Mål- og Indholdsbeskrivelse. SFO Stengård, Stengård Skole Triumfvej 1, 2800 Lyngby
|
|
- Svend Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål- og Indholdsbeskrivelse SFO Stengård, Stengård Skole Triumfvej 1, 2800 Lyngby
2 Handleplan Som en del af arbejdet med området KROPSLIG UDFORDRING vil vi bl.a. -Leg og bevægelse- Sund livsstil Indsats Initiativ Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ Vi lægger vægt på børnenes trivsel, velbefindende og velvære gennem følgende: Fysisk aktivitet/idræt Leg Konkurrence Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Konkret vil vi Fysisk aktivitet: Vi deltager i alle kommunens fælles sportslige arrangementer, samt giver tilbud om kropslige aktiviteter dagligt, til SFO ens børnegrupper (klasser) på skift og på tværs. Vi træner op til stævnerne indenfor de enkelte discipliner. Vi bestræber os på at være gode og motiverende rollemodeller efter devisen: Er vi ikke inspirerende og går forrest med aktiviteterne, falder børnene hurtigere fra. Leg: Igennem leg vil vi lære børnene at udvikle sociale, kropslige, og empatiske kompetencer i forhold til kammerater og andre. Vi søger også at bibringe dem samarbejdets kvaliteter, hvor alle led i kæden er lige vigtige. Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Konkurrence: Igennem konkurrencer vil vi lære børnene at yde deres bedste for at opnå et, for dem, tilfredsstillende resultat. At tabe og vinde med samme sind. At det er sjovere at vinde og at taberen kan lære at tackle et nederlag og muligheden for, at forbedre sine evner, mentalt såvel som fysisk. At vi skal tilsigte at alle, øvede som uøvede, der har lyst, får mulighed for at udvikle og forbedre deres evner og
3 kompetencer i en specifik sportsgren, samt at opleve glæden ved fysisk udfoldelse og udfordring, Vi forventer, at det medfører følgende Øvrige delmål Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? Gennem eksempelvis svømning, fodbold, stikbold, løb, stratego live, limbo, holdsport og konkurrencesport, søger vi at bibringe børnene øget balanceevner, forbedret grov/fin motoriske evner, øget empati, øget tillid, øget strategiske/ taktiske kompetencer, øget personlige kompetencer, bedre samarbejdsevner, bedre evne til holdtænkning, bedre tekniske boldkunnen, øget kammeratskabs følelse, bedre vejrtræknings teknik, større selverkendelse og selvstændighed, styrkelse af fantasi, erkendelse af kroppens funktioner, udvikling af muskler, øget evne til at forstå nødvendigheden af forskellig påklædning til forskelligt vejrlig. Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Fysisk aktivitet: Ved fysisk udfoldelse udvikles også fantasi og samarbejdsfærdigheder. Vi prioriterer børnenes frie leg højt og ser det som en værdifuld beskæftigelse i vores SFO. Det er med andre ord i takt med Gladsaxe kommunes mål og indhold: At børnene udfolder sig kropsligt At de oplever glæden ved at bruge deres krop gennem leg og bevægelse At få mulighed for at afprøve og udfordre sine fysiske grænser. Hvem involveres? Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Fysisk aktivitet: Pædagog / lærerteam involveres i de planlagte aktiviteter. Den sportsvarlige medarbejder samler op på samtlige aktiviteter, samt sørger for tilmeldinger til de eksterne arrangementer. Vi arbejder i
4 Tidsplan Opfølgning / evaluering forbindelse med afvikling af stævner sammen med kreativitets værkstedet og cafe værkstedet. ( plakater, bannere mm, samt servicering af gæster og egne aktivitetsbørn). Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter. Fysisk aktivitet: Kropslige aktiviteter udføres hele året i forskellige fysiske rum. Vi deltager i samtlige af Gladsaxe kommunes sportsstævner for SFOér, og beskæftiger løbende gennem året SFO ens børn med ad hoc bevægelses aktiviteter og har etableret samarbejde med bl.a SFOéns udelivs værkstedet specielt i vinterhalvåret. Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Samtaler med børnene, team møder, personalemøder og forældrene via intra og elevsamtaler. Fysisk aktivitet: Vi evaluerer på projektet jævnligt i værkstedet og løbende med kollegerne, samt på den årlige personale weekend, og i fællesskab med børn til børnemøder.
5 Handleplan Som en del af arbejdet med området KULTURFORMIDLING vil vi bl.a. Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ Indsats Initiativ Kulturkendskab: Øge viden om kulturforståelse i et fællesskab med forskellighed og hvor der samtidig er fokus på det enkelte barn. Øget viden indebærer at barnet er i stand til at tage et større ansvar dels for sig selv, men også for andre og lærer at forstå sig selv og navigere i den samtid barnet lever i. Dette sker gennem: Teater Kor Dans Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Konkret vil vi Teater: Vi vil igangsætte kreative aktiviteter såsom drama, musik, udtryk og kostumer. Vi arbejder med historiefortælling og giver derudover plads til samtaler, når undrende spørgsmål bliver stillet på egen eller andre kulturers vegne. Vi gennemgår samarbejdsøvelser, hvor man udfordrers på hinandens og egne initiativer. Gennem dramaøvelser udvikles kropsforståelsen og bevidstheden om den verbale og non-verbale kommunikation. Vi arbejder med tid - og rumforståelse hvor vi bl.a. styrker grovmotorikken i konkrete såvel som i abstrakte situationer. At udfordre sig selv gennem dramaøvelser højnes selvforståelsen og styrker dermed selvtillid og selvværd. Teaterarbejde kræver samarbejdskompetencer, hvor ansvaret for fællesskabet og for egen handling er
6 en vigtig del af processen. Det kræver koncentration og nærvær. Kor: Der arbejdes med sangteknik, stemmetræning og sprog som udtryksmiddel. Der arbejdes derudover med et varieret repertoire, som repræsenterer forskellige genre, kulturer og tidsperioder. Gennem sang og musik udvikles samarbejds- og koordineringskompetencer samt dét at kunne koncentrere sig og holde fokus. De æstetiske lærerprocesser er i centrum, når man arbejder med sang som udtryksmiddel. Det udvikler bevidsthed om nydelse, være i nuet og skaber balance og intimitet. Dette bidrager til styrkelse af selvværd og selvtillid. Dans: I arbejdet med dans som udtryksmiddel er der fokus på samarbejde, koordinering, koncentration og rytme. Derudover er dans en fysisk aktivitet hvorigennem der udvikles kropsforståelse. Som i arbejdet med korsang lægges der også her vægt på de æstetiske lærerprocesser. Livsglæde, nydelse, intimitet og udvidelse af egne personlige grænser er i højsæde. Vi forventer, at det medfører følgende Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? Vi forventer, at det giver en oplevelse blandt børnene af at være en del af SFO-kulturen og de traditioner, der knytter sig hertil. Børnene kan tilegne sig læring i strategier, planlægning, formidling og lytte og modtage. Gennem positivt samspil kan de opnå større empatisk, social forståelse og følelse af sammenhold og samhørighed. Vi øger selvstændigheden hos børnene ved at lære dem at være klare og tydelige og kunne formidle følelser i forhold til andre. Der sigtes mod at skabe glæde og social trivsel.
7 Øvrige delmål Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Børnene lærer at vise nysgerrighed, have lyst til fordybelse, bruge deres fantasi i kreativ form, indgå i fællesskaber og tage hensyn til andre, samt forsøge at forstå andres handlinger. Samarbejde og kommunikation fremmer individets mulighed for at kunne navigere fremtidens samfund. Hvem involveres? Tidsplan Opfølgning / evaluering Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Pædagoger og børn involveres på planlægningsmøder, personale- og teammøder. Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter Der planlægges i henhold til aktivitet og karakteren af projektet. Værkstedet udvikles hele året. Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Pædagoger og børn evaluerer efter hver aktivitet og projektforløb.
8 Handleplan Som en del af arbejdet med området FÆLLESSKAB vil vi bl.a. Indsats Initiativ Konkret vil vi Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ Dialog Inklusion og refleksion Frirum Medbestemmelse Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Dialog Vi har forskellige tiltag der fremmer fællesskabet samt udvikler børnenes demokratiske holdninger, herunder dialogen. Det gør vi ved at, skabe rum til samtale og fordybelse i leg, aktiviteter. Vi øver børnene i at give udtryk for deres synspunkter og holdninger sådan at de kan tydeliggøre hvem de er, og hvad de står for, i samspillet med de øvrige. Inklusion og Refleksion Vi prioriterer at støtte børnene i konfliktsituationer, samt at give dem redskaber til at håndtere deres egne konflikter. Det handler om at anerkende og have forståelse for de forskellige personligheder, vi hver især møder i samværet med andre. Vi ønsker at styrke børnenes kompetencer, idet vi tror det vil skabe anerkendende adfærd børnene imellem. Vi ønsker at udvikle de kommunikative sider af barnet (verbalt og nonverbalt). I hjerterrummet vil vi styrke børnenes sociale relationer på tværs af klasser og alder. Frirum Børn har behov for en pause, et sted hvor de kan koble fra dagens travlhed. Frirummet skal give barnet ro og fornyet energi. Hjerterummet giver mulighed for tæt kontakt til en pædagog. Desuden støtter vi emotionelt og vejleder barnet i deres eventuelle behov. Vi skaber et roligt og nærværende miljø, hvor
9 det enkelte barn bliver tilgodeset. Medbestemmelse Vi giver generelt børnene mulighed for indflydelse og medansvar i de demokratiske processer, der er i hjerterummet. F.eks. aktivitet og fordybelse. Vi forventer, at det medfører følgende Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? Dialog Børnene lærer at indgå i, og at tage ansvar for fællesskabet. Frirum Få indre ro og overskud til resten af dagen. Inklusion og refleksion Etablerer og skabe relationer og få mulighed for at udvikle nye venskaber. Medbestemmelse Børnene lærer at indgå i og tage ansvar for fællesskabet. Øvrige delmål Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Inklusion og refleksion At kunne rumme forskellige personligheder og forsøge at forstå andres handlinger. Empati er at leve sig ind i andres situation, at vise omsorg og respekt for andres følelser og synspunkter.
10 Dialog Gennem dialog udvikles samarbejdsfærdigheder og naturlig selvhævdelse. Børnene skal lære at give udtryk for egne behov og følelser, at kunne sige fra og til. Frirum Plads til de børn, der har behov for leg i rolige omgivelser og har brug for en tættere kontakt. Medbestemmelse At udvikle ansvar hos børn indebærer at børn får medbestemmelse og lærer at tage konsekvensen heraf. Vi ønsker at børnene bliver i stand til at føle ejerskab over for gruppens fælles ejendele. Hvem involveres? Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Inklusion og refleksion Dialog Frirum Medbestemmelse Pædagoger Tidsplan Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter Løbende Opfølgning / evaluering Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Hvert ½ år.
11 Handleplan Som en del af arbejdet med området FILOSOFISK UDFORDRING vil vi bl.a. Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ Indsats Initiativ Nysgerrighed og fantasi Dialog og samtale Rolle model Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Konkret vil vi Nysgerrighed og fantasi Vi vil udfordre børnenes fantasi og nysgerrighed. Dette vil vi gøre igennem en pædagogisk tilgang, hvor vi arbejder med, at give børnene en lyst til at udfordre egne kompetencer. At skabe rum for fordybelse er også primært i vores værksted. Vi har konkret i vores værksted to lokaler og har derfor mulighed for, at lave to aktiviteter parallelt. I det ene lokale sker fordybelsen via spil og finmotoriske aktiviteter. Her tilbyder vi forskellige spil, som kræver koncentration og forståelse for regler og andet. Vores værksted giver også mulighed for integration klasse årgangene på tværs. Børnene oplever, at være i et større fællesskab og kan hjælpe hinanden på tværs af aldersgrænse. Dialog og samtale I det andet rum er aktiviteten primært madlavning. Børnene anvender deres verbale kommunikation. Denne kommunikation sker på tværs af bordet, idet børn og voksne taler sammen, imens de tilbereder maden. Dialogen indeholder blandt andet navne på ingredienser og børnene opnår endvidere forståelse for mængder og måleenheder. Et andet aspekt vi
12 arbejder med er naturforståelse, da netop råvarer kommer fra naturen. (Hvad er frugt og grønt og hvor kommer det fra og hvor kommer mejerivarer fra.) Rolle model Vi fremstår som engagerede, motiverende og personlige rollemodeller, der er tydelige i adfærd og handling, og som kan motivere børnene. Vi vil arbejde med dette igennem, at give børnene en forståelse for hygiejne, da det er et vigtigt aspekt i fremstillingen af mad. Vi taler om hvordan man behandler maden og hvor vigtigt det er, at man blandt andet vasker hænder og holder køkkenet rent og ikke blander jord med frugt og andre råvarer. Vi skal også sørge for, at have fokus på sikkerhed. Vi arbejder med skarpe knive og det er vigtigt at kunne håndtere dem, så man selv og andre ikke kommer til skade. Der skal altid være en voksen tilstede når der arbejdes med knive. Vi yder omsorg overfor børnene, da vores værksted tilbyder rolige og mindre omgivelser. Vi prioriterer at afsætte den nødvendige tid til konfliktløsning. Vi er fysisk placeret ved legepladsen, så det falder naturligt ind, at børnene kommer til os når de oplever problemer eller er kommet til skade og her yder vi en pædagogisk kernekompetence. Vi har fokus på kultur og opdragelse, ved at lære børnene at sidde og spise pænt, samt have en god omgangstone. Børnene er medansvarlige i de daglige gøremål, så som oprydning, opvask og rengøring. Vi forventer, at det medfører følgende Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? Nysgerrighed og fantasi Igennem vores tilberedning af mad, vil børnene tilegne sig en bred viden omkring madvarer og tilberedningen af dette. Vi går op i en æstetisk anretning, så maden ser indbydende ud. Vi vil arbejde mad at børnene skal udvikle deres fantasi i kreativ form. Vi forventer at børnene får styrket deres fantasi igennem deres nysgerrighed. Børnenes sociale kompetencer bliver styrket ved, at være en del af fællesskabet/ børnene spiller sammen og tilbereder maden sammen.
13 Dialog og samtale Igennem den daglige forberedelse af eftermiddagsmaden udvikler vi børnenes sproglige kompetencer samt styrker hukommelsen. Børnene får kendskab til råvare, hvor de kommer fra. Børnene får endvidere styrket der fin og grov motoriske udvikling igennem tilberedningen af maden. Vi kan igennem planlagte temaer opnå, at give børnene en bredere forståelse for kulturer fra andre lande. Vi vil arbejde med temauger, hvor vil laver forskellige retter fra andre lande. Vi håber sådanne temauger kan være med til, at åbne børnenes nysgerrighed samt udvikle deres forståelse for forskelligheder. Rolle model Vi vil også give børnene en forståelse for sunde varer og kun servere sunde måltider. Vi arbejder ud fra Gladsaxes sundhedspolitik. Denne politik er overordnet for kommunen og er med til, at sikre vi som institution sikrer, at give børnene kendskab til sundhed. I vores håndtering af konflikter lærer vi børnene at turde sige sin mening og sætte ord på følelser og behov. Det er også vigtigt, at lære børnene god takt og tone. Øvrige delmål Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Nysgerrighed og fantasi Et aspekt, er at det enkelte barn også opnår en succesoplevelse og får styrket deres selvværd, ved at finde ud af at de kan noget de ikke troede de kunne. Her er det vigtigt at vi som pædagoger giver ros og anerkendelse til det enkelte barn. Igennem de aktiviteter vi tilbyder,
14 opnår det enkelte barn også inklusion og derigennem bliver barnet en aktiv del af fællesskabet og derved opnår barnet, at blive inkluderet. Dialog og samtale Igennem dialog med børnene opnår vi også en situation hvor aspektet renlighed og behandling af madvarer er på tale. Vi skaber mulighed for, at udvide børnenes bevidsthed omkring deres daglige hygiejne og hvor vigtigt dette er. Hvem involveres? Rolle model Vi er som pædagoger rollemodeller og skal være bevidste om vores egen handlinger. Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Tovholder for dialog og samtalen i egne klasser er de tilknyttede klassepædagoger. Alle ansatte, eller folk som befinder sig på skolens areal, ses som rollemodeller i arbejdet med børnene. Vi har på værkestedet lavet en arbejdsfordeling, og har lavet forskellige ansvarsområder. Vi har lagt vægt på at bruge vores individuelle kompetencer. Tidsplan Opfølgning / evaluering Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter Vi prioriterer at afsætte den nødvendige tid til konfliktløsning og øvrige samtaler vi engang finder på noget andet. Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Evaluering/opfølgning med de involverede samt i forhold til forældre, hvis det er nødvendigt. Vi laver løbende evaluering på værkstedet. Dette sker ofte en gang hver måned, hvor vi samtidig planlægger næste måned. Vi har der ud over en hoved evaluering sammen med de andre værkesteder hvert halve år.
15 Handleplan Som en del af arbejdet med området NATURFORSTÅELSE vil vi bl.a. Indsats Initiativ Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ At børene: Får oplevelser i og med naturen Tilegner sig viden om naturen og tager ansvar for miljøet. Tilegner sig lokal bevidsthed Udfordrer barnets sanser Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Konkret vil vi For barnet som er i forbindelse med omgivelserne, er naturen og naturfænomener her og nu oplevelser som integreres i krop og sind. Naturen er sanselig og konkret samtidig med, at den lader sig forvandle og forme, så barnet har rige muligheder for at bruge sine fantasikræfter. Barnets kontakt med naturen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Oplevelser i naturen skaber lyst til livet, interesse og omtanke med omverden. Ved at barnet er meget i naturen, oplever det sig selv som en del af en større helhed og får dermed et naturligt ydmygt forhold til miljøet og verden i det hele taget. Formålet med naturforståelse er overordnet at give børene mulighed for at få oplevelser i og med naturen, at få en æstetisk oplevelse, samt opleve glæde ved at være i naturen. Igennem social læring tilegner sig viden om naturen, tilegner sig viden om og ansvar for miljø og
16 økologi, kort sagt at få en sund og naturlig miljø bevidsthed. Her igennem tilegner sig lokal og global bevidsthed. Hvis børn ikke kender til naturen, ved de heller ikke hvorfor det er så vigtig at passe på den. Desuden er naturen og dens muligheder/udfordringer ideelt til at styrke og udvikle børns sanser. Igennem naturens udfordringer og ujævne terræn kan børenes sanseintegration udvikles på en hensigtsmæssig måde. Naturens skiftende terræn er optimalt for styrkelse af børns kinæstetiske og vestibulære sansesystem. Vi forventer, at det medfører følgende Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? At børnene ville forholde sig nysgerrige til naturen og kan fordybe sig i konkrete emner. De ville tage ansvar for naturen og miljøets beskaffenhed. Vi forventer også at deres sanseintegration vil blive styrket og at dette ville medførere en bedre indlæring. Øvrige delmål Hvem involveres? Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Ansvar at være bevidst om egen handlinger Fantasi, udfoldelse og aktivitet vise nysgerrighed og have lyst til fordybelse og bruge sin fantasi i kreativ form Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Naturværksteds Pædagogerne Casper og Flemming
17 Tidsplan Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter Opfølgning / evaluering Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Projekter kan evalueres blandt børnene og hos ansvarspædagogerne.
18 Handleplan Som en del af arbejdet med området UDTRYKSFORMER vil vi bl.a. Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ Indsats Initiativ Kreativitet Kommunikation Æstetisk udfoldelse Fin- og sansemotoriske udfordringer Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Konkret vil vi Kreativt værksted I det kreative værksted vil vi bevare en frizone for kreativitet i hverdagen i samværet med børnene. På SFO Stengård mener vi det er vigtigt, at børnene lærer at de tilhører et fællesskab, derfor har vi forskellige tiltag der fremmer fællesskabet, udvikler børnenes fornemmelse for æstetik, samt fin- og sansemotoriske udfoldelser. I SFOen arbejder vi med at skabe rammer for fællesskaberne. At være en del af et fællesskab betyder bl.a. at børnene skal lære, at deres eget behov indimellem ikke kan tilgodeses og at det enkelte barn er bevidst om deres medansvar overfor fællesskabet og hinanden. Det er i grupper at børnene socialiseres og udvikles, idet børnene spejler sig i sig selv og hinanden. I samspillet med andre lærer børnene deres egen kultur og værdier at kende, samt lærer at forstå andres kultur. Vi ser at børnene spejler sig i os voksne. Derudover ser vi det er vigtigt, at børnene tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at deltage i demokratiske processer. Når der er mange mennesker sammen, kan der ofte opstå uenigheder og konflikter. Vi mener, at det er SFO ens opgave at bevare en frizone til at turde udfolde sig kreativt, i samværet med andre. Vi arbejder målrettet på, at sikre børnene en meningsfuld fritid med udgangspunkt i deres behov, interesser og erfaringer, samt ved at stille dem overfor forskellige udfordringer der fremmer den enkeltes både bevidste og ubevidste potentialer. Vi vil derfor tilbyde børnene et bredt udbud af aktiviteter hvilket betyder, at børnene indimellem deltager i projekter på tværs af værksteder.
19 Foruden planlagte aktiviteter vil vi gerne tilgodese børnenes egne initiativer, ved at skaffe materialer, plads, ro og give dem den støtte de kunne have behov for. Der skal være plads og tid til egen virksomhed, beskæftigelse og ikke mindst leg. Vi prioriterer børnenes frie leg og tager ofte udgangspunkt i denne da vi ser det som en værdifuld beskæftigelse i SFO en. Legen er ramme for børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativiteter og fantasi. Gennem kommunikation vil vi være anerkendende, vise omsorg og derved styrke børnenes, udtryksformer i en demokratisk kontekst. Vi forventer, at det medfører følgende Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? Kreative værksteder. Vi vil gerne opstille rammer hvor børnene får mulighed for at blive udfordret, både på fantasi, sanselighed, sprog og følelser. Hvor vi dermed skaber et kreativt miljø hvor socialisering er mulig og nye venskaber opstår. Børnene lærer æstetiske udtryksformer og fantasi i kreativ udfoldelse. Vi forventer at børnene oplever at de sætter deres synlige præg på SFO ens fysiske rammer. Vi forventer at udvikle børnenes selvforståelse og samarbejdsevner gennem en kreativ kontekst. Øvrige delmål Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Vi ønsker at børnene skal tilegne sig kompetencer som fantasi, kreativ udfoldelse og selvstændigt søge aktiviteter.
20 Børnene vil lære, at give udtryk for egne følelser, udvise empatisk forståelse, og lære selvkontrol. At der er flere måder at udtrykke sig på; nonverbalt, i farver, m.m. Hvem involveres? Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Pædagogerne involveres både aktivt, kreativt og kommunikativt. Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter Tidsplan Vi følger årshjulet til 2015 Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Opfølgning / evaluering Vi evaluerer løbene året rundt efter afsluttende projekter. Evaluering i børnegruppen, personalegruppen og i teams.
Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereTingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor
Læs mereTrivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:
Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLæring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016
Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Vi arbejder med børns læring inden for de 6 læreplanstemaer, som vi iflg. dagtilbudsloven skal udarbejde en plan for. Der udarbejdes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereNATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN
INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 9 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008
PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve
Læs mereVærdier, handleplaner og evaluering
Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereKristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013
Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePædagogisk læreplan for Dalum Private Børnehave Zachariasvænget 14 5260 Odense S
Pædagogisk læreplan for Dalum Private Børnehave Zachariasvænget 14 5260 Odense S Tlf.: 66 15 29 61 E-mail: kontakt@dalumprivate.com Hjemmeside: www.dalumprivate.dk 1 Indhold: Indledning og faktuelle oplysninger
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,
Læs merePædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr
Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereMål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs mereFarverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.
Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.
Læs merePædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.
Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. 1 Disse læreplaner er et arbejdsredskab for os selv, hinanden, forældre, bestyrelsen og politikerne. Vi håber at alle
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereBørnehavens lærerplaner 2016
Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.
Læs merePædagogiske læreplaner
Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereVEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet
VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereLæreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereHavbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereFjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.
SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.
Læs mereLÆREPLANER I Snedsted Børnehave.
LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereBARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...
Læs mereVoksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.
Mål og indholdsbeskrivelse Overordnet målsætning for Saltum SFO. Der er taget udgangspunkt i børnehavernes læreplaner, for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes dagligdag med fokus på sammenhæng mellem
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs merePræsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2. Pædagogisk læreplan:... 3. Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3
Regnbuens Læreplan Indholdsfortegnelse Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2 Pædagogisk læreplan:... 3 Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3 Tema 2, barnets sociale kompetencer...
Læs mereSundhed, bevægelse og motorisk udvikling
Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Mål: Børnene skal have mulighed for at udfolde sig kropsligt og mærke glæden derved. -Børnene begynder i forskellige idrætsforeninger. -Vi oplever at børnene går
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereLæreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.
Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereVi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer
Læreplan for Vuggestuen Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets personlighed udvikles over tid i de sociale fællesskab, som barnet indgår i. Barnet skal mødes af en omverden, hvor det trygt kan
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mereVedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.
Hedensted d. 17.5.-16 Til udvalget for læring! Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution. Hermed anmodes om godkendelse af, at Solsikken ændrer
Læs merePædagogiske læreplaner i praksis
Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereArbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at
Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf.
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs mere