Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen. rådsgruppe om flygtninge Spørgsmål 1. Byrådets medlemmer Til Orientering Kopi til

Transkript

1 Notat Side 1 af 6 Til Byrådets medlemmer Til Orientering Kopi til Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra den konservative bytil Aarhus Kommune rådsgruppe om flygtninge Spørgsmål 1. Hvor mange kvoteflygtninge forventer Aarhus Kommune at modtage i 2014? Der er til og med september 2014 modtaget 155 flygtninge i Aarhus. Da perioden for 2014 s flygtningekvote teknisk set opgøres til og med februar, er det forventningen, at antallet af flygtninge inden for 2014 kvoten bliver mellem 200 og 220. Spørgsmål 2. Hvordan har udviklingen været i antal kvoteflygtninge over de seneste fem år i forhold til den udmeldte kvote og det faktiske antal? Før 2011 havde Aarhus Kommune ikke en kvote i øvrigt sammen med bl.a. Københavns Kommune. Dette skyldtes bl.a., at disse kommuner i forvejen havde en relativ stor andel af borgere med udenlandsk herkomst. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Fællessekretariatet Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Telefax: beskaeftigelse@aarhus.dk Direkte knni@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Knud Nielsen Flygtningekvote Faktisk antal Det skal i øvrigt bemærkes, at grunden til, at det faktiske antal modtagne flygtninge kan overstige kvoten, er, at Udlændingeservice er bemyndiget til administrativt at hæve kvoten med op til 25 procent, hvis antallet af flygtninge til Danmark overstiger det forventede. Dette har været tilfældet i Spørgsmål 3. Hvor mange spontane flygtninge er kommet til Aarhus de seneste fem år? Begrebet spontan flygtning opereres der ikke med. I stedet findes begreberne konventionsflygtning og kvoteflygtning.

2 En konventionsflygtning er en flygtning, som anses for omfattet af FN's Flygtningekonvention. Ifølge konventionen er flygtninge personer, som har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske opfattelser. Denne gruppe er den største gruppe af de modtagne flygtninge. Side 2 af 6 En kvoteflygtning er en flygtning, der befinder sig uden for Danmark, og som kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation. Det sker på baggrund af Udlændingelovens Flygtningekvote Faktisk antal Heraf UNHCR Ca. 20 BEMÆRK: I øvrige spørgsmål og svar i denne besvarelse benyttes begrebet kvote i forhold til konventionsflygtninge. Det hænger sammen med de kvoårligt udmelder for, hvor mange flygtninge, den enkelte kommune er forpligtet til at modtage. ter, som Udlændingestyrelsen Spørgsmål 4. Hvor mange kvoteflygtninge samt spontane flygtninge er overtaget fra andre kommuner de seneste fem år? Ud over flygtningekvoten modtager Aarhus Kommune også flygtninge fra andre kommuner. Dette sker i de tilfælde, hvor flygtninge flytter til Aarhus Kommune, fordi de kan dokumentere et tilknytningsforhold til Aarhus eks. en ansættelseskontrakt. Der findes ikke opgørelser på, hvilken type flygtning, Aarhus har overtaget integrationsansvaret for fra andre kommuner. Overtagelse af integrationsansvar (pt.) Spørgsmål 5. Hvor mange kvoteflygtninge samt spontane flygtninge er blevet familiesamog med hvor mange familiemedlemmer? menført de seneste fem år - Der er ikke krav om dokumentation af oplysningerne i ovenstående spørgsmål. Der er dog foretaget en manuel gennemgang af sagerne, og nedenstående tabel giver et overblik over antallet af familiesammenførte til flygtninge.

3 Af de foreløbige 35 familiesammenførte i 2014 udgør medfølgende børn de 20. Det skal understreges, at der alene er tale om familiesammenførte til flygtninge, og dermed ikke til asylansøgere i øvrigt. Side 3 af 6 Familiesammenførte til flygtninge (voksne og børn) (pt.) Spørgsmål 6. Hvor mange flytter til Aarhus Kommune fra andre kommuner efter integratihvor mange flygtninge, der flytter til Aarhus onsperiodens ophør? Det er ikke muligt at opgøre, efter den 3-årige integrationsperiode. Kommunen har alene kendskab til de flygtninge, som har været i Aarhus i den integrationsperiode. Ankestyrelsen vil i løbet af november udarbejde en minianalyse af flygtningenes flyttemønstre efter integrationsperioden. Analysen vil blive eftersendt. Spørgsmål 7. Hvordan er niveauet for ovenstående tilflyttede fra andre kommuner, inden for arbejdsmarkedsparathed og sproglige færdigheder inden for dansk? Det er et almindeligt indtryk, at det særligt er de svage grupper af flygtninge, der efterfølgende flytter til Aarhus. Det må derfor også antages, at de med hensyn til arbejdsmarkedsparathed og sprogkundskaber ikke er på niveau med det, der gennemsnitligt gælder for flygtninge efter den 3-årige integrationsperiode. Det skal dog understreges, at der ikke foreligger nogen syste- matisk undersøgelse af dette forhold. Spørgsmål 8. Følges ovenstående kompetencesituation (jf. spørgsmål 7.) på en måde, der gør det muligt at vurdere hvilke kommuner, der er dygtige til integrationsopgaven og hvilke der er mindre dygtige? Jf. svar på spørgsmål 6 er forventningen, at analysen fra Ankestyrelsen også vil afdække kompetencesituationen for målgruppen. Spørgsmål 9. Hvor stor en andel af kvoteflygtninge samt spontane flygtninge er børn, der udløser behov for modtagerklasser i folkeskolen, set over en 5-årig periode?

4 Spørgsmålet er blevet forelagt MBU, der har udarbejdet denne besvarelse: Side 4 af 6 Alle elever, der ikke kan tilstrækkeligt dansk til at følge undervisningen i en almindelig klasse, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog i en modtagelsesklasse. Målet er at give eleverne basale dansksproglige forudsætninger, så de efterfølgende kan følge undervisningen i en almindelig klasse. Eleverne på de yngste trin i en modtagelsesklasse må højst opholde sig i modtagelsesklassen esklassen i to år inden udslusningen til almindelig klasse. Elever, der indskrives senere i skoleforløbet, tilbringer ofte længere tid i modtagelsesklasse end de to år. Eleverne til modtagelsesklasser er dels børn, som er tilflyttet Danmark (heraf nogle, hvor en eller begge forældre har fået arbejde i Aarhus), dels børn som er genindrejst i Danmark efter ophold i udlandet og dels flygtninge (og herunder kvoteflygtninge). I de seneste år er antallet af modtagelsesklasser blevet udvidet, hvilket skyl- des en øget tilflytning til Aarhus som følge af ovennævnte. Familierne kommer fra mange forskellige lande og en opgørelse fra sidste skoleår viser, at de 160 nye modtagelsesklassebørn kom fra 47 forskellige lande/nationaliteter. Børn og Unge har gennemgået alle elevtilgange i modtagelsesklasserne de seneste fem år med henblik på at skelne mellem nytilflyttere, genindrejste og flygtninge. Der kan i vores registreringer ikke skelnes mellem kvoteflygtninge og spontane flygtninge, men det vurderes, at vi har optaget følgende antal flygtningebørn i vores modtagelsesklasser: 2008/09: 3 børn 2009/10: 1 barn 2010/11: 11 børn 2011/12: 4 børn 2012/13: 14 børn 2013/14: 23 børn I indeværende skoleår 2014/15 har vi indtil videre optaget 114 nye børn i modtagelsesklasserne, og heraf er de 28 børn flygtningebørn.

5 Spørgsmål 10. Hvilken økonomi er der forbundet med spørgsmål 9? Side 5 af 6 Også dette spørgsmål er blevet forelagt MBU, der har udarbejdet denne besvarelse: Det kan være svært at vurdere hvilken økonomi, der er forbundet med et øget antal børn til modtagelsesklasser, og herunder flygtningebørn, da børnene i nogle tilfælde optages i en allerede oprettet modtagelsesklasse, mens andre børn udløser oprettelse af en ny modtagelsesklasse. Jævnfør folkeskolelovens bestemmelser må der maksimalt optages 12 elever i en modtagelsesklasse og spændet mellem eleverne kan højst være tre klassetrin. Pt. er der oprettet 28 modtagelsesklasser på folkeskolerne med omkring 290 elever. De undervisningsmæssige ningsmæssige udgifter til en modtagelsesklasse er mellem kr og kr alt efter klassetrin. Hvis det forudsættes, at de i indeværende skoleår modtagne 28 flygtningebørn udløste oprettelse af tre nye modtagelsesklasser ville udgifterne beløbe sig til mellem kr. 2,1 mio. og 2,7 mio. pr. skoleår. Spørgsmål 11. Hvordan er den økonomiske sammenhæng mellem Aarhus Kommune og staten i forhold til kvoteflygtninge, hvad angår fx. refusioner m.m. Nedenfor er en oversigt over de økonomiske relationer til staten vedrørende flygtninge i den 3 års intgrationsperiode. Område Generelle udgifter til integration Udgifter Fx udgifter til tolkebistand, information, vejledning og rådgivning på social- og beskæftigelses området samt udgifter i forbindelse med midlertidig indkvartering mv. Finansiering Grundtilskud. Og resultattilskud Grundtilskuddet udgør i alt kr. pr. år pr. person omfattet af program (2014 pl). Resultattilskud: hvis det lykkedes at få nogle i ordinær uddannelse eller job ( kr.) eller består en danskuddannelse ( kr.) inden for integrationsperioden.

6 Område Forsørgelsesudgifter og aktivering. Udgifter til særtilbud til handicappede og flygtningebørn efter serviceloven. Udgifter Kontanthjælp, beskæftigelsesrettede tilbud og sprogundervisning. Merudgifter i hjemmet, familiebehandling, aflastning, forebyggende foranstaltninger, støtteperson, personlig assistance, døgnophold. Finansiering Statsrefusionsordning (typisk 50 %). Herudover budgetgaranti (den enkelte kommune kompenseres svarende til befolkningsandel af landsudviklingen) Der er generelt mulighed for 100 % statsrefusion i tre år efter meddelt opholdstilladelse på forebyggende foranstaltninger. Hvis der er tale om døgnplacering, er der varig fuld refusion fra staten såfremt placeringen sker senest 12 måneder efter meddelt opholdstilladelse. Side 6 af % statsrefusion til alle uledsagede flygtningebørn til de fylder 18 år Bolig Boligsikring De generelle udligningsordninger Almindelige serviceydelser Børnepasning, skolegang, ældre- forsorg mv. og de tæt knyttede ekstraudgifter der eksisterer som følge af sprogproblemstillinger. De generelle udligningsordninger