Statens nye inflationsindekserede obligation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens nye inflationsindekserede obligation"

Transkript

1 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012

2 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET FOR INFLATIONSINDEKSEREDE STATSPAPIRER...5 IMPLIKATIONER FOR STATSGÆLDENS RENTEFØLSOMHED...7 INDEKSOBLIGATIONER MULIGGØR BEREGNING AF MARKEDSBASEREDE INFLATIONSFORVENTNINGER...8 NÆSTE SKRIDT FOR STATENS NYE INDEKSOBLIGATION Introduktion Den 24. maj 2012 åbner staten en inflationsindekseret obligation med udløb i Det giver investorer mulighed for at investere i et sikkert aktiv, hvis afkast følger udviklingen i de danske forbrugerpriser. Med introduktionen af inflationsindekserede statsobligationer udvider staten sin lånevifte og kan herved tiltrække en bredere kreds af investorer. Det primære fokus er fortsat at sikre en likvid nominel lånevifte, og indeksobligationen skal ses som et supplement til den eksisterende lånevifte. Åbningen af papiret sker på baggrund af tilkendegivelser om investorinteresse fra især den danske forsikrings- og pensionssektor. Det er strategien at opbygge papiret til mindst 20 mia. kr. gennem løbende auktioner. En prisstillerordning samt mulighed for statslige værdipapirudlån vil bidrage til likviditeten i papiret. På sigt forventes papiret at indgå i internationale indeks for indeksobligationer.

3 3 Hvad er en inflationsindekseret obligation? Traditionelle statsobligationer er fastforrentede stående lån, hvor betalinger af kuponrenter og afdrag er kendte på forhånd i kroner og øre. Den fremtidige købekraft af afkastet fra sådanne obligationer er imidlertid ukendt, da det afhænger af den fremtidige prisudvikling. I modsætning hertil tilpasses hovedstolen på en inflationsindekseret obligation løbende med udviklingen i forbrugerpriserne. Herved sikres den fremtidige købekraft. Renten på en inflationsindekseret obligation udtrykt i procent er fast, men rentebeløbet beregnes på basis af den indekserede hovedstol, som varierer over tid. 1 Hvis der er inflation over indeksobligationens løbetid vil den indekserede hovedstol og derved rentebeløbene være stigende over tid. Hvis der omvendt er deflation, vil den indekserede hovedstol reduceres over tid og rentebetalingerne være faldende. Indeksobligationer har dog almindeligvis en nominel hovedstolsgaranti (ofte omtalt som et "deflation floor"), som sikrer investorerne, at lånet altid tilbagebetales til mindst kurs pari ved udløb. Det gælder også for den nye danske indeksobligation. Der findes en international markedsstandard den såkaldte canadiske model som definerer, hvordan indekseringen foretages. Den danske indeksobligation følger dette internationale format. I Europa udsteder bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien og Sverige indeksobligationer, som med marginale variationer følger den canadiske model. De vigtigste karakteristika ved den internationale standard er følgende: Hovedstolen indekseres i forhold til udviklingen i forbrugerpriserne. De løbende rentebetalinger udgør en fast andel af den indekserede værdi af hovedstolen på terminsdagen (for statens nye indeksobligation er den årlige kuponrente 0,1 pct.). Der bruges et forsinket forbrugerprisindeks ("referenceindeks") til at beregne den indekserede hovedstol på et givent tidspunkt. Det sker for at sikre, at der foreligger statistik i god tid forud for beregningen. Forsinkelsen vil være mellem 2 og 3 måneder alt efter, hvornår terminen falder. 2 Referenceindekset opgøres på daglig basis ved lineær interpolation mellem de månedlige offentliggørelser af forbrugerpriserne. Obligationerne er stående lån, hvilket betyder, at lånet afdrages fuldt ud ved udløb. Der er altså ingen afdrag før lånet udløber. STIGENDE STRUKTUREL EFTERSPØRGSEL EFTER INDEKSOBLIGATIONER Institutionelle investorer anskuer ofte aktiver, hvis nominelle afkast er tæt knyttet til ændringer i prisniveauet, som en særskilt aktivklasse. Inden for denne aktivklasse (ofte blot kaldet "inflation") investeres fx i ejendomme og infrastrukturanlæg. Inflationsindekserede obligationer indgår også som et væsentligt element i sådanne porteføljer. 1 Nogle statslige udstedere, fx Italien, udsteder også såkaldte floating-rate notes (FRN). Her er hovedstolen fast ligesom for en fastforrentet obligation, men kuponrenten varierer over tid (fx med en pengemarkedsrente). For en indeksobligation er det omvendt den indekserede hovedstol, som varierer over tid, mens kuponrenten, der betales af denne hovedstol, er fast. 2 For en teknisk gennemgang henvises til afsnit 10.3 i Statens Låntagning og Gæld 2011, Danmarks Nationalbank.

