Risiko- og finansstyring
|
|
- Ernst Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risiko- og finansstyring Risiko- og finansstyring Danske Bank anser styringen af risici og kapitalforhold for en af sine kernekompetencer. Risiko- og kapitalstyring er en integreret del af bankens drift, og der anvendes løbende betydelige ressourcer på at udvikle procedurer og værktøjer, som sikrer, at bankens systemer fuldt ud modsvarer det bedste, der findes på området. Danske Bank identificerer og styrer risici inden for følgende fire overordnede risikoområder: Kreditrisiko er risikoen for, at modparter helt eller delvist misligholder deres låneforpligtelser. Kreditrisiko omfatter også lande- og afviklingsrisiko. Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. Likviditetsrisiko er en del af koncernens markedsrisiko og omfatter risikoen for, at betalingsforpligtelser ikke kan honoreres ved hjælp af de normale likviditetsreserver. Operationel risiko omfatter dels forretningsmæssige risici, som repræsenterer de normale, daglige udsving i virksomhedens driftsindtægter på grund af ændringer i omverdensfaktorer som f.eks. lovgivningen eller koncernens omdømme, og dels risikoen for, at fejl, utilstrækkelige systemer og lignende skal føre til store, uforudsete udgifter eller et længere afbræk i aktiviteterne. Forsikringsrisiko knytter sig til markedsværdien af de investeringer, der foretages til afdækning af koncernens forsikringsmæssige forpligtelser livsforsikringer i Danica samt til de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af Danica s forsikringsmæssige forpligtelser. Tre afdelinger har ansvaret for koncernens risiko- og finansstyring: Kredit & Markedsrisici, Finansområdet og Koncernøkonomi. Koncernens samlede risikoprofil drøftes løbende i koncernens Asset and Liability Committee, hvor direktionens medlemmer og chefer fra relevante hovedsædeafdelinger har sæde. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
2 Ansvaret for styringen af koncernens kredit- og markedsrisici er samlet i afdelingen Kredit & Markedsrisici. Afdelingen har ansvaret for administration og styring af samtlige koncernens kredit- og markedsrisici, hvilket omfatter bevilling og fornyelse af kreditfaciliteter, sammensætning af koncernens kreditportefølje samt overvågning og rapportering til koncernens ledelse. Herudover har området ansvaret for at udvikle og vedligeholde kreditbevillings- og risikostyringsværktøjer samt at kontrollere, at fastsatte rammer og politikker for koncernens markedsrisici bliver overholdt, og for løbende at rapportere til koncernens ledelse. Finansområdet, der omfatter balancestyring, egenbeholdning og unoterede aktier, har til opgave at danne sig forventninger til den fremtidige markedsudvikling og herudfra etablere et afbalanceret forhold mellem koncernens aktuelle markedsrisiko og indtjeningsmulighederne. På den baggrund indstilles politikker og rammer på markedsrisikoområdet til Asset and Liability Committee. Koncernøkonomi har ansvaret for økonomi- og risikorapporteringen i koncernen, som omfatter bearbejdning og rapportering af økonomiinformation, opgørelse og rapportering af operationel risiko samt koordinering af relevante data for samtlige risikotyper. Raroc og Ava Som et centralt element i koncernens kapital- og økonomistyring har koncernen gennem flere år anvendt et Raroc-baseret risikostyrings- og rapporteringssystem. Raroc, der er en forkortelse af det engelske udtryk Risk Adjusted Return On Capital, står centralt i bankens risikostyring og er dermed også af betydning for koncernens forretningsstyring. Raroc-proceduren er indarbejdet i budgetopfølgningen, ligesom den løbende anvendes i forbindelse med prisfastsættelse af produkter og enkeltfaciliteter. 68 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2001
3 Risiko- og finansstyring Det risikojusterede afkast (Raroc) afviger fra det regnskabsmæssige afkast, fordi der i førstnævnte anvendes årlige gennemsnitlige forventede tab over et konjunkturforløb i stedet for som i sidstnævnte årets tab og hensættelser. Med Raroc-proceduren kvantificeres de risici, som koncernen påtager sig. Alle risikotyper kvantificeres ved brug af statistiske metoder. På basis af statistiske beregninger er det muligt at skønne over, hvor stor en kapital der skal være til rådighed i de enkelte forretningsområder, hvis koncernen skal leve op til den valgte målsætning for den samlede risiko i forretningerne. Dette kapitalbehov benævnes økonomisk kapital. Danske Bank koncernen har som målsætning at arbejde med en forsigtig risikoprofil og fastholder en kapitaldækning, der svarer hertil. Koncernens økonomiske kapital skal derfor altid med en sandsynlighed på 99,97 pct. (konfidensinterval) kunne dække de statistisk set maksimale tab inden for et år. Dette svarer til det sikkerhedsniveau, der er en forudsætning for en AA rating hos ratingbureauet Standard & Poor's. Et andet væsentligt element i kapitalstyringen er Ava, der står for Annual Value Added. Ava udtrykker en værdiskabelse, der kan beregnes som forskellen mellem på den ene side årets risikojusterede resultat og på den anden side det resultat, som koncernen og hvert af de enkelte forretningsområder som minimum skal præstere for at give et afkast af den økonomiske kapital på 13 pct. før skat. Niveauet på 13 pct. er fastlagt ud fra en vurdering af koncernens egenkapitalomkostning. Principperne for bankens kapitalstyring, herunder beregningen af økonomisk kapital i henhold til Raroc-konceptet, følger de samme principper, der opereres med i udkastet til nye kapitaldækningsregler det såkaldte Basel II forslag som ventes at træde i kraft i Danske Bank lægger vægt på at være forberedt på denne udvikling, der ventes at føre til en bedre sammen- DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
4 hæng mellem risiko og den kapitalbinding, som kapitaldækningsreglerne tilsiger. Der blev i den forbindelse i 2001 arbejdet på at forbedre sammenhængen i dataregistreringen vedrørende blandt andet kreditrisici. Raroc og Ava ultimo 2001 Fordelingen af den økonomiske kapital ultimo året på henholdsvis kreditrisiko, markedsrisiko (inklusive forsikringsrisiko) og operationel risiko fremgår af tabellen. Ændringen i den økonomiske kapital kan henføres til en stigning i kreditrisiko på 3 mia. kr. samt et fald i markedsrisiko på 5 mia. kr. Stigningen i kreditrisiko skyldes primært en stigning i udlånsvolumen. Faldet i markedsrisiko skyldes en generel reduktion i koncernens samlede aktie- og obligationsrisikoeksponering, særligt inden for Liv og Pension. ØKONOMISK KAPITAL (Mia. kr.) Kreditrisiko Markedsrisiko* 6 11 Operationel risiko I alt *Inkl. forsikringsrisiko Koncernens risikojusterede afkast (Raroc) for 2001 udgjorde 29 pct. på en beregnet økonomisk kapital på 37 mia. kr. mod 26 pct. i Den positive udvikling i koncernens indtjening afspejler således en fortsat positiv udvikling i koncernens risikojusterede afkast. RAROC (Pct.) Detailbank Realkredit Engrosbank Investmentbank 44 Kapitalforvaltning Liv og Pension Finansielle beholdninger Koncernen i alt DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2001
5
6 Kreditrisici Danske Bank lægger vægt på at etablere langvarige relationer til sine kunder. Det forudsætter på den ene side, at banken løbende kan tilbyde konkurrencedygtige finansielle løsninger, og på den anden side, at en ugunstig udvikling i kundernes økonomiske forhold identificeres så tidligt som muligt, så det er muligt i dialog med kunden at afværge senere tab. Kreditgivning og løbende opfølgning sker derfor ud fra konkrete vurderinger af kunden og de økonomiske forhold. Ved opgørelse af det samlede kreditmæssige mellemværende med en kunde (engagementet) medregnes kreditter og lån, overtræk, garanti- og regresforpligtelser, risici der opstår i forbindelse med handel med værdipapirer samt en vurderet risiko på afledte finansielle instrumenter. Et engagement består både af etablerede forretninger og eventuelle tilsagn om nye. Hvis en kunde har juridisk eller anden væsentlig forbindelse til andre kunder, vurderes engagementsrisikoen under ét. Den centrale overvågning af kreditengagementer sikres gennem bankens kreditsystem, hvor oplysninger om størrelse og udnyttelse af alle typer kreditengagementer registreres, og hvor der også indgår oplysninger vedrørende skønnede realisationsværdier af stillede sikkerheder efter fradrag af vurderede omkostninger ved realisation. Kreditter og lån kan bevilges på forskellige organisatoriske niveauer i banken afhængig af engagementets størrelse. Der er etableret skriftlige, overordnede kreditpolitikker, så alle væsentlige forretningsområder medvirker til, at bankens forsigtige risikoprofil opretholdes. Rating og creditscoring Der sker i banken en løbende opfølgning med henblik på at sikre, at eventuelle tegn på pres på en kundes indtjenings- og likviditetsforhold observeres så tidligt som muligt. For større erhvervskunder er denne overvågning formaliseret ved tildeling af en intern rating, der løbende revurderes. Ved fastsættelsen af ratingen tages hensyn til virksomhedens fremtidsudsigter samt branche- og samfundsforhold. 72 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2001
7 Risiko- og finansstyring I løbet af 2001 blev integrationen af kreditengagementer fra BG Bank fuldt gennemført, og for de større kunders vedkommende blev der foretaget en endelig rating. I løbet af det seneste år er bankens ratingproces blevet gennemgået og vurderet af to internationalt anerkendte ratingbureauer. Gennemgangen førte til en godkendelse af processen, således at bankens interne ratings vil kunne anvendes, såfremt banken på et tidspunkt måtte ønske at frasælge dele af låneporteføljen, for eksempel gennem udstedelse af værdipapirer (securitisation). De kunder, der ikke rates, bliver creditscoret, og resultaterne anvendes konsultativt af kunderådgiverne i forbindelse med den løbende kundebetjening, herunder ydelse af lån. En creditscoring er en statistisk beregning af tabsrisikoen på et engagement ud fra nogle veldefinerede karakteristika for kundens økonomiske forhold. For kreditansøgninger, der indgives via Danske Netbank, blev der i 2001 taget en automatisk låneansøgningsprocedure i brug, der er baseret på creditscore. Hensættelser Kunder, der udviser kreditmæssige svaghedstegn, bonitetsmarkeres. Dette indebærer, at den løbende opfølgning skærpes, og bankens risiko på kunden underkastes fornyede vurderinger ved bankens kvartalsvise hensættelsesgennemgange. En bonitetsmarkering indebærer desuden en reduktion i hvor store kreditter, der vil kunne bevilges uden central godkendelse. Hensættelser foretages efter en vurdering af risici i engagementerne, herunder en vurdering af kundens fremtidige økonomiske forhold. Der kan også foretages hensættelser på risikofyldte engagementer, selvom kunden ikke har misligholdt låneaftalen. Porteføljestyring I forbindelse med styringen af bankens kreditrisici anlægger koncernen et porteføljesynspunkt. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
8 Der er etableret et porteføljestyringssystem, hvor der er fastsat maksima for de lande-, branche- og industrikoncentrationer, banken ønsker at følge. Systemet indebærer en kategorisering af kreditporteføljen, således at det er muligt at styre de porteføljekoncentrationer, hvor bankens risikovillighed er begrænset. Banken arbejder med udviklingen af modeller, der gør det muligt løbende at beregne markedsværdien af den del af låneporteføljen, der udgøres af lån til større virksomheder. Afviklingsrisici I forbindelse med afviklingen af betalinger, herunder handler inden for værdipapirer, valuta og afledte, finansielle produkter, opstår der ofte risici i forbindelse med, at betalinger afsendes, inden det kan konstateres, at de modgående betalinger er indgået på bankens konti. Dette kan blandt andet skyldes tidsforskelle og forskellige clearingsystemer, eller at bankens konti føres i pengeinstitutter i udlandet. Det er et integreret led i bankens kreditstyring, at disse risici måles og styres inden for fastsatte maksima. Bankens handelsfunktioner kan via et realtidsopdateret linesystem løbende følge udnyttelsen af de fastsatte maksima inden for de forskellige forretningstyper. Linesystemet gør det samtidig muligt løbende at beregne markedsværdien af de indgåede forretninger. Kreditrisikoen måles løbende som summen af markedsværdien og et konservativt beregnet tillæg til imødegåelse af eventuelle yderligere værdiudsving. Miljø Det er bankens politik, at erhvervskunders miljømæssige forhold skal indgå som et naturligt led i den kreditmæssige vurdering. Det vil normalt være en forudsætning for etablering af et kreditengagement, at kunden skriftligt erklærer sig rede til at overholde eventuelle miljøgodkendelser samt gældende miljølovgivning. 74 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2001
9 Risiko- og finansstyring Der er i bankens kreditmæssige forretningsgange indarbejdet forskrifter, som betyder, at der ved vurdering af kundeforhold tages hensyn til såvel nationale som internationale krav om virksomheders miljøpåvirkning. Kreditrisici ultimo 2001 Den tiltagende svækkelse af de økonomiske konjunkturer igennem 2001 øgede det risikojusterede kapitalkrav til bankens låneportefølje. Kvaliteten var dog gennemgående fortsat på et højt niveau. I tabellen er vist en segmentopdelt fordeling af kunderatings. Bankens ratingsystem består af 10 skalatrin, og i tabellen er 1 udtryk for den bedste, mens 10 er den dårligste. De 4 bedste ratingkategorier svarer til den såkaldte Investment Grade hos de internationale ratingbureauer. RATINGS, FORDELING AF Større Mindre UDLÅNSVOLUMEN erhvervs- Finansielle erhvervs- Offentlige ULTIMO 2001 (Pct.) kunder kunder kunder kunder 1 3,9 4,5 1,4 79,2 2 10,2 66,3 2,3 16,7 3 14,4 19,2 9,3 0,4 4 21,3 2,8 18,8-5 21,9 1,1 18,7-6 14,5 0,9 10,0 0,2 7 6,1 0,1 4,9 0,1 8 2,4-4,9 0,1 9 0,3-0,8-10 0,1-0,6 - Ikke ratede 4,9 5,1 28,3 3,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Blandt koncernens mindre og mellemstore erhvervskunder er kun en mindre del rated. Risikoklassifikationen af disse kunder er sket på baggrund af bankens creditscore. Kreditrisikoen for dette kundesegment er generelt noget højere end for større erhvervskunder, hvilket afspejles i såvel højere rentemarginal som hensættelsesprocent. Koncernen har opdelt sin låneportefølje på erhvervsområdet (ekskl. finansielle virksomheder) i 43 brancheporteføljer med henblik på særskilt overvågning og styring. Ultimo 2001 oversteg engagementet med ingen af de, 43 brancheporteføljer pct. af koncernens samlede kreditengagement. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
10 Koncernens realkreditudlån i Danmark androg ultimo mia. kr. Fordelingen på ejendomskategori fremgår af tabellen. REALKREDITUDLÅN FORDELT PÅ LÅNERESTGÆLD BELÅNINGSPROCENT EJENDOMSKATEGORI (Mia. kr) Privat Boligudlejning Kontor og forretning Industri og håndværk Landbrug Støttet byggeri Øvrige I alt Kreditrisikoen på realkreditlån er meget lav, hvilket blandt andet fremgår af de gennemsnitlige belåningsprocenter. Disse er beregnet ved at skønne handelsværdierne af de enkelte panter ved anvendelse af blandt andet de faktiske handelsværdier for sammenlignelige ejendomme og udviklingen i de generelle handelspriser for området, hvor ejendommen ligger. Antallet af restancer holdt sig i 2001 på et lavt niveau. Den geografiske fordeling af bankkoncernens krediteksponering fremgår af tabellen nedenfor. Opgørelsen er foretaget ud fra debitors residensland og er eksklusiv engagementer med banker. I tilfælde, hvor der er stillet dækkende sikkerhed eller garanti for engagementet, er i stedet medregnet garantirespektive sikkerhedsstillers residensland. KREDITEKSPONERING, BANKKONCERN, PCT. FORDELING Danmark 40,8 32,8 Øvrige Norden 17,1 17,0 Vesteuropa 28,0 32,0 Østeuropa 0,1 0,2 Nordamerika 12,7 15,0 Asien/Pacific 1,0 2,7 Central- og Sydamerika 0,2 0,2 Afrika 0,1 0,1 76 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2001
11 Risiko- og finansstyring Markedsricici For såvel koncernen som helhed som for hver enkelt af de disponerende afdelinger er der fastsat rammer for markedsrisici. Opgørelse, overvågning og ledelsesrapportering af markedsrisici sker på daglig basis. For at maksimere sikkerheden i kontrol- og rapporteringsrutiner har banken gennemført organisatoriske adskillelser på flere niveauer. Overvågning og rapportering af markedsrisici varetages af en selvstændig afdeling i området Kredit & Markedsrisici. Samtidig er der organisatorisk adskillelse mellem de afdelinger, som handler i de finansielle markeder, og de afdelinger, som forestår den praktiske afvikling og kontrol af transaktionerne. Endelig er der en organisatorisk adskillelse mellem handelen med bankens kunder og ansvaret for forvaltningen af bankens egne midler. Beregning af de aktuelle markedsrisici sker med udgangspunkt i en fælles database, der er integreret med koncernens handelssystemer. Derved tilgodeses to formål: For det første opnås en stor grad af sikkerhed og konsistens i rapporteringen af risici. For det andet giver det mulighed for at beregne de samlede konsekvenser for indtjeningen ved mulige fremtidige udsving i renter samt valuta- og aktiekurser, herunder stress-tests, hvor gevinst og tab ved ekstreme markedssituationer analyseres. Ved overvågningen af markedsrisici anvendes både de mere traditionelle risikomål og avancerede interne matematisk/statistiske modeller. Herved er der også, for så vidt angår markedsrisici, etableret et beredskab for overgang til de nye kapitaldækningsregler, hvor der er mulighed for at anvende interne modeller til opgørelse af kapitalkrav. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
12 FORDELING AF VAR (Pct.) Renterisiko Aktierisiko Valutarisiko 1 - Markedsrisici ultimo 2001 Ved udgangen af 2001 havde de finansielle områder en samlet markedsrisiko som vist i tabellen. Risikofordelingen mellem renterisiko og aktierisiko afviger betydeligt fra fordelingen af beholdningerne af henholdsvis rentebærende instrumenter og aktier i koncernens balance. Det skyldes overvejende, at aktiebeholdninger generelt er mere risikobetonede end for eksempel obligationer. Hertil kommer, at koncernen løbende indgår kontrakter i afledte finansielle instrumenter, hvilket kan ændre risikoprofilen inden for de enkelte kategorier. Maksimalt dagligt tab (VaR) Mio. kr Udviklingen i VaR betragtet over året ved et 99 pct. konfidensinterval og en tabsrisiko for én dag er vist i grafen. Det fremgår, at tabsrisikoen over året på dagsbasis højst har været 216 mio. kr. I gennemsnit har fordelingen mellem rente-, aktie- og valutarisiko været henholdsvis 53 pct., 46 pct. og 1 pct. Ultimo året udgjorde VaR 171 mio. kr., hvoraf renter udgjorde 75 pct., aktier 25 pct., mens valuta udgjorde mindre end 0,5 pct Value-at-Risk er et statistisk mål for det maksimale daglige tab fra de finansielle beholdninger og er beregnet på grundlag af historiske erfaringer vedrørende kursudsving i værdipapirer og afledte finansielle instrumenter samt samvariationen mellem disse. Value-at-Risk anvendes i Danske Bank som indikator for markedsrisici, og grafen viser det beløb, som koncernens tab over én dag med en 99,0 pct. sandsynlighed ikke vil overstige. Operationelle risici Økonomisk kapital på operationelle risici var uændret 11 mia. kr. I Danske Bank koncernen sker en særskilt overvågning og styring af de to typer operationelle risici. Den forretningsmæssigt betingede operationelle risiko udtrykker den usikkerhed i nettoindtægternes udvikling, der skyldes ændringer i eksterne forhold, og som ikke direkte kan tilskrives kredit- eller markedsrisici. De metoder, der ligger til grund for overvågning og styring af disse risici, udvikles til stadighed, hvorunder der indhentes data og erfaringer fra sammenlignelige aktiviteter i andre internationale virksomheder. 78 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2001
13 Risiko- og finansstyring Den anden type operationelle risici er af den type, der kan henføres til bestemte og enkeltstående begivenheder. Banken anvender et datamateriale omfattende minimum 10 år til at vurdere koncernens eksponering over for sådanne hændelser. Hertil kommer en række andre kontrolaktiviteter i banken. Erfaringerne fra det interne revisionsarbejde indgår også i risikovurderingen. I forbindelse med udkastet til nye kapitaldækningsregler de såkaldte Basel II-regler lægges op til, at pengeinstitutter skal afsætte kapital til den type af operationelle risici, der kan henføres til bestemte og enkeltstående begivenheder. På den baggrund indledte koncernen i 2001 en løbende systematisk indsamling af operationelle tabsdata, hvor der foretages kategorisering mv. til brug for en modelberegning af koncernens operationelle risiko baseret på kvantitative tabskarakteristika. Forsikringsrisici Forsikringsrisici knytter sig for det første til markedsværdien af de investeringer, der foretages til afdækning af koncernens forsikringsmæssige forpligtelser på udstedte livsforsikringer i Danica, og for det andet til de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af Danicas forsikringsmæssige forpligtelser eksempelvis i forbindelse med vurderingen af udviklingen i dødelighed, invaliditet og gennemsnitlig levealder. Disse risikoelementer varierer dog forholdsvis lidt fra år til år og skal desuden ses i sammenhæng med den grad af forsikringsmæssig dækning, der er indeholdt i de enkelte policer. Der foregår løbende en aktuarmæssig beregning og afdækning af livsforsikringsforpligtelserne. En del af de forsikringsmæssige risici afdækkes gennem reassurance. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
Risiko- og finansstyring
Risiko- og finansstyring Risiko- og finansstyring Danske Bank anser styringen af risici og kapitalforhold for en af sine kernekompetencer. Risiko- og kapitalstyring er en integreret del af koncernens resultatopfølgning,
Læs mereKoncernens risiko- og finansstyring
Koncernens risiko- og finansstyring De risikotyper, som koncernen pådrager sig ved sin aktivitet, kan overordnet opdeles i kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici og forsikringsrisici. Det overordnede
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2011 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Sparekassen Thy
Læs mereSPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE
SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012
Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereSparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013
Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,
Læs mere21.08.2014 10042. Risikorapport
21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. september 2012
Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 31. december 2011
Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereKvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.
Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011
Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen
Læs mereFrøs Herreds Sparekasse
Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne
Læs mereOpgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr Indledning og baggrund
Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.12 2009 Indledning og baggrund Som led i implementering af Bankpakke I blev det politisk aftalt, at der i lovgivningen skulle indsættes et krav
Læs mereRisikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr
Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og Risikooplysninger pr. 30.06.2013 for A/S Nørresundby Bank. Indhold Side Indledning 2 1-4. Offentliggøres pt. kun ultimo året 3 5. Beskrivelse
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1
Læs mereSolvensbehov og Solvensoverdækning
Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2015
Risikorapport 1. halvår 2015 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mere1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4
Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereRisikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015
Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...
Læs mereTillæg til risikorapport 2. kvartal 2018
Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereTillæg til risikorapport
2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis
Læs mereRisiko- og finansstyring
Risiko- og finansstyring Risiko- og finansstyring Danske Bank anser styringen af risici for en af de kernekompetencer, der skal medvirke til at sikre et stabilt, højt afkast til bankens aktionærer. Der
Læs mereTillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen
Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT
2017 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 30.6.2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereSOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013
SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder
Læs mereRisikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov
Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.
Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 30. september 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereLangå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)
Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereOpgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013
Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2017 NORÐOYA SPARIKASSI 1 1. Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereIndhold. Indhold. Side
Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...
Læs mereBASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012
Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT
2017 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31.3.2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2018 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mere2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Grundlag for kapitalstyring... 4
Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereFejl i Supplerende/korrigerende information til Vestfyns Bank A/S årsrapport 2009
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postbox 1040 Nikolaj Plads 6 Dato: 1. september 2010 1007 København K Fondsbørsmeddelelse nr.: 14/2010 Fejl i Supplerende/korrigerende information til Vestfyns Bank A/S årsrapport
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2019 NORÐOYA SPARIKASSI 1 Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2019 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereSOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014
SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sparekassen Den lille Bikubes bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen
Læs mereVestjysk Bank Tillæg til Risikorapport
3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereRisikorapport for 2. kvartal 2011 vedrørende kapitaldækning. Risikooplysninger for 2. kvartal 2011 for A/S Nørresundby Bank.
vedrørende kapitaldækning Risikooplysninger for 2. kvartal 2011 for A/S Nørresundby Bank. Udgivet den 23.08.2011 Indhold Side Indledning... 2 1-5. Offentliggøres pt. kun ultimo året... 3 6-9. Opdeling
Læs mere1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4
Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019
2018 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereIndhold. Solvensrapport. Side
2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2013
pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,
Læs mereIndhold. Indhold risikorapport Side
Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...
Læs mereSparekassen for Nørre Nebel og Omegn
Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...6 3.1
Læs merevestjyskbank Tillæg til Risikorapport
2. kvartal 2015 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs merevestjyskbank Tillæg til Risikorapport
2. kvartal 2014 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereIndledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici...
Indledning... 3 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier... 4 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici... 4 Markedsrisici... 5 Operationelle risici... 6 Øvrige forhold...
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2018
Individuelt solvensbehov 30. juni 2018 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt solvensbehovet er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter
Læs mereIndledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...
2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.
Læs mereIndhold. Indhold. Side
2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019
Læs mereRisikorapport pr. 31. marts 2015
pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereTillæg til risikorapport
2014 Tillæg til risikorapport 30.9.2015 Tillæg til risikorapport 2014-30.9.2015 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. september 2015 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mere1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4
Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...5 2.3 Den interne vurdering af
Læs mereRISIKOREDEGØRELSE. 1. Halvår
RISIKOREDEGØRELSE 1. Halvår 218 INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Anvendelsesområde... 3 3 Kapitalgrundlag... 3 4 Kapitalkrav... 4 5 21 Offentliggøres kun pr. årsultimo... 1 22 Afslutning... 1 2 1 INDLEDNING
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereSparekassen Sjælland A/S
Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mere