Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

8 CHRISTIAN VIII. HILMAR CRONE. LYSTRYK.

9 SILKEBORG Med nogle Oplysninger om dens Fortid, samt 10 Billeder og Kort. En h i s t o r i s k - s t a t i s t i s k Fremstilling V, p RECHSEL, Kammeri'unker og Birkedommer. Kjøbenhavn. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). Trykt hos J. Jorgensen & Co

10 ^'9 1 r i':/-; PL

11 oilkeborg Handelsplads's Fremkomst og^udvikling paa en forholdsvis kort Tid til dens nuværende Standpunct er noget i vort Fædreland enestaaende, saa at de Aarsager og Handlinger, der have bevirket og ledsaget denne Begivenhed, vel kunne fortjene en indgaaende Fremstilling. Da Silkeborg som Commune d. 20 Marts 1880 havde været til i 25 Aar, var der en særlig Anledning til at udgive et Skrift herom i indev. Aar, med det Ønske, at Efterkommerne ville fortsætte det saaledes, at denne B)- kunde, som ingen anden her i Landet, have en trykt Historie lige fra sin Fødsel. Men jeg følte snart, at en Begrændsning var nødvendig; at jeg maatte lade Omegnen ligge, og Sagnene, der knytte sig til den, uagtet det meget Materiale, jeg havde faaet dertil, især ved Hr. Conferentsraad, Justitiarius Drewsens Velvillie, indskrænkende mig saagodtsom til selve Handelspladsen og til Aarene I Henseende til Anhanget beklager jeg at have maattet, af Hensyn til Forlæggeren, indskrænke det foreløbig til en Indholdsfortegnelse. Om det udkommer i sin Heelhed beroer paa Omstændighederne; det ligger færdigt. En venlig Tak sendes Alle, der med Beredvillighed have hjulpen mig med mit Arbeide, deriblandt især Hr. Calundan og det øvrige Personale i Regjeringsarkivet. Silkeborg, den 20 Marts Forfatteren.

12

13 statistiske og deslige Forhold. S ilkeborg Handelsplads i Midtjylland, under 3^ I' V. Længde fra Kbhv^n. og 56^ 11' N. Bredde, 5V2 Mil fra Aarhus, 4 fra Skanderborg, 5^/4 fra Horsens, 5 fra Herning og 7 fra sin Moderstad Randers, er til alle Sider omgiven af Søer, og paa de tre af Bøgeskov. Byen Silkeborg ligger i en af Langsø, Lysaa, Ørnsø, Almindsø og Remstrupaa dannet Oval, med Lyngsø og Veilsø imellem den, paa en 0, naar der afsees fra de landfaste c Alen imellem Ørnsø og Almindsø. Pladsen er omgiven af et ved afvexlende Søer og store Bøgeskove, Lyngbakker og Dale naturskjønt Landskab imod S}-d, Sydøst og Øst, liggende i Toppunktet af denne skjønne Triangel, hvis Been gaa til Mollerup i Øst, RymøUe i Sydost, Ry, Ry-Skove, Salten- Langsø og Salten i Syd; Thorsø og Løgager i Sydvest og Vest. I denne lille Kreds er der 25 Søer og 6 betydeligere Aaer. De mange Reisende, som Naturen drager hertil om Sommeren, ere et ikke uvigtigt Moment i Pladsens Udvikling, og i den Trafik og Næring, der om Sommeren herved tilføres Egnen. Erhvervsgrenene paa Handelspladsen ere, foruden de i vore Kjøbstæder sædvanlige: Handel, Haandværk, Agerbrug og nogle mindre Fabriker, den efter

14 vore Forhold betydelige Papirfabrik, og en mere end almindelig udviklet Trævarefabrikation, af Træsko, Trætøfler, Stole, Skovle, Hjulege o. desl., der ere Gjenstand for en traditionel Husindustri i de omliggende Them, Linaa og Ry Sogne. Folkemængden, der før Silkeborgs Anlæg i 1844 ff. ikke udgjorde mere end c. 30 Personer paa den nuværende Communes Territorium, var i 1850: 499; i 1855: 1204; i 1860: 1775; i 1875: 2248; og i 1880 (d. I. Februar): 2929 Personer. Af den nuværende Befolkning høre til Embeds- og Bestillingsmænd herunder ogsaa henregnet Jernbanens, Postvæsenets, Politiets, Communens, Kirkens og Skolens lønnede underordnede Personale samt Sagførere 58 mandlige Hovedpersoner, 38 Hustruer, 94 Børn under 14 Aar, 24 mandlige og 37 qvindlige Medhjælpere og Tyende; til Handlende: 56 mandlige Hovedpersoner, 35 Hustruer, Enker o. desl.; 80 Børn u. 14 Aar; 59 mandl. og 74 qvindl. Medhjælpere og Tyende; til Fabrikanter i Byen: 16 mandl. Hovedpersoner og 13 Hustruer, Enker o. desl., samt 28 Børn u. 14 Aar og 23 Medhjælpere og Tyende; til Gjæst givere og Værtshusholdere: 20 mandl. Hovedpersoner, 18 Hustruer, Enker o. desl, 28 Børn u. 14 Aar, og 18 mandl., qvindl. Medhjælpere og Tyende ; tilhaandværket: mandl. Hovedpersoner, 151 Hustruer o. desl., 294 Børn u. 14 Aar, 144 mandl. og 73 qvindl. Medhjælpere og Tyende; til Trævare-Industri og Handel: 40 mandl. Hovedpersoner, 36 Hustruer, 69 Børn u. 14 Aar, 17 mandl. og 8 qvindl. Medhjælpere og Tyende; til Arbeidsklassen: 147 mandl. Hovedpersoner, 116 Hustruer o. desl., 34 qvindl. Arbeidersker og 159 Børn u. 14 Aar; endelig ubestemterhverv som Pensionister, private Lærerinder o. s. v. ialt 160 mandl. og qvindl.

15 Voxne og Børn. Af Fattiglemmer er der 13 mandl., 13 kvindl. og 3 Børn u. 14 Aar. Papir fabriken ernærede d. i. Februar 1880: 6 mandl. Ho vedpersoner, 4 Hustruer, 4 Børn u. 14 Aar, 4 mandl. og 10 qvindl. Medhjælpere og Tyende. Af Fabriksarbeidere, derunder Formænd o. desl., var der 1 10 mandl., 132 Hustruer samt qvindl. Arbeidersker; 17 Tyende- 212 Børn u. 14 Aar; samt en Bestyrer af Husholdningsforeningen med Hustru, 3 Børn u. 14 Aar og I mandl. Tyende. Papir fabriken beskjæftigede den i. Februar ialt 211 Personer, hvoraf 23 boede udenfor Byen. Af Befolkningen er 1008 Børn "under 14 Aar og 1002 gifte, 919 ugifte Personer. naturlig Pladsens Folketælling tyder paa en sund, jævn og Udvikling. Communens territoriale Omfang findes bestemt i Regulativ 20. Marts 1855, i; dette og Udvidelsen af Landdistriktet ifølge Loven af 30. Oktober 1857 ^^ betegnet paa tre vedhæftede Kort. Byens Fabriker ere, foruden Papirfabriken, der vil erholde en mere udførlig Beskrivelse nedenfor, en Klædefabrik og Uldspinderi, 2 Farverier, 2 Træskærerier, et Jernstøberi, et Damaskvæveri, 2 Dampbrænderier og 3 mindre Bryggerier. At Træhandelen, Træskofabrikationen og Tilvirkningen af simplere Træsager har megen Betydning her og i den nærmeste Omegn, følger af de store Skoves og flere af de gamle jydske Egekrats nære Beliggenhed. Jordbunden nærmest om Silkeborg er meget slet, Sand med Grus og Ahlunderlag. Da Byen kaldtes tillive, var Byjorden i den usleste Forfatning. Nu har den faaet et ikke ringe Muldlag.