4 4 Overgangen til pensionsordninger uden nominelle garantier i dele af pensionssektoren har i nogen grad ændret investeringsstrategiernes fokus. Sigtet for forvaltningen af pensionssektorens voksende aktivmasse er nu i højere grad at sikre pensionernes købekraft end at opnå givne nominelle afkast. Inflationssikrede aktiver møder på den baggrund en stigende strukturel efterspørgsel fra bl.a. den danske pensionssektor. Statsgældsforvaltningen har modtaget en række tilkendegivelser om investorinteresse for kronedenominerede indeksobligationer. Hertil kommer, at balancerne i de danske pensionsselskaber er under fortsat opbygning og nu overstiger 100 pct. af BNP, jf. figur 1. Stigende balancer og øget fokus på sikring af pensionernes købekraft forventes at understøtte efterspørgslen efter indeksobligationer i årene fremover. BALANCESUM FOR DANSKE PENSIONSSELSKABER Figur 1 Pct. af BNP Livsforsikringsselskaber Tværgående pensionskasser Anm.: Balancesum ultimo året som andel af BNP i løbende priser. Kilde: Finanstilsynet og Danmarks Statistik. Udenlandske institutionelle investorer har også udtrykt interesse for inflationsindekserede danske statsobligationer. Dette afspejler ofte et ønske om at opnå inflationsafdækning uden at påtage sig væsentlig kreditrisiko. HVAD ER FORDELENE FOR STATEN VED AT UDSTEDE INDEKSOBLIGATIONER? Statens overordnede sigte med at udstede indeksobligationer er at sikre en bred og stabil investorbase. Ved at udstede lange, inflationsindekserede obligationer kan staten tiltrække en del af den øgede strukturelle efterspørgsel fra stabile og langsigtede investorer. Det bidrager til at gøre statsgældspolitikken robust og fastholde lave, langsigtede låneomkostninger for staten. Statsgældsforvaltningen sigter mod løbende udstedelser i indeksobligationen, og der etableres en prisstillerordning 1. Det betyder, at markedspriser på papiret løbende kan observeres. Efterspørgslen efter statens eksisterende, nominelle låneviftepapirer forventes uændret stærk, da investorer ofte betragter indeksobligationer som en særskilt aktivklasse. 1 En prisstiller (market maker) tilbyder likviditet ved at stille både salgs- og købspriser i et papir.

5 5 Udviklingen på markedet for inflationsindekserede statspapirer Der har historisk været et betydeligt marked for inflationsindekseret gæld i Danmark. 1 Siden 2000 er der dog ikke udstedt danske indeksobligationer i nævneværdigt omfang. Internationalt har der derimod været en markant vækst i udeståendet af indeksobligationer over de seneste 10 år. Den finansielle krise fik dog nogle lande til at fokusere på udstedelse i de mere likvide, nominelle papirer frem for indeksobligationer. MARKEDET FOR INFLATIONSINDEKSEREDE OBLIGATIONER I DANMARK I 1982 begyndte udstedelsen af indekserede obligationer (IS-serier) til finansiering af støttet boligbyggeri. Senere blev der også udstedt bl.a. indekserede jordbrugslån og skibskreditlån. Men det var IS-obligationerne, der udgjorde størstedelen af markedet, og som havde den længste løbetid (op til 50 år) og dermed stadig eksisterer. Indeksobligationerne blev i en årrække skattemæssigt begunstiget under den såkaldte realrentebeskatning. Da skattefordelen på inflationsindekserede udstedelser faldt bort, ophørte udstedelserne, og markedet blev kraftigt reduceret over tid, jf. figur 2. Handlen og likviditeten i det tilbageværende udestående på ca. 94 mia. kr. er meget beskeden. Danske investorer med appetit på indeksobligationer har derfor i de senere år måttet vende blikket mod udlandet. EJERFORDELING FOR INFLATIONSINDEKSERET GÆLD UDSTEDT I DKK Figur 2 Mia. kr. m arkedsværdi Anm.: Kilde: Forsikring og pension MFI og andre finansielle formidlere Øvrige investorer Øvrige investorer består af beholdninger hos offentlige forvaltninger og service (fx sociale kasser og fonde) samt husholdninger. Værdipapirstatistikken. 1 Se J. V. Andersen og J. Gyntelberg, Indeksobligationer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 1999.

6 6 MARKEDET FOR INFLATIONSINDEKSEREDE STATSPAPIRER INTERNATIONALT Udeståendet af inflationsindekserede statsobligationer i euroområdet har været i kraftig vækst de seneste 10 år, jf. figur 3. Ultimo 2011 udgjorde det samlede udestående i statslige indeksobligationer i de tre største eurolande 337 mia. euro, hvilket er mere end en tidobling sammenlignet med ultimo Indeksobligationers andel af det samlede udestående i indenlandske statsobligationer udgjorde ultimo pct. i Frankrig, 10 pct. i Italien og 5 pct. i Tyskland. 1 Også i en række lande uden for euroområdet udgør inflationsindekserede udstedelser en betydelig del af statsgældsporteføljerne. Både i Storbritannien og Sverige udgør indeksobligationer omkring en fjerdedel af udeståendet i statsobligationer. Uden for Europa har især USA, Brasilien, Japan, Canada og Israel betydelige udeståender i statslige indeksobligationer. Inflationsindekserede obligationer udstedes almindeligvis med en lang løbetid, idet investorerne typisk anvender dem til at afdække lange forpligtelser. Det betyder, at udsteders kreditværdighed er endnu væsentligere for prisdannelsen end for nominelle obligationer. 2 De større budgetunderskud i kølvandet på finanskrisen har svækket mange statslige udstederes kreditværdighed, hvilket har gjort det relativt dyrere for nogle lande at udstede lange papirer, herunder indeksobligationer. UDESTÅENDE STATSLIGE INDEKSOBLIGATIONER Figur 3 Mia. euro Frankrig Italien Tyskland Anm.: Opgjort til indekseret værdi. Kilde: De enkelte landes statsgældsforvaltninger. 1 Ved beregning af andelene er indeksobligationer opgjort til indekseret værdi. 2 Udover den lange løbetid i sig selv er betalingerne på en indeksobligation forskubbet mod udløbstidspunktet. Det skyldes, at de nominelle rentebetalinger initialt altid er lavere for en indeksobligation end for en nominel obligation med samme løbetid. Omvendt vil betalingen ved forfald typisk være højere for indeksobligationen pga. muligheden for opskrivning af hovedstolen.

7 7 Implikationer for statsgældens rentefølsomhed Introduktionen af indeksobligationer påvirker statsgældens risikoprofil. I det danske tilfælde, hvor indeksobligationer kun vil udgøre en mindre del af det samlede udestående, vil effekten på risikoprofilen dog være meget beskeden. 1 Om inflationsindekserede obligationer bidrager til at mindske renterisikoen på statsgælden afhænger bl.a. af, hvilket risikoperspektiv, der anlægges. Udstedelse af inflationsindekserede obligationer øger umiddelbart den nominelle renterisiko i forhold til at udstede fastforrentede obligationer med samme løbetid. Det skyldes, at statens renteomkostninger på den indekserede del af gælden er variable i nominelle termer ligesom variabelt forrentet gæld. Anlægges et bredere risikoperspektiv, hvor fokus er på renteudgifterne som andel af BNP, kan inflationsindekseret gæld tværtimod bidrage til at mindske statens samlede renterisiko. Det skyldes, at inflationsindekseret gæld dæmper udsvingene i gældskvoten, idet nominelt BNP og den indekserede del af gælden påvirkes parallelt af udviklingen i prisniveauet. INDEKSOBLIGATIONERS RISIKOEGENSKABER AFHÆNGER AF TYPEN AF STØD Generaliseres risikoperspektivet til, udover renteudgifter, også at omfatte statens øvrige budgetposter, vil indeksobligationer både kunne virke dæmpende og forstærkende på udsving i den offentlige saldo. Effekten afhænger af, om økonomien rammes af efterspørgsels- eller udbudsstød. I tilfælde af et negativt efterspørgselsstød vil lavere inflation og dermed reducerede renteomkostninger på den indekserede del af gælden være sammenfaldende med relativt lav økonomisk vækst og dermed en forværret primær saldo. Det betyder, at renteomkostningerne på indeksobligationen er lave, når statens primære saldo forværres og vice versa. Indeksobligationer virker dermed stabiliserende på den samlede offentlige saldo. Dette har teoretisk set gunstige makroøkonomiske effekter, idet behovet for velfærdsreducerende fluktuationer i skattesatser mv. mindskes. 2 Udbudsstød, fx en oliekrise, har den modsatte effekt. Negative udbudsstød hæmmer den økonomiske vækst og forværrer de offentlige finanser. Samtidig øges rentebetalingerne på indeksobligationerne, fordi prisniveauet stiger. Dette forstærker alt andet lige udsvingene i den offentlige saldo. Den fremtidige relative styrke og hyppighed af efterspørgsels- og udbudsstød kendes ikke. Det taler for, at der er en diversifikationsgevinst ved at udstede både nominelle og inflationsindekserede statspapirer i det omfang, at udstedelsesbehovet er stort nok til at sikre likviditeten i begge instrumenter. En nyere canadisk analyse finder, at en vis andel af indeksobligationer reducerer den samlede renterisiko. 3 1 Indeksobligationen ventes opbygget til mindst 20 mia. kr. Det samlede udeståede i indenlandske statspapirer var ultimo mia. kr. 2 Se A. Missale The Fiscal Insurance Approach to Debt Management, 2011, for en oversigt over den nyere litteratur vedrørende samspillet mellem finans- og statsgældspolitik. 3 Se D. Bolder og S. Deeley, The Canadian Debt-Strategy Model: An Overview of the Principal Elements, Bank of Canada discussion paper nr. 3, 2011.

8 8 Indeksobligationer muliggør beregning af markedsbaserede inflationsforventninger Renten på inflationsindekserede obligationer anvendes ofte ved beregning af markedsbaserede indikatorer for inflationsforventninger. En hyppigt anvendt indikator, den såkaldte "break-even inflation", kan beregnes ved at trække den effektive rente på en indeksobligation fra den effektive rente på en nominel statsobligation med sammenlignelig løbetid, jf. figur 4. Det vil fremover blive muligt også at beregne en sådan indikator for Danmark. 10-ÅRIG BREAK-EVEN INFLATION FOR EUROOMRÅDET Figur 4 Pct. p.a. 2,5 2,0 1,5 ECB genoptager opkøb af statsobligationer 1,0 0,5 0, Tyske obligationer Franske obligationer Italienske obligationer Anm.: Kilde: Baseret på obligationer med udløb i 2020 (Tyskland og Frankrig) og 2021 (Italien). De anvendte indeksobligationer er alle indekseret til udviklingen i HICP ekskl. tobak for euroområdet. Barclays Capital og egne beregninger. BREAK-EVEN INFLATIONEN PÅVIRKES AF MARKEDSFORVRIDNINGER Der er imidlertid en række metodiske komplikationer forbundet med at fortolke break-even inflation alene som inflationsforventninger. For det første indeholder rentespændet mellem nominelle og indekserede obligationer også en inflationsrisikopræmie. Inflationsrisikopræmien er det merafkast, som markedsdeltagerne kræver for at være eksponeret over for udsvingene i en nominel fordrings fremtidige købekraft. For det andet slår midlertidige prisforvridninger mellem nominelle og inflationsindekserede obligationer også igennem på break-even inflationen. Dette er mest udtalt i perioder med betydeligt markedsstress. Her kan ekstraordinær efterspørgsel efter de mest likvide benchmarkobligationer bidrage til kraftige fald i de nominelle renter for de mest kreditværdige udstedere. En endnu kraftigere effekt har kunnet ses på break-even inflationen udledt fra italienske statsobligationer, som faldt kraftigt i kølvandet på, at ECB gen-

9 9 optog sit opkøb af (nominelle) statsobligationer i august Effekten af forvridninger på break-even inflationen er parallel i de to tilfælde, om end baggrunden for "overefterspørgslen" efter nominelle papirer er forskellig. Da alle tre indikatorer for inflationsforventninger vist i figur 4 refererer til det samme underliggende prisindeks (HICP ekskl. tobak for euroområdet) og til sammenlignelige løbetider (ca. 10 år), er det tydeligt, at andre faktorer end de fundamentale inflationsforventninger påvirker break-even inflationen. Indikatorer for inflationsforventninger udledt fra obligationsmarkedet bør derfor fortolkes med forsigtighed. Det gælder også indikatorer baseret på den nye danske statsobligation. 1 Endelig kan stigende statslige kreditrisikopræmier bidrage til lavere break-even inflation. Det skyldes den oven for beskrevne forskydning af indeksobligationernes betalinger mod udløbstidspunktet. Hvis kreditrisikopræmien er voksende i løbetiden, betyder forskydningen, at realrenten på indeksobligationen vil påvirkes mest, når kreditrisikopræmien stiger. Det fører til lavere break-even inflation. Denne effekt kan elimineres ved at sammenligne nominelle og reale rentekurver frem for effektive renter på enkeltpapirer.

10 10 Næste skridt for statens nye indeksobligation Torsdag den 24. maj afholder Nationalbanken åbningsauktion for statens nye indeksobligation. Der vil på auktionen maksimalt blive solgt for 6 mia. kr. Det er strategien at opbygge papiret til mindst 20 mia. kr. Den inflationsindekserede obligation vil indgå i den primære lånevifte som 10-årigt inflationsindekseret benchmarkpapir. Obligationen vil, i lighed med de øvrige papirer i den primære lånevifte, blive udbudt løbende på de ordinære auktioner over statspapirer. På auktionerne kan investorer lægge bud ind via statens primary dealere. Statsgældsforvaltningen informerer om kommende auktioner på

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2009 2009 Offentliggjort 12. juni 2009 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2009 De senere år er statsgælden nedbragt fra 53 pct. af BNP ved udgangen

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Rudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015.

Rudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015. Rudersdal Kommune Status på låne- og placeringsportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015. Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring side

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Finansministeriet STATSOBLIGATIONER. 0,1 pct. inflationsindekseret lån 2023 (DGBi 2023)

Finansministeriet STATSOBLIGATIONER. 0,1 pct. inflationsindekseret lån 2023 (DGBi 2023) Finansministeriet STATSOBLIGATIONER 0,1 pct. inflationsindekseret lån 2023 (DGBi 2023) STATSOBLIGATIONER April 2012 INFLATIONSINDEKSEREDE STATSOBLIGATIONER 24. maj 2012 åbnes en ny serie inflationsindekserede

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Introduktion Lange rentespænd over for

Introduktion Lange rentespænd over for Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2011 Statens låntagning og gæld 2011 På forsiden vises Nationalbanken, der blev passeret ved VM i cykelløb i september 2011. Det er tilladt vederlagsfrit

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Kommentar. Indeksobligationer. 27. februar 2009. 27. februar 2009

Kommentar. Indeksobligationer. 27. februar 2009. 27. februar 2009 27. februar 2009 27. februar 2009 Kommentar Indeksobligationer Opadgående pres på inflationen Køb amerikanske TIPS Sælg engelske Gilts og franske OATie Italienske BTP og græske GGP er ramt af illikviditet

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2010 Statens låntagning og gæld 2010 Billedet på forsiden viser Storebæltsbroen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Velkommen til LD medlemsmøde

Velkommen til LD medlemsmøde Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 24. september 2014 Brønderslev Hallerne Torsdag den 25. september 2014 Nordjyske Arena, Aalborg Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2011 2011 Offentliggjort 16. december 2010 2 Hovedpunkter 2011 Indenlandsk låntagning Statens indenlandske finansieringsbehov i 2011 er opgjort til 110

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver Status for HP Hedge ultimo januar 2011 I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Kilde: Egen produktion Afdelingen har i januar haft kurstab på sine lange

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ 3 STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ I det seneste årti har finanskrisen, den europæiske statsgældskrise og senest presset mod kronen i begyndelsen af 215 sat sine tydelige spor på risikoprofilen

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd. 30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse

Læs mere

Udbud af amerikanske statsobligationer og den lange rente

Udbud af amerikanske statsobligationer og den lange rente 31 Udbud af amerikanske statsobligationer og den lange rente Søren Schrøder og Esben Humble Slotsbjerg, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING I kølvandet på den finansielle krise befinder

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Ugeseddel nr. 14 uge 21 Driftsøkonomi 2 Forår 2004 Matematik-Økonomi Investering og Finansiering Mikkel Svenstrup Ugeseddel nr. 14 uge 21 Forelæsningerne i uge 21 Vi afslutter emnet konverterbare obligationer og forsætter med

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Valutaindekseret obligation

Valutaindekseret obligation Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering

Læs mere

Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder. Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet

Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder. Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet Dagsorden Hvorfor er vi her i dag? Nye EU-regler om handelsgennemsigtighed Finanstilsynet kan give fritagelser Målet

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån

Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån I det følgende kan du læse om, hvordan og under hvilke forudsætninger de prisoplysninger, der fremgår af Tjek Boliglån, er indsamlet og beregnet, samt hvad prisoplysningerne

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 1970

Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 1970 35 Udviklingstendenser på det danske obligationsmarked siden 97 Ulrik Knudsen og Michael Sand, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det danske obligationsmarked er ændret markant siden 97. Dengang

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen 15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009 6. januar 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. december 2009 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar Obligationsrenterne faldt i. Hvor der tidligere har været stor forskel på renteudviklingen landene imellem, var udviklingen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2011

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2011 Faxe Kommune Kvartalsrapport april 211 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune bør øge andelen af fast finansiering op til

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Fokus - indeksobligationer

Fokus - indeksobligationer Fokus - indeksobligationer Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Verdens ledende centralbanker, anført af Den Amerikanske Centralbank (FED), har indledt et pengepolitisk eksperiment af

Læs mere