BILAG 7 TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW MED JANNI MØGGELGAARD HØJE GLADSAXE, D. 30/6 2009

Transkript

1 Interviewer - Michelle Nielsen (MN) Informant- Janni Møgelgaard (JM) (MN): Først og fremmest, så vil jeg høre om du kan fortælle noget om, altså hvordan rådgivningen i Høje Gladsaxe er opstået? Altså på hvis initiativer, hvor lang tid den har været her og sådan. (JM): Ja, initiativet kommer jo fra de fem boligselskaber. Og behovet opstod for seks år siden tror jeg, hvor man havde nogle store problemer med nogle ældre unge, omkring hashmisbrug og almindelig kriminalitet. Og man havde svært ved at styre det, og svært ved at vide hvad man skulle gøre ved det. Så der søgte de i første omgang om én ansat, til rådgivningen for at tage sig af dén, problemstilling. Og det handlede primært om de 15 til 18-årige. Så det var hovedformålet for ansøgningen til den her stilling. Og så har den jo så udviklet sig, så går vi ned i alder, ik. Hvornår blev du så ansat? Nu siger du at det startede for seks år siden, men var det dig der startede det op? (JM): Nej, jeg startede det ikke op. De startede med.. Jeg ansøgte stillingen da den blev slået op, men fik den ikke. Der gav de den til en en mand, som er nærbetjent heroppe. Og jeg ved ikke om de havde en eller anden idé om at de skulle have deres eget politikorps heroppe, men det virkede i hvert fald ikke på de unge. De unge ville ikke i kontakt med ham, og han kunne ikke lave noget forebyggende overhoved Fordi, for de unge var han stadig politimand, selvom han sad som rådgiver. Så så han holdt ikke så længe. Han var god nok, det er slet ikke det, men de unge gad ham ikke. Så efter jeg tror trekvart år, så blev jeg så ringet op, fordi jeg åbenbart var den næste på listen omkring stillingen, og spurgt om jeg så ville overtage. Og det ville jeg selvfølgelig gerne. (MN): Okay, så du har alligevel været her i snart tre år. (JM): Ja fire år er det faktisk. (MN): fire? (JM): Ja. Så fra den gang og frem til nu, hvad er det du vil sige, du kan gøre, som han ikke formåede? (JM): Det er den pædagogiske vinkel på det. Man kan ikke ansætte politi, til at lave forebyggende arbejde på den måde Politi har en helt anden tilgang til de unge, end en pædagog har. Så det er helt klart den pædagogiske vinkel, og så kendskabet til børn og familier. Og kendskabet har jeg igennem at jeg har, arbejdet på den lokale skole. Så mange af dem der nu er de der år, de kender mig fra da de gik i SFO, fordi der passede jeg dem der, og kender deres familier og sådan noget. Så det er en helt anden.. det er relationen mellem mig og de unge. Så det er helt klart relationsarbejde. (MN): Så når du siger dengang i.. var du, altså var han, i alene.. (JM): Ja. 1

2 (MN): Hvordan er det nu, er du stadig alene, eller..? (JM): Nej det er jeg ikke. Efter at jeg havde været der i to år, så søgte jeg integrationsministeriet om, en stilling mere, en ungmedarbejder, og fik det til et idrætsprojekt. Så han Der blev en ung fyr ansat, en pædagog også, som sku få foreningslivet til at blomstre herude, og få de unge til at deltage i foreningslivet, og klublivet. Fik etableret et klub- og foreningsliv. Og den har vi fået forlængelse på, så den har kørt nu i ja det er fjerde år den også er i gang med. Tredje, tredje år tror jeg. Tredje eller fjerde år. Og i mellemtiden.. Den løber så stadig, den projektperiode her, men så har vi så søgt helhedsplan, som er nogle penge man kan søge indenfor landsbyggefonden, og der har vi lige fået bevilget 12,3 millioner, til at lave socialt forebyggende arbejde herude. Så der kommer yderligere to stillinger i. To og en halv stilling. (MN): Så i i alt bliver..? (JM): Ja så bliver vi så tre tilknyttet rådgivningen, og en fjerdemand nede omkring nogle beboerlokaler. Men alt sammen hører ind under rådgivningen. (MN): Okay. Nu siger du, du har pædagogikken. Dem du ellers