16 Fiskeriet i de mange Søer bortforpagtes, forsaavidt det tilhører Staten, paa nogle faa Aar ad Gangen, hvilket ikke kan føre til noget rationelt Fiskeri. Gjedder og Aborrer, nogle Ørreder og Bækforeller, men især Aal, hvilken sidste Fiskeart i disse Vande er af fortrinlig Godhed, ere fornemmelig de Fisk, der fanges her. En i Lyngsø værende, som der siges af Familien Hoff fra Holsteen hentet Brasen (Selenter Brasen?) er fortrinhg Kvalitet, men fanges kun yderst sjældent, og da i stor Mængde paa eengang. Rationelt drives Fiskeriet f. T. kun af Ry Mølles Eier, der foruden sit eget er i Besiddelse af meget Fiskevand, og udfører en stor Deel af sin Fangst til Hafnborg, Berlin og Leipzig. Climatiske og hygieiniske Forhold. Middeltemperaturen paa Silkeborg er ifølge Iagttagelser for af Districtslæge Fibiger (Medie. Topografi 1863), der stemme godt med de meteorologiske Observationer her paa Apotheket fra Juli 1879, noget la\'ere end Kjøbenhavns {7,66 mod 8,26); Lufttrykket er ogsaa mindre; Fugtigheden lidt lavere (84,39 ""^ocl 87,5); Nedbøren større. Vinteren er lidt mildere, Sommeren koldere end i Kjøbenhavn. Vestenvindene ere mere end dobbelt saa hyppige som de østlige; de bringes hertil fra Vesterhavet formilde Vinteren og afkjøle Sommeren. Klimaet nærmer sig altsaa mere til Englands, Kjøbenhavns mere til Ruslands. De hyppigste Sygdomme ere Cardialgie der paa Grund af Legemets Stilling ved Tilvirkning af Træ.sko, er specielt udviklet og hyppig, her i Egnen, Brystkatarrh og Rheumatisme, egenthg Gigtfeber dog mindre hyppig. Af ondartet Hal s syge forekommer der endeel Tilfælde. Koldfeber, Cholera, Blodgang og Kopper saa godt som slet ikke. Kirtelsyge og Svindsot spille samme Rolle som paa andre Steder;

17 s den sidste menes at have et hurtigere Forløb paa Grund af Støv og Blæst. Drikkevandet i Silkeborg, der mest hentes fra Brønde, er hvad man kalder blødt, og opløser Sæbe fuldstændig. Det varierer om Vinteren mellem 2 ^ og 11, om Sommeren imellem 9*^ og 12" Celsius. Silkeborgs Fortid. Om Silkeborgs Fortids Historie ere Oplysningerne kun spredte. I Traps Statistik, 2den Udgave, findes de Oplysninger, der haves, gjengivne med Omhu. Det fremgaar heraf, at Sagnet om Bisp Peders Silkehue, der gav Stedet Navn, kun er en Mythe, hvilket ogsaa stemmer med andre Kilder, t. Ex., at»daugaard om Klostrene < ikke har Noget om Silkeborg, samt dermed, at Bisperne kun i en ganske kort Tid fra 1489 til 1536 have be. siddet Gaarden, see nedenfor. Erik Mus er herefter rimeligvis den, der har bygget Borgen, den første, i den gamle Have, nu Fabrikeierens Have, paa en Landpynt ved Udløbet af Remstrup Aa i Silkeborg Langsø. Erik Mus's Datter Thore Eriksdatter, gift med Laurids Hvass, gav Borgen tilligemed sit og Familiens Gods i Linaa Sogn til S t. Clemens (Domkirken i Aarhus) i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede, uden sin Mands Vidende og imod hans Villie. Hendes anden Mand Lange Ove (Daa) stadfæstede Gaven til Kirken, der blev endelig gyldig ved Kong Hans' Dom af 1489 og et Document med Alling Kloster af 1532, altsaa kun 4 Aar før Reformationen. Silkeborg Gods hørte fra den Tid, da Kirken havde

18 taget Silkeborg i Besiddelse, indtil Reformationen under Biskopperne i Aarhuus, der efter Sagnet kunde kjøre over deres Eget fra Aarhuus til Silkeborg. I 1536 blev det katholke Bispegods taget i Besiddelse af Christian d. 3die ved Johan Rantzau. Silkeborg blev nu et kongeligt Lehn og Sædet for en Lehnsmand indtil Suverainitetens Indførelse; aflehnsmændene kjendes: Hans Stygge , Frans Bilde , Erik Rosenkrans , Hans Johansen Lindenou , Hans Johansen Lindenou , Jens Kaas 1573 "j"]^ Mandrup Parsberg , Henning Reventlov , Frants Rantzou , Kristen Holk , Fred. Urne Tage Andersen , Joakim Bæk , Mogens Høy , Hans Friis Det saakaldte Slot laa iøvrigt neppe, see ogsaa Trap 2den Udgave, paa samme Sted som det tidligere Slot. Om Slottets sørgelige Tilstand efter Krigen med Sverrig findes en Beskriv^else i Kvartalsskriftet Orion, II Deel, Pag. 264 ff. Ifølge kongelig Befaling, dateret Kjøbenhavns Slot den 8de October 1645 skulde»mogens Bille til Thiirsbeck kongl. May. Befallingsmand over KoldinghuO, og Peder Reedtz til Tyggestrup kongl. May. Sekreterer«afgive Beretning om Jyllands Tilstand efter Krigen med Sverrig. Denne Beretning er given med Hensyn til 1) de Staten tilhørende Bygningers Tilstand, 2) Inventariet, der fandtes i dem, 3) Beboernes økonomiske Forfatning, navnlig d^res Evne til at udrede Skatter, 4) Skovenes Tilstand, og hv'ormeget deri var hugget i Krigsaarene, 5) Vildtet og Vildtstanden. For Silkeborgs Vedkommende sees det af denne Beretning, at det saakaldte Slot har ligget paa den østre Side af Gudenaaens Vanddras^ med en Bro imellem

19 Slottet og Ladebygningerne, der laa paa den vestre Side, vistnok paa det samme Sted, hvor de nu ligge. I det store Huus, >.som kaldes Kongens Huus«og > Slottedt< ere følgende Localiteter nævnte: Fruerstufva HufJet Gjeste-Cammerit; RuBt-Cammeret; Wascher HuRet; Brøgesit; Køckenett; Borrestuen ;Schriffuerstuen; lidet Cammer nest ved; Schriffer-Drengenes Cammer. Dernæst: Kjælder-Suendens Cammer; en liden Kjelder ved Schrift'uerstuen; Ridefougdens Cammer; en Stuffue nest, en anden Stuftue nest der hoefi; Vindeltrappen til Ridefougdens Cammer ofver de andre Stuer. Saa kommer: HusBene i Borregaarden, som LenRmanden haver sin Werelse; Portten for Borregaarden; Lensmandens DrengiB Cammer nest udenfor Borgporten ; Kongl. May. Stald ; Stald- Cammerit; 2 smaae Cammere nest hoeb. Endelig: Lensmandens Ridestald ; NorderhuB i Staldgaarden ; et Kammer paa den venstre Haand, naar man gaar udafif den yderste Port for Slottedt; Smiden udenfor Slottedt; Broen mellem Slottedt ock Ladegaarden, som Aalekisten er.c (Om sidste hedder det: > den haffuer Fjenderne stucken Ild udi.< Det fremgaar heraf, at det saakaldte Slot dengang ikkun har tjent til Beboelse for Lehnsmanden, Ridefogden og Skrivestuens Personale, og at Localerne vare yderst tarvelige, ingen Riddersal, ingen større Værelser. Der er heller Intet i Værelserne, der tyder paa, at dette Slot skulde være det samme, som det af Bisperne besiddede i gammel Have. Ladegaarden paa den vestre Side af Vanddraget har efter Beskrivelsen bestaaet af et nordre Hus, hvori Ladefogdens Kammer og et Par andre Kammere, samt Kjøkken, et ve.stre Huus, kaldet Øxenhuset, og en Kornlade. ISilkeborgLehn, der var underlagt Lehnsmanden, var der foruden Slottets tilliggende Skove endvidere

