Læseprofil for Ulsted Skole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseprofil for Ulsted Skole"

Transkript

1 Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole

2 En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for indskolingen på Ulsted Skole... 6 Handleplan for mellemtrinnet på Ulsted Skole... 7 Faglig læsning... 8 Eleverne skal:... 9 Læsebånd Målet med læsebånd Pædagogisk Læringscenter Det æstetiske indbydende, og inspirerende miljø Læsefremmende aktiviteter i DUS Særlige indsatsområder på Ulsted Skole Læseløft Mål for læseløftet Baggrund Læseløftforløb: Indflydelse på skolens læseundervisning Evaluering af læseløft VAKS (Vælg AfKodningsStrategi) Mål for VAKS Strukturen i VAKS Evaluering af VAKS Kompenserende IT Samlet oversigt over læseevalueringen

3 En morgen med læsning på Ulsted Skole Det er morgen og klokken er Det lille ring lyder og børn og voksne er på vej mod klasserne. Fem minutter senere ringer klokken igen og alle starter på dagens læsebånd. I 0. klasse har de igen besøg af 5. klasse, hvor de læser med deres læsemakker. Der læses eventyr og man ser de små elever kigge beundrende op på deres store makker, som gør sig meget umage for at læse højt. I 2. klasse sidder de med deres utrolige regnehistorier. Der læses, tænkes, læses og noteres og en gang imellem kan man se, at en elev har fundet løsningen og der breder sig et smil over ansigtet. I 3. klasse lytter de til en engelsk lydbog og 4. klasse sidder med deres individuelle læsebøger. 6. klasse læser på replikker til deres skuespil og imens sidder lærere og giver ekstra læsetræning til elever med læsevanskeligheder. Efter 20 minutter slutter læsebåndet og dagens program skal i gang. 3

4 Et balanceret læsesyn På Ulsted Skole er vi inspireret af de senere års læseforskning fra hele verden. Selv om læseforskerne fortsat er noget uenige om, hvordan børn bedst lærer at læse, er der en fremvoksende enighed om at udvikle et balanceret syn på læsning, dvs. at der lægges vægt på at eleverne lærer sig at læse ved at træne deres afkodningsfærdigheder (bogstavernes navn, form og lyd, læse på linjen) og deres læseforståelse (at kunne læse mellem linjerne og bagom linjerne). Helt afgørende er det også, at eleverne bliver motiveret for at lære at læse, og at de oplever at mestre det at læse. Eleverne skal gerne opleve at være i en positiv læsespiral. Nedenstående model (Ehris læseudviklingsmodel, 1995) fortæller i stikordsform, hvad vi på Ulsted Skole forstår ved et balanceret læsesyn. Den interaktive læsemodel beskriver alle de områder der er nødvendige at arbejde med for at opnå en god læsefærdighed. Vi arbejder målrettet med at fremme følgende hos eleverne, når de skal lære at læse: Viden om verden Viden om sprog: syntaks semantik pragmatik Metabevidsthed Viden om tekster Den centrale meningsskabende funktion Hukommelse for tekst Bogstav-lyd kendskab Ordkendskab: Ordbilleder Ordforråd 4

5 Bogstav/lydkendskab (grafem- fonemkendskab) har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på at afkode, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Ordkendskab dækker både de ord læseren har lagret i sin hukommelse samt de parate ordbilleder, han har. En læser med et stort ordforråd, får et meget større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse for tekst hjælper læseren til at sætte tekster i relation til tidligere læste tekster. Metabevidsthed er læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser. Det er bevidsthed om, hvornår man forstår, det man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. Viden om verden dækker den forståelse læseren har af sin omverden. Viden om sprog indbefatter læserens kendskab til tekstens opbygning (syntaks), tekstens indholdsmæssige betydning (semantik) samt enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de forekommer i (pragmatik). Viden om tekster hjælper læseren til at kunne gennemskue teksttypen. Dette har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende. Fælles for indskoling og mellemtrinnet er en koncentreret opmærksomhed på at arbejde med elevernes viden om verden samt deres ordkendskab. Specielt for indskolingens elever er der en særlig opmærksomhed rettet mod bogstav-lyd-kendskabet, imens mellemtrinnets elever har særligt fokus på genrelæsning og faglig læsning. Mere konkret kan man i det efterfølgende se handlingsplanerne for henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet og dermed få et godt indblik i vores daglige arbejde med at fremme elevernes læsning. 5

6 Mål for læseindsats At børn og unge får de bedste muligheder for sprog- og læseudvikling. At give alle elever en god læsestart, hvor der på grundlag af elevernes potentialer udvikles brugbare læsestrategier, der kan bygges videre på i den fremtidige læseudvikling. At undgå at eleverne indlærer fejlstrategier. At give eleverne lyst til at skrive og læse. At styrke elevernes selvtillid. At børn og unge har adgang til læringsmåder og -midler, der er i overensstemmelse med deres forskellige forudsætninger og omstændigheder. At sætte eleverne i stand til at udnytte IT hjælpemidler i deres læsning. Børn og unge lærer at læse og udvikler til stadighed læsefærdighed og forståelse, som midler til oplevelse af sprog og tilegnelse af viden. AT udvide børnenes ordforråd, begrebsdannelse og generel udvikling af sproglig bevidsthed At give børnene almen viden og erfaring om verden At børnene oparbejder og opretholder læselyst og gode læsevaner. Et velfungerende pædagogisk læringscenter At sprog- og læseforudsætninger er i fokus i samarbejdet mellem daginstitution og indskoling. At sprog- og læseforudsætninger er i fokus i samarbejdet samarbejde mellem 6. klasse og Hou og Hals Handleplan for indskolingen på Ulsted Skole Vi har i mange år arbejdet målrettet med læsning på Ulsted Skole. Vi uddeler 3 læsepjecer (se bilag), hvoraf den 1. inddrager forældrene et år før starten af 0. klasse. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed, legeskrivning og bogstavarbejde i 0. klasse. Der er 2 forebyggende specialundervisningstimer i børnehaveklassen. Disse bruges til at give udsatte elever de nødvendige kompetencer, for at kunne fungere i 1. klasse. 6

7 Den øgede fokus på læsning i børnehaveklassen og læsning i samfundet i det hele taget har medført, at der er meget stor forskel på hvad børnene kan, når de begynder i 1. klasse. Nogle børn er godt i gang med læseprocessen, mens andre kun kender få bogstaver. I 1. klasse begynder den egentlige læseundervisning. Eleverne lærer bogstaverne i fællesskab. (Dansk i første, Gyldendal) Det er almindeligt både i 1. og 2. klasse, at børnene har fælles læselektie for i denne bog. Vi har opbygget en stor samling af lette bøger, der bruges til frilæsning, til daglig læsning i klassen og til læselektie. Der har været anvendt forebyggende specialundervisningstimer i 1. og 2. klasse, som støttetimer i klassen og som individuel undervisning. Der arbejdes bevist med flere læsemetoder som indgang til læsning, for vi tror, det er vigtigt, at alle elever får mulighed for at benytte sig af så mange læsestrategier som muligt. Handleplan for mellemtrinnet på Ulsted Skole Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. Læsningen handler om at forstå det læste, ikke kun hvad der står på linjen, men også hvad der står mellem linjerne. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Der arbejdes meget med læseforståelses strategier, og eleverne lærer forskellige læseteknikker at kende, da der præsenteres mange forskellige tekstgenrer. Den faglige læsning indgår også som en naturlig del i undervisningen. Desuden vil bl.a. meddigtning, miljøbeskrivelse, synsvinkel, 7

8 sproglige virkemidler, komposition, referat og boganmeldelse også være i fokus. På mellemtrinnet er det fortsat meget vigtigt at motivere alle elever til at læse forskelligt litteratur. Til den individuelle læsning er der mulighed for at låne bøger på PMC, som klassen besøger én gang ugentligt. Alle elever skal have lige mulighed for at kunne deltage i undervisningen, derfor erkompenserende IT på mellemtrinnet også et vigtigt tilbud til læsesvage elever. Faglig læsning Det er dansklærerens opgave at lære eleverne at knække koden, men det er alle læreres opgave at lære eleverne at læse og forstå fagtekster i deres fag. Eleverne skal arbejde med faglige læsestrategier i alle fag, så de lærer at læse målrettet og får lyst til at læse for at lære. I den seneste revision af Fælles Mål for fagene er arbejdet med faglig læsning ændret, således at der ikke længere er tale om et danskfagligt arbejde alene. Hvert enkelt fag er nu er forpligtet på denne dimension af undervisningen i læsning. Elever, der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selv om den faglige læsning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læserens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer. Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indføres efterhånden flere nye læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. En af vor tids vigtige læsefærdigheder er at finde ud af, hvad man ikke skal læse. Netop ved faglig læsning må man arbejde koncentreret med, at eleven lærer at læse bevidst og med et bestemt formål. At udvikle elevernes faglige læsning er et fælles-anliggende for hele lærerteamet. 8

