Formål med ressourceteam

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formål med ressourceteam"

Transkript

1 Hver dag møder over børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige og kompetente børn og unge. Vi har også en unik mulighed for at give børn og unge, der kommer fra socialt udsatte hjem eller af andre grunde er mere sårbare end andre børn, stærkere forudsætninger for at klare sig bedre. Skal vi lykkes med opgaven, kræver det først og fremmest, at indsatsen i vores dagtilbud har en høj pædagogisk kvalitet; det kræver, at vi har en systematik for at sætte tidligt ind, hvis et barn kommer i vanskeligheder eller det bliver klart, at en anden pædagogik i højere grad vil tilgodese dele af eller hele børnegruppens udvikling og trivsel; og så kræver det en stærk tværfaglig support omkring institutionerne og at der er et godt og tæt samarbejde imellem de tværfaglige supportpersoner og det pædagogiske personale, der har ansvar for børnenes læring, trivsel og udvikling i hverdagen. Behovene for henholdsvis tidlig opsporing og handling på konkrete vanskeligheder, en stærk tværfaglig support og et tæt, løbende samarbejde er baggrunden for den model for organisering af den tværfaglige support i ressourceteam omkring klynger og netværk, som præsenteres her. Modellen skal implementeres og understøtte etableringen af et fælles serviceniveau på tværs af byen. Den omfatter samtlige klynger og netværk med virkning fra oktober Formål med ressourceteam Etableringen af ressourceteam omkring alle klynger og netværk har til formål at binde den tværfaglige supportfunktion i områderne og institutionerne sammen i nye, mere kontinuerlige og forpligtende samarbejdsrelationer. Ressourceteamene etablerer et fast mødested for de tværfaglige supportpersoner og repræsentanter for institutionerne, hvor der både er mulighed for tværfaglige konsultationer om konkrete bekymringer og mere strategiske drøftelser af udviklingsbehov og tiltag. Etableringen af ressourceteam omkring alle klynger og netværk understøtter realiseringen af de syv kriterier for kvalitet i den tværfaglige support, som er defineret på baggrund af en omfattende undersøgelse af de decentrale enheders ønsker og behov: Tilgængelig og ubureaukratisk support Hurtig support og løbende kommunikation Fleksibel support af højeste kvalitet Hjælp før oprettelse af sag Tværfaglig og helhedsorienteret support Lærerig support Kontinuitet

2 Ressourceteamet skal både være forum for drøftelse af bekymringer og det sted, hvor den forebyggende indsats tager sin begyndelse. Men de skal også have et proaktivt fokus, der skaber et refleksivt rum og giver mulighed for at drøfte og planlægge konkrete udviklingsaktiviteter i forhold til børn, børnegrupper og det pædagogiske miljø. Det er vigtigt, at alle problemstillinger og behov for en særlig indsats drøftes med øje på de alle fem forskellige behovssituationer: Support til faglig pædagogisk udvikling Support til personalerelateret udvikling og læring, herunder faglig opkvalificering og/eller udvikling af samarbejdet Support til forældresamarbejde, generelt og i konkrete vanskelige situationer Support til konkrete interventioner for grupper af børn eller skabelse af mere inkluderende børnemiljøer Support til konkrete interventioner og/eller en særlig indsats til støtte for enkelte børn. Fælles vision for en styrket pædagogisk kvalitet Ressourceteamene understøtter København Kommunes vision for en styrket pædagogisk kvalitet i dagtilbud som formuleret i anbefalingerne fra Pædagogisk Kvalitetsudvalg. Og ligesom de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet er retningsgivende for den pædagogiske refleksion i de enkelte institutioner, er de det også for ressourceteamenes arbejde: 1 Sociale relationer: alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. Inklusion og fællesskab: alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder Sprogindsatsen: alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Forældresamarbejde: Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barn eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. Sammenhæng og overgange: Alle børn og unge skal opleve helhed i deres liv. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis: Alle institutioner skal vælge en konkret metode, så der arbejdes systematisk og reflekteret. Ressourceteamets arbejdsform Ressourceteamene har et konsultativt sigte og understøtter både vidensdeling, pædagogisk udvikling og en tidlig, tværfaglig indsats med henblik på at give alle børn, også de børn, der af den ene eller anden grund er i en udsat position, de bedste betingelser for udvikling og deltagelse i børnefællesskabet. Ressourceteamene repræsenterer en direkte indgang til sparring og vejledning, når de pædagogiske udfordringer overstiger, hvad der kan løses i det almindelige teamsamarbejde i den enkelte institution, eller der er brug for inspiration og andre øjne på en udfordring. Både konkrete bekymringssager og mere generelle pædagogiske udfordringer kan tages op til tværfaglig drøftelse på møderne. Det er dog vigtigt, at der ikke opstår flaskehalse eller decideret venteliste til ressourceteamet. I det omfang der tages konkrete bekymringssager op på ressourceteamets møder er formålet en konsultativ drøftelse med klare afgrænsninger samt fokus på handlemuligheder og ikke egentlig sagsbehandling. I tilfælde hvor bekymringer vedrører konkrete børn, skal det desuden understreges, at man som udgangspunkt altid bør have involveret forældrene til det pågældende barn og sikret sig deres samtykke til, at bekymringerne vedrørende deres barn drøftes i et bredere, tværfagligt forum. Det er vigtigt i drøftelserne at give stemme til barnet, den unges og for- 1 Pejlemærkerne er gengivet i lettere forkortet form. For den fulde ordlyd henvises til anbefalingerne fra Pædagogisk Kvalitetsudvalg på

3 ældrenes perspektiver. Vi ønsker i København at involvere børn og forældre ligeværdigt i samarbejdet omkring børnenes trivsel og udvikling. Derfor er det også væsentligt, at man i de tværfaglige drøftelser om et konkret barn fokuserer på ressourcerne og på den fælles opgave, hvor barnets eget og forældrenes perspektiv på og ejerskab til løsninger har ligeså stor vægt som fagpersonernes. Ideelt vil de respektive faglige blikke på den enkelte problemstilling komplimentere hinanden og åbne op for nye perspektiver og løsninger. Det tværfaglige samarbejde i ressourceteamet lægger ikke op til at give stafetten videre til andre faggrupper, men om at arbejde sammen side om side. Det er således oplagt, at der i regi af ressourceteamet indgås aftaler om videre handlinger og opfølgning, herunder også, at man udpeger en tovholder for det videre arbejde med en given opgave, men der kan ikke træffes afgørelser af visitationsmæssig karakter. Denne prioritering af de tværfaglige supportfunktioners ressourcer ligger fortsat centralt i den enkelte områdeforvaltning. Men de faglige supportpersoner, der deltager i ressourceteamet kan, hvor de skønner det hensigtsmæssigt selv påtage sig opgaven eller bære en problemstilling/sag tilbage i områdets tværfaglige støttefunktion og få sparring fra en kollega eller bringe en anden supportperson ind i arbejdet. Det vil være en naturlig konsekvens af samarbejdet i ressourceteamet, at der opstår behov for yderligere aktioner fra de faglige supportpersoner i form af observationer, sparring med det pædagogiske personale om konkrete tiltag mv. På den baggrund vil der opstå et tæt samarbejde imellem de fagpersoner, der indgår i ressourceteamet. Dette indebærer dog ikke, at man som psykolog, støttepædagog eller anden supportperson har allokeret al den tid, man har til at supportere institutionsområdet, til de klynger eller netværk, hvis ressourceteam, man indgår i. Ind imellem vil en anden kollega fra den tværfaglige supportfunktion i området være et bedre match i forhold til opgaven, og derfor vil fordelingen af konkrete opgaver fortsat tage højde for kompetencer mv. og den endelige prioritering ligge i den enkelte områdeforvaltning. Det enkelte ressourceteam skal i fællesskab lægge sig fast på en fælles samarbejdsform og metode, som danner afsæt for systematisk fokus og analyse af de problemstillinger, der bringes op i ressourceteamet. Det skal både sikre den faglige ramme og effektivitet i drøftelserne i ressourceteamet og at der systematisk tages stilling til de næste skridt og en opfølgning på effekten af de indsatser, der aftales. Ressourceteamets møder og organisering Et ressourceteam består af en fast deltagerskare, som kan indskrænkes og udvides efter behov. Der afholdes jævnlige møder. I det første år bør ressourceteamene som minimum holde møder en gang om måneden af to timers varighed. Herefter vil de enkelte ressourceteam kunne finde frem til den mødekadence, der passer bedst til deres behov og arbejdsform. Ressourceteamet er organiseret omkring den enkelte klynge eller netværk. Klyngelederen eller netværkskoordinatoren er den naturlige mødeleder. Klyngelederen eller netværkskoordinatoren afgør og koordinerer, hvad der skal på dagsordenen, hvem der inden for klyngen eller netværket indgår i ressourceteamet og hvilken indsats, der skal iværksættes på baggrund af de drøftelser, der har været i ressourceteamet. Det er også her, det afgøres, hvem der fremadrettet er tovholder på en konkret opgave, så der sik Det er til enhver tid klyngelederen eller netværkskoordinatoren, som er ansvarlig for, at dette ansvar placeres, og det er også klyngelederen eller netværkskoordinatoren, som i sidste instans bestemmer, hvor ansvaret ligger. Men det vil naturligvis afhængigt af den enkelte institutions organisering (selvejende eller kommunal) variere, hvem der har det endelige ansvar for det enkelte barn. Udover klynge- eller netværkslederen er de enkelte institutioner repræsenteret ved enten de pædagogiske ledere/institutionsledere og/eller særlige ressourcepersoner blandt det pædagogiske perso-

4 nale, som den enkelte klyngeleder eller netværkskoordinator prioriterer, eller de konkrete voksne, der har brug for sparring omkring en opgave. Fra Børne- og Ungdomsforvaltningen er følgende fagpersoner faste deltagere: Psykolog Tale-hørelærer Sundhedsplejerske Støttepædagog Pædagogisk konsulent En række andre fagligheder kan ad hoc trækkes ind i ressourceteamenes arbejde. Det gælder ikke mindst nogle af de øvrige fagligheder, der er repræsenteret i Børne- og Ungdomsforvaltningens tværfagliges supportfunktion, som fx inklusionskoordinatorer, sprogvejledere, integrationsvejledere og fagpersoner med særlig viden om sansemotorik. Men det gælder også fagpersoner fra bydækkende tilbud som Børnecenter København, de bydækkende kompetencecentre mv. Det er oplagt, at de socialrådgivere, som allerede er tilknyttet daginstitutioner i forbindelse med pro Herudover er det, af hensyn til det helhedsorienterede syn og den videre indsats for særligt sårbare og udsatte børn, ønskeligt, at der i alle ressourceteam er en socialrådgiverfaglighed repræsenteret. Hvorvidt dette kan honoreres i første omgang, afhænger imidlertid af de kommende budgetforhandlinger. Der er ikke aktuelt allokeret midler til, at de lokale børnefamiliecentre kan prioritere ressourcer til dette, forebyggende samarbejde. En overordnet model for, hvordan ressourceteamet kan tage sig ud, ses her: Det er vigtigt, at arbejdet i ressourceteamet organiseres på en sådan måde, at alle kompetencer og viden udnyttes fuldt ud, så man undgår unødig tidsforbrug på problemstillinger, der ligger uden for

5 medlemmernes arbejdsfelt. Derfor skal deltagerskaren af klyngelederen eller netværkskoordinatoren afgøres fra gang til gang afhængig af de opgaver, der ønskes drøftet idet det dog i implementeringsfasen er vigtigt, at alle deltager af hensyn til at oparbejde det tværfaglige samarbejde. Det er desuden afgørende, at man indgår ligeværdigt i det tværfaglige samarbejde i ressourceteamet. Det betyder, at alle de fagligheder, der indgår, er lige betydningsfulde i løsningen af den opgave, ressourceteamet har og at de faglige supportpersoner, de pædagogiske ledelsesrepræsentanter og medarbejdere komplimenterer hinanden. Det er denne tværfaglige ramme, der er styrken i den dialog og det samarbejde, der skal finde sted inden for rammen af ressourceteamet. En mere inkluderende kultur og praksis Ressourceteamene skal understøtte institutionernes arbejde hen imod en mere inkluderende kultur og pædagogisk praksis. Fokus skal i højere grad ligge på det pædagogiske miljø, fællesskabet og barnets/børnenes deltagelsesmuligheder frem for at udrede det enkelte barns udfordringer i form af funktionsnedsættelser, udfordringer omkring de sociale kompetencer eller andre iagttagelser, der retter sig mod barnets formåen. En af vejene til at foretage et skift i fokus er at rette blikket mod den opgave, der ligger, og de handlemuligheder de forskellige fagligheder har i forhold til at ændre konteksten og derigennem tilvejebringe bedre trivsels- og udviklingsmuligheder for det enkelte barn i vanskeligheder og børnegruppen som helhed. Skiftet i fokus kan illustreres med to forskellige figurer: Traditionelt har vi i relation til børn i vanldent er der systematisk blevet sat fokus på den kontekst, hvori barnets vanskeligheder er opstået eller har udfoldet sig. Det viser den første figur:

