Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Transkript

1 Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale med Undervisningsministeriet et 5-årigt projekt med anvendelse af særlige procedurer ved optagelse til bacheloruddannelserne. Dette projekt tog udgangspunkt i, at fakultetet i flere år havde anvendt samtaler i optagelsesproceduren for kvote 2. De særlige optagelsesprocedurer havde således været under udvikling i en årrække og består kort fortalt af, at ansøgere i kvote 2 udvælges på basis af: a) Andre kvalifikationer (erhvervserfaring, udlandsophold, anden uddannelse etc.) b) En skriftlig motivation c) Deltagelse i en prøve på Syddansk Universitet d) Deltagelse i en samtale på Syddansk Universitet. Prøvens udformning (pkt. c) er forskellig for de 4 uddannelser der indgår i projektet. Prøven for uddannelsen i idræt og sundhed består af en MCQ-prøve og en praktisk prøve, mens de øvrige uddannelser udelukkende har en MCQ-prøve se nærmere beskrivelse i bilag 1. Andelen af studerende, der optages via kvote 2, er 50 % for hhv. medicin og folkesundhedsvidenskab og 80 % for klinisk biomekanik, hhv. idræt og sundhed. Formålet med anvendelsen af de særlige optagelsesprocedurer er at finde det bedste match mellem ansøger og uddannelse og dermed optimere mulighederne for et godt studieforløb til glæde for de studerende og for uddannelsesstedet. Da uddannelsernes indhold er tilrettelagt således, at de giver den bedst mulige forberedelse til den fremtidige profession, sikres hermed samtidig et godt match mellem de fremtidige bachelorer/kandidater og deres kommende erhvervsudøvelse. Et andet væsentligt formål er, at studerende, der møder op til samtale og prøve, er nødt til at sætte sig grundigt ind i uddannelsens krav og til nøje at overveje deres studievalg. Proceduren udgør på denne måde i sig selv en meget grundig og obligatorisk studievejledning, der muliggør et velbegrundet studievalg. 1/11

2 2. Resultater vedrørende uddannelsen i medicin (50 % i kvote 1 og 50% i kvote 2) På grund af den lange tidshorisont mellem optag og afsluttet uddannelse er det på nuværende tidspunkt kun muligt at gøre rede for de resultater, der indtil nu er målbare i forhold til effekten af optagelsesprocedurerne. Det vil blive gjort under overskrifterne: A. Optagelsespopulation B. Frafald og gennemførselstid C. Akademiske resultater D. Studerendes opfattelse af optagelsesprocedurens relevans E. Konklusion I denne redegørelse vil vi gennemgå de resultater, der knytter sig til uddannelsen i medicin, da det er her, der findes den største population og dermed de største muligheder for at opnå pålidelige data på nuværende tidspunkt. Også fordelingen på medicin med 50 % i kvote 1 og 50 % i kvote 2 giver et væsentligt bedre sammenligningsgrundlag end på de andre uddannelser, hvor 80% optages i kvote 2. Vi kan dog tilføje visse resultater fra uddannelserne i klinisk biomekanik (bilag 2) og idræt og sundhed (bilag 3), men her er der tale om tendenser og ikke evidens. 2.A. Optagelsespopulation. I dette afsnit beskrives optagelsespopulationen i årene mht.: 1. Dimissionsalder 2. Kønsfordeling 3. Nationalitet 4. Grænsekvotient og gennemsnitskvotient 5. Hypotetisk population ved 80 % kvote 1 optag 2.A.1. Dimissionsalder Gennemsnitlig dimissionsalder i perioden for hhv. kvote 1 og 2 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Dimissionsalder fordelt på kvote Dimissionsalder År Kvote 1 1,8 Kvote 2 3,5 Denne forskel skyldes selvfølgelig, at der blandt de kriterier, der anvendes i den nuværende kvote 2 optagelse, er tidskrævende aktiviteter som fx. udlandsrejser, 2/11

3 højskoleophold og erhvervserfaring. Denne forskel vil minimeres fra 2008, hvor vi i videreudviklingen af optageproceduren under den nye adgangsbekendtgørelse vil se bort fra disse aktiviteter som selvstændige kriterier. 2.A.2. Køn Udviklingen i kønsfordelingen ses af tabel 2. Andelen af kvinder, der optages i kvote 1, er større end i kvote 2. Tabel 2: Procentdel kvinder optaget fordelt på årgange Kvinder i % Kvote 1 Kvote 2 I alt % % 58% 65% % 55% 64% % 59% 59% 2.A.3. Nationalitet Antallet af svenskere, der optages på lægeuddannelserne i Danmark, har som bekendt været stigende, også på Syddansk Universitet. Der optages ca. dobbelt så mange svenskere i kvote 1 som i kvote 2. Dette har ikke været et mål i sig selv, men er en sidevirkning af optagelsesproceduren, idet ensidig fokus på kvotient favoriserer bl.a. ansøgere med en svensk studentereksamen. Tabel 3: Antal svenskere optaget fordelt på kvote og årgang Antal svenskere Kvote 1 Kvote 2 I alt A.4. Grænsekvotient og gennemsnitskvotient Grænsekvotienten for optag i kvote 1 har i optageårene været: Tabel 4: Grænsekvotient for optag i kvote 1 fordelt på årgang Grænsekvotient Ved 50% kvote 1 9,0 9,3 9,3 9,5 3/11

4 Det er vanskeligt at sige, hvad grænsekvotienten ville have været, hvis 80 % var blevet optaget via kvote 1, men hvis vi kun medregner de ansøgere, der havde Syddansk Universitet som 1. prioritet som potentielle optagne, vil det ikke medføre nogen ændring i kvotienten. (Hvis alle prioriteter regnes med, ville kvotienten stige!) Grænsekvotienten for kvote 2 kan ikke opgøres (udover hvad der fremgår af ovenstående), men gennemsnitskvotienterne for de optagne fordelt på kvote og køn kan ses af tabel 5: Tabel 5: Gennemsnitskvotient ved adgangsgivende eksamen fordelt på køn, kvote og årgang. Gennemsnitskvotient Kvote 1 Kvote 2 I alt K M K M ,4 9,3 8,4 8,2 8, ,6 9,7 8,5 8,4 8, ,6 9,8 8,6 8,4 8, ,8 9,9 8,5 8,6 9,0 Total 9,6 9,7 8,5 8,4 8,9 2.A.5. Hypotetisk population ved 80 % kvote 1 optag Spørgsmålet, om hvor mange af de optagne i kvote 2, der alligevel ville være blevet optaget, hvis kvote 1 havde været på 80 %, kan besvares ganske kort: 507 studerende er blevet optaget via kvote 2. Kun 8 af disse (svarende til 1,5 %) ville være blevet optaget via kvote 1, såfremt kvote 1 havde været på 80%. Herudover ville der selvfølgelig være et antal, der kom ind i den hypotetiske kvote 2 på 20 %. 2.B. Frafald og gennemførselstid De sundhedsvidenskabelige uddannelser har en relativt lav frafaldsprocent. Der har dog vist sig et statistisk signifikant lavere frafald blandt de studerende, der er optaget i kvote 2 end blandt de, der er optaget i kvote 1. I november 2005 foretog man en beregning på en tværsnitspopulation på medicinstuderende, optaget i årene her var frafaldet: Tabel 6: Frafald årgang pr. 1. november 2005, n=1.715 Frafald Kvote 1 Kvote 2 Mænd 18,8% 11,9% Kvinder 22,2% 12,5% (Pga. datamaterialets størrelse har vi valgt at medtage denne opgørelse, selv om den strækker sig ud over forsøgsperioden. I årene var samtale, motivation og andre kvalifikationer også en del af optagelsesproceduren) 4/11

5 For årgangene 2002, 2003 og 2004 er frafaldet pr. 1.juni 2006: Tabel 7: Frafald fordelt på kvoter og årgange Frafald Kvote 1 Kvote % 17% % 7% % 5% Gennemførselstid har vi valgt at opgøre som optjente ECTS. Tabel 8 viser, at kvote 2 gennemsnitlig optjener lidt flere ECTS, dog med små udsving til begge sider Tabel 8: Optjente ECTS fordelt på kvote og årgang Antal Gennemsnitlig ECTS Kvote 1 Kvote 2 mulige ECTS 1/ ,0 142, / ,7 131, / ,9 101, / ,0 74,7 90 1/ ,8 53,4 60 1/ ,4 14,9 30 Total 77,9 79,7 2.C. Eksamensresultater Der kan i sagens natur ikke gøres rede for ret mange eksamensresultater endnu. I medicinstudiet består førsteårsprøven af to fag (Anatomi og Kommunikation) og betragtes som bestået, når begge fag er bestået. Dette kan for årgangene opgøres som i tabel 9: Tabel 9: Bestået førsteårsprøve efter 1 år, fordelt på kvote: Førsteårsprøve Kvote 1 Kvote 2 Bestået anatomi efter 1 år 40% 47% Bestået kommunikation efter 1 år 42% 53% Af de 50-60%, der ikke består efter det første år, vil de fleste bestå senere, og resten flest kvote 1 vil ophøre med studiet (se frafaldsopgørelsen ovenfor) 5/11

6 Tabel 10: Karaktergennemsnit ved 1.årsprøven fordelt på kvote og årgang: Karaktergennemsnit ved 1. årsprøve Kvote 1 Kvote ,2 7, ,2 7, ,3 7,9 Som det ses i tabellen klarer kvote 1 sig bedre karaktermæssigt til førsteårsprøven. Dette er forventeligt og i overensstemmelse med udenlandske forskningsresultater, der dog også viser, at denne forskel forsvinder på de senere dele af studiet dette vil vi selvfølgelig følge op på. 2.D. Studerendes opfattelse af optagelsesprocedurens relevans I forbindelse med optageprocedurens interviewdel er der gennemført en evaluering af hvordan ansøgerne vurderede denne. Undersøgelsen omfattede alle ansøgere og blev gennemført elektronisk for hver enkelt umiddelbart efter samtalen. Ansøgerne skulle på en fem-gradet skala gående fra helt uenig = 1 til helt enig = 5 tage stilling til følgende tre spørgsmål: 1. Interviewerne behandlede mig med respekt 2. Jeg fik mulighed for at vise, hvem jeg er 3. Jeg fik stort set sagt det, jeg ville Middeltallet for de tre spørgsmål var: Sp.1: 4,4, sp.2: 4,1 og sp. 3: 4,0 ud af 5 mulige. Der var også mulighed for at knytte supplerende kommentarer til spørgsmålene. To typiske kommentarer lyder: Det är alltid svårt att komma på alla saker man vill säja, men så är det. Men med både den skriftliga ansökan + intervjun så tycker jag man får en ganska bra bild av en person. Et relevant interview med gode spørgsmål. I forbindelse med et stillingsopslag vedr. hjælp med grovsortering af ansøgerne skrev et par ansøgere (studerende på medicin): Jeg er selv optaget ved SDU via kvote 2-ordningen, og er meget positiv til selve ideen med den. Det er fordi jeg mener at kvote 2-optaget, og specielt interviewdelen, giver et bedre optagelsesgrundlag, og netop det er essentielt ved sådan en lang, men også vigtig uddannelse som medicinstudiet er. Arbejdet som medicinstuderende og læge kræver mere end gode dansk- og engelskkarakterer. Synes kvote 2 er et fantastisk system, og vil gerne give en hånd. 6/11

7 2.E. Konklusion Forsøget med en anden optagelsesprocedure ved de sundhedsvidenskabelige uddannelser på Syddansk Universitet er ud fra de hidtil tilgængelige data - faldet klart positivt ud idet der ses en bedre performance i blandt kvote 2-optagne på en række indikatorer. Der er ikke noget der tyder på at kommende data vil modsige dette. Som særlig vigtige resultater vil vi pege på: 1. Frafald der er et væsentligt mindre frafald i kvote 2 end i kvote 1. Det er positivt, både uddannelsesøkonomisk og samfundsøkonomisk og ikke mindst for den enkelte studerende, der dels undgår det nederlag det er at vælge forkert uddannelse, dels undgår at bruge SU-klip til ingen nytte. 2. Gennemførselstid kvote 2 studerende optjener lidt flere ECTS end kvote 1 studerende og består 1. årsprøven hurtigere ikke uvæsentlige detaljer, når målet er at studerende ikke skal forsinkes i studieforløbet. 3. Køn og nationalitet kvote 2 optaget giver en mere ligelig fordeling mellem kvinder og mænd, og favoriserer ikke - som kvote 1 gør ansøgere med en svensk studentereksamen. 4. Eksamensresultater på trods af at studerende optaget i kvote 2 har en gennemsnitskarakter ved den adgangsgivende eksamen, der er ca. en hel karakter lavere end studerende optaget i kvote 1, klarer de sig ikke væsentlig dårligere. De ser ud til at bestå flere eksamener, dog med et lidt lavere gennemsnit på 1. årsprøven. Det antages, at en væsentlig grund til de positive resultater er, at studerende, der møder op til samtale og prøve, har sat sig grundigt ind i uddannelsens krav og nøje overvejet deres studievalg. De er med andre ord yderst motiverede. Proceduren udgør således i sig selv en meget grundig og obligatorisk studievejledning, der sikrer et velbegrundet studievalg. Hertil kommer naturligvis, at evaluering af væsentlige kvalifikationer og kompetencer, relateret til hver enkelt uddannelse, indgår i optagelsesproceduren. 7/11

8 3. Forslag til fremtidige optagelsesprocedurer De hidtidige erfaringer med optagelsesproceduren har understreget betydningen af, at prøver og samtaler lever op til de højeste krav om validitet og reliabilitet. Derfor ønskes en yderligere standardisering og strukturering i overensstemmelse med dels den nyeste internationale udvikling på området, dels yderligere, detaljerede analyser af sammenhængen mellem optagelsesprocedurens delelementer og studieforløb mht. gennemførelse og eksamensresultater. De hidtidige undersøgelser af dette peger på, at der kunne være en positiv sammenhæng mellem fx. interview-score og gennemførelse, og mellem score til praktisk prøve i idræt og eksamensresultater. På basis af ovenstående resultater og under hensyntagen til den nye adgangsbekendtgørelse foreslås derfor, at der fra 2008 anvendes en særlig optagelsesprocedure på de sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser ved Syddansk Universitet. Den særlige optagelsesprocedure skal bestå af to trin: I trin 1 anvendes karaktergennemsnittet ved den adgangsgivende eksamen til at udvælge ca. dobbelt så mange ansøgere, som der er studiepladser til i kvote 2. Disse udvalgte ansøgere går videre til trin 2, der omfatter en optagelsesprøve specielt designet til den enkelte uddannelse. De studerende, der opnår den højeste score, optages. Bacheloruddannelsen i Medicin: Optagelsesprøven består af en række standardiserede interviewstationer. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik: Optagelsesprøven består af en række standardiserede interviewstationer. Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab: Optagelsesprøven består af en række standardiserede interviewstationer. Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed: Optagelsesprøven består af en række standardiserede stationer med praktiske prøver. 8/11

9 BILAG 2: Uddannelsen i Klinisk Biomekanik 20 % i kvote 1 og 80% i kvote 2. Herunder ses en række udvalgte tabeller med resultater for uddannelsen i klinisk biomekanik. Tabel 1a svarer til tabel 1 ovenfor osv., og teksten til denne kan derfor anvendes. Det skal understreges, at opgørelserne for kvote 1 baserer sig på et meget lille talmateriale, da det kun er 20 % der optages via denne kvote, og populationen er væsentlig mindre. Tabel 1a: Dimissionsalder fordelt på kvote 1 og 2 - klinisk biomekanik Dimissionalder År Kvote 1 3,3 Kvote 2 3,5 Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, at forskellen ikke er større. Tabel 4a: Grænsekvotient for optag i kvote 1 fordelt på årgang - klinisk biomekanik Grænsekvotient Ved 20% kvote 1 9,3 9,5 9,8 9,9 Ved 80% kvote 1 (hypotetisk) 8,7 8,8 9,1 9,1 Tabel 5a: Gennemsnitskvotient ved adgangsgivende eksamen fordelt på kvote og årgang, klinisk biomekanik Gennemsnitskvotient Kvote 1 Kvote 2 I alt ,5 8,3 8, ,3 8,5 8, ,1 8,5 8, ,3 8,6 8,7 Spørgsmålet, om hvor mange af de optagne i kvote 2, der alligevel ville være blevet optaget, hvis kvote 1 havde været på 80 %, kan besvares således: 159 studerende er blevet optaget via kvote af disse (svarende til 25 %) ville være blevet optaget via kvote 1, såfremt kvote 1 havde været på 80 %. Herudover ville et antal naturligvis være kommet ind i den hypotetiske kvote 2 på 20 %. Årsagen til at %-delen er større end på medicin er, at klinisk biomekanik p.t. optager 80% i kvote 2. 9/11

10 Tabel 7a: Frafald fordelt på kvoter og årgange klinisk biomekanik Frafald Kvote 1 Kvote % 26% % 17% % 3% Også for klinisk biomekanik er frafaldet større i kvote 1 end i kvote 2. Det skal dog bemærkes, at procenterne i kvote 1 (som nævnt ovenfor) er opgjort på basis af meget små tal (fx. repræsenterer de 38 % et antal på 5 studerende). I dette frafald skjuler sig en del, der skifter studie uden studietidsforsinkelse, idet de har mulighed for at skifte til medicinstudiet, eftersom bachelordelen på de to uddannelser er ens. Tabel 8a: Optjente ECTS fordelt på kvote og årgang, klinisk biomekanik Gennemsnitlig ECTS Kvote 1 Kvote 2 Antal mulige ECTS Tabel 9a: Bestået førsteårsprøve efter 1 år, fordelt på kvote, klinisk biomekanik Førsteårsprøve Kvote 1 Kvote 2 Bestået anatomi efter 1 år 58% 55% Bestået kommunikation efter 1 år 58% 58% Tabel 10a: Karaktergennemsnit ved 1.årsprøven fordelt på kvote og årgang, klinisk biomekanik Karaktergennemsnit ved 1.årsprøve Kvote 1 Kvote ,7 7, ,8 8, ,8 7,4 På grund af det begrænsede talmateriale kan der endnu ikke drages konklusioner vedr. klinisk biomekanik 10/11

11 BILAG 3: Uddannelsen i idræt og sundhed 20 % i kvote 1 og 80% i kvote 2. Herunder ses en række udvalgte tabeller med resultater for uddannelsen i idræt og sundhed. Tabel 1b svarer til tabel 1 ovenfor osv., og teksten til denne kan derfor anvendes. Tabel 1b: Dimissionsalder fordelt på kvote - idræt og sundhed Dimissionalder År Kvote 1 2,3 Kvote 2 3,4 Tabel 4b: Grænsekvotient for optag i kvote 1 fordelt på årgang idræt og sundhed Grænsekvotient Ved 80% kvote 2 8,6 8,9 9,3 9,2 Tabel 5b: Gennemsnitskvotient ved adgangsgivende eksamen fordelt på kvote og årgang idræt og sundhed Gennemsnitskvotient Kvote 1 Kvote 2 I alt ,1 7,9 8, ,3 8,0 8, ,2 8,0 8, ,1 8,1 8,4 Tabel 7b: Frafald fordelt på kvoter og årgange idræt og sundhed Frafald Kvote 1 Kvote % 26% % 32% % 16% Tabel 8b: Optjente ECTS fordelt på kvote og årgang idræt og sundhed Gennemsnitlig ECTS Kvote 1 Kvote 2 Antal mulige ECTS På grund af det begrænsede talmateriale kan der endnu ikke drages konklusioner vedr. Idræt og Sundhed 11/11