ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
|
|
- Clara Merete Bonde
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian Gerdes, Steen Husted, Arne Johannessen, Henrik Kjærulf Jensen og Steen Pehrson
2 Endorsement af 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation Prævalensen af atrieflimren udgør nu ca. 2% af befolkningen i den udviklede del af verden og er stigende. Atrieflimren er associeret med en 5-fold øget risiko for stroke, en 3-fold øget incidens af hjerteinsufficiens, en øget mortalitet og en øget hospitaliseringsgrad. Atrieflimren er således fortsat en stor udfordring for sundhedsvæsenet. Allerede med 2010 ESC Guidelines for the management of atrial fibrillation stod det klart at en snarlig opdatering i 2012 ville blive nødvendig med baggrund i den forestående godkendelse af nye farmaka som vernakalant og dabigatran. Dertil kommer publicering af flere større randomiserede undersøgelser om de nye antitrombotiske farmaka (AVERROES, ROCKET-AF, ARISTOTLE) samt noget uventede data om dronadaron fra PALLAS studiet, der blev stoppet før tid, og rapporter om hepatotoksicitet forbundet med dette farmakon. Der er tale om en beskeden opdatering af retningslinjerne fra Opdateringen indeholder nye afsnit om bl.a. tromboembolisk og blødningsmæssig risikostratificering, nye perorale antikoagulantia, venstre aurikel lukning, farmakologisk konvertering, perorale antiarytmika og kateter-ablation. Overordnet set finder vi, at den opdaterede rapport er god, og at den kan implementeres i Danmark, dog med følgende kommentarer: Det er positivt, at der nu er rettet fokus på screening for atrieflimren af personer over 65 år ved pulspalpation og efterfølgende evt. ekg-12 via egen læge. Men før et sådant tiltag kan implementeres i det danske sundhedsvæsen, er det af afgørende betydning, at de praktiserende læger inddrages. Det bør i så fald foregå ved dialog mellem DCS og PLO. (side 1389, spalte 1, linje 12) For at opnå bedre risikostratificering har man nu helt forladt CHADS 2 -scoren til fordel for CHA 2 DS 2 -VASc scoren. I CHA 2 DS 2 -VASc scoren er definitionen af C - altså hjerteinsufficiens - ændret lidt siden 2010, idet en anamnese med hjertesvigt ikke umiddelbart defineres som en risikofaktor. Der kræves nu enten en dokumenteret moderat-til-svær systolisk dysfunktion (nedsat LVEF) eller at dekompenseret hjerteinsufficiens har medført hospitalisering uanset LVEF. (side 1390, spalte 2, linje 1)
3 Desuden har man nu evidens for at CHA 2 DS 2 -VASc scoren bedre identificerer reelt lav risiko personer med atrieflimren. Dette betyder at en patient såvel kvinde som mand med atrieflimren, som er yngre end 65 år med isoleret atrieflimren ("lone atrial fibrillation") og lav risiko for tromboemboliske komplikationer, ikke skal behandles med blodfortyndende medicin og for kvinder er det nyt siden Hos alle andre AF patienter er der indikation for antikoagulationsbehandling med warfarin eller en af de nye thrombin- eller faktor X a -hæmmere (side 1390 spalte 2, linje 10). Det er vigtigt at bemærke at kvinder i CHA 2 DS 2 -VASc scoren får et point, men altså ikke, hvis det er den eneste risikofakor. Den nok væsentligste nye og kontroversielle ændring er at de nye orale antikoagulantia (NOAC) skal foretrækkes frem for warfarin (VKA) til antikoagulation af patienter med non-valvulær atrieflimren. (side 1397 spalte 2, linje 8). Et af de væsentlige argumenter for denne anbefaling er, at forekomsten af intrakranielle blødninger er betydelig mindre med NOAC end med VKA. Der foreligger dog ikke flere studier siden den seneste DCS trombokardiologi rapport blev færdiggjort, og vi har fortsat kun dokumentation fra fase III studier. Vi finder ikke, at tiden helt er inde til at tilslutte os et sådant fuldstændigt behandlingsskift for alle risikopatienter med atrieflimren. For eksempel mener vi ikke, der skal skiftes behandling ved velreguleret warfarin behandling (se nedenfor), medmindre patienten har et ønske om det. Ved nydiagnosticeret atrieflimren bør NOAC dog foretrækkes, såfremt det ikke kan sikres, at patienten under behandling med VKA opnår en god kvalitet, hvilket vil sige, at tid i terapeutisk interval (TTI) for INR skal være >70%. Patient