20 »Wirichlang) Øster- og Westerschouff, Themb, Loudal, Rudstrup, Gjedtzøes, Løgagers, Fougstrups, Wredtzs, loens, Guldfohrhoffvets, Bøgschouff, Bostes., Sepstrups., Brends., Aschløffs., Hjortsballes., Tolstrups., Linds., Tømmerbys., alle i Vrads Herred; til Lehnet hørte endvidere: Hitz Herrit, Liusgaard H., Gjern H., Thuillums Birck og Weiersleff B. Det er en almindelig Tro, at der dengang endnu har været Overskove af Eeg og Bøg over næsten hele Jylland; de ovennævnte Fortegnelser vise hen til, at dette kun enkeltvis har været Tilfælde; i Silkeborg Lehn navnlig kun i: Grønbeks., Jelders., Anfis., Reffuels., Grans., alle i Liusgaard Herred, i Silkeborg Slotsskov, Leno Hofffuet (Linaa Hoveds.), Mollerup, Lauen, RoQballe, Schielump, Schanderup, Horup i Gjern H. ; i Schaaruplunde, Thuillumb, Nors, Gjern, Sirkild, Wallock Suiugi, Thuillumb B., og i Weyersleff Buss ; Borre Westerschouff i Weiersleff B. Det er et storartet Billede af Plyndring og Ødelæggelse, hvorom Beretningerne give Oplysning. Enhver, Ven og Fjende, tog hvad der fandtes af Penge, Kostbarheder, Qvæg, Heste, Træer og alt hvad der paa nogen Maade kunde gjøres i Værdi. Men den Vandalisme, hvormed Fjenden har behandlet Statsejendommene og deriblandt ogsaa Silkeborg Slot, overgaar al Beskrivelse. Gulve, Dørre, Laase, Hængsler, Vinduer, Porte, Tag, alt var borttaget eller ødelagt, og Bønderne paa Godset berøvede Evnen til at svare deres Afgifter og Skatter. Om Ryebirk, hvorunder anføres at have henhørt af Skove de i Bon(.i, Brandstrup, Simb, Firegaardte, Emborg, Wor, Wissing Closter, Rye, Salten Erjetved og Porup, hedder det saaledes, efter at være anført som hugget Egger og 445 Bøgger, de fleste Riistræ:»Udi det Hele Bierick befindefi in ren uden en mand ved

21 Naufen NielO Rasmussen i Emborrig, saaledib ved Magtt, at de den skyldige Rettighed och fulde Landgilde kunde udgiffun formedelst store Contributioner (Plynderi saa och Mi(hvext). Paa de Steder Marchen er gaaen, der ere de gandsche forarmede, saa de enten Lidet eller slett indted formaa at udgiffue... Det Aar Fjenden komb i Landet maa de forschaanifi for Landgilde-. Kun Vildtstanden sj^nes, skjøndt ogsaa denne har lidt meget efter Beretningen, endnu at være nogenlunde god; i Rye Birk siges der at være»90 Diur saa Wildbanen siunifi vel med Tiden at komme paa Fode igjen^;. Det til Silkeborg hørende Gods i Linaa Sogn, eller en Deel deraf, som vi have seet, at Fru Thore Eriksdatter i det 1 5 Aarhundrede skænkede til Kirken St. Clemens i Aarhus, og som senere fulgte Bispedømmet, er, efter hvad der maa antages, det samme, der efter hin ulykkelige Krig med Sverrig ( ) gik over til Kjøbenhavns Universitet, hørende til > Præbende Tweed«og eiedes af Universitetet, indtil 1840, da det ved Auction solgtes for 4510 Rdl. til Overretsprocurator Hald af Lauenhougaard, nemlig den nuværende Linaa Vesterskov og Universitetsheden. Af en Beretning af 26. Juni 1840 i Silkeborg Birks Pantebøger, som Universitetets daværende Quæstor Bang har ladet thinglæse for at have reen Adkomst paa disse Eiendomme ved Salget, sees det, at Bisperne (de lutherske) i over et Aarhundrede have forstaaet at holde paa deres katholske Forgængeres Herligheder; thi da ved PVeden bl. A. Skaane og Trondhjems Stift vare tabte, indgave Universitetets Rector og Professorer under 16. og 30. Juni 1658 tvende Forestillinger til Frederik III, hvori de bad Kongen at bevilge Universitetet til Vederlag for det Gods og de

22 lo Rettigheder, som de havde mistet i Skaane og Trondhjems Stift, Studieskat af Kirkerne i Jylland og Expectance paa de 2 første Præbender, som enten i Ribe, Aarhus eller Viborg Capitler bleve ledige, og jus patronatus til Trefoldighedskirken ; hvilket alt blev bevilget ved Kongebrev af 6 og 14 Juli s. A. (see Engelstoft nogle Fragmenter om Dr. Rasmus Enevoldsen Brochmann af 1803 og Consistoriums Copibog, samt Udskrift af Academ. Hauniens. for Aaret 1665 p. 16). Selve Silkeborg Gaard og Gods er omtrent 1660 af Frederik III skænket til Hoffets Mundskænk Christian de Fischer som Belønning og Erstatning for den Forstrækning han i 1658 ff. Aar i Krigens Tid havde gjort Regjeringen. Gaard og Gods forblev derefter henliggende som en ubetydelig Herregaard, men med de store Skove, indtil de Begivenheder, der ere nærværende Skrifts egentlige Emne, Fabrikkens og Handelspladsens Tilblivelse, forandrede alle Forhold. Familien Fischer eiede Gaarden fra nævnte Aar indtil 1719, da Frederik IV indløste Eiendommen ifølge en ældre Ret hertil; saavel i denne Periode som i den derpaa følgende Tid fra , da Silkeborg var Ryttergods eller Rytterkobler, som det kaldtes, maa det antages, at der omtrent i et Aarhundrede ikke har existeret nogen egentlig Hovedbygning. I 1767 kjøbte Ritmester,Hoff Silkeborg med Tilliggende af 24V2 Td. Hartk. Hovedgaards-Taxt, 212 Td. Hartkorn Bøndergods, 22 Td. Skovskyld og 17 Td. MøUeskyld, samt med Mølle, Aalefang og nogle Tiender af nærliggende Sogne, af Staten for Rdl. dansk Courant. Han opførte snart derefter den nuværende

23

24

25 II Hovedgaardsb\-gning, og Ladegaardsbygninger (de sidste gjenopførte efter en Brand i 1777), solgte i 1790 Ejendommen til sin Søn Landsdommer Hoff for Rdl. D. C. Denne frasolgte vel en Deel af Godset, men foretog ogsaa store Forbedringer i sin Eietid indtil 1804, maerglede og kompostgjødede Marken, gjennemgrøvtede Engene, d}tkede Roer og Kartofler i det Store, forøgede Besætningen fra 80 Stude til 120 foruden 20 Køer; Faarene fra 20 til 100 ; anlagde Haven i engelsk Stiil og en Plantage af Fyrretræer ved den, forskrev Træplanter fra Hirschholm og Odense,»som alle gik ud, imedens alt, hvad som blev saaet, er bleven staaende«*); han anlagde 3 Veie ud fra Gaarden ; opførte Aibyggergaardene Sophienlyst med 111^4 Td. Land (ved Aarhus nuværende Landevei, lige ved den saakaldte Svend Grathes Eg; senere nedbrudt); Marienlund»bestemt til Seminarium og Opdragelsesinstitut«(nu Skovriderens Embedsgaard) ; Naaege og Konghuset, første i Nordskoven, sidste i Vesterskov (begge nu Skovfogedsteder); skaanede Skoven, hvori han planmæssig kun huggede for omtrent 2000 Rd. aarlig»af Træer, der ellers vilde udgaa«. Om Skoven, hvis Areal kan ansættes til c Tdr. Land og navnlig Gavntræet udtaler han, at»træet, der maatte være kløvbar og godt, om det end i det inderste var begyndt at forraadne, betaltes til en Værdi, der kunde lignes til c. 6, 7, 8 Rd. pr. Favn, men som man dog ikke kunde sælge som Favne- '') Disse og ff. Citater ere hentede af et lille Skrift, udg af Hoff selv:»kort Fremstilling af min Virkekreds i Danmark«, der ved Velvillie er kommen Forf. i Hænde. Hoff eiede Ryomgaard, Sohn gaardsholm, Skousgaard, Aunsbjerg, Hald, Asmildkloster, Marienlust V. Kiel:- var Herredsfoged i Thyrsting-Vrads Herred med neppe 300 Rdl, aarlig Indtægt og Vicelandsdommer i Nørrejylland. I 1809 gjorde han Opbud.

26 12 brænde? ; og at disse 2000 Rd. igjen indbragte i de omliggende Sogne ved Forædlingen til Træsko, Hjul, aarlig 6000 Rd., saavidt der kunde regnes. '< I dette Skrift findes ogsaa den mærkelige Yttring:»Mit Ophold paa Silkeborg blev mig ubehageligt, saa meget mere, da min Yndlings-Idee, hvorom alle mine Forbedringer dreiede sig, at gjøre Gudenaa prambar, og faa en lille Kjøbstad eller Ladeplads der, mødte hver Dag nye Hindringer. Kjøbenhavns Ildebrand, Modvillie hos alle tilstødende Eiere for Erstatningen paa deres Enge, især for Allinggaard, for hvilken det var stridende i Henseende til Øiemedet med Ans Kro, der har Ret til at handle, vare ganske til Hinder for Udførelsen af dette Foretagende, hvilket den større Opmærksomhed Rentekammeret siden anvendte paa slige Ting, saa rosværdig har ryddet af Veien for nuværende Eier (Ingerslev) ved at give ham fri Brug af alle tilgrændsende Eiendomme mod Vederlag«... )Da jeg skjødede en Aalegaard ved Resenbro, bestemte jeg, at Eieren skulde taale enhver Indskrænkning, Gudenaaens Prambarhed førte med sig.«hoff solgte i Aaret 1804 Gaard og Gods for Rdl. med Rdl. Gjæld, altsaa med, som han siger, en reen Formue derfra af Rdl, til Ritmester Hans Heinrich Halling til Friisholt og Overkrigscommissær Hans Peter Ingerslev til Rugaard, hvilken første snart efter, i Aaret 1805, solgte sin Halvpart til Ingerslev, der saaledes blev Eneeier, for Rdl. Ingerslev eiede den (en kort Tid fra ,817 var den dog af ham solgt til Aastrup i Randers) indtil 28 JuH 1823, da den ved tvungen Auction for Skatter m. m. blev tilslaaet den Kongelige Kasse for Rdl. foruden Restancerne, der ikke ere opgivne. Ingerslev var den, der gjorde Gudenaa prambar mellem Bjerringbro og Silkeborg, og

27 13 gav Anledning til de for Aafarten forhen gældende Bestemmelser i Rescript 12 Juni 1807, der senere under Forhandlingerne om Handelspladsens Anlæg bleve udvidede ved Reglement 11 April 1843 ^ Hovedgaardens Avling var nu fra ovenanførte Tidspunkt indtil Papirfabrikkens og Handelspladsens Anlæg (1844 fif.) bortforpagtet; en Forvalter boede paa Marienlund, der under en andetsteds boende Godsinspekteurs Overtilsyn bestyrede Gaard og Gods ; Skovene bestyredes af en Skovrider. Ved Anlæggelsen af Papirfabrikken udgik Vandkraften, anslaaet til 100 a 150 Hestes Kraft, med Forbehold for Staten af 20 Hestes Kraft til et Jernværk, en Kanalsluse o. d. (den fulde Vandkraft anslaas i Traps ovenn. Værk til 150), Aaleværket, Møllen samt Jorden fra Gammelhave til Aaleværket med nærmeste Omgivelser c. 35 Tdr. Land (Papirfabrikkens nuværende Grund, Kanalen, Bakken ovenfor den. Smedebakken og Haven samt Teglværket) fra Hovedgaardseiendommen mod en aarlig Arvefæsteafgift af 840 Rd. indtil II Juni 1854, i de næste 10 Aar 1440 Rd., og derefter den nuværende Afgift af 2500 Rd. aarlig, og ved Handelspladsens Anlæg i 1846 ff. Vestermarken c. 250 Tdr. Land, og c. 50 Tdr. Land af Engene i Funderholme ligeledes til den ny By. Den øvrige Deel af Gaarden, dennes Bygninger, Tofter, Østermarken, Engene Bennetholm og Funderholm, ialt c. 100 Tdr. Land, kjøbte Fabrikkens nuværende Eier, Hr. N. Kai Strøyberg, i 1873 af Staten for Kroner. Der er saaledes i Statens Eiendom tilbage Skovene og de af Skovembedsmændene beboede Steder Marienlund, Naaege, Kongshuset, Rødbæk, Lysbro, samt nogle Smaahuse til Hegnsmandsboliger.

28 H Begyndende Planer til et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg. Vi have ovenfor erfaret, at en tidligere Eier af Silkeborg, Landsdommer Hoff ( ) har havt den Tanke at anlægge en Hlle Kjøbstad eller Ladeplads ved Silkeborg. En saadan Tanke, der naturligst opstaar i de gode Aar, som vi dengang havde, og som ikke kom igjen førend i F^y^rerne, sees paa den Tid at have været tilstede ogsaa andetsteds, nemlig hos Regjeringen. Ifølge Forf. ved Velvillie overladte Optegnelser af den i Aaret 1853 som Stænderdeputeret afdøde Fædrelandsven, Oberst Brock (fra ff. Toldinspektør i Randers) har han i Aaret 1799 efter Kronprinds Frederiks Ordre taget et Nivellement over Gudenaa, med Hensyn til Spørgsmaalet, om Aaen kunde gjøres farbar for Pramme; han nævner dette som et Arbeide, der mange Gange har været foreslaaet, og bemærker, at det nu atter var bragt paa Bane af Borgmester Carø i Randers, samt at han fik Ordren igjennem Stiftamtmand Guldberg i Aarhus, endelig at han afleverede Planen og Kortet til Kronprindsen i 1802; og at den senere af Ingerslev udførte Farbargjørelse af Aaen var støttet til denne Plan og dette Kort. Brock havde til Brug under Arbeidet fra Søkortarkivet laant et af Landinspekteur Vesenberg i 1776 forfattet Nivellement over Gudenaaen, der angav Faldhøiden fra Silkeborg Langsøs Udløb i Aaen ind til Randers, saavidt han mindes, til 60 Fod. Udførelsen efter Vesenbergs Plan var betinget af 16 Sluser, og betegnes som meget kostbar. Brocks egen Plan indskrænkede sig til at gjøre Aaen farbar i Midten, indskrænke Farbargjørelsen til Pramme, borttage Aalegaardene,»der knap levnede i Fods Dybde for Farten«, samt, hvis fornødent, i Egnen af Ans at

29 anlægge en Dæmning tvers over Aaen. Hans Overslag var kun paa c Rd. Efter en Nekrologi i Randers Avis f Nr. 22, 23, 24 og 26 over Brock benyttede han Leiligheden til at fremhæve Ønskeligheden af at der kunde blive anlagt Kjøbstæder ved Silkeborg og Ans, >hvorpaa han«, sorn det fremdeles hedder, ) mange Aar senere oftere henledte saavel Frederik den Sjettes som Prinds Christian Frederiks Opmærksomhed«*). Vi have ovenfor bemærket, at Planerne til Gudenaaens Seilbargjørelse først synes at være udgaaede fra Randers. Dette er ogsaa det naturlige, thi det er denne Kjøbstad, som især høstede Nytten deraf ved at forøge sit Opland ind til Midten af Jylland. Om denne By senere har vidst at fastholde denne Fordeel er et andet Spørgsmaal, som vi under de Silkeborgske Jernbaneforhold nedenfor ville komme til at skjønne over. Inden Planen til Gudenaaens Seilbargjørelse blev fuldført, udgik der imidlertid, formodenthg fra Aarhus, en Plan til at bringe Silkeborg i Forbindelse med sidstnævnte By ad Vandveien, hvilket ogsaa nævnes i Trap, 2den Udg. p. 127, og som gik ud paa at benytte Remstrup Aa, Brasø, Borre- og Hiulsø, Birk-, Knuds-, Ravnog Vengesø, Petersø, Gammelgaardsø, Taastrupsø, Brabandsø og Aarhus Mølleaa til Pramfart, samt uddybe og kanalisere Løbene og Landet derimellem. Ingerslev *j Brock, der som bekjendt var en født Normaud, fulgte Kronprindsen i en Række af Aar, fra , som Adjutant, ogsaa til Norge fra , og det turde være mere end en blot Formodning, "at han har styrket Tanken om et Anlæg ved.silkeborg hos Prindsen og givet Ham de Oplysninger i Henseende til L'dforelsen, som han efter sin Tronbestigelse strax benyttede til Iværksættelsen. I Nekrologien hedder det endvidere, at Brock ved sine Indstillinger til Generaltoldkammeret bevirkede Norreaaens Seilbargjørelse, og gav Impuls til et Havneanlæg ved Humlebæk.

30 i6 var, som saa mange Andre, der havde kjøbt Skov førend Skovforordningen af 27 September 1805 udkom, kommen i Forlegenhed derved at han, som havde tænkt at hugge Skov ned i stor Maalestok, nu ikke maatte hugge uden forstmæssig Udviisning førend i Aaret 18 14; han forestillede Regjeringen dette, at et Tab af c. 10 Aars Rente og den Mangel af Tillid, der efter Skovforordningens Ikrafttræden vistes Skoveierne og Skovene paa Pengemarkedet, gjorde det umuligt for ham at erholde Laan andetsteds. Naar der maatte tilstaas ham et Laan af Rd. tilbød han baade at oprense Gudenaa og at anlægge Canalen til Aarhus uden Udgivt for Staten. Rentekammeret, hvis Præsident dengang var den ansete Geheimeraad Grev Reventlow, lod da en Undersøgelse foretage af Major og Landinspekteur Recke. I dennes Beretning er Skovarealet til Silkeborg ansat til 5000 Td. Land, indeholdende Favme, deraf til Borthugst i 7 Aar til Priis 5 Rd., Netto 3 Rd. pr. Favn ved Bjerge (Bjerring?) Mølle; senere kun 760 Favne aarlig i 40 Aar, og saa igjen fremdeles 1900 Favne aarlig. De andre Revenner af Godset ansættes saaledes Forpagtningen 3200 Rd., Jordebogsindtægten, Fiskeri og Mølle 2800 Rd., af Skovene ovf Rd., ialt Rd. aarlig og Værdien capitaliseret Rd. Recke fraraader at kjøbe x disse ufordelagtig beliggende Skovstrækninger«. Canaliseringen til Aarhus finder han ugjørlig»formedelst den meget store Ulighed af de til Canalanføeget anvendelige store Vandmassers Høide, der paa en Distance af Alen e. Nivell. andrager "j^ Fod 10^/2 Tomme«. Gudenaas Seilbargj øreise paa de ufarbare 41/4 Mile fra Bjerring Mølle til Silkeborg erklærer han derimod udførbar ved Steengjerders Anbringelse i Aaens Sider, ved hvilke Strømmen faaer et snevrere Løb og kan henledes til de Steder, hvor Aaen

31 17 er dybest, og ved Opmuddring af c. looo Favne. Udgiften anslaas til 25 å Rd. til Pramme, der stikke 20 å 24" dybt og indtage c. 10 Favne Brænde og loo Tønder Korn. Ingerslev paatog sig derefter i Løbet af 3 Aar at udføre Seilbargj øreisen af Aaen til en Dybde af 3 Fod og en Bredde af 15 a 20 Alen; han skulde selv^ sørge for Aalegaardes o. d. Hindringers Borttagelse, indrette en Trækvei ved Siden af Aaen, og gik ogsaa ind paa»ikke at holde Vandet høiere i Mølledammen ved Møllen end nær\^ærende Omløb nu forefindes-*). Til Pramfartens Beskyttelse udgik derefter til Stiftamtmanden i Aarhus et kongl. Reskript af 12 Juni 1807 angaaende Expropriation af ovennævnte Trækvei mod Erstatning som for Jord til Landeveie ; Forbud mod Broer og Aalegaarde, der kunde hindre Passagen med Pramme, og Udvidelse af de Broer og Aalegaarde, der vare til Hinder derfor. Vi ville senere faa at see, hvorlede.=; denne endnu saa vigtige Vandvei blev forbedret og organiseret ved og efter Handelspladsens Tilblivelse. ") Det er bekjendt, hvorledes Bestemmelsen af denne gamle Vandstand senere i 1856 ff. gav Anledning til en T\dst, indtil vedkommende Landvæsenscommission endelig fandt et Mærke i Silkeborg Ladebygnings nordøstre Hjørne, efter hvilket det nuværende Flodmaal er sat. De øvrige Mærker, en Brobjælke og en Bjælke i Vandmellen, vare da forsvundne.

32 Om Silkeborg er der fra denne Tid indtil de Foranstaltninger udførtes, som vi her nærmest maa have for jøie, ikke noget særligt at bemærke. Gaarden var som ovenfor bemærket af Regjeringen bortforpagtet til Forskjellige; det følger af sig selv, at saadant ikke kunde være til Gavn for Jorderne og Eiendommens Fremgang i det Hele; i de sidste Aar førend Jorderne henlagdes til Nybyggere og til Papirfabrikken, havde Forpagteren kun Contract paa i Aar ad Gangen, for at man kunde lade ham aftræde, naar det skulde være. Jorderne vare derfor ogsaa i en sørgelig Tilstand, da de afleveredes, vistnok den sletteste, hvori de nogensinde havde været. Paa enkelte Pletter var der endog Sandflugt. Uden Tilstedekomsten af Silkeborg Handelsplads og den Cultur, som en By altid bringer tilveie omkring sig, var Forholdet neppe nogensinde blevet et andet, og den Afgift af 2 Mk. pr. Td. Land, som Forpagteren i den sidste Tid svarede, neppe bleven høiere. I en saadan Tid som den, hvorom her er Spørgsmaal, indtil Aaret 1840, kunde der ikke ventes nogen Forbedring af Forhold, hvortil der krævedes Udlæg af Capital. Ved denne Tidsperiode er det altsaa ikke Umagen værdt at opholde sig. At Kong Frederik den Sjette en enkelt Gang har besøgt Egnen erfarede Forf. deraf, at en Høi i Linaa Vesterskov, den forhenværende Universitetsskov, er opkaldt efter Kongen, og ved at see efter i Berlingske Tidende for Juni 1836, hvor der, dog kun kortelig, berettes, at Kongen d. 16 Juni d. A. Kl. 7 Morgen reiste fra Aarhus til Silkeborg, overnattede her, og reiste næste Dag til Randers, hvor han ankom Kl. 1V4 Middag.

33 19 Omtrent paa denne Tid (1836) sees det, at den daværende kgl. Godsinspecteur Justitsraad Bindesbøll i Skanderborg, har havt Opmærksomheden henvendt paa Benyttelsen af den store Vandkraft og paa at faa Handelsforretning paa Stedet. Af Bindesbølls senere Indstilling (nedf) fremgaar det, at den den 25 Januar 1836 afdøde Fabrikeier Johannes Ivar Brun til Brunshaab og Søndermølle har havt Samtaler med Bindesbøll om at forpagte Vandkraften til Anlæg af en Klædefabrik, og at han ogsaa har havt Blik for, hvad Silkeborg kunde blive som Handelsplads. Silkeborgs Anlæggelse og Fremkomst. Da Christian den Ottende i December 1839 havde bestegen Thronen fik Tanken om Anlægget af en Handelsplads paa Silkeborg sin egentlige Betydning og Udførelse; de daarlige Tider maatte vel ogsaa forbyde at tænke derpaa tidligere. Et Foretagende som dette havde mange Vanskeligheder at overvinde i Fordomme, andre Kjøbstæders Tab af Opland, Udgifter til Veie osv. Exemplet fra vore andre Smaakjøbstæders Ringhed dengang skulde ikke opmuntre til at tage fat derpaa. Mange af Statens høieste Embedsmænd havde den Tro, at et saadant Anlæg kun vilde blive en Drivhusplante, frembragt ved Kunst, der ikke vilde faa Livskraft. Det kunde derfor ikke være Andet end at de Mænd, der skulde bringe Anlæget frem, havde mange og store Hindringer at overvinde, hvoriblandt Mangel af Penge

34 20 til de Foranstaltninger, der nødvendig burde og skulde udføres, ikke var den mindste. Den 31 Marts 1840, altsaa knap 4 Maaneder efterat Christian den Ottende havde bestegen Tronen, indgav Justitsraad Bindesbøll en Indstilling, der kjendelig bærer Præg af at være udgaaet fra en Samtale med Kongen, og som blev den egentlige Anledning til og Grundlaget for de Foranstaltninger, der senere bleve trufne. Ved Kongelig Resolution af 7 Februar 1840 var Silkeborg Gaard, Gods og Skove erklæret for en Domæne, og derved altsaa betegnet, at Staten selv vilde beholde Eiendommen til sin Disposition. Med dette som Udgangs-, punkt udtaler Bindesbøll Ønskeligheden af en dermed i Haand gaaende Forandring i Principerne for Bestyrelsesmaaden,»navnlig at der ikke sees paa en øieblikkelig Udtælling eller Opoffrelse, naar denne i Tiden kan hæve Eiendommens Værd og gjøre den mere indbringende, idet man ogsaa bør tage Hensyn til, at denne Eiendom kan virke gavnligt for en videre Kreds af den fattige Egn«. Efter dernæst at have berørt, at Kongen havde ladet sig forstaa med, at han oftere vilde besøge Silkeborg, hvilket nødvendiggjorde nogle Forandringer i Bygningerne, Meublement o. a. m., anbefaler han, at Vandkraften afbenyttes paa en fordeelagtigere Maade end nu o: til at drive en Meelmølle, der kun har ringe Maling, og have et Aaleværk, der bortforpagtes for 400 Rd. aarlig, og udtaler sig herom saaledes»ikke et Sted i hele Landet egner sig saaledes til Fabrikanlæg, som just Silkeborg; her er Vand, Flodbred saa fast, at man kan opføre Bygninger lige til Vandløbet; her er Bygningsmaterialier; her afgiver den seilbare Gudenaa et billigt og bekvemt Transportmiddel for de tilvirkede Fabrikater. Brændselsforbruget vil tiltage og Skovene da blive mere indbringende ved Fabrik- ;

35 21 arbeidere vil Consumtionen af Landmandens Produkter tiltage, og mangen Bonde finde Afsætning for det, han ellers skulde søge 6 k 'j Mile bort for at sælge, de nærmeste Communer Arbeide for deres Fattige, s Endvidere :»jeg har talt med den driftige Fabrikant Bruun paa Brunshaab, og denne Mand ønsker saare gjerne at kunne benytte Silkeborg Vandværker til Fabrikanlæg, indseende, at dette Sted med Hensyn til den paatænkte Plan har saa mange Fordele, at disse i Tiden maa fremkalde en heel Fabrikby. Et andet Etablissement, fortsætter Indstillingen, som vilde bringe Fordeel ei alene for Statseiendommen, men ogsaa for en stor Strækning af denne fattige og lidet begunstigede Egn, især Hammerum Herred*), er Anbringelsen af Nybyggere, der gaves Tilladelse til Handel. Herom har Bruun yttret, at dersom han fik Tilladelse til at anlægge Fabrikken, vilde han ogsaa opføre Bygninger og Pakhuse for Handlende, der af grove Varer til Landmandens Fornødenheder vilde kunne omsætte mere end alle de Handlende i Viborg By«**). I Indstillingen foreslaas dernæst, at der anlægges Bro over Langsø ; at der oprettes Brænderier, da Jorden ellers er vanskelig at forbedre, -ved Hvile ikke, efterdi ingen Græsskjold, kun Lyng kan danne sig«, hvorhos han ogsaa anbefaler Gudenaas Benyttelse til Engvanding. ") Fra Hammerum Herred indkom der senere indtrængende Andragender om Anlæg af en Handelsplads paa Silkeborg. ") Man sammenligne hermed, at i brewexledes der mellem de kongelige Collegier, om det var tjenligst at oprette en Kjøbsiad ved Silkeborg, eller til Prøve kun et enkelt Handelsetablissement, for hvilket sidste Alternativ Cancelliet dengang havde udtalt sig. I en ypperligt skreven Erklæring, hvis Forfatter lever endnu, anbefalede Generaltoldkammeret Oprettelsen af en Handelsplads, hvilken Anskuelse heldigvis seirede

36 22 En Jernsmeltehytte efter Forchhammers Idee, }'ttrer han, maa kunne bringe store Fordele*), et Sluseværk tilvejebringe Pramfart fra Skanderborg til Randers; Træskotilvirkningen,»hvori der haves saa stor Øvelse her i Egnen, at en Arbeider gjør lo å 15 Par om Dagen, og faar 5 Sk. paa egen Kost for hvert Par, 15 Mk. for en Snees, hvortil der medgaar for i Rdl. Træ«fremhæves; Tilvirkning af simplere Meubler efter Forslag af Kjøbmand Clasen i Hamborg anprises, > hvorved Gavningstræ vilde kunne naa sin virkelige Værdi«; 20 Træskoarbeidere burde holdes ved Hovedgaarden, helst privat, dersom der kun var en Privatmand, der kunde disponere over den fornødne Capital hertil; Havnebrug ved Hovedgaarden anbefales som tjenligt Exempel i den haveløse Egn. Som denne Indstilling vidner om et klart Blik og en stor Interesse for Sagen, saaledes fremgaar det ogsaa af den, at Forventningerne om, hvad der kunde bringes ud af Silkeborg som Handelsplads, kun hos Faa have været ret store. Men herved maa bemærkes, at Indstillingen er forfattet i Aaret 1840, og at der da ikke kunde forudsees et saadant Opsving i alle Forhold, som det, der blev de følgende Decennier til Deel. Indstillingen fortjener den største Anerkjendelse, hvor Spørgsmaalet er om de Drivfjedre, der have bidraget til at føre Silkeborg frem til sin Tilblivelse. I samme Aar (1840) opholdt Kong Christian den Ottende og Dronning Caroline Amalie sig paa Hovedgaarden, og Kronprindsen sig paa Marieniund fra 27. Juli '') Dette har ikke senere bekræftet sig. Jorden er ikke jernholdig nok. Derimod indeholder den paa flere Steder saa store Quantiteter Okker, at Dhrr. Ingenieurcapitain Sommerfeldt, Cand. pharm. Schøller og Intendant Rahbek i 1879 have (see Kortet over Silkeborg Landdistrict) anlagt en Okkerfabrik, den eneste i Norden, den der maa dnskes Lykke og Fremgang.

37 23 Aften til i. August. De kom hertil fra Viborg, hvor deres Ophold og Forlystelserne bleve afbrudte paa Grund af, at Kongen der fik Underretning om sin første Gemalindes Død. Som Bevis paa, hvor primitive Forholdene endnu vare, ogsaa paa Hovedgaarden, har jeg af Hr. Geheimeetatsraad Trap, der da ledsagede Kongen som ung Embedsmand i Cabinetssecretariatet, hvis Chef han nu er i saa mange Aar, erholdt Tilladelse til af hans da førte Dagbog eller Udtog af et Brev til en Ven at nedskrive følgende Linier:»Silkeborg var dengang en almindelig Herregaard, men kan Du begribe hvilken Sammenstuvning der fandt Sted. Kongen og Dronningen have 3 Værelser i Stueetagen til egen Benyttelse, desforuden er her et Forgemak og et Spiseværelse i samme Etage; i Qvisten er her et stort Værelse med Brædder deelt i 2, i det ene et Par Adjudanter, i det andet 2 Hofdamer; i Spisekammeret boer Adler, i Karlekammeret de 2 Collegiechefer og Feddersen; i Møllen nærved vi Secretærer; Kronprindsen er indqvarteret paa en lille Gaard nærved Silkeborg; Kammerfoureren i en Vogn, o. s. fr Under sit Ophold paa Himmelbjerget, hvor Kongen var omgiven af en talrig Menneskemængde fra en vid Omegn, og hvor Horsens Musik var, opfordrede Kongen Eieren af Himmelbjerget, Peder Nielsen, til at indfinde sig paa Silkeborg, da Hs. Majestæt ønskede at bringe det derhen, at der paa Himmelbjerg til alle Tider kan være fri Adgang foralle ogenhver. Kongen lovede at komme snart igjen«.. I s. A. udgik der i Anledning af et Andragende fra Aarhus Communalbestyrelse om et Chausseeanlæg imellem Aarhus og Ringkjøbing og en Canal fra Silkeborg til Aarhus, d. 11. November et kongl. Reskript til Rentekammeret, saalydende

38 24.Da ethvert Middel til at lette den indre Communication fortjener Opmærksomhed, og vi desuden ved vor Nærværelse paa Silkeborg med Hensyn til Fabrikanlæg sammesteds, og et Andragende fra Sophiendal om Flodemaal ved Silkeborg Mølle, have overtydet os om, at et Nivellement fra Gammelgaard Sø gjennem Venge m. fl. Søer bør skee, og i Forbindelse hermed Strækningen fra Gammelgaard Sø til Braband Sø og Aarhus undersøges, hvorhos en paalidelig Beregning over Vandkraften ved Silkeborg bør forfattes, ville vi have vort Rentekammer paalagt at afgive Betænkning herover«. I de paafølgende Aar brevvexledes der nu deels om Fabrikanlæget, deels om Handelsetablissementet. Det følger af sig selv, at disse to Anlæg ikke kunde gaa Haand i Haand; en Fabrik opføres paa Maaneder, naar Vandkraften er erhvervet, medens Næringsdrivende kun successivt og langsomt, Een for Een, indfinde sig. Efterat Rentekammeret ved allerhøieste Resolution af i6. Februar 1844 var blevet bemyndiget til at slutte Overeenskomst med Brødrene C. og M. Drewsen om Vandkraftens Benyttelse og om Grund til Anlæg af en Papirfabrik, reiste Fabrikken sig hurtig, medens Nærings, forholdenes Ordnmg og Ikrafttræden krævede en meget længere Tid. Det er de sidste, hvormed vi her fornemmelig have at beskæftige os. Men inden det skeer, vil det dog være i sin Orden nu at nævne Noget om det efter vore Forhold store Anlæg af Silkeborg Papirfabrik, og om de primitive Forhold, som dengang vare der og i Omegnen. Dette troer Forf. ikke at kunne gjøre bedre end ved at benytte den i Forordene nævnte velvillige Tilladelse af Hr. Conferentsraad Drewsen til at citere hans Dagbøger, som herom indeholde Følgende:

39 Den 17. Juni Denne Dag brugte jeg til at finde mig lidt tilrette i de storartede Omgivelser, hvori jeg befandt mig. Jeg har tre Gange tidligere været paa Silkeborg, først i Sommeren 1835, da jeg med min Svigerfader, Conferentsraad Collin, der som Rentekammer-Deputeret bereiste de kongelige Godser, fulgt af Godsinspecteuren, Justitsraad Bindesbøll, gjennemfoer Jylland fra Snoghøi til Skagen og derfra over Silkeborg tilbage til Edelsborg ved Skanderborg, hvilket Sted Bindesbøll eiede. Jeg er endnu i Besiddelse af de korte Optegnelser, jeg gjorde over det Mærkelige jeg saae hver Dag, og jeg finder for Silkeborgs Vedkommende følgende antegnet: at Ankomsten dertil var d. 2. Juli, Aften Kl. 12; og at den 3die reiste vi derfra over Aasen, Himmelbjerget; det der har gjort meest Indtryk paa mig, findes ordret saaledes: ;>3 Udsigter. Aalekiste. Usle Jorder Tdr. Land Skov. Forvalter K. med Messingparyk. Forpagter A. Ahornet i Haven. Skovrider Harmsens to gule Heste. Den store Birk. Skovbrand. Kulminer, og om Reisen over Aasen og Himmelbjerget findes dette: >2 Bjergformationer. Kroen i Rye. Smukke Lyngbakker forneden. Øerne i Gudenaa. Hedebrand under en Ungskov.«Man seer heraf, hvor flygtigt det Bekjendtskab var, jeg paa denne lilreise kunde gjøre med det mærkværdige Silkeborg. Men eet Indtryk erindrer jeg endnu, som jeg først havde faaet det igaar ; det var Synet af den vældige Vandkraft, der udtømte sig gjennem den ovennævnte Aalekiste, og som fra Arilds Tid ikke havde fundet anden Benyttelse, end den, den da havde, nemlig at drive en ussel Meelmølle, og at levere endeel Aal,

40 26 som fangedes i Aalekisten, medens Vandet løb igjennem denne, hvilke Aal forresten ere berømte over hele Landet. Da jeg stod paa Broen og saae hin mægtige, men i saa mange Aarhundreder spildte Vandkraft, fyldtes jeg med Smerte over, at ingen af mine Landsmænd endnu havde kunnet finde paa at benytte denne ypperlige Fabrikkraft ; og den har senere i mange Aar beskjæftiget mine Tanker, idet det hørte til mine ledige Øieblikkes kjæreste Luftcasteller at tænke mig som Eier over Silkeborg, hvorledes jeg der vilde bygge Fabrikker, anvende Skovene, frugtbargjøre de golde Marker. Jeg tænkte dengang mindst paa, at jeg ved næste Gang at besøge dette Sted, kun 9 Aar senere, der skulde finde en herlig Papirfabrik, bygget af mine Brodersønner, en Fabrik, der langt overgaaer mit kjære Strandmøllen, gamle Arne i Danmark. vor Families Næste Gang jeg besøgte Silkeborg, var i Efteraaret 1844 i Forening med Aron David, som var gift med min nu afdøde Broderdatter Henriette Drewsen. Vi opholdt os da flere Dage hos Michael Drewsen, som just havde reist de imponerende Bygninger til den første Papirfabrik, hvorpaa han begyndte i Mai Maaned samme Aar; og han udskibede netop Maskineriet dertil, medens vi vare hos ham; i September s. A. vare Bygningerne færdige. Alt var dengang i sin raa Begyndelse; fra Aaen, hvor Prammene lagde til, og op til Fabrikbygningen, hvor Maskineriet skulde anbringes, var et Uføre; saa at der maatte lægges Brædder og Sligt over, for at Vognene ikke skulde kjøre fast- Veien forbi Fabrikkerne var ligeledes et Uføre, og en Vogn, forspændt med 2 Oxer, førte Gruus og Muurbrokker fra Teglværket paa den, for at gjøre den fremkommelig. Af Bygninger vare dengaug opførte den første Papirfabrik; (nu den nærmeste mod det nye Vaaningshuus, og paa hvilken findes en

41 Kammerraad af Steen med indhuggen Skrift, 27 at den er opført af Brødrene C. og M. Drewsen 1844)*); Fabrikmesterens Vaaningshuus, sydvest for hin Fabrik ; i dette boede dengang den første Fabrikmester, Islænderen ThordurDanielsen, der som ungt Menneske blev af Landhuusholdningsselskabet anbragt hos min Broder, Drewsen paa Strandmøllen for at lære Agerdyrkning, som man vilde udbrede paa Island, men han blev i det Sted Papirmager, og var i min Broders og senere hans Sønners Brød indtil Vinteren 1849 S^> da han tog fra Silkeborg, fordi han ikke vilde staae under den franske Fabrikdirecteur Planche, der i 1849 "^^^ bleven ansat paa Silkeborg; og derefter blev han (T. Danielsen) i 1850 Mester paa Papirfabrikken Klippan i Skaane. Dette gav Anledning til, at min Søn Valdemar, som.studerede paa den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn, Michael Drewsen, der altid havde holdt af ham som sin egen Søn, fik det Tilbud at komme til Silkeborg for under den udmærket dygtige Papirmager Planche at oplæres til Mester paa Fabrikkerne, hvilket han modtog, og afreiste i Decbr ^i^ Silkeborg, hvor han senere har været. Endvidere logerede dengang i det nævnte Huus Michael Drewsen, Aron David og jeg. Endvidere var der bygget: Smedien, som er den Bygning, der omtrent Øst for Hovedb\'gningen skjærer ind i dennes Have, men som nu skal gjøres til Stald, i hvilken Anledning en ny Smedie just i denne Tid bygges sydvest for Fabrikmesterens Huus nede ved den lidgravede Strøm, der fører Vandløbene til Fabrikerne. Af ældre Bygninger fandtes kun Meelmøllen, og Teglovnen *) Efter Branden af den ene Fabrik 1864 er C. Drewsens Navn bleven udeladt her. Udg. Anni.

42 28 tilligemed de dertil hørende lyngtækte Skure til at tørre Stenene i. Den nye Hovedbygning er rimeligviis den smukkeste moderne Bygning i Jylland, og Modsætningen af denne Bygning med dens yndige og frodige Have og Teglværket faa Skridt derfra i sin ægte jydske Hede- Stiil er slaaende. Det vil snart forsvinde, Ordren til at nedrive det nærmeste Lyngskuur er allerede given og kun af Mangel paa Tid ikke udført endnu, og der tales om, at Teglværket skal rykkes længere ind paa Marken. M. nedrev den gamle Teglovn, der laa hvor nu Hovedbygningen findes og byggede den nærværende langt større. Der var dengang ofte Tale om, paa hvilket Sted Hovedbygningen, eller rettere Eierens Vaaningshuus skulde opføres, og jeg gjennemvandrede ofte Strækningerne omkring Fabrikken for at finde det meest passende Terrain dertil. Der var meest Tale om at bygge det paa de høie Bakker ovenover Fabrikken, fra hvilke der haves en udmærket Udsigt over Gudenaa, der kaldet Langensøe, over til Osnæsodde og over den Mark, der er bestemt til at bygge en By paa. Jeg udtalte mig paa det stærkeste for Klosterhaven o: den gamle Slotshave, som laa nordvest for Fabrikken, langs med Gudenaaen, og hvor man kunde trække Haven saa langt ind mod Heden i Nord som man vilde. Vel laa denne Have ganske i et Uføre, og var meget sumpig nede mod Aaen, netop der hvor Ruinerne af det gamle Kloster o: Slot endnu findes, bestaaende af en af Græs overgroet Banke af Muur og Kalkbrokker. Men Fordelene af at vælge denne Plads vare øiensynlige; thi en stor Deel deraf havde tidligere været Munkenes Have, saa at den maatte indeholde frugtbar Jord, og af denne Have var endnn en Mængde tildeels mægtige Træer levnede, der strax gave baade Fryd og Læ; saaledes 3 vældige Lindetræer,

43

44 Zang So ^ amu F.Uetratr Zang So '^ Ganir "l Gro/l og gramm

45 l^v # %J^_ GamleJStvmmfftreer C fif//wni'/t Frugttne- Adi-f""' lil le»ei Silkebonj Slohhaoe (som den oafoed Papir/abrikkens Opjorfhe ildilfo fut' i-tjdt/suf Garftigr Barke

46

47 29 2 mægtige canadiske Popler ved Siden af hinanden, foruden en Række ved Aaen, en Mængde Pile-, Aske-, Elle- og andre vilde Træer, og endelig et stort Antal Æble- og Pæretræer, ( efter en Optælling jeg nu har gjort, er der i8 Æble- og 7 Pæretræer, samt to Kirsebærtræer ; her fandtes ogsaa det bedste Læ, baade for ) Huus og Have, der kunde faaes nær Fabrikken, og endelig var det en bekjendt Sag, at Munkene godt forstode at vælge det bedste Sted i Egnen til deres Kloster og Klosterhave. Dette Sted blev ogsaa valgt, da Michael i 1847 og 1848 opførte Vaaningshuset og anlagde Haven, og endeel af den nævnte Hede er indtaget til denne; det omtalte sumpige Sted er udgravet til en lille Kanal, der bestandig bredere skjærer ind i Haven, og den opkastede Jord har gjort den omliggende Strækning tør; de nævnte Levninger af Klosterruinen ere forblevne staaende som. de vare og derop til er anlagt en Stendysse. Overalt i Grunden fandtes ved Gravningen deels hele røde Muursteen af overordentlig Størrelse, hvoraf nogle vare bevarede, deels 3rokker af dem og Kalken ; ligesaa fandtes i Ruinen en stor tilhuggen aflang, men endeel beskadiget Sandsteen, i hvis ene Ende er udhugget en Fugl, den ligger endnu ved Siden af i en af Gangene, da det endnu ikke er bestemt, hvor den skal anbringes; der saaes at have været Muure i forskjellige Strækninger i Haven, og endeel af Klosterets Grundsteen bleve anvendte til samme Brug i den 1847 opførte Papirfabrik*); men forresten fandtes intet Mærkeligt, en stor Mængde Læs Gruus og god Jord blev kjørt ind paa denne Have, som nu i al *) Havde M. Drewsen havt større Interesse for Oldtidsminder vilde han neppe have anvendt dem hertil; man sammenligne Kortet over Gammelhave og de af den nuværende Fabrikeier udgravede Ruiner af det gamle Slot, af hvilket der des%-æite ikke findes nogen Tegning.

CHRISTIAN VIII. III f (71:, )'. E. 1880.

CHRISTIAN VIII. III f (71:, )'. E. 1880. CHRISTIAN VIII. III f (71:, )'. E. 1880. SILKEBORG 1840-1880. Med nogle Oplysninger om dens Fortid, samt 10 Billeder og Kort. En historisk-statistisk Fremstilling af V, JDRECHSEL, Kammerjunker og Birkedommer.

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen (foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen At boet efter selveiergaardmand Christen Jensen af Sønderøxe under

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byrådssag Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober 2012

Byrådssag Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober 2012 Byrådssag 1871-11 Undertegnede Skomager Obel giver sig herved den allerærbødigste Frihed at ansøge det ærede Byraad om gunstigst at eftergive mig den Skatterestance som jeg skylder for forrige Aar og hvorfor

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere