DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD

Transkript

1 -~ DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD Henstilling Frhøjelse af den kntracykliske kapitalbuffersats 26. marts 2019 Det Systemiske Risikrfid, Rfidet, henstiller til erhvervsministeren, at den kntracykliske kapitalbuffersats i Danmark øges fra 1,0 til 1,5 pct. fra 30. juni Rfidet frventer at henstille m en yderligere frhøjelse af buffersatsen med 0,5 prcentpint i 3. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig pbremsning af risikpbygningen i det finansiel/e system. De trinvise frøgelser er en følge af Rf/dets strategi m, at buffersatsen skal øges gradvist. Rfidet er parat til at henstille m en reduktin af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der pstfir stress i det finansiel/e system med risik fr en Mrd pstramning af kreditgivningen til hushldninger g virksmheder. Rådet vurderer hvert kvartal, hvad der er et passende niveau fr den kntracykliske kapitalbuffer. Når Rådet vurderer, at satsen skal ændres, vil det ffentliggøre en henstilling rettet til erhvervsministeren. Det er ministeren, der er ansvarlig fr at fastsætte buffersatsen i Danmark. Ministeren er frpligtet til, inden fr en peride på tre måneder, at gennemføre henstillingen eller give en redegørelse, hvri det frklares g begrundes, hvrfr henstillingen i givet fald ikke gennemføres. Bufferen skal bygges p, inden udviklingen vender Den kntracykliske kapitalbuffer skal have en vis størrelse fr at kunne gøre en frskel. Bufferen skal derfr frtsat bygges p, inden finansielle ubalancer bliver fr stre, g den finansielle sektr dermed bliver sårbar ver fr negative stød. Rådet vurderer, at der frtsat pbygges risici i det finansielle system. Hertil kmmer, at frudsætningerne fr yderligere risikpbygning gså er til stede. Dansk øknmi er frtsat i et psving, g de finansielle frhld er lempelige, m end udviklingen i ngle indikatrer er bremset p. Rådet følger derfr sin annncerede strategi m at henstille m en frhøjelse af buffersatsen i indeværende kvartal. Medmindre der sker en væsentlig pbremsning af risikpbygningen i det finansielle system, er det Rådets hldning, at bufferen skal bygges p til 2,5 pct. Risikpbygning i det finansielle system Det danske finansielle system påvirkes i høj grad af udviklingen på de internatinale markeder. Risikvilligheden blandt investrer er stadig udtalt, g risikpfatteisen på de finansielle markeder er frtsat lav set i et længere perspektiv, m end der har været større usikkerhed g udsving det seneste halve år. Risici fr den glbale øknmi er steget i løbet af 2018 g starten af 2019, bl.a. sm følge af øget usikkerhed relateret til Brexit, handelsknflikt g geplitiske spændinger. Det betyder, at markedsdeltagerne frventer lave renter i en længere peride fremadrettet. Flere stre landes handlerum fr finans- g pengeplitikken er begrænsede sm følge af høj gæld g lave renter. Det reducerer mulighederne fr at afbøde de negative effekter, der kan pstå, hvis risici materialiserer sig. Det understreger Buffersatsen gælder fr kreditekspneringer i Danmark. En banks institutspecifikke kntracykliske buffersats er et vægtet gennemsnit af buffersatser i de lande, hvr banken har kreditekspneringer. Den institutspecifikke buffer f~s ved at multiplicere den vægtede buffersats med bankens ttale risikvægtede ekspneringer. I Danmark gælder kravet m at prethlde en kntracyklisk kapitalbuffer fr penge- g realkreditinstitutter samt fndsmæglerselskaber. Side 1 af 11

2 vigtigheden af, at kreditinstitutterne (banker g realkreditinstitutter) skal være rbuste. Dansk øknmi er frtsat i et psving, g aktivpriserne er generelt høje. Priserne på både blig- g erhvervsejendmsmarkedet er steget i flere år, men der er sket en udfladning siden medi Opbremsningen har været størst fr ejerlejligheder i hvedstadsmrådet, hvr prisniveauerne dg frtsat er høje. Der er tegn på øget risikvillighed i institutterne, selv m den samlede kreditvækst er mderat. Drevet af den øgede knkurrence m kunderne har flere institutter lempet på kreditstandarderne ver fr erhverv i en længere peride. Det er gså ud lånsvæksten til erhverv, der er steget mest i den seneste peride, g væksten er bredt funderet på institutter g brancher. Den lange peride med lave renter g lempelige finansielle frhld danner i kmbinatin med knjunkturfremgangen grbund fr en frtsat pbygning af kreditrisici. Risici frstærkes af, at det samlede udlån allerede er på et højt niveau. Udlånet skal derfr ikke stige i samme temp sm i årene før finanskrisen, inden bufferen bygges p. Rådets vurdering af buffersatsen er baseret på en samlet vurdering af udviklingen i det finansielle system. I Rådets infrmatinsgrundlag indgår en række indikatrer, der giver infrmatin m bl.a. risikpfatteisen på de finansielle markeder, udviklingen på ejendmsmarkedet g kreditudviklingen, se uddybning i bilag A.2 Der er ikke en mekanisk sammenhæng mellem indikatrerne g buffersatsen givet usikkerheden ved at måle udviklingen i systemiske risici, herunder at histriske indikatrer ikke nødvendigvis er fyldestgørende fr den fremtidige udvikling. Rådets anbefalede buffersats er derfr baseret på en samlet vurdering af indikatrerne g anden relevant infrmatin. Institutterne har kapital til at pfylde kravet Ingen af de danske banker g realkreditinstitutter kmmer i knflikt med deres kapitalkrav sm følge af en frøgelse af bufferen til 1,5 pct. 3 Kravet m en højere buffer træder først i kraft 12 måneder efter, at ministeren har annnceret en frhøjelse. En frøgelse af buffersatsen med 0,5 prcentpint øger det samlede regulatriske krav til danske institutters egenkapital med 7 mia. kr. Til sammenligning var den samlede indtjening 32 mia. kr. i 2018, g sektrens kapitalverdækning 112 mia. kr. ultim Det højere krav betyder, at en større del af institutternes balance skal finansieres med egenkapital. Det kan pnås ved at tilbagehlde indtjening frem fr at udbetale indtjeningen i frm af udbytter eller aktietilbagekøb. I 2018 udbetalte institutterne samlet set 17 mia. kr. i udbytte g fretg aktietilbagekøb fr 10 mia. kr. Uanset m indtjeningen udbetales eller tilbagehldes, tilfalder den aktinærerne. Kravet m, at institutterne skal prethlde en kntracyklisk kapitalbuffer, er ikke et hårdt krav. Det vil sige, at institutter, der bryder kravet, ikke vil miste deres licens til at drive bank. Institutterne vil i stedet blive mødt med et krav m at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesm der kan være begrænsninger på udbetaling af fx bnus g udbytte, hvis de ikke verhlder det kmbinerede kapitalbufferkrav.4 2 Se gså Rådets metde til at vurdere buffersatsen på Rådets hjemmeside 3 Institutterne skal pfylde det kntracykliske kapitalbufferkrav med egentlig kernekapital. 4 Det kmbinerede kapitalbufferkrav består, ud ver den kntracykliske kapitalbuffer, af kapitalbevaringsbufferen g den systemiske buffer, jf. bekendtgørelse nr af 12. december 2014 m pgørelse af det kmbinerede bufferkrav, det maksimale udldningsbeløb g indhldet af en kapitalbevaringsplan fr visse finansielle virksmheder, samt Side 2 af 11

3 Bufferen skal øge institutternes mdstandskraft Den kntracykliske kapitalbuffer skal bidrage til at begrænse de negative effekter på realøknmien af en fremtidig finansiel krise. Bufferen skal derfr være bygget p, inden finansielle ubalancer bliver fr stre. Målet er, at institutterne er mere mdstandsdygtige, når risici på et tidspunkt materialiserer sig, fx i tilfælde af et negativt stød til det finansielle system. I en sådan situatin kan bufferen reduceres, så institutterne får frigivet kapital. I det mfang, institutterne ikke anvender den frigivne kapital til at absrbere tab, kan de anvende den til nyudlån eller til at sikre deres kapitalverdækning. Derved frbedres muligheden fr, at kreditinstitutterne prethlder en passende kreditgivning i perider med stress i det finansielle system. Det er Rådets strategi, at bufferen skal indføres gradvist. Det gør det lettere fr institutterne at tilpasse sig de nye frhøjede kapitalkrav, fx ved at tilbagehlde indtjening. Rådet frventer derfr, at en eventuel effekt på institutternes kreditgivning er begrænset. 5 Bufferen er først g fremmest et instrument til at gøre kreditinstitutterne mere mdstandsdygtige. Den kan ikke anvendes sm et instrument til at styre knjunkturerne, hverken i et knjunkturpsving eller en knjunkturnedgang. Bufferen skal frigives i tilfælde, hvr der er risik fr en hård pstramning af kreditgivningen til hushldninger g virksmheder, g altså ikke blt ved en pbremsning i knjunkturudviklingen. Den kntracykliske kapitalbuffer blev intrduceret i internatinal regulering efter finanskrisen sm en del af et større sæt refrmer, der skal gøre den finansielle sektr mere rbust. Andre kapitalkrav Rådet inddrager gså andre plitiktiltag i sine vervejelser m den kntracykliske buffersats, herunder indfasning af kmmende krav til institutterne. Generelt havde de danske institutter ultim 2018 tilstrækkelig kapital til at pfylde de samlede bufferkrav6, der er indfaset frem md 2019, samt en kntracyklisk kapitalbuffer på 1,5 pct. i Danmark. Den kntracykliske kapitalbuffer adskiller sig fra andre bufferkrav, idet den kan lempes ved finansielt stress, mens de andre krav gælder i såvel p- sm nedgangstider. Ud ver bufferkravene er der andre kmmende krav til institutterne, herunder krav m, at en bank skal have en vis mængde kapital- g gældsinstrumenter, sm er egnede til at tage tab i en krisesituatin, det såkaldte NEP-krav.7 Frmålet med NEP-kravet adskiller sig fra frmålet med den kntracykliske kapitalbuffer, se gså bilag A. Finanstilsynet vurderer samlet set, at indfasningen af de individuelle NEP-krav frem md 2023 ikke vil få større betydning fr bankernes mulighed fr at pfylde en kntracyklisk kapitalbuffer på 1,5 pct. Finanstilsynet frventer, at de mindre banker i vidt mfang vil kunne pfylde NEP-kravet via det eksisterende kapitalgrundlag g gennem tilbagehldt indtjening, mens de større institutter i vidt mfang vil kunne pfylde kravet med udstedelse af NEP-instrumenter. Et andet kmmende krav er et minimumskrav til institutternes gearingsrati, der frventes at skulle pfyldes fra 2021, når nye EU-regler træder i kraft. Den kntracykliske kapitalbuffer øger ikke kravet til gearingsratien. Mens bufferen p- Finanstilsynets ntat "Bestemmelser m kapitalbevaringsplan g pgørelse af det maksimale udldningsbeløb" på Finanstilsynets hjemmeside. 5 Danske erfaringer viser, at de frhøjede kapitalkrav, der blev intrduceret i den internatinale regulering efter finanskrisen, ikke har resulteret i faldende udlån, jf. Brian Liitn Andreasen g Pia Mølgaard, Kapitalkrav til banker - myter g facts, Danmarks Natinalbank Analyse, nr. 8, juni Bufferkravene mfatter den såkaldte kapitalbevaringsbuffer fr alle institutter g en SIFI-buffer fr de systemisk vigtige institutter, de såkaldte SIFI'er. 7 NEP står fr nedskrivningsegnede passiver. Det er passiver, der er egnede til at absrbere tab g rekapitalisere et institut i en afviklingssituatin. Sm udgangspunkt indfases NEP-kravet frem md Side 3 af 11

4 gøres i frhld til risikvægtede ekspneringer, pgøres gearingsratien i frhld til ikke-risikvægtede ekspneringer. Det er især stre institutter, der har en str andel aktiver med lave risikvægte, der kan blive påvirket af gearingskravet. Rådets henstilling er i verensstemmelse med gældende lvgivning. Lars Rhde, frmand fr Det Systemiske Risikrëd Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet "Det følger af lvgivningen m Det Systemiske Risikråd, at henstillinger rettet md regeringen skal indehlde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i frhld til henstillinger rettet md regeringen. Regeringen vil bruge de i lvgivningen fastsatte 3 måneder til at tage stilling til henstillingen fra Det Systemiske Risikråd." Side 4 af 11

