Kædespringvand. Gruppe 1 - Nat Bach - Hus RUC semester Vejleder: Andreas Elmerdahl Olsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kædespringvand. Gruppe 1 - Nat Bach - Hus 14.1 - RUC 2014-2. semester Vejleder: Andreas Elmerdahl Olsen"

Transkript

1 Kædespringvand Gruppe 1 - Nat Bach - Hus RUC semester Vejleder: Andreas Elmerdahl Olsen Nathan Hugh Barr Marc John Bordier Dam Daniel Olesen Fejerskov René Møller Madsen Kasper Ranum 3. juni 2014

2 Abstract In the fall of 2013, a scientific journalist named Steve Mould discovered a new phenomenon. He pulled a simple metal chain from a beaker, and found that instead of simply falling down, the chain created a fountain. Cambridge physicists J. S. Biggins and M. Warner have since written an article presenting an explanation. They posit that an anomalous force pushes upwards on the chain from the pile of chain in the beaker, thus creating the chain fountain. The goal of this project is to put their theory to the test experimentally, and to evaluate the degree to which their model is able to predict how the chain fountain will act. This is done by using chains of varying sizes. From the experiments we have found that their model is in fact not able to predict exactly how the chain will react, when the size is different from the one they have used in their own experiments. A follow-up article by J. S. Biggins is used, and by using the expansion of the model presented herein, our observations conform to the models predictions. The conclusion is that while their model is able to predict how the chain fountain will react to a reasonable degree, it is not an entirely satisfactory explanation of the phenomenon, and further study is required.

3 Resumé I efteråret 2013 opdagede en videnskabelig journalist ved navn Steve Mould et nyt fænomen. Han hev i en metalkæde der lå i et bægerglas, og observerede, at der skabtes et springvand, altså at kæden ikke røg lige ned, men skabte en bølge oppe i luften. To fysikere fra Cambridge ved navn J. S. Biggins og M. Warner har skrevet en artikel hvori de forklarer kædespringvandet. De påstår, at en hidtil uforklaret kraft skubber opad på kæden, hvorfor der opstår et kædespringvand. Målet med denne rapport er at teste deres model eksperimentelt, og at evaluere hvor brugbar deres model er til at forudsige kædespringvandets opførsel. Dette gør vi ved at bruge to kæder med forskellige størrelser. Ud fra de eksperimenter vi har foretaget har vi fundet at den model de har præsenteret i deres første artikel ikke kan forudsige hvordan kæden opfører sig, når vi bruger en størrelse der er anderledes end den de selv har brugt. I en anden artikel af J. S. Biggins, der ændrer og udvider modellen, præsenteres en anden måde at regne på kædespringvandet, og ud fra denne, kunne vi få resultater der passede med de observationer vi havde lavet. Konklusionen på rapporten er, at deres model i nogenlunde grad er i stand til at forudsige hvordan kædespringvandet opfører sig, men at det ikke er en fyldestgørende forklaring, og at der er behov for at studere fænomenet videre.

4 Indhold 1 Anvendte konstanter og symboler 3 2 Indledning Problemformulering Note til læseren Semesterbinding Metode Teori Newtons love Statistik χ 2 test Fisher s Exact Test Standardfejlen på middelværdien Analysis of Variance (ANOVA) Analysis of Covariance (ANCOVA) Model 14 5 Eksperiment Forsøget Resultater Analyse Statistik

5 6.2 α og β Diskussion Modellen Eksperimentelt arbejde og frasortering af data Databehandling Resultater Konklusion 44 9 Perspektivering Litteratur 48 A ANOVA tabeller og boksplot 49 B Data fra vores forsøg 53 2

6 Kapitel 1 Anvendte konstanter og symboler Variabel Symbol Højden fra jorden til kædebunkens top h 1 Højden fra kædebunkens top til springvandets top h 2 Kædespændingen umiddelbart over kædebunken Kædespændingen i toppen af kædespringvandet Kædespændingen umiddelbart over jorden Masse per længdeenhed Inertimoment Vinkelacceleration Tyngdeaccelerationen Hastighed Kraft Masse Acceleration p-værdi Standardafvigelse Standardfejlen på middelværdien Antallet af datapunkter T T T C T F λ I a r g v F m a p σ x n 3

7 Variabel De to kædekonstanter Radius Reaktionskraften fra kædebunken Længden af stangen i modellen Symbol α og β r R b 4

8 Kapitel 2 Indledning Kæderelateret fysik er ikke et nyt felt, og har faktisk tiltrukket en del opmærksomhed i løbet af historien. Siden den første metalkæde blev opfundet, har man af forskellige årsager forsket i hvordan kæder opfører sig i forskellige scenarier. Det kan derfor generelt siges, at emnet er relativt godt undersøgt. Alligevel har der, indenfor det seneste år, vist sig at være et område indenfor fysik der relaterer til kæder, som slet ikke har været undersøgt. En videnskabelig journalist ved navn Steve Mould viste, at hvis man lader en kæde ryge ud over kanten af et bægerglas, vil kæden ikke bare falde direkte ned, som man kunne have tænkt sig, men i stedet skabe en bølge der springer op af bægeret, et såkaldt kædespringvand. Dette fænomen er, så vidt vides, ikke observeret før, og der har derfor været en vis interesse for, at kunne forklare det videnskabeligt. Vores projekt tager udgangspunkt i artiklen Understanding the Chain Fountain [2] af J. S. Biggins og M. Warner, samt en efterfølgende artikel af Biggins, Growth and Shape of a Chain Fountain [1]. I disse artikler opstiller de en model og en udvidelse af modellen, der forklarer hvordan og hvorfor springvandet opstår. Det viser sig at springvandet ikke kan opstå, hvis man kun tager den gængse forståelse af hvordan kæder opfører sig i betragtning, og de har derfor været nødt til at opstille en alternativ model, der kan forklare hvordan bølgen opstår. Modellen forudsiger at h 1 og h 2 er proportionelle, og at alle kæder har kædekonstanter α og β, 5

9 som afgører højden af kædespringvandet for kæden. Emnet er interessant at undersøge, da det er et nyopdaget fænomen indenfor fysikken, og det derfor giver os mulighed for at bidrage med relevant forskning, samt giver os et indblik i hvordan en model opstår og udvikler sig i startfasen. Det er målet med dette projekt, at teste de modeller der er opstillet i artiklerne. For at kunne gøre dette, vil vi gentage deres forsøg, men variere forskellige parametre, såsom kædens masse og størrelse. Dette skal sætte os i stand til bedst muligt, at kunne vurdere modellernes anvendelighed og præcision. Det har ført til følgende problemformulering: 2.1 Problemformulering Er J. S. Biggins og M. Warners model fyldestgørende, og forklarer den at kædespringvand også kan opstå med andre kæder end den der er præsenteret i modellen? 2.2 Note til læseren I denne rapport arbejder vi primært med de to artikler der blev refereret til i indledningen. For nemhedens skyld refererer vi til Understanding the Chain Fountain [2] som den første artikel eller artikel et, og Growth and Shape of a Chain Fountain [1] som den anden artikel eller artikel to. Når vi skriver model et og model to refererer vi til modellerne i henholdsvis artikel et og artikel to. 2.3 Semesterbinding Semesterbindingen for dette semester opfordrer os til at arbejde med samspillet mellem teori, model, eksperiment og/eller simulering. Dette betyder at vi skal arbejde med en model, der bygger på relevant naturvidenskabelig 6

10 teori, og tilvejebringe og analysere empirisk data, for at undersøge hvorledes modellen stemmer overens med disse. Kædespringvandet er et oplagt emne for et 2. semesterprojekt, da det i høj grad illustrerer arbejdet med en model, nemlig Biggins og Warners modeller for kædespringvandet, som bygger på et teoretisk grundlag indenfor klassisk mekanik. Ved at gennemføre eksperimenter med kædespringvandet, opbygger vi et datasæt vi kan benytte til at teste denne model og derigennem opnå indsigt i samspillet mellem model, teori og eksperiment. 2.4 Metode Kædespringvandet er et relativt nyt fænomen. Af den grund er der endnu ikke udgivet mange artikler der undersøger det. Vores kriterier for den litteratur vi benytter i vores rapport, er derfor ikke så strenge. Vi har valgt at inkludere artikler der ikke er peer-reviewed, hvis de er relevante for vores rapport. Vores arbejde med kædespringvandet består til dels af, at opbygge en teoretisk forståelse af modellen som vi skal efterprøve, og til dels en eksperimentel afprøvning af selvsamme model. På denne måde kan vi vurdere de resultater der bliver præsenteret i artiklen, og eventuelt arbejde mod at tilføje ny viden til modellen. Det teoretiske arbejde med at forstå artiklen, i høj nok grad til at kunne vide hvorvidt den model der bliver præsenteret holder i praksis, omfatter primært det område indenfor fysikken der hedder klassisk mekanik. Det der gør netop dette område spændende, er at de umiddelbare fund der er sket i arbejdet med kædespringvandet, har vist at der er en hel del vi endnu ikke ved om hvordan kæder opfører sig. Det er derudover plausibelt at arbejdet med kædespringvandet generelt vil kunne benyttes indenfor andre felter af naturvidenskaben. 7

11 Kapitel 3 Teori 3.1 Newtons love Denne rapport ligger inden for feltet klassisk mekanik, som omfatter en stor del af fysikken. Specifikt arbejder vi med kræfter der påvirker objekter, og hvilke følger det har. Det må antages at læseren af denne rapport har et allerede eksisterende kendskab til fysikken og klassisk mekanik, hvorfor dette afsnit ikke er omfattende, men kun skal fungere som en introduktion til arbejdet med modellen, som J. S. Biggins og M. Warner har opstillet i deres artikel. Et af grundelementerne i klassisk mekanik er Newtons tre love. Disse står opskrevet i utallige tekster, så dette afsnit vil ikke indeholde referencer. Det bygger på almen viden, og på de første kapitler i Physics for engineers and scientists af John T. Markert og Hans C. Ohanian [6]. Newtons tre love består af: 1. Et legeme er enten i hvile eller bevæger sig med en konstant hastighed, medmindre det bliver påvirket af en ekstern kraft. 2. F = m a. Kraft er lig masse gange acceleration, og kraftvektoren er lig med accelerationsvektoren gange massen. 3. Når et legeme udøver en kraft på et andet legeme, udøver det andet 8

12 legeme en kraft der er lige så stor og modsatrettet på det første legeme. Vi beskæftiger os primært med den anden og den tredje lov i vores arbejde med kædespringvand. Vi arbejder med Newtons anden lov på en form, hvor den beskriver en kraft der virker per længdeenhed, i form af spænding i kæden. Vi arbejder med den tredje for at kunne forklare den kraft R, der opstår når kædebunken skubber på kæden, så kædespringvandet faktisk opstår. Når kæden påvirkes med en kraft, vil der virke en kraft der er lige stor i begge ender af kæden. I arbejdet med kæderne, opnår systemet en såkaldt steady state, hvor alting bevæger sig med konstant hastighed. Det som vises i artiklen, og som er et vigtigt præmis, er, at spændingen i kæden ikke er nok til at skabe en vertikal acceleration, men at der må være en ekstra kraft der virker på systemet. 3.2 Statistik For at kunne sammenligne vores to kæder er vi nødt til at benytte os af statistik. I dette afsnit vil vi gennemgå de forskellige statistiske værktøjer og test som vi benytter os af i analysen af vores data χ 2 test Den mest almindelige test man bruger til at sammenligne to datasæt er χ 2 - testen. Når man laver en χ 2 -test (og de fleste andre statistiske test) udregner man en test statistik (et tal der beskriver hvor langt dataene er fra den ønskede fordeling/hinanden) og sammenligner den med en fordeling for at finde sandsynligheden for at man har fået de resultater man har fået [3]. Der findes flere udgaver af χ 2 -testen (independence, equality of proportions og goodness of fit). Man bruger de forskellige udgaver til at teste forskellig typer nulhypoteser. Den test som vi skulle bruge er en independence-test som tester for uafhængighed mellem to variable [3]. Problemet med χ 2 -testen (i vores tilfælde) er, at den er asymptotisk. 9

13 Tabel 3.1: Kategorisk opdeling af dataene for vores forsøg ved h 1 = 450 cm Springvandets højde (h 2 )/cm Stor Lille [30, 40[ 0 5 [40, 50[ 1 6 [50, 60[ 5 2 [60, 70[ 2 0 [70, 80[ 3 0 Når man arbejder med datasæt som vores, vil man helst kunne analysere dem vha. en såkaldt independence-test. Et eksempel på en sådan test er en χ 2 -test. Det ses tydeligt, at vores data ikke er egnet til χ 2 -testen da der ikke er nok data i cellerne (ingen værdier under 1 og maks. 20 % under 5) [3]. Vi kunne lave bredere kategorier og få større tal i cellerne, men dette ville være problematisk, da informationstabet bliver så stort at vi reelt ikke kan få brugbar information om vores kæder. Det vil sige, at vores data approksimerer χ 2 -fordelingen bedre, jo flere datapunkter vi har. Det betyder også, at vi ikke kan bruge χ 2 -testen hvis vores datamængde er for lille. For at kunne bruge χ 2 -testen, skal ingen af cellerne have en værdi under 1 og maksimalt må 20 % have en værdi under 5 [3]. Det ses tydeligt i tabel 3.1, at vi ikke har nok data (vi har cirka samme mængde data for de andre højder). Et andet problem ved χ 2 -testen er, at den er kategorisk og vi derfor er nødt til at inddele vores datapunkter i kategorier. Dette medfører et tab af information Fisher s Exact Test Et alternativ til χ 2 -testen, er en test der hedder Fisher s Exact Test. Fisher s Exact Test minder meget om χ 2 -testen men kan også bruges på mindre 10

14 datasæt [3]. Fisher s Exact test fungerer på mindre datasæt, fordi den ikke er asymptotisk. Vi har dog stadig det problem med Fisher s Exact Test, at vi skal dele vores data op i nogle kategorier, og på den måde miste noget information. Fisher s Exact Test tester den nulhypotese, at to variable ikke er uafhængige. Det vil sige at hvis sandsynligheden (p-værdien) for vores datafordeling er under vores signifikansniveau, så er de to variable uafhængige. [3] For at bestemme p-værdien for en tabel, udregner man sandsynligheden for at få en tabel med endnu mere ekstreme værdier (hvor mere ekstreme er ift. tabellen med forventede værdier). Det er ikke praktisk at udføre testen i hånden, men p-værdien kan udregnes med fx fisher.test funktionen i R (et statistikprogram) Standardfejlen på middelværdien Et andet værktøj man kan bruge til at teste uafhængigheden af to endimensionelle datamængder er, at se på standardfejlen på middelværdien (eng. standard error of the mean). Standardfejlen på middelværdien, x udregnes ved: x = hvor σ er standardafvigelsen og n er antallet af datapunkter. Af ovenstående ligning ses det, at standardfejlen på middelværdien bliver mindre jo flere datapunkter vi har, idet standardafvigelsen bliver mindre jo flere datapunkter vi har (og 1 n går mod 0 når n går mod ). Vi kan bruge standardfejlen på middelværdien, sammen med middelværdien selv, til at indlægge nogle fejlsøjler på vores graf. Hvis fejlsøjlerne overlapper, kan vi konkludere at der ikke er forskel på vores to kæder. Ligeledes kan vi konkludere at der er forskel på de to kæder, hvis fejlsøjlerne ikke overlapper. σ n 11

15 3.2.4 Analysis of Variance (ANOVA) En metode der benyttes til at teste om middelværdierne af to datasæt er forskellige, er Analysis of Variance. Den simpleste form af ANOVA er en metode hvor man sammenligner to datasæt med kun én variabel (som i vores tilfælde hvor det er kædestørrelsen der varierer). For at man kan bruge ANOVA, er der nogle ting der skal være opfyldt [3]: Dataene skal være kontinuerte eller målt i intervaller og variablen skal være kategorisk Datapunkterne skal være målt uafhængigt af hinanden Dataene skal helst være normalfordelte Variansen i de enkelte datasæt skal være ca. den samme Det fremgår af [3], at man godt kan overskride de sidste to krav, hvis mængden af data er ca. den samme i de to datasæt. Når man udfører ANOVA så udregner man et F-forhold/F-statistik (eng. F ratio/f-statistic). Denne findes typisk vha. et statistikprogram (fx R eller MATLAB). Når man har fundet den, kan man omregne den til en p-værdi, som man så sammenligner med sit signifikansniveau, for at afgøre om der er forskel på middelværdien i de to datasæt Analysis of Covariance (ANCOVA) Analysis of Covariance fungerer på samme måde som ANOVA, men kan bruges til at teste om to rette linjer er ens. For at kunne bruge testen er der dog yderligere to ting der skal være opfyldt: De data man udfører regression på, skal kunne beskrives ved lineær regression Residualerne skal være normalfordelte 12

16 Ligesom ANOVA så giver ANCOVA os et F-forhold/F-statistik som omregnes til en p-værdi, der sammenlignes med vores signifikansniveau. De tests der er blevet beskrevet i dette afsnit benytter vi til, at vurdere hvor godt modellerne passer overens med vores data, samt at kunne vurdere hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på højden af kædespringvandene ved den lille og den store kæde. Dette udfoldes i analyse- og diskussionafsnittene. 13

17 Kapitel 4 Model I dette afsnit gennemgår vi modellen som er fremsat i [2], og beskriver de antagelser de har gjort sig, i forbindelse med opstillingen af modellen. Som en optakt til dette, vil vi se på hvad der er kendetegnende for fysisk modellering, hvor vi indrager synspunkter fremsat af Martin Niss i artiklen [5]. Artiklen belyser forskellige måder, hvorpå fysiske modeller bliver brugt af lærebogsforfattere, til at formidle fænomener indenfor fysikken. Hovedpointen i artiklen er, at der gennem de seneste 50 år er blevet lagt mere vægt på modeller, selvom de er bevidst forsimplede beskrivelser af fysiske fænomener og derfor ikke kan komme med 100 procent korrekte forudsigelser. Inddragelsen af denne artiklel tjener ikke det formål at diskutere forfatterens argumentation, men at bruge hans formulering af hvad der kendetegner en god model. Niss fremsætte denne tanke omkring fysisk modellering: [5] God modellering er ikke et spørgsmål om at opnå en så præcis beskrivelse af et konkret fysisk fænomen som muligt, men at belyse universelle egenskaber. Hvis man er i stand til at give en sådan beskrivelse... har man forstået fænomenet. I tilfældet med kædespringvandet, vil god modellering, ud fra denne betragtning, give beskrivelse af de universelle egenskaber som får kæden til at løfte sig op i luften. Det virker ikke til at modellerne vi arbejder ud fra, fyldestgørende beskriver fænomenet, men det kommer med forudsigelser, der 14

18 kan benyttes når vi arbejder med kædespringvandet. Dette vil vi komme tilbage til i diskussionsafsnittet. Når vi skal opstille kædespringvandsforsøget, stiller vi et bægerglas på et bord, eller hæver det over gulvet på anden vis, og lægger kæden ned i bægerglasset. Dette er vist på figur 4.2 og figur 4.3. Når vi hiver kæden ud over kanten af bægerglasset, sker der ikke det forventede, at kæden bare falder ud over kanten, men i stedet opstår det karakteristiske springvand. På figurerne er der højderne h 1 og h 2, samt spændingen i kæden umiddelbart over bordet, T T og over gulvet, T F. Modellen forudsiger at den maksimale højde på kædespringvandet h 2 er proportionel med højden h 1. Denne proportionalitet er det modellen giver en formel for, sådan at det er mulig at bestemme h 2 ud fra kendskab til h 1, og to konstanter α og β. Disse konstanter bliver beskrevet i dette afsnit. Udgangspunktet for modellen er at de forsimpler kædespringvandet ned til én dimension, hvor de så beskriver de kræfter som virker langs den vertikale akse som vist på figur 4.2 og figur 4.3. Denne bevidste forsimpling tjener det formål, at de kan komme frem til et bud på hvorledes kædespringvandet opstår. Den fremsatte model tager udgangspunkt i, at de deler kædespringvandet op i tre dele (se figur 4.1): kæden før kurven, selve kurven og kæden efter kurven. Forfatterne ser på hvilke kræfter, der påvirker hver del af kæden. Det første de ser på er kurven, som er den røde del af figur 4.1, som de antager kan betragtes som en cirkelbevægelse. Her antager de, at kædespændingen, T C delt med radius r, er summen af alle de eksterne kræfter dvs. T Cr = F ekstern. For kurvestykket gælder der i så fald T C r er lig med massen λ, ganget med centripetalaccelerationen, a = v2. Det giver T C r r radien kan forkortes væk så de får følgende: = λv2. Hvor r T C = λv 2 (4.1) For at komme frem til dette udtryk har de brugt den antagelse, at kurvedelen af springvandet er smal og at kædespændingen er stor nok, v2 r 15 g, til at der

19 Figur 4.1: Opdeling af kæden i tre faser Figuren viser deres opdeling af kæden i tre dele. Den grønne del er fra umiddelbart over kædebunkens top op til begyndelsen af kurven. Den røde del er kurven, som bevæger sig rundt, med radius r omkring et centrum, her illustreret ved den sorte prik. Den blå del er kæden fra slutningen af kurven og ned til umiddelbart før gulvet. kan ses bort fra tyngdeaccelerationen. [2]. Den anden del af kurven (den grønne del af kæden i figur 4.1), har konstant fart, når springvandet når sin maksimale højde. De kædespændinger, som påvirker hver ende af denne del af kæden, skal være lig hinanden, for at der ikke er nogen acceleration. I toppen af denne del af kæden er kædespændingen T C, og umiddelbart over kædebunken, er kædespændingen, T T, og på hele dette kædestykke er tyngdeaccelerationens påvirkning af kæden givet ved λh 2 g. Grundet antagelsen om konstant fart vil der så gælde: T C = T T + λh 2 g. (4.2) 16

20 Den impuls kæden får, når den bliver løftet op af beholderen fra hvile, kan ikke kun stamme fra kædespændingen T T. Hvis dette var tilfældet ville det betyde følgende: I et tidsinterval dt bliver en del af kæden løftet op fra bordet, og massen af kæden som bliver løftet op, er λvdt. Impulsen er givet ved massen af kæden gange hastigheden, v. Det giver: T T = λv 2. Ud fra denne betragtning opstår der problemer, når vi sætter disse ligninger sammen: λv 2 = λv 2 + λh 2 g. For at dette skal kunne finde sted, skal det gælde at h 2 = 0, hvilket vil sige, at der ikke opstår et kædespringvand [2]. Ud fra den opstillede model er Warner og Biggins kommet frem til at den impulsændring som bringer kæden i bevægelse, kommer fra kædespændingen umiddelbart over kædebunken, T T, samt en anden kraft. Denne kraft, kaldet R, antager de kommer fra overfladen af kædebunken, der skubber kæden op. Impulsen som kæden modtager er da summen af T T og R: T T + R = λv 2. (4.3) Vi gennemgår senere hvilket fysisk fænomen, modellen antager der ligger til grund for denne kraft R, og hvorledes denne kan udtrykkes. Men i første omgang vil vi komme frem til den proportionalitet som vi ønsker at efterprøve eksperimentelt. De antager at R er proportionel med impulsen, λv 2, hvilket de udtrykker ved at indføre en konstant α, så R kan udtrykkes på følgende måde: R = αλv 2. Konstanten α, beskrives som værende afhængig af kædetypen og kædestørrelsen. Ved gulvet, antager de: T F = βλv 2, (4.4) 17

21 altså at spændingen i kæden umiddelbart over gulvet er proportional med λv 2. De kræfter som påvirker den blå del af kæden (se figur 4.3) er lig med kædespændingen i kurven, så der gælder: T C = βλv 2 + λ(h 2 + h 1 )g (4.5) Alt dette bringer os frem til en vigtig sammenhæng mellem kædens hastighed, højden over jorden og de to koefficienter α og β, nemlig: v 2 = h 1 g 1 α β (4.6) Endnu vigtigere end dette er, at vi nu kender sammenhængen mellem højderne h 1 og h 2, givet ved[2]: h 2 h 1 = α 1 α β (4.7) Sammenhængen mellem h 1 og h 2 er netop, det vi undersøger eksperimentelt. Modellen beskriver en reaktionskraft der medvirker til, at påvirke kæden til at springe op i luften. Vi vil bruge de næste afsnit til at gå mere i detaljer med reaktionskraften R. Reaktionskraften R kan opstå på grund af to mulige begivenheder, ifølge modellen. Det kan være på grund af en rotation af hvert enkelt led i kæden, eller kollisioner af kædestykke der bevæger sig horisontalt over bunken. I artiklen overvejes begge muligheder, men ultimativt vælger forfatterne at fokusere på, og beskrive fænomenet ved rotationen af en bestemt længde af kæden. M. Warner og J. S. Biggins har valgt at modellere kæden som stænger der er forbundet, men kan bevæge sig uafhængigt af hinanden. Hver stang har en længde b, en masse m og et inertimoment I. Hver af disse stænger har et massemidtpunkt, som de roterer omkring når der bliver trukket i den ene ende (se figur 4.4). Den kædestang som ligger ned, bliver trukket i lodret retning, med et træk som svarer til kabelspændingen, T T. Denne kraftpåvirkning løfter stangens massemidtpunkt, og får stangen til at rotere omkring massemidtpunktet. Det får stangen til at trykke ned på bunken med 18

22 en kraft R, og bunken påvirker stangen med en lige så stor kraft i modsat retning, R. Rotationen af leddet kan ses i figur 4.4. De kræfter som påvirker massemidtpunktet, er da T T og R, og det er summen af disse som accelererer massemidtpunktet. Der gælder at: ma = R + T T (4.8) hvor a er accelerationen. Vinkelaccelerationen for stangen er givet ved: Ia r = (R T T ) b 2 (4.9) hvor I er stangens inertimoment a r, er vinkelaccelerationen, b er længden af stangen. Denne model af kæden gør, at α kan udtrykkes som forholdet mellem inertimomentet I, massen m, og længden b. Nemlig: α = 1 2 ( 1 2 I ) 1 4 mb2 (4.10) M. Warner og J. S. Biggins estimerer inertimomentet ved at kigge på kæden de bruger. De beregner længden, b, ved at kigge på hvor meget de kunne bøje kæden og beregner massen ved at antage, at de metalstænger der forbinder kuglerne er masseløse. Med M. Warner og J. S. Biggins kæde, kunne de bøje kæden 180 grader, indenfor seks kuglers længde. Vores store kæde stemmer overens med deres dvs. bruger også seks kugler, mens vores lille kæde bruger otte kugle for at bøje 180 grader. M. Warner og J. S. Biggins modellerer et led som svarende til tre kugler forbundet. Et led på vores store kæde er også modelleret ligesom M. Warners og J. S. Biggins kæde, men på vores lille kæde svarer til et led af 4 kugler forbundet. Længden fra enden af leddet til massemidtpunktet for den store kæde er b/2, hvor længden fra enden til massemidtpunktet for den lille kæde er b/3. Dette er illustreret i figur 4.5. Massen for den store kæde er udtrykt ved at tage den totale masse og dividere med 3. Det samme gør vi for den lille kæde, altså total masse divideret med 4. Massen er jævnt fordelt over leddene i begge kæder. Årsagen til at der 19

23 står et 2-tal foran de kommende to formler, er fordi toppen af springvandet har en længde af to led. kæde: M. Warner og J. S. Biggins kommer frem til et inertimoment for den store ( m I stor = 2 3 ) ( ) 2 b (4.11) 2 Ved at bruge M. Warner og J.S.Biggins metode kommer vi frem til inertimomentet for den lille kæde: ( m I lille = 2 4 ) ( ) 2 b (4.12) 3 M. Warner og J. S. Biggins finder frem til en α-værdi af α = 1 ved at indsætte 6 ligning (4.11) i (4.10). Modellen antager, at β-værdien er lille nok til at se bort fra den. Ved at indsætte α-værdien for den store kæde i ligning (4.7), får vi et udtryk for den teoriske sammenhæng mellem h 1 og h 2 for den store kæde. h 2 α = h 1 (1 α β) (4.13) h h 1 (4.14) Vores lille kædes α-værdi udregnes ved at indsætte (4.12) i (4.10). Herudfra får vi α lille = Ved at indsætte α-værdien for den lille kæde i (4.7), får vi et udtryk for den teoriske sammenhæng mellem h 1 og h 2 for den lille kæde: h 2 α = h 1 (1 α β) (4.15) h h 1 (4.16) Biggins og Warner behandler β-værdien ved at bruge [4]. Dette er en artikel, Warner og Biggins refererer til i deres første artikel. I denne beskrives det, hvordan en kæde accelererer i frit fald og rammer et bord, og at kæden derefter accelererer hurtigere end tyngdeacceleration. Warner og Biggins brugte artiklen, og efterprøvede den eksperimentel, for at se om deres 20

24 kæde opført sig sådan. De observerede ikke fænomenet og antager derfor i deres kædespringvandsmodel, at β-værdien er lille nok til at se bort fra, og at kædespringvandshøjden er uafhængig af β-værdien. Derfor konkluderer M. Warner og J. S. Biggins at α-værdien er med til at skabe og bestemme højden af springvandet. I artikel to [1], udvider Biggins modellen til også at beskrive bredten på kurven, som funktion af kædebeholderens vinkel i forhold til den horisontale akse. I arbejdet med at opstille modellen i artikel to, antager Biggins at α og β er cirka lige store, α β, for den kæde han har arbejdet med. Biggins åbner op for at dette kan være tilfældet for alle kæder af denne type. Biggins fremhæver også at α har størst indflydelse på højden af springvandet i forhold til β. Ved at sætte β = 0, bliver højden reduceret med en 1, men hvis α = 0 3 er der ikke noget springvand. I dette afsnit har vi præsenteret modellen der blev fremsat i den første artikel, samt den udvidede model som blev præsenteret i den anden artikel. Det er især denne udvidede model vi arbejder ud fra, og som bedst kan forudsige vores observerede resultater. Afsnittet er vigtigt, da det var nødvendigt at kunne forstå modellen fuldt ud, førend vi kunne bruge den til at analysere vores data, og dermed vurdere modellen. 21

25 Figur 4.2: Kædespringvandsmodellen fra kædebunkens top til kurven Figuren illustrerer den grønne del af modellen i figur 4.1. De tre kræfter der påvirker denne del er: spændingen i kurven, spændingen lige over kædebunken og tyngdekraften. Pilene på kæden illustrer de retninger kædespændingerne virker. Figurideen er taget fra [2] og er blevet gentegnet. 22

26 Figur 4.3: Kædespringvandsmodellen fra kurven til gulvet Figuren illustrerer den blå del af modellen i figur 4.1. De tre kræfter der påvirker denne del er: spændingen i kurven, spændingen lige over gulvet og tyngdekraft. Pilene på kæden illustrer de retninger kædespændingerne virker. Figurideen er taget fra [2] og er blevet gentegnet. 23

27 Figur 4.4: Model for rotationen af ledet Figuren illustrerer hvordan M.Warner og J.S.Biggins modeller R kraften. Spændingen T T er spændingen fra kæden lige over kædebunken. Når ledet bliver trukket op, vil den venstre side af ledet slå ned på bunken og bliver skubbet op af kædebunken. Punktet i miden af ledet er massemidtpunktet. Rotationen drejer omkring denne punkt. Figur ideen er taget fra [2] og er blevet gentegnet. 24

28 Figur 4.5: Kæden modelleret som en stang Figuren illustrerer hvordan vi modellerer kæden som en stang med længde b. Modellen bliver brugt til at regne inertimomentet af kæderne. b er længde som er op delt jævnligt langs leddene. Øverst vises den store kæde, nederst den lille. Figurideen er taget fra [2] og er blevet gentegnet. 25

29 Kapitel 5 Eksperiment 5.1 Forsøget I dette afsnit beskriver vi hvordan vi har udført vores forsøg, samt de udfordringer vi er stødt på undervejs, og hvordan vi har løst dem. Ydermere præsenteres vores data fra forsøgene. I et senere afsnit vil disse blive analyseret nøjere. Kædespringvandsmodellen inkorporerer nogle proportionaliteter. Vi har fokus på proportionaliteten mellem højden som bægerglasset er hævet over jorden, og højden af selve kædespringvandet. I vores første række forsøg, prøver vi at eftervise proportionaliteten mellem h 1 og h 2. h 1 er højden fra jorden til bægerglasset, og h 2 er højden af springvandet fra toppen af kædebunken i bægerglasset. Vi har valgt seks forskellige værdier for h 1 : h 1 = 72 cm, h 1 = 142 cm, h 1 = 290 cm, h 1 = 450 cm, h 1 = 517 cm og h 1 = 830 cm. Vi har sat den laveste højde omkring 70 cm, da det var svært at få ordentlige målinger af kædespringvandet ved lavere højder. Den laveste højde, og vores højde på 517 cm stemmer desuden overens med artiklens højder, og giver derfor godt grundlag for sammenligning. Vi har tilføjet en endnu højere højde, for at se hvorvidt modellen stadig virker når vi går ud over forfatternes eget eksperimentelle grundlag [2]. 26

30 Vi bruger to kæder, som begge er 50 meter. Den lille kæde har en diameter på 2.5 mm og den store kæde har en diameter på 4.5 mm Der er benyttet et high-speed kamera af modellen Casio Exilim EX-F1, til at optage videoer af springvandet. Vi benytter derefter videoanalyseprogrammet Tracker (vers. 4.85), til at bestemme højden af kædespringvandet. Videoerne er optaget med 300 frames per sekund. Vi har valgt at analysere hver halvtredsindstyvende frame i videoerne. I processen har vi også arbejdet med mere præcision, ved at analysere hver femte frame, men udbyttet af dette retfærdiggjorde ikke den ekstra analysetid. Hver halvtredsindstyvende frame er desuden tilsvarende til hvad der bruges i artiklen [2], hvor de optager i 30 frames per sekund og tracker hver sjette frame. Vi har to bægerglas, et på 1.00 L og det andet på L som har forskellige højder. For de første to h 1 værdier, har vi brugt hhv. et og to borde stående på hinanden, for at opnå den ønskede højde. I dette setup har vi bemærket, at kæden kan komme til at ramme kanten af bordet og derfor satte vi en metalplade under bægerglasset så det kunne stå lidt ud over kanten. Til de fire sidste h 1 værdier, har vi lavet eksperimentet på henholdsvis en trappe, og to højder omkring 1. sal, og en enkelt højde omkring 2. sal. I forsøgene har vi haft et målebånd i billedet for, at have en referenceramme, så vi har kunne benytte Tracker til at bestemme højderne præcist. I hvert forsøg har vi sat kameraet på en kasse for at prøve at begrænse kameraets bevægelse så meget som muligt under forsøget. I forsøget hvor h 1 = 517 cm, har vi bundet kameraet fast til et stålgelænder for praktiske/sikkerhedsmæssige årsager for kameraet. Til omtrent halvdelen af forsøgene har vi haft et kamerastativ, der sikrede at kameraet ikke rykkede sig. At foretage disse forsøg har lært os en del om at optimere processen. Vi har lært, at vi skal have rigeligt med lys de steder hvor vi foretager forsøgene, da det ellers kan påvirke tracking. Nogle videoer har været for mørke, og det derfor ikke har været muligt, at lave præcise målinger af højden af kædespringvandet. Vi tracker bunken i videoerne for at kunne kompensere for, at springvandet starter højere oppe når det ligger på toppen af bunken. Dette er en afvigelse fra artiklen [2], og 27

31 er et forsøg på at opnå nogle mere præcise resultater. I vores udførelse af kædespringvandsforsøgene, har det vist sig at kæderne ikke opfører sig perfekt, og at forsøgene tit giver langt fra optimale resultater. I artiklerne giver de udtryk for, at de kun medtager de resultater, hvor kæden er tæt på sin maksimale højde. Det var igennem forsøgsprocessen også vores mål, men det viste sig hurtigt, at dette i praksis var næsten umuligt inden for tidsrammen af vores projekt. Det tager tid både at udføre forsøget, samt at tracke videoerne for at få brugbare resultater. Vi har derfor været nødt til at medtage flere datapunkter som var mindre gode, da kæden i løbet af forsøget blev sammenfiltret. Dette har ført til, at vi bl.a. har større spredning på vores punkter, end forfatterne af artiklen [2] har, hvilket naturligvis har gjort det sværere at sammenligne datasættene. Dette er endnu mere udtalt for den lille kæde end for den store. I dette afsnit har vi præsenteret præcis hvordan forsøget har været udført, og hvilke udfordringer der har været under udførelsen. Nedenfor præsenteres de resultater vi har fået ud af forsøgene, samt en kort beskrivelse af hvad der er værd at bemærke ved resultaterne. 5.2 Resultater Som nævnt ovenfor, har vi måttet tage flere datapunkter med, som ikke var tæt på den højeste højde som kæden kunne have opnået. Dette gælder for begge kæder, men er betydeligt mere udtalt for den lille kæde (se figur 5.1). Det ses tydeligt ud fra figur 5.1, at resultaterne ikke konformerer til den forventning vi havde om, at h 1 ville blive højere hver gang vi øgede højden hvorfra vi startede springvandet. Ved 290 centimeters højde har springvandet en højere makshøjde end ved 450 centimeters højde. Dette er ikke et udtryk for, at modellen er forkert, men simpelthen bare at vi ved 450 centimeters højde har haft nogle mindre succesfulde forsøg, end ved 290 centimeters højde. Dette kommer sig formentlig af, at ved 450 centimeters højde, 28

32 Figur 5.1: Resultater for den lille kæde Figuren viser kædespringvandshøjden som funktion af højden hvorfra kædespringvandet starter. Resultaterne er kun for den lille kæde. havde kæden en tendens til at ramme et gelænder, der hvor vi kastede den ud fra. Dette skete ikke ved hvert eneste forsøg, men det har haft nok indflydelse til at punkterne ikke ligger hvor man kunne forvente. I det hele taget, har tilfældigheder dog også en del at sige, og det er da også tydeligt, at der er nogen punkter der ligger væsentligt højere end de andre. Dette kan ikke forklares med andet end, at der kun ved disse få forsøg er opnået optimale betingelser. Dette kan også ses ud fra resultaterne fra den store kæde (se figur 5.2). 29

33 Figur 5.2: Resultater for den store kæde Figuren viser kædespringvandshøjden som funktion af højden hvorfra kædespringvandet starter. Resultaterne er kun for den store kæde. Datapunkterne for den store kæde ligger mere som forventet, og højderne stiger da også hver gang h 1 øges. Dog er det betydningsfuldt at se på spredningen af punkterne. Igen ser vi at der er relativt stor spredning for hver højde, og at der er nogle punkter der ligger væsentligt højere end de andre, hvilket der ikke er nogen logisk forklaring på, andet end at forsøgene tilfældigvis er forløbet bedre. Samlet set kan vi se ud fra vores resultater, at kæderne opfører sig tæt på hvad man kunne forvente ud fra modellerne, samt at resultaterne i høj grad ligner dem der blev præsenteret i artiklen. Dog kan man også se, at det har haft en betydning at vi har medtaget nogle punkter der ikke var så optimale som vi gerne ville have dem til. Disse forhold undersøges nærmere i henholdsvis analyse- og diskussionsafsnittene. 30

34 Kapitel 6 Analyse I dette kapitel vil vi gennemgå resultaterne af de statistiske test vi har udført på vores data. Vi vil efterfølgende benytte lineær regression til at undersøge sammenhængen mellem h 1 og h 2, og herudfra estimere størrelsen af α og β for vores kæder. 6.1 Statistik Vi har opdelt vores data i kategorier og udført Fishers Exact test. Som det fremgår af tabel 6.1 er der en statistisk signifikant forskel på kæderne for højderne h 1 = 72 cm, h 1 = 450 cm, h 1 = 517 cm og h 1 = 830 cm. For de to højder h 1 = 142 cm og h 1 = 290 cm er der ifølge Fishers Exact test ikke en statistisk signifikant forskel på de to kæder. Kigger vi på standardfejlen på middelværdien, kan vi se at ingen af fejlsøjlerne overlapper (figur 6.1) hvilket betyder at der er en forskel på den store og den lille kæde for alle de målte højder. Resultaterne fra ANOVA fortæller os at der er statistisk signifikant forskel på middelværdierne ved højderne h 1 = 72 cm, h 1 = 450 cm, h 1 = 517 cm og h 1 = 830 cm (se appendiks A). For de to højder h 1 = 142 cm og h 1 = 290 cm finder ANOVA-testen, at der ikke er en statistisk signifikant forskel på middelværdien. Dette resultat stemmer overens med resultatet fra Fishers 31

35 Tabel 6.1: Resultaterne fra Fisher s Exact Test h 1 72 cm 142 cm 290 cm 450 cm 517 cm 830 cm p 1, ,2466 0,1282 0, , ,03219 n stor n lille Forskel? Ja Nej Nej Ja Ja Ja Tabellen viser resultaterne fra Fisher s Exact Test. I alle test har vi taget udgangspunkt i et signifikansniveau på 5 % = 0,05. p er den p-værdi vi har fundet i testen og som vi sammenligner med signifikansniveauet. n stor og n lille er antallet af datapunkter fra hhv. den store og den lille kæde. Rækken forskel? angiver om vi kan konkludere, at der er en statistisk signifikant forskel på de to kæder ved den givne højde. Exact test. Udfører vi lineær regression på de to datasæt hver for sig (stor og lille adskilt), finder vi at sammenhængen mellem h 1 og h 2 kan beskrives ved: h 2,stor = 0,0825h 1,stor + 13,5 (6.1) h 2,lille = 0,0561h 1,lille + 13,0 (6.2) Det konstante led er rimelig stort og det kan tyde på at vi enten har en systematisk usikkerhed i vores måling af h 2, eller at h 1 og h 2 ikke er ligefrem proportionale som beskrevet i modellen (hvilket er usandsynligt). Vi har udført ANCOVA i MATLAB og fået en F-statistik på 18,43 svarende til en p-værdi på 3, Da p-værdien er under vores signifikansniveau (0,05), kan vi konkludere at der er en statistisk signifikant forskel på de to linjer og derved de to kæder. Ud fra vores data kan vi med ANCOVA-værktøjet i MATLAB (aoctool), estimere et 95 % konfidensinterval for vores rette linjer (figur 6.3). Det kan ses ud fra disse konfidensintervaller, at de to kæder er forskellige idet intervallerne ikke dækker hinanden ved h 1 > 290 cm. 32

36 Figur 6.1: Standfejlen på middelværdien Figuren viser h 1 plottet over for middelværdien af h 2. Fejlsøjlerne angiver standardfejlen på middelværdien ( σ n ). Det ses tydeligt, at fejlsøjlerne ikke overlapper for nogen af højderne. Dette betyder, ifølge denne test, at der er en forskel på de to kæder for alle de højder vi har målt. De to regressionslinjer er dem der er fundet på figur 6.2a og figur 6.2b. De er ikke bestemt ved lineær regression på ovenstående graf. 6.2 α og β Af ( modellen) fremgår det, at for kæder af vores type gælder der at α = 1 1 I 2 1 [2]. Bruger vi deres estimat af inertimomentet (I stor = mb2 ) for 4 mb2 6 den store kæde har vi: α stor = 1 2 ( 1 I ) 1 4 mb2 = Hvilket stemmer overens med den α der findes i [2]. mb = 1 4 mb2 6 Bruger vi samme tankegang som i [2] til at estimere inertimomentet for den lille kæde, får vi I = mb2 18 (ud fra den observation at den lille kæde kan vende på 8 kugler). Med det estimat får vi α lille =

37 (a) Den store kæde Grafen viser de brugbare data fra vores forsøg med den store kæde. Den rette linje har ligningen h 2 = 0,0825h ,5. (b) Den lille kæde Grafen viser de brugbare data fra vores forsøg med den lille kæde. Den rette linje har ligningen h 2 = 0,0561h ,0. Figur 6.2: Data fra vores forsøg Da α lille 2α stor burde vi i vores forsøg have set marginalt større springvand for den lille kæde end for den store kæde, forudsat at vi antager at β 0 som i [2]. Hvis vi bruger deres estimat af α kan vi bestemme β-værdien for vores kæde ud fra de hældningskoefficienter vi har bestemt ved lineær regression. Fra [2] har vi: α 1 α β = a (6.3) Hvor a er hældningskoefficienten fundet ved den lineære regression. Da vi kender α for begge kæder og hældningskoefficienterne, a stor og a lille, så kan vi bestemme β ved at isolere β i (6.3): β stor = 1 α stor α stor a stor 1,19 β lille = 1 α lille α lille a lille 6,32 De meget store værdier (numerisk) samt fortegnet tyder på at deres/vores estimat af α er forkert. Hvis β-værdierne havde de værdier vi har fundet 34

38 Figur 6.3: 95 % konfidensintervaller for den lineære regression Figuren viser h 1 plottet over for h 2. De to rette linjer er regressionslinjerne fra (6.2) og (6.1). De stiplede linjer angiver 95 % konfidensintervaller for de rette linjer. Vi kan se at intervallerne ikke overlapper ved højere højder (h 1 > 290 cm) og at kæderne derfor opfører sig forskelligt ved disse højder. ovenfor, ville der være en kraft i gulvet der sugede kæden til sig (hvilket vores observationer ikke understøtter). I [1] fremsætter de en hypotese om at α og β er cirka lig med hinanden. Hvis vi gør os den antagelse så har vi: Hvor k = α β. Isolerer vi k i (6.4) får vi: k 1 2k a (6.4) k a 1 + 2a Indsætter vi vores to værdier for a i ovenstående ligning, får vi at k stor 0,0708 og k lille 0,

39 Disse værdier for α og β er en del mindre end dem de bruger/finder i [1] (hhv. 0,12 og 0,11), på trods af at vores store kæde er den samme som kæden de bruger i artiklen. I dette afsnit har vi udført statistiske test på vores datasæt, og har ud fra dette kunnet sige at der generelt er en statistisk signifikant forskel på højden af kædespringvandene for de to kæder. Dette har en betydning for vores vurdering af modellen, som vil blive diskuteret videre i næste afsnit. 36

40 Kapitel 7 Diskussion 7.1 Modellen I vores arbejde med dette projekt har vi benyttet os meget af model 1 som J. S. Biggins og M. Warner fremsatte [2] og model 2 fremsat af J. S. Biggins [1], og har måttet tage stilling til deres teoretiske arbejde, såvel som deres eksperimentelle arbejde. Dette afsnit vil i detaljer vurdere de valg vi har truffet i processen, diskutere de resultater vi er kommet frem til og lede frem til en konklusion på vores projekt. Det teoretiske arbejde med modellerne var udfordrende, da modellerne benytter sig af klassisk mekanik på et relativt højt plan, og det har derfor været nødvendigt at inddrage andre kilder, såvel som eksperter ved universitetet, for at opnå en tilstrækkelig forståelse til, at kunne arbejde med dem. I starten af projektforløbet var vores mål at undersøge J. S. Biggins og M. Warners models forudsigelse om proportionalitet mellem h 1 og h 2. Vi havde desuden et ønske om at arbejde med α og β, samt teste modellen med reb (det var interessant men kunne ikke nås). Artikel 2 blev inddraget i arbejdet, da den til dels beskriver deres eksperimentelle metoder i større detaljegrad end artikel 1, og til dels havde nye antagelser angående α og β. I artikel 2 har vi, pga. projekts begrænsede omfang, valgt ikke at arbejde med vinklen 37

41 på bægerglasset, og dermed den horisontale dimension af kædespringvandet som tilføjes til modellen i artikel 2. En parameter vi ønskede at undersøge ved kædespringvandet var proportionaliteten mellem h 1 og h 2 som model 1 forudsagde. Vi valgte samtidig at lave undersøgelserne med to lignende kæder, hvor den ene havde mindre kugler, og mindre masse per enhedslængde λ end den anden. λ vil altså variere mellem vores kæder, og da kuglerne bliver mindre og afstanden mellem dem ændres formoder vi også at α og β er forskellig mellem kæderne. Modellen forudsiger at λ ikke påvirker højden af kædespringvandet, så eventuelle forskelle på de to kæders springvand skulle altså i følge modellen være pga. forskellige α og β mellem kæderne. Det er ud fra vores forsøg ikke muligt at skelne mellem påvirkninger fra α, β og λ. For at undersøge α og β mere nøjagtigt, ville det være nødvendig at designe et nyt eksperiment. Det vil vi komme videre ind på under eksperimentelt arbejde. Andre parametre som varieres bliver altså både massen og dermed α, som afhænger af massen. Vi må også formode at β er forskellig kæderne i mellem, men det ville være nødvendigt at designe nye eksperimenter for at klargøre α og β s værdier. I artiklen argumenterer de for, at λ ikke påvirker højden af kædespringvandet, men at forskellige kæder har forskellige α- og β-værdier, hvilket bestemmer højden af kædespringvandet. 7.2 Eksperimentelt arbejde og frasortering af data I den første artikel, som ansporede os til at lave dette projekt, er det ikke beskrevet i detaljer hvordan forsøget udføres. Det viser sig, at der er en del parametre der har indflydelse på om et forsøg er en succes. For det første skulle vi opstille forsøget på en måde, så vores resultater kunne sammenholdes med dem, der blev præsenteret i artiklen vi arbejdede ud fra. For det andet skulle vi kunne udføre forsøget så hurtigt og effektivt, at vi kunne gentage det nok gange til at have et troværdigt datasæt. Desuden skulle de data vi 38

42 fik fra forsøgene, kunne behandles på en sådan måde, at vi kunne præsentere dem og sammenligne dem med hinanden. Det kan ses af vores appendixer, at vi har foretaget forsøget mange gange, og dermed har et relativt stort datasæt at arbejde med. Dog var der ca 20% af disse data der ikke kunne bruges, da vi har visse krav til vores data. Vores krav er både til selve udførelsen af eksperimentet og til kvaliteten af videoerne når de skal trackes. Først og fremmest er det ikke altid at kæden opfører sig som den skal. Det kan ske at kæden, under forsøget, sammenfiltres så meget at der ikke opstår et nævneværdigt springvand. Et andet problem kan være at kæden drejer om bægerglassets akse og rammer den platform glasset står på. Der kan også ske andre tekniske fejl under udførelsen af forsøget. Fx kan det ske at kædespringvandet er så højt, at det hopper ud af billedet på kameraet. Dette er i særdeleshed et problem, da det kun sker for de springvand som er højest, så det kan være med til at skævvride vores data. At kæden sammenfiltres eller rammer noget under springet kan ske for alle højder af springvand, så det er ikke i samme grad med til at skævvride vores data. En anden fejl der kan opstå når forsøget udføres kan være, at personen der holder på bægerglasset dækker for bunkens højde, så denne ikke kan trackes. Disse videoer er sorteret fra i processen når de ikke kunne bruges. Når videoerne er optaget kan det ske at lyset på optagelserne ikke er optimalt, og at videoerne derfor ikke kan trackes. Disse videoer bliver også sorteret fra hvis vi vurderer at vi ikke kan tracke dem. Alle disse faktorer har haft stor indvirkning på reproducerbarheden af vores resultater. Selvom man sorterer data med disse fejl fra, er det ikke en garanti for at kæden når, eller kommer tæt på, dens maksimale højde, og dette har gjort at der er en stor spredning i vores datasæt. 7.3 Databehandling Vi har optaget vores eksperimenter på video ved 300 fps. Da det er for tidskrævende og unødvendigt at tracke alle frames i en video, har vi valgt at 39

43 tracke hver 50. frame. Vi forsøgte i starten af arbejdet med vores data at tracke videoer ved hver 5. frame, men det tog op mod en time at tracke én video. Vi vurderede derfor, at det var vigtigere at have tid til at indsamle en større mængde data, for til gengæld at sænke præcisionen af vores tracking. Det er samtidig også ca. ved denne detaljegrad at Biggins og Warner har arbejdet. Da vi ikke har haft uendeligt mange videoer, eller tid til at optage flere, har vi også valgt medtage nogle videoer, hvor der enten har været holdt for kæden, eller hvor lyset har været for dårligt. Derfor har visse målte punkter i disse videoer været kvalificerede bud, frem for nøjagtige målinger. Dette har vi gjort hvis vi har vurderet at eventuelle fejl ville være få cm, og derfor burde det ikke have påvirket vores resultater mere end andre fejlkilder. På trods af de krav vi har stillet, har vi stadig brugbare målinger for begge kæder og alle de højder vi har kastet fra. Det er bestemt værd at bemærke, at den lille kæde havde en mere udpræget tendens til at sammenfiltres, hvilket kan have påvirket vores konklusion om at den store kæde i de fleste tilfælde opnåede en større h 2 end den lille kæde. Hvis man ønsker kun at observere ideelle kædespringvand, er man altså nødt til at kaste den lille kæde flere gange end det store, for at få lige mange ideelle datapunkter. Til at kunne analysere den datamængde vi har haft, har vi benyttet os af flere forskellige statistiske metoder. Disse har vi brugt til at kunne fastslå, hvorvidt der er en reel forskel i højderne af de kædespringvand der opstår for henholdsvis den store og den lille kæde. Vi har til disse undersøgelser valgt at bruge og sammenligne flere forskellige statistiske tests, for at undgå for stort bias. Vi har valgt at bruge Fisher s Exact Test, Standardfejlen på middelværdien, ANOVA og ANCOVA. Ved Fisher s Exact test og χ 2 -testen deler man ens data op i kategorier som vist i tabel 2.1. På den måde vil der være et datatab. Testene minder om hinanden, men i vores tilfælde er det afgørende at Fisher s Exact Test ikke er asymptotisk, som χ 2 -testen er, og derfor er bedre til vores datasæt. Af denne grund har vi valgt ikke at bruge χ 2 -testen i analysen af vores data. Standardfejlen på middelværdien 40

44 er en enkel test at udføre, som vi har valgt at inkludere, for at have flere tests at sammenligne. ANOVA og ANCOVA er begge meget anvendte tests og er gode i vores tilfælde da de gør brug af alle vores data, uden at opdele i kategorier, og dermed undgår informationstab. 7.4 Resultater Først og fremmest vil vi her diskutere resultaterne for vores statistiske tests, og dermed hvorvidt højderne af de to kæders kædespringvand var signifikant forskellige. Dernæst vil vi diskutere vores arbejde med kædekonstanterne α og β, og hvordan vores resultater passer med modellerne fra artikel 1 og 2. Alle vores tests viser, at højderne for kædespringvandende for de to kæder er signifikant forskellige ved højderne 450 cm, 517 cm og 830 cm. Resultaterne for vores statistiske tests viser altså entydigt, at vores kæder er forskellige ved disse højder. Fisher s Exact Test, ANOVA og standardfejlen på middelværdien viste samtidig, at der er signifikant forskel på højden 72 cm. Det er tydeligt, at dette er tilfældet ud fra vores resultater. Dog så vi at den lille kæde havde sværere ved at lave et godt springvand ved 72 cm, end den store havde. Det virkede som om det var svært at opnå et ideelt springvand for den lille kæde ved den højde, og det er derfor værd at stille spørgsmålstegn ved om der er en minimumshøjde for at lave ideelle kædespringvand. Standardfejlen ved middelværdien viste at der var signifikant forskel på kæderne ved alle højder. Denne test er forsimplet, først og fremmest fordi muligheden for signifikant forskel mellem to grupper bliver større jo flere resultater man har, da x bliver mindre, jo større n bliver: x = σ n. Vi vurderer resultaterne fra mere anerkendte tests som ANOVA, ANCOVA og Fisher s Exact test som mere troværdige end resultaterne fra standardfejlen på middelværdien. Ud fra det vurderer vi, at der ikke er signifikant forskel på højderne 142 cm og 290 cm. ANCOVA-testen sammenligner ikke vores datapunkter, men sammenligner i stedet de linære regressioner af vores data. Ved at plotte 95% konfi- 41

45 densintervaller for vores linære regressioner, som vist i figur 5.3, ser vi at konfidensintervallerne ikke overlapper ved højder over 290 cm, hvilket betyder at kæderne er signifikant forskellige ved højderne over 290 cm. Dette stemmer overens med resultaterne fra de andre tests vi har brugt. Dog overlapper konfidensintervallerne ved 72 cm, hvilket betyder at kæderne ved 72 cm, i følge ANCOVA, ikke er forskellige. Ud fra vores statiske analyse kan vi altså se at kæderne opnår signifikant forskellige kædespringvandshøjder ved nogle udkastshøjder. For at dette skal passe med modellen, må kædernes α og β værdier altså være forskellige, og vi har derfor arbejdet med at udregne α og β værdierne for vores kæder ud fra estimaterne i artikel 1 og 2, samt vores eksperimentelle data. For at undersøge hvordan vores kæder var forskellige, har vi udregnet α og β ud fra den første artikels estimat af inertimomentet og β. I den første artikel, estimerer de at β ca er nul. Samtidig estimerer de inertimomentet for deres kæde, som er den samme som vores store kæde, til at være I stor = mb2 6. Da vores lille kæde vender på 8 kugler i stedet for 6 som den store gør, vil inertimomentet for den lille kæde være I lille = mb2. Med estimaterne af inertimomenterne, samt hældningen af regressionslinjerne fra vores 18 eksperimentelle data, kunne vi udregne α. α for den lille kæde var næsten dobbelt så stor som α for den store kæde, hvilket burde betyde at den lille kæde ville opnå et højere kædespringvand end den store kæde. Dette var modsat vores eksperimentelle observationer, hvilket kunne betyde at estimatet af inertimomentet var forkert i artikel 1. Vi regnede også β ud med disse α-værdier og der fik vi nogle numerisk store tal, som var negative. En negativ β-værdi betyder, at gulver suger kæden til sig. Dette observerede vi heller ikke, og derfor måtte estimatet af inertimomenterne, der ledte til disse β-værdier, være forkerte. I artikel 2 nævnes inertimomentet ikke som en del af modellen, hvilket må betyde at J. S. Biggins er gået bort fra at estimere inertimomentet. I stedet estimerede de α og β til at være ca. lige store. Vi udregnede α og β ud fra metoden i artikel 2, og her fik vi nogle langt mere realistiske værdier, hvor værdierne for den store kæde også var større end for den lille kæde, hvilket 42

46 stemmer overens med vores observation, at den store kæde opnår et højere kædespringvand end den lille kæde. Det er værd at lægge mærke til at vores α og β er væsentligt mindre end dem de kommer frem til i artikel 2, selv om vores store kæde er den samme som de bruger i artiklen. Dette kunne dog muligvis forklares ved, at vi har valgt at inkludere ikke-idéelle punkter for kædespringvandet i vores datasæt. Selv om vi er kommet frem til nogle α og β værdier som er realistiske, er det ikke ensbetydende med, at det er kædernes egentlige α- og β-værdier. For at finde vores værdier for α og β, har det enten været nødvendigt at estimere inertimomentet, for på den måde at finde α, eller at estimere at α og β er ca lige store, for at kunne finde dem ud fra hældningen af vores linære regression. Hvis vi kunne designe et nyt eksperiment hvor β kunne måles uafhængigt af α, ville man kunne komme nærmere kædens egentlige α og β værdier. Dette kunne muligvis undersøges nærmere igennem eksperimentet beskrevet i [4], hvor en kæde falder hurtigere end tyngdekraften. Her er intet kædespringvand og dermed vil kædens α-værdi ikke have nogen betydning. I dette afsnit har vi diskuteret vores arbejdsproces, såvel som vores resultater. Ud fra dette har vi kunne se, at modellerne vi har efterprøvet, holder til en vis grad, og vi har vist at vores metode har fungeret, og resultaterne har været brugbare. I konklusionen samles der op, på denne diskussion. 43

47 Kapitel 8 Konklusion I analyseafsnittet af denne rapport, beskrev vi hvordan det ikke var muligt at bestemme kædekonstanterne α og β ud fra den model, og de formler, J. S. Biggins og M. Warner opskrev i deres første artikel. Vi måtte i stedet benytte os af udvidelserne af modellen som de præsenterede i den anden artikel, for at få nogle resultater der kunne beskrive fænomenet, som det opførte sig i vores eksperimenter. I den første artikel så de bort fra β, da denne var tæt på 0, og vi opdagede, at da vi benyttede os af deres udregninger fik vi β- værdier der til dels var negative, og til dels alt for store. Deres model tager ikke højde for, hvor ofte kæden bliver sammenfiltret under kædespringvand, hvilket har haft stor betydning for de værdier vi fik. Det tyder altså på at sammenhængen mellem h 1 og h 2 ikke nødvendigvis er så lige til som den første artikel lægger op til. De konklusioner vi kan drage ud fra arbejdet med artiklerne er ikke entydige, men der viste sig en tendens til, at vores resultater lagde sig relativt tæt op af de observationer de lavede i den første artikel for vores store kæde, og at vores resultater for den lille kæde er længere fra deres observationer. Dermed kan man sige at deres model i nogen grad er brugbar til at forudsige kædespringvandets opførsel, men ikke formår at forklare fænomenet i lige så høj grad. Vi kan konkludere at deres modificerede model er en klar forbedring over den første model, og i høj grad er i stand til, at beskrive kædespringvandsfænomenet, men den ser bort fra ikke-idéelle 44

48 tilfælde, og der kan laves forbedringer af den. 45

49 Kapitel 9 Perspektivering Vores arbejde med kædespringvandet har langt fra svaret på de spørgsmål som denne nyopdagelse har stillet, men har kun været en lille brik i svaret på, hvorfor kæderne opfører sig som de gør. Som vi har vist i vores rapport er der stadig uforklarede aspekter ved kædespringvandet, som skal undersøges nærmere. Modellerne vi har arbejdet med forklarer ikke i fuld grad den forskel der er på kæder af forskellig størrelse. Dette har formentlig en del at gøre med hvordan kædespringvandet formes, og i hvilken grad kæden sammenfiltres under forsøget. Det er stadig uklart hvorfor en mindre kæde er mere tilbøjelig til at sammenfiltres, og dette er formentlig grunden til at den ikke når den samme gennemsnitlige højde som en større kæde. Det er et meget nyt felt, og der er en rivende udvikling, så det er meget muligt der snart vil være svar til alle disse spørgsmål. Før dette sker, bør man arbejde på at forklare sammenhængen mellem det kædespringvands som der sås i Biggins og Warners forsøg, og det springvand der blev observeret i Hanna og Santangelos artikel om kædespringvand der opstod ved en kæde der lå horisontalt på et bord [2]. Det er rimeligt at antage, at der er anvendelser at finde udenfor en rent teoretisk interesse. Biggins og Warner fremhæver brugbarheden af den nyfundne viden indenfor felter så forskellige som tekstilbranchen, ingeniørfeltet eller arbejde på rumbaser. Der er muligheder for at optimere på industrielle processer der allerede bliver benyttet, hvilket kan 46

50 føre til en budget-optimering samt at spare på energi benyttet ved disse. Vores undersøgelse af fænomenet vil primært kunne bruges til at vise hvor modellerne vi har arbejdet med, stadig mangler at blive udvidet. Derudover har den kunne vise at kædespringvand ikke er et så ensartet fænomen som det har virket til, men at det snarere opfører sig idiosynkratisk under flere forhold. I løbet af vores arbejde med kædespringvandet er vi stødt på en tredje artikel [7] der forsøger at give en alternativ forklaring på hvad der er årsagen til springvandet. Havde vi haft mere tid ville vi gerne have inddraget den i vores arbejde og evt. have opstillet et forsøg til at efterprøve den nye model der præsenteres i artiklen. 47

51 Kapitel 10 Litteratur [1] J. S. Biggins. Growth and Shape of a Chain Fountain. ArXiv e-prints, januar [2] J. S. Biggins og M. Warner. Understanding the chain fountain. Proceedings of the Royal Society A: Mathematical, Physical and Engineering Science, 470(2163), [3] Sarah Boslaugh. Statistics in a Nutshell. In a nutshell. O Reilly Media, [4] Anoop Grewal, Phillip Johnson og Andy Ruina. A chain that speeds up, rather than slows, due to collisions: How compression can cause tension. American Journal of Physics, 79(7): , [5] Martin Niss. Budskaber om modellering i fysiklærebøger. MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik, 2(2):63-79, [6] Hans C. Ohanian og John T. Markert. Physics for Engineers and Scientists. W. W. Norton, Incorporated, [7] E. G. Virga. Dissipative shocks in a chain fountain. ArXiv e-prints, 89(5):053201, maj

52 Bilag A ANOVA tabeller og boksplot I dette appendiks har vi placeret de tabeller der viser resultaterne af vores ANOVA test. Ud over tabellerne har vi også placeret et boksplot der illustrerer forskellen på de to kæder. ANOVA testen er udført i MATLAB med kommandoen anova1. I tabellerne er SS sum of squares, df er degrees of freedom, MS er mean square (MS = SS/df), F er F-forholdet/F-statistikken (F = MS between /MS within ) og p-værdien er den værdi vi sammenligner med vores signifikansniveau. I boksplottene er den lille kæde øverst og den store kæde nederst. h 1 = 72 cm SS df MS F p-værdi Between groups 86, ,64 76,2 1, Within groups 25, ,137 Total 111,

53 h 1 = 142 cm SS df MS F p-værdi Between groups 48, ,6225 4,06 0,0563 Within groups 263, ,9812 Total 312,21 23 h 1 = 290 cm SS df MS F p-værdi Between groups 147, ,201 3,63 0,0679 Within groups 1054, ,551 Total 1201,

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks:

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks: Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks: Til hvert af de gennemgåede værktøjer findes der 5 afsnit. De enkelte afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. Der forudsættes et elementært kendskab

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Maple 11 - Chi-i-anden test

Maple 11 - Chi-i-anden test Maple 11 - Chi-i-anden test Erik Vestergaard 2014 Indledning I dette dokument skal vi se hvordan Maple kan bruges til at løse opgaver indenfor χ 2 tests: χ 2 - Goodness of fit test samt χ 2 -uafhængighedstest.

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul for gymnasiet og hf 75 50 5 016 Karsten Juul Statistik for gymnasiet og hf Ä 016 Karsten Juul 4/1-016 Nyeste version af dette håfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm HÅftet mç benyttes i undervisningen

Læs mere

Reminder: Hypotesetest for én parameter. Økonometri: Lektion 4. F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater. En god model

Reminder: Hypotesetest for én parameter. Økonometri: Lektion 4. F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater. En god model Reminder: Hypotesetest for én parameter Antag vi har model Økonometri: Lektion 4 F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi ønsker at teste hypotesen H

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Note til styrkefunktionen

Note til styrkefunktionen Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Kasteparabler i din idræt øvelse 1

Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal

Læs mere

Program. Modelkontrol og prædiktion. Multiple sammenligninger. Opgave 5.2: fosforkoncentration

Program. Modelkontrol og prædiktion. Multiple sammenligninger. Opgave 5.2: fosforkoncentration Faculty of Life Sciences Program Modelkontrol og prædiktion Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Test af hypotese i ensidet variansanalyse F -tests og F -fordelingen. Multiple sammenligninger. Bonferroni-korrektion

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

2 -test. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske formler. 2 -test blev opfundet af Pearson omkring år 1900.

2 -test. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske formler. 2 -test blev opfundet af Pearson omkring år 1900. 2 -fordeling og 2 -test Generelt om 2 -fordelingen 2 -fordelingen er en kontinuert fordeling, modsat binomialfordelingen som er en diskret fordeling. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hhx122-mat/b-17082012 Fredag den 17. august 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

for matematik pä B-niveau i hf

for matematik pä B-niveau i hf for matematik pä B-niveau i hf 014 Karsten Juul TEST 1 StikprÅver... 1 1.1 Hvad er populationen?... 1 1. Hvad er stikpråven?... 1 1.3 Systematiske fejl ved valg af stikpråven.... 1 1.4 TilfÇldige fejl

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau ypotese test Repetition fra sidst ypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type fejl Signifikansniveau Konfidens intervaller Et konfidens interval er et interval, der estimerer

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Valgkampens og valgets matematik

Valgkampens og valgets matematik Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Rapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens.

Rapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens. Rapport Bjælken Indledning Vi arbejdede med opgaverne i grupper. En gruppe lavede en tabel, som de undersøgte og fandt en regel. De andre grupper havde studeret tegninger af bjælker med forskellige længder,

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

i tredje sum overslag rationale tal tiendedele primtal kvotient

i tredje sum overslag rationale tal tiendedele primtal kvotient ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender hældnings a hældningskoefficient lineær funktion lagt n resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn formel andengradsligning

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) 02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Løsning eksamen d. 15. december 2008

Løsning eksamen d. 15. december 2008 Informatik - DTU 02402 Introduktion til Statistik 2010-2-01 LFF/lff Løsning eksamen d. 15. december 2008 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th

Læs mere

c) For, er, hvorefter. Forklar.

c) For, er, hvorefter. Forklar. 1 af 13 MATEMATIK B hhx Udskriv siden FACITLISTE TIL KAPITEL 7 ØVELSER ØVELSE 1 c) ØVELSE 2 og. Forklar. c) For, er, hvorefter. Forklar. ØVELSE 3 c) ØVELSE 4 90 % konfidensinterval: 99 % konfidensinterval:

Læs mere

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion Dagens program Økonometri 1 Dummy variable 4. marts 003 Emnet for denne forelæsning er kvalitative variable i den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.5-7.6+8.1)! Husk at udfylde spørgeskema 3!

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1): Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer

Læs mere

Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler

Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler Stx matematik B december 2007 Delprøven med hjælpemidler En besvarelse af Ib Michelsen Ikast 2012 Delprøven med hjælpemidler Opgave 6 P=0,087 d +1,113 er en funktion, der beskriver sammenhængen mellem

Læs mere

Differentialregning Infinitesimalregning

Differentialregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Differentialregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne differentialregning, og anskuer dette som et derligere redskab til vækst og funktioner. Noterne er supplement til kapitel

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Coulombs lov. Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet F = 1 4πε 0

Coulombs lov. Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet F = 1 4πε 0 Coulombs lov Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet 14-05-2007 1 Indledning 1.1 Formål Formålet er, at eftervise Coulombs lov; F = 1 4πε 0 qq r 2 ˆr, hvor F

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365 Bjælkeoptimering Opgave # Titel: Bjælkeoptimering Afleveret: 005.0.0 Version: Revideret: 005..07 DTU-kursus: Underviser: Studerende: 968 Optimering, ressourcer og miljø Niels-Jørgen Aagaard Teddy Olsen,

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

GrundlÄggende variabelsammenhänge

GrundlÄggende variabelsammenhänge GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle En verden af fluider bevægelse omkring en kugle Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 29. marts 2012 Indhold

Læs mere

To samhørende variable

To samhørende variable To samhørende variable Statistik er tal brugt som argumenter. - Leonard Louis Levinsen Antagatviharn observationspar x 1, y 1,, x n,y n. Betragt de to tilsvarende variable x og y. Hvordan måles sammenhængen

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig

Læs mere

19 Hashtabeller. Noter. PS1 -- Hashtabeller. Hashing problemet. Hashfunktioner. Kollision. Søgning og indsættelse.

19 Hashtabeller. Noter. PS1 -- Hashtabeller. Hashing problemet. Hashfunktioner. Kollision. Søgning og indsættelse. 19 Hashtabeller. Hashing problemet. Hashfunktioner. Kollision. Søgning og indsættelse. Sammenligning af hashtabeller og søgetræer. 281 Hashing-problemet (1). Vi ønsker at afbilde n objekter på en tabel

Læs mere