Danish Biofuel Holding - Bioethanolfabrik VVM-redegørelse

Transkript

1 Norddjurs Kommune Danish Biofuel Holding - Bioethanolfabrik VVM-redegørelse (September 2009)

2 NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon Telefax niras@niras.dk Web CVR-nr Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: (1) Dato: (september 2009) Forfattere: (Hans Drejer/HKD, Anne Seth Madsen/ASM, Jeppe Goll/GOL, Jan Ingemann Iversen/JII, Esben Tarpgaard (ESB), Henning G. Lauridsen (HGL), Jette Admiralshøi (ADM) Flemming Mortensen Munck (FMM), Else- Marie Nielsen(EMS) Kvalitetskontrol: (Jesper Konnerup (JEK), Pernille Skyt (SKY), Rikke Holm/RHO) Godkendt af: (Helle Hegelund Knudsen/HHK) Sag nr. og filnavn: \\arhkfs01\data\sag\11\432.00\project documentation\vvm_4_udkast_kommunen\vvm_maj09_tilrettet.doc

3 Indhold 1 IKKE TEKNISK RESUMÉ Baggrund Planlægningsmæssige forudsætninger Lokaliseringsovervejelser Projektbeskrivelse Alternativer Landskab og visualisering Natur Trafik Støj Ressourceforbrug Luftforurening Kølevand Spildevand og affald Risikoforhold Socioøkonomiske forhold 20 2 INDLEDNING Lovgrundlag og VVM process Læsevejledning 26 3 PROJEKTBESKRIVELSE OG AFGRÆNSNING Indledning Lokalisering Præsentation af projektet Beskrivelse af anlæg Tidsplan Afgrænsning af VVM-redegørelse 39 4 ALTERNATIVER Afgrænsning af alternativer Alternativet 43 5 PLANFORHOLD Regionplan, kommuneplan med tillæg, lokalplaner og partielle byplanvedtægter VVM-redegørelse for udvidelse af Grenaa Havn Øvrige planmæssige bindinger for projektområdet 53 6 LANDSKAB OG VISUALISERING Metode Landskabsbeskrivelse 64 1

4 6.3 Visualiseringer Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Begrænsninger ved miljøvurderingen 76 7 NATUR Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Begrænsninger ved miljøvurderingen 85 8 TRAFIK Metode Eksisterende forhold Trafikale påvirkninger i anlægsfasen Trafikale påvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Begrænsninger ved miljøvurderingen STØJ OG VIBRATIONER Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Begrænsninger ved miljøvurderingen RESSOURCEFORBRUG Metode Eksisterende forhold Ressourceforbrug i anlægsfasen Ressourceforrbug i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Begrænsninger ved miljøvurderingen LUFTFORURENING Metode Eksisterende forhold 130 2

5 11.3 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Begrænsninger ved miljøvurderingen KØLEVAND Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Begrænsninger ved miljøvurderingen SPILDEVAND OG AFFALD Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Begrænsninger ved miljøvurderingen RISIKOFORHOLD Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Begrænsninger ved miljøvurderingen SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Metode Socioøkonomiske påvirkninger i anlægsfasen Socioøkonomiske påvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Begrænsninger ved miljøvurderingen MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Byggeperiode Sammenfatning 187 3

6 17 KUMULATIVE EFFEKTER Visuelle forhold Natur Trafik Støj og vibrationer Ressourceforbrug Luftforurening Kølevand og spildevand Risikoforhold Socioøkonomiske forhold Samlet vurdering AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Landskab og visuelle forhold Natur trafik Støj og vibrationer Ressourceforbrug Luftforurening Kølevand Spildevand og affald Risikoforhold SAMLEDE MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Landskab og visualiseringer Natur Trafik Støj og vibrationer Ressourceforbrug Luftforurening Udledning af Kølevand Spildevand og affald Risikoforhold BEGRÆNSNINGER VED MILJØVURDERINGERNE Visualiseringer Natur Trafik Støj og vibrationer Ressourceforbrug Luftforurening Kølevandsudledning Spildevand og affald Risikoforhold REFERENCER 204 4

7 BILAGSRAPPORT 1. Metodebeskrivelse 2. Ekstern støj 3. OML-beregninger 4. Beregninger for udledning af kølevand 5

8 1 Ikke teknisk resumé Dette afsnit indeholder et ikke teknisk resumé, som indeholder en kort beskrivelse af projektet og en kort gennemgang og vurdering af de miljøpåvirkninger, der er belyst i VVM-redegørelsen. Det overordnede formål med VVM-redegørelsen er at undersøge og vurdere de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som etablering af et bioethanolanlæg vil medføre. 1.1 BAGGRUND Visionen om at gøre kloden mindre afhængig af fossilt brændstof kræver intet mindre end en grøn revolution. Danish Biofuel Holding har teknologien til at skabe vækst og udvikling med produktion af bioethanol baseret på fornybare ressourcer.. Produktionen vil med fordel kunne foregå på havnen i Grenaa. Havnen giver mulighed for direkte adgang til transport ad søvejen og her vil både Grenaa Kraftvarmeværk og Grenaa & Anholt Vandforsyning kunne levere energi og vand til produktionen. Grenaa får til gengæld en produktion uden væsentlige miljøpåvirkninger, nye arbejdspladser, samt mulighed for at blive en vigtig del af fremtidens udvikling af miljøvenlig bioethanol. Danish Biofuel Holding ønsker at etablere en virksomhed, der på basis af korn producerer bioethanol til anvendelse som brændstof i biler. Produktionen af bioethanol sker ved gæring (fermentering) af sukkerstofferne i råvaren, som ved en traditionel alkoholfremstilling. Bioethanolen opkoncentreres til en renhed på ca. 99 %. I forbindelse med produktionen fremkommer ligeledes en række biprodukter, hvoraf protein, klid/fibre og restfraktionen fra gæringsprocessen er de største fraktioner. Proteindelen og klidfraktionen kan anvendes til human brug og restfraktionen fra gæringsprocessen anvendes til dyrefoder. Produktion af bioethanol kræver energi og vand og har desuden et stort transportbehov, hvorfor adgang til en havn er ønskelig for at udnytte muligheden for skibstrafik og dermed minimere antallet af lastbiltransporter. Disse forudsætninger er til stede i Grenaa, hvor der kan leveres tilstrækkelig mængde procesdamp fra Grenaa Kraftvarmeværk 6

9 og vand af god kvalitet fra Grenaa & Anholt Vandforsyning. Desuden er der arealer på Grenaa Havn, der er velegnede til en virksomhed af den pågældende type, idet der udover gode adgangsforhold fra havn og landevej desuden er stor afstand til beboelser og anden forureningsfølsom arealanvendelse. 1.2 PLANLÆGNINGSMÆSSIGE FORUDSÆTNINGER Virksomheden placeres på Grenaa Havn i et område, der er udlagt til virksomheder, som har driftsmæssig tilknytning til havnen. Området er i dag for hovedpartens vedkommende liggende på søterritoriet, men vil i forbindelse med udbygningen af Grenaa Havn blive opfyldt. I forbindelse med byggeriet kan der blive behov for en mindre dispensation fra bestemmelserne omkring bygningshøjder i forhold til lokalplanens bestemmelser. Virksomheden etableres i et område, hvor der er mere end 500 meter til nærmeste nabobeboelser samt mere end 1 km til nærmeste boligområde i Grenaa by. Der skal desuden i forbindelse med VVM-redegørelsens vedtagelse udarbejdes og vedtages et kommuneplantillæg med vilkår for virksomhedens etablering. Virksomhedens placering er vist på nedenstående figur. Figur 1-1 Placering af virksomheden på Grenaa Havn. 7

10 1.3 LOKALISERINGSOVERVEJELSER Baggrunden for at vælge en placering på Grenaa Havn er: Mulighed for en placering af anlægget nær ved havnen på et areal, der har stor afstand til beboelse og anden forureningsfølsom arealanvendelse. Overskydende dampkapacitet på Grenaa Kraftvarmeværk kan udnyttes. Mandskab uddannet indenfor procesindustri i området. Adgang til kølevand (havvand). Kapacitet på vandforsyningen, der kan levere tilstrækkelig vand til processen. En placering på Grenaa Havn giver mulighed for, at en stor del af råvarerne kan modtages med skib, og at bioethanol samt restprodukter ligeledes kan udskibes. Det forventes således, at over halvdelen af al transport kan foregå via skib. Den øvrige trafik vil primært foregå med lastbil og i mindre grad med tog. 1.4 PROJEKTBESKRIVELSE For at bioethanolen skal kunne opfylde EU-kommissionens krav, samtidig med at den fungerer på markedskræfternes præmisser, er det nødvendigt at benytte en teknologi, hvor råvarerne er tilgængelige og hvor produktionen og restprodukterne er miljøvenlige. Derfor har Danish Biofuel Holding udviklet en metode, der udnytter, at kornprodukter består af både stivelse, protein og fiber. Ved at skille biomassen ad kan alle næringsstoffer udnyttes optimalt og resultatet er produktion af både menneskeføde, foder og brændstof - uden en samtidig produktion af en stor mængde affaldsprodukter. Produktionen vil ske med anvendelse af hvede som råvare. Der anvendes tons hvede pr. år til produktion af tons bioethanol. Kornet leveres enten pr. skib eller med lastbil. Kornet føres fra skib til siloer eller via aftapning indendørs fra lastbil til råvaresiloer. Efter at kornet er modtaget i siloer vil det blive ført til et mølleri, hvor kliden vil blive skilt fra kornet. Kornet formales herefter til mel. En delstrøm af melet vil blive kørt gennem proces, hvor dele af kornets proteinindhold vil blive udskilt således at de kan anvendes til diverse fødevarer i industrien. Biproduktet fra denne produktion vil sammen med den øvrige melmængde blive ført til tanke hvor vand og enzymer tilsættes og opvarmes for at opnå en hurtig omsætning af 8

11 kornets stivelse til sukker. I gæringsprocessen dannes ethanol og CO 2. CO 2 udskilles som gas fra gæringstanken og kan opsamles. Kornets protein, olie og askerest samt en mindre del af stivelsen omdannes ikke og vil være et værdifuldt foderprodukt til husdyrproduktion. I gæringsprocessen opnås et ethanolindhold på ca vol. %. For at skille ethanolen fra den gærede dej ledes den igennem en destillationsproces, hvor ethanolen dampes af. Inden ethanolen ledes til lagertanke fjernes det sidste vand i ethanolen, hvorefter at renheden er ca. 99 %. Den alkoholfri restmasse (foder) opkoncentreres og anvendes som et værdifuldt proteinfoder til husdyrproduktion. Der produceres ca tons foder pr. år. Procesflow fremgår af nedenstående figur. Figur 1-2 Proces diagram for produktion af bioethanol, fødevarer og foder baseret på hvede Damp til processen leveres af DONG Energys kraftvarmeanlæg i Grenaa. Vand til bioethanolanlægget leveres af Grenaa & Anholt Vandforsyning. En stor del af spildevandet renses på virksomheden og genbruges i processen. Resten af spildevandet (rengøringsvand, vand fra vandbehandling og sanitært spildevand) ledes til rensning på Fornæs rensningsanlæg. 9

12 Køling på anlægget vil foregå med havvand. Anlægget forventes at være i drift hele døgnet i 330 dage om året. 1.5 ALTERNATIVER I forbindelse med valg af teknisk layout har der været forskellige alternative udformninger under overvejelse. Dette har bl.a. resulteret i følgende væsentlige konklusioner: 1. Der er opbygget et anlæg som recirkulerer procesvand fra processen. Vandet renses og kan genbruges igen. Den eneste betydende spildevandsstrøm udgøres af kasseret rengøringsvand. 2. Der anvendes ikke drikkevand/ferskvand til køleanlægget. Dette er fravalgt, da dette ville resultere i et ekstra vandforbrug på op til 1,5 mio. m 3 vand årligt. I stedet er valgt en løsning, hvor der anvendes havvand til køleformål. 3. Restproduktet fra produktionen bortskaffes som vådfoder. Dette medfører, at produktet ikke skal tørres med et stort energibehov og mulige lugtproblemer som negative effekter. Løsningen giver dog næsten en tredobling af transportbehovet. Det er vurderet, at der ikke kan peges på alternative placeringer i Grenaa, der vil adskille sig væsentligt fra dette forslag med hensyn til miljøpåvirkningerne. 1.6 LANDSKAB OG VISUALISERING Fra store dele af Grenaa by er der begrænset udsigt mod havnen, bl.a. fordi den bymæssige bebyggelse er af så tæt karakter, at det begrænser udsynet mod havnen. De steder der vil blive visuelt berørt af placeringen af bioethanolanlægget, er fra de højtliggende nordlige plateauer samt de åbne kyststrækninger og til en vis grad fra havnen selv. Bioethanolfabrikken vil, hvor anlægget betragtes hen over vandfladen være meget synlig. Der vil når anlægget betragtes over vandfladen ikke være mulighed for at sløre dets påvirkning visuelt og anlægget vil udgøre en visuel påvirkning af kystlandskabet og det bagvedliggende landskab. 10