5 Bilag A: Uddybning af infrmatinsgrundlag Indikatrer I vurderingen af buffersatsen inddrager Rådet en række udvalgte hvedindikatrer, der skal pfange pbygning af systemiske risici på frskellige stadier i den finansielle udvikling. Der anvendes supplerende indikatrer g anden relevant infrmatin i vurderingen til at nuancere det billede, der tegner sig fra hvedindikatrerne. Begyndelsen af et finansielt psving er fte karakteriseret ved, at investrers villighed til at tage risikfyldte investeringer stiger.8 Det afspejler sig i højere aktivpriser, herunder priser på blig- g erhvervsejendmme, g lempeligere kreditvilkår fr hushldninger g virksmheder. På et senere stadie i den finansielle udvikling kan hushldninger g virksmheder øge deres gæld i frventningen m frtsat stigende ejendmspriser. Det betyder, at ngle indikatrer, fx ejendmspriser, giver signal m pbygning af systemiske risici tidligere end andre indikatrer, fx udlån til hushldninger g virksmheder. I det følgende beskrives i hvedtræk udviklingen i de indikatrer, Rådet inddrager i infrmatinsgrundlaget. Indikatrerne er inddelt i relevante kategrier.9 Risikpfatte/se Indikatren fr finansielt stress er på et lavt niveau g har været det i en årrække. Det seneste halve år har der været lidt større udsving g usikkerhed på de finansielle markeder, men risikpfatteisen er frtsat lav set i et længere perspektiv, g risikvilligheden blandt investrer er stadig udtalt. Den lave risikpfattelse er bl.a. afspejlet i lav implicit vlatilitet på bligatins- g aktiemarkedet g lave kreditspænd. Ejendmsmarkedet På bligmarkedet er priser fr ejerlejligheder, især i København By, bremset p siden medi 2018, g handelsaktiviteten er faldet. Prisniveauet er imidlertid frtsat højt efter flere år med kraftige stigninger. Fr enfamiliehuse er priser g aktivitet steget mere mderat i løbet af det øknmiske psving. Fremgangen har spredt sig fra hvedstadsmrådet til resten af landet. Det seneste halve år har prisstigningstakten været lavere samtidig med en stabil handelsaktivitet. Ifølge indikatrer fr huspristillid er der fremadrettet frventninger til frtsat stigende huspriser på landsplan, men i et langsmmere temp.'? Aktiviteten g priserne på erhvervsejendmsmarkedet er frtsat høje på trds af en afbøjning i Afkastkravene på markedet fr udlejningsejendmme er lave, hvilket er drevet af det lave renteniveau g høj efterspørgsel fra danske g udenlandske investrer. Kreditstandarder g kreditudvikling Kreditinstitutternes samlede udlån til hushldninger g virksmheder er på et højt niveau g er steget mderat siden Udlånsvæksten er større til erhverv end til hushldninger. Der er tegn på, at risici i kreditgivningen til erhverv er steget siden En mderat udlånsvækst kan dække ver pbygning af risici, fx hvis der slækkes på krav til kreditkvaliteten g nye lån gives til de mere risikable virksmheder. Indikatrer til at pfange disse risici er begrænsede, men ifølge Natinalbankens udlånsundersøgelse har institutterne - set ver hele periden - lempet kredit- 8 Se gså Rådets metdentat fr den kntracykliske kapitalbuffer på Rådets hjemmeside 9 Kategrierne er beskrevet i Rådets metdentat fr den kntracykliske kapitalbuffer, se lo Jf. Nykredits Huspristillid g Greens Analyseinstitut fr Dagbladet Børsen. Side 5 af 11

6 standarderne ver fr erhvervskunder, især på baggrund af øget knkurrence. En ny indikatr fr risici i kreditgivningen til virksmheder, sm Natinalbanken fr nylig har ffentliggjrt, peger på, at risici typisk stiger i øknmiske psving. 11 Indikatren er steget fra Det betyder, at de virksmheder, der har øget gælden mest, i gennemsnit er blevet mere gearede end dem, der øger gælden mindst. Indikatren viser samtidig, at risici i kreditgivningen er mindre end i årene p til krisen. Data bag indikatren går kun frem til g med En undersøgelse ffentliggjrt af Finanstilsynet i nvember 2018 viser desuden, at der er øget risikvillighed i flere af de stre institutters bevillinger af lån til virksmhedskøb.f Alle EU-medlemslande skal hvert kvartal beregne g ffentliggøre et såkaldt udlånsgab g en tilhørende referencesats, der er baseret på ud lånsgabet. Baggrunden er, at ud lånsgabet har været en gd indikatr til at frudsige systemiske bankkriser på tværs af en række lande i bagudskuende analyser.13 Der er imidlertid udfrdringer med udlånsgabet sm indikatr fr den aktuelle kreditudvikling. Svagheden ved indikatren er bl.a., at den afhænger af en statistisk beregnet trend, der hldes ppe af den meget høje ud lånsvækst g deraf følgende høje udlånsniveau i årene p til finanskrisen. Udlånsgabet er derfr meget negativt i Danmark.14 Flere andre lande har gså negative udlånsgab, herunder lande med psitive kntracykliske buffersatser.15 Sm følge af udfrdringerne med udlånsgabet sm en indikatr fr den aktuelle kreditudvikling inddrager Rådet frskellige indikatrer fr kreditudviklingen i sin vurdering. Risikpbygning i kreditinstitutter De senere års gunstige udvikling i den finansielle sektr har - sammen med stre indlånsverskud i flere institutter - bidraget til, at institutterne generelt har pbygget str kapacitet til at øge deres udlån. Kmbineret med en begrænset vækst i efterspørgslen efter lån er knkurrencen m kunderne skærpet. Det kan sammen med ptimisme g højere risikvillighed medføre lavere kreditkvalitet g lempede lånevilkår. Institutternes egenkapitalfrrentning er faldet i 2018, men fra et højt niveau i Institutternes indtjening er således frtsat høj, g de børsnterede institutter udldder stadig en str del af indtjeningen til aktinærerne i frm af udbytter eller aktietilbagekøb. Mde/baserede indikatrer Rådet inddrager t frskellige estimater af den finansielle cykel i Danmark sm et input i den samlede vurdering af den aktuelle finansielle situatin. Analyser af den finansielle cykel i Danmark viser, at den primært drives af udsving i bligpriser g kredit, hvr bligpriserne har en tendens til at bevæge sig før kredit.16 Et af estimaterne af den finansielle cykel viser, at cyklen er vendt g nu befinder sig på den midterste del af den padgående cykel. Det andet estimat indikerer, at cyklen nåede bunden i 2014 g har ligget fladt siden. Estimaterne skal tlkes frsigtigt, da de ikke giver et nøjagtigt billede af den aktuelle finansielle cykel sm følge af usikkerhed i slutningen af dataperiden (endepunktsprblemer). 11 Danmarks Natinalbank, Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende, Danmarks Natinalbank Analyse, nr. 4, februar Se meddelelse fra Finanstilsynet, Banker mere risikvillige ved län til virksmhedskøb, 22. nvember Referencesatsen skal i princippet fungere sm et fælles udgangspunkt fr, hvrnår bufferen skal aktiveres, g fr niveauet af buffersatsen. Udlånsgabet g referencesatsen fik en central rlle i internatinale anbefalinger g lvgivning m den kntracykliske kapitalbuffer fr at undgå "inactin bias". Det fremgår gså af anbefalingerne g lvgivningen, at beslutninger m buffersatsen ikke alene skal baseres på referencesatsen, men at andre kvantitative g kvalitative infrmatiner skal inddrages g ffentlig~øres. Se kildehenvisninger til anbefalinger g lvgivning i Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer pa 14 Referencesatsen er aktuelt O pct. Den vil ifølge den mekaniske beregning først blive psitiv, når udlånsgabet er større end 2 prcentpint. Udlånsgabet ses i figursættet i figur A.4 (højre). 15 Se fx Eurpean Systemic Risk Bard, A Review f Macrprudential Plicy in the EU in 2017, april Se Oliver Juhler Grinderslev, Paul Lassenius Kramp, Anders Krnbrg g Jesper Pedersen, Financial Cycles: What are they and what d they lk like in Denmark?, Danmarks Natinalbank Wrking Paper, nr. 115, juni Side 6 af 11

