 13. december kl søndag i advent den 20. december ingen. Juleaften den 24. december kl og juledag den 25. december ingen. 2. juledag den 26. december kl Julesøndag den 27. december kl SOGNET udkommer 5 gange om året. Ansvarshavende: Hans Sørensen, tlf SOGNET udgives af menighedsrådet. Formand: Frands M. Frandsen, tlf Kirkeværge: Preben Foldager, tlf Kasserer: Preben Foldager, tlf Graver og kirketjener ved Vigerslev og Langesø: John Nielsen, tlf Telefontid: Gravermedhjælper: Helle Madsen. Kirkegården, tlf Kirkebilen: Tryk: Bogense Bogtrykkeri ApS, tlf