søger, er der nogle særlige ting du søger hos dem? Altså nogle særlige ting de skal have for at kunne komme med ind? (JM): Altså som medarbejdere tænker du? (JM): Ja, jeg vil jo meget gerne have den pædagogiske vinkel på stadigvæk, ik.. (JM): Og så noget, noget særlig kunnen. [interviewet bliver afbrudt af en medarbejder fra en institution]. (MN): Hvilken uddannelse har du selv? (JM): Pædagog uddannelse. (MN): Okay.. (JM): Og jeg tror at jeg har fundet ud af at, det der virker bedst, det er en blanding mellem pædagogik, og en eller anden særlig kunnen. Altså en eller anden særlig koncentration. Om det hedder IT eller idræt eller.. Det er næsten ligegyldigt, men et eller andet man kan bruge i forhold til de projekter vi har Den sidste der blev ansat, Mohammed, han har sådan noget IT-kundskab, og det er rigtig godt. I forhold til, han kan noget med hjemmesider og sms service og alt det der som.. det kan jeg ikke finde ud af. Og de unge er jo helt inde i den verden der, ik. Så.. (JM): Det kan han heldigvis finde ud af. 2

3 (MN): Kan du komme med et eksempel på, nu siger i at det meget har med unge at gøre, kan i komme med et eksempel på nogle unge som har haft nogle problemer som i har kunnet hjælpe med? (JM): Konkret eksempel tænker du? (JM): Åh der er jo mange. Det er jo det vi laver hver dag kan man sige. Men, i forhold til uddannelse, blandt andet. Hvis de ikke rigtig kan finde ud af hvad de gerne vil uddanne sig til, så er vi behjælpelige med at skaffe vejledere, som kan komme ud og vejlede dem. Hvis de skal op og se en skole, højskole eller et eller andet, så tager vi med dem. Prøver at følge op på og motivere dem til at holde fast.. Det kan også være vi hjælper dem med at finde et job, eller en lejlighed, eller.. Jamen der er mange forskellige ting. Og det er jo det der sker gennem relationen med at, at rådgivningen er sådan et åbent sted, hvor man kan komme og hænge lidt ud. På vores vilkår. Det vil sige, det er ikke en klub. Man må komme ind og sætte sig stille og roligt i vores sofaer, og sidde og småsnakke og nogen gange sidder vi og arbejder, og andre gange har vi tid til at snakke med. Men det gør at, døren altid er åben, det gør at når de så er på røven, enten med skole, eller uddannelse, eller job, eller kriminalitet af en eller anden art, så søger de os. Så ved de at de kan få den hjælp der.. Det samme har vi oplevet med vores pigegruppe, som nu har kørt i, ja den har kørt lige siden jeg startede. De piger som startede i pigegruppen, primært tosprogede piger, selvom de nu er 19 år, jamen så søger de os stadigvæk hvis de står.. De har ikke været i pigegruppen de sidste par år, men de ved hvor de skal hente hjælpen henne. Og det Det fortæller mig, at så virker det. (MN): Ja, det må man sige. Hvad så.. hvor meget er kommunen inde over det? For eksempel, er det sådan så i kan søge hjælp gennem kommunen, til at hjælpe nogen af de unge? (JM): Ja. Altså vi bruger meget netværket. Det er jo meget kommunens ressourcer kan man sige, som jeg, som jeg trækker på, med både SSP-konsulenter, og sundhedsplejersker, og familieafdelinger. Der bliver jeg bare sådan et forlænget talerør for den unge, eller den beboer, eller den familie Fordi jeg er direkte adgang til kommunen, så er det nemmere at få forbindelse med kommunen, end hvis man står som ung og skal op i en forvaltning, og man ikke har sin sagsbehandler og sådan nogle ting. Så bliver det gennem os. Men, men det her kunne ikke eksistere uden kommunens ressourcer, overhoved. Og kommunen er også med nu, på det organisatoriske plan, i forhold til helhedsplanen. Der er de samarbejdspartnere på der. Og der skal vi så i gang med at lave projekter, som er kommunalt finansieret også, med.. blandt andet med arbejdsmarkedsafdelingen, med projekter fra de 18 til 30-årige, som ikke kan finde job. Så der laver vi et decideret projekt til dem. (MN): Nu lyder det så som om, at i også fokuserer på andre aldersgrupper end kun unge. Har det bredt sig siden i startede? (JM): Ja. Altså udgangspunktet var jo at man ikke kunne styre de unge heroppe, det er derfor man fik bevillingen i første omgang, til beboerrådgiverstillingen. Men der er masser andre beboere. Der bor jo fire tusind heroppe Fire et halvt tusind tror jeg der bor. Og der er misbrugsgruppen, og der 3

