Kød & Klima. Hvorfor kød skader miljø og klima - og hvad du kan gøre ved det!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kød & Klima. Hvorfor kød skader miljø og klima - og hvad du kan gøre ved det!"

Transkript

1 Kød & Klima Hvorfor kød skader miljø og klima - og hvad du kan gøre ved det!

2 Der er i dag over 6 milliarder mennesker i verden og tallet forventes at stige til over 9 mia. i Allerede med den nuværende befolkning og de nuværende madvaner skaber det en række problemer. Når befolkningstallet fortsætter med at stige, vil behovet for mad gøre det samme. Med begrænsede ressourcer, og et allerede stigende antal underernærede mennesker, kan det få alvorlige konsekvenser. På verdensplan optager fødevareproduktionen nu 38 % af al landjord og sluger samtidig store mængder fossile brændstoffer og størstedelen af vores vandforbrug 2. En væsentlig reduktion af indvirkningen [på miljøet] kan kun lade sig gøre ved en betydelig global kostændring, væk fra animalske produkter. FN s miljøprogram (UNEP) i en rapport (juni 2010) Udvikling i kødforbrug 5 I dag er kvæg den art på Jorden, bortset fra mennesket, der er årsag til størst miljømæssig skade 3, bl.a. gennem overgræsning, som ødelægger jorden og skaber ørkendannelse, og gennem fældning af regnskove for at få plads til kvægbrug og dyrkning af soja til foder. Hertil kommer dyrenes eget udslip af drivhusgasser og afføring. Vi spiser alt for meget kød faktisk er Danmark blandt verdens mest kødspisende nationer. Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og medlem af FN s klimapanel (IPCC) Globalt stiger forbruget af kød og fisk i dag mere end forbruget af nogen anden fødevare, og de er samtidig nogle af de mest ressourcekrævende fødevarer at producere. I 2006 blev der produceret 206 mio. ton kød fra kyllinger, grise, kvæg og andre landbrugsdyr. Det er 4 gange så meget som i 1961, og stigningen fortsætter. I gennemsnit spiser hver verdensborger i dag dobbelt så meget kød som dengang. Samme udvikling ses indenfor fiskeindustrien, hvor der i 2005 blev produceret 8 gange så mange ton fisk og skaldyr som i I Danmark har stigningen i kødforbruget været endnu større, så danskerne nu ifølge opgørelser har verdens højeste kødforbrug på helt op til 146 kg årligt pr. person. 5. Vi spiser altså så meget kød som aldrig før i menneskehedens historie 6, og alligevel forventes efterspørgslen på kød at stige til mere end det dobbelte inden I samme tidsrum forventes antallet af dyr i landbruget at vokse fra 60 til 120 mia., med betydelige miljømæssige konsekvenser til følge 8. Der er en alvorlig sammenhæng mellem det, at folk spiser mere kød og ødelæggelse af miljøet. Og som mange andre mennesker, spiser jeg mindre kød nu end jeg før har gjort. Al Gore, miljøforkæmper og tidl. vicepræsident i USA En ændring i vores madvaner er et vigtigt værktøj i kampen for at sikre en bæredygtig verden. Videnskabelige studier i fødevareforsyning anslår, at en typisk vestlig kost med kød kræver op til 3 gange så mange ressourcer som en vegetarisk kost 9. Ved at skære ned på kød eller leve vegetarisk kan du nemt sænke din miljøpåvirkning og hjælpe med at sikre forsyningen af fødevarer i verden 2,3,10,11,12,13. Det kan du læse mere om på de følgende sider Kilo pr. person Danmark Sverige USA Kina Indien Årstal Foto: Hanne Lehmann 2 3

3 meget af den overskydende CO 2. Siden har andre anerkendte eksperter anslået tallet for landbrugsdyrenes andel af drivhusgasserne til at være langt højere faktisk helt op til 51 %! 13,16 Til sammenligning har de fleste vegetabilske afgrøder til menneskeføde en relativt lille miljøbelastning 12,17, så jo mindre kød og mælk på menuen, desto bedre for klimaet. At kød er stærkt miljøbelastende har allerede fået myndigheder i mange lande til at reagere. I Sverige, hvor de kun bruger omkring halvt så meget kød pr. person som danskerne 5, har fødevaremyndighederne fx i 2009 direkte anbefalet, at man skærer ned på kødet ud fra miljøhensyn 18. Verden over har byråd i byer som fx San Francisco, Cape Town, brasilianske Sao Paolo og belgiske Ghent sat initiativer i gang for at få borgere og spisesteder til at indføre ugedage uden kød 19. Spis mindre kød. Kød er en meget CO2- intensiv vare. Rajendra Pachauri, leder af FN s klimapanel (IPCC) Foto: Hanne Lehmann Den globale opvarmning Mens polerne smelter og havene stiger, er fagfolk i høj grad enige om, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, menneskeheden står overfor. De tre væsentligste drivhusgasser, som gør det sværere for solens varme at slippe ud af atmosfæren igen, er kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Ændringer i den måde, vi anvender land på, bl.a. gennem landbruget, har betydelig indvirkning på udslippet af CO 2, men som de fleste ved, spiller også brugen af fossile brændstoffer her en betydelig rolle. de store gyllemængder i landbruget, er en 296 gange stærkere drivhusgas end kuldioxid 7,14,15. Derfor er menneskeheden nødt til at sænke forbruget af animalske fødevarer, hvis den globale opvarmning skal bremses 2. Kød og kødprodukter er de fødevarer, som giver det største klimaaftryk, efterfulgt af mejeriprodukterne. Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og medlem af FN s klimapanel (IPCC) FN s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) konkluderede i en rapport fra 2006 bl.a., at produktionen af animalske produkter på verdensplan bidrager mere til den globale opvarmning (18%) end al verdens transport tilsammen 7. Rapporten konkluderede også, at kvægbrug i dag er den væsentligste årsag til rydning Til gengæld er landbruget uden sammenligning langt den største faktor, når det gælder de to andre væsentlige drivhusgasser. Metan, som især kommer Figuren bygger på tal fra en rapport baseret på tysk gennemsnitskost 17. Imidlertid bruger fra drøvtyggere som kvæg og får, er en tyskerne i gennemsnit under 2/3 af den mængde kød pr. person, vi bruger i Danmark gange stærkere drivhusgas end CO 2, mens lattergas, der især stammer fra af regnskove, som ellers kunne opsuge 4 5

4 Vandforbrug Vandforurening Store dele af verden er ved at løbe tør for vand, og op mod 1 mia. mennesker mangler i dag adgang til rent drikkevand 20. Det har skabt bred enighed om, at vi bør værne om vores vandressourcer, så der også er vand til mennesker, dyr og dyrkning af afgrøder i fremtiden. Med en andel på 70 % af verdens samlede forbrug af ferskvand er landbruget i dag den sektor, der bruger mest vand overhovedet 2,21, og det store vandforbrug skyldes i høj grad efterspørgslen på vandkrævende fødevarer som kød og mælkeprodukter 22. I EU står landbruget for i alt 24 % af vandforbruget, men der er store regionale udsving, så landbruget i Sydeuropa bruger over 50 % af vandforbruget (nogle steder over 80 %) 23. Landbruget er samlet set den største vandsluger i EU, og tager man EU-landenes store import af dyrefoder i betragtning, står det klart, at europæerne også har medansvar for et stort vandforbrug i andre dele af verden. Kød fra forskellige dele af verden kræver meget forskellige mængder vand afhængig af dyreart, regnmængder, hygiejnestandarder, drikkevandsbehov, slagtemetoder, rengøring og behov for vanding af foderafgrøder. Derfor kan de anslåede tal for vandforbrug ved produktion af 1 kg oksekød variere meget, lige fra liter 21 helt op til liter 24. I alle fald står det klart, at produktionen er yderst vandkrævende sammenlignet med, at produktion af eksempelvis 1 kg hvede kræver max liter vand, og 1 kg kartofler kun 900 liter 25. Kød betyder stort vandspild og skaber en masse drivhusgasser. Det lægger et enormt pres på verdens ressourcer. En vegetarisk kost er bedre. Lord Nicholas Stern, førende økonom og klimaekspert Hvor meget vand er nødvendigt for at producere 1 kg fødevarer? 25 Dyreopdræt til kødproduktion bidrager også væsentligt til vandforurening. Det skyldes udledning af dyrenes afføring, antibiotika, hormoner, kemikalier fra behandling af læder samt sprøjtemidler brugt ved dyrkning af foder. Gylle spredt fra landbruget kan have katastrofale følger for kystnære havområder, søer, floder og vandløb. Når forurenende stoffer som fosfor, nitrogen og antibiotika kommer ud i vandet, kan de gøre stor skade på fiskebestande og andet dyreliv, bl.a. ved at øge forekomsten af alger, der afgiver giftige svovlbrinte og opbruger ilten i vandet 26. En situation, vi også har set i Danmark, og som ifølge forskere vil blive endnu hyppigere på grund af klimaforandringerne 27. I den Mexicanske Golf har bl.a. forurening fra dyreopdræt skabt en»død zone«, hvor der er for lidt ilt til at understøtte liv i havet. I sommeren 2004 strakte denne zone sig over mere end kvadratkilometer 26. Det vurderes, at husdyr på verdensplan producerer omtrent 13 milliarder ton gylle årligt 28, mens dansk landbrug alene producerer omtrent 30 millioner ton gylle om året 29, hvilket svarer til, hvad der produceres af afføring og urin fra 80 mio. mennesker 30. Ser man samlet på vandforbrug og vandforurening, tegner der sig et klart billede: Forbruget af kød er en af de væsentligste årsager til den mangel på dyrebart drikkevand, som gennem mange år har været tiltagende og efterhånden kan mærkes i alle dele af verden Liter/kg Æbler Kartofler Korn/Brød Soyabønner Æg Kylling Svinekød Ost Oksekød 7 Foto: Sco Bauer

5 Bæredygtighed og brug af land Kød og energiforbrug 30 % af verdens landareal hele 70 % af alt landbrugsland bruges til opdræt af husdyr. Meget er græsningsarealer, der i stedet kunne være naturområder som fx regnskov, men faktisk bruges 1 3 af alt dyrkbart land til at dyrke foder til dyrene i landbruget 7. Og arealet til dyrkning af foder stiger stadig også i Danmark 31. har konkluderet, at kvægopdræt i dag er hovedårsagen til rydning af regnskov i Amazonas. 70 % af de områder, der allerede er ryddet, bruges i dag som græsningsarealer for kvæg, mens det meste af de resterende 30 % anvendes til dyrkning af foder 7. Foto: Hanne Lehmann Opdræt af dyr til kødproduktion giver generelt en dårlig udnyttelse af afgrøder, da langt det meste af madens energi går tabt. En enorm procentdel af den energi (89-97 % af kalorierne) og protein (80-96 %), der findes i foderkornet, bliver ikke overført til det kød, man producerer 6. Det kræver således mindst 7 kg korn at producere 1 kg oksekød og 4 kg korn for hvert kg grisekød 2,11. Blandt andet produktionsformer, geografiske forhold og foderets sammensætning gør Husdyrproduktionen spiller sandsynligvis den ledende rolle i reduktionen af biodiversitet, da den er den førende årsag til afskovning. FN s landbrugs- og fødevareorganisation (FAO) i en rapport fra 2006 dog, at tallene kan variere kraftigt. Den reelle mængde foder per kilo produceret kød kan derfor være langt højere. Samtidig kræver produktion af animalsk protein store mængder brændstofenergi. Produktion af okse- og lammekød kræver hhv. 40 og 57 gange så meget energi (i form af fossile brændstoffer), som man får ud af det (i form af kød). Gennemsnittet for al animalsk produktion ligger på omkring 25 kalorier fossil energi for hver produceret kalorie protein. Det er mere end 11 gange så meget som ved produktion af protein fra korn 34. Dermed er produktionen af kød og andre animalske produkter en direkte årsag til et kraftigt øget forbrug af fossile brændstoffer med deraf følgende CO 2 - udledning. Er I klar over, hvor mange kalorier det destruerer at producere de her mio. svin, som vi producerer herhjemme? Det korn burde jo gå til de fattige i stedet for. Professor Henrik Hansen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet (jun. 2008) Det betyder samtidig, at efterspørger Meget af det foder, der dyrkes i Sydamerika, bruges til dyreopdræt i den man fx 1 kg kød, efterspørger man indirekte adskillige kg foder på et globalt marked, hvor vi i Europa er i både halvdelen af verdens afgrøder som foder vestlige verden, og samlet anvendes over direkte og indirekte konkurrence med til landbrugsdyr 2. Hvert år dyrkes soja verdens fattigste, som ellers kunne spise til dansk import på 1,3 mio. hektar, eller kornet eller bruge landbrugsjorden til at lige knap to gange Sjællands størrelse, dyrke andre afgrøder til menneskeføde 32. og mindst 97 % af det dyrkes i Sydamerika 15. Den danske kødproduktion er således direkte med til at forårsage et øget Mens kødproduktionen stiger, ryddes mere og mere regnskov for at skaffe de behov for land i Sydamerika og dermed nødvendige, enorme landarealer. FN rydning af regnskove 33. Kød- og mejeriprodukter [er] den type fødevarer, der kræver flest ressourcer at 8 producere. Henrik Høegh, fødevareminister (V), i 24 Timer (maj 2010) 9 Foto: Doug Wilson

6 Fiskeri og verdenshavene Noter I 2006 var der på verdensplan en samlet fiskeproduktion på 143 mio. ton fisk: 92 mio. ton fra fangst og 51 mio. ton fra dambrug. FN vurderer, at allerede i 2030 vil der være brug for yderligere 37 mio. ton fisk, hvis blot det nuværende gennemsnitsforbrug skal opretholdes 35. Det store forbrug lægger et betydeligt pres på verdenshavene uanset alle forsøg på regulering. En stor undersøgelse gennemgik i 2006 alle eksisterende data på området og konkluderede, at alt kommercielt fiskeri kan være slut inden 2050, fordi bestandene af alle de arter af fisk og skaldyr, som fiskes i dag, vil være fisket i bund 36. Fiskeriet lægger et enormt pres på havenes økosystemer og har også konsekvenser for de mange andre arter af havdyr, som kastes døde tilbage som bifangst fra store net eller lever på steder, hvor trawlere ødelægger havbunden 37,38. Også opdræt af fisk i dambrug har store konsekvenser for miljøet. Dambrugsfiskene kræver foder i store mængder enten i form af vildfanget fisk eller fx sojafoder dyrket på landbrugsjord. Det kræver fx 5 ton vildtfanget fisk at fodre 1 ton laks i dambrug 39. Dette forstærker presset på havene, og dertil kommer store mængder spildevand fra dambrugene med næringsstoffer, kemikalier og Foto: Vera Kratochvil antibiotika, som kan gøre skade på det omgivende naturmiljø 40. I de tilfælde, hvor fiskene fra dambrug slipper ud i et naturligt miljø, hvor de ikke hører hjemme, kan de desuden forårsage store skader på den naturlige fiskebestand i området 35. Endelig forårsager fangst og produktion i fiskeriet også store mængder drivhusgasser 33,41. Eksempelvis er klimaeffekten fra rejer og jomfruhummere meget høj med udledning af 10 kg CO 2 for hvert kg reje- eller hummerkød 42. Ved at skære ned på eller helt droppe kød og fisk kan du 1 United Nations Population Database, 2 United Nations Environment Programme Assessing the Environmental Impacts of Consumption and Production: Priority Products and Materials, A Report of the Working Group on the Environmental Impacts of Products and Materials to the International Panel for Sustainable Resource Management. Hertwich, E., van der Voet, E., Suh, S., Tukker, A., Huijbregts M., Kazmierczyk, P., Lenzen, M., McNeely, J., Moriguchi, Y.. 3 Goodland, R Environmental sustainability in agriculture: diet matters. Ecological Economics, 23, Worldwatch Institute State of the World 2008: Innovations for a Sustainable Economy. 5 World Resources Institute, 6 Smil, V Worldwide transformation of diets, burdens of meat production and opportunities for novel food proteins. Enzyme and Microbial Technology, 30, Steinfeld, H., P. Gerber, T. Wassenaar, V. Castel, M. Rosales & C. de Haan Livestock s Long Shadow Environmental Issues and Options. Rom. Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO). 8 Pachauri, R. K. (Formand for FN s internationale klimapanel) Global Warming! The impact of meat production and consumption on climate change. Presentation, London. 9 Penning de Vries, F.W.T., Van Keulen, H. and Rabbinge, R Natural resources and limits of food production in Eco-Regional Approaches for Sustainable Land Use and Food Production. Kluwer Academic Publishing. Dordrecht Carlsson-Kanyama, A Climate change and dietary choices, how can emission of greenhouse gasses from food consumption be reduced? Food Policy, 23, White, T Diet and the distribution of environmental impact. Ecological Economics, 34, Saxe, Henrik, Rico Busk Jensen & Mads Lyngby Petersen Fødevarers miljøeffekter det politiske ansvar og det personlige valg. Institut for Miljøvurdering. 13 Goodland, Robert & Jeff Anhang Livestock and Climate Change. World Watch Institute. 14 FN s Internationale Klimapanel Frese, Signe Ditte, Søren Ring Ibsen, John Kornerup Bang & Jacob Andersen Madens globale fodaftryk. WWF Verdensnaturfonden. 16 Stehfest, Elke, L. Bouwman, D.P. van Vuuren, M.G.J. den Elzen, B. Eickhout & P. Kabat Climate benefits of changing diet. Climatic Change 95, Foodwatch Deutchland Klimaretter Bio? Der foodwatch-report über den Treibhauseffekt von konventioneller und ökologischer Landwirtschaft in Deutchland. 18 Livsmedelverket (National Food Administration). 15. maj Livsmedelverkets miljösmarta matval Förslag anmält til EU. 19 Ghent s Veggie Day Takes Root Internationally. Flanders Today FN s vandprojekt FN s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). 22. marts FAO urges action to cope with increasing water scarcity. Rom. http: //www.fao.org/newsroom/en/news/2007/ / 22 Stockholm International Water Institute (SIWI) & International Water Management Institute (IWMI) Water More Nutrition per Drop. 23 European Environment Agency Water resources across Europe confronting water scarcity and drought. EEA Report no. 2/ Pimental, D., J. Houser, E. Preiss, O. White, O. Fang, L. Mesnick, T. Barsky, J.S. Tariche & S. Alpert Water Resources: Agriculture, the Environment, and Society. Bioscience 47.2, Water Footprint Network, 26 Natural Resources Defence Council Facts about pollution from Livestock Farms. 27 Dahlman, Jan. Klimaforandringer giver mere iltsvind i Danmark. 14. sept Oliver, Rachel Animal waste: future energy, or just hot air? CNN. eco.about.manure/ 29 Høy, Jens Johnsen & Domino, Helle Birk Arbejdsmiljø og sikkerhed ved gylleudbringning. Dansk Landbrugsrådgivning. 30 Rothenborg, Michael I strid med naturen. Gyldendal. 31 Danmarks Statistik Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 366 (aug.), Afgrøder i dansk landbrug Hansen, Henrik (Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet). Høring om den globale fødevarekrise v/udenrigsudvalget, Christiansborg. 23. juni Olesen, Jørgen E Fødevarernes andel af klimabelastningen. I Vores mad og det globale klima: etik til en varmere klode. Det Etiske Råd. 34 Pimental, D. & M. Pimental Sustainability of meat-based and plant-based diets and the environment. American Journal of Clinical Nutrition 78, 660S-663S. 35 Food and Agriculture Organization of the United Nations The State of World Fisheries and Aquaculture Rom. 36 Worm, B., E.B. Barbier, N. Beaumont, J.E. Duffy, C. Folke, B.S. Halpern, J.B.C. Jackson, H.K. Lotze, F. Micheli, S.R. Palumbi, E. Sala, K. Selkoe, J.J. Stachowicz & R. Watson Impacts of biodiversity loss on ocean ecosystem services. Science 314, Sea Turtle Restoration Project Pillaging the Pacific. 38 Environmental Justice Foundation Squandering the Seas: How shrimp trawling is threatening ecological integrity and food security around the world. London. 39 Brown, Lester R. Fish farming may soon take overtake cattle ranching as a food source. World Watch Institute. 40 Verdensnaturfonden, UK. 41 Carlsson-Kanyama, Annika Fødevarernes klimabelastning hvordan kan en klimavenlig kost se ud? I Vores mad og det globale klima: etik til en varmere klode. Det Etiske Råd. 42 Kjær, Jacob S Sådan kan dine indkøb hjælpe klimaet. Politiken, 12. maj. article ece 43 Sinha, R., A.J. Cross, B.I. Graubard, M.F. Leitzmann & A. Schatzkin Meat intake and mortality: a prospective study of over half a million people. Archives of Internal Medicine 169, World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: AICR. 45 Danmarks Naturfredsningsforening Kan dansk landbrug betale sig? Antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv. 46 EFSA Animal Health and Welfare. - begrænse CO 2 -udledning - begrænse udledning af andre drivhusgasser som metan og lattergas - spare store mængder vand - begrænse forurening af floder/vandløb, søer og havområder - reducere ødelæggelsen af landområder som følge af overgræsning og ørkendannelse Denne pjece er udarbejdet med støtte fra Roskilde Festivals Green Footsteps pulje. Trykt på klorfrit og CO2-neutralt papir fra skove, der - udnytte klodens fødevareressourcer optimalt genplantes. - reducere rydning af regnskove, der huser talrige plante- og dyrearter - nedsætte brugen af antibiotika og kemikalier Forsidefotos: NASA, Hanne Lehmann 10 11

7 Et liv med flere vegetariske måltider har mange fordele for dyr, mennesker og miljø: Mere miljøvenligt: Som denne pjece beskriver, kræver produktion af kød og mælk store ressourcer og betyder et stort udslip af drivhusgasser og skadelige stoffer i naturen Forebygger sygdom: Flere videnskabelige undersøgelser har peget på, at det er sundt at spise mere frugt og grønt og mindre kød. Vegetarer er generelt sundere end gennemsnittet, har højere middellevealder og lavere risiko for en lang række sygdomme, heriblandt hjertekarsygdomme og flere typer kræft 43, 44. Reducerer madspild: At fodre landbrugsdyr med afgrøder i stedet for at bruge jorden til at dyrke menneskeføde betyder, at helt op mod 90 % af kalorierne går tabt 6. Det sparer derfor mad og ressourcer at springe det animalske mellemled i fødekæden over. Mere økonomisk: Den ressourcekrævende kødproduktion er uøkonomisk og overlever i dag delvis pga. enorme summer i offentlig støtte, der holder priserne kunstigt nede. Produktionen af kød har med andre ord store omkostninger for samfundsøkonomien og er i dag ikke økonomisk bæredygtig i sig selv 45. Reducerer lidelse: For at imødegå ønsket om billige animalske produkter bruges i dag en lang række metoder, også i det danske landbrug, som dyrene lider under (ingen plads til at røre sig eller udfolde naturlige instinkter, de færreste kommer udenfor i det fri, kastration og halekupering uden bedøvelse, mange selvdøde og aflivede dyr, dårlige forhold under transport, stressende samlebåndsslagtning m.v.) 46. Vegetarisk mad er både sundt og lækkert. Millioner af vegetarer verden over er hver eneste dag med til at bevise, at vegetarmad både er næringsrigt og velsmagende. Prøv noget nyt spis grønnere og indfør din egen vegetardag 1, 2 eller flere dage om ugen! Vil du vide mere: Klik ind på - hvor du kan finde meget mere information, bestille gratis prøveeksemplar af bladet»vegetaren«og tilmelde dig vores gratis e-nyhedsbrev Dansk Vegetarforening Telefon bedste løsning ville være, hvis vi alle blev vegetarer.«yvo de Boer, leder af FN s klimaagentur (UNFCCC) , juni 2008

Det ressourcekrævende kød

Det ressourcekrævende kød 1 Det ressourcekrævende kød Der er i dag over 7 milliarder mennesker i verden og tallet forventes at stige til over 10 mia. i 2050 1. Allerede med den nuværende befolkning og de nuværende madvaner skaber

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Vegetar Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Hvorfor vegetar? Hvilken slags vegetar? Der er mange gode grunde til at vælge kød fra kosten enten bare nogle få dage om ugen

Læs mere

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening

Vegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Vegetar Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Hvorfor vegetar Der er mange gode grunde til at vælge kød fra kosten enten bare nogle få dage om ugen eller hver dag. Det kan

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE

VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE VORES MAD OG DET GLOBALE KLIMA - ETIK TIL EN VARMERE KLODE Det Etiske Råd 2010 ISBN: 978-87-91112-89-8 Udgivet af: Det Etiske Råd 2010 Grafisk

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Fra Vandteknologi til Grøn Vækst - Den nationale nødvendighed og den internationale mulighed

Fra Vandteknologi til Grøn Vækst - Den nationale nødvendighed og den internationale mulighed Fra Vandteknologi til Grøn Vækst - Den nationale nødvendighed og den internationale mulighed 1 Overskrift Vind er yt som vækstområde 2 VAND ER IN SOM NYT GRØNT VÆKSTOMRÅDE 3 Fra vandteknologi til grøn

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab. Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Hvordan brødføder vi verdens voksende befolkning på en klima-, miljø- og etisk ansvarlig måde?

Hvordan brødføder vi verdens voksende befolkning på en klima-, miljø- og etisk ansvarlig måde? Hvordan brødføder vi verdens voksende befolkning på en klima-, miljø- og etisk ansvarlig måde? Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag 1 !INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1. Voksende befolkning og større

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

Bioenergi, fødevarer og etik i en globaliseret verden

Bioenergi, fødevarer og etik i en globaliseret verden Bioenergi, fødevarer og etik i en globaliseret verden Bioenergi, fødevarer og etik i en globaliseret verden Redegørelse Redegørelse om Bioenergi, fødevarer, og etik i en globaliseret verden Det Etiske

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Go Care -- quality food for your best buddy

Go Care -- quality food for your best buddy Mums We simply love it -- quality food for your best buddy yummy QUALITY FOOD FOR YOUR BEST BUDDY GO CARE er helt enkelt lækkert og en favorit hos mange hunde og katte samt deres ejere. Alle produkter

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj. 1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.dk DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Flowmåling inden for energi og miljø

Flowmåling inden for energi og miljø Flowmåling inden for energi og miljø - Udfordringer, muligheder og visioner Energiproduktion fra råvare til anvendelig energi Energieffektivisering i energidistribution og anvendelse Miljø/klima emissioner

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Klimaregnskaber inkl. indkøb

Klimaregnskaber inkl. indkøb Klimaregnskaber inkl. indkøb Klima i offentlige indkøb IDA arrangement 7. December 2011 Kasper Dam Mikkelsen NIRAS - Climate Change and Environment 1 Verdens klimasituation 2 COP 15. Max 2 C 2011 2050

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3 Side 1 (BÆRE)DYGTIG? DU HAR SIKKERT FÅET TUDET ØRERNE FULDE AF FACTS OM KLIMAFOR ANDRINGER. MEN VED DU OGSÅ, AT DU MED FÅ ÆNDRINGER KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL? VI HAR SAMLET FEM FEDE RÅD. HVIS DU FØLGER

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere