ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK"

Transkript

1 ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie estimeres det årlige tab til henholdsvis 47, 112 og 325 millioner kr. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FORFATTER: CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN MICHAEL GROES CHRISTIANSEN UDGIVET: 26. OKTOBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi, PRRS Sammendrag Der er regnet på tre scenarier over årlige omkostninger ved at have PRRS i Danmark, angivet som lav-scenariet, middel-scenariet og høj-scenariet. De fundne tab ved PRRS er henholdsvis 47, 112 og 325 millioner kr./år for de 3 scenarier, afhængigt af de forudsætninger som benyttes. Tab ved PRRS stammer fra produktivitetstab ved henholdsvis akutte udbrud og kroniske forekomster af PRRS, prisforskel ved eksport af levende svin som følge af PRRS-status samt øgede slagteriomkostninger. I lav-scenariet er der anvendt data, som fører til et forsigtigt estimat. Eksempelvis er der kun indregnet statistisk signifikante tab baseret på produktivitetsforskelle mellem PRRS-positive og PRRS-negative besætninger. Middel-scenariet viser det mest sandsynlige tab ved PRRS. I høj-scenariet udgør tabet som følge af kronisk PRRS 179 millioner kr./år og er sammen med en tabt eksportværdi på 97 millioner kr./år de to største poster. Der må dog stilles spørgsmålstegn ved om en prisforskel på ca. 30 kr./smågris mellem PRRS-positive og PRRS-negative grise ved eksport kan 1

2 fortsætte. Prisforskellen er historisk høj i øjeblikket og den er ifølge denne meddelelse væsentligt højere end det tab PRRS-positiv status giver i Danmark. Der er således stor sandsynlighed for at det årlige tab som følge af PRRS er mindst 47 millioner kr. hvorimod et årligt tab på over 325 millioner kr. må anses for at være mindre sandsynligt. Tabet, der er beregnet i middel-scenariet på 112 millioner kr./år ved PRRS, må antages at være det mest sandsynlige estimat for hvad PRRS koster årligt i Danmark. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden har aktivitets nr: VSP09/10/75.3 Baggrund PRRS betydning for produktiviteten i danske besætninger blev undersøgt i 2012 [1]. Akut sygdom efter smitte med PRRS medfører nedsat produktivitet i en kortere periode op til ca. 30 uger. I otte danske besætninger blev tabet ved akut sygdom opgjort til mellem 30 og 1059 kr./so i tabsperioden. Medianen for tabet var 329 kr./so. Produktionstab som følge af kronisk PRRS blev opgjort ved at sammenligne E-kontrol data for ca. 300 PRRS-positive og PRRS-negative besætninger. Den totale pattegrisedødelighed var 0,8-0,9 procentpoint højere blandt PRRS-positive besætninger sammenlignet med PRRS-negative besætninger (p=0,0003). For smågrise var dødeligheden 0,4 procentpoint højere i PRRS-positive besætninger sammenlignet med PRRS-negative besætninger (p=0,002). Derudover blev der ikke fundet forskelle i produktivitet når PRRS-positive og PRRS-negative besætninger blev sammenlignet. Indtægter ved eksport af levende dyr (primært smågrise) er positivt korreleret med høj sundhedsstatus. Forskellen mellem puljenoteringen på en PRRS-positiv gris og PRRS-negativ gris har ligget på ca. 5-6 kr./gris til og med medio 2009, hvorefter forskellen voksede til ca. 10 kr./gris [2]. Fra uge 27 i 2012 er der sket et nyt niveauskifte til en forskel på ca. 30 kr./gris som følge af PRRSstatus. Slagterierne i Danmark har ekstraomkostninger forbundet med PRRS. På trods af at smittespredning via salg af svinekød må betragtes som ikkeeksisterende [3] opretholder enkelte markeder importforbud mod PRRS-inficeret svinekød. Dette medfører, at når en svinebesætning får påvist PRRS-virus, skal det indberettes til myndighederne. Besætninger med påvist PRRS-virus, får særslagtet alle grise i en periode på 60 uger fra smittetidspunktet. Disse særslagtninger sikrer, at Danmark kan opretholde eksporten af svinekød, men det er forbundet med ekstraomkostninger for slagterierne. 2

3 I dag er det op til den enkelte svineproducent, om han vil eliminere PRRS eller acceptere at have virus i besætningen. Som del af et beslutningsgrundlag for om der skal laves en national strategi for hvad man gør ved PRRS, er der brug for et estimat over, hvad PRRS koster dansk svineproduktion. Dette estimat kan eksempelvis bruges i det videre arbejde til at vurdere tilbagebetalingstiden på et nationalt program, som eliminerer eller begrænser udbredelsen af PRRS i Danmark. Formålet med dette notat er at redegøre for de årlige tab som følge af PRRS i Danmark. Materiale og metode Tab ved PRRS kommer fra følgende poster: 1. Tab som følge af akut smitte med PRRS. 2. Tab som følge af kronisk PRRS. 3. Slagteri- og eksportrelaterede tab som følge af PRRS. Der er regnet på tre scenarier over omkostninger ved at have PRRS i Danmark, angivet som lavscenariet, middel-scenariet og høj-scenariet. I lav-scenariet er der anvendt data som fører til et forsigtigt estimat. I høj-scenariet er det forudsat at eksempelvis det højere sundhedstillæg på 30 kr./smågris bibeholdes. Middel-scenariet må antages at give det mest sandsynlige bud på hvad PRRS koster i Danmark. Antallet af svin i Danmark, som ligger til grund for analysen, kan ses i appendix 1. I Danmark er ca. 40 % af besætningerne med i SPF-SUS. Dette dækker over ca. 84 % af alle søer i Danmark, da der er mange store besætninger i SPF-SUS. Af disse er 67 % af sobesætningerne PRRS-negative (appendix 2). De søer, der ikke er med i SPF-SUS, har sandsynligvis en lidt lavere sundhedsstatus. Baggrunden for at de ikke har en deklareret sundhedsstatus, kan være at de har integreret produktion og derfor ikke behøver en sundhedsdeklaration. På landsplan kendes andelen af PRRS-negative besætninger ikke, men et kvalificeret bud er at 65 % af sobesætningerne er PRRSnegative. Forekomsten af PRRS-negative slagtesvinebesætninger har i hele perioden ligget ca. 5 % under forekomsten i PRRS-negative sobesætninger [4] svarende til at 60 % af slagtesvinebesætningerne har PRRS-negativ status. 3

4 Tab som følge af akut smitte med PRRS Ved akut PRRS vurderes risikoen for at besætningen smittes med en ny PRRS-virus, og at denne virus giver anledning til et akut udbrud af sygdom. Alle tab er opgjort som engangstab, da kroniske tab ved PRRS-infektion medtages senere. I blev 5 % af sobesætningerne i SPF-SUS databasen årligt smittet med en type PRRS, de tidligere var fri for. Baseret på ekspertudsagn blev risikoen for at blive smittet med PRRS vurderet til at være 5 % i lav-scenariet, 6,5 % i middel-scenariet og 8 % i høj-scenariet. Baggrunden for at risikoen for smitte sættes højere, end den der kan opgøres fra SPF-SUS, er en vurdering af at besætninger der ikke er med i SPF-SUS, har en større risiko for at blive smittet med PRRS på grund af et lavere niveau af smittebeskyttelse. Desuden er der i høj-scenariet medtaget at der kan komme mere smittefarlige typer af PRRS til Danmark, i lighed med dem der er set i udlandet. Baseret på erfaringer fra praksis og vanskeligheder med at finde besætninger med akut udbrud og sygdom som følge af PRRS [2] blev det vurderet at kun 25 % af de nysmittede PRRS-besætninger får akut udbrud og sygdom som følge af PRRS. Generelt var det svært at finde besætninger med akut udbrud [1], hvilket tolkes som, at mange ikke kan se på grisene, at de har fået en PRRS-virus ind i sobesætningen. Tab ved akut PRRS-smitte blev vurderet i 8 besætninger og der blev fundet en medianværdi på ca. 330 kr./årsso i undersøgelsen fra 2013 [1]. Dette tab/årsso vurderes dog at være højt, ud fra hvor svært det var at finde besætninger til undersøgelsen, og derfor sættes tabet i lavscenariet til 200 kr./årsso. I middel-scenariet anvendes 330 kr./årsso og i høj-scenariet anvendes 500 kr./årsso. I høj-scenariet er det høje beløb et udtryk for, at der i fremtiden kan ske mutation af eksisterende PRRS-stammer til mere sygdomsfremkaldende PRRS-stammer eller at der sker introduktion af de mere sygdomsfremkaldende PRRS-stammer fra udlandet. Tabet som følge af akut smitte med PRRS hos søer blev udregnet ved at gange tabet i kr./årsso med antallet af akut smittede årssøer (appendix 1). I en akut smittet besætning med smågrise forventes der en øgning af dødeligheden på ca. 1,5 procentpoint som følge af PRRS [5]. Baseret på erfaringer fra praksis, litteraturen og opgørelse af tab ved akut PRRS-smitte, antages følgende tab i produktivitet på årsbasis efter et akut PRRS-udbrud: 1. For smågrise antages det, at dødeligheden er 1,5 procentpoint højere [5]. 2. For slagtevin antages det, at dødeligheden er 1 procentpoint højere. 3. For smågrise og slagtesvin antages det, at tilvæksten reduceres med 2,5 procentpoint. 4

5 Reduktionen i tilvækst blev vurderet til at være 10 % i det kvartal hvor akut smittede grise indsættes, svarende til 2,5 procentpoint omregnet til et år. Dette produktivitetstab omregnes til et økonomisk tab ud fra værdierne i appendix 3 og antages at være tabet i middel-scenariet. For lav-scenariet halveres det økonomisk tab og for høj-scenariet øges det med 50 % (tabel 1). Antallet af søer, smågrise og slagtesvin der bidrager til det årlige tab som følge af PRRS udregnes i appendix 1. Årligt tab som følge af akut udbrud af smitte med PRRS udregnes ved at gange antallet af henholdsvis søer, smågrise og slagtesvin, der bidrager til det årlige tab med det årlige tab for henholdsvis søer, smågrise og slagtesvin. Tabel 1. Årlig risiko for at en besætning smittes med PRRS, antal svin der efterfølgende bidrager til et akut tab samt årligt tab i kr. fordelt på henholdsvis søer, smågrise og slagtesvin. Scenarier Lav Middel Høj Årlig risiko for at en besætning smittes med PRRS 5 % 6,5 % 8 % Antal der årligt bidrager til akut tab som følge af PRRS Søer Smågrise Slagtesvin Årligt tab i kr. pr. So Smågris 2,40 4,80 7,20 Slagtesvin 5,50 11,00 16,50 Tab som følge af kronisk PRRS Produktiviteten i PRRS-positive og PRRS-negative besætninger blev sammenlignet i 2010 og 2011 [1]. Data fra denne undersøgelse blev brugt til at udregne et gennemsnit af tallene for 2010 og 2011 for hver produktionsparameter, i henholdsvis PRRS-negative og PRRS-positive besætninger. I den videre analyse indgår følgende økonomiske betydende produktionsparametre: Søer o Antal fravænnede grise/årsso o Sodødelighed Smågrise og slagtesvin o Daglig tilvækst o Foderudnyttelse o Dødelighed 5

6 For henholdsvis lav-, middel- og høj-scenariet angives den forventede produktivitet i PRRS-positive besætninger. Produktiviteten i de 3 scenarier er fremkommet på følgende måde, baseret på resultater fra meddelelse nr. 957 Koster PRRS noget i Danmark? [1]: Lav-scenariet: Der forventes kun en forskel i produktivitet mellem PRRS-positive og PRRSnegative besætninger, såfremt der er en statistisk signifikant (p<0,05) forskel på produktionsparametrene for henholdsvis PRRS-positive og PRRS-negative besætninger. Hvis der ikke er en statistisk signifikant forskel forventes produktiviteten at være ens i PRRS-negative og PRRS-positive besætninger. Middel-scenariet: Produktiviteten for de PRRS-positive besætninger sættes lig med gennemsnitsværdien for PRRS-positive besætninger, uafhængigt af om der blev fundet statistisk signifikante forskelle. Høj-scenariet: Der forventes en øget forskel i produktivitet mellem PRRS-positive og PRRSnegative besætninger. Dette gøres ved at benytte enten det høje tal (eks. dødelighed) eller lave tal (eks. daglig tilvækst) i konfidensintervallet for PRRS-positive besætninger. Værdierne for produktionsparametre for henholdsvis PRRS-positive og PRRS-negative besætninger i de 3 scenarier kan ses i tabel 2. Tabel 2. Værdier for produktionsparametre for henholdsvis PRRS-positive og PRRS-negative besætninger i de 3 scenarier, der benyttes til den økonomiske analyse. Data stammer fra Meddelelse nr. 957 [1]. P-værdi PRRS-negativ PRRS-positiv Scenarier Lav Middel Høj Søer Fravænnede grise/årsso 0,43 28,70 28,70 28,55 28,32 Sodødelighed (%) 0,11 10,60 10,60 11,33 12,51 Antal søer i PRRS-positive besætninger (millioner stk.) Smågrise (7-30 kg.) Daglig tilvækst (gram/dag)* 0, Foderforbrug (FEsv/kg. tilvækst) 0,30 1,95 1,95 1,93 1,98 Dødelighed (%) 0,002 2,75 3,15 3,15 3,40 Antal smågrise i PRRS-positive besætninger (millioner stk.) Slagtesvin ( kg.) Daglig tilvækst (gram/dag) 0, Foderforbrug (FEsv/kg. tilvækst) 0,90 2,88 2,88 2,88 2,90 Dødelighed (%) 0,15 3,63 3,63 3,95 4,45 Antal slagtesvin i PRRS-positive besætninger (millioner stk.) *Baggrunden for at ser ses samme tilvækst i alle scenarier er at der blev fundet den samme tilvækst hos PRRS-positive og PRRS-negative smågrise i meddelelse nr Se evt. appendix 4. 6

7 Forskel i dækningsbidrag (DB) mellem PRRS-negative og PRRS-positive søer beregnes ud fra værdien af henholdsvis en ekstra fravænnet gris og sodødelighed (appendix 3). Da indgangsvægten og afgangsvægten for henholdsvis smågrise og slagtesvin er forskellige i PRRSnegative og PRRS-positive besætninger, var det nødvendigt at standardisere foderforbrug og daglig tilvækst for at kunne sammenligne dem (appendix 4). Herefter beregnes omkostningerne til foder, husleje og døde grise pr. produceret gris som beskrevet i appendix 5 og forskellen i DB mellem PRRSpositive og PRRS-negative grise beregnes. Alle øvrige omkostninger pr. produceret gris forventes at være ens, uanset PRRS-status og er derfor ikke medtaget. Antal søer, antal smågrise og antal slagtesvin i PRRS-positive besætninger beregnes i appendix 1. De beregnede DB ganges op med antallet af henholdsvis PRRS-positive søer, smågrise og slagtesvin. Udgifter til dyrlæge og medicin er ikke medtaget i analysen, da der ikke blev påvist en forskel mellem PRRS-positive og PRRS-negative besætninger og denne udgift [6]. Prisforskellen mellem PRRS-positive og PRRS-negative grise omsat i Danmark er bevidst ikke medtaget i analysen, da omkostningen ved indkøb af PRRS-positive grise indregnes via forventet effektivitetsforskel i de 3 scenarier. Hvis omkostningen ved PRRS-positive grise er mindre end sundhedsfradraget pr. PRRS-positiv gris, vinder slagtesvineproducenten på indkøbet af billigere PRRS-positive smågrise i forhold til indkøb af dyrere PRRS-negative grise. Det er derfor kun ved eksport, at sundhedstillægget for PRRS-negative grise, har økonomisk betydning på nationalt plan. Slagteri- og eksportrelaterede tab som følge af PRRS De slagteri- og eksportrelaterede tab deles op i: Tabt sundhedstillæg ved eksport af PRRS-positive grise, både avls- og vækstdyr Øgede slagteriomkostninger som følge af PRRS Tabt sundhedstillæg ved af salg af PRRS-positive smågrise, estimeres for de 3 scenarier ud fra viden om nuværende prisforskel mellem PRRS-negative og PRRS-positive smågrise, historiske prisforskelle samt en beregning af den reelle forskel der burde være på PRRS-negative og PRRS-positive smågrise (Tabel 3). Ved udregning af tabt eksporttillæg regnes med 9,2 millioner eksporterede smågrise og det forudsættes at 35 % af de eksporterede smågrise er PRRS-positive. Tabt sundhedstillæg ved salg af PRRS-positive avlsdyr for de 3 scenarier baseres på ekspertudsagn fra afdeling for Genetisk forskning og udvikling i Videncenter for Svineproduktion (Tabel 3). Ved udregning af tabt eksporttillæg forudsættes det at der årligt eksporteres PRRS-positive polte. 7

