betonsærudgave betonens priser Læs mere om: Bæredygtig Betonprisen Betonelement- Prisen In-situ SÆRUDGAVE OM:

Transkript

1 betonsærudgave FEBRUAR 2015 SÆRUDGAVE OM: betonens priser Læs mere om: Bæredygtig Beton Prisen Betonprisen Betonelement- Prisen In-situ Prisen

2 Kreativiteten spirer Cement og beton udfordrer til mere Aalborg Portland værdsætter mangfoldigheden, Aalborg mulighederne Portland A/S og kreativiteten i betons styrker Rørdalsvej i form 44 af smukke og bæredygtige byggerier, Postboks som 165 de synlige resultater Aalborg Telefon Når +45 funktion og 77æstetik flyder sammen. Telefax Når +45 byggerier skaber fornyelse. Og når fundamentet cement@aalborgportland.com er beton med styrken fra dansk kvalitetscement. Aalborg Portland A/S Telefon Telefax sales@aalborgportland.com

3 Betons flere former for bæredygtighed beton særnr. FEB årgang ansk Betons Bæredygtig Beton Konference er et ambitiøst initiativ, som sætter fokus på bæredygtig brug af beton. Bæredygtig beton kan være flere ting. Dels bæredygtige byggerier, hvor beton bidrager til lavt energiforbrug, godt indeklima, gode lydforhold, brandsikkerhed og lang levetid. Dels klimasikringer med beton: Betonkonstruktioner der holder stormfloden tilbage, betonbassiner og -rørledninger, der opsamler monsterregnen og betonbelægninger, der tillader lokal nedsivning af regnvand under parkeringspladser, veje og torve. Men ud over alt dette kommer endnu et aspekt af betons bæredygtighed. Verdens forbrug af beton er så stort, at det virkelig giver udbytte klimamæssigt, når cement- og betonbrancherne styrker bæredygtigheden af beton som materiale. Selv små bidrag til betons bæredygtighed bidrager til at modvirke klodens klimaproblemer. Det kan fx være i form af nye cementtyper med mindre CO 2-bidrag, optimerede betonkonstruktioner eller stærkere og lettere betonelementer, der både sparer materiale og transport. Udviklingen sker både i forsknings- og udviklingsprojekter med mange deltagere, der samarbejder om at styrke betons bæredygtighed, og som konkrete udviklingsprojekter i betonvirksomheder. Så også her bidrager Dansk Beton og danske betonvirksomheder prisværdigt til at styrke bæredygtigheden. Indhold: Jan Broch Nielsen Redaktør Betons flere former for bæredygtighed 3 Mange bække små 4 Dem kan du høre på Bæredygtig Beton Konferencen 6 Tid til at tænke over klimaet 7 Bæredygtig Beton Prisen for miljø, æstetik og socialt ansvar 9 Højvandsmuren Le Mur i Lemvig 10 Helenevej Regnvandssikring på Frederiksberg 12 Nørre Vorupør Havbad 14 betonprisen for et væsentligt bidrag til betonverdenen 17 Betonprisen Idealist vil revolutionere betondæk og motorvejsbroer 19 betonelement-prisen for talentfuld indsats 21 Betonelement-Prisen Stoflighed og overflader 24 In-situ prisen for smukt arbejde i pladsstøbt beton 25 Navitas i Aarhus 26 Den Hvide Rambla i Bagsværd 28 DSV i Hedehusene 30 Program for Bæredygtig Beton Konferencen 32 Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton Redaktion: Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf Abonnement og administration: Dansk Byggeri Nørre Voldgade København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf Annoncer: Media-People Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk Tlf , fax Grafisk produktion: KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: Jan Broch Nielsen Abonnementspris: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN DANSK BETONFORENING FEBRUAR

4 Betonens priser Mange bække Det globale forbrug af beton er stort og stigende. Derfor har enhver forbedring af bæredygtigheden væsentlig betydning selv om beton i forvejen er et klimavenligt og bæredygtigt byggemateriale. Betonbranchen arbejder konstant på miljøforbedringer både som produktudvikling og som forbedringer af materialets egenskaber og dermed miljøbelastningen set i et livscyklusperspektiv. Det sker, selv om livscyklusvurderinger samstemmende giver beton gode 4 Beton

5 Betons bæredygtighed skyldes primært, at betonkonstruktioner har lang levetid med minimal vedligeholdelse, at betonbygninger sparer energi til opvarmning på grund af stor termisk masse, og at beton fremstilles af naturlige råmaterialer. Fotoet viser Musikkens Hus i Aalborg, der er opført som lavenergibyggeri med omfattende betonkonstruktioner. små karakterer, når det gælder bæredygtighed. Men de store mængder beton, der anvendes, betyder i sig selv, at selv små bidrag til betons bæredygtighed vil kunne bidrage markant til at modvirke klodens klimaproblemer.»beton er et meget bæredygtigt materiale til byggeri og anlæg. Men alting kan gøres endnu bedre, og som man siger: Mange bække små, gør en stor å. Verdens forbrug af beton er så stort, at det virkelig giver udbytte klimamæssigt, når cementog betonbrancherne styrker bæredygtigheden«, siger formanden for Dansk Beton, adm. direktør Jesper Knudsen fra Unicon A/S. Inspiration til bæredygtig brug af beton Det er bl.a. på den baggrund, man skal se Bæredygtig Beton Konferencen og Bæredygtig Beton Prisen, som giver bygherrer, arkitekter og ingeniører inspiration til og viden om bæredygtigt byggeri med beton.»beton er på mange måder med til at skabe en bedre verden med moderne infrastruktur, gode boliger til de mange mennesker, som strømmer til byerne, domiciler, kontorbygninger og fabrikker. Det vil vi gerne fokusere på med Bæredygtig Beton Konferencen, hvor inspirerende foredragsholdere sætter spotlight på fremtidens bæredygtige byggeri, og hvor Bæredygtig Beton Prisen bliver overrakt«, fastslår Jesper Knudsen. Jesper Knudsen tilføjer, at Dansk Beton og danske betonvirksomheder desuden deltager i forsknings- og udviklingsprojekter, der skal styrke betons bæredygtighed. Et eksempel er det fireårige innovationskonsortium Grøn Beton 2, hvor en række gode betonkræfter er gået sammen om bl.a. at styrke mulighederne for at bruge mere klimavenlige cement- og betontyper. Andre eksempler er permeable belægninger og nye typer betonelementer med fx mindre materialeforbrug, lavere vægt og god varmeisolering. Mange anvendelser af beton Betons bæredygtighed har flere årsager. Blandt de væsentligste er, at betonkonstruktioner har lang levetid med minimal vedligeholdelse, at betonbygninger sparer energi til opvarmning på grund af stor termisk masse, og at beton fremstilles af naturlige råmaterialer. Samtidig er beton et fleksibelt materiale, der støbt på stedet eller som elementer kan anvendes til alt fra gulvet i et redskabsskur til verdens højeste bygninger, største broer og længste tunneller samt afløbssystemer, betonbelægninger og havnekajer.»også de mange forskellige anvendelser betyder, at det er vigtigt hele tiden at arbejde for at gøre beton endnu mere bæredygtigt såvel betonteknologisk som ved optimeret brug af beton til fx slankere konstruktioner i bygninger og anlægsarbejder«, siger Jesper Knudsen Den 4. Bæredygtig Beton Konference afholdes den 10. marts 2015 på Tivoli Hotel og Congres Center i København. Ud over de mange spændende indlæg vil de fire store betonpriser, Bæredygtig Beton Prisen, Betonelement-Prisen, In-Situ Prisen og Betonprisen, blive uddelt på konferencen. Verdens forbrug af beton er så stort, at det virkelig giver udbytte klimamæssigt, når cement- og betonbrancherne styrker bæredygtigheden. Det fastslår Dansk Betons formand, adm. direktør Jesper Knudsen fra Unicon A/S. FEBRUAR

6 Betonens priser Dem kan du høre på Bæredygtig Beton Konferencen Bæredygtig Beton Konferencen den 10. marts 2015 byder både på inspirerende faglige indlæg og festlige prisoverrækkelser. Her kan du læse, hvem der i 2015 giver dig faglig inspiration om beton og bæredygtighed på konferencen. René van Zuuk Den hollandske arkitekt René van Zuuk står i spidsen for den hollandske arkitektvirksomhed René van Zuuk Architechten B. V., som han stiftede i René van Zuuk er kendt for sine eksperimentelle projekter, hvor konstruktion, bæredygtighed og teknik er centrale temaer. Ved siden af arkitektgerningen har René van Zuuk undervist på Academie voor Bouwkunst Amsterdam og Technische Universiteit Eindhoven. Jesper Bo Jensen Lic.scient.pol. Jesper Bo Jensen er fremtidsforsker og stiftede i 2001 Fremforsk Center for Fremtidsforskning. Jesper Bo Jensen fortæller på Bæredygtig Beton Konferencen om Fremforsks analyse af boligbehov og krav til boligens udformning bl.a. med den konklusion, at bæredygtighed mest spiller en rolle som en omkostningsparameter og kun livsstilsmæssigt for en mindre gruppe. Jesper Theilgaard Klimaeksperten Jesper Theilgaard er uddannet som flyvemeteorolog og har siden 1990 været tv-meteorolog på DR. Jesper Theilgaard har desuden skrevet flere bøger om klima og vejr. På Bæredygtig Beton Konferencen fortæller Jesper Theilgaard om baggrunden og forklaringen på, at klimaet ændrer sig og hvad klimaændringerne betyder for vejret i Danmark. Kirsten Ledgaard Kirsten Ledgaard er chefkonsulent i By & Havn, hvis fulde navn er Udviklingsselskabet By & Havn I/S. By & Havn blev stiftet i oktober 2007 og har primært til formål at udvikle arealerne i Ørestad og København Havn. Kirsten Ledgaard fortæller om By & Havns vision for bæredygtig byudvikling i Nordhavn på baggrund af erfaringerne fra Ørestad. Herunder om Metro, Smart City, certificering af bæredygtighed og byliv. 6 Beton

7 Tid til at tænke Betonens priser over klimaet Spændende musikalsk indslag på Bæredygtig Beton Konferencen På Bæredygtig Beton Konferencen bliver der også tid til refleksion, når ensemblet Time for Reflection opfører en koncert, hvor tale og musik konstant afløser hinanden, således at musikken løbende kommenterer og reflekterer over Jesper Theilgaards ord om klimaet. Musikken er komponeret for vokaler, harpe, fløjte og elektronik. Teksterne er på engelsk for at internationalisere projektet så meget som muligt. Komponist og sangerinde Pernille Sejlund har komponeret musikken til projektet, der handler om at få belyst klimasituationen på en alternativ måde. Musikken er tænkt som en måde at give luft og plads til eftertanke omkring de lidt tunge og ret alvorlige emner. Ensemblet har optrådt i Klimaministeriet, på Københavns Rådhus til IPCC topmødet i København 2014, på Visual Climate Center på Lolland, på Nationalmuseet og i DGI byen under COP15 i I 2014 udkom cd en Time for Reflection som indeholder al musikken. I den tilhørende booklet er Jesper Theilgaard repræsenteret med et forord. Illustrationerne er skabt af Gabriela Cieploch for understøtte og forene den stemning, der ligger i musikken og teksterne. Komponist Pernille Sejlund. FEBRUAR

8 BÆREDYGTIG BETON KONFERENCEN 2015 Tilmeld dig årets beton-begivenhed Den 10. marts 2015 afholdes Bæredygtig Beton Konferencen, og du har muligheden for at være med til en faglig og festlig dag med fokus på nytænkning og inspiration. Mød en række spændende foredragsholdere fra både ind- og udland og tag del i debatten, når vi sætter fokus på fremtidens bæredygtige byggeri. Tilmeld dig nu på danskbeton.dk Jesper Theilgaard er klimaekspert og har siden 1990 fungeret som tv-meteorolog på DR. Theilgaard har derudover skrevet flere bøger om klima og vejr. KEYNOTE SPEAKER RENÉ VAN ZUUK RENÉ VAN ZUUK ARCHITEKTEN KEYNOTE SPEAKER JESPER THEILGAARD DR S KLIMAEKSPERT Den hollandske arkitekt René van Zuuk er kendt for sine eksperimentelle projekter, hvor konstruktion, bæredygtighed og teknik er centrale temaer. ÅRETS PRISER BÆREDYGTIG BETON PRISEN BETONELEMENT-PRISEN BETON PRISEN IN-SITU PRISEN 10. MARTS 2015 TIVOLI HOTEL & CONGRESS CENTER For en bæredygtig fremtid 8 Beton

9 Vær med til at vælge vinderen Bæredygtig beton prisen Du kan stadig være med til at vælge vinderen af Bæredygtig Beton Prisen Afstemningen sker på og sidste frist for at stemme er den 28. februar Vinderen afsløres på Bæredygtig Beton Konferencen den 10. marts 2015 på Tivoli Hotel og Congres Center i København. Bæredygtig Beton Prisen for miljø, æstetik og socialt ansvar Bæredygtig Beton Prisen er indstiftet af Dansk Beton, som er en sektion i Dansk Byggeri. Prisen blev uddelt første gang i marts Prisen uddeles som en anerkendelse til arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer, som har stået for et bæredygtigt bygge- eller anlægsprojekt med beton. Bæredygtighed handler om at gøre det bedste for fremtidens mennesker og natur. Prisen er således indstiftet for at fremme betonbyggeri og -anlæg, der fantasifuldt forener miljø, æstetik og social ansvarlighed. Repræsentanter fra Dansk Beton har kunnet indstille projekter til Bæredygtig Beton Prisen. På den baggrund har en dommerkomité nomineret tre projekter, der alle er fundet værdige til at modtage prisen. Herefter er det via en afstemning på op til danskerne at afgøre, hvem der skal have prisen. Bæredygtig Beton Prisen Skuespilhuset i København DANVA Vandhuset i Skanderborg Rabalder Parken, Roskilde Foto: Peter Funch FEBRUAR

10 Bæredygtig beton prisen Foto: Mads Krabbe Foto: Lemvig Kommune Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2015 Foto Lemvig Kommune Højvandsmuren Le Mur i Lemvig 10 Beton

11 Foto: Mads Krabbe Bæredygtig beton prisen fakta Vil du se video Bygherre: Lemvig Kommune Arkitekt: Hasløv og Kjærsgaard Rådgiver: Cowi A/S Scan koden eller gå ind på og se en video om Le Mur Højvandssikring i Lemvig. Entreprenør: SHS-Byg A/S Foto: Lemvig Kommune Foto: Mads Krabbe Klimasikring i havnebyer er blevet en nødvendighed. I Lemvig har man udviklet et helt nyt element i byen: Le Mur, som kan meget mere end blot sikre mod vandstand op til 210 cm over dagligt vande. Muren har tilføjet nye rum og nye brugsmuligheder til havnearealet. Le Mur er 350 meter kraftig betonmur, der slynger sig gennem havneterrænnet, afbrudt af solide stålporte som kun er lukkede de få gange hvert år, hvor der er risiko for ekstremt højvande. Slyngningerne skaber forskellige rum på murens to sider markedsplads og legeplads på ydersiden af muren, P-pladser på den indvendige side. Selve muren har byrumsinventar i flotte, kraftige trækonstruktioner. Le Mur er opført i af præfabrikerede betonelementer, som er monteret på pladsstøbte fundamenter og sammenboltet med vandtætte samlinger, der er afdækket med kvadratiske fliser med mosaikker af glas og keramik, udført af skolebørn fra byen. Le Mur med sine mange funktioner er et unikt eksempel på, hvordan gode arkitekter kan tilføre tekniske anlæg rekreative og arkitektoniske kvaliteter som giver ekstra værdi til de nødvendige tekniske investeringer. FEBRUAR

12 Bæredygtig beton prisen Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2015 Helenevej Regnvandssikring på Frederiksberg 12 Beton

13 Bæredygtig beton prisen fakta Bygherre: Private grundejere og Frederiksberg Kommune Projekterende: Frederiksberg Forsyning Vil du se video Scan koden eller gå ind på og se en video om Helenevej Regnvandssikring på Frederiksberg. Entreprenør: Bjarne Staal A/S Helenevej på Frederiksberg blev i juli 2011 ramt hårdt af oversvømmelser efter et massivt skybrud, der forårsagede store ødelæggelser både for kommune og for borgere. Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forsyning og beboerne på Helenevej gik sammen om at få udviklet et projekt, der skulle sikre, at vejens overflade kunne optage store regnmængder. Helenevej blev i 2014 Danmarks første villavej, der kan optage regnvandet fra selv kraftige skybrud. Vejen har fået en permeabel belægning med betonsten, så vandet siver ned i belægningen og dernæst i undergrunden. Den permeable belægning på Helenevej blev realiseret med specielle betonsten og særlige grusmaterialer, der tillader hurtig nedsivning. Den særlige betonbelægning sikrer, at 10 procent af arealet er åbent for nedsivning, hvilket er nok til at håndtere selv meget voldsomme skybrud. Frederiksberg Kommune og beboerne på Helenevej har med dette pilotprojekt vist, hvordan man kan tænke i nye baner, når behovet er en fast belægning, der sikrer, at regnen forsvinder hurtigt og lokalt ved nedsivning. FEBRUAR

14 Bæredygtig beton prisen Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2015 Nørre Vorupør Havbad 14 Beton

15 Bæredygtig beton prisen fakta Bygherre: Thisted Kommune med støtte fra Det Obelske Familiefond, Realdania samt Lokale og Anlægsfonden. Arkitekt: Preben Skaarup Landskab Vil du se video Scan koden eller gå ind på og se en video om Nørre Vorupør Havbad. Rådgiver: Orbicon A/S Entreprenør: Ivan Jakobsen Entreprenørfirma A/S Havbadet i Nørre Vorupør er et enestående projekt, der i kraft af sin størrelse og sin beliggenhed sætter en af Thys bedste badestrande på landkortet. Ideen bag havbadet er at gøre det muligt at bade i det friske, salte havvand uden at bekymre sig for høje bølger, understrøm eller hestehuller. Samtidigt er havbadet specielt designet til også at kunne modtage kørestolsbrugere. Havbadet fra 2014 er pladsstøbt i beton i tilknytning til en eksisterende mole som er nyrenoveret, og badet er indrettet med promenader, trapper og ramper på to sider, mens den tredje side er udformet som en badestrand. Det måler ca. 50 gange 50 meter og har en største dybde på ca. 1,5 meter. Havbadet er adskilt fra Vesterhavet af en mur, der sikrer hyppig vandudskiftning i badet gennem åbne gittersikrede luger. Havbadet er et inspirerende og unikt eksempel på, hvordan rekreative kvaliteter, social bæredygtighed og tryghedsskabende foranstaltninger kan kombineres med lokale dagordener og ikke mindst kystsikring og naturbeskyttelse. FEBRUAR

16 BÆREDYGTIG BETON KONFERENCEN 2015 Tilmeld dig årets beton-begivenhed Den 10. marts 2015 afholdes Bæredygtig Beton Konferencen, og du har muligheden for at være med til en faglig og festlig dag med fokus på nytænkning og inspiration. Mød en række spændende foredragsholdere fra både ind- og udland og tag del i debatten, når vi sætter fokus på fremtidens bæredygtige byggeri. Tilmeld dig nu på danskbeton.dk Jesper Theilgaard er klimaekspert og har siden 1990 fungeret som tv-meteorolog på DR. Theilgaard har derudover skrevet flere bøger om klima og vejr. KEYNOTE SPEAKER RENÉ VAN ZUUK RENÉ VAN ZUUK ARCHITEKTEN KEYNOTE SPEAKER JESPER THEILGAARD DR S KLIMAEKSPERT Den hollandske arkitekt René van Zuuk er kendt for sine eksperimentelle projekter, hvor konstruktion, bæredygtighed og teknik er centrale temaer. ÅRETS PRISER BÆREDYGTIG BETON PRISEN BETONELEMENT-PRISEN BETON PRISEN IN-SITU PRISEN 10. MARTS 2015 TIVOLI HOTEL & CONGRESS CENTER For en bæredygtig fremtid 16 Beton

17 betonprisen Betonprisen for et væsentligt bidrag til betonverdenen Betonprisen : Civilingeniør, lic.techn. Finn Bach, Dansk Konstruktions- og Betoninstitut 2011: Centerchef Mette Glavind, Betoncentret ved Teknologisk Institut 2009: adm. direktør Lars Lunding Andersen, Zoo København, og adm. direktør Søren Langvad, E. Pihl & Søn A.S. 2006: Otto Christensen & Kaj Sørensen A/S 2004: Ingeniørdocent Ervin Poulsen Dansk Betonforening overrækker hvert andet år Betonprisen til en eller flere personer, der har ydet et væsentligt bidrag på et eller flere af områderne: Forståelse af betons materialetekniske egenskaber Udvikling af betons konstruktionstekniske egenskaber Udvikling af betons æstetiske muligheder Udvidelse af betons anvendelsesområder Projektering og opførelse af markante bygninger eller anlæg, hvori beton har en fremtrædende rolle Offentlighedens opfattelse af beton som et godt byggemateriale med værdifulde egenskaber Markedsføring af den danske betonverdens fremtrædende viden og knowhow. Betonprisen blev første gang uddelt i Betonprisen er på kroner. Prisen bliver uddelt på Bæredygtig Beton Konferencen den 10. marts 2015 på Tivoli Hotel og Congres Center i København. 2002: Professor Mogens Peter Nielsen og kompetencechef Bent Feddersen 2000: Journalist Carsten Fischer 1998: Civilingeniør Hans Henrik Bache 1996: Civilingeniør Christian Munch-Petersen 1994: Teknisk direktør Hans Henrik Gotfredsen 1992: Direktør Jørgen Vorsholt og direktør Stig Møller 1990: Civilingeniør Anders Henrichsen og akademiingeniør Bent Jensen 1988: Forskningchef Carolyn M. Hansson 1986: Direktør, civilingeniør Poul Nerenst 1984: akademiingeniør Per Freiesleben Hansen og lic.techn. Kjeld Roger Henriksen 1982: Dr.techn. Bent Højlund Rasmussen 1980: Dr.techn. Herbert Krenchel 1972: arkitekterne Knud Friis og Elmar Moltke Nielsen; dr.techn. Mogens Peter Nielsen. FEBRUAR

18 betonprisen Betonprisen 2015 Professor Kristian Dahl Hertz, DTU, tildeles Betonprisen 2015 for sin markante, banebrydende og innovative indsats inden for forskning og udvikling af betonkonstruktioner med særligt fokus på betonelementer. Kristian Hertz har gennem de senere år udmærket sig som mønsterbryder og iværksætter i en ellers ofte noget konservativ branche. Kristian Hertz har hermed demonstreret, at man kan kombinere forskningsbaserede og innovative tekniske ideer med stringente forretnings- og kommercialiseringsplaner. Kristian Hertz har altid troet på vigtigheden af tværfaglighed forstået som innovativ kombination af dybe fagligheder. Kristian er derfor en polytekniker i ordets bedste forstand. Selv mestrer han betonteknologi, konstruktionsmekanik, CAD, akustik og brandteknologi, blot for at nævne nogle emner. Kristian Hertz har også en bred erfaring fra både rådgiver og universitetsmiljøet, hvor han har fungeret som lektor (DIA-B), institutdirektør og nu professor (DTU). Kristian Hertz arbejde har ført til en succesfuld spin out virksomhed kaldet ABEO et navn som på latin betyder at forandre eller at transformere. Det tekniske grundlag for ABEO er lagt gennem to af Kristian Hertz patenter Super-Lette Konstruktioner og Perlekædearmering. Vejen fra ide til virksomhed gik gennem et samarbejde mellem opfinder, stiftere, DTU samt en venturekapitalfond og demonstrerede, at den innovationsproces, som vi normalt forbinder med biotek-branchen også kan bruges i byggebranchen. Professor Kristian Dahl Hetz er født i 1950, og hans evner til innovation og nytænkning beviser derfor, at man ikke behøver gå i stå og på pension, bare fordi man runder de 60 år. Betonbranchen venter sig endnu mere fra Kristian fremover! 18 Beton

19 Professor Kristian Dahl Hertz modtager af Betonprisen 2015 betonprisen Idealist vil revolutionere betondæk og motorvejsbroer Nye teknologier, opfundet af professor Kristian Hertz, udfordrer med succes konventionelle betonkonstruktioner et ligger lige for at kalde professor Kristian Dahl Hertz fra DTU Byg for idealist. Trods fødselsår 1950 overvejer han ikke en ellers velfortjent pensionering efter mange års indsats for udvikling af beton som byggemateriale. Både forskningsindsatsen og uddannelsen af nye civilingeniører har langt højere prioritet for modtageren af Betonprisen Det er de sandsynligvis glade for i DTU s ledelse. Kristian Hertz er nemlig en af de forskere, der meget bogstaveligt lever op til universitetets motto: DTU - Det bli r til noget. Således er virksomheden Abeo, der bygger på Hertz forskning, nu i gang med at forandre markedet for dækelementer med de såkaldte SL-dæk, hvor SL står for Super-Light. Det særlige ved SL-dækket er et design, der kombinerer letbeton og sædvanlig beton. Letbetonen støbes i en bueformet geometri, som efterlader langsgående og tværgående fordybninger, hvori der placeres armering, før fordybningerne udstøbes med beton. Derved opnås, at den stærke beton udgør et ribbedæk, der er omgivet af et stabiliserende og beskyttende lag af letbeton. Et SL-Dæk med en tykkelse på 22 cm kan indspændes i enderne og spænde frit over op til 14 meter. Samtidig har SL-dækket hele fire timers brandmodstandsevne og opfylder de nye skærpede lydkrav, uden at man behøver at øge egenlasten, hvad der ellers for traditionelle dæk betyder øget pris, øget miljøbelastning og kortere spænd. Satset på lige netop dækelementer skyldes i virkeligheden en erkendelse af egne begrænsninger, lyder det fra Kristian Hertz.»Som tekniker kan man se masser af nye anvendelser for Super-Lette betonkonstruktioner, og man vil gerne det hele. Samtidig har man næppe den businessviden, der skal til for at få succes på markedet. Derfor har jeg etableret firmaet sammen med tre knalddygtige unge mennesker fra CBS, og de har valgt at satse målrettet på dækelementer«, siger han. Ville være revisor Kristian Hertz blev student i 1971 fra Frederiksberg Gymnasium. I stedet for at blive revisor, som det oprindeligt var planen, valgte han at bygge videre på sin matematik og teknik og dimitterede derfor som civilingeniør fra DTU (den gang DtH) i Efter et par år i Civilforsvaret fortsatte Kristian Hertz den videnskabelige karriere med et Ph.d.-studium, som blev afsluttet i Emnet var betonkonstruktioners brandegenskaber, der siden har været en af ledetrådene i Kristian Hertz arbejde. Kort fortalt fulgte herefter en halvtidsansættelse på DTU kombineret med arbejde som rådgivende ingeniør i M. Folmer Andersen A/S, hvor Kristian Hertz blandt meget andet arbejdede med Saudi-Arabiens Udenrigsministerium i Riyadh, der er tegnet af Henning Larsen, og Det Kongelige Teater i København. Fortsætter på side 20 FEBRUAR

20 betonprisen Kristian Hertz fotograferet på et SL-dæk i Bygning 324 på DTU. Fortsat fra side 19»Det var meget spændende, fordi jeg altid har interesseret mig meget for arkitektur. Det har også været en af drivkræfterne ved udviklingen af SL-dækket, at arkitekterne skulle have bedre muligheder for at realisere deres tanker«, siger Kristian Hertz. I 1986 blev han ingeniørdocent på det daværende DIA. Herefter har ansættelsesstedet heddet DTU Byg i forskellige afskygninger, hvor Kristian Hertz har haft funktioner som forsker, studieleder og institutleder. I 90 erne samlede han som institutleder i tre omgange 14 små institutter til DTU Byg, hvor man bedre kan arbejde med at få den samme konstruktion til at opfylde de mange forskellige funktionskrav samtidigt. Siden 2008 har Kristian Hertz virket som professor i design af bygningskonstruktioner. Succes på markedet Abeo, som Kristian Hertz har startet sammen med DTU, de tre fra CBS og Seed Capital, ligner trods indledende skepsis fra mange nu mere og mere en solid succes på markedet. Flere byggeprojekter har taget SLdæk i brug, og nye kommer løbende til. Faktisk er det gået hurtigt med at kommercialisere opfindelsen Kristian Hertz fik ideen i 2007 og patent i Samme år som ABEO vandt det uofficielle verdensmesterskab i bæredygtighed: Global Cleantech Open Ideas Competition, der blev afholdt i Silicon Valley, da Super-Lette konstruktioner giver et væsentligt mindre CO 2-bidrag end traditionelle konstruktioner. Parallelt arbejder ABEO og DTU med den såkaldte Pearl-Chain Bridge Technology, som er en ny løsning til betonbroer baseret på Abeos patenterede Pearl-Chain structures, der også er opfundet af Kristian Hertz. Teknologien er baseret på princippet i en perlekæde og går ud på, at samle et antal SL-dækelementer i en bueform, som spændes sammen til en betonbue med forspændingskabler. Betonbuerne hejses på plads på den ønskede lokalitet og danner tilsammen den nye buebro. På den måde kan de nye perlekædebroer samles ved siden af vejen og løftes på plads i løbet af noget, der ligner en weekend. Perlekædeprincippet kan også anvendes til hvælv og kupler. Men igen har businesskompetencerne valgt at koncentrere sig om én anvendelse. Klassisk interesse Ordet buebro bliver i øvrigt sagt med ekstra entusiasme i stemmen. Der skal ikke være tvivl om, at Kristian Hertz interesserer sig for klassiske løsninger. Herunder beton-arkæologi.»jeg har kunnet spore beton tilbage til fønikerne, som arbejdede med en blanding af knust glas og brændt kalk allerede år før vor tidsregning. Det var her, romerne lærte at bygge med beton. En teknik, de forfinede med vulkansk aske som bindemiddel,«fortæller Kristian Hertz, der holder meget af Italien, historiske betonkonstruktioner og Rom gennem tiderne. Så meget faktisk, at planen lige nu er at lade sig pensionere som 70-årig for at skrive en roman om en romersk ingeniør, der er med til at opføre akvædukter og broer for et par tusind år siden.»min tanke er, at det på en gang skal være skønlitteratur, en populærvidenskabelig fortælling om beton og bygningskunst samt en rejseguide til nogle af de mange romerske bygningsværker, vi kan se endnu«, fortæller Kristian Hertz. Men først er der lige et par forskningsopgaver. Fx er der et nyt patent om brug af forspændte kulfiberbånd i stedet for traditionel stålarmering på vej fra vinderen af Betonprisen jbn 20 Beton

21 betonelement-prisen Betonelement-Prisen for talentfuld indsats Betonelement-Prisen : Enghuset i Gistrup ved Aalborg. Arkitekt: Arkitektfirmaet Nord A/S 2011: VM Bjerget. Arkitekt: Bjarke Ingels, BIG 2009: Emaljehaven. Arkitekt: Entasis, Creo Arkitekter A/S. 2007: Tietgenkollegiet. Arkitekt: Lundgaard & Tranberg. 2004: Rosendahl, HTS og Dünkers Kulturhus, Helsingborg. Arkitekt: Kim Utzon Arkitekter. 2002: CCI Europe A/S. Arkitekt: Arkitektgruppen Aarhus. 2000: Odense Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Arkitekt: CUBO. 1998: Auditorie- og udstillingsbygning til arkitektskolen i Aarhus. Arkitekt: Kjær & Richter. 1997: Orangeri i Fredensborg Slotspark. Arkitekt: Søren D. Schmidt. 1996: Arken, Museum for moderne kunst. Arkitekt: Søren Robert Lund. 1995: Horsens Kraft-Varmeværk. Arkitekt: Boje Lundgaard og Lene Tranberg. 1994: Sophienberg slot i Rungsted. Arkitekt: Ib og Jørgen Rasmussen. etonelement- Prisen gives som en anerkendelse af at anvende betonelementer på højt arkitektonisk niveau i et byggeri. Prisen blev første gang uddelt i Med Betonelement-Prisen følger kroner, der sponsoreres af Aalborg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en indrammet lærredsgengivelse af plaketten til arkitektfirmaet. Vinderen af Betonelement-Prisen kan tildeles Utzon-Statuetten, der er designet af Jørn Utzon og første gang blev uddelt i Prisen bliver i 2015 uddelt på Bæredygtig Beton Konferencen den 10. marts 2015 på Tivoli Hotel og Congres Center i København. 1992: Retsbygning i Holstebro. Arkitekt: 3 x Nielsen. 1990: Boligbebyggelsen Engen i Rødovre. Arkitekt: Arkitektgruppen Aarhus. 1989: Finger B, Københavns Lufthavn og Unicon Betonelementfabrik, Roskilde. Arkitekt: KHR. 1987: Paustian. Arkitekt: Kim, Jan og Jørn Utzon. 1986: Melsen Tryk, Ålborg. Arkitekt: Han Dall og Torben Lindhardtsen. 1985: Amtsgymnasium i Sønderborg. Arkitekt: A5 Tegnestuen. 1983: Dako A/S, Glostrup. Arkitekt: Jørn Langvad og Søren D. Schmidt. 1982: Københavns Amtssygehus, Herlev. Arkitekt: Bornebusch, Brüel og Selchau. 1981: Forenede Bryggerier, Fredericia. Arkitekt: Steen Højby Rasmussen. 1980: Roskilde Amtsgård. Arkitekt: Knud Munk. 1979: Eremitageparken, Lyngby. Arkitekt: Erik Korshagen og Jørgen Juul Møller. 1978: Bebyggelsen Gadekæret, Ishøj. Arkitekt: Knud Ejvind Rasmussen. FEBRUAR

22 betonelement-prisen Fotos: Jørgen True. Vinder af Betonelement-Prisen 2015: Betonelement- Prisen Beton

23 betonelement-prisen fakta Fremragende ungdomsboliger med et råt industrilook og optimal udnyttelse af mulighederne. Det er den korte begrundelse for, at arkitektvirksomheden C. F. Møller vinder Betonelement- Prisen 2015 for Henius House i Aalborg. Henius House er et spændende og arkitektonisk meget vellykket byggeri, der er inspireret af Dansk Eternitfabriks oprindelige rå industriarkitektur på grunden. Ungdomsboligerne har facader i grå beton med synlige støbeskel. De rå betonfacader brydes af markante knopskydninger, som det også var kendetegnende for industribygningerne. Knopskydningerne indeholder de fælles faciliteter og er markeret med forskellige stærke farver. Byggeriet er på alle måder fremragende arkitektur, der klart udtrykker de arkitektoniske intentioner, som ligger til grund. Samtidig illustrerer Henius House på bedste vis, hvor langt man kan nå både æstetisk og økonomisk med betonelementer. Arealudnyttelsen er optimal i bebyggelsen, som er i Lavenergiklasse Selv tagene bliver genialt brugt til fællesfaciliteter som boldbane, fredagsbar og tagterrasse Bygherre: Himmerland Boligforening Arkitekt: C. F. Møller Rådgivende ingeniør: Niras A/S Entreprenør: A. Enggaard A/S FEBRUAR

24 betonelement-prisen Stoflighed og overflader Magasinet Beton har mødt årets modtager af Utzon Statuetten, arkitekt maa Klaus Toustrup fra C. F. Møller, til en samtale om arkitektur, betonelementer og betonoverfladers stoflighed rdvalget er anderledes, end når betonfolk fortæller om deres materiale med fokus på styrke og dimensioner. Arkitekt maa Klaus Toustrup, der modtager Utzon Statuetten 2015 for Henius House i Aalborg, taler hellere om stoflighed og formbarhed, der for ham er betons unikke egenskaber.»beton har en stoflighed, som kan udnyttes til smukke og spændende resultater. Især når man kombinerer betonen med andre materialer, der tilfører glød og varme. Det kan være træ eller som ved Henius House materialer med kraftige farver«, siger Klaus Toustrup, som er uddannet på Arkitektskolen Aarhus og i London, og som i dag er partner og koncerndirektør i den store arkitektvirksomhed C. F. Møller. Ved Henius valgte C. F. Møller at bygge videre på det rå, knopskudte og lidt uoverskuelige udtryk i den oprindelige industriarkitektur fra den tidligere eternitfabrik fra 1927, der lukkede endelig i 2004.»Henius House fortæller historien om industrien på grunden, hvor en del af de gamle bygninger er bevaret«, siger Klaus Toustrup. Derfor har arkitekterne valgt en lidt kantet arkitektur, hvor betonelementerne får lov at fremstå så ærligt som muligt.»for at skabe kontrast til det grå og rå er fællesområderne i andre materialer markeret med kraftige farver«, siger han og tilføjer, at betonelementerne også var med til at gøre ungdomsboligerne mulige rent økonomisk.»bygherren er et boligselskab og budgettet var ikke stort. Derfor valgte vi kendt teknologi og så enkle løsninger som muligt. Vores opgave var at få så meget som muligt ud af lidt. Derfor er vi også meget glade for Betonelement-Prisen og Utzon Statuetten, som beviser, at det lykkedes for os«, fastslår Klaus Toustrup, der peger på, at stoflighed er et nøglebegreb inden for arkitektur i dag. Her roser han betonelementbranchen for at have et omfattende katalog med overfladeløsninger. Måske endda for omfattende, for de mange muligheder kan også være en begrænsning for nytænkning, fordi det bliver nemt at vælge noget eksisterende.»det er godt, at der er så mange muligheder med betonelementer. Men til gengæld bliver det ofte en udfordring at vælge andre løsninger end de kendte, og det er en skam. For eksempel har vi oplevet, at det er dyrt, hvis vi vil have mønstre og relieffer med en dybde på mere end cirka halvanden centimeter i en forplade. Vi kunne godt ønske os mere fleksible muligheder for selv at kunne definere nye overflader, som ingen har set før«, efterlyser Klaus Tolstrup. Efterlysningen udspringer af, at arkitekterne i dag oplever voksende fokus på netop overfladers stoflighed samtidig med, at inspirationen flyder hurtigt og grænseløst i det globale samfund. Arkitektur er også mode og i dag udvikler moden sig hurtigere end nogen sinde. Spørgsmålet er så, hvordan teknologien kan følge med og skabe nye muligheder for arkitekterne. jbn 24 Beton

25 in-situ prisen In-Situ Prisen for smukt arbejde i pladsstøbt beton In-Situ Prisen : Henning Larsen Architects og entreprenørvirksomheden MT Højgaard A/S for Det nye Moesgaard Museum. 2013: arkitektvirksomheden 3XN A/S og entreprenøren MT Højgaard A/S for Den Blå Planet. In-Situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Prisen gives til personer eller firmaer, som har stået for unikt arbejde i pladsstøbt beton, og som har udfordret materialets formbarhed og potentiale. In-Situ Prisen blev første gang uddelt i In-Situ Prisen uddeles af Dansk Beton Fabriksbetongruppen, som er en brancheforening for fabriksbetonprodukter i Dansk Byggeri. Prisen består af kr. eller anden erkendtlighed, der har relation til det værk eller den gerning, der ønskes præmieret. Dansk Beton Fabriksbetongruppens medlemmer indstiller egnede kandidater til bedømmelseskomiteen, der afgør, hvem prisen skal tildeles. Vinderen offentliggøres på Bæredygtig Beton Konferencen den 10. marts 2015 på Tivoli Hotel og Congres Center i København. In-Situ Prisen 2015 uddeles med støtte fra Aalborg Portland og Paschal Danmark. 2012: arkitektvirksomheden Nordarch samt entreprenørerne Hoffmann og Grindlines for Skateparken i Fælledparken i København. 2011: a2 Arkitekterne og entreprenør MT Højgaard for Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro. 2010: arkitekt Steven Holl fra Steven Holl Architects i New York og C. C. Contractor prisen for kunstmuseet HEART i Herning. 2009: Foster + Partners og E. Pihl & Søn for Elefanthuset i Københavns Zoo. 2008: sophus Søbye Arkitekter M.A.A. og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co, Ringe A/S for Hindemosehus et moderne spejderhus ved Odense. 2006: Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn for Ordrupgaards tilbygning. 2004: arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen samt murerog entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S for kunstmuseet ARoS i Århus. FEBRUAR

26 in-situ prisen Nomineret til in-situ Prisen 2015: Navitas i Navitas er den daglige arbejdsplads for mere end studerende, undervisere og erhvervsdrivende på den nye havnefront i Aarhus. Byggeriet huser Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen og INCUBA Science Park og rummer uddannelse, udvikling og erhverv med fokus på energi. Samtidig er Navitas Danmarks største lavenergibyggeri på kvadratmeter til pris på ca. 1 mia. kr. I kælderen findes et offentligt par- 26 Beton

27 in-situ prisen fakta Aarhus keringsanlæg på 450 pladser. Op til og med stueplan er bygningen primært in-situ støbt. I foyerområdet ses in-situ vægge og slebne, pladsstøbte gulve. Desuden har bygningen svævende vægge i form af massive, 1,5 meter høje in-situ støbte bjælker. Udendørs er facaden i stueplan ligeledes in-situ støbt. Bygherre: Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Aarhus Maskinmesterskole, INCUBA A/S og Aarhus Kommune Arkitekt: Kjær & Richter og Christensen & Co Rådgiver: Alectia Entreprenør: E. Pihl & Søn; A. Enggaard A/S. FEBRUAR

28 in-situ prisen Nomineret til in-situ Prisen 2015: Den Hvide Rambla i Bagsværd 28 Beton

29 in-situ prisen fakta Bygherre: Novo Nordisk A/S landskabsarkitekt: SLA Rådgiver: Alectia Entreprenør: G. Tscherning A/S. En af adgangsvejene til Novo Nordisks ny hovedkvarter i Bagsværd er gennem en nyanlagt park ad en cirka 100 meter lang, hvid betonsti. Stien som også kaldes Den Hvide Rambla - er pladsstøbt som en stor, sammenhængende betonplade med skiftevis glittede og kostede felter. Den Hvide Rambla har organiske bugtninger, plantehuller, dobbeltkrum- me kanter og specialfremstillede plinte. Betonpladen er støbt med en meget høj finish i alle detaljer i håndbyggede træforme. Den store udfordring har været at støbe en så stor betonplade uden som normalt at dele betonen op med fuger for at undgå revner. Derfor er betonpladen meget kraftigt armeret. FEBRUAR

30 in-situ prisen Nomineret til in-situ Prisen 2015: DSV i Hede DSV har opført et nyt hovedsæde i et lyst, enkelt og moderne udtryk, der understreger funktionalitet og åbenhed. DSV s nye hovedsæde består af et kompakt atriumhus og en terminal. 30 Beton

31 in-situ prisen husene fakta Bygherre: DSV A/S arkitekt: PLH Arkitekter A/S Det er et byggeri med vægt på funktionalitet, som samtidig har en grøn profil. Byggeriet har meget synlig, pladsstøbt beton i stueetagen. Blandt andet indvendige skift i terrænniveau, vægge og en imponerende, in-situ støbt skranke i receptionen. Udendørs belægninger er in-situ støbte med kostede overflader. Rådgiver: MOE A/S Entreprenør: DS Flexhal A/S. FEBRUAR

32 Fra Bæredygtig Beton Konferencen 2013 på Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestad. Bæredygtig Beton Konferencen Tirsdag den 10. marts 2015 Program // Registrering // Velkomst // Bæredygtighed, udformning og efterspørgsel på boliger i fremtiden, Jesper Bo Jensen, Fremforsk Center For Fremtidsforskning // Overrækkelse af Betonprisen // Pause // Building Dutch René van Zuuk, René van Zuuk Architekten // Overrækkelse af Betonelement-Prisen og Utzon-Statuetten // Frokost // By & Havn Bæredygtig byudvikling i Nordhavn Kirsten Ledgaard, By & Havn // Overrækkelse af In-Situ Prisen // Kaffepause // Danmark under klimaforandringerne Jesper Theilgaard, DR s klimaekspert // Overrækkelse af Bæredygtig Beton Prisen // Klimakoncert: Time for Reflection Komponist: Penille Louise Sejlund // Drinks og buffet // Tak for i dag Bæredygtig Beton Konferencen finder sted den 10. marts 2015 på Tivoli Hotel og Congres Center i København. Tilmelding og yderligere oplysninger på Sidste tilmeldingsfrist er den 24. februar Konferencen er arrangeret af Dansk Beton med Aalborg Portland som hovedsamarbejdspartner og i samarbejde med Dansk Betonforening, IDA.