7 Anden infrmatin Ud ver indikatrer inddrager Rådet anden relevant infrmatin i sin vurdering af buffersatsen, herunder andre plitiktiltag. Ngle af de kmmende krav har andre frmål end den kntracykliske kapitalbuffer. Det såkaldte NEP-krav er et krav til institutternes nedskrivningsegnede passiver, NEP, der sm udgangspunkt indfases frem md NEP er passiver, der er egnede til at absrbere tab g rekapitalisere et institut i en afviklingssituatin. NEP-kravet adskiller sig væsentligt fra den kntracykliske buffer. Frmålet med NEP er at sikre, at institutterne kan restruktureres eller afvikles uden brug af statslige midler, g uden at afviklingen får betydelig negativ effekt på den finansielle stabilitet. Dette frmål adskiller sig fra frmålet med den kntracykliske kapitalbuffer, der er at frbedre muligheden fr, at kreditinstitutterne prethlder en passende kreditgivning i perider med stress i det finansielle system. Bufferen skal gerne være pbygget, inden en sådan peride pstår. NEP-kravet kan pfyldes med flere typer kapital g gældsinstrumenter, hvr bufferkravene udelukkende kan pfyldes med egentlig kernekapital. Af kmmende krav til institutterne er gså Baselkmiteens anbefalinger til justering af kapitalkravene, der blev ffentliggjrt i december Frmålet er ifølge Baselkmiteen at sikre en mere ensartet pgørelse af risikvægtede ekspneringer på tværs af lande. De krav, der justeres, har permanent karakter, hvrimd den kntracykliske buffer kan reduceres, når risici materialiseres. Baselkmiteen har lagt p til, at de justerede kravindfases fra 2022 til Kravene skal først vedtages af EU, før de skal anvendes af danske institutter. Side 7 af 11

8 Figursæt: Indikatrer Risikpfattelse Figur A.1 Indeks 1,0 0,8 Finansiel stressindikatr Pct. 25 Kreditspænd g aktievlatilitet Pct. 75 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0, Aktiemarkedet - Obligatinsmarkedet - Pengemarkedet -- Indikatr - Valutamarkedet - Banksektren - Krrelatinsbidrag Kreditspænd, Eurpa -Aktievlatilitet, Eurpa (højre akse) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. 4 ugers glidende gennemsnit. Den finansielle stressindikatr aggre Kilde: gerer niveauet af stress på fem centrale delmarkeder/sektrer, g der tages højde fr, at samtidigt stress på flere delmarkeder udgør en større udfrdring fr det finansielle system. En værdi på O er et udtryk fr meget lav vlatilitet g str tillid til det finansielle system, mens en værdi på 1 angiver, at der hersker en ekstremt dysfunktinel tilstand på de fem delmarkeder, samt at markedsdeltagerne er nervøse. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på Seneste bservatin er 3. marts 2019 fr den finansielle stressindikatr g februar 2019 fr kreditspænd g aktievlatilitet. Blmberg, Nrdea Analytics, Thmsn Reuters g Danmarks Natinalbank. Ejendmspriser Figur A.2 Ärlig realvækst, pct. 30 Ejendmspriser Afvigelse fra trend, pct. 30 Bligpriser g dispnibel indkmst Indeks, 2000= 1 Pct.,år-til-år 3, ,5 20 2,0 10 1,5 1,0-10 0, Enfamiliehuse --- Ejerlejligheder Erhvervsejendmme Bligprisgab (højre akse) -30 0,0 - Vækst i reale huspriser (højre akse) -- Nminel huspris -- Nminel ejerlejlighedspris Nminel dispnibel indkmst Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Bligprisgabet er defineret sm afvigelser mellem blig Kilde: pris/dispnibel indkmst i frhld til en langsigtet trend (estimeret ved rekursivt HP-filter, lambda= ), hvr bligprisen er kntantprisen på enfamiliehuse. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntra cykliske kapitalbuffer på Seneste bservatin er 3. kvartal 2018 fr bligprisgabet, reale erhvervsejendmspriser g nminel dispnibel indkmst g 4. kvartal 2018 fr de øvrige serier. Danmarks Statistik, MONA's databank g egne beregninger. -30 Side 8 af 11

9 Kreditstandarder Figur A.3 Prcentpint Pengeinstitutternes merrente Pct Stiliseret bligbyrde Merrente, hushldninger - Merrente, erhverv O ", "'F'f'-"r---,-- r..,.,.,...,.., ~"'"'"'""r"""l"'""''--t'> r-r,,--- "f - -.,.--1 ~.,. ~-..,......,....-r "'r"f-r "., Stiliseret bligbyrde Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Venstre: 3 måneders glidende gennemsnit. Merrenten er defineret Kilde: sm pengeinstitutternes udlånsrente på nvudtån ekskl. kassekreditter i frhld til Natinalbankens indskuds bevisrente (Natinalbankens udlånsrente før 2009). Højre: Bligbyrden er en stiliseret pgørelse af finansie ringsmkstninger ved køb af et enfamiliehus sm andel af den gennemsnitlige dispnible husstandsindkmst. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på bservatin er januar 2019 fr pengeinstitutternes merrente g 3. kvartal 2018 fr stiliseret bligbyrde. Seneste Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Realkredit Danmark, SKAT, Oanmarks Natinalbank g egne beregninger. Kreditudvikling Figur A.4 Ârl ig vækst, pct Kreditvækst Udlånsgab Pct. af BNP Prcentpint ~"''l'"t''"ll"''..,...,-i-'',"'"'y-,- ~-,-'ii~--~~~~~~ 19 -udlån/bnp -Kreditinstitutters udlån til erhverv -Kreditinstitutters udlån til hushldninger Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Kilde: Udlånsgab (højre akse) -Trend --Udlån Venstre: I udlån/bnp er udlån baseret på en bred kreditdefinitin, mens de t øvrige udlånsserier er baseret på en smal kreditdefinitin. Højre: Udlån er baseret på en bred kreditdefinitin, g udlånsgabet er defineret sm afvigelser mellem udlån/bnp g en langsigtet trend (estime ret ved rekursivt HP-filter, lambda = ). Fr flere detaljer g kildehenvisninger, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på Seneste bservatin er januar 2019 fr kreditinsti tutternes udlån til hushldninger g erhverv g 3. kvartal 2018 fr udlån/bnp g udlånsgab. Kim Abildgren, Financial Liberalisatin and Credit Dynamics in Denmark in the pst-wrld War II Perid, Danmarks Natinalbank Wrking Paper, nr. 47, ktber 2007, Danmarks Statistik, Danmarks Natinalbank, MONA's databank g egne beregninger. -40 Side 9 af 11

10 Udlån g BNP Figur A.5 Pct. af BNP Mia. kr , 60 r-r-r O Udlån/BNP (bred) - Udlån/BNP (smal) Udlån, bred (højre akse) Udlån, smal (højre akse) --- BNP (sum af seneste 4 kvartaler, højre akse) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Fr detaljer m smal g bred kreditdefinitin, se Rådets metden Kilde: tat m den kntracykliske kapitalbuffer på Seneste bservatin er 3. kvartal 2018 fr Udlån/BNP (bred) g Udlån (bred), samt 4. kvartal 2018 fr Udlån/BNP (smal) g BNP, samt januar 2019 fr Udlån (smal). Kim Abildgren, Financial Liberalisatin and Credit Dynamics in Denmark in the pst-wrld War II Perid, Danmarks Natinalbank Wrking Paper, nr. 47, ktber 2007, Danmarks Statistik, Danmarks Natinalbank, MONA's databank. Risikpbygning i kreditinstitutter Figur A.6 Gearing g kapitalverdækning Pengeinstitutternes egenkapitalfrrentning Aktiver/kapital Pct. Prcentpint Gearing, kncerner -Gearing, pengeinstitutter -Kapitalverdækning, pengeinstitutter (h.a.) Merafkast i frhld til 10-årig statsbligatin Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Venstre: 4 kvartalers glidende gennemsnit. En del af stigningen i kapitalverdækningen fra 2016 til 2017 skal ses i lyset af, at Nrdea Bank Danmark ikke indgår i pgørelsen fra l. kvartal Højre: Annualiserede kvartalsdata fr pengeinstitutternes egenkapitalfrrentning. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på tin er 4. kvartal 2018 fr gearing, pengeinstitutternes kapitalverdækning g egenkapitalfrrentning. Kilde: Finanstilsynet, Blmberg g egne beregninger. Seneste bserva Side 10 af 11

11 Mdelbaserede ind i kat rer Estimater af den finansielle Standardafvigelser 4 cykel FigurA.7 Delkmpnenter af den finansielle cykel Standardafvigelser Finansiel cykel (BP) -Finansiel cykel (UC) -Bligpriscykel (BP) -Kreditcykel (BP) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Afvigelser fra trend. Venstre: BP angiver, at cyklen er estimeret med et "band-pass"-filter. UC angiver, at cyklen er estimeret med en "unbserved cmpnents"-mdel. Højre: Bligpriscykel g kreditcykel, hvr trenden er estimeret med et BP-filter. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på Seneste bservatin er 3. kvartal Kilde: Danmarks Natinalbank, Danmarks Statistik g egne beregninger. Side 11 af 11