Uddannelsesrådet. Referat. 7. november 2013

Transkript

1 Uddannelsesrådet Referat 7. november 2013

2 Uddannelsesrådet Tid: Torsdag d. 7. november 2013 kl Sted: Deltagere: Sekretariat: Rektors mødelokale Morten Hansen (studiechef), Claus Michelsen (prodekan NAT), Henning Andersen (uddannelsesdirektør TEK), Jan Guldager Jørgensen (prodekan SAM), Lars Grassmé Binderup (prodekan HUM), Merete Munk (uddannelseschef SUND), Bjarne Graabech Sørensen (prorektor, formand). Annette Schmidt, Charlotte Hundstrup Nielsen (Studieservice) Agenda: 1. Opfølgning fra sidste møde - Godkendelse af referat - Implementering af beslutninger 2. Opfølgning på direktionsmøder 3. Institutionsakkreditering Nisrin Adel Hamad deltager 4. IDEA fokus på økonomi og budget - Torben Bager, Ivan Tyrsted deltager 5. Status på SDU Erhvervs kursus- og efteruddannelsesaktiviteter - Rikke Berg, Trine Tybjerg Holm deltager 6. Undervisningssprog og certificering af undervisere Jakob Ejersbo deltager 7. Troværdige eksaminer punktet blev udskudt 8. Internationaliseringspulje Stefan Knudsen deltager 9. Mødekalender for 2014 punktet blev udskudt 10. Eventuelt - Punkter til kommende møder

3 Punkt 2: Opfølgning på direktionsmøder 31. oktober - referat foreligger ikke endnu. Følgende punkter blev behandlet: Analyse af til- og fravalg på SDU s kandidatuddannelser Status på overgang mellem bachelor og kandidat på Syddansk Universitet Markedsandele - Tiltrækker SDU studerende fra andre uddannelsesinstitutioner Orientering: Forslag til nye uddannelser drøftes på direktionsmødet i december. Forslagene drøftes på Uddannelsesrådets møde 11. december. Punkt 3: Institutionsakkreditering Sagen kort: Institutionsakkreditering A. Status Der gives en mundtlig orientering på mødet. Formanden orienterede fra et positivt møde med Akkrediteringsinstitution(AI) d. 5. november med deltagelse af Jens Oddershede, Bjarne Graabech Sørensen, Lars Grassmé Binderup, Nisrin Hamad og Annette Schmidt. Det er tydeligt, at der også er tale om en læreproces for AI. Det blev slået fast, at institutionsakkrediteringen er udtryk for en akkreditering på proces, system og opfølgning. SDU gav udtryk for ønsket om et nordisk panel, og der meldes forslag ind fra universitetet. AI vælger det endelige panel. De forskellige delleverancer skal godkendes, og formanden udtrykte ros til projektgruppen og taskforce for arbejdsindsatsen. Strategi for uddannelsesudvikling Projektgruppen har arbejdet med et udkast til en strategi for uddannelsesudvikling. Uddannelsesrådet bedes tage en første drøftelse af proces og indhold for denne strategi. Bilag: Udkast Strategi for uddannelsesudvikling

4 Lars Grassmé Binderup oplyste, at det på mødet med AI blev bekræftet, at det ikke er nødvendigt at have en strategi forhold til eksterne krav. En strategi kunne dog have øvrige interne funktioner som: a) overblik over vores indsatser b) et værktøj for uddannelsesrådet i det strategiske arbejde Der var enighed om fordelen ved at have en sådan strategi som grundlag for Uddannelsesrådets og universitetets arbejde med uddannelsesudvikling, og at en sådan drøftes en gang om året. Strategien skal alignes med det endelige Strategi- og Ledelsesgrundlag og delpolitikkerne i deres endelige version. Følgende konkrete input blev givet med til det videre arbejde: behøver ikke være et fixpunkt - udpræget relevans udpræget fjernes - ikke-akademiske nævnes ikke særskilt - Innovation tænkes ind på et højere niveau og ikke blot som indsats - Indsats om forskningsbasering... med i næste version, da der ikke foreligger særlige indsatser på nuværende tidpunkt Der arbejdes videre med strategien, der forelægges til direktionsbehandling evt. i december 2013 G. Systematisk og regelmæssig monitorering af undervisningsaktivitet Vedlagte notat fra projektgruppen beskriver den fremtidige fælles metode, der skal implementeres på SDU i forbindelse med den nationale indberetning. Uddannelsesrådet bedes drøfte og godkende, at fakulteterne i en overgangsproces fortsætter med forskellige opgørelsesmetoder. Endvidere bedes Uddannelsesrådet definere et snit for, hvor mange undervisningstimer, der som minimum skal være på kandidatuddannelser. Bilag: - Procedure for systematisk og regelmæssig monitorering af studieaktivitet - Undervisnings- og vejledningsaktivitet (Skema) - Definitioner til skema for opgørelse af undervisnings- og vejledningsaktivitet m.v. Punktet blev ikke særskilt behandlet, men indgik i drøftelsen af notet om nøgletal. Se neden for. J. Notat om nøgletal Uddannelsesrådet bedes tage en første drøftelse af vedlagt notat om nøgletal.

5 Bilag: Udkast Arbejdsnotat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Det fremgår af notatet, hvilke valg, der ligger til grund. Der er anlagt ambitiøse snit som udtryk for kvalitet. Det vil være oplagt, at Uddannelsesrådet drøfter valg af snit og metode en gang om året. Udfordringerne ligger vedr. Dvip/Vip og beskæftigelsestal. Forsinkelse og sammenligninger er udfordret, men anerkendt af AI. Grænseværdier er vanskelige, derfor er der valgt sammenligning med hovedområder, hvor det er muligt. Det svarer til udgangspunktet i uddannelsesakkreditering som vi dog ikke behøver at følge. Et system af Markeringer(trafiklys) i uddannelsesberetningen som udtryk for, om uddannelsen lever op til eller har tilfredsstillende nøgletal, blev drøftet. Det blev foreslået at lægge et udviklingsperspektiv på, så uddannelserne skal udvikle sig med en trinvis bevægelse hen imod et mål med procentvis stigning pr. år. Det kunne modvirke, at der er rigtig mange røde lys uden mulighed for at se udviklingen eller forbedringen. Grundlaget for snittet og markeringerne er direktionens ønske om at kunne se en status for nøgletal på den enkelte uddannelse. Spørgsmålet er, om man ønsker et overblik over status eller, om der er en ambition om, at man ønsker grønne markeringer. Fælgende mål for nøgletal blev drøftet og besluttet. Øvrige mål tages på næste møde d. 25. november: Frafald på bachelor: Danske Universiteters nøgletal F.3.1. Grænseværdi for tilfredsstillelse: Utilfredsstillende tal foreligger hvis enten over hovedområdet (landsplan) + 33 % eller over 20% for det senest opgjorte år Frafald på kandidat: Danske Universiteters nøgletal G for kandidater Grænseværdi for tilfredsstillelse: Absolut tal på tværs af fakulteter max. 12 % Studiefremdrift(studieprogression): Bachelor: normeret studietid + ½ år Studiefremdrift(studieprogression): Kandidat: normeret studietid+ 3 mdr. Undervisningsgaranti: Bacheloruddannelserne: SDU bør drøfte, om der er tale om et reelt nøgletal, der skal monitoreres, og om det er et udtryk for kvalitet Nøgletallet tages med i denne version, men overvejes til næste gennemgang af nøgletal. Kandidat: forslaget om en garanti på 8 timer på kandidatuddannelserne godkendes, men der lægges op til en intern føler om konsekvensen. Beskæftigelse: Der angives ikke noget tal for bachelorer men alene for professionsbachelorer.

6 kandidater: Et relativt tal afhænger af FIVUs opgørelsesmetode, som ikke er klar. SDU udarbejder selv et tal, da vi ikke kan forvente at få et andet tal givet (fra notat om sammenligningsgrundlag). Internationalisering: Mål for indgående og udgående skal følge de mål, der ligger i udviklingskontrakten. Samme spørgsmål som vedr. undervisningsaktivitet blev drøftet er det et nøgletal, som det giver mening at monitorere på? Nøgletallet medtages i denne omgang, men overvejes til næste gennemgang af nøgletallene. Punkt 4: IDEA fokus på økonomi og budget Sagen kort: Jf. møde i Uddannelsesrådet i april blev det understreget, at Uddannelsesrådet er den koordinerende enhed for IDEA. I forlængelse her af blev følgende besluttet: Forhold vedrørende IDEAs budget hører under Uddannelsesrådet, og det er formandens opgave at bringe disse sager videre. IDEA udarbejder en årlig skriftlig redegørelse til Uddannelsesrådet, der både redegør for det forgangne år og kigger frem mod det kommende. Herudover skal redegørelsen indeholde budget. Uddannelsesrådet behandler to gange årligt IDEAs planer, redegørelse og budget. Næste gang efter sommerferien efter nærmere aftale mellem MOVL og Lone F. Toftild. Uddannelsesrådet ønsker at følge udviklingen i etableringen af inkubatormiljøet. Indstilling: Uddannelsesrådet bedes behandle IDEAs planer, redegørelse og budget. Torben Bager orienterede kort om formål og økonomi for IDEA, hvor den eksterne finansiering er en udfordring samtidig med, at der skal holdes gang i de forskellige projekter. Det betyder et betydeligt stop and go i forhold til projektfinansieringen. Der er derfor ønske om en mere langsigtet økonomisk bevilling fra SDU svarende til en 3-årig periode. Konkrete eksempler for tiltag i uddannelserne blev nævnt, herunder, at SDU ligger volumenmæssigt i top sammenlignet med andre universiteter inden for innovation i uddannelserne. SDU er vokset mere end de øvrige. Der er vækst på alle uddannelsesniveauer også på de almengymnasiale uddannelser inden for innovation. En opgørelse viser, at 1800 studerende på SDU følger fag inden for området. Det er desuden extracurriculære tiltag som eksempelvis Venture Cup. I en drøftelse af mulige samarbejdsmuligheder i forhold til fakulteternes og uddannelsernes strategiske satsninger blev det oplyst, at IDEA kan indgå i udvikling og hjælpe til at løbe noget i gang i forhold til de enkelte fag og uddannelser.

7 Der imødeses flere satsninger på en del områder på universitetet og her blev det præciseret, at et inkubatormiljø er rigtig vigtig, og at det planlagte Cortex park bør indeholde faciliteter for de studerende. Planerne for Cortex Park er forsinket, og universitetet er i modsætning til øvrige indsatser bagud på studentervæksthusområdet. Samarbejdsmuligheder i forhold til UC`erne herunder i forhold til samlokaliseringsplaner i de forskellige byer blev nævnt som nye indsatsmuligheder. Formanden lovede at løfte ønsket om en flerårig bevilling videre, og gav tilsagn om, at konkrete udfordringer vedr. medfinansiering i forbindelse med projektansøgninger kan tages op, hvis der er behov. Punkt 5: Status på SDU Erhvervs kursus- og efteruddannelsesaktiviteter Sagen kort: Der gives en status på SDU Erhvervs kursus- og efteruddannelsesaktiviteter, herunder muligheder og barrierer i forbindelse med implementering af den nye økonomimodel. Der ønskes en drøftelse med Uddannelsesrådet ift. muligheder for at understøtte SDU Erhvervs arbejde med ovenstående. Rikke Berg redegjorde for udvalgte KPIer og nøgletal for kursusaktivitet på fakulteterne. Der er tilført ressourcer til området og Trine Tybjerg Holm er ansat som teamleder. Det er planen at gøre noget særskilt i forhold til afholdelse af korte kurser. I øjeblikket er der er primært tale om kurser, der afholdes af samfundsvidenskab. En ny forretningsmodel som indtægtsdækket virksomhed er blevet godkendt. Reglerne på dette område sætter nogle klare retningslinjer for finansiering. Det er besluttet, at overskuddet går til institutterne og kan tildeles som honorar efter en fondsmodel. Overhead er mindre en sædvanligt for universitetet (5%.). SDU erhverv har talt med udvalgte institutter vedr. fremmere og barrierer for udvikling og udbud. Det fremgår, at der er nogle klare fordele i den vedtagne model men også en række barrierer, som kan virke som dilemmaer herunder en risiko i forhold til underskud. Der er på dette område en dialog med bl.a. universitetsdirektøren om evt. mulige underskudsgarantier. Der er desuden udfordringer vedr. medarbejderes involvering i den ekstra opgave, honorering og tildeling af overskuddet til instituttet. Manglende volumen bliver også nævn som en udfordring. Det er derfor nødvendigt, at der sikres opbakning, hvis man fortsat ønsker at have korte kurser på hylderne.

8 SDU erhverv fortsætter med de strategiske indsatser på området i dialog med bl.a. mastersekretariatet på samfundsvidenskab, kommuner, brancheorganisationer og konkret i forhold til behovene i opfølgning på folkeskoleforliget. Uddannelsesrådet efterlyste på sit sidste møde en plan for universitetets indsats vedr. 6 ugers selvvalgt. SDU erhverv har undersøgt mulighederne på universitetet, men det har ikke været muligt at gennemføre det på grund af manglende undervisningsressourcer (undervisningen skal ligge i dagtimerne). HD dog som en undtagelse. Følgende fremtidige fokuspunkter blev nævnt: - opbakning fra dekaner og institutledere - stigende ønske om ECTS - tæt samarbejde med Mastersekretariater og Studieservice Formanden mente ikke, at ECTS vægtning er vejen frem på dette område, men mente, at der er behov for en grundlæggende drøftelse af strategien for området. I øjeblikket løber Probana og andre med det hele. Det vil dog kræve en prioritering på institutterne og en evt. underskudsgaranti. En kort status fra fakulteterne viste følgende: Henning Andersen mener ikke, at der på TEK kan findes ressourcer til en øget indsats, da den grundlæggende interesse ikke er der. På NAT nævnes eks. masteruddannelsen i naturfagsdidaktik som opfølgning på folkeskolereformen, som et interessant samarbejdsområde På SUND vil der forventeligt være et behov i forhold til speciallægeområdet m.m. Det blev foreslået, at man måske kunne gøre det på en anden måde eks. via digitalisering, da det måske kan åbne for et nyt marked. Der er på SUND tale om en længerevarende satsning. SAMF ser det helt klart som et satsningsområde herunder som slicing i forhold til masteruddannelserne. SAMF er i færd med at undersøge konkurrenceudfordringerne i forhold til Probana m.v. SDU erhverv kontakter særligt samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab for en videreudvikling på området. Forretningsmodellen herunder en mulig underskudsgaranti bør indgå i de videre overvejelser. Punkt 6: Undervisningssprog og certificering af undervisere Sagen kort: På opfordring fra Det Internationale Udvalg (Uddannelsesrådet) har en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Universitetspædagogik og HR-service - Kompetence- og organisationsudvikling udarbejdet et bedømmelsesværktøj, der kan bruges til certificering

9 af medarbejdere, der underviser på SDU s engelsksprogede uddannelser og som ikke har engelsk som modersmål. Teaching in English at SDU omfatter tilbud om og visitering til målrettet kompetenceudvikling såvel før som efter certificeringen. Certificeringen foregår ved at to bedømmere overværer en lektion, der samtidig videooptages. Underviseren modtager sammen med videoen en udførlig skriftlig feedback fra bedømmelsesteamet. Bedømmelsesværktøjet samt en plan for udbud af Tashinga in English at SDU beskrives i vedlagte Notat om Teaching in English at SDU med tilhørende bilag. Det indstilles at Uddannelsesrådet beslutter at iværksætte Teaching in English at SDU herunder godkender det udviklede bedømmelsesværktøj fastlægger C1 som bestået niveau anmoder Institut for Sprog og Kommunikation om at være faglig forankring af Teaching in English at SDU anmoder HR-service, Kompetence- og organisationsudvikling om at udbyde Teaching in English at SDU i samarbejde med fakulteterne giver HR-service, Kompetence- og organisationsudvikling en vurdering af forventningerne til omfanget af certificeringer de kommende semestre Vedr. Finansiering af implementering af SDUs sprogpolitik For at sikre en dog implementering af SDUs sprogpolitik er det nødvendigt med en sammenhængende og administrativ håndterbar model for finansiering af den nødvendige kompetenceudvikling. Her tænkes på følgende aktiviteter: Danish language program Engelsk for TAP Teaching in English at SDU Danish language program: Statens finansieringsmodel for Dansk for udlændinge er ændret så Lærdansk fremover modtager taksameter for hver deltager/lektion i stedet for som nu pr. deltager/bestået modul. Det betyder at hold med få deltagere - mange tomme pladser - giver LærDansk få penge. Holdene på SDU er meget små for at sikre kvalitet, løbende oprettelse, nærhed og relevant niveau. Modelle bygger på holdstørrelser på 12, men

10 Lærdansk tilbyder SDU at hold på mindst hold på 9 kan være gratis medens der skal betales for Skyggepladser på hold der har færre end 9 deltagere. Udgiften skønnes til ca kr. pr. år. Engelsk for alle medarbejdere: Der bør være nem adgang til målrettet engelskundervisning på mindre niveauopdelte hold der afvikles tæt ved den enkelte medarbejders arbejdsplads. Nogle hold foreslås målrettet til undervisere der underviser på engelsk og oprettet løbende på baggrund af visitation fra certificeringsprogrammet Teaching in English at SDU. Med Teaching in English at SDU: Deltagerbetalingen forventes at blive på til kr. pr medarbejder. Programmet Det indstilles at udgiften til Danish language program Engelsk for alle medarbejdere Fordeles til hovedområderne forlods eller dækkes af fællesfælles (samlet skønnet til kr.), medens udgiften til certificering i Teaching in English at SDU opkræves på baggrund af den enkeltes deltagelse. Ift. bilaget Matrix over alle 4 niveauer, kan det foreslås, at Uddannelsesrådets medlemmer fokuserer på C1 niveauet (beståelsesniveauet) som det er beskrevet I matrixen. Bilag: Notat om Teaching in English at SDU Matrix over alle 4 niveauer Finansieringsmodel til Implementering af SDUs sprogpolitik Jakob Ejersbo orienterede kort om udgangspunktet for oplægget der er 2 elementer Certificering Lær dansk Den forskningsmæssige og faglige forankring for indholdet i certificeringen vil være på institut for sprog og kommunikation, bedømmere og certificering bliver købt ind via kompetenceenheden. Video og selvassesment er en del af grundlaget for universitetets arbejde med certificering. Der var enighed om, at alle undervisere, der underviser på engelsk skal certificeres. Der er derfor behov for en plan for, hvordan SDU får alle certificeret inden for 3 år. De fleste undervisere vil skulle kunne undervise på engelsk, så der er tale om en stor opgave.

11 Bedømmelsesværktøjet består af 4 detaljerede niveaubeskrivelser, en kort matrix, som beskriver de 4 niveauer, et bedømmerskema, en vejledning til bedømmerne, og en vejledning til underviserne, samt Europass - European language levels Self assesment grid. Efteruddannelsesbehovet er svært at bedømme, og en umiddelbar vurderingen er, at mange vil lande i B2 i skemaet Det blev dog præciseret, at man inden for hvert niveau kan bestå med mindre end 12, så man kan samlet bestå niveauet uden at score helt i top på alle områder. Der er brug for en klar udrulningsplan evt. i etaper og en oversigt over det forventede behov. Heri indgår nogle målrettede kompetenceudviklingsforløb for undervisere, der skal certificeres. HR service udarbejder en udrulningsplan på baggrund af indhentede oplysninger om fakulteternes bud på antal undervisere, der skal certificeres. Det bør desuden overvejes, om man kunne arbejde med en screening, så den enkelte underviserkunne forberede sig på en test evt. inden for en 3-årig periode. Oplægget om Lær dansk og engelskundervisning for TAP blev tiltrådt - finansieringen af dette skal indstilles til direktionen. Punkt 8: Internationaliseringspulje Sagen kort: På Uddannelsesrådets møde d. 3. april 2013, blev det besluttet, at SDU som hovedregel ikke længere skal uddele rejsestipendier fra Internationaliseringspuljen til studerende på selvarrangerede studieophold i udlandet. Jf. referatet fra mødet har implementeringen af beslutningen afventet Uddannelsesministeriets rapport omkring den økonomiske balance i studenterudvekslingen med udlandet. Rapporten foreligger nu, ligesom et lovforslag om justering af STÅ-tilskud for udvekslingsstuderende har været til høring på universiteterne. Der pågår stadig drøftelser omkring den konkrete model for økonomisk balance og STÅtildeling, men de to modeller, der p.t. er i spil, den eksisterende model (der forudsætter balance i studenterudvekslingen) og omvendt-stå modellen (hvor der kun optjenes STÅ for meritoverførte fag fra udvekslingsophold), forudsætter begge, at finansieringen på området er udgiftsneutralt for den danske stat. Dermed er der ikke umiddelbart udsigt til, at universiteterne vil kunne optjene STÅ for studerende, der benytter sig af Udlandsstipendieordningen til at finansiere et meritgivende studieophold i udlandet hvilket ministeriet også ved flere lejligheder har afvist. Ræsonnementet bag Uddannelsesrådets beslutning har været at fjerne et incitament bag de studerendes beslutning om at vælge selvarrangerede ophold frem for udvekslingsophold, da dette indebærer, at SDU går glip af STÅ-indtægter.

12 Indstilling: Det indstilles derfor, at Uddannelsesrådet godkender, at der fra 1. januar 2014 ikke længere ydes støtte fra Internationaliseringspuljen til studieophold, der er finansieret gennem Udlandsstipendieordningen. Ordningens mulige ophør til årsskiftet har været varslet til de studerende siden foråret Ovennævnte rapport fra Uddannelsesministeriet, Rapport om balance mellem ind- og udgående udvekslingsstuderende - Afrapportering fra arbejdsgruppen om balance, september 2013 er fremsendt af Lisbeth Pinholt til uddannelsesrådets medlemmer d. 8. oktober 2013 pr. . Stefan Knudsen orienterede om de diskussioner, som har løbet henover sommeren med styrelsen og i medierne. Modellen for finansiering af udveksling er tilbage til udgangspunktet en finansiering, der følger de studerende, der kommer ind på universitetet svarende til, hvor mange studerende, der rejser ud. Med en ny hjemmel, lægges der op til, at der må være en ubalance på 5 % på universitetets samlede uddannelsesregnskab, hvilket ikke anses for begrænsende for SDU. Der mangler en konkret udmelding vedr. den endelige aftale herunder størrelsen af den nye hjemmel. Det er desuden uklart, hvilken betydning dette har for den overgangsordning, der eksisterer for de videregående uddannelser (professionsbachelorer), der skal opnå balance inden for en årrække. Uddannelsesrådet fastholdt på den baggrund den tidligere beslutning vedr. anvendelse af internationaliseringspuljen herunder vedr. evt. mulighed for undtagelse fra hovedreglen om, at de studerende kun kan modtage støtte til ophold, der er omfattet af en aftale. Undtagelsen, som skal betragtes som en dispensation fra hovedreglen for meget få studerende, håndteres på fakultetet. Der gøres status om et år i Uddannelsesrådet vedr. brug af internationaliseringspuljen. Studieservice udarbejder forslag til en model for tildeling via internationaliseringspuljen herunder håndtering af undtagelsesmuligheden.