4 er socialt udstødte, der er psykisk syge, der er Og der varetager vi det hele, så rådgivningen er også for de andre beboere. Helt klart. Og rent praktisk arbejder jeg også i misbrugsgruppen. Altså der er jeg en gang om ugen, i et værested for misbrugere, og laver mad til dem.. (JM): Så dem har jeg så også kontakt med igennem der ik. (MN): Okay. Så.. Når kommunen så er inde over så meget, er det så også sådan, at du har tavshedspligt eller oplysningspligt? (JM): Ja, ja. Ja samme pligt, som hvis jeg var kommunalt ansat. (MN): Okay. (JM): Fordi en tredjedel af min løn, nu, er finansieret af kommunen. Så på den måde er jeg inde under de samme regler som en kommunalansat. (MN): Har du altid været finansieret af kommunen, eller er det noget der startede senere? (JM): En tredjedel har altid været finansieret af kommunen. (MN): Okay. Og så er det ellers beboer.. (JM): Og så er det de fem boligselskaber, og landsbyggefonden. Det er en meget mærkelig måde at være ansat på. Men så længe det virker. (JM): Mhm. (MN): Altså, nu siger du så, at de opsøger jer, og de ved hvor de skal finde hjælp henne. Har i andre måder, hvorpå i kan ses, at der måske er et problem her, hvor i så går ud og opsøger? (JM): Ja det gør vi jo hvis, vi ser der er nogle nogle områder hvor der mangler at blive sat ind. Blandt andet med vores psykisk syge Efter man har nedlagt alle de psykiatriske pladser der, så har vi rigtig mange psykisk syge, som er inde under distriktspsykiatrien. Og mange af vores viceværter møder dem, eller naboerne møder dem, som nogen af de første der oplever at der er problemer. Hvis de er dårlige og skriger på hjælp om natten, eller ikke kan fungere i deres hjem, så er det jo naboerne, der er den første til at opdage det, og de kommer så ned til os. Og så kan vi så den vej igennem, enten selv gøre et eller andet for at hjælpe beboerne, eller også sætte dem i forbindelse med det psykiatriske system. Eller få støttekontaktpersoner på, eller Så, altså der er sådan lytteposter ude alle vegne jo. Så det kan man sige, det er jo sådan meget konkret. Så har der jo selvfølgelig også været meget med at området har været sådan, et parallelsamfund mellem de danske beboere og de etniske beboere. Og det er så, min opgave, eller vores opgave, at prøve at, lave nogle tiltag der gør at, folk blander sig lidt og, udvider deres horisont en smule. Det er så vanskeligt, men vi prøver. 4

5 Så kan du sige.. Nu har jeg hørt lidt om det, og jeg kan se at der er cirkus her bagved mig. Men kan du ellers sige noget om de forskellige tilbud.. Nu var du også inde på Værestedet, men, men nogen af de forskellige tilbud i har til.. ud over pigeklubben og (JM): Jamen så er der idræt, idrætstilbudet som jo retter sig meget mod børn og unge Vi har tæt kontakt til en hel masse idrætsforeninger, hvor vi sørger for, at de unge bliver introduceret til forskellige idrætsforløb. Udvalgte grupper som vi prøver at samle, hvis vi kan se at der er nogle drenge, der hænger lidt og ik rigtig har hverken job eller idrætstilbud. Jamen så prøver vi at inspirere dem, ved at tage dem med på idrætshøjskole, til sådan en weekendtur, hvor vi, introducerer dem for højskoletanken, og idrætten i forskellige grene, og prøver så derved at finde ud af, hvad er det de interesserer sig for af idræt. Og så når vi kommer hjem, så sætter vi dem i forbindelse med klubberne ik. Vi laver idrætstilbud for overvægtige, sammen med sundhedsplejerskerne. Og i samarbejde med skolen og SFO erne. Ja. Og så.. hele tiden tænker i dem som ik benytter det etablerede system. Der er, mange mennesker som ikke kan finde ud af at eller som ikke får taget sig sammen til at melde sig på, for eksempel i cirkus-ugen her. Jamen så har vi et vist antal pladser til tilløbende børn, hvor forældrene måske ikke lige har haft overskud til at smide den her seddel ned, eller læse opslaget eller hvad det nu kan være ik. Så vi, vi tænker hele tiden i dem som som har lidt svært ved selv at få meldt sig, og får taget initiativ til og.. måske heller ikke selv kan se, at deres børn har behov for enten noget gymnastik eller noget socialt samvær af en eller anden art. Så, det er der vi prøver, at sætte ind. Og man kan sige, der er ikke så meget ved at lave cirkus for en masse, velfungerende børn, fordi de forældre kan sagtens tilmelde sig kommunens etablerede sommerferieaktiviteter. Så det her det skal opfange alle de børn som, render rundt i området, som ik har fået tilmeldt sig. (MN): Og der samarbejder i også med skoler og.. (JM): Og SFO og klub. (JM): Ja. Det hele er et netværk. Altså det.. man kan sige der Der har det været min opgave, at samle det her, faglige netværk med med alle SFO erne, og skolen, og klubben, og.. Og ellers kunne det her [der hentydes til børnecirkusset] jo heller ikke lade sig gøre. Personalet fra de institutioner deltager her. Både med økonomi og timer ik. (JM): Og sådan gør vi også med netværket omkring problemstillinger. Hvis der er nogen unge, som vi ved er på vej ud i noget kriminalitet, jamen så snakker vi sammen. Meget hurtigt og meget tæt. Så den unge oplever, at vi har styr på; hvad er det der foregår. Og så får vi sat ind. Enten med forældrekontakt, eller SSP, eller.. Det er sjældent vi går til politiet fordi, vi skelner meget mellem hvad der er en pædagogisk opgave og hvad der er en politiopgave. Og i det øjeblik det er en politiopgave, så lader vi det være. Så er det ikke os. (MN): Okay. (JM): Så der er stor forskel på det forebyggende, ik. 5

6 (MN): Ja Altså fornemmer du, at der er nogle aldersgrupper, der måske henvender sig mere i rådgivningen, hvor der måske er nogen, der, mere bliver væk? Nu tænker jeg på ældre, eller etniske kvinder. (JM): Rådgivningen er blevet sådan et sted, hvor det meste er de etniske der henvender sig. Og det er både kvinder og mænd og unge og Men, men vi mangler faktisk at få de danske unge til at komme ind hos os. Jeg tror at der er mere tradition for, at danske unge de, putter sig mere og gemmer sig. Der er også noget omkring alkohol og røg og sådan nogle ting som danske unge begynder at fifle med omkring de der 14, 15 år. Og det er sådan skjult for omverdenen, hvor de etniske de er meget sultne på oplevelser, og meget sultne på voksenkontakt. Så det er primært dem der kommer. Og jeg vil sige, mange kvinder henvender sig også. Etniske kvinder. Og det tror jeg simpelthen er fordi der har manglet noget.. nogle tilbud her. Så at de lige pludselig kan se at, nu kan det lade sig gøre at lave en kvindegruppe, eller udflugter, eller danskundervisning, eller syning, eller at De er næsten ikke til at stoppe igen. Altså, de vil have det hele ik. (JM): Og det er den danske beboer vi faktisk mangler kontakten til. (MN): Okay. Oplever du nogen gange, er det noget du kan fortælle om, at du mangler ressourcer eller muligheder for at hjælpe nogen, altså hvor du kan se, at der er et område hvor du gerne ville gøre meget mere, men ikke rigtig har mulighed for det? (JM): Ja, det gør jeg. Specielt unge som er kommet rigtig på kant med deres skoleliv ik Hvis de er røget ud af flere forskellige skoler, og står uden skoletilbud, så er det rigtig, rigtig svært at hjælpe dem. Og der er, altså kommunalsystemet gør jo hvad de kan for at hjælpe den enkelte unge. Men der synes jeg at de falder igennem. Fordi så er der ikke penge til et reelt tilbud til dem. [Interviewet bliver afbrudt af en beboer] (MN): Kan du.. Altså nu starter du med at sige, der i starten, der var nogle problemer med noget kriminalitet og noget. Var der også hærværk? Og ser i en udvikling inden for det? (JM): Ja, altså der var meget hærværk dengang ik. Og meget Mange af de unge som var, hvad har de været, de var 17 til 23, havde store misbrugsproblemer. Altså de.. Det var helt tydeligt at der blev dealet direkte, ude i centret. Altså der var ikke engang nogen der lagde skjul på det. Der blev simpelthen solgt og byttet derude. Og det er væk nu. Og det er meget få i vores ungegruppe, der har, der har hash misbrug. Det er faktisk de danske som vi ser, de danske unge, som er rigtig rigtig svære at få fat i. Og hærværk det kommer i bølger. Altså, man kan tydeligt se når der er en ny generation på vej. Så skal der lige sættes graffiti rundt omkring, indtil vi ligesom har fået fod på dem igen. Men der er meget stor del af selvjustitser. Altså så, henvender vi os til de større og siger, kan I ikke lige prøve og, at få stoppet det, og finde ud af hvem det er og sådan noget, uden at vi derved får lavet et politikorps ik. Det er meget vigtigt heller ikke at få sat de store til at fungere som politikorps for de mindre. Men blandt andet cirkusteltet her, som står her hele ugen, der har vi nogen af de større til.. vi tager dem sådan i ed på; husk nu at være med til at passe på teltet og sørg for.. I må gerne være her, og i må gerne bruge det, men pas på det ik. Og det er et af de får 6

7 steder, hvor et cirkustelt rent faktisk kan få lov at stå, uden at der bliver ydet hærværk på det. Og det er ret imponerende med så mange unge, vi alligevel har i vores område. (MN): Ja, så man ikke behøver at pakke det ned hver aften. (JM): Det kan slet ikke lade sig gøre. Og der er cirkusfolkene heldigvis sådan meget: Jamen sker der noget så sker der noget, så er det forsikret, så er der ikke noget at gøre ved det. Og det er det der med hele tiden at tage chancer, og overlade ansvaret til de unge, ved at sige: Jamen selvom du har været på kant med loven, og selvom du ik går i skole, og du har et lorteliv, jamen så tror vi på at du kan noget. Og så inddrager vi dem. De første par år her.. i år har vi ikke så mange af de store unge med i cirkusset, men de første par år der havde vi dem med, som medhjælpere til festaftenen, og sælge sodavand og sælge mad og sådan noget. Og så tog vi ham der var dømt for flest tyverier og sådan noget, og satte til at passe kassen. Og tænkte: Nå ja, der kan vel højst forsvinde et par tusind kroner, så vi satser. Og der manglede ikke en øre. Og han var pavestolt over at han havde fået lov at sidde på pengekassen ik. Så det er også noget med at turde tage de der chancer og sige: Jamen, I kan godt være inde i vores kontor, vi tror ikke at I løber med det hele. I kan sagtens sidde der selvom vi går i køkkenet, og selvom vi går ind i lokalet ved siden af. Og syv, ni tretten, indtil videre er der ikke sket noget. Men det er også noget med, at møde dem med tillid, og møde dem med at; selvfølgelig kan I ikke finde på at gøre det her mod os. (JM): Så jo, jeg synes at det har virket, jeg synes at det har virket rigtig godt. Det må jeg indrømme. (MN): Hvis jeg nu siger: Hjælp til selvhjælp. For det lyder lidt som om altså, at.. er det sådan noget som i bruger meget? (JM): Ja de skal jo yde noget. De skal yde noget for at, vi ligesom gider at stille op. Og det kan man vel sige er en form for selvhjælp Ja det ved jeg ikke om det er. De skal yde noget for os, for at vi gider gøre noget for dem. Og det kan være med at jamen hvis vi laver en aftale om at vi skal betale en eller andens fodboldkontingent. Jamen så kræver det at du møder op til fodboldtræning, hver gang. Hvis du gerne vil med på en eller anden tur, jamen, så kan vi lave en aftale om at, hvis vedkommende ikke har råd til at betale for denne her tur, jamen så skal du passe din lektiecafé i x antal uger. Så sætter vi check på det ik. Og det lyder umiddelbart som om det er meget svært at styre, men det er, det er faktisk ik så slemt. Men vi forventer hele tiden ét eller andet af dem. Hvis de modtager noget af os, forventer vi noget andet til gengæld. Og det kunne også sagtens være at sige: Jamen.. i lørdags da vi skulle have markedsdag, vi forventer i står her klokken halv ni om morgenen og hjælper os med at sætte telt op. Hvis vi skal tage den her weekendtur i rigtig gerne vil på, så stiller i op og hjælper. Og det er de rigtig søde til. De kommer lidt for sent, men de kommer. (MN): He he he. Bedre sent end aldrig. Hvad.. Altså har du nogen ting og nogle tanker som du godt kunne tænke dig i fremtiden som.. Altså nu siger du i lige har fået bevilget en masse økonomi, så det virker jo som at det går, den rigtige vej. Men har du ellers nogen, nogen ting du går med, som du godt kunne tænke dig at få ført ud i livet en eller anden dag, i forhold til det her arbejde? 7

8 (JM): Ja, at få organiseret det, bedre end det er organiseret nu. Altså meget af det er bygget på relationer, også med mine samarbejdspartnere. At at samarbejde med skole og klub og sådan noget, det er meget personbåren. Så det er ikke etableret sådan på højere niveau. Endnu. Det er ved at komme, men I og med at det er personbåret, så bliver det også noget med, jamen hvis der så er en skoleleder der holder op, så skal vi starte helt forfra igen Eller en engageret klubmedarbejder eller et eller andet. Og der kunne jeg godt tænke mig at det kom op på højere niveau ik. Det er den ene ting. Og den anden ting er at jeg godt kunne tænke mig, på et tidspunkt, måske at blive sådan lidt mere specialiseret, i og sige: Nå men det er den her gruppe jeg arbejder med. Fordi nu er jeg spredt over, unge, og gamle, og viceværter, og etniske, og ikke etniske, og misbrugere og Så det bliver meget overfladisk det jeg kan gøre. Det jeg kan sætte i gang, det er noget andre ligesom skal udføre. Og det kunne da være helt vildt sjovt at få lov at være med i en cirkusuge, hvor jeg kan få lov at, fordybe mig med nogle, unge, i at lave et eller andet. Eller et, jeg har sådan en drøm om at lave et kvindenetværk heroppe. Lige nu er der omkring 100 kvinder, der er med i sådan en kvindegruppe. Og jeg har bare ikke tid til at lave indholdet på det. Og det synes jeg kunne være helt vildt spændende at, få enten ansat en, som kunne definere indholdet på; hvad er det, det her kvindeforum skal gøre godt for, andet end bare kaffe og kage ik. Og det kunne jeg da godt tænke mig engang selv og at kunne køre sådan noget. Og ikke skulle være den der blæksprutte, der ligesom skal holde sammen på alle trådene ik. Tror du det er et spørgsmål om ressourcer i medarbejdere for eksempel? (JM): Ja. Det håber jeg jo, på.. på et tidspunkt, at vi bliver så mange. Hvis man kigger på andre boligområder som har samme antal beboere. Nu ved jeg ikke hvor mange [beboere] de er ovre i Tingbjerg, men i Tingbjerg blandt andet, der er de seksten ansatte ik. Det stor forskel. (JM): Og man kan sige, jamen det er mig der skal holde styr på både økonomien og projekterne, og få dem beskrevet, og få dem evalueret, og få sat dem i gang, og Alt det der administrative. Samtidig er jeg også den første der kommer og sætter telte op, og den sidste der går, når teltene skal ned igen. Og det er selvfølgelig noget, hvor jeg er nødt til at kigge på mig selv og sige: Hvor god er jeg lige til at organisere. Så det er noget jeg helt klart skal blive bedre til, fordi ellers kan jeg ikke holde til det i længden Så så enten skal jeg sortere lidt fra eller også så skal jeg blive meget bedre til at organisere det ik. Og hive folk ind og sige.. Og så turde slippe det også. Fordi det er lige så meget det det handler om. Og jeg vil rigtig gerne have kontrol også. Så det skal man også kunne slippe. 8