8 Tab som følge af øgede slagteriomkostninger til håndtering af PRRS-positive besætninger i de 3 scenarier baseres på ekspertvurdering fra DC (Tabel 3). Tabel 3. Slagteri- og eksportrelaterede tab som følge af PRRS. Scenarier Lav Middel Høj Tabt sundhedstillæg/smågris i kr Tabt sundhedstillæg/polt i kr Årligt tab som følge af øgede slagteriomkostninger i million kr ,3 24 Resultat og diskussion Tab som følge af akut smitte med PRRS Alle sobesætninger, på nær dem der har begge typer PRRS, har mulighed for at udvikle et akut udbrud af PRRS, svarende til 88 pct. af sobestanden (Appendix 2). Tab ved akut PRRS for de 3 scenarier svinger fra 5 til 20 millioner kr./år (Tabel 4). Det er en relativ lille del af soholdet, der får akut udbrud. Kun årssøer rammes årligt af et akut PRRS-udbrud. Tabel 4. Årligt tab som følge af akut smitte med PRRS i Danmark. Scenarier Lav Middel Høj Årligt tab som følge af akut udbrud af PRRS for hen holds vis Søer (tab i kr.) Smågrise (tab i kr.) Slagtesvin (tab i kr.) Samlet tab som følge af akut PRRS i millioner kr./år 5,0 10,5 19,3 Tab som følge af kronisk PRRS Det økonomiske tab som følge af kronisk PRRS for henholdsvis årssøer, smågrise og slagtesvin i de 3 scenarier kan ses i tabel 5. Når disse tal ganges med antallet af PRRS-positive dyr i fås et totalt årligt økonomisk tab på henholdsvis 14, 48 og 179 millioner kr. som følge af PRRS (tabel 5). 8

9 Tabel 5: Beregnede effektivitetstal samt økonomisk forskel til PRRS negative besætninger. PRRS-negativ PRRS-positiv Scenarier Lav Middel Høj Søer DB forskel fravænnede grise (kr. /årsso) DB forskel sodødelighed (kr./årsso) DB forskel til PRRS-negative søer (kr./årsso) Totale tab i millioner kr. 0,00 25,0 64,4 Smågrise Husleje (kr./smågris) Foderomkostning (kr./smågris) Omkostning døde (kr./smågris) 9,31 10,67 10,65 11,54 Sum omkostning (kr. /smågris) DB forskel til PRRS-negative grise (kr./smågris) 1,38 0,33 3,81 Totale tab i millioner kr. 14,39 3,44 39,72 Slagtesvin Husleje (kr./slagtesvin) Foderomkostning (kr./slagtesvin) Omkostning døde (kr./slagtesvin) Sum omkostning (kr./slagtesvin) DB forskel til PRRS-negative grise(kr./slagtesvin) 0,00 2,59 9,90 Totale tab i millioner kr. 0,00 19,66 75,14 Samlet tab som følge af kronisk PRRS i millioner kr./år 14,39 48,07 179,22 Årsagen til at tabet for smågrise er lavest i middel scenariet er, at foderforbruget blev fundet at være 0,02 FEsv/kg. tilvækst lavere hos de PRRS-positive grise sammenlignet med de PRRS-negative grise i meddelelse nr. 957 Koster PRRS noget i Danmark? [1]. De små forskelle som findes mellem PRRS-positive og PRRS-negative smågrise og slagtesvin i lav scenariet skyldes formentligt, at der er falsk-positive med i gruppen af PRRS-positive besætninger. Det vil sige søer fra PRRS-positive besætninger, som fravænner PRRS-negative grise, der forbliver PRRS-negative frem til slagtning. Dette forbehold påvirker lav-scenariet ved, at der muligvis kunne have været flere signifikante forskelle i produktivitetsparametrene mellem PRRS-positive og PRRSnegative besætninger, og dermed et højere økonomisk tab i alt ved dette scenarie. Slagteri- og eksportrelaterede tab som følge af PRRS Samlet set kan de tabte eksportværdier som følge af PRRS i Danmark gøres op til at være henholdsvis 28 millioner kr./år i lav-scenariet, 52 millioner kr./år i middel-scenariet eller 124 millioner kr./år i høj-scenariet. 9

10 Tabel 6. Estimat over årlige eksportrelaterede tab som følge af PRRS i Danmark Scenarier Lav Middel Høj Tabt eksportværdi smågrise, millioner kr./år 16,2 32,3 97,0 Tabt eksportværdi polte, millioner kr./år 1,9 2,5 3,1 Tab som følge af øgede slagteriomkostninger, millioner kr./år 10,0 17,3 24,0 Samlet tabt slagteri- og eksportværdi i millioner kr./år 28,0 52,1 124,2 Tabet ved at have PRRS i Danmark er 16, 32 eller 97 millioner kr./år på smågriseeksporten alene for henholdsvis lav-scenariet, middel-scenariet og høj-scenariet. De eksportrelaterede tab er markedsbaserede, og markederne er ofte svingende. Derfor vil eksportrelaterede tab over tid svinge mere end produktivitetstabene som følge af akut og kronisk PRRS. Samlet årligt tab ved PRRS De samlede årlige tab som følge af PRRS bliver 47 millioner kr. ved lav-scenariet, 133 millioner kr. ved middel-scenariet og 305 millioner kr. ved høj-scenariet (Tabel 7). Tabel 7. Samlet oversigt over tab ved de 3 forskellige scenarier i millioner kr./år Scenarier Lav Middel Høj Tab akut PRRS, millioner kr./år 5,0 11,9 22,0 Tab kronisk PRRS, millioner kr./år 14,4 48,1 179,2 Tab slagteri- og eksport, millioner kr./år 28,0 52,1 124,2 Samlet tab i millioner kr./år 47,4 112,1 325,4 Konklusion De samlede årlige tab som følge af PRRS bliver 47 millioner kr. ved lav-scenariet, 112 millioner kr. ved middel-scenariet og 325 millioner kr. ved høj-scenariet. Mest sandsynligt er, at tabet for PRRS ligger mellem millioner kr./år. I høj-scenariet er der indregnet, at den høje prisforskel mellem PRRS-positive og PRRS-negative grise ved eksport forbliver uændret. Hvis det årlige tab ved PRRS antages at være 100 millioner kr. og man ønsker en tilbagebetalingstid på 5 år på en national sanering, må en national sanering for PRRS maksimalt koste 500 millioner kr. Hvis andre sygdomme saneres væk samtidig med PRRS, må tabet som følge af sygdom antages at være større, og saneringsomkostningen kan derved øges. 10

11 Referencer [1] Kristensen C.S., M. Christiansen M., J. Vinther. Koster PRRS noget i Danmark? Meddelelse nr. 957, Videncenter for Svineproduktion [2] Juli Udvikling i smågrisenotering, Videncenter for Svineproduktion [3] Pharo, H., S.P. Cobb. The spread of pathogens through trade in pig meat: overview and recent developments. Rev Sci Tech., 30 (1): [4] Mortensen S., K. Barfod. Fremskrivning af PRRS udvikling i Danmark. Notat nr. 9909, Landsudvalget for Svin og Danske Slagterier [5] Mortensen S., L.K. Thomsen, H.N. Buch, V. Ruby, F. Thorup, P. Willeberg. Produktionsforløb i sobesætninger indtil 12 måneder efter opstart af PRRS vaccination. Landsudvalget for Svin og Danske slagterier. Rapport nr. 16, Landsudvalget for Svin og Danske Slagterier [6] Kristensen C.S., M. Christiansen M., J. Vinther. Betydning af PRRS for antibiotika og sundhed. Meddelelse nr. 982, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 1160 //PB// Appendix I det bagvedliggende regneark er der regnet på tal, som ikke er afrundet. I denne meddelelse er alle tal i tabeller angivet som afrundede tal. Derfor kan der fremkomme uoverensstemmelser mellem tal der er opgivet i tabellerne, og tal der kan udregnes på en lommeregner. Eksempelvis er der i appendix 2 angivet at 12 % af besætningerne har begge typer PRRS. Det bagvedliggende tal, der regnes videre med, er 11, %. 11

12 Appendix 1 Antal svin i Danmark. Perioden er fra 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Antal svin Enheder Antal årssøer * Antal eksporterede grise på 7 kg ** Antal producerede smågrise ** Antal eksporterede grise på 30 kg ** Antal eksporterede polte *** Antal producerede slagtesvin i DK * * Danmark Statistik, ** Landbrug & Fødevarer, *** Genetisk forskning og udvikling/vsp Tab som følge af akut smitte med PRRS Alle svin, undtagen de der er i besætninger smittet med begge typer af PRRS, er i risiko for at blive smittet med en ny type PRRS. Det vil sige at 12 % af besætningerne (appendix 2) er beskyttede mod akutte PRRS-udbrud, som følge af smitte med en PRRS-type, de tidligere var fri for. Kun i 25 % af smittetilfældene blev det antaget at der kom et akut udbrud. Antal smågrise og slagtesvin beregnes ud fra antal søer. Antal søer der kan smittes med PRRS smitte (sar) = antal årssøer*(1-12%) = Antal søer der årligt bidrager til akut tab som følge af PRRS (sart) = årlig risiko for smitte*sar*0,25 Antallet af smågrise og slagtesvin der udsættes for akut smitte med PRSS antages at være 29,5 grise/årsso. Antal smågrise der årligt bidrager til akut tab som følge af PRRS = sart*29,5 Antal slagtesvin der årligt bidrager til akut tab som følge af PRRS = sart*29,5 Tab som følge af kronisk PRRS Antal årssøer i PRRS-positive besætninger = antal årssøer*35 % Antal smågrise i PRRS-positive besætninger = antal producerede smågrise*35 % Antal slagtesvin i PRRS-positive besætninger = antal producerede slagtesvin*40 % 12

13 Appendix 2 Opgørelse af antal CHR-numre med søer, som er med i SPF-SUS databasen, deres PRRS status samt procentandel i 2010, 2011 og gennemsnittet for Status Gennemsnit for Antal % % PRRS-negativ % 68 % 67 % PRRS-DK % 14 % 15 % PRRS-VAC % 7 % 6 % PRRS-DK og PRRS-VAC % 11 % 12% Appendix 3 Anvendte økonomiske værdier. Variabel Værdi Nulpunktsafregningspris ved de angivne foderpriser(kr./kg. slagtekrop) 12 Pris for 7 kg. gris (kr./smågris) 240 Værdi af 1 ekstra fravænnet gris/årsso (kr.) 215 Pris 30 kg smågris (kr./smågris) 410 Pris sofoder (kr./feso) 1,65 Pris smågrisefoder (kr./fesv) 2,25 Pris slagtesvinefoder (kr./fesv) 1,75 Omkostning Daka pr. død smågris (Daka og ekstra arbejde) (kr./smågris) 25 Omkostning Daka pr. død slagtesvin (Daka og ekstra arbejde) (kr./slagtesvin) 55 Omkostning for hver % døde søer (kr./procent point) 50 Omkostning smågrisestiplads (kr./leje/dag) 0,42 Omkostning slagtesvinestiplads(kr./leje/dag 0,77 Omkostning til transport af grise (kr.) 11 13

14 Appendix 4 Standardisering af foderforbrug og daglig tilvækst fra meddelelse 957 [1], så forskelle i start- og afgangsvægt ikke påvirker analysen. Smågrise Slagtesvin PRRS-negative PRRS-positive PRRS-negative PRRS-positive Værdier før standardisering FEsv/kg 1,97 1,95 2,88 2,87 Daglig tilvækst (gram/dag) Startvægt (kg.) 7,2 7,2 32,2 31,3 Afgangsvægt (kg.) 31,4 31,2 107,1 107 Kødprocent (%) 60,32 60,35 Foderdage (antal)* 54,2 53,6 83,4 84,8 Værdier efter standardisering FEsv/kg 1,95 1,93 2,88 2,88 Daglig tilvækst (gram/dag) *Beregnes i appendix 5 Gompertz vækstfunktion Der indgår en konstant i Gompertz vækstfunktion som brugeren selv kan fastsætte ud fra empiriske data. Denne vægt i kg ganget med 0,37 styrer hvornår det antages at en gris har sin maksimale daglige tilvækst. I den danske E-kontrol-standardisering antages det at den daglige tilvækst topper ved ca. 85 kg levende vægt svarende til at en værdi på 230 kg bruges. Gompertz konstant = 230 kg Når Vi = vægt ind, Vu= vægt ud, Foderdage = (Vu-Vi)/(kg tilvækst/dag) kendes kan en Vki (vækstkoefficient) beregnes via Vki = =-LN((LN(Gompertz_konstant)-LN(Vu))/(LN(Gompertz_konstant)-LN(Vi)))/Foderdage Når Vki er beregnet, kan en daglig tilvækst i et givent vækstinterval beregnes med følgende formel, hvor Vsi og Vsu er de ønskede standardiserede vægte ind og ud. Slagtevægt omregnes til levende vægt ved at gange med faktor 1,31. Daglig tilvækst i g/dag (Vu-Vi) =1000*(Vsu-Vsi)/(-LN((LN(Gompertz_konstant)- LN(Vsu))/(LN(Gompertz_konstant)-LN(Vsi)))/Vki) Standardiseret foderforbrug Foderforbrug pr. kg tilvækst stiger som følge at øget basal metabolisme, lavere fedt/protein ration i aflejring pr. kg. tilvækst og faldende vand/protein ratio i grisen. Hvis foderforbrug mellem 2 besætninger eller populationer skal sammenlignes kræver det således ens ind- og afgangsvægte. 14

15 P. Tybirk (VSP) har lavet følgende formel til standardisering af foderforbrug: Fesv (Vsu-Vsi) = Fesv/kg. +((Vsi+Vsu)/2)-((Vi-Vu)/2)*0,0169 Hvor Fesv/kg. i vægtintervallet Vi og Vu er lig med det registrerede i besætningen/populationen. Vsi og Vsu er lig de standardiserede ind og ud vægte, som der ønskes et standardiseret foderforbrug for. Konstanten 0,0169 er et konstant led som sætter Fesv/kg. tilvækst op eller ned, afhængigt af om Vsi+Vsu er større eller mindre end Vi og Vu. Formlen siger eksempelvis at hvis foderforbruget per kg tilvækst er 2,82 Fesv/kg. fra kg, vil 1,31 ekstra kg levende vægt fra ,31 betyde et marginalt foderforbrug på 3,48 Fesv/kg. tilvækst i vægtintervallet ,31 kg, hvilket svarer meget godt til praksis ved ad libitum fodring. Dette svarer til, at et ekstra kg slagtevægt koster 3,48*1,31 = 4,57 Fesv/1 kg ekstra slagtevægt. Fesv/kg. tilvækst i hele vægtintervallet vil stige med ca. 0,01 Fesv/kg. hvis slagtevægten øges med 1 kg. For alt standardisering af biologiske nøgletal, øges risikoen for fejl desto længere væk man bevæger sig fra de observerede beregnede værdier. Standardiseringen fra 7-30 og fra kg, er uhyrer tæt på de beregnede gennemsnitsværdier, så risikoen er minimal både med hensyn til standardiseringen af daglig tilvækst og Fesv/kg. tilvækst. Standardiseringen betyder desuden at afgangsvægt og indgangsvægt fra smågrise til slagtesvin automatisk er i overensstemmelse i beregninger for henholdsvis PRRS-positive og PRRS-negative besætninger. Appendix 5 Beregning af økonomiske tab som følge af kronisk PRRS. Smågrise (7-30 kg) Alle omkostninger er i kr./produceret smågris. Følgende omkostningsfunktioner er indlagt for at finde en eventuel marginal forskel i omkostningerne pr. produceret smågris afhængig af PRRS status. Omkostning Foder (fsmg) = FEsv/kg tilvækst * 23 kg tilvækst * pris smågrisefoder Foderdage = 23 kg tilvækst / kg tilvækst pr. dag Omkostning Husleje (hsmg) = (foderdage + 3 dage til rengøring) * omkostning smågrisestiplads/dag Omkostning Døde (dsmg) = (Pris 7 kg + 0,5 * fsmg + omkostning daka smg.+ hsmg)* dødelighed % Sum omkostning = fsmg + hsmg + omkostning døde 15

16 DB forskel smågrise = sum omkostning PRRS positive - sum omkostning PRRS negative Slagtesvin ( kg) Alle omkostninger er i kr./produceret slagtesvin. Følgende omkostningsfunktioner er indlagt for at finde en eventuel marginal forskel i omkostningerne pr produceret slagtesvin afhængig af PRRS status. Omkostning Foder (fslg) = FEsv/kg tilvækst * 77 kg tilvækst * pris slagtesvinefoder Foderdage = 77 kg tilvækst / kg tilvækst pr. dag Omkostning Husleje (hslg) = (foderdage + 3 dage til rengøring + 5 dage pga. løbende udlevering) * omkostning slagtesvinestiplads/dag Omkostning Døde (dslg) = (Pris 30 kg + 0,5 * fslg+ omkostning daka slg+ hslg + omkostning transport)* dødelighed % Sum omkostning = fslg + hslg + dslg DB forskel slagtesvin = sum omkostning PRRS positiv -sum omkostning PRRS negativ Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 16

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING

ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING MEDDELELSE NR. 1032 Den totale omkostning forbundet med at sanere Danmark for PRRS over en 5-års periode vurderes at være ca. 891 mio.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR. 1229 Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Sanering og saneringsøkonomi Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Emner Hvorfor sanere? Hvilke sygdomme kan man sanere for? Risikoen for gensmitte Hvordan sanere?

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Saneringsøkonomi TEMA

Saneringsøkonomi TEMA Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Vejehold Trimmer produktionen

Vejehold Trimmer produktionen Vejehold Trimmer produktionen Af Dyrlæge Michael Agerley Gainmax.Svinevet.dk 9 Svinedyrlæger Pia Conradsen Lise-Lotte Pedersen Kristian Havn Jan Andersen Anne-Sofie Karkov Michael Agerley Peter Gram Susanne

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere