Fødekæder i læreruddannelserne
|
|
- Sebastian Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MONA Fødekæder i læreruddannelserne Kjeld Bagger Laursen, Københavns Universitet Abstract. Alle fag på skoleskemaet har som fag en fødekæde som i bedste fald ser sådan ud: Fagets gode lærere underviser eleverne godt i faget og motiverer nogle af dem til at uddanne sig i faget så de selv kan komme til at undervise i det. De pågældende får en god uddannelse og fører faget godt videre i skolesystemet, og fødekædens cyklus kan dermed tage en god omgang mere. Ofte oprettes og opretholdes sådan en kæde kun gennem bevidst handling det gælder i vore dage fx flere af de naturvidenskabelige fag. Her beskrives et amerikansk projekt hvis formål har været at reparere en (næsten) knækket fødekæde. Initiativets overførselsmuligheder til danske forhold diskuteres. Kæden skal smøres ellers knækker den Ingen kan indvende noget mod ønsket om at opretholde sådan en fødekæde. Men den virkelige verden kan se anderledes ud: Dårlige lærere bryder kæden: De kan dræbe elevernes interesse hvis de ikke imødekommer deres behov; de kan misrepræsentere faget hvis de selv er svagt funderede, eller hvis deres undervisning er forkert lagt an. Tiltrækningskraften i lærerkarrieren er en følsom størrelse, som ikke nødvendigvis opretholdes automatisk: Rekruttering til uddannelser der fører til underviserjob, kræver en bevidst indsats. Uddannelserne skal gøre noget ekstra for at forme de studerendes sigte med at tage uddannelsen i retning af lærergerningen og for at fastholde de studerende selv. Skole- og uddannelsessystemet skal gøre noget motiverende for at fastholde lærere i undervisningskarrieren. Jeg vil gerne berette om et amerikansk projekt der med gode resultater har angrebet den udfordring det er at opretholde fødekæden ja, som nærmest er gået i gang med at reparere en delvis knækket kæde. Jeg betoner navnlig de aspekter af projektet der ser ud til at kunne overføres til situationen i Danmark.
2 58 Kjeld Bagger Laursen MONA Konkret drejer det sig om den mangelvare der hedder matematiklærere til gymnasiet. Men projektets virkemidler er ikke fagspecifikke, så andre fag fysik og kemi fx kan også bruge dem. Og selve fødekæde-tankegangen er heller ikke niveau-specifik så professionshøjskoler og folkeskolens ledende kredse kan også hente gode idéer her. Kædens led I USA ganske som i Danmark er der mangel (allerede nu eller snart) på fagligt kvalificerede matematiklærere. På Queens College i New York fik de for 10 år siden en forskningsrådsbevilling til en ekstra indsats for at gøre noget ved det. Projektet lever i bedste velgående, nu med et varigt, privatstøttet budget. Sagt helt kort, så har de på Queens etableret en meget konkret og selvbevidst udgave af fødekæden. Den korte liste over dette projekts tiltag ser sådan ud: De lærerstuderende rekrutteres direkte fra gymnasiet Underviserne er specielt udvalgt til dette projekt Universitetet skaber et inkluderende og accepterende studiemiljø for disse studerende Uddannelsesprogrammet udvikler fagligheden ved at betone professionalisme og mangesidet kvalitet Forbindelserne til de færdige kandidater vedligeholdes Der er rimelige og relevante faglige filtre, både før og under uddannelsen. Studerende rekrutteres direkte fra gymnasiet Selve idéen om at rekruttere til en uddannelse er jo ikke spor revolutionerende. Men i Danmark har de naturvidenskabelige fag på universiteterne der også er skolefag, vænnet sig til at tænke på uddannelsen som generel i karakter. Det er der gode historiske grunde til 1 og aktuelle begrundelser for: At læse på en generalistuddannelse giver øget fleksibilitet og muliggør hen ad vejen faglige og karrieremæssige valg på et informeret grundlag. Men hvad skete der egentlig med rekrutteringen til de naturvidenskabelige gymnasielæreruddannelser? Ja, langt hen i anden halvdel af det 20. århundrede klarede de sig fint: Der var vækst i gymnasiernes antal, og der var vækst i antallet af uddannede. Men i det lange løb blev læreruddannelsen alligevel på nogle fag sorteper. For der var også ekspansion på universiteterne, og det var attraktivt at blive i det forskningsbaserede miljø. Samtidig var der øget bud efter universitetskandidaterne andre steder fra: Biologer kunne arbejde i amter og kommuner eller 1 Bl.a. er der en historisk udvikling af regelgrundlaget for uddannelserne. Indtil 1960 erne afholdt universiteterne skoleembedseksamen; sådan blev man gymnasielærer. Så blev graden lavet om til naturvidenskabelig embedseksamen og universitetets egen eksamen, magisterkonferens, blev afskaffet.
3 MONA Fødekæder i læreruddannelserne 59 på biotek-virksomheder, fysikere kunne blive hospitalsfysikere, eller de kunne blive bankanalytikere, og det kunne matematikere også. Så andelen af kandidater i de naturvidenskabelige fag der gik ad gymnasiekarrierevejen faldt: Næsten 80 % af matematikerne og ca. 65 % af fysikerne der blev uddannet i perioden 1971 til 1985, er ansat i gymnasieskolen. Men af de over kandidater i den naturvidenskabelige faggruppe der blev færdige i de femten år efter 1985, var under 10 % ansat i gymnasieskolen i Denne faggruppe omfatter ganske vist også nogle ikke-skolefag, såsom biokemi, men selv for så skolemarkant et fag som matematik var procentdelen nede under Så nu er situationen den at disse naturvidenskabelige fags fødekæde ikke fungerer af sig selv. Der skal rekrutteres til gymnasielæreruddannelser. Det kan foregå internt, dvs. på selve uddannelsen. Det er den dominerende mekanisme nu. Men den har sine vanskeligheder: På de naturvidenskabelige fakulteter er det en meget almindelig tankegang at moderne, unge naturvidenskabs- og matematikinteresserede mennesker i hvert fald ikke vil uddanne sig til lærer. Og selv om mange af de toneangivende studerende er enige i at de intet ønske har om at blive undervisere, så er det selvfølgelig ikke generelt rigtigt; der kommer jo vitterlig gymnasielærere ud af uddannelserne. Faktisk afdækkede en nylig undersøgelse blandt matematikstuderende ved Københavns Universitet en hel del studiestartere der håbede på at blive gymnasielærere med tiden 3. Men uddannelserne gør ikke meget for at støtte den slags planer tidligt i studiet. Hvis volumenet skal øges, skal der laves om på det. Det kommer jeg tilbage til. Mens ethvert naturvidenskabeligt fakultet er helt indstillet på at rekruttere, så opleves idéen med at rekruttere til underviserkarrieren noget mere revolutionerende. Den er i strid med forestillingen om generalistuddannelsen. Den fordrer også at faget/ fakultetet/universitetet erkender et så udtalt medansvar for fødekædens opretholdelse at man er villig til at satse midler og opmærksomhed. Det siger sig selv at først når der er noget attraktivt at rekruttere til, giver det mening at rekruttere eksternt. Og her har Queens tilgang meget der er værd at efterligne. Den omfatter mange ting, også standardtiltag: foldere og plakater, et websted 4. Men projektets egne undersøgelser viser at det er de personlige tiltag der virker bedst: Kandidater fra projektet får tilsendt materiale som de kan give videre til egnede elever Studerende på projektet besøger deres gamle gymnasium for at berette om det de er i gang med 2 Andersen & Fox Maule: De gik videre. Institut for Naturfagenes Didaktiks Skriftserie, inds_skriftserie/2002 1/ Projektet kan studeres på
4 60 Kjeld Bagger Laursen MONA Gymnasieelever med høje matematikkarakterer modtager hvervebreve og -fol- dere Projektet afholder minikonferencer på universitetet for inviterede gymnasielærere og -elever; konferencerne trækker også på oplæg fra gymnasielærere og -elever De bedste rekrutteringsagenter (blandt gymnasielærerne) hædres ved en årlig festmiddag. Disse aktiviteter har selvfølgelig forskellig tidshorisont. De har naturligvis også forskellig slagkraft. Projektets egne bagmænd fremhæver, lidt overraskende for mig, minikonferencerne som meget betydningsfulde: Som vi havde håbet, træffer mange af gymnasie-deltagerne deres karrierebeslutning på grundlag af konferencen [AC, s. 247, min oversættelse] 5. I den seneste af disse konferencer deltog 330 elever! Den væsentligste idé i de langsigtede strategier er at dyrke rollemodellen: lærerne i gymnasiet, de studerende der vender tilbage til deres gamle skole, de lærere og elever/studerende som optræder på projektets konferencer, samt medstuderende, universitetsunderviserne og lærerkolleger. Alle dem kommer jeg til om lidt. Specielt udvalgte undervisere Projektet bestræber sig på at fremme en korpsånd blandt de studerende. Derfor er de programansvarlige ganske omhyggelige med hvem der underviser på projektet. Det skal helst være fagligt stærke folk der har sympati for projektets intentioner og indsigt i betydningen af didaktiske virkemidler. Og det skal være folk der er imødekommende og åbne over for de studerende. Hvordan disse undervisere skaffes, og hvordan deres indsats belønnes, fremgår desværre ikke direkte af beskrivelsen. Men indsatsen værdsættes i hvert fald af de studerende som i en evaluering nævner faculty involvement som det næst-væsentligste gode ved uddannelsen, lige efter studiearbejde i små grupper [AC, s. 248, min oversættelse]. Et inkluderende studiemiljø Alle moderne uddannelser ønsker at etablere et godt studiemiljø for deres studerende. Det er svært på store og diffust definerede uddannelser og noget nemmere hvis de studerende udgør en ret lille og ret homogen gruppe. Blandt de måder Queensprojektet har valgt at fremme det gode miljø på, er der flere som ligner hvad der er almindeligt på danske universiteter, som eksempelvis sociale aktiviteter, projektarbejde i små grupper, adgang til ældre studerende og kursusevalueringer som tages alvorligt. De har også benyttet sig af andre måder som går en del videre end det her i landet gængse: 5 Bibliografiske data om [AC] står anført til sidst i denne artikel.
5 MONA Fødekæder i læreruddannelserne 61 Meget af undervisningen, også i de introducerende standardkurser, er rettet mod de lærerstuderende og det at skulle undervise i faget Der er didaktikkurser allerede i studiestarten. Tilknyttet disse forløb er der hyppige feltture hvor fx god gymnasieundervisning opleves/observeres Der afholdes specielle seminarer for denne gruppe hver måned, også om tvær- og flerfaglige emner De studerende deltager i de specielle konferencer som projektet afholder på universitetet for (og med) gymnasielærere og -elever De studerende deltager i de faglige foreningers møder og konferencer Projektet tager en tur i byen mindst en gang om året (der er jo fx somme tider film om interessante videnskabsmennesker eller gudbenådede undervisere!). Det er værd at notere sig hvordan en hel del af disse ting ikke bare tjener til at skabe korpsånd og sammenhold, men også er beregnet på at fremme en vis professionalisme blandt projektets studerende. Det er også værd at bemærke hvor stor en rolle didaktik spiller fra begyndelsen ikke bare som en særskilt disciplin der skal tjene som forberedelse til en undervisningskarriere, men også som noget der har betydelig indflydelse på uddannelsens egen undervisningstilgang. Her er der overraskende meget at lære for os herhjemme, selv for nyudviklede uddannelsesprogrammer. Denne erkendelse støttes af den nylige frafaldsanalyse på matematikuddannelsen på Københavns Universitet: Selv om studiemiljøet generelt opfattes som godt, er der tegn på at en del studerende føler at der er for lidt accept af den gruppe der i begyndelsen finder faget vanskeligt. De efterspørger fora hvor ligestillede interesserede kan komme i clinch med lærings- og forståelsesudfordringerne. En del af dem er også overvældede af det didaktiske skift der foregår i studiestarten, fra den induktive tilgang til matematik som de kender fra gymnasiet, til universitetets meget mere deduktive præsentation af faget: En af de interviewede studerende beskriver fornemmelsen af hvordan det er omvendt at få den abstrakte teori først og så projicere den ned på konkrete opgaver, lidt ligesom det omvendte i Jeopardy hvor man får svaret og skal finde spørgsmålet. Endvidere er den pågældende uddannelses generelle perspektiv ikke særlig klart, og der er faktisk en del studiestartere som gerne vil være gymnasielærere, og som ikke kan se dette perspektiv tilstrækkelig repræsenteret i uddannelsens tidlige del. Dette gælder både kursusudbud og miljø. Queens-projektet har tydeligvis løst dette problem! Projektets stræben efter professionalisme er også en af idéerne med at vedligeholde forbindelserne til kandidaterne. Jeg har allerede nævnt at projektet uden blusel bruger sine egne kandidater som rekrutteringsagenter. Sådan noget fungerer jo kun hvis disse kandidater kan stå inde for sagen. At de gør det, er selvfølgelig udtryk for at
6 62 Kjeld Bagger Laursen MONA uddannelsesforløbet har fungeret godt, men også udtryk for at deres professionelle interesser plejes af projektet; det gør fx de specielle minikonferencer for gymnasielærere og -elever. Og man må formode at feltturene også er en måde at bidrage til gymnasielærernes faglige interessepleje. I øvrigt er der et interessant træk her: Kandidaterne fra dette projekt er mindre tilbøjelige til at forlade lærergerningen og overgå til et helt andet erhverv end det er normalt i branchen i USA. De projektansvarlige skriver at af de 69 kandidater siden 2002 som begyndte at undervise straks efter eksamen, har kun tre forladt erhvervet. Det er en helt usædvanlig fastholdelsesgrad [AC, s. 250, min oversættelse]. Relevante faglige filtre både før og under uddannelsen På dette punkt i beskrivelsen fristes man til at spørge: Men hvad nu med det faglige? Man rekrutterer for at forøge indtaget af studerende, og man underviser denne bredere befolkning på specielle hold. Og man anstrenger sig meget for at fastholde de studerende i uddannelsen og i karrieren. Kan de noget matematik/fysik/kemi etc. når de er færdige? Ja, selvfølgelig kan de deres fag hvis alle disse anstrengelser foregår med overholdelse af nogle relevante kvalitetskriterier. Queens-projektet drejer sig om faget matematik, og de elever der rekrutteres, skal have gode matematikkarakterer i gymnasiet. De skal også have et gennemsnit af et vist niveau. Og de skal anbefales af deres lærer. Endvidere har projektet kunnet konstatere at uddannelsen selv har et rimeligt og relevant filter: Et almindeligt kursus i matematisk analyse (calculus) er placeret tidligt i forløbet og hvis en studerende ikke kan klare det, kommer vedkommende sandsynligvis ikke videre. Man må formode at det er med vilje at dette program benytter et mainstream-matematikkursus som indgangsfilter: Dels er dets prædiktive kraft erfaringsmæssigt stor når det drejer sig om succes i matematiktunge uddannelser, dels er dets faglige indhold væsentligt i store dele af uddannelsessystemet. Der er tale om en ret høj hurdle og projektet er bestemt ikke nogen totalsucces. Som de projektansvarlige selv siger [AC, s. 249, min oversættelse]: Trods disse nyskabende måder at fastholde de studerende i programmet på har vi alligevel været stillet over for udfordringer. Sandheden er at matematik er et svært hovedfag, og trods vores anstrengelser for at maksimere studerendes chance for succes er det frafald der skyldes faglige vanskeligheder, stadig højt. Det betyder at ud af et totalfrafald på 41 % blandt i alt 152 studiestartere er 44 % forårsaget af at matematikkurserne var for svære. Typisk konstaterer vi at studerende som ikke består første eller andet semesters Calculus, forlader programmet. Af 46 studerende som dumpede i Calculus 1 eller 2 første gang de tog kurset, droppede 89 % ud af programmet.
7 MONA Fødekæder i læreruddannelserne 63 Danske tilstande Det amerikanske projekt koster en del penge, bl.a. fordi de optagne studerende får deres skolepenge betalt. Men en eventuel dansk udgave af sådan et program behøver ikke at være særlig dyr. Uddannelsens undervisning er naturligvis ikke gratis, men med passende store optag kan den del løbe rundt. De specielle tiltag seminarer, konferencer, feltture er ikke dyre, og pr-indsatsen vel heller ikke. Men det mest bemærkelsesværdige er at der på Queens er lavet et eksistensbevis for at man kan forbedre en faglig fødekæde med forholdsvis simple midler og med gode resultater. I et land som Danmark der gerne vil opfattes som et videnssamfund i stadig opdrift, men som mangler naturvidenskabs- og naturfagslærere til at fastholde opdriften, er det da værd at hæfte sig ved. Jeg kender til mindst ét universitet hvor der for nylig er kommet øget opmærksomhed på de fødekædeproblemer som vi her taler om, og da denne højnede opmærksomhed både kan ses på ledelsesniveau og på det lokale faglige niveau hvor nye uddannelsestilgange skal føres ud i livet, er der måske håb forude. Måske, siger jeg for på det selv samme universitet har man også kunnet træffe folk der i ramme alvor mente at ansvaret for opretholdelsen af denne fødekæde ikke lå i det universitets faglige miljøer, men snarere er et anliggende for andre universiteter og for de kredse der er mere direkte involveret i spørgsmål om arbejdsvilkår! Så selv om meget af den ånd der hviler over Queens-initiativet, kan overføres til Danmark, er det ikke noget der kommer af sig selv. Først når vi indser at uden gode lærere går det ikke, og at vi kun får nok af de nødvendige gode lærere gennem helhjertet yngelpleje som fx den der her er blevet beskrevet, kan vi se fremtiden i møde med en vis optimisme. Det bør alle slags læreruddannelsesinstitutioner universiteter, professionshøjskoler notere sig, både på ledelses- og på gulvniveau. Og selvfølgelig også ministerier, faglige foreninger og samarbejdsnetværk, såsom rektorforsamlinger, dekankredse og deslige. Referencer [AC] Artzt, A.F. & Curcio F.R. (2008). Recruiting and retaining secondary mathematics teachers: lessons learned from an innovative four-year undergraduate program. Journal of Mathematics Teacher Education, 11(3), s
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereDu har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.
Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Side 2 Indhold Side 3...Drop opsparingen og investér i stedet pengene Side 4...Hyppigst stillede
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereVelkommen til Aalborg Universitet 2013
Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereKære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår.
Kære alle I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår. Tak for jeres store bidrag til Nursing Europe samt jeres deltagelse som International Clinical Placement. Vi modtager mellem 15 20
Læs mereHUSK AT MELDE DIG IND I FACEBOOKGRUPPEN: Tysk2013. Her kan du se blive venner med dine nye medstuderende og os
Velkommen, nye tyskstuderende! Tiden nærmer sig, hvor du skal begynde på tyskstudiet ved Københavns Universitet. Lige nu har du sikkert en masse spørgsmål, og vi vil her og naturligvis også i introdagene
Læs mereStudievalg, frafald, økonomi og eksamen
april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereNYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side
Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat
Læs mereMatematikFessor gør læring synlig
GÆSTEINDLÆG MatematikFessor gør læring synlig Avanceret statistik-modul viser nøjagtigt, hvad eleverne kan, og hvor de har udfordringer. Fessor er en kærkommen big brother for lærere og elever på Broskolen
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereHar undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?
1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereGenerelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereMusiktalenter skal brande kommunen
Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereTILLYKKE NY TILLIDSVALGT
TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK
Læs mereVIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:
Læs mereU erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg
U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 5 U. Pædagogiske processer -
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia Land: United Kingdom Periode: Fra: 1. sept. 2011 Til: 31 dec. 2011 Udvekslingsprogram:
Læs mereVelkommen til Frederiksberg Gymnasium! I er kommet til en skole hvor mottoet er Det er ok at være go. Faktisk ønsker 75 % af vores elever at læse
1 Velkommen til Frederiksberg Gymnasium! I er kommet til en skole hvor mottoet er Det er ok at være go. Faktisk ønsker 75 % af vores elever at læse videre på et af universiteterne efter studentereksamen,
Læs mereSukkertoppen og Vibenhus
Sukkertoppen og Vibenhus 2014 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs mereBadminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk
Badminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk Studieretninger med tilpasset skema til træning af idræt på eliteplan I sommeren 2008 begyndte vores første klasse på en særlig eliteidræts-studieretning,
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereFokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007
Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke
Læs mereHvad skal vi med fransk
Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereJura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser
Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen
Læs mereÅrsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik
Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Agder Land: Norge Periode: Fra:03.01.12 Til: 30.05.12
Læs mereRetten til vind i håret
Retten til vind i håret Det, der begyndte som kærlighed til cykling og almindelig medmenneskelig nysgerrig, er vokset til en verdensomspændende organisation for Ole Kassow og hans frivillige netværk Cykling
Læs mereSociologiske aspekter
Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereDenne artikel tager dig igennem de grundliggende teorier bag ABC Analyzer og introducerer dig til 80/20 Analytics.
Evnen til at prioritere tid og ressourcer bygger på, at noget er vigtigere end andet. Dvs. at dine produkter, kunder og leverandører ikke er lige vigtige: De bidrager ikke lige meget til bundlinjen i din
Læs mereItalien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008
Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBilag. Interview. Interviewguide
Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereværdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork
værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og
Læs mereModtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk sprog, litteratur og kultur (2010-2013) Navn på universitet i udlandet: Università degli Studi di Siena Land: Italien Periode: Fra:
Læs mereRasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Projektbeskrivelse Informationsteknologi Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemobservation.... 4 2.1 Egen erfaring...
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereS o l r ø d G y m n a s i u m
S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereBar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende
Køn (sæt kryds) Kvinde 12,68 % Mand 87,32 % Hvor gammel er du? (vælg antal år) Over 29 26 25 24 23 22 21 4,23 % 16,9 % 18,31 % 20 32,39 % 19 9,86 % Under 19 december 27, 2000 Page 1 of 81 Hvor mange år
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mere