Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet... 3 Nøglebegreb 3 - Personlige mål... 4 SCCT - Opsamling... 4 Vejledningsmetodik Femmeren - Trin 3 At formulere mål og delmål... 5 Opsamling og konklusion... 6 Litteraturliste

2 Indledning De fleste mennesker vil sandsynligvis give mig ret i, at deres uddannelses- og jobsituation har afgørende betydning for deres livskvalitet. Udledt af denne erkendelse må det, at få en god start på sin karriere, være en absolut ønskværdig situation for alle unge mennesker. Som fungerende vejleder på en efterskole møder jeg hvert år unge mennesker, som står for at skulle træffe deres første uddannelsesvalg, og en del af disse unge mennesker giver udtryk for en stor usikkerhed i forbindelse med at træffe dette valg. I de senere år har der været meget omtale af unge menneskers frafald på ungdomsuddannelserne, og der er blevet spekuleret i forskellige metoder til at afhjælpe problematikken. Det nævnte frafald kan jeg sagtens genkende. Jeg snakker jævnligt med tidligere elever og kan følge deres vej igennem uddannelsessystemet, som for en dels vedkommende kan være præget af skift fra den ene uddannelse til den anden. Problemstilling Mine overvejelser i forbindelse med de unges usikkerhed i valgprocessen og deres senere eventuelle frafald eller omvalg på ungdomsuddannelserne går på, hvordan jeg som vejleder kan hjælpe og støtte de unge til en større sikkerhed i deres uddannelsesvalgproces. Denne øgede sikkerhed i uddannelsesvalget vil give de unge muligheden for at få en god start på deres karriere, og samtidig vil det bidrage til at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne. Ifølge Socialkognitiv karriereteori - SCCT har en persons antagelser om sig selv og sin egen formåen afgørende betydning for de valg, de træffer. Jeg antager, at netop unge mennesker kan have særlig brug for vejledning og støtte i forbindelse med deres antagelser om deres egen formåen, og jeg overvejer om opstilling af mål og delmål med henblik på påbegyndelsen af deres karriere kan hjælpe de unge i valgprocessen. Problemformulering På hvilken måde kan vejledning med afsæt i SCCT og fokus på opstilling af personlige mål, bidrage til at flere unge på efterskoler træffer et mere velunderbygget valg. I min opgave vil jeg i forhold til ovenstående problemformulering have særligt fokus på de elementer af SCCT, som beskæftiger sig med at opstille personlige mål. Jeg vil desuden inddrage Trin 3 fra Gunnel Lindhs vejledningsmetodik Femmeren, som omhandler formulering af mål og delmål. 2

3 Socialkognitiv karriereteori - SCCT SCCT har afsæt i den konstruktivistiske tanke om, at mennesket har indflydelse på sin egen udvikling. Teorien bygger på Albert Banduras socialkognitive teorier og har en særlig opmærksomhed på, at et valg altid træffes i en kontekst, hvori forskellige faktorer indbyrdes påvirker hinanden og således også påvirker de valg, der træffes. En af teoriens hovedpointer er, at både valg og handlinger først og fremmest påvirkes af det, individet tror om sig selv og om det udbytte, der kan være knyttet til et specifikt valg. 1 Vores valg træffes således ifølge SCCT ud fra vores egne subjektive vurderinger af os selv, vores formåen og ud fra de forestillinger vi har om resultatet af vores valg. SCCT arbejder med tre nøglebegreber, som teorien tillægger særlig stor betydning i valgprocesser. Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen Når man beskæftiger sig med tro på egen formåen i SCCT, er det essentielt at være bevidst om, at menneskets evner ikke er statiske. Vi er altså ikke født med x antal evner indenfor et område, men vi har mulighed for dynamisk udvikling. Vores evner og præstationer kan desuden ikke vurderes udenfor en specifik sammenhæng men skal vurderes i den aktuelle kontekst. Menneskers antagelser om sig selv har desuden afgørende betydning for, hvor meget de investerer i at nå et givent mål. Hvis man ikke tror på sig selv, er der altså stor sandsynlighed for, at man yder mindre og derfor ikke når sit mål. En persons tro på egen formåen kan f.eks. påvirkes af: Tidligere opnåede resultater, andres resultater og omgivelserne. Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet SCCT tillægger en persons forestillinger om konsekvensen af en given handling stor betydning. Vi påvirkes af vores forventninger til udbyttet, når vi skal træffe et valg. Det kan både være ydre belønninger såsom positiv respons fra andre og/eller indre personlig tilfredsstillelse, vi forsøger at få dækket, via de valg vi træffer. Jeg oplever f.eks. efterskoleelever, der vælger at gå på gymnasiet udelukkende, fordi deres forældre synes, at det er en god ide. Disse elever kan altså risikere at vælge ungdomsuddannelse ud fra ønsket om at opnå anderkendelse fra deres forældre. En persons forventninger til udbyttet påvirkes desuden af tidligere resultater og andres resultater. Tidligere resultater kunne for efterskoleelever være deres erfaringer fra et brobygningsforløb, som kan give dem et indtryk af deres faglige niveau set i forhold til det niveau, de mødte i undervisningen på brobygningen. Betydningen af andres resultater har jeg f.eks. oplevet med en efterskoleelev, som fortalte, at han havde en kammerat, som var meget dårligere end ham selv, som gik på HTX. Deraf konkluderede min elev, at han også ville kunne klare HTX. 1 Karrierevalg s

4 Nøglebegreb 3 - Personlige mål Ved at opstille mål kan personer hjælpe sig selv med at organisere og styre egen adfærd uafhængigt af de ydre påvirkninger, og deres mål bliver derved en vigtig kilde til udvikling af evnen til intentionel handling. 2 Opstilling af mål kan altså hjælpe en person med at nedtone betydningen af de ydre påvirkninger, og personen kan følgelig nemmere motivere og igangsætte sig selv. Personlige mål kan give en fornemmelse af personligt ejerskab. Det kan være særdeles motiverende for en person selv at definere, hvad det er, personen gerne vil. Sammenlignet kan beslutninger, som er truffet af andre på personens vegne være ekstremt demotiverende. Her kan jeg igen nævne eksemplet med elever, der vælger uddannelse ud fra deres forældres ønsker. Her er der stor risiko for, at eleverne ikke har lysten og energien til at gennemføre uddannelsen, da de netop ikke føler personligt ejerskab for beslutningen. Ifølge SCCT har formulering af mål også indflydelse på vores mulighed for at udvikle vores kompetencer. Hvis vi ser et tydeligt formål med en given aktivitet, vil det være nemmere at yde en tilfredsstillende indsats. Aktiviteten er nu ikke et mål i sig selv, men aktiviteten er et delmål på vej til et attraktivt personligt mål, vi har sat os. Helt konkret kan en elev på efterskolen måske opleve en ny interesse for matematikundervisningen, hvis eleven har sat sig et uddannelsesmål, som indebærer matematik på et særligt niveau. Det er også muligt, at interessen for matematikken først opstår på ungdomsuddannelsen (i den reelle kontekst), når matematikken bliver inddraget mere praktisk i f.eks. elektrikeruddannelsen. SCCT - Opsamling De tre nøglebegreber i SCCT influerer indbyrdes på hinanden: Fx: kan formulering af mål få indflydelse på personens udvikling af specifikke kompetencer, imens de kompetencer og forventninger, personer har, kan influere på de mål, de formulerer. 3 SCCT kan betegnes som en dynamisk vejledningsteori, og man kan derfor ikke som vejleder alene arbejde ud fra et enkelt af nøglebegreberne, men man må være opmærksom på alle tre begrebers indflydelse på hinanden. Set ud fra SCCT teorien kan man med fordel arbejde med særligt fokus på, at støtte efterskoleeleverne i at opstille personlige mål i forbindelse med vejledningen. Opstillingen af personlige mål kan motivere eleverne til at yde en ekstra indsats på relevante områder, og på den måde kan de udvikle deres kompetencer, som igen styrker deres mulighed for at nå deres mål. Hele sammenhængen omkring personlige mål må set med mine øjne også give eleverne en større sikkerhed i deres valgproces. Jeg ser muligheden for en positiv spiral, hvor opstillingen af mål kan påvirke og styrke elevens tro på egen formåen og ligeledes regulere elevens forventninger til udbyttet. Fokus på personlige mål vil hjælpe eleverne med at træffe valg, som de er motiverede for, og som de derfor også har større mulighed for at gennemføre. 2 Karrierevalg s Karrierevalg s

5 Femmeren - Trin 3 At formulere mål og delmål Vejlederens opgave bliver at hjælpe den søgende med det centrale, nemlig at udforme klare realistiske mål og delmål. 4 På dette tidspunkt i vejledningen har man ifølge Femmeren forsøgt at udrede og klargøre problemsituationen (Trin 1) og derefter arbejdet på at udvide den vejledtes perspektiv (Trin 2). Dette skulle gerne klarlægge nogle ønsker hos den vejledte, og der kan efterfølgende i fællesskab arbejdes med forskellige muligheder for opfyldelse af ønskerne. Derefter kan det egentlige mål formuleres. I nogle tilfælde vil den vejledte (efter Trin 1 og 2) stadig ikke være klar til at arbejde med at opstille mål. Sådanne situationer genkender jeg tydeligt fra efterskolevejledningen i form af elever, som f.eks. siger: Jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg vil. I tilfælde som dette er det vejlederens opgave at opmuntre til yderligere udforskning af ønsker. Dette kan bl.a. ske ved at inddrage metoder som brainstorming og drømmeteknik. 5 Der er også mulighed for, at den vejledte (efter Trin 1 og 2) er kommet frem til flere mulige ønsker, og i disse tilfælde må der først arbejdes med at vurdere og prioritere mulighederne, inden der kan arbejdes videre med målsætningen. Når der opstilles mål eller delmål, er det vigtigt, at målene er så tydeligt og konkret formuleret som overhovedet muligt. Der skelnes mellem ønsker og mål. Femmeren giver følgende sammenligning mellem ønske og mål: Jeg vil gerne være bedre i matematik (ønske) 6 sammenlignet med: I næste prøve skal jeg have et tital (mål). 7 I arbejdet med målsætning tages afsæt i den vejledtes ønsker, og i fælleskab arbejdes der med at omformulere ønsket til mål. Når et mål formuleres helt præcist, vil det både være nemmere efterfølgende at opstille en handlingsplan (Trin 4) for opnåelse af målet, og det vil være muligt at afgøre, hvornår målet er nået. Det er desuden vejlederens opgave at hjælpe den vejledte til at opstille mål, som hverken er for høje eller for lave. Målet skal være realistisk, så den vejledte har mulighed for at opnå målet, og målet skal samtidig være motiverende og give den vejledte mulighed for udvikling. I Femmeren fremhæves vigtigheden af, at det er den vejledte selv, der opstiller målet. Her kan vejlederen hjælpe med at afklare engagementet hos den vejledte ved i fællesskab at opstille og diskutere fordele, ulemper og eventuelle personlige eller økonomiske omkostninger. 4 Femmeren s Femmeren s Femmeren s Femmeren s

6 Opsamling og konklusion Ifølge SCCT er opstilling af personlige mål en betydningsfuld faktor i valgprocesser. I efterskolevejledningen vil det derfor være givtigt at hjælpe de unge til at opstille mål og delmål for at hjælpe dem med at træffe et mere velunderbygget valg. Ved at have et klart og attraktivt mål er der større chance for, at de unge yder en målrettet og motiveret indsats. SCCT påpeger desuden at menneskers evner er dynamiske, og at der netop er forøget mulighed for udvikling af kompetencer, hvis man arbejder målrettet frem mod et tydeligt defineret mål. Den mere målrettede og motiverede indsats må sammen med muligheden for udvikling af kompetencer være et godt udgangspunkt for efterskoleeleverne i forhold til at påbegynde og ikke mindst gennemføre en uddannelse. Både i SCCT og i Femmeren fremhæves vigtigheden af den personlige indflydelse på målsætningen, og jeg er meget enig i vigtigheden af, at den vejledte føler ejerskab, for de mål der sættes. Som vejleder skal jeg i den forbindelse være opmærksom på at være støttende fremfor styrende, når de unge arbejder med at opstille personlige mål. I Femmeren hæfter jeg mig desuden ved forbindelsen mellem ønsker og mål. Først må eleven have en fornemmelse af sine ønsker, som derefter bliver grundlaget for opstilling af personlige mål. I den sammenhæng ser jeg en udfordring i de elever, som overhovedet ikke ved, hvad de vil. I de vejledningssituationer vil jeg være opmærksom på at bruge ekstra tid og inddrage forskellige metoder for at hjælpe eleven. Litteraturliste Højdal, Lisbeth & Poulsen, Lene: Lindh, Gunnel (red.): Nissen, Morten Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Forlaget Studie og Erhverv A/S, 1. oplag Femmeren En vejledningsmetodik. Forlaget Studie og Erhverv A/S, 5. oplag Vejledning som disciplinær og pastoral magt, Artikel i Vejlederforum nr Peavy, Vance: (Uddrag - kapitel 5 fra) Konstruktivistisk vejledning. Forlaget J. H. Schultz Information A/S, 2. udgave2006. Undervisningsministeriet: Andet: Højdal, Lisbeth: Mejling, Lone: Eksempler på nyere vejledningsmetoder: Noter og PowerPoint fra undervisningen. Noter og PowerPoint fra undervisningen. 6

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser

Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november 2014. Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: 219423 Modul:

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

DUEK vejledning og individ Unge mennesker og uddannelsesparathed

DUEK vejledning og individ Unge mennesker og uddannelsesparathed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Beskrivelse af case-person... 2 Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning og metode... 3 Uddannelsesparathedsvurdering - UPV... 4 UPV - de unges oplevelse...

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske

Læs mere

Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen

Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen ejledning på efterskole 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning og metode... 4 Et velunderbygget valg... 5 At lære at vælge... 5 Krumboltz vejledningsteori...

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Styrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Styrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Styrk dit barns karakterdannelse Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Styrk dit barns karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen

Styrk dit barns karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen Styrk dit barns karakterdannelse Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret:

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Den tillidsskabende samtale.

Den tillidsskabende samtale. Den tillidsskabende samtale. Indledning: I mit arbejde som efterskolelærer er jeg optaget af unges trivsel. Derfor vil jeg sætte fokus på vejledning i forhold til den unge målgruppe, og hvordan jeg i gennem

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Opsamling. Respons på evaluering og eksamenforberedelse. www.morten-rask.dk 1. Mødegange. Burde. Faktisk forberedelse. Aktvitet

Opsamling. Respons på evaluering og eksamenforberedelse. www.morten-rask.dk 1. Mødegange. Burde. Faktisk forberedelse. Aktvitet Opsamling Respons på evaluering og eksamenforberedelse I Mødegange Burde Faktisk forberedelse 5 4 3 2 1 Aktvitet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Morten Rask 2 www.morten-rask.dk 1 Mig Samlet Praksis Inspirere

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet! Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og samfund Efterskolevejledning mellem individ og samfund

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og samfund Efterskolevejledning mellem individ og samfund Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 3 Afgrænsning og metode... 3 Livslang læring og livslang vejledning... 4 Efterskolevejlederens samfundsmæssige forpligtelser...

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING

OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING Vejledning med udgangspunkt i praksis PÆDAGOGISK IT VEJLEDER 2012-2013 Tema 1 Udarbejdet af Stéphanie Tarif Kommentarer af Teit Würtz 01-10-2012 Overvejelser over VEJLEDNING

Læs mere

Samtaleteknik. At spørge sig frem

Samtaleteknik. At spørge sig frem Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din

Læs mere

Unges uddannelsesvalg

Unges uddannelsesvalg Unges uddannelsesvalg Elever fra Vestsjællands Idrætsefterskole. (Privat foto) - det affektives betydning. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid Indhold Forord............................................................ 3 Hvad er perfektionisme..............................................

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Holmegården Plejecenter

Holmegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Mennesker er mønstertænkere! den menneskelige natur derfor er. Hvad ser du her?

Mennesker er mønstertænkere! den menneskelige natur derfor er. Hvad ser du her? Fra ide til koncept Mennesker er mønstertænkere! At være kreativ er at yde vold på den menneskelige natur derfor er det svært! Hvad ser du her? Idéudvikling d i 5 trin 1. Identifikation af innovationsfelter

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Kan vi optage studerende smartere?

Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole

Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole Tilsynet er foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler 9. Forældrekredsen har besluttet at lade Katharina

Læs mere