Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
|
|
- Maja Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet... 3 Nøglebegreb 3 - Personlige mål... 4 SCCT - Opsamling... 4 Vejledningsmetodik Femmeren - Trin 3 At formulere mål og delmål... 5 Opsamling og konklusion... 6 Litteraturliste
2 Indledning De fleste mennesker vil sandsynligvis give mig ret i, at deres uddannelses- og jobsituation har afgørende betydning for deres livskvalitet. Udledt af denne erkendelse må det, at få en god start på sin karriere, være en absolut ønskværdig situation for alle unge mennesker. Som fungerende vejleder på en efterskole møder jeg hvert år unge mennesker, som står for at skulle træffe deres første uddannelsesvalg, og en del af disse unge mennesker giver udtryk for en stor usikkerhed i forbindelse med at træffe dette valg. I de senere år har der været meget omtale af unge menneskers frafald på ungdomsuddannelserne, og der er blevet spekuleret i forskellige metoder til at afhjælpe problematikken. Det nævnte frafald kan jeg sagtens genkende. Jeg snakker jævnligt med tidligere elever og kan følge deres vej igennem uddannelsessystemet, som for en dels vedkommende kan være præget af skift fra den ene uddannelse til den anden. Problemstilling Mine overvejelser i forbindelse med de unges usikkerhed i valgprocessen og deres senere eventuelle frafald eller omvalg på ungdomsuddannelserne går på, hvordan jeg som vejleder kan hjælpe og støtte de unge til en større sikkerhed i deres uddannelsesvalgproces. Denne øgede sikkerhed i uddannelsesvalget vil give de unge muligheden for at få en god start på deres karriere, og samtidig vil det bidrage til at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne. Ifølge Socialkognitiv karriereteori - SCCT har en persons antagelser om sig selv og sin egen formåen afgørende betydning for de valg, de træffer. Jeg antager, at netop unge mennesker kan have særlig brug for vejledning og støtte i forbindelse med deres antagelser om deres egen formåen, og jeg overvejer om opstilling af mål og delmål med henblik på påbegyndelsen af deres karriere kan hjælpe de unge i valgprocessen. Problemformulering På hvilken måde kan vejledning med afsæt i SCCT og fokus på opstilling af personlige mål, bidrage til at flere unge på efterskoler træffer et mere velunderbygget valg. I min opgave vil jeg i forhold til ovenstående problemformulering have særligt fokus på de elementer af SCCT, som beskæftiger sig med at opstille personlige mål. Jeg vil desuden inddrage Trin 3 fra Gunnel Lindhs vejledningsmetodik Femmeren, som omhandler formulering af mål og delmål. 2
3 Socialkognitiv karriereteori - SCCT SCCT har afsæt i den konstruktivistiske tanke om, at mennesket har indflydelse på sin egen udvikling. Teorien bygger på Albert Banduras socialkognitive teorier og har en særlig opmærksomhed på, at et valg altid træffes i en kontekst, hvori forskellige faktorer indbyrdes påvirker hinanden og således også påvirker de valg, der træffes. En af teoriens hovedpointer er, at både valg og handlinger først og fremmest påvirkes af det, individet tror om sig selv og om det udbytte, der kan være knyttet til et specifikt valg. 1 Vores valg træffes således ifølge SCCT ud fra vores egne subjektive vurderinger af os selv, vores formåen og ud fra de forestillinger vi har om resultatet af vores valg. SCCT arbejder med tre nøglebegreber, som teorien tillægger særlig stor betydning i valgprocesser. Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen Når man beskæftiger sig med tro på egen formåen i SCCT, er det essentielt at være bevidst om, at menneskets evner ikke er statiske. Vi er altså ikke født med x antal evner indenfor et område, men vi har mulighed for dynamisk udvikling. Vores evner og præstationer kan desuden ikke vurderes udenfor en specifik sammenhæng men skal vurderes i den aktuelle kontekst. Menneskers antagelser om sig selv har desuden afgørende betydning for, hvor meget de investerer i at nå et givent mål. Hvis man ikke tror på sig selv, er der altså stor sandsynlighed for, at man yder mindre og derfor ikke når sit mål. En persons tro på egen formåen kan f.eks. påvirkes af: Tidligere opnåede resultater, andres resultater og omgivelserne. Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet SCCT tillægger en persons forestillinger om konsekvensen af en given handling stor betydning. Vi påvirkes af vores forventninger til udbyttet, når vi skal træffe et valg. Det kan både være ydre belønninger såsom positiv respons fra andre og/eller indre personlig tilfredsstillelse, vi forsøger at få dækket, via de valg vi træffer. Jeg oplever f.eks. efterskoleelever, der vælger at gå på gymnasiet udelukkende, fordi deres forældre synes, at det er en god ide. Disse elever kan altså risikere at vælge ungdomsuddannelse ud fra ønsket om at opnå anderkendelse fra deres forældre. En persons forventninger til udbyttet påvirkes desuden af tidligere resultater og andres resultater. Tidligere resultater kunne for efterskoleelever være deres erfaringer fra et brobygningsforløb, som kan give dem et indtryk af deres faglige niveau set i forhold til det niveau, de mødte i undervisningen på brobygningen. Betydningen af andres resultater har jeg f.eks. oplevet med en efterskoleelev, som fortalte, at han havde en kammerat, som var meget dårligere end ham selv, som gik på HTX. Deraf konkluderede min elev, at han også ville kunne klare HTX. 1 Karrierevalg s