13 Anlægget vil være synligt fra hele den nordlige strand. Hvor virksomheden betragtes fra nord og vest er der en mulighed for at indpasse og delvist sløre bygningerne visuelt ved hjælp af beplantning. Mod vest vil en eventuel kommende erhvervsbebyggelse virke afskærmende for det visuelle indtryk fra vest. Desuden vil terrænforholdene være med til at sløre dele af anlæggene. Samspillet til de eksisterende anlæg på havnen er medvirkende til, at virksomheden opleves i direkte tilknytning til de eksisterende havneanlæg. Specielt virksomheden Uniscrap ligger allerede som meget synlige elementer i landskabet når de betragtes hen over vandfladen. Set fra den sydlige del af havnen vil virksomheden med sin massive bygningsmasse virke som en bagkulisse for resten af havnens aktiviteter og derved give visuel ro. Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkningsgrad, hvor der ved detailplanlægningen bør overvejes at indarbejde afværgeforanstaltninger i form af f.eks. skærmende beplantning. Yderligere bør det overvejes om bygningshøjder og bygningsvolumener gives en opdeling i mindre elementer eller gives en facadebearbejdning, der får bygningerne til at fremstå overskuelige. 1.7 NATUR Etableringen af bioethanolfabrikken sker i stor udstrækning på arealer, som i dag er dækket af vand. En mindre del af området er beliggende langs kysten mellem den nuværende havn og Saltbækken. Arealerne på land er delvist taget i brug til køreveje og oplag. Vest for området ligger en ca. 10 meter høj skrænt, der delvis fjernes som følge af byggeriet, og overfor denne er arealet dyrket som landbrug, men er i den kommunale planlægning udlagt til erhvervsformål. Længst mod nord er der et ca. 15 meter bredt bælte langs Saltbækken, som er uberørt. Umiddelbart nord for lokalplanområdet udmunder Saltbækken, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er ingen å - beskyttelseslinje omkring vandløbet. Nord for Saltbækken består arealerne ud mod kysten af overdrev, som indgår i et udpeget naturområde, og disse er også omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Området er fredet for at beskytte strandengene, kystskrænterne samt nogle arealer ovenfor skrænterne. Der må i området ikke opføres bygninger eller ske anvendelse til oplagsplads af nogen art. Fredningskendelsen tillægger offentligheden adgang til de fredede arealer. 11

14 Overdrevet rummer en særlig typisk natur, eller der er forekomst af sjældne dyr og planter. Jorden i området har aldrig eller meget sjældent været forstyrret. Faunaen nord for Saltbækken vil blive påvirket mere af forstyrrelser fra de nyetablerede anlæg i form af bl.a. lys og støj. Der vil være tale om forstyrrelser, som er stationære og forudsigelige, hvilket gør at en tilvænning til det nye anlæg vil kunne ske hurtigt. Bioethanolfabrikken ligger tæt på naturområderne nord for Saltbækken, hvori der som nævnt indgår nogle overdrevsarealer. Disse arealer er en habitattype, der er følsom overfor luftforurening. F.eks. vil en tilførsel af kvælstof og svovl kunne påvirke disse arealer. Der vil ske udledning af kvælstof og svovl fra kornstøv. Afkastene er dog forsynet med filtre, der tilbageholder hovedparten af støvet. Påvirkningen med kvælstof og svovl til naturområdet fra bioethanolfabrikken er beregnet og vurderet at være relativt lille i forhold til såvel baggrundskoncentrationen som tålegrænsen. Der forventes således ikke nogen negativ påvirkning af omgivelserne med kvælstof eller svovl. 1.8 TRAFIK Transport til og fra virksomheden vil dels ske pr. skib og dels med lastvogne. Transport på jernbane vil også kunne udgøre en mindre del af den samlede trafik til og fra virksomheden, idet en del af den færdigproducerede bioethanol vil blive transporteret med tog. Udgangspunktet for vurderingen af trafikfordeling er, at korn fra nærområdet transporteres på lastbil, mes korn fra fjernområdet tilføres via skib. Ethanol transporteres primært på skib til primært andre danske havne alternativt på jernbane. En mindre del forventes transporteret med lastvogn til tankanlæg i primært det jyske område. Det producerede foder forventes primært afsat direkte til landmænd i det jyske område. En mindre del forventes udskibet til lagerfaciliteter på andre havne i Danmark. Levering af hjælpestoffer (kemikalier m.v.) sker primært med lastvogn. Det forventes, at der vil være ca. 80 årlige skibstransporter til og fra virksomheden. Dette svarer til 1-2 skibe pr. uge. 12

15 Antallet af lastvogne forventes at være på ca. 150 ture i alt pr. døgn (tur/retur). Etablering af bioethanolfabrikken medfører en forøgelsen af trafikken på vejnettet, svarende til det antal køretøjer, der kører til og fra virksomheden. Trafikken fordeles med ca. 40 % via den nordlige tilkørselsvej via Mellemstrupvej og Bredstrupvej og ca.60 % via den sydlige tilkørselsvej via Ringvejen og Kattegatvej. Årsdøgntrafikken på vejnettet ligger på ca via den nordlige tilkørselsvej og mellem ca og via den sydlige tilkørselsvej og trafikforøgelse er således relativt begrænset (150 lastvogne/døgn). Herudover er kapaciteten af vejnettet tilstrækkelig til at kunne rumme denne forøgelse. Trafikanalysen viser, at etableringen af bioethanolfabrikken ikke får væsentlige konsekvenser for trafikafviklingen eller trafiksikkerheden på de påvirkede vejstrækninger. Der er derfor ikke behov for at etablere afværgeforanstaltninger. Trafiksikkerheden bliver dog potentielt forringet ved stigningen i trafikken. Ønskes der en forbedring af trafiksikkerheden, kan det overvejes at etablere faciliteter for cykelstier og gående på de strækninger, hvor det mangler. Samlet vurderes der at være tale om en ubetydelig påvirkning. Der kan dog opstå kapacitetsproblemer på Århusvej og i krydset Århusvej/Ringvejen i perioder, hvilket primært skyldes den generelle trafikstigning. Kapacitetsproblemerne kan løses ved at udvide antallet af spor på Århusvej og antallet af spor frem til krydset. Det vurderes samlet at være tale om en mindre påvirkningsgrad af trafikmiljøet. De trafikale påvirkninger i anlægsfasen vil være betydeligt mindre og bestå af relativt få lastvogne om dagen, der transporterer byggematerialer til området, og der vil være tale om en ubetydelig påvirkning af trafikmiljøet. Transport af bioethanol fra virksomheden er omfattet af reglerne om transport af farligt gods. I princippet kan det sidestilles med transport af benzin i tankbiler eller på skib. Det forventes, at hovedparten (ca. 90 %) transporteres med skib fra Grenaa Havn, alternativt via bane. Det er herudover estimeret, at der i gennemsnit vil være 2 lastbiltransporter med bioethanol pr. døgn. Denne transport vurderes ikke at udgøre en forøget risiko bl.a. set i forhold til den trafik, der allerede i dag er i området med benzin og olie med tankvogne. Trafikken foregår desuden på havneområdet og på de større overordnede veje i Grenaa. 13

16 Herudover vil der være 1-2 daglige transporter af kemikalier til virksomheden i form af lud eller syre, som også er omfattet af reglerne om transport af farligt gods. Samlet set vurderes det, at transport af farligt gods ved etablering af bioethanolfabrikken vil give en ubetydelig påvirkningsgrad af trafikmiljøet. 1.9 STØJ Der er foretaget beregninger og vurderinger såvel støj, der stammer dels fra forøgelse trafikken og dels af støjen fra de aktiviteter, der stammer fra anlæg af virksomheden og fra driften af virksomheden. Forøgelsen af trafikken på det overordnede vejnet er relativ lille og støjbidraget fra trafikken vil da også kun stige med ca. 0,1 db(a). Forøgelsen af støjbidraget er således ubetydelig og vil ikke give nogen registrerbar effekt på støjbidraget fra trafikken i de påvirkede områder. Der vil således samlet være tale om en mindre påvirkning. Støj fra anlægsarbejder (ca. 9 måneder), der vil bestå af kørsel med entreprenørmaskiner og almindelige byggeaktiviteter, vurderes ikke at medføre væsentlige støjgener i området, bl.a. på grund af en relativ stor afstand til nærmeste beboelser. Overordnet set vil der således være tale om en ubetydelig påvirkning af miljøet. Støj fra den daglige drift af virksomheden vil bestå af støj fra ventilationsafkast, bygningstransmitteret støj, støj fra pumper, kompressorer og luftindtag. Herudover vil støj fra intern trafik samt losseaktiviteter kunne bidrage til det eksterne støjbidrag. Etablering af virksomheden vil resultere i et forøget støjniveau i nærområdet, hvor der er få boliger. Dog vil støjbidraget være under de vejledende støjgrænser. Ved boligområder i selve Grenaa by vil støjbidraget fra virksomheden ligge væsentligt under de vejledende støjgrænser. Det vil være virksomhedens ansvar at overholde de til enhver tid gældende støjvilkår ifølge den miljøgodkendelse, som Norddjurs Kommune skal meddele. Samlet vurderes der således være tale om en mindre påvirkning af miljøet. 14

17 1.10 RESSOURCEFORBRUG Anlægget etableres med en kapacitet på tons hvede pr. år, svarende til en produktion på tons ethanol pr. år. Ethanolen produceres med en renhed på ca. 99 %. Udover forbruget af råvarer og hjælpestoffer vil der være et forbrug af energi til transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigvarer til og fra virksomheden. Ved at vælge en placering ved en havn sikres det, at en stor del af råvarer/færdigvarer kan transporteres ad søvejen. Det forventes at mere end 50 % af varerne kan transporteres ad søvejen. Dette gælder en stor del af kornet samt transport af ethanol til aftagerne. Det vil primært være varer, der skal transporteres over større afstande, der med fordel kan transporteres ad søvejen. Denne transportform er alt andet lige mere CO 2 venlig end øvrige transportformer. Den metode, der anvendes på den planlagte bioethanolfabrik i Grenaa, kan betegnes som et avanceret 1. generationsanlæg, idet der sker en udnyttelse af en stor del af hvedens øvrige dele (klid/fibre og vandopløselige proteiner), der anvendes til human brug. Desuden udnyttes restproduktet fra fermenteringen til dyrefoder. Dette betyder, at der sker en langt bedre udnyttelse af råvaren end ved et traditionelt 1. generationsanlæg. Energi- og vandforbruget til processen er relativt stort. Det har ved lokalisering af virksomhedens placering været afgørende faktorer, at det var muligt at få leveret vand og energi til produktionen fra eksisterende anlæg. Der anvendes ca. 4 liter vand for at fremstille 1 liter bioethanol, heraf udgør ca. halvdelen af vandforbruget renset vand, der recirkuleres. Vandet anvendes primært til opslæmning af råvaren og sekundært til rengøring. En stor del af vandforbruget bortføres med salget af dyrefoder, hvoraf ca. 70 % er vand. Denne mængde erstatter vand, som ellers ville være indvundet et andet sted i forbindelse med produktion af foder til dyr. Der anvendes desuden en række hjælpestoffer i processen, der primært omfatter gær og enzymer til gærprocessen, kemikalier (syrer og baser) til proces og rengøring. For at minimere energiforbruget og dermed energiomkostningerne optimeres anlægget med henblik på at reducere på energiforbruget. Det sker bl.a. ved genvinding af overskudsvarme og bortkølet varme. 15

18 For yderligere at reducere energiforbruget er der desuden valgt at afhænde restproduktet fra produktion som vådfoder, hvorved der spares en del energi til tørring. Energi og vand leveres fra DONG s kraftvarmeværk i Grenaa og Grenaa & Anholt Vandforsyning, der har tilstrækkelig kapacitet til at levere damp og vand. Samlet vurderes der således være tale om en moderat påvirkning af miljøet. Det skal understreges, at ved en placering af anlægget på en anden lokalitet uden ledig kapacitet i energi og vand ville vurderingen med stor sandsynlighed have givet anledning til en større påvirkningsgrad. Forbruget af råvarer og hjælpestoffer er set i forhold til forbruget på nationalt eller internationalt plan minimalt. Til produktion af de m 3 bioethanol, der vil blive produceret kræves der et areal på ha. Dette svarer f.eks. til ca. 2 % af det dyrkede areal i Danmark. Samlet vurderes forbrug af råvarer at være lavt men af national eller international interesse, og der vil således være tale om en moderat påvirkning af miljøet. Samlet vurderes forbrug af øvrige ressourcer at være lav og ubetydelig og vil der således være tale om en ubetydelig påvirkning af miljøet LUFTFORURENING I anlægsfaserne vil der være emission til luften af forurenende stoffer CO 2, CO, NO x, SO 2 og partikler fra forbrug af brændstof ved anlægsaktiviteter fra skibe og entreprenørmateriel, lastbiler mv. En stor del af byggematerialer og udstyr vil blive leveret med skib. Der vil desuden være lastbiltrafik med diverse byggematerialer. Trafikken vil foregå via det overordnede vejnet i Grenaa. Der vil være tale om en relativ beskeden trafik sammenholdt med trafikken på vejnettet i øvrigt. Der forventes en trafikmængde på max. 10 lastbiler pr. døgn. Der kan desuden opstå støvdannelse fra kørsel og jordhåndtering samt håndtering af støvende anlægsmaterialer (grus, sand, mv.). Støvgener vil forventeligt være begrænset til anlægsområdet. Med en afstand af mere end 500 m til nærmeste beboelse forventes der ikke støvgener eller lignende fra anlægsarbejderne. 16

19 Etableringen af virksomheden vil foregå over en periode på ca. 9 måneder. Det vurderes, at der ikke er tale om betydende emissioner i anlægsfasen i forhold til påvirkning af luftkvaliteten. Fra produktionen vil der være emission af primært støv og ethanol m.v.. Der vil fra fermenterings- og destillationsprocessen desuden udsendes lugt. Produktionsprocesserne foregår i lukkede systemer og anlæggene er placeret i bygninger. Der vil derfor kun være ubetydelige diffuse emissioner. Luftafkast der indeholder støv forsynes med filtre. I forbindelse med kornlosning fra skib forsynes havnekranerne med miljølossetragte i form af anlæg til udsugning og filtrering af støv. Til modtagelse af lastbiler med korn etableres en separat aflæssebygning så aflæsning kan ske for lukkede porte. Lugten fra et bioethanolanlæg kan karakteriseres som lugt af korn, øllebrød og gær. Alle afkast hvorfra der er lugtrisiko samles og renses. Afkastene føres til fælles afkast og skorstenshøjden dimensioneres efter, at lugtimmissionsbidraget intet sted ved beboelser i Grenaa by eller ved nærmeste nabobeboelser overstiger de gældende grænseværdier. Ca. 80 % af luften fra fermenteringen er CO 2, og den årlige produktion på ca tons CO 2 kan genvindes ved etablering af et CO 2 - rensnings- og komprimeringsanlæg. CO 2 kan afhændes til f.eks. sodavandsproduktion. Det er på nuværende tidspunkt ikke rentabelt at genindvinde den producerede CO 2 -mængde. CO 2 afledes derfor til atmosfæren. Det forventes dog på sigt, at det vil være muligt ud fra tekniske, økonomiske og miljømæssige betragtninger at opsamle og udnytte CO 2 en. Da der er tale om emission af CO 2 fra fornybare ressourcer bidrager udledningen ikke til den generelle CO 2 påvirkning af atmosfæren. En hvilken som helst anden anvendelse af råvaren ville alt andet lige give den samme CO 2 udledning. På baggrund af de udførte beregninger kan det sammenfattende konkluderes, at det ved etableringen af bioethanolfabrikken vil være muligt at overholde gældende grænseværdier for lugt og luftimmission i omgivelserne. På grund af relativ stor afstand til nabobeboelserne i Grenaa by, vil virksomheden overholde grænseværdierne ved disse med relativ stor margin. 17

20 Samlet vurderes der således være tale om en mindre påvirkning af miljøet KØLEVAND Bioethanolfabrikkens procesanlæg producerer overskudsvarme, der bortkøles via indirekte havvandskøling. Store mængder varmt kølevand kan påvirke plante- og dyrelivet bl.a. ved at øge plantevæksten. Ved udledning af kølevand vil der i et område omkring udledningen kunne ske en mindre temperaturstigning. Udledningen foregår i et område med gode strømforhold, der sikrer en hurtig opblanding. Det er dog et relativt lille område, der vil kunne påvirkes og udledningen vurderes kun at give en ubetydelig påvirkning af miljøet. Ved indtaget af havvand er der risiko for at biomasse kan suges med ind og derved gå tabt. Mængderne vurderes dog at være relativt begrænsede og vurderes kun at give en ubetydelig påvirkning af miljøet SPILDEVAND OG AFFALD I byggeperioden produceres der ikke spildevand eller affald i væsentlige mængder. Der vil være tale om små mængder, der bortskaffes i henhold til gældende regler. Overfladevand ledes til regnvandsledning/direkte til havnebassin. Det spildevand der genereres af processen består af kondensat fra destillationsprocessen. Dette kondensat renses på virksomheden, således, at det kan recirkuleres til processen. På årsbasis recirkuleres i alt ca. l/4 mill. m 3 vand til processen. Herved spares ca. 40 % af det totale vandforbrug. Der forekommer således ikke decideret processpildevand fra processen. Det spildevand, der produceres på virksomheden består primært af rengøringsvand. Spildevand tilføres det kommunale renseanlæg i Fornæs. Fornæs Renseanlæg er et biologisk renseanlæg, der udleder det rensede spildevand til Kattegat via en 600 meter lang ledning nord for Fornæs Fyr. Herudover produceres spildevand fra vandbehandlingsanlægget, hvor råvandet afsaltes for, at den kan anvendes i processen. Dette spildevand skal ligeledes afledes til Fornæs Renseanlæg. 18

21 Udover de restprodukter, der produceres og afhændes som dyrefoder vil der være en række affaldsstrømme, som skal afhændes til endelig bortskaffelse eller genbrug. Affaldet vil bestå af slam fra rensning af proceskondensat, der kan afsættes til gødningsformål i landbruget, filterstøv fra rensning af luften, der kan afhændes til genbrug, samt alm. erhvervsaffald, der bortskaffes efter det kommunale affaldsregulativ. Samlet vurderes påvirkningen fra udledning af virksomhedens spildevand, overfladevand og affald at medføre en mindre påvirkning af miljøet RISIKOFORHOLD Virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsens krav, og i forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheden skal der udarbejdes et Sikkerhedsdokument, der skal godkendes samtidig med, at virksomheden bliver miljøgodkendt. Administrationen af reglerne varetages i et samarbejde mellem kommunens miljøafdeling, beredskabet (brandmyndigheder, politi) og Arbejdstilsynet. Der er indsendt anmeldelse til myndighederne, jfr. kravene i Risikobekendtgørelsen, og der er desuden udarbejdet et Sikkerhedsdokument, der beskriver virksomhedens plan for forebyggelse af større uheld samt mulige uheldsscenarier. Der skal indhentes godkendelse med henblik på at forebygge eller formindske brandfare og for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Anlægget opbygges desuden med en høj grad af sikkerhed for kontrolleret nedlukning af anlæg eller anlægsdele i forbindelse med eventuelle nødsituationer. Der foretages en løbende overvågning af anlægget og processen af driftspersonalet. Visse dele af anlægget er forsynet med sikkerhedsventiler og sprængklapper. Der installeres en buffertank til slukningsvand. Tanken vil indeholde procesvand, der i tilfælde af brand kan anvendes som slukningsvand. To dieseldrevne pumper vil sikre forsyningen af slukningsvand i tilfælde af brand. 19

22 Kemikalier, der oplagres i tankanlæg vil blive indrettet efter, at der kan modtages en tankvogn á ca. 30 ton. Dette betyder at oplaget af de enkelte kemikalier vil være på ca. 40 ton, da der dels skal være mulighed for at modtage et helt læs samtidig med, at der skal være tilstrækkelig lagerkapacitet til at virksomheden kan drives uden risiko for, at oplaget bliver brugt helt op, f.eks. ved leveringsproblemer. Tanke kan enten placeres indendørs eller udendørs. Hvis tankene placeres udendørs vil tankgården enten blive overdækket eller, der vil blive etableret en pumpesump, der under kontrollerede forhold kan bortpumpe regnvand. Der er ingen grundvandsinteresser i området, så der er ingen specielle krav til sikring af grundvandet. Da området endvidere er befæstet, er den største miljømæssige risici, at der sker udslip til regnvandssystemet og dermed til havnen. En meget afgørende faktor for en vurdering af de risikomæssige forhold for en virksomhed er afstanden til boliger. Med den planlagte beliggenhed vil der være en afstand på mere end 500 meter til nærmeste nabobeboelse og der er mere end 1 km til nærmeste samlede boligområde. Samlet vurderes forstyrrelsen fra et uheld (eksplosion/brand/spild/ udslip at kunne være høj, primært af betydning for lokale interesser (nærmiljøet), men med lav sandsynlighed for at forekomme og af kort varighed. Der vil derfor samlet være tale om en ubetydelig påvirkning SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Det er vurderet, at anlægsfasen samlet set vil generere 10 årsværks beskæftigelse. Med etablering af en bioethanolfabrik bliver der tale om en attraktiv arbejdsplads. Det vurderes, at der vil være tale om beskæftigelse svarende til ca personer. Etablering af bioethanolfabrikken vil have en positiv indvirkning på erhvervslivet i byen ikke mindst på Grenaa Havn, hvor godsomsætningen vil øges med op til tons på årsbasis. Dette vil give en positiv effekt på såvel havnens økonomi som beskæftigelse. Der vil herudover skulle transporteres mere end tons varer med lastbil til og fra virksomheden. Dette vil ligeledes kunne få en positiv påvirkning for transportsektoren i området. 20

23 Virksomheden etableres i øvrigt i et område, der i forvejen er påvirket af andre tekniske anlæg og er udlagt til haveformål og erhvervsformål. Samlet set vurderes der derfor ikke at ske væsentlige ændringer af huspriserne for de nærmest beliggende ejendomme, da der er en afstand på minimum 500 meter til disse ejendomme. Det forventes ikke, at der vil opstå problemer i forhold til trafikafvikling og trafikbelastning, som følge af etableringen af bioethanolfabrikken. Der vil kun på korte vejstrækninger være en mindre forringelse af sikkerheden, idet der på specielt Bredstrupvej, hvor der ikke er cykelstier vil være en forringelse af sikkerheden. Dette vil opleves som en forringelse af forholdende for de cyklister, bl.a. skolebørn, der færdes på strækningen. Der har igennem længere tid været debat omkring det etiske i en bioethanolproduktion baseret på korn. Problemstillingen har mange aspekter og det ligger ikke inden for denne VVM s rammer, at forholde sig til dette spørgsmål. Bioethanolfabrikken etableres med baggrund i et politisk ønske om, at Danmark/EU producerer bioethanol som supplement til anvendelse af benzin. Anvendelse af bioafgrøder til brug for produktion af bioethanol er blot en af mange faktorer, der kan påvirke råvarepriserne. En lang række andre faktorer, så som høstudbytter, størrelsen af det samlede dyrkede areal i verden, hvor stor en del af afgrøderne der anvendes til husdyrfoder osv. vil ligeledes kunne påvirke råvarepriserne. Etablering af en bioethanolfabrik i Grenaa vil samlet set have en positiv effekt på de socioøkonomiske forhold, idet virksomheden vil have en positiv afsmittende effekt på andre brancher i området og på sigt kan være medvirkende til at tiltrække flere virksomheder til Grenaa. Med den valgte placering af virksomheden forventes der ingen negative konsekvenser for de nærmeste omgivelser eller for Grenaa som helhed. 21

24 2 Indledning Visionen om at gøre kloden mindre afhængig af fossilt brændstof kræver intet mindre end en grøn revolution. Danish Biofuel Holding har allerede nu teknologien til at skabe vækst og udvikling med bæredygtigt produceret biobrændstof. Produktionen vil med fordel kunne foregå på havnen i Grenaa. Havnen giver mulighed for direkte adgang til transport ad søvejen og her vil både Grenaa Kraftvarmeværk og Grenaa & Anholt Vandforsyning kunne levere energi og vand til produktionen. Grenaa får til gengæld en støj- og lugtfri produktion, nye arbejdspladser, minimal påvirkning af trafikforholdene i og omkring byen samt mulighed for at blive en vigtig del af fremtidens udvikling af miljøvenlig bioethanol. I produktionen af miljøvenlig bioethanol benytter Danish Biofuel Holding en teknologi, der med begrænset brug af energi i produktionsog transportprocessen omdanner biomasse (hvede) til både biobrændstof og foder. Hidtil har man opereret med 1. og 2. generationsteknologi inden for produktion af bioethanol. 1. generationsteknologien benytter typisk korn og giver en forholdsvis stor mængde affaldsprodukter. Processen er desuden blevet kritiseret for at benytte råvarer, der ellers kunne være brugt til fødevarer. 2. generationsteknologien benytter affaldsprodukter (f.eks. halm) og kræver forholdsvis meget energi i produktions- og transportprocessen. Herhjemme er det desuden problematisk at skaffe råvarerne, der i forvejen benyttes til andre formål (bl.a. på kraftvarmeværker). For at bioethanol skal kunne opfylde EU-kommissionens krav, samtidig med, at den fungerer på markedskræfternes præmisser, er det nødvendigt at benytte en teknologi, hvor råvarerne er tilgængelige og hvor produktionen og restprodukterne er miljøvenlige. Derfor har Danish Biofuel Holding udviklet en metode, der udnytter at kornprodukter består af både stivelse, protein og fiber foruden mineraler og vitaminer. Ved at skille biomassen ad kan alle næringsstoffer udnyttes optimalt og resultatet er produktion af både menneskeføde, foder og brændstof - uden en samtidig produktion af en stor mængde affaldsprodukter. 22

25 Danish Biofuel Holding forsker løbende i at forbedre og forny teknologien inden for miljøvenlig bioethanol, så den opfylder de nyeste miljøkrav og er både økonomisk og miljømæssigt fordelagtig. Metoden kan i princippet benyttes på alle former for biomasse. Fremtidens udfordring bliver at finde de råvarer, der giver det bedste udbytte og samtidig er lettilgængelige. I det følgende kan du læse Norddjurs Kommunes VVM-redegørelse for etableringen af en bioethanolfabrik på Grenaa Havn. VVMredegørelsen indeholder en beskrivelse af projektet samt en tidsplan. Efterfølgende redegøres der for, hvilke virkninger produktionen af bioethanol forventes at få på miljøet i Grenaa både i anlægsfasen og i selve driftsfasen - herunder i hvor høj grad det vil påvirke forhold vedrørende trafik, luftforurening og støj. Der vil desuden blive redegjort for ressourceforbrug samt affald og forurening i forbindelse med produktionen. Sammen med VVM-redegørelsen er der udarbejdet Kommuneplantillæg nr. 33. Danish Biofuel Holding ønsker at etablere en virksomhed, der på basis af korn producerer bioethanol til anvendelse som brændstof i biler. Bioethanolen vil blive sammenblandet med benzin hos olieselskaberne. Der vil typisk kunne iblandes 5 % bioethanol i benzinen. Produktionen af bioethanol sker ved gæring (fermentering) af sukkerstofferne i råvaren. Bioethanolen afdestilleres og opkoncentreres til en renhed på ca. 99 %. I forbindelse med produktionen produceres ligeledes en række biprodukter, hvoraf protein, klid/fibre og restfraktionen fra fermenteringsprocessen er de største fraktioner. Proteindelen og klidfraktionen kan anvendes til human brug og restfraktionen fra fermenteringsprocessen anvendes til dyrefoder. Produktion af bioethanol kræver energi og vand og har desuden et stort transportbehov, hvorfor adgang til en havn er ønskelig for at udnytte muligheden for skibstrafik og dermed minimere antallet af lastbiltransporter. Disse forudsætninger er til stede i Grenaa, hvor der kan leveres tilstrækkelig mængde procesdamp fra Grenaa Kraftvarmeværk, ejet af DONG Energy og vand af god kvalitet fra Grenaa & Anholt Vandforsyning. Desuden er der arealer på Grenaa Havn, der er velegnede til en virksomhed af den pågældende type, idet der udover gode adgangsforhold fra havn og landevej desuden er stor afstand til beboelser og anden forureningsfølsom arealanvendelse. 23

26 2.1 LOVGRUNDLAG OG VVM PROCESS Planloven og VVM-bekendtgørelsen Ifølge Planlovens 11g (Miljøministeriet, 2007b) må visse typer af virksomheder og anlæg ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed. Disse retningslinjer skal være tilvejebragt i kommuneplanen og ledsages af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). I redegørelsen beskrives, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU s VVM-direktiv. jfr. bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. (Miljøministeriet, 2006a). Bekendtgørelsen omfatter blandt andet krav til indholdet af VVMredegørelser. Formålet med VVM-redegørelsen er at undersøge og vurdere de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som etablering af et bioethanolanlæg vil medføre. VVM-redegørelsen danner dermed grundlag for Norddjurs Kommunes beslutning om, og på hvilke vilkår projektet kan gennemføres. Forud for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er der gennemført en offentlig debat (den forudgående offentlighedsfase/idéfase) i februar marts I denne periode har andre myndigheder, interesseorganisationer og borgere kunnet komme med kommentarer og idéer til projektet, herunder til indholdet af VVM-redegørelsen. Som oplæg til den forudgående offentlighedsfase udsendte Norddjurs Kommune et debatoplæg. (Norddjurs Kommune, 2008a) VVM-redegørelsen danner grundlag for den politiske beslutningsproces og udarbejdelse af et kommuneplantillæg Miljøbeskyttelsesloven Formålet med Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2006b) er at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og planteliv. Loven sigter mod at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Desuden sigtes mod at optimere anvendelse af råstoffer samt minimere affaldsgenerering og fremme anvendelse af renere teknologi. 24

27 Ifølge Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 skal en listevirksomhed indhente miljøgodkendelse forud for etablering. Regler for ansøgning om godkendelse og behandling af sager om miljøgodkendelse er beskrevet i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (Miljøministeriet, 2006c). I miljøgodkendelse fastsættes grænser for virksomhedernes påvirkning af det ydre miljø i henhold til de gældende grænseværdier. Bioethanolfabrikken er omfattet af reglerne om godkendelsespligt i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (Miljøministeriet, 2006c). Virksomheden er omfattet af punkt. E104: Spritog gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis (i) 1. Det er Norddjurs Kommune, der er godkendelsesmyndighed for virksomheden, og som følge deraf, jfr. VVM-bekendtgørelsen, (Miljøministeriet, 2006a) ligeledes er myndighed for VVM-arbejdet. Miljøansøgningen skal offentliggøres når den er indsendt til kommunen, og der vil i den forbindelse være mulighed for at komme med bemærkninger til ansøgningen. Norddjurs Kommune meddeler miljøgodkendelse til virksomheden. Miljøgodkendelsen skal meddeles samtidig med den endelige vedtagelse af VVM-redegørelsen Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2007c) omfatter beskyttelsen af visse naturtyper ( 3 områder), strandbeskyttelseslinjer ( 15), fortidsminder ( 18), offentlighedens adgang til naturen samt fredninger. Der må ikke ske ændringer af tilstanden i områder, som er omfattet af 3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde jf. Naturbeskyttelseslovens 65 dispensere til tilstandsændringer. Strandbeskyttelseslinjen, skal ikke ophæves i forbindelse med etableringen af virksomheden. I forbindelse med VVM for udvidelse af havnen er det planlægningsmæssige grundlagt tilvejebragt. Miljøcenter Århus har den 12. november 2008 meddelt, at dispensation fra strandbeskyttelseslinjen er ufornøden, idet en lokalisering af bioethanolfabrikken på havnen er en absolut forudsætning for at sikre en optimal tilførsel af råvarer og afsætning af færdigvarer, hvorfor der er 1 (i) betyder, at ansøgningen skal offentliggøres når den er modtaget hos godkendelsesmyndigheden (kommunen). Offentligheden har således mulighed for at komme med bemærkninger til ansøgningen inden sagsbehandlingen påbegyndes. 25

28 tale om en udnyttelse af arealet inden for strandbeskyttelseslinjen til havnerelateret formål. En sådan tilstandsændring er undtaget fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens 15 stk. 1, jfr. stk. 4 nr. 5. (Miljøcenter Århus, 2008) Kommune- og lokalplanlægning Virksomheden etableres i et område, der er udlagt til havneformål. Der er udarbejdet lokalplan for området. (Grenaa Kommune, 2004) I forbindelse med byggeriet kan der blive behov for en mindre dispensation fra bestemmelserne omkring bygningshøjder i forhold til lokalplanens bestemmelser. Herudover skal der i forbindelse med VVM-redegørelsens vedtagelse udarbejdes og vedtages et kommuneplantillæg med vilkår for virksomhedens etablering. 2.2 LÆSEVEJLEDNING Rapporten kan inddeles i tre dele. I første del (kapitel 1-5) opridses de grundlæggende forudsætninger for projektet med beskrivelse af lovgrundlag, det planlagte anlæg, alternativer, metode i miljøvurdering samt planlægningsmæssige rammer og bindinger i anlægsområdet. I anden del (kapitel 6 15) miljøvurderes emner, der berøres af projektet. Det drejer sig om landskab, visualisering, natur, trafik, støj og vibrationer, luftforurening, ressourceforbrug, kølevand, spildevand, affald, risikoforhold og samfundsøkonomiske konsekvenser. Tredje - og sidste del (kapitel 16 20) indeholder afsluttende og opsummerende kapitler om kumulative effekter, forslag til afværgeforanstaltninger, projektets samlede miljøpåvirkninger i såvel anlægssom driftsfasen og begrænsninger ved miljøvurderingen. Afslutningsvist er referencer angivet i kapitel 21. Referencer er angivet i teksten med (forfatter, årstal) og den fulde reference findes i referencelisten. Bilag findes i selvstændig bilagsrapport. Der henvises specielt til gennemgang af begreber og den anvendte metode i miljøvurderingerne i bilag 1. De øvrige bilag er der henvist til i de enkelte delafsnit. Oversigt over alle bilag findes desuden i indholdsfortegnelsen. Vurderingsmetoden som er beskrevet i bilag 1 anvendes i VVMredegørelsen til vurdering af miljøpåvirkningernes omfang. I vurde- 26

29 ringen tages stilling til graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynligheden for at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse vurderinger afgøres påvirkningsgraden (omfattende, moderat, mindre eller ubetydelig). Afværgeforanstaltninger foreslås eller overvejes afhængig af påvirkningsgraden. Der henvises til bilag 1 for en mere detaljeret beskrivelse. 27

30 3 Projektbeskrivelse og afgrænsning 3.1 INDLEDNING Anvendelse af bioethanol som motorbrændstof er i disse år under kraftig udvikling, primært i Europa og USA. I Brasilien har bioethanol været anvendt til motorbrændstof siden 1975 og udgør nu 40 % af det samlede brændstofforbrug i benzindrevne biler, og i 2004 var produktionen på 15 milliarder liter ethanol. Det overordnede mål er alle steder at mindske transportsektorens afhængighed af fossile brændsler, der importeres og dermed øge forsyningssikkerheden med en lokal energiproduktion. Da bioethanol med den nuværende prissituation er dyrere end benzin, kræver en tilsætning en lovbestemt regulering, der endnu ikke har fundet sted i Danmark. I 2006 var benzinforbruget til vejtransport i Danmark m 3. Bioethanol udgjorde i 2006 ca m 3 svarende til 0,3 % af benzinforbruget (Energistyrelsen, 2007). I 2003 vedtog EU et biobrændstofdirektiv (2003/30/EF) (EU, 2003), der indeholder vejledende mål for anvendelsen af biobrændstofferne, således at biobrændstof i 2005 skal udgøre 2 % af brændstofforbruget og i 2010, skal udgør 5,75 % af det samlede forbrug af motorbrændstof. I Danmark var målet i 2006, at 0,1 % af brændselsforbruget skulle udgøres af biobrændstof (Oliebranchen, 2008). Danmark er således bagud i forhold til anvendelse af biobrændstof i forhold til EU s mål. Der er et voksende marked, da en række lande har indført økonomiske incitamenter for brugen af bioethanol og andre biobrændstoffer. Produktion af biobrændstof skaber et nyt link mellem energisektoren og landbruget, der giver nogle nye muligheder for anvendelse af afgrøder og foderprodukter. Ovenstående er bl.a. baggrunden for ønsket om etablering af en bioethanolfabrik i Grenaa. I 2006 blev der udarbejdet en forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn (Brandstrup Consult og NIRAS, 2006). Denne rapport har dannet grundlag for det videre arbejde med projektet, herunder denne VVM-redegørelse. 28