6 En anden måde at gå til en given udfordring (som udfolder sig i forhold til et eller flere børn) er at rette fokus på den fælles opgave, der ligger. Det viser den næste figur: Med dette, fælles, blik på opgaven kan vi udnytte det fulde tværfaglige potentiale blandt supportpersoner og pædagogisk personale, samtidig med at både barn og familie/netværk får mulighed for at deltage som aktører i beskrivelse og løsning af den fælles opgave. Der opstår en erkendelse af, at der er flere måder at forstå den fælles opgave, og det engagerer den enkelte medarbejder i at finde løsninger, der rækker ud over egen faglighed, og med et fokus på den fælles opgave og løsning, bliver årsagerne til den givne udfordring også mindre vigtige. Fritidshjem og klubber Fritidshjem og juniorklubberne indgår i lighed med vuggestuer og børnehaver i de klynger og netværk, der tegner dagtilbudsområdet i Københavns Kommune. Og som sådan indgår de også i de ressourceteam, der etableres omkring alle klynger og netværk. Det er klyngelederens/netværkskoordinatorens ansvar at sikre fritidshjemmenes og klubbernes involvering i ressourceteamenes arbejde ikke mindst i forhold til generelle fagligt pædagogiske problemstillinger. Det er imidlertid også vigtigt at fastslå, at de børn, der går på fritidshjemmene og i klubberne også går i skole, og at der i dette regi allerede eksisterer en organisering for tværfaglige drøftelser og behandling af bekymringer i form af skolernes ressourcecentre. Fritidshjem og klubber bør inddrages, når der i skolen opstår en bekymring ligesom fritidshjem og klubber bør kunne henvende sig til skolernes ressourcecentre, når de ønsker at samarbejde omkring et konkret barn og dets trivsel og/eller udvikling. Særlige udfordringer vedr. klynger og netværk på tværs af områder samt særligt små netværk Der er omkring visse klynger og netværk en særlig udfordring i, at de geografisk dækker mere end et af de i alt fem områder i byen. I de tilfælde, hvor institutioner i en klynge eller netværk henter support fra to forskellige områdeforvaltningers tværfaglige supportfunktion, vil det være mest naturligt, at det område, som dækker flest af klyngen/netværkets institutioner har ressourceteamopgaven, men det er i hvert tilfælde en afgørelse, som foretages lokalt imellem de to involverede områdeforvaltninger.

7 Enkelte netværk dækker færre institutioner og børn, hvilket skaber en udfordring i forhold til allokering af ressourcer til ressourceteamarbejdet. I de tilfælde, hvor der er tale om flere små netværk, kan den enkelte områdeforvaltning i samråd med netværkskoordinatorerne beslutte, at et enkelt ressourceteam dækker mere end ét netværk. Hvem der i givet fald påtager sig det koordineringsmæssige ansvar, afgøres af de involverede netværkskoordinatorer. Implementering og evaluering Oktober 2013 til oktober 2014 er et implementeringsår. Det betyder, at ressourceteamene i deres opstart ikke nødvendigvis har fundet deres endelige form. Fx kan det være en udfordring at finde frem til præcis hvem der deltager i hvad og hvornår. Det samme gælder spørgsmål om, hvad ressourceteamet kan og skal tilbyde, herunder hvilken balance der skal være imellem strategiske og forebyggende indsatser og mere efterspørgselsbaserede indsatser og interventioner. Forvaltningen vil undervejs understøtte implementeringen af ressourceteamene med vejledning og inspirationsmateriale samt et praksisnært kompetenceudviklingsforløb, som skal understøtte ressourceteamene i deres etablering på fire områder: Teamudvikling: tydeliggørelse af faglige og tværfaglige perspektiver og muligheder med henblik på relevante og helhedsorienterede løsninger for det enkelte barn, børnegrupper og familier Organisering: maksimal profitering af de tværfaglige kompetencer i teamet parallelt med effektiv anvendelse af ressourcer og mødeaktivitet Implementering: realisering af potentialerne i ressourceteamet til understøttelse af det pædagogiske arbejde, som finder sted i de enkelte institutioner Ledelsesunderstøttelse: understøttelse af klyngelederen/netværkskoordinatoren i dennes rolle og ansvar i forhold til ressourceteamet. Forvaltningen vil desuden gennemføre en evaluering af implementeringen af ressourceteamene med henblik på eventuelle justeringer i den overordnede model og for at samle op på, om der er behov for ekstra støtte på særlige områder. Evalueringen vil fokusere på, hvordan det går med at implementere ressourceteamene og de intentioner, der var med implementeringen af dem, men den vil også fokusere på helt konkrete temaer som fx (sam)arbejdsform, herunder hvor langt man er med en fælles samarbejdsform og metode, som danner afsæt for systematisk fokus og analyse af de problemstillinger, der bringes op i ressourceteamet, succes i forhold til at leve op til de syv kvalitetskriterier for den tværfaglige support mv. Evalueringen gennemføres i efteråret 2014, men der kan blive tale om løbende indsamling af data, fx vedr. mødetemaer, opfølgning, deltagelse osv. Der vil blive udarbejdet en særskilt plan for evalueringen. Der nedsættes en tværgående koordineringsgruppe med deltagelse af hhv. de tværfaglige chefer og repræsentanter for klyngeledere og netværkskoordinatorer, som styrer understøttelsen af ressourceteam-implementeringen og den evaluering, der gennemføres.

8 Tids- og implementeringsplan August 2013 Den faglige styregruppe træffer beslutning om den overordnede model for ressourceteam Nedsættelse af tværgående koordineringsgruppe med henblik på at styre understøttelsen af ressourceteam-implementeringen og den evaluering, der gennemføres. Pædagogisk Faglighed varetager projektledelse og overordnet koordinering af disse opgaver, men samarbejder tæt med bl.a. HR ORG om de praksisnære kompetence- og teamudviklingsforløb. Der påbegyndes udarbejdelse af vejlednings- og inspirationsmateriale for ressourceteamenes arbejdsform, idealtypiske sager/temaer til dagsorden og behandlingen af disse, effektive mødemetoder, skabeloner for mødeindkaldelse, dagsordener, referater, handleplaner mv. September-oktober 2013 Formidling og kick off i områderne for etableringen af ressourceteam. Der gennemføres differentierede forløb afhængig af områdernes behov og erfaringer med ressourceteamlignende konstruktioner. Dette afgøres i samråd med de enkelte områder. De enkelte områder udarbejder planer for, hvilke medarbejdere, der indgår i hvilke ressourceteam Oktober 2013 November-december 2013 Januar-marts 2014 April 2014 August-oktober 2014 November 2014 Ressourceteamene begynder at mødes Praksisnære kompetence- og teamudviklingsforløb påbegyndes Praksisnære kompetence- og teamudviklingsforløb fortsættes Midtvejsstatus og opsamling på tværgående kompetenceudviklingsbehov på baggrund af ressourceteamene Evaluering af implementeringen af ressourceteam Evt. revideret model for ressourceteam

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

Læs mere

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

børn og unge er et fælles ansvar

børn og unge er et fælles ansvar Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Stentevang Børnehave 2013

Stentevang Børnehave 2013 Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Børne- og Ungeforvaltningen September 2011 Indhold 1. Baggrund... 3 1.1 Andre kommuners praksis...3 1.1.1.

Læs mere

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

De 7 Netværk 2014-15

De 7 Netværk 2014-15 Skole Samspil skole & fritid SSP Koordinering Ungdomsskole Samle fagligheder UU Understøtte uddannelsesparathed Ungdomsklub Trivsel, personlig og social udvikling Børn og unge Læring og trivsel Netværksklubber

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten

Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Kommunens navn: _Silkeborg

Kommunens navn: _Silkeborg KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Hvornår (tidsramme/milepælsplan)?: Vi fortsætter samarbejdet med sundhedsplejersken omkring det generelle forebyggende arbejde.

Hvornår (tidsramme/milepælsplan)?: Vi fortsætter samarbejdet med sundhedsplejersken omkring det generelle forebyggende arbejde. TEMA/MÅLSÆTNING TIL OPFYLDELSE AF HANDLEPLAN Når vi taler om institutioner tænker vi bl.a.: dagpleje, vuggestue, børnehuse, skoler, klubber m.m. Målsætning 0-6 år Rusmidler, rygning og alkohol Vi vil arbejde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...

Læs mere

Notat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber

Notat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber SKOLER OG INSTITUTIONER Dato:22. april 2015 Tlf. dir.: 4477 2106 E-mail: bau@balk.dk Kontakt: Bibi Baunkilde Notat Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Kommunes dagtilbud, skoler og klubber

Læs mere