4 Nøglebegreb 3 - Personlige mål Ved at opstille mål kan personer hjælpe sig selv med at organisere og styre egen adfærd uafhængigt af de ydre påvirkninger, og deres mål bliver derved en vigtig kilde til udvikling af evnen til intentionel handling. 2 Opstilling af mål kan altså hjælpe en person med at nedtone betydningen af de ydre påvirkninger, og personen kan følgelig nemmere motivere og igangsætte sig selv. Personlige mål kan give en fornemmelse af personligt ejerskab. Det kan være særdeles motiverende for en person selv at definere, hvad det er, personen gerne vil. Sammenlignet kan beslutninger, som er truffet af andre på personens vegne være ekstremt demotiverende. Her kan jeg igen nævne eksemplet med elever, der vælger uddannelse ud fra deres forældres ønsker. Her er der stor risiko for, at eleverne ikke har lysten og energien til at gennemføre uddannelsen, da de netop ikke føler personligt ejerskab for beslutningen. Ifølge SCCT har formulering af mål også indflydelse på vores mulighed for at udvikle vores kompetencer. Hvis vi ser et tydeligt formål med en given aktivitet, vil det være nemmere at yde en tilfredsstillende indsats. Aktiviteten er nu ikke et mål i sig selv, men aktiviteten er et delmål på vej til et attraktivt personligt mål, vi har sat os. Helt konkret kan en elev på efterskolen måske opleve en ny interesse for matematikundervisningen, hvis eleven har sat sig et uddannelsesmål, som indebærer matematik på et særligt niveau. Det er også muligt, at interessen for matematikken først opstår på ungdomsuddannelsen (i den reelle kontekst), når matematikken bliver inddraget mere praktisk i f.eks. elektrikeruddannelsen. SCCT - Opsamling De tre nøglebegreber i SCCT influerer indbyrdes på hinanden: Fx: kan formulering af mål få indflydelse på personens udvikling af specifikke kompetencer, imens de kompetencer og forventninger, personer har, kan influere på de mål, de formulerer. 3 SCCT kan betegnes som en dynamisk vejledningsteori, og man kan derfor ikke som vejleder alene arbejde ud fra et enkelt af nøglebegreberne, men man må være opmærksom på alle tre begrebers indflydelse på hinanden. Set ud fra SCCT teorien kan man med fordel arbejde med særligt fokus på, at støtte efterskoleeleverne i at opstille personlige mål i forbindelse med vejledningen. Opstillingen af personlige mål kan motivere eleverne til at yde en ekstra indsats på relevante områder, og på den måde kan de udvikle deres kompetencer, som igen styrker deres mulighed for at nå deres mål. Hele sammenhængen omkring personlige mål må set med mine øjne også give eleverne en større sikkerhed i deres valgproces. Jeg ser muligheden for en positiv spiral, hvor opstillingen af mål kan påvirke og styrke elevens tro på egen formåen og ligeledes regulere elevens forventninger til udbyttet. Fokus på personlige mål vil hjælpe eleverne med at træffe valg, som de er motiverede for, og som de derfor også har større mulighed for at gennemføre. 2 Karrierevalg s Karrierevalg s
5 Femmeren - Trin 3 At formulere mål og delmål Vejlederens opgave bliver at hjælpe den søgende med det centrale, nemlig at udforme klare realistiske mål og delmål. 4 På dette tidspunkt i vejledningen har man ifølge Femmeren forsøgt at udrede og klargøre problemsituationen (Trin 1) og derefter arbejdet på at udvide den vejledtes perspektiv (Trin 2). Dette skulle gerne klarlægge nogle ønsker hos den vejledte, og der kan efterfølgende i fællesskab arbejdes med forskellige muligheder for opfyldelse af ønskerne. Derefter kan det egentlige mål formuleres. I nogle tilfælde vil den vejledte (efter Trin 1 og 2) stadig ikke være klar til at arbejde med at opstille mål. Sådanne situationer genkender jeg tydeligt fra efterskolevejledningen i form af elever, som f.eks. siger: Jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg vil. I tilfælde som dette er det vejlederens opgave at opmuntre til yderligere udforskning af ønsker. Dette kan bl.a. ske ved at inddrage metoder som brainstorming og drømmeteknik. 5 Der er også mulighed for, at den vejledte (efter Trin 1 og 2) er kommet frem til flere mulige ønsker, og i disse tilfælde må der først arbejdes med at vurdere og prioritere mulighederne, inden der kan arbejdes videre med målsætningen. Når der opstilles mål eller delmål, er det vigtigt, at målene er så tydeligt og konkret formuleret som overhovedet muligt. Der skelnes mellem ønsker og mål. Femmeren giver følgende sammenligning mellem ønske og mål: Jeg vil gerne være bedre i matematik (ønske) 6 sammenlignet med: I næste prøve skal jeg have et tital (mål). 7 I arbejdet med målsætning tages afsæt i den vejledtes ønsker, og i fælleskab arbejdes der med at omformulere ønsket til mål. Når et mål formuleres helt præcist, vil det både være nemmere efterfølgende at opstille en handlingsplan (Trin 4) for opnåelse af målet, og det vil være muligt at afgøre, hvornår målet er nået. Det er desuden vejlederens opgave at hjælpe den vejledte til at opstille mål, som hverken er for høje eller for lave. Målet skal være realistisk, så den vejledte har mulighed for at opnå målet, og målet skal samtidig være motiverende og give den vejledte mulighed for udvikling. I Femmeren fremhæves vigtigheden af, at det er den vejledte selv, der opstiller målet. Her kan vejlederen hjælpe med at afklare engagementet hos den vejledte ved i fællesskab at opstille og diskutere fordele, ulemper og eventuelle personlige eller økonomiske omkostninger. 4 Femmeren s Femmeren s Femmeren s Femmeren s
6 Opsamling og konklusion Ifølge SCCT er opstilling af personlige mål en betydningsfuld faktor i valgprocesser. I efterskolevejledningen vil det derfor være givtigt at hjælpe de unge til at opstille mål og delmål for at hjælpe dem med at træffe et mere velunderbygget valg. Ved at have et klart og attraktivt mål er der større chance for, at de unge yder en målrettet og motiveret indsats. SCCT påpeger desuden at menneskers evner er dynamiske, og at der netop er forøget mulighed for udvikling af kompetencer, hvis man arbejder målrettet frem mod et tydeligt defineret mål. Den mere målrettede og motiverede indsats må sammen med muligheden for udvikling af kompetencer være et godt udgangspunkt for efterskoleeleverne i forhold til at påbegynde og ikke mindst gennemføre en uddannelse. Både i SCCT og i Femmeren fremhæves vigtigheden af den personlige indflydelse på målsætningen, og jeg er meget enig i vigtigheden af, at den vejledte føler ejerskab, for de mål der sættes. Som vejleder skal jeg i den forbindelse være opmærksom på at være støttende fremfor styrende, når de unge arbejder med at opstille personlige mål. I Femmeren hæfter jeg mig desuden ved forbindelsen mellem ønsker og mål. Først må eleven have en fornemmelse af sine ønsker, som derefter bliver grundlaget for opstilling af personlige mål. I den sammenhæng ser jeg en udfordring i de elever, som overhovedet ikke ved, hvad de vil. I de vejledningssituationer vil jeg være opmærksom på at bruge ekstra tid og inddrage forskellige metoder for at hjælpe eleven. Litteraturliste Højdal, Lisbeth & Poulsen, Lene: Lindh, Gunnel (red.): Nissen, Morten Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Forlaget Studie og Erhverv A/S, 1. oplag Femmeren En vejledningsmetodik. Forlaget Studie og Erhverv A/S, 5. oplag Vejledning som disciplinær og pastoral magt, Artikel i Vejlederforum nr Peavy, Vance: (Uddrag - kapitel 5 fra) Konstruktivistisk vejledning. Forlaget J. H. Schultz Information A/S, 2. udgave2006. Undervisningsministeriet: Andet: Højdal, Lisbeth: Mejling, Lone: Eksempler på nyere vejledningsmetoder: Noter og PowerPoint fra undervisningen. Noter og PowerPoint fra undervisningen. 6
Indledning og problemformulering
Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med
Læs mereEfterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser
Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november 2014. Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: 219423 Modul:
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereLEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mereDUEK vejledning og individ Unge mennesker og uddannelsesparathed
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Beskrivelse af case-person... 2 Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning og metode... 3 Uddannelsesparathedsvurdering - UPV... 4 UPV - de unges oplevelse...
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014
Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,
Læs mereUddannelse og Job FAGFORMÅLET
Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereSamtaleteknik. At spørge sig frem
Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereValiderede instrumenter til 15M
Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereStyrk dit barns karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret:
Læs mereDifferentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC
Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereVejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen
ejledning på efterskole 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning og metode... 4 Et velunderbygget valg... 5 At lære at vælge... 5 Krumboltz vejledningsteori...
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereHvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!
Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereDen tillidsskabende samtale.
Den tillidsskabende samtale. Indledning: I mit arbejde som efterskolelærer er jeg optaget af unges trivsel. Derfor vil jeg sætte fokus på vejledning i forhold til den unge målgruppe, og hvordan jeg i gennem
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereDAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN
SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereLærervejledningen til Pumpefabrikken
Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereSTRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE
KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereBilag. Interview. Interviewguide
Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereTema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2
Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs mereStyrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans
Læs mereIntensive vejledningsforløb
Intensive vejledningsforløb Baggrunden Intensive vejledningsforløb er tiltænkt unge, som efter grundskolen ikke vælger og/eller fastholder uddannelses- eller praktikforløb på ungdomsuddannelserne. Projektet
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereHverdagslæsning Vejledning til læreren
Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereSelvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole
Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mere