præference bør også indgå i valg af behandlingstype. Desuden knytter en række kliniske problemstillinger sig til behandling med NOAC som anføres i det følgende. Vi fastholder fortsat, at patienter der skal have foretaget ablationsbehandling for atrieflimren skal sættes i VKA behandling forud og fortsættes mindst 3 måneder efterfølgende. Ablationsbehandling af atrieflimren foretages således ikke under behandling med NOAC pga. manglende viden om effekt og risiko for disse stoffer i forbindelse med ablation. Såfremt man således ved iværksættelse af oral antikoagulerende behandling vurderer, at patienten kan få behov for ablationsbehandling, bør man påbegynde VKA behandling frem for behandling med NOAC. Hermed undgår vi en lang række behandlingsskift. (side spalte 2)
4 Hvad angår DC-konvertering under behandling med NOAC, er det kun dabigatran, der kan anvendes aktuelt Der foreligger ikke tilstrækkelig data for apixaban og rivaroxaban. Sidstnævnte bliver dog aktuelt undersøgt i et prospektivt fase IV studie. (side spalte 2) Vedrørende dabigatran og nyrefunktion anbefales ved normal nyrefunktion kontrol 1 gang årligt og ved nedsat nyrefunktion 4 gange i løbet af det første behandlingsår og herefter minimum én gang årligt. Denne anbefaling vil blive ændret i NBV 2013 kapitlet om atrieflimren. Vi har desuden påvist et tilsyneladende kendt problem med figur 1på side Man kan nemlig ikke få en CHA 2 DS 2 -VASc score på 0, hvis man siger nej til boksen med alder <65 år.. Man er dog blevet enig om at beholde boksen med 0. Betydningen af trombocythæmning med acetylsalicylsyre (ASA) er også blevet nedtonet i forhold til tidligere. Nu anbefales trombocythæmning med ASA, og dobbelt trombocythæmning med ASA i kombination med clopidogrel kun hos patienter, som ikke kan behandles med antikoagulationsbehandling. (side 1395 og side 1397, spalte 1, linje 12) Kateterbaseret lukning af venstre aurikel hos risikopatienter med atrieflimren som ikke kan langtids behandles med orale antikoagulantika synes at have fået en passende indikation. (side 1398) En tilsvarende passende indikation gør sig gældende mht. Vernakalant og klasse IC antiarytmika til medicinsk kardiovertering af atrieflimren. (side 1399) Retningslinjerne er ligeledes blevet opdateret mht. medicinsk antiarytmisk behandling. Som tidligere er symptomkontrol målet med peroral antiarytmisk behandling og valget af lægemiddel hos den enkelte patient skal primært være baseret på sikkerhed. Med baggrund i PALLAS studiet har dronedaron fået en ændret indikation, og er sammen med de øvrige antiarytmika, primært anbefalet til behandling af patienter uden strukturel hjertesygdom med symptomatisk atrieflimren. Hos den symptomatiske patient med hypertensiv hjertesygdom med venstre ventrikel hypertrofi er dronedaron nu første valg før amiodaron. Ved atrieflimren i kombination med iskæmisk hjertesygdom uden hjertesvigt anbefales nu sotalol før dronedaron. I retningslinjerne er dog fremhævet, at dronedaron er forbundet med lav risiko for proarytmi. Selvom om sotalol i de nye retningslinjer er anført til behandling af atrieflimren hos patienter uden
5 strukturel hjertesygdom og hos patienter med iskæmisk hjertesygdom uden hjertesvigt og venstre ventrikel hypertrofi anbefaler vi dog i Danmark en fortsat tilbageholdende brug af sotalol i behandling af atrieflimren. (side ) Med baggrund i nyere data bl.a. det dansk initierede randomiserede studie af medicinsk antiarytmisk behandling versus kateter-ablation (MANTRA-PAF) anbefales ablationsbehandling som rytmekontrollerende strategi til paroksystisk atrieflimren nu som first-line behandling hos udvalgte højt symptomatiske patienter uden at perorale antiarytmiske lægemidler skal afprøves først. (side 1405, spalte 1) (Sidetal refererer til publikation i Europace 2012 Oct;14(10): )
Dansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE ATRIEFLIMMER (2012 UPDATE) Henrik Kjærulf Jensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereESC Guidelines. ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST Udarbejdet af DCS arbejdsgruppe vedrørende arytmi, pacemaker og
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs meredepolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.
Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereLægedage 2015 8. november 2015
Atrieflimren i almen praksis Lægedage 2015 8. november 2015 Steen Pehrson Hjertecentret, RH Interessekonflikter (seneste 2 år) BMS-Pfizer Foredrag, atrieflimren Eli Lilly Foredrag, lægemiddelinduceret
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2016 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2014 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereOral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.
Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast
Læs mereOpsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10
Læs mereAVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV
KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat
Læs mereHjertet slår uregelmæssigt betyder det noget?
Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget? Underviser: Albert Marni Joensen, overlæge, AAUH Moderator: Mette Fredberg Greth Nordjysk Praksisdag 2016 Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereBehandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved
Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereBaggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Indholdsfortegnelse
Baggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs merelingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær
Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Juni 2013 5 Antitrombotisk behandling ved atrieflimren Af Steen Husted* og Axel Brandes** Atrieflimen (AF) er den hyppigst forekommende
Læs mereNordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg
Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereAntikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering
Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ATRIEFLIMRENBEHANDLING EN UDVIKLINGSFUNKTION I DANMARK Sam Riahi og Sten Lyager Nielsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereAK-behandling i almen praksis med fokus på ATRIEFLIMREN. Christian Lange. Scandic Hotel 28.01.2014
AK-behandling i almen praksis med fokus på ATRIEFLIMREN 28.01.2014 Christian Lange Scandic Hotel Disclosures Christian Lange Modtager af honorar fra: MSD Pfizer Boehringer Ingelheim AstraZeneca Bristol
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,
Læs mereAtrieflimren og Akbehandling. Dialogmøde 5.oktober 2017
Atrieflimren og Akbehandling Dialogmøde 5.oktober 2017 Håndtering af AFLI Akut vurdering symptomer hæmodynamisk stabil Kardiovaskulær Risiko reduktion behandling af underliggende forhold/livsstil Risikostratificer
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereB01AA (vitamin K antagonister) B01AE07 (dabitagran) B01AF01 (rivaroxaban) B01AF02 (apixaban) B01AF03 (edoxaban (lixiana))
Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark Tjeklisten omfatter koderne i relation til indikatorsættet for Databasen for Atrieflimren i Danmark Tjeklisten er ikke obligatorisk, men kan anvendes
Læs mereOral antikoagulations-behandling (AK-behandling)
Selvmonitorering og/eller selvbehandling Antikoagulation søvn og angst Den Regionale Lægemiddelkomitè Region Sjælland 2. december 2014 Maja Jørgensen Uddannelsesansvarlig overlæge Center for Trombose og
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereNår hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg
Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier
Læs mereGranskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem parterne: Arne Jacobsens Allé 13 6.
København, den 26. februar 2018 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2018-0131 - reklamemateriale Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem parterne: Klager: Bayer A/S
Læs mereLægemiddelkomiteer Sygehusapoteker Andre relevante interessenter
Baggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til
Læs merePerorale antikoagulantia
Klinisk brug af antikoagulantia: VKA vs NOAC Perorale antikoagulantia Erik Lerkevang Grove Afdelingslæge, ph.d., FESC Hjertesygdomme, AUH, Skejby Vitamin-K antagonister: Warfarin (Marevan ) Phenprocoumon
Læs mereSkal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis?
Hjertesygdom Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis? Af Susanne Lis Larsen, Jacob Heeholm Sønderstrup, Dines Heeholm Sønderstrup og Jens Christian Toft Biografi Susanne Lis Larsen, Jacob
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 357, tirsdag den 23. august 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 23. august 2011. I mødet
Læs mereLivet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
Lejre Lokalkomité Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Hvorfor har vi sammen sat atrieflimmer
Læs mereForebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI
Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen
Læs mereINFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN
INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN November 2014 Information om antikoagulansbehandling ved atrieflimren Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereRetten på Frederiksberg
Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. februar 2018 i sag nr. BS C-2474/2011: A A (ikke momsregistreret) A A v/ advokat Jesper Rossau Jensen (retshjælpsdækning) mod Ankenævnet for
Læs mereAurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital
Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital Orale antikoagulantia og Atrieflimmer (AF) CHADS 2 DS 2 -VASc score > 1 Orale antikoagulantia; klasse
Læs mereAtrieFlimren i Danmark. Dansk Atrieflimren Database. Dokumentalistrapport. Version 1.0
AtrieFlimren i Danmark Dansk Atrieflimren Database Dokumentalistrapport Version 1.0 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Liste over styregruppen for atrieflimren i Danmark... 4 Indikatorer
Læs mereUdfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014
Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs mereAtrieFlimren i Danmark. Dansk Atrieflimren Database. Dokumentalistrapport. Version 1.0
AtrieFlimren i Danmark Dansk Atrieflimren Database Dokumentalistrapport Version 1.0 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Liste over styregruppen for atrieflimren i Danmark... 4 Indikatorer
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 12. december 2018. Medicinrådet
Læs merePRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)
PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases) Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital 06/10/17 1 Disposition
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til ortopædkirurgiske patienter
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til ortopædkirurgiske patienter Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 12. december 2018. Medicinrådet har
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet
Læs mereDen ældre patient og antikoagulerende behandling
Den ældre patient og antikoagulerende behandling Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk Farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg Universitetshospitaler Interessekonflikter Ingen En typisk patient? 83årig
Læs mereNedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate
Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet
Læs mereTjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark. Dato og initialer. Koder for indikatorer for atrieflimren i Danmark (AFDK)
Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark Tjeklisten omfatter koderne i relation til indikatorsættet for Databasen for atrieflimren i Danmark Tjeklisten er ikke obligatorisk, men kan anvendes
Læs mereHJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE
HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle
Læs mere»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«
»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering
Læs mereDumme spørgsmål eksisterer ikke..
AK - BEHANDLING Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital E-mail: tdc@clin.au.dk 1 Disposition Hvad er AK behandling
Læs mereKvaliteten af NOAK-behandling ved AFLI-patienter i almen praksis
Kvaliteten af NOAK-behandling ved AFLI-patienter i almen praksis Hold 42 Udarbejdet af: Mia Kamp Jensen Lise Wittrup Lindeloff Maibrit Petri Christensen Katrine Bunk Vejleder: Bo Christensen 1 af 21 Introduktion
Læs mere2016 ESC Guidelines for the management of atrial fibrillation developed in collaboration with EACTS
European Heart Journal (2016) 37, 2893 2962 doi:10.1093/eurheartj/ehw210 ESC GUIDELINES 2016 for the management of atrial fibrillation developed in collaboration with EACTS The Task Force for the management
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereINFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN
INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN November 2014 Information om antikoagulansbehandling ved atrieflimren Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereBaggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.
Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til baggrundsnotat
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Referat af s møde nr. 479 Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, tirsdag den 23. januar 2018. I mødet deltog: Nævnsmedlemmer: Janne Unkerskov John Teilmann Larsen Michael Røder Nina Bjarnason
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 354, tirsdag den 24. maj 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 24. maj 2011. I mødet deltog:
Læs mereAN , Udeladelse af relevante referencer, vildledning. Strange Beck (formand), Lars Almblom, og Henrik Ullum
AN-2018-2220, Udeladelse af relevante referencer, vildledning Ankenævnets sagsnr.: AN-2018-2220 Afgørelsesdato: 18. juni 2018 Ankenævn: Strange Beck (formand), Lars Almblom, og Henrik Ullum Anke af afgørelse:
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereRegisterdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig
Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G
Læs mere29/10/15 KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING CASE FRA PATIENTOMBUDDET INTERESSEKONFLIKTER. Ingen
KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg Universitetshospital INTERESSEKONFLIKTER Ingen CASE FRA PATIENTOMBUDDET 86 årig
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere:, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Borgernes sundhedsvæsen Borgerne skal ikke opleve, at de er på besøg i sundhedsvæsenet.
Læs mereStrange Beck (formand), Lars Almblom, og Henrik Ullum. Vildledende reklame, indikationsudvidelse, Reklamekodeks 4, stk. 2
AN-2017-4715, vildledende reklame, indikationsudvidelse Ankenævnets sagsnr.: AN-2017-4715 Afgørelsesdato: 11. december 2017 Ankenævn: Strange Beck (formand), Lars Almblom, og Henrik Ullum Anke af afgørelse:
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management
Danske kommentarer til : 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management HØRINGSUDKAST Denne guideline er vurderet af en ad hoc arbejdsgruppe nedsat af DCS arbejdsgruppen
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme
Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg,
Læs mereAN , reklame, reference til Regionens Basisliste og RADS-vejledning, krav til loyalitet og saglighed; placering af produktresumé
AN-2017-2394, reklame, reference til Regionens Basisliste og RADS-vejledning, krav til loyalitet og saglighed; placering af produktresumé Ankenævnets sagsnr.: AN-2017-2394 Afgørelsesdato: 26. juni 2017
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme
Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg,
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013
Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013 TAILOR- THROMBOCYTES AND THE INDIVIDUALIZATION OF ORAL ANTIPLATELET THERAPY IN PATIENTS UNDERGOING PCI Nadia Paarup Dridi Denne præsentation må kun benyttes til
Læs mereIskæmisk apopleksi akut udredning og behandling
Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : 2015 for the management of patients with ventricular arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: På vegne af arbejdsgruppen
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereBehandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS)
Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er
Læs mereTværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.
Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de
Læs merePausering af AK-behandling før invasive indgreb
Pausering af AK-behandling før invasive indgreb Et resumé af rapporten Perioperativ Regulering af Antitrombotisk Behandling (PRAB 06) til almen praksis i Region Hovedstaden Generelle principper Der er
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM Emil Fosbøl Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUMÉ
BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN MULTAQ 400 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 400 mg dronedaron (som hydrochlorid) Hjælpestof, som
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereApril 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.
1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 415, tirsdag den 19. august 2014. Tid og sted: Mødet fandt sted i Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 19. august 2014. I mødet
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereAK-BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED KIRSTEN NØRGAARD JANNE UNKERSKOV
KAP-H Store Praksisdag AK-BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED KIRSTEN NØRGAARD JANNE UNKERSKOV Program Gennemgang af antitrombotisk behandling Fordele og ulemper ved de forskellige midler hvad skal vi vælge?
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : for the management of acute coronary syndromes in patients presenting without persistent ST-segment elevation HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: AKS nucleus arbejdsgruppen:
Læs mere