9 Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Man må især være opmærksom på, at den fagfaglige læsning kræver en speciel indføring. F.eks. ved at nye begreber præsenteres inden læsningen, så det ikke er forståelse af disse, der blokerer for elevens tilegnelse af fagligt stof. I dansk lægges grundlaget for, at eleverne udstyres med faglige læsestrategier. Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsefærdigheder er altså et fællesanliggende for hele lærerteamet, hvorfor dette emne ofte skal være på dagsordenen til klasseteam- og afdelingsteammøder. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Faglærerne beskriver i deres årsplaner, hvordan de vil gribe det an i netop deres fag. Eleverne skal: kunne foretage en grundig vurdering af de læste informationer opnå kildekritisk bevidsthed kunne foretage sortering og valg af de læste informationer ud fra opgaver og mål kende regler for korrekt citering og referering af kilder Strategier til forståelse af den faglige tekst Ordbog/ordkort Egenproduktion af ordbog/betydnings kort til forklaring af ord, begreber og fagudtryk. Forforståelse Her kan arbejdes med mindmap samt begrebskort. Notatteknik Kolonnenotater (hvornår hvad) Billednotater (Kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil) Sammensatte ord Del ordene op i mindre stykker, sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Understregning Understregning af betydningsbærend e ord/nøgleord 9

10 Læsebånd På Ulsted Skole har vi i skoleåret 2011/12 indført læsebånd. Læsebånd er en 20-minutters periode i tidsrummet fra hver dag, hvor alle elever på Ulsted Skole arbejder med læseudviklende aktiviteter, f.eks. højtlæsning, dialogisk læsning, selvstændig læsning af skøn- og faglitteratur, læseforståelsesstrategier, studieteknik, ordforråd, læsehastighed osv. Der skal læses i alle fag. Læsemetoderne vil variere afhængigt af det faglige fokus. Lærerne samarbejder med børnene om at finde relevant og passende læsestof. Det er meget vigtigt at være en god læser for at kunne tilegne sig ny viden i alle fag Læseevnen har stor indflydelse på, hvordan man klarer sig i et moderne samfund Mange børn får ikke læst tilstrækkeligt i skolen og hjemme Målet med læsebånd Målet med læsebånd er: At give eleverne gode læsevaner At styrke elevernes læselyst At eleverne opdager at læsning kan give gode oplevelser og viden At styrke elvernes læsekompetencer At skabe tid til fordybelse i læsning At fokusere på både skøn- og faglitterære bøger 10

11 Pædagogisk Læringscenter Pædagogisk mediecenter er skolens centrum når der skal findes litteratur, arbejdes med IT, holdes oplæg mm. Alle elever har adgang til PLC og har selv mulighed for at låne nyt materiale. Det er ligeledes på PLC at de fleste af skolens stationære computere findes. Tanken er, at PMC skal være et sted med liv og et sted, hvor eleverne har lyst til at være. PLC skal motivere eleverne til at læse mere ved: højtlæsning at sammensætte frilæsningskasser og emnekasser at lave udstillinger, der vækker elevernes nysgerrighed og læselyst at gennemføre små læsekonkurrencer præsentere nye bøger at være et rart sted med plads til læsning og fordybelse Det æstetiske indbydende, og inspirerende miljø På Ulsted Skole vægtes altid et inspirerende og indbydende undervisningsmiljø. Derfor vil man på skolen finde mange kreative løsninger på kreative og fleksible indretningsmuligheder i rummene. Dette gør det muligt at indrette sig således det er mest hensigtsmæssigt i forhold til undervisningen. De børn, der har brug for en stille stund til læsningen kan derfor også sagtens finde et egnet sted hertil. 11

12 Læsefremmende aktiviteter i DUS I DUS har man stort fokus på læsefremmende aktiviteter. Hver morgen er der højtlæsning i morgen-dus så de børn der trænger til en rolig start på dagen kan slappe af til en god historie. I DUS er der bøger og lydbøger synlige og let tilgængelige i reoler. Der arbejdes med rollespil, hvor der indgår læseopgaver. Der indtænkes læsning i bevægelse og der læses ofte faglitteratur eksempelvis i tidsskrifter.. Særlige indsatsområder på Ulsted Skole Læseløft Som led i en samlet tidlig læseindsats besluttede vi på Ulsted Skole at indføre læseløftet i skoleåret 2004/2005. Læseløftet er en tidlig indsats der primært henvender sig til de 15-20% af eleverne, der ikke i midten af 1. klasse har tilegnet sig en positiv skriftsproglig udvikling. Læseløftet ses som et supplement til den tidlige indsats i børnehaveklassen (Sproglig opmærksomhed, legeskrivning og børnestavning) Læseløftet er en dansk model udviklet af Maria M Clay s teorier om Reading recovery. Mål for læseløftet De lavest præsterende børn fanges ind og hjælpes Inden de når at sammenligne sig med kammeraterne. Inden de bliver urolige eller passive. Inden det får konsekvenser for selvtilliden. Inden de indlærer uhensigtsmæssige læringsstrategier og adfærdsmønstre. At eleverne efter forløbet har tilegnet sig læsestrategier, der gør dem i stand til at følge den differentierede undervisning i klassen. Baggrund Børn, der ikke hurtigt kommer i gang med læseudviklingen, får let indøvet uhensigtsmæssige strategier, som senere kan være svært at komme af med. Læse og skrive vanskeligheder opstår i et læringsmiljø, der ikke formår at tilpasse sig det enkelte barns forudsætninger. 12

13 I læseløftet flyttes fokus fra det enkelte barns mangler over på mulige kompetencer. Børn som er læsesvage er endnu mere forskellige end andre børn. Derfor er det vigtigt, at de får mulighed for at finde deres helt egen vej ind til læsningen og skrivningen med læreren som støtte. Læseløftforløb: I oktober lige efter efterårsferien tages OS22 for at fokusere på de børn, der er potentielle læseløft børn. I slutningen af november udvælges de børn, der skal deltage i løseløft. ( Bogstavprøver, stillelæsningsprøve OS33, dansklærerens og støttelærerens iagttagelser) I begyndelsen af december orienteres forældrene. Det forventes at barnet har ca. 15 min. hjemmearbejde hver dag. (Se forældrebrev, bilag) Forløbet sættes i gang midt i januar. Det strækker sig for den enkelte elev over max 20 uger. Når det skønnes, at eleven har opnået tilstrækkelige skriftsproglige kompetencer, kan forløbet stoppes. For at give forældrene størst mulig forståelse for forløbet, inviteres de til at overvære en lektion efter ca. 3 uger. Her aftales de nærmere forhold omkring hjemmearbejdet. Til hver lektion afsættes 22,5 min (et barn en lærer) Der arbejdes hele tiden i barnets nærmeste udviklingszone. (Det barnet næsten behersker) Der arbejder hver dag med bogstaver, stavelser, ord og sætninger. Udgangspunktet for dette detaljearbejdet findes, mens barnet læser og skriver og på baggrund af lærerens hjemmearbejde med at analysere, hvad der gik for sig i gårsdagens lektion. Fast struktureret forløb, der hver dag så vidt muligt består af de samme 6 elementer. De forskellige punkter vægtes forskelligt, efter hvor barnet er i læse/ skriveudviklingen, så lektionerne vil være meget forskellige.) 1. Genlæsning af en eller flere kendte bøger. 2. Genlæsning af gårsdagens bog med læseevaluering. 3. Individuelt tilrettelagt detaljearbejde. 13

14 4. Historieskrivning Lytte efter ordenes lyde for at gengive dem (børnestavning). 5. Puslehistorier og puslesætninger opbygges og nedbrydes. 6. Læsning af en ny selvvalgt bog. I begyndelsen af forløbet vil især barnets skriftsproglige udvikling tage fart. Efterhånden lærer barnet at bruge sine erfaringer fra arbejdet med skrivningen til at forbedre sine læsestrategier. Indflydelse på skolens læseundervisning Læseløftet er en individuel tilrettelagt undervisning, som ikke kan overføres til klasseundervisning i indskolingen. Alligevel kan undervisningen inspirere indskolingspædagogikken på skolen 1. Man bevæger sig bort fra fejlfinderi mod spejden efter ressourcer. 2. Der indføres mere systematisk afdækning af børns kompetencer med henblik på tilrettelæggelsen af en differentieret indskolings pædagogik. Evaluering af læseløft Der evalueres løbende på struktur og anvendelse af ressourcer De udvalgte børn læsetestes før og efter forløbet. Endelig evaluering i juli måned VAKS (Vælg AfKodningsStrategi) Som noget nyt har i indeværende skoleår igangsat VAKS-forløb på Ulsted Skole. VAKS er et forskningsbaseret undervisningssystem i ordlæsestrategier og henvender sig til ordblinde elever og andre elever med ordlæsevanskeligheder. VAKS skal lære ordblinde elever forskellige ordlæsestrategier. Det er inspireret af et canadisk undervisningsprogram "PHAST", men er tilpasset dansk pædagogik og anbefales til undervisning af ordblinde elever fra 3. klassetrin. 14

15 Mål for VAKS Målet er at eleverne lærer: Hvordan man læser At bruge strategier At arbejde procesorienteret At tag (med)ansvar At arbejde metakognitivt Strukturen i VAKS Vaks er som allerede nævnt bygget op om arbejdet med fem strategier til ordlæsning. De tre af strategierne er lydbaserede. I "Lyd for lyd" lærer eleven at læse lydrette ord ved at fokusere på stavelsens vokal, i "Rim" lærer eleven at læse ikke-lydrette ord, der rimer, og i "Vokalalarm" lærer eleven at være opmærksom på vokalernes forskellige udtaler og udnytte denne viden i læsning og skrift. De to sidste strategier går på "betydning". I "Klip" lærer eleven at udnytte viden om morfemer, og i "Spion" lærer eleven at læse lange komplekse ord ved at udnytte kendte elementer. Lektionerne er meget systematiske. De er opbygget på samme måde, uanset hvilken strategi der arbejdes med. Eleven kender derfor arbejdsprocesser og aktiviteter. Et kvarters læsning på stof efter eget valg indgår i hver lektion. "Dagens spil", hvor der "leges" med strategierne, afslutter undervisningen. Evaluering af VAKS Der evalueres løbende på struktur og anvendelse af ressourcer Endelig evaluering efter endt forløb Kompenserende IT. På Ulsted Skole tilbyder vi kompenserende IT til læse/skrivesvage elever på alle årgange. Den kompenserende IT er et supplement til specialundervisningen, men bruges også af elever uden for kompetencecentret. 15

16 Intentionen er at tilbyde undervisning i programmet til hele klassen i begyndelsen af 2. klasse. Gennem brugen af CD-ord får eleverne lettere ved at følge med i den daglige undervisning, dagligdagen bliver mere overskuelig, og eleverne bliver mere selvhjulpne. Det giver eleverne en større selvtillid og derved øget motivation til skolelivet. Eleverne får gennem deres uni-login mulighed for at downloade CD-ord til deres egne computere. Programmerne findes også på skolens computere. Eleverne modtager på skolen introduktion i brugen af programmerne samt løbende support. Så vidt muligt skal eleverne bruge CD-ord i undervisningen og i alle skolefag. CD-ord må derudover også benyttes som hjælpemiddel til de nationale test samt folkeskolens afgangseksamen. Elever med læsevanskeligheder kan endvidere også få adgang til materialebasen via skolekom. Her kan de downloade mange undervisningsmaterialer og skønlitterære værker til deres computere og efterfølgende få læst teksten højt i CD-ord. 16

17 Samlet oversigt over læseevalueringen Trin Handling Speciel indsats Evaluering af elevernes læsefærdigheder Samarbejd Sprogligt et med opmærksomhedsforløb på Ulvereden 10 uger. BHkl.leder er i børnehaven 2 timer om ugen sammen med kommende 0.kl. + pædagog fra børnehaven. Vi arbejder bl.a. med Rim med Rimus, Spring sproget frem, aktive fortællinger, rim og remser, oplæsningsbøger med rim. Samtale og dialog. Aktiv lytning og genfortælling.(cl) 0. klasse Hver morgen begyndes Der er 2 forebyggende For tidligt at kunne med læsebånd.(bilag) specialundervisningsti identificere børn med mer i vanskeligheder laves der I 0. kl. fortsættes det børnehaveklassen. sprogvurdering i oktober sproglige arbejde, der er Disse bruges til at give og i april/maj (Alinea: påbegyndt i børnehaven. udsatte elever de Læseevaluering) Børnene skal lære at nødvendige Tegneiagttagelse i fortælle om egne kompetencer, for at efteråret. oplevelser i kunne fungere i 1. CHIPS-test sammenhængende form klasse. Ansvarlig: Læsevejleder og have forståelse for og og kende betydningen af ord. børnehaveklasseleder. Der arbejdes med rim og remser, finde ord der rimer Klassekonference i maj, bla. arbejdes der ud fra juni med gennemgang af Sprogskatten 1. elever. (Læsevejleder, Børnene skal kunne lærere og pædagoger i 0 skrive, genkende og finde og kommende 1. klasse) sit eget navn. Ansvarlig: Læsevejleder Forældre orientering Forældrefolder om læsning uddeles i foråret.(bilag) Ansvarlig: kontoret Forældrefolder om læsning til forældremødet i efteråret.(bilag) Ansvarlig: Børnehaveklasseleder Der lægges vægt på at introducere bogstavnavn, lyd og billede (form). Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 17

18 Eleverene lærer at skrive bogstaver, skelne mellem tal og bogstaver, skelne mellem vokaler og konsonanter, lytte efter forlyde og stavelser, forstå at ord er opbygget af bogstaver og en tekst er opbygget af bogstaver og ord og læse og skriveretning. Der arbejdes med legeskrivning. (En blanding af tegning, symboler, bogstaver og ord) Hos elever, der efterhånden får kendskab til bogstaver og lyde, kan legeskrivningen efterhånden blive til børnestavning (lydskrivning, hvor det er ok, at et ord består af de lyde, barnet kan høre). Børnene skal have kendskab til tastaturet på computeren og stifte bekendtskab med computerens mulighed for leg med bogstaver og ord.(cd ord). gange årligt. Bogstaverne introduceres i skrivebogen og materialet Hop ombord i lyd og ord. Der lægges vægt på at det læseforberedende arbejde er en vekselvirkning mellem skriftligt arbejde og læselignende aktiviteter (læringsstile). 18

19 1. klasse Hver morgen begyndes Fra nytår til Egne læsetest (OS22 og Forældrefolder om med læsebånd.(bilag) sommerferien OS33) bruges til at læsning til tilbydes de 3-4. vurdere, hvilke elever der forældremødet i I 1. klasse repeteres elever i klassen, der kan profitere af et læseløft efteråret bogstaverne. er kommet dårligst i tilbud. Der tages hensyn til, at gang med deres i 1. klasse. nogle børn allerede er godt i læseudvikling, at gang med læseprocessen. deltage i læseløft Forældrebrev om Så børnene tilbydes projekt. (bilag) individuel læsning, når læsning, der er en dansklæreren finder udfordring på deres det passende) læseniveau. OS64 i maj Alle børn skal, når de er i 1. klasse. parate til det, læse de første Børn med massive 3 bind af Søren og Mette læsevanskeligheder Klassekonference i maj, Forældrebrev om som individuel læse lektie. indstilles til juni med gennemgang af børnestavning, når (Undersøgelser har vist at skolepsykologisk elever. (Læsevejleder, dansklæreren finder børn, der lærer at læse med undersøgelse. lærere og pædagoger i 1. det passende) dette system, bliver de klasse) bedste læsere. Der er Ansvarlig: Læsevejleder i 1. klasse. mange lydrette ord, de små ord gentages mange gange. Elevsamtaler Det er det system, der har Elevplaner 2 gange årligt. de fleste ord) Skole/hjem samtaler 2 Børnene læser hver dag 20 gange årligt. min. i læsebånd. Det noteres hvor langt, de er kommet. Forældrene opfordres til at læse hjemme med barnet hver dag Der arbejdes med børnestavning. Læsning i alle fag bliver sat på dagsordenen på teammøder. Ansvarlig: Klasselærer 19

20 2 Hver morgen begyndes med læsebånd.(bilag) I 2. klasse fortsættes det individuelle daglige læsearbejde. Børn, der er kommet gennem Søren og Mette, får individuel læselektie i biblioteksbøger. Mange af de letteste bøger er forsynet med lettal, der kan bruges til at vurdere sværhedsgraden. Der arbejdes videre med børnestavning. Læseløftet er afsluttet. Hos nogle børn har det medført, at de har udviklet læsestrategier, der kan bygges videre på. Det vurderes i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder individuelt, hvordan de børn, der endnu ikke har udviklet brugbare læsestrategier bedst støttes i deres læseudvikling. Ansvarlig: Dansklærer i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder Frivillige nationale test i november Obligatoriske nationale test i marts, april OS64 i maj Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 gange årligt. Læsning i alle fag bliver sat på dagsordenen på teammøder. Ansvarlig: Klasselærer 3 Hver morgen begyndes Elever der ikke har Dvo ordblindetest i Forældrefolder med med læsebånd.(bilag) udviklet brugbare september/oktober læseråd til børn på læsestrategier Ansvarlig: mellemtrinnet Det er vigtigt stadig at tilbydes et forløb Læsevejleder udleveres ved holde fast vanen med den med læsning: forældremødet i individuelle daglige Vaks SL60 i april/maj efteråret læselektie. Så eleverne Ansvarlig: ST3 i april/maj hele tiden udfordres på et Dansklærer i Ansvarlig: passende læseniveau. samarbejde med Dansklærer kompetencecenter Læsning i alle fag bliver og læsevejleder Klassekonference i sat på dagsordenen på maj, juni med teammøder. gennemgang af Ansvarlig: Klasselærer elever. (Læsevejleder, lærere i 3 og 20

21 kommende 4.) Ansvarlig: Læsevejleder Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 gange årligt. 4 Hver morgen begyndes med læsebånd.(bilag) Læseteknikker, notat, skimme, nærlæse, skærmlæse, Fagligt læsekursus Læsning i alle fag bliver sat på dagsordenen på teammøder. Ansvarlig: Klasselærer Elever der ikke har udviklet brugbare læsestrategier tilbydes et forløb med læsning: Vaks Ansvarlig: Dansklærer i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder Frivillige nationale test i november Obligatoriske nationale test i marts, april SL40 i april/maj ST4 i april/maj Ansvarlig: Dansklærer Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 gange årligt. 21

22 5 Hver morgen begyndes med læsebånd.(bilag) Læsning i alle fag bliver sat på dagsordenen på teammøder. Ansvarlig: Klasselærer Det vurderes i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder individuelt, hvordan de børn, der endnu ikke har udviklet brugbare læsestrategier bedst støttes i deres læseudvikling. Ansvarlig: Dansklærer i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder Læs5 i april/maj ST5 i april/maj Ansvarlig: Dansklærer Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 gange årligt. 6 Hver morgen begyndes med læsebånd.(bilag) Læsning i alle fag bliver sat på dagsordenen på teammøder. Ansvarlig: Klasselærer Det vurderes i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder individuelt, hvordan de børn, der endnu ikke har udviklet brugbare læsestrategier bedst støttes i deres læseudvikling. Ansvarlig: Dansklærer i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder Frivillige nationale test i november Obligatoriske nationale test i marts, april TL1 i april/maj ST6 i april7maj Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 gange årligt. 22

23 Om Læseprofilen, Ulsted Skole 2012 Læseprofilen ved Ulsted Skole er en guide til forældre, lærere, lærerstuderende og andre med interesse for læsning og læseundervisning. Dele af profilen tager udgangspunkt i de af Undervisningsministeriet fastlagte rammer for læseundervisningen. Andre områder udspringer af metoder og synsvinkler, vi lokalt har valgt på Ulsted Skole. De ministerielle krav og de tilgængelige ressourcer er til stadighed foranderlige. Læseprofilen ved Ulsted Skole er derfor til revision årligt mhp. at kunne give så reelt et billede som muligt. Læsning er et fokusområde i Folkeskolen, og der vil utvivlsomt fortløbende være mange meninger om emnet. Vi håber denne Læseprofil har skabt overblik, velvidende at læsning er et emne, selv de bedste læseforskere har svært ved at skabe konsensus omkring. Ønskes yderligere information kan vi anbefale National Videnscenter for Læsnings hjemmeside, der har flere gode links til uddybende litteratur mm. God læselyst! 23

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Skelgårdsskolens læseplan

Skelgårdsskolens læseplan Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Spurvelundskolens læsehandleplan.

Spurvelundskolens læsehandleplan. Spurvelundskolens læsehandleplan. Læsning er en kilde til glæde og gode oplevelser. At mestre læsningens kunst er desuden en nødvendighed i et samfund med en stigende mængde skriftlig information og ikke

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST)

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST) Tid og fagligt område Årsplan 1. periode Fra skolestart til efterårsferien. Uge 33-42 Aktivitet Læringsmål Opstart i børnehavekassen Emne: Mig selv og min familie Børnene tegner selvportrætter. Der klippes

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

En læseindsats. der virker!

En læseindsats. der virker! En læseindsats der virker! Program Jeg har til hensigt at snakke ret meget de næste 90 minutter. Det eneste, der kan stoppe mig, er spørgsmål fra jer. Når mange er sammen kan man godt synes, det er lidt

Læs mere

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen

Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse: Indledning Præstemarkskolens grundlæggende betragtninger om læsning Læsning i indskolingen (Kærhus) Trinmål

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning V E S T E R VA N G S KO L E N L Æ S E P O L I T I K A U G U S T 2 0 1 1 1. Læsepolitik I N D H O L D S F O R T E G N E L S E : 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier

Læs mere

Årsplan 0.klasse 2015/16

Årsplan 0.klasse 2015/16 Årsplan 0.klasse 2015/16 Sprog: Kompetenceområdet sprog indeholder seks færdigheds- og vidensområder: Samtale, fortælling, sproglig bevidsthed, skrivning, læsning, it og digitale medier. Herunder er også

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen og Skalmejegården Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Mål og indhold. i børnehaveklassen. Kirsten Davidsen Merete Kirk

Mål og indhold. i børnehaveklassen. Kirsten Davidsen Merete Kirk Mål og indhold i børnehaveklassen Kirsten Davidsen Merete Kirk Sprog og udtryksformer Mål Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige Indgå i samtale

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

Handleplan for læsning Sevel Skole

Handleplan for læsning Sevel Skole 1. udgave juni 2011, Marlene Andersen, læsevejleder Hvad sker der når vi læser? Øjet følger sorte bogstavstegn på det hvide papir fra venstre til højre, igen og igen, Og væsener, natur og tanker, som en

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Lyt og Læs Understøttende undervisning Birkerød Skole Lyt & Læs Indledning Vi ønsker med Lyt og Læs, at introducere eleverne til den gode læsning. Denne understøttende undervisning er et supplement til

Læs mere

Årsplan for dansk 2. a

Årsplan for dansk 2. a Arbejdsområder og materialer: Årsplan for dansk 2. a Læsning: I anden klasse bruger vi systemet Den første læsning 2, som er en fortsættelse af danskbogs-systemet fra første klasse. Der arbejdes fortsat

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Årsplan for 3.a Tingagerskolen 2012/2013

Årsplan for 3.a Tingagerskolen 2012/2013 EMNE: ÅRSPLAN 3.A TINGAGERSKOLEN 2012/2013 Overordnede mål for 3.a Årsplan for 3.a Tingagerskolen 2012/2013 GH,HE,HY,JS,LM Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige

Læs mere

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen Eleverne i 2. klasse har gennem det sidste halvår i 1. klasse arbejdet med ipad som arbejdsredskab i undervisningen, og de har opnået kompetence

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.

Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg. Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe

Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Generelt for klassen: 0.-1.c består af 5 elever, 2 piger og 3 drenge. Heraf går 3 elever

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Vores mål med at have disse arbejdspapirer er, at vi kan blive mere præcise i vores udførelse af opgaven. Vi ønsker at blive

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING JUELSMINDE SKOLE 1. UDGAVE EFTERÅRET 2013 UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015.

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015. Kendetegn Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster. Kan afkode men bruger alle kognitive resurser herpå og opnår dermed dårlig forståelse af tekster. Vanskeligheder med at stave. Vanskeligheder

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere