lytteklub om klassisk musik på bibliotekerne v. Niels Mark & Marianne Ljungberg

Transkript

1 lytteklub om klassisk musik på bibliotekerne v. Niels Mark & Marianne Ljungberg

2 Program Fremtidens musikbranche Bibliotekerne i fremtidens musikbranche Om P2 Klubben Case Lytteklubberne i Rudersdal Evaluering

3 Fremtidens musikbranche med udgangspunkt i Gerd Leonhard s The future of music : Manifesto for the digital music revolution Folk konsumerer mere musik i dag end nogensinde før! CD-mediet år 2015 : Som at sælge is på Sydpolen Format kaos : Musik distribueres i mange forskellige formater FM-Radio og andre formidlingsorganisationer: Mere formidling / mindre musik-nonstop Celestial jukebox (eks. Spotify, Wimp, BibZoom) Musikken deles online Musikken er på brugernes præmisser, ikke kunstnernes Musikgenrer mere differentierede flere niche-orienterede kunstnere Information overload udgivelsesmængden vokser Brugerne dyrker mere koncertvirksomheden i dag mere socialt aspekt i musikken

4 Musikbranchens økosystem Økonomiske maskine løbet tør for brændstof efter 70 år med fastforms-medier Behov for dramatisk ændring i musikkens økosystem => Nye forretningsmodeller Overgang fra fysisk til online-baseret musik => dramatisk fald i indtægter

5 'SPOT på fremtidens 8. musikformidling' November ved SPOT 2012 Festival maj 2012

6 Google has as much interest in free online media as Generel Motors does in cheap gasoline Robert Levine i bogen Free ride (2011)

7 Program Fremtidens musikbranche Bibliotekerne i fremtidens musikbranche Om P2 Klubben Case Lytteklubberne i Rudersdal Evaluering

8 Modstridende interesser i fokusområder Kreative branche Velfungerende økosystem (Fokus: Kunstnerne) Informationsteknologibranchen Fri adgang til information (Fokus: Brugerne) Bibliotekerne?

9 Hvad kan bibliotekerne gøre? Subjektiv formidling Fra Patrik Wikström s The Music Industry (2009) Objektiv formidling Objektiv formidling (Audience reach) Subjektiv formidling (Audience approval)

10 Hvad kan bibliotekerne gøre? for kunstnerne og musikbranchen Bibliotekerne kan værdiforøge musikken ved eksempelvis at samarbejde med andre musikinteressenter om intensiveret formidling (dermed øge mediedækning (media presence) skabe dybdegående formidling til musikalsk inspiration (audience approval) skabe oplevelser og sociale fora i det fysiske (biblioteks)rum sætte fokus på konkrete kunstnere eller musikgenrer.

11 Hvad kan bibliotekerne gøre for brugerne? Bibliotekerne som mødested for brugerne f.eks. med klub-tanken. Facilitere og selektere information for brugerne => guide til spændende musik Videnspecialister => musikken i historisk relief (fordybelse) Det fysiske rum: Musikformidling også i det sociale rum og fysiske rum. Skabe fælles sociale relationer til medborgere

12 Program Fremtidens musikbranche Bibliotekerne i fremtidens musikbranche Om P2 Klubben Case Lytteklubberne i Rudersdal Evaluering

13 Strategiske overvejelser i projektforløb Samarbejd med andre relevante interessenter i lokalområdet for at optimere væksten af lytteklubber TV og Radio f.eks. DR => Bred mediedækning samt image som kvalitetsformidler Alders og kønsfordeling hvilken målgruppe? Repertoirevalg hvilken målgruppe begyndere eller eksperter?

14 Koncept Samarbejde mellem DR, Bibzoom og bibliotekerne Koncept: Temaer på DR P2 danner baggrund for lytteklubber på landets biblioteker. Første sæson skudt i luften 1. september 2011 Frekvens nyt klubarrangement hver måned i vintersæson I hvert tema sættes der fokus på komponist og et konkret værk

15 Formål med lytteklubber Udnytte biblioteksformidling i det fysiske rum Koble online formidling med fysisk formidling Styrke samarbejde med andre kvalitetsformidlere Skabe rum for fordybelse og samvær Skabe en musikalsk pendant til læseklubberne Facilitere vidensdeling mellem biblioteksbrugere

16 Hvorfor klassisk musik lytteklubber? Antagelse: Opsøgende og trofast målgruppe Klassisk musik er et overset musikområde i dagspressen Ukendt område for mange fra de yngre generationer Musikområde med dybdegående og analytisk faglitteratur Velegnet til koncentreret lytning

17 Organisation DR P2 Tema formidles i radiosendefladen Bibzoom Formidling i form af artikler + onlinemusik Bibliotekerne Afholdelse af lytteklubberne Styregruppe: (bestående af folk fra DR, Bibzoom og bibliotekerne) Opgaver: Overordnet markedsføring Udvælgelse af tema Kommunikation mellem de tre parter Arbejdsgruppe: (bestående af folk fra bibliotekerne) Opgaver: Bistand vedr. tema-udvælgelse Producenter af facilitatorpakker

18 Bibliotekerne Gevinst for: Forstærker relationerne til brugerne og lokalområdet DR / P2 Større lyttertal og mere opmærksomhed til P2 tiltrængt efter overgang DAB Biblioteket som (fysisk) talerør for DR på det lokale bibliotek Brugerne Deling af interesser med andre lokale => stærkere relationer til medborgere

19 Månedstemaer i lytteklubber Hvordan trække bredere målgruppe? Relevante udvælgelseskriterier Bred dækning i DR både i P2 og DR Koncerthuset Aktualitet f.eks. jubilæum, koncertaktualitet Formidlingsniveau: Er målgruppen begyndere eller eksperter? Tema introduktion til klub facilitatorer

20 Facilitatorpakke Formål Ruste facilitator til at kunne formidle månedens tema i lytteklubben. Indhold i facilitatorpakken: Links til relevante informationskilder Links til online-musik på Bibzoom Faktaboks samt kort introduktion til tema Forslag til debat-emner i klubben Facilitatorpakke udsendes ca. 1 måned før tema-måneden begynder

21

22 Hvorfor lytteklub på lokalbiblioteket? Bibliotek er mødested for brugerne => Udnyt det og skab sociale klubber omkring musikformidling CD og fysiske materialer nedadgående => Omprioritering imod vores fremtidige styrke, som IKKE er de fysiske materialer men derimod det fysiske rum + formidlingskompetencer Samarbejd med andre relevante interessenter i lokalområdet for at optimere væksten

23 Praktiske overvejelser om den lokale lytteklub Facilitator intern eller ekstern? Lokation skal det foregår på biblioteket eller kan det være uden for huset? Tilmelding til klubben klub tanken versus uforpligtende arrangement Antal deltagere i lytteklubben relevante faktorer: lokation, intimitet Tidsforbrug hvor lang forberedelsestid? Økonomi succeskriterium (service ved arr. + tidsforbrug for facilitator) PR og markedsføring Afholdelsestidspunkt

24 Program Fremtidens musikbranche Bibliotekerne i fremtidens musikbranche Om P2 Klubben Case Lytteklubberne i Rudersdal Evaluering

25 Rudersdal Facilitator: Marianne Ljungberg musikbibliotekar + medlem af P2 Klubbens styregruppe

26 Mantra Der er mange måder at lave lytteklub på

27 3.sæson Rudersdals lytteklub 2 hold à på venteliste Ny sæson > ny tilmelding Mange gengangere Overbook! Der er altid afbud Opdrag folk til at melde afbud

28 Segment Alder: Yngste= midt i fyrrerne Køn: 5 mænd (+ 4 på venteliste), resten kvinder 3 udenbys, resten fra Rudersdal Flest fra nærområdet Birkerød Rudersdal segmentet Ingen børn! Overvejelse: familielytteklub Hvordan får vi fat i yngre medlemmer?

29 Overordnede rammer Lukkede hold m. tilmelding Gratis Fyraftensarrangement kl Hovedbiblioteket i Birkerød Mødelokale Ressourcer Beskedne udgifter Tidsforbrug ikke aftalt (bør aftales!)

30 Markedsføring Trykte medier: Arrangementsfolder Plakater, flyere Lokalaviser Digitale medier: Hjemmeside OBS! Tilmeldingsformular! Nyhedsmails, infoskærme, Facebook Personlig markedsføring Markedsføring via DR (hjemmeside, udsendelser)

31 Lokale, udstyr, traktement Indbydende rum Rundt om bordet Hyggebelysning (levende lys!) Cd afspiller, DVD afspiller, internet, projektor god lydgengivelse > gode lytteoplevelser Kaffe, te, vand, kage, frugt, nødder

32 Biblab katalog

33 Facilitator styrer! Program følges Aldrig hele værket Lytteseancen, 1 Vekselvirkning ml. lytning og dialog Vekselvirkning ml. lytteoplevelser og læring CD, DVD, YouTube Oplæg fra deltagerne? (Ekstra) lytteseancer med deltagernes egne bidrag?

34 Lytteseancen, 2 Hvad hører vi? Hvad forestiller vi os? Hvilken stemning? Information om musikken, fx om: værket, komponisten, perioden/stilarten nogle musikalske virkemidler nogle af instrumenterne vokale værker: hvordan er teksten omsat til musik Sammenligne indspilninger / opsætninger Moderne fortolkninger (fx jazz, rock, filmmusik) Diskussionsemner planlægges?

35 Klubmedlemmernes adfærd Meget forskellige forudsætninger Ingen krav til deltagerne om forberedelse til lytteseancen (værkintroduktion på DR/P2 Klubben og Bibzoom) Tryghed før man ytrer sig Faste hold > stigende tryghed Sammenhæng mellem form og deltagernes aktivitet? Jo mere styring, desto mindre dialog? Tværgående temaer > tværgående snak?

36 Facilitators kompetencer Hvad skal man kunne? Form afhænger af de kompetencer der er til stede Find din egen form! Musikbibliotekar, bibliotekar, andet personale? Ekstern facilitator Skiftende facilitatorer Selvkørende lytteklubber? Selvkørende lytteklubber skal følges godt på vej

37 Facilitators forberedelse Facilitatorpakken Læsning, lytning Programlægning Til udlevering: Introduktion til værket, evt. tekster (copy paste!) Oversigt over benyttede indspilninger Reminder ugen før Kaffebrygning, borddækning, test af apparatur Arbejdstid > < fritid (!)

38 Deltagernes udbytte Gode lytteoplevelser Sammen med andre musikelskere Får sat ord på musikken Får viden om klassisk musik Lærer nye værker at kende Får inspiration Bliver bedre lytter, lytter på en ny måde Udveksling af lytteoplevelser > < læring?

39 Citater Det er meget givende at være sammen med en tilpasset gruppe mennesker, som er optaget af den samme oplevelse som en selv. Man kommer hele vejen bag om musikken og lærer meget om perioden, hvor musikken blev til, og om kunstnerne der er med. Det har givet mig en glæde ved at høre musik og lyst til at lytte og lære mere.

40 Klubtilhørsforhold Samme hold hele sæsonen Facilitator som forbindelsesled kommunikerer mellem lytteseancerne Kontaktliste Ekstra lytteseancer med medlemmernes egen musik?

41 Samspil med partnerne Partnerskabet skal give merværdi De fleste også medlem af P2 Klubben i DR Facilitator gør opmærksom på medlemstilbud under lytteseancerne, mellem lytteseancerne Bibzoom Facilitator gør opmærksom på download + information om værk Bibzoom bruges ikke som lydkilde i lytteseancen Få bruger Bibzoom svært at søge klassisk musik

42 CB projekt: Fra model til effekt Case: Rudersdals lytteklub antagelser (udkast) 1. Deltagerne får generel indsigt i klassisk musik og bliver inspireret 2. Ved deltagelse i lytteklubben får deltagerne relationer til de øvrige deltagere 3. Deltagerne finder det attraktivt at lytteklubben foregår på biblioteket i Rudersdal kommune 4. Det er attraktivt for deltagerne, at lytteklubben sker i et samarbejde med DR

43 Mantra Find din egen måde at lave lytteklub på

44 Program Fremtidens musikbranche Bibliotekerne i fremtidens musikbranche Om P2 Klubben Case Lytteklubberne i Rudersdal Evaluering

45 Erfaringer efter sæson 2011/12 Hvem faciliterer bibliotekets lytteklub? Overvejende interne facilitatorer 'SPOT på fremtidens musikformidling' ved SPOT Festival maj 2012

46 Erfaringer efter sæson 2011/12 Skal brugerne være tilmeldt klubben? I 8 ud af 10 tilfælde kræves tilmelding til lytteklubben. 'SPOT på fremtidens musikformidling' ved SPOT Festival maj 2012

47 Erfaringer efter sæson 2011/12 Hvor mange deltagere må der være ad gangen? Max. antal deltagere veksler fra (klubber med tilmelding) til (åbne klubber) Det faktiske deltagerantal har varieret. 'SPOT på fremtidens musikformidling' ved SPOT Festival maj 2012

48 Erfaringer efter sæson 2011/12 Alders og kønsfordeling Der er en tydelig tendens til overvægt af +60 årige kvinder, men der er også yngre og også mænd. 'SPOT på fremtidens musikformidling' ved SPOT Festival maj 2012

49 Erfaringer efter sæson 2011/12 Samspil mellem lytteklubberne og DR Begrænset samspil mellem lytteklubberne og DR Mange medlemmer af bibliotekernes lytteklubber er også medlem af P2 Klubben i DR 'SPOT på fremtidens musikformidling' ved SPOT Festival maj 2012

50 Erfaringer efter sæson 2011/12 Temavalg repertoire Udbredt tilfredshed med repertoiret, som betegnes som afvekslende og velegnet som begynderrepertoire. Ønsker om udvidelse af repertoiret, både m.h.t. stilarter, musikformer, tværgående temaer, flere temaer pr. gang o.a.

51 Erfaringer efter sæson 2011/12 Økonomi Der tages ikke betaling for medlemskab af lytteklubberne. Mange steder lidt penge på forplejning Eks. Et bibliotek med eksterne facilitatorer bruger 7000 kr. på en sæsons lytteklub. Et bibliotek indkøber en cd med månedens værk til hvert klubmedlem + tovholderne Et par biblioteker indkøber et enkelt ex af månedens værk, som udloddes til klubmedlemmerne under hver lytteseance Lytteseancerne ser generelt ud til at kunne afholdes inden for et beskedent budget bort set fra forbrug af arbejdstid 'SPOT på fremtidens musikformidling' ved SPOT Festival maj 2012

52 Erfaringer efter sæson 2011/12 PR Mange forskellige pr metoder er taget i brug: pressemeddelelse, plakater, flyers, arrangementskalender, hjemmeside, nyhedsbreve. Et enkelt bibliotek har inddraget lokal tv. Der er en tendens til, at pressemeddelelser vurderes som den mest succesrige pr metode, men der tegner sig ikke noget præcist billede. Et par biblioteker fremhæver tilmeldingsblanket på hjemmesiden som en effektiv metode til at få tilmeldinger. 'SPOT på fremtidens musikformidling' ved SPOT Festival maj 2012

53 Erfaringer efter sæson 2011/12 Tidspunkt for afholdelse af lytteklubber Ca. halvdelen af lytteseancerne afholdes som fyraftensarrangement, mens den anden halvdel, herunder alle de åbne lytteseancer, afholdes efter bibliotekets lukketid. Der er normalt afsat mellem 1½ til 2 timer til hver lytteseance. 'SPOT på fremtidens musikformidling' ved SPOT Festival maj 2012

54 Erfaringer efter sæson 2011/12 Klubmedlemmernes adfærd Klubmedlemmernes aktivitet under lytteseancerne: Tendensen er, at folk bliver mere og mere aktive i løbet af lytteklubsæsonen. Tendens til mest aktiv deltagen i de lukkede klubber. Jo større forsamling og jo mere lærerstyret, desto mindre tryghed ved at ytre sig. Flere fremhæver, at klubmedlemmerne kommer for at lytte til OG lære om musik 'SPOT på fremtidens musikformidling' ved SPOT Festival maj 2012

55 Erfaringer efter sæson 2011/12 ØNSKER, IDEER, GODE RÅD Udvidelse af standardrepertoiret, herunder tværgående temaer og flere temaer pr. gang Ekstra lytteseance, hvor folk kommer med egne yndlingsindspilninger Klæde klubmedlemmerne på til selv at opsøge information om (andre) musikværker og komponister. Lytteklubsæsonen kan indledes med koncerter eller foredrag i relation til sæsonens temaer. Tilmeldingsblanket på hjemmesiden er en fordel Opfordring til at sætte flere på holdet end der kan være, fordi der altid er nogle afbud. Oprettelse af medlemsliste med henblik på at medlemmerne kan finde partnere til koncerter eller lign. Man behøver ikke at høre hele værket.