SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD"

Transkript

1 SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra 10 til 5 %, i kuld med 14 grise. Grise under 800 g indgik ikke. Udgift til mælkepulver var 7,90 kr./fravænnet gris. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING LISBETH BROGAARD PETERSEN UDGIVET: 07. AUGUST 2014 Dyregruppe: Fagområde: Diegivende søer, pattegrise Stalde og Miljø Sammendrag I en forundersøgelse blev effekten af supplerende mælkeerstatning, tildelt i et mælkekop-anlæg placeret i farestien, undersøgt i kuld udjævnet til 14 grise. Forsøgsgruppen med supplerende mælk havde en numerisk lavere pattegrisedødelighed et fald fra 10 til 5 % døde - og færre grise, der skulle flyttes fra kuldet i løbet af dieperioden. Den numeriske forskel i tilvækst pr. gris var kun 4 g pr. gris pr. dag i de to grupper, men på grund af den lavere dødelighed i gruppen med supplerende mælk var der større kuldvægt i denne gruppe. Ved kuldudjævning blev grise under 800 g flyttet til en mindsteamme og indgik således ikke i forsøget. Der var tale om en forundersøgelse med et begrænset antal kuld, og der blev derfor ikke foretaget statistisk analyse. Mælkekop-anlægget og mælkepulveret var forhandlet af 3S. Der blev tildelt to typer mælkepulver: En startblanding (Rescue Milk) og en slutblanding (Smooth). Der blev brugt gennemsnitligt 157 g 1

2 Rescue Milk -pulver pr. fravænnet gris. Der blev brugt gennemsnitligt 300 g pr. fravænnet gris. I alt en udgift til mælkepulver på 7,90 kr. pr. fravænnet gris, ved en fravænningsalder på 26 dage. Reduktionen i dødelighed svarede til 0,7 gris. Andelen af fraflyttede grise fra kuldet var lavere i forsøgsgruppen, og der blev derfor i gennemsnit fravænnet 13 grise i forsøgskuldene med supplerende mælk mod 12 grise i kontrolgruppen. Der var tale om en forundersøgelse med henholdsvis 19 kuld uden supplerende mælk og 21 kuld med supplerende mælk. Kuldene var fordelt over 4 ugehold og med samme resultat for alle 4 uger, hvilket styrker forventningen om, at resultatet ikke er tilfældigt. VSP ser supplerende mælk som en mulig metode til, at soen passer flere af sine egne grise. En økonomisk modelberegning har vist, at der, for at opnå samme produktionsøkonomi med supplerende mælk, skal opnås en reduktion i pattegrisedødeligheden på ca. 3 pct. point eller en væsentlig bedre udnyttelse af staldkapaciteten. Baggrund Danske søer føder i gennemsnit 15,4 levendefødte grise [1], og kuldene udjævnes oftest til 13 eller 14 grise. De overskydende grise flyttes til ammesøer. Ammesøerne optager farestierne i længere tid end øvrige søer. Den stigende kuldstørrelse øger behovet for at afklare, om soen kan passe flere grise, end den har patter til. Ammesøerne fungerer godt, både med hensyn til produktiviteten i ammekuldet og i det efterfølgende eget kuld, men har følgende ulemper: 1) Der skal etableres flere farestier, end der er faringer, 2) Ammesøerne får færre kuld pr. årsso 3) Grisene flyttes væk fra deres egen mor og 4) De såkaldte mellemsøer, som bruges ved dannelsen af to-trinsammesøer, har forlænget dieperiode. Hvis man kan undgå eller mindske antallet af ammesøer reduceres investeringsomkostninger til staldanlægget. Endvidere mindskes antallet af søer, der forlænger dieperioden frem for at blive fravænnet. Det vil derfor være en fordel, hvis ammesøer helt eller delvist kan undgås. I Holland og til dels i Tyskland gøres der kun i begrænset omfang brug af ammesøer, uanset hvilket avlsselskab søerne stammer fra og dermed hvilken kuldstørrelse der er. I stedet er praksis at indsætte overskydende pattegrise i særskilte små stier med supplerende mælkeerstatning (Rescue Decks). Dette sker allerede i løbet af grisenes første levedage, og grisene får herefter ikke adgang til en faresti med en so. Dette anses ikke som værende en mulighed i Danmark, hvis det er en systematisk håndtering af overskydende grise i alle ugehold. Til brug for grise, som på grund af risiko for soens eller grisenes velfærd nødvendigvis fravænnes før 21 dage, kan løsningen godt være en mulighed. 2

3 Et alternativ til disse Rescue Decks er at placere teknikken til tildeling af supplerende mælkeerstatning inde i farestien. Grisene forbliver på denne måde ved soen, og den ekstra mælk er et supplement til soens mælk. Det er en forventning, at fravænningsvægten stiger for alle grisene i stien med supplerende mælk. Den supplerende mælk i stien kan også antages at medføre en lavere dødelighed, især for de mindste grise, der alt andet lige har størst risiko for ikke at have energi nok til at komme til soens yver, eller på grund af deres størrelse lettere skubbes væk fra yveret. Supplerende mælk vil kunne hæve grisens energiniveau og derved måske hjælpe den i konkurrencen ved yveret. Det vurderes, at den supplerende mælk først skal tilbydes efter råmælksperioden. Erfaringer med Rescue Deck viser, at grisene både overlever og vokser, men at tilvæksten ikke er tilfredsstillende, og at de også er ældre ved slagtning sammenlignet med grise, der er forblevet i farestier frem til fravænning [3] [4]. Hvis grisene drikker meget mælkeerstatning, kan det medføre, at soen yder mindre mælk, eller nogle kirtler ikke yder mælk i den pågældende diegivningsperiode, hvorved løsningen ligefrem har negativ påvirkning af soen og kuldet. En tidligere dansk undersøgelse viste ikke øget tilvækst ved tildeling af supplerende mælk i farestien. Mælkeerstatning blev tildelt manuelt i trug 4 gange dagligt. Der var 12,2 grise pr. kuld [2]. Den stigende kuldstørrelse siden dette forsøg suppleret med en automatisk, konstant tildeling af mælkeerstatning med mindre risiko for dårlig hygiejne gør det relevant at vurdere strategien igen. Især fordi den stigende kuldstørrelse og dermed den stigende konkurrence ved yveret, måske netop gør det mere interessant for grisene at drikke supplerende mælk. Såvel mælkeerstatning som mælkekop-anlæg forhandles af flere firmaer i Danmark, og det er den samme teknik, der bruges til Rescue Deck stier i udlandet. Formålet med nærværende forundersøgelse var at få erfaring med, om supplerende mælkeerstatning fra Provimi tildelt i mælkekopper fra Wit-Mambo (begge dele forhandlet af 3S) påvirkede pattegrisenes dødelighed og tilvækst i kuld udjævnet til 14 grise baseret på grise med en vægt på over 800 g. Forundersøgelsen skulle, sammen med en tilsvarende forundersøgelse med 18 grise pr. kuld, gå forud for en større undersøgelse med supplerende mælk i farestier med store kuld. En økonomisk modelberegning har vist, at der, for at opnå samme produktionsøkonomi med supplerende mælk, skal opnås en reduktion i pattegrisedødeligheden på ca. 3 pct. point eller en væsentlig bedre udnyttelse af staldkapaciteten [5]. Materiale og metode Undersøgelsen blev gennemført i en besætning med ca årssøer og over en periode på 4 på hinanden følgende ugehold. Der var ugedrift, vådfodring, farestier med delvist spaltegulv med gulvvarme samt lamper med Veng-system i pattegrisehulerne. 3

4 Forsøget blev påbegyndt i forbindelse med kuldudjævning og afsluttet ved fravænning. Der var to grupper: Gruppe 1: udjævning til 14 grise pr. kuld (kontrol) Gruppe 2: udjævning til 14 grise pr. kuld og med supplerende mælk i stien i mælkekopper. Grise under 800 g blev fjernet fra kuldene i forbindelse med kuldudjævning og flyttet til mindsteammer. Disse mindsteammekuld indgik ikke i forsøget. Der blev etableret mælkekop-anlæg fra Wit-Mambo med mælkeerstatning fra Provimi, begge dele indkøbt via 3S og installeret af et montagefirma via 3S. Anlægget og mælkepulveret fra 3S blev valgt, dels fordi der er mange års erfaring med det fra såvel USA, som i Europa, herunder forventning om selve anlæggets og koppernes funktionssikkerhed, dels fordi det på forsøgstidspunktet var det eneste fabrikat, der blev markedsført i storskala i Danmark. Der var således ikke tale om en funktionstest. Mælkekop-anlæg Der blev i to sektioner monteret i alt 44 mælkekopper fordelt på 22 forsøgsstier pr. sektion. Der var en mælketank pr. sektion, hvorved det var muligt at registrere tildelt mælkemængde pr. fravænnet gris. Mælkekopperne var placeret på spaltegulvet i hule-siden, tæt på det faste gulv og tæt på stiskillevæg til nabosti, for at undgå, at soen kunne sparke til koppen. Al rørføring i staldrummene var ført under spaltegulvet (figur 1 og 2). Der var, efter firmaets anbefaling, etableret varmtvandsbeholder til 60 grader varmt vand, hvorigennem mælken cirkulerede inde i et rørsystem, så det også efter opblandingen blev tilstræbt, at mælken var lun. Det lukkede rørsystem med cirkulering skulle, sammen med envejsventiler i mælkekopperne, hindre bakterievækst i mælk og anlæg. Anlægget skulle rengøres og desinficeres en gang om ugen, og overskydende Rescue Milk skulle kasseres dagligt. Mælkepulverblandinger Konceptet med to blandinger blev anbefalet af 3S og bestod af en startblanding, kaldet Rescue Milk, og slutblanding, kaldet Smooth. Rescue Milk skulle bruges fra dag 1-14 og Smooth fra dag 15 til fravænning. Begge mælkepulverblandinger var primært baseret på vallepulver. Rescue Milk kostede 22,8 kr./kg og Smooth kostede 14,3 kr./kg pulver. Priserne på mælkepulveret var de af 3S oplyste priser pr. 1. maj Rescue Milk-pulveret blev efter anvisning fra 3S opblandet med 150 g pr. liter vand, og Smoothpulveret med 250 g pr. liter vand. Vandet havde en temperatur på mellem 50 og 60 grader ved opblanding. 4

5 Figur 1. Anlæggets tanke med tilhørende varmtvandsbeholder placeret for enden af en gang nær faresektionerne. Faresti i forsøgsgruppen med mælkekopper. Farestier i kontrolgruppen var magen til men uden mælkekopper. Figur 2. Rengjort mælkekop (til venstre).). Mælkekop i l funktion ved ca. 10 dage gamle grise, (højre). Ved kuldudjævning blev 5 kuld pr. ugehold i hver gruppe standardiseret til 14 grise efter følgende principper: Søerne var på forhånd udvalgt ugen før flytning til farestald ud fra soens historik, således at alle deltagende søer beviseligt tidligere havde passet store kuld, dvs. fravænnet mindst 12 grise. Udvælgelsen skete på baggrund af sokortdata uden besigtigelse af søerne. Gylte deltog ikke i forsøget. Hver uge blev der udvalgt lige mange søer med samme kuldalder til begge grupper og blandt søer med kuldalder 2-6. Før kuldudjævning blev søerne undersøgt mht. antal funktionelle patter og soens almene velbefindende. Forudsat soen havde mindst 14 funktionelle patter og ikke viste tegn på sygdom, indgik soen som planlagt. Ellers blev soen fravalgt, og en anden so blev udvalgt. Ved kuldudjævning blev grise under 800 g flyttet til mindsteamme og indgik derfor ikke i forsøget. De resterende grise i kuldet blev kuldudjævnet til 14 grise pr. kuld, og alle grise i kuldet blev derefter vejet og øremærket med individuelt nummer. 5

6 Fra kuldudjævning til fravænning måtte kuldet ikke få tilført grise. Flytning af grise fra kuldet måtte kun foretages, hvis grisen ellers blev vurderet til ikke at kunne overleve. Disse grise blev noteret som fraflyttet. Det var af forsøgstekniske årsager, at kun 5 kuld pr. ugehold blev brugt til disse individuelle kuldregistreringer. I de resterende stier med supplerende mælk var der ikke krav om udjævning til netop 14 grise, men kulddata blev registreret for at kunne beregne mælkepulverforbrug pr. fravænnet gris. I forsøgsgruppen blev der tildelt mælkeerstatning i kopperne fra kuldudjævning for at sikre, at grisene kun havde adgang til råmælk før kuldudjævning. De første 14 dage blev der, jf. firmaets anbefalinger, tildelt Rescue Milk, og derefter blev der tildelt Smooth -blanding frem til fravænning. I begge grupper blev tildelt pattegrisefoder i pattegrisekrybbe fra ca. dag 10. Dette forbrug blev ikke registreret. Langt de fleste kuld blev født aften/nat. Kuldudjævning i alle kuld blev foretaget sidst på formiddagen. Hvis et kuld bestod af våde grise om morgenen, blev det først kuldudjævnet sidst på dagen. Sikring af råmælksforsyning før kuldudjævning fulgte følgende strategi: Om morgenen blev de største grise spærret inde i pattegrisehulen, så de 8-12 mindste grise blev ude hos soen. Ved fodring, ca. 1 time senere, blev alle grise lukket ind i hulen. Maksimalt 1 time senere blev alle grise lukket ud igen. Registreringer Følgende blev registreret for de 5 kuld pr. gruppe pr. ugehold: Individvægt ved kuldudjævning og fravænning Døde samt fraflyttede grise fra kuldudjævning til fravænning Behandlinger for diarré (individbehandling + flokbehandling) Alder ved fravænning Forbrug af mælkepulver hhv. Rescue Milk og Smooth Liter kasseret mælk, som blev hældt i afløb fra tank, fordi grisene ikke havde forbrugt det i løbet af dagen. For at kunne modregne dette spild i forhold til reelt forbrugte mængder. For de øvrige kuld i forsøgsgruppen i hvert ugehold: Antal og kuldvægt ved kuldudjævning og fravænning for alle øvrige stier på mælkelinjen o Fordi tankene til mælkepulver forsynede flere stier med mælkeerstatning end de stier, som blev anvendt til forsøgskuldene, for at kunne opgøre forbruget af mælkepulver pr. fravænnet gris. Der blev foretaget en subjektiv vurdering af mælkeanlæggets, mælkekoppernes og stiernes funktion. Der blev ikke foretaget registreringer vedrørende funktion. 6

7 Statistik Der blev ikke opstillet statistiske hypoteser eller foretaget statistisk dimensionering før gennemførslen af afprøvningen. Afrapporteringen er foretaget ved anvendelse af frekvenstabeller, og alle værdier er afrapporteret som gennemsnit. Resultater og diskussion Forsøgsgruppen med supplerende mælk havde en numerisk lavere pattegrisedødelighed i form af et fald fra 10 til 5 % døde fra kuldudjævning til fravænning. Der var ligeledes numerisk færre fraflyttede grise i løbet af dieperioden (4 mod 2 %). Som gennemsnit for kuldet, var der kun en numerisk forskel i tilvækst pr. gris i de to grupper på 4 g (226 g/dag kontra 222 g/dag). Grise under 800 g indgik ikke i afprøvningen, men blev flyttet til en mindsteamme før kuldudjævning. Resultaterne er uddybet i tabellerne i det følgende. Det skal understreges, at der var tale om et lille forsøg og derfor uden statistisk analyse. Resultaterne skal derfor betragtes som et lovende forstudie. Forundersøgelsen dækkede over 4 ugehold, som alle gav samme resultat. Dette styrker indikationen om, at den lavere dødelighed og fraflytning er reel, men derfor så også, at supplerende mælk ikke giver en højere fravænningsvægt pr. gris, hvis der fravænnes flere grise pr. kuld. Tabel 1. Resultater for pattegrisedødelighed og tilvækst, gennemsnit. Forsøget var eksklusiv grise under 800 g. Ingen supplerende mælk (kontrol) Supplerende mælk (forsøg) Antal kuld Antal grise pr. kuld v. udjævning Vægt v. udjævning, kg/gris 1,5 1,4 Dødelighed fra kuldudjævning, % 10 5 Fraflyttede grise pr. kuld, % 4 2 Antal fravænnede grise pr. kuld 12,0 13,0 Fravænningsalder, dage Fravænningsvægt/gris, kg 7,1 6,8 Fravænningsvægt/kuld, kg 85,2 88,4 Daglig tilvækst, gram pr. gris pr. dag Der var som nævnt 4 ugehold i undersøgelsen, og forbruget af smooth-mælkepulver var tydeligt lavere i hold 4 i forhold til de tre første hold. Dette skyldes, at blandingsforholdet blev ændret, så blandingen blev tyndere. Årsagen fremgår af afsnittet funktion af mælkeanlæg og mælkekopper, men det ændrede blandingsforhold resulterede ud fra rådata fra hvert af de 4 hold tilsyneladende ikke i hverken andre tilvækstrater eller dødelighed i forhold til de 3 første hold. Derfor er data fra alle 4 ugehold samlet som gennemsnit i såvel tabel 1 som de efterfølgende tabeller. 7

8 Tabel 2 viser, at den lavere dødelighed og de færre fraflyttede grise kunne henvises til at gælde for såvel små som store grise. Der var ca. 15 % af grisene, der vejede g ved kuldudjævning, ca. 47 % der vejede g, og ca. 38 % af grisene der vejede over 1400 g. Fordelingen var ikke helt ens mellem de to grupper. Tabel 2. Pattegrisedødelighed og fraflyttede grise afhængig af grisens vægt ved kuldudjævning opgjort som procent af grise inden for det givne vægtinterval. Vægt af gris ved kuldudjævning, g Ingen supplerende mælk (kontrol) Supplerende mælk (forsøg) Dødelighed, procent Flyttede, procent Døde, procent Flyttede, procent Lille gris, g 23,5 9,0 8,5 4,3 Mellemgris, g 12,4 2,6 5,9 2,7 Stor gris, > 1400 g 4,2 4,2 2,1 0 Gennemsnit* * i forhold til det totale antal grise. Der var ikke lige mange grise i hvert vægtinterval Tabel 3 viser den daglige tilvækst i forhold til grisenes vægt ved kuldudjævning. Søerne i forsøgskuldene lå med flere grise på grund af den lavere dødelighed, hvorfor konkurrencen ved yveret var større i forsøgsgruppen. Jo lavere fødselsvægt, des lavere daglige tilvækst havde grisen, hvilket også er fundet tidligere, fx [6]. Tabel 3. Tilvækst afhængig af vægt ved kuldudjævning. Vægt af gris ved kuldudjævning, g Ingen supplerende mælk (kontrol) Supplerende mælk (forsøg) Tilvækst i alt, Tilvækst i alt, Dgl. tilvækst, g/gris kg/gris Dgl. tilvækst, g/gris kg/gris Lille gris, g 192 4, ,4 Mellemgris, g 215 5, ,1 Stor gris, > 1400 g 243 5, ,4 Gennemsnit 226 5, ,5 Af tabellen fremgår, at der mod forventning var en lidt lavere fravænningsvægt hos grisene i intervallet g i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen, mens de store grise havde en lidt større fravænningsvægt i forsøgsgruppen. Det var ellers forventet, at de mindste grise ville have mest ud af den ekstra mælk, mens de største grise kunne sikre sig den ønskede mængde mælk hos soen. Gennemsnitlig alder ved fravænning var 25 dage, men dette varierede fra dage. Der var altid samme fravænningsalder indenfor et ugehold, hvor både kontrol- og forsøgsgrise altid var lige gamle ved fravænning. Der var 2 kontrolkuld og 2 forsøgskuld, der blev behandlet for diarré. 8

9 Forbrug af mælkepulver Forbruget af Rescue Milk fra kuldudjævning (= dag 1) og frem til og med dag 14 var i gennemsnit 11 g pr. fravænnet gris pr. dag. Det svarede til et forbrug pr. fravænnet gris på 157 g. Med en pris på 22,8 kr. pr. kg Rescue Milk, svarer det til 3,6 kr. pr. fravænnet gris. Forbruget var det reelle forbrug, idet kasseret mælk blev fraregnet. Forbruget af Smooth fra og med dag 15 frem til fravænning var i gennemsnit 25 g pr. fravænnet gris pr. dag. Ved en fravænningsalder på 26 dage svarer det til 300 g pr. fravænnet gris. Med en pris på 14,3 kr. pr. kg Smooth svarer det til 4,3 kr. pr. fravænnet gris. Der blev generelt ikke kasseret Smooth. Dog blev eventuelt kasseret Smooth registreret og fraregnet, hvorfor den angivne mængde var det reelle forbrug. I alt var udgiften til mælkepulver på 7,9 kr. pr. fravænnet gris ved en fravænningsalder på 26 dage. Forbruget af såvel Rescue Milk som Smooth var nogenlunde ens i de første tre gennemførte ugehold, men især for Smooth en del lavere i det 4. hold. Dette skyldes, at blandingsforholdet blev ændret fra 250 g pr. liter til 166 g pr. liter ikke at grisene drak mindre af det. Årsagen til denne ændring var problemer med, at Smooth-blandingen syntes at koagulere i rørene, og at pumperne til anlægget blev varme. (Se afsnittet funktion af mælkeanlæg i det efterfølgende.) Mælkeanlægget var ikke et fuldskalaanlæg, idet der kun var 22 mælkekopper på hver streng og tank. Dette var som tidligere nævnt for at kunne registrere forbruget af mælkepulver til hver sektion og hold for sig. Efter anvisning fra 3S blev det overskydende mælk kasseret hver dag før ny opblanding for at undgå gammel mælk, som kunne risikere at påvirke hygiejnen. Specielt de første dage efter kuldudjævning blev der kasseret meget mælk, da grisene var nogle dage om at komme i gang med at drikke fra kopperne. I praksis opstilles anlæggene, så der er en tank til Rescue Milk og en tank til Smooth, og så der kan tildeles Rescue Milk og Smooth til sektioner med de yngste grise henholdsvis sektioner med de ældste grise. Man kan undgå at kassere Rescue Milk ved f. eks. ved at give det overskydende mælk fra de yngste til de ældste pattegrise. Det opgjorte forbrug svarer til det reelle forbrug, hvis man ikke har noget spild i form af kasseret mælk. Det her opgjorte forbrug er så tæt på, som man kan komme, med hensyn til at være det reelle forbrug, eksklusive spild. Hvis man kun etablerer mælkekopper i en del af farestaldsanlægget skal man derfor påregne noget spild i form af kasseret Rescue Milk. En omkostning der skal tilføjes pr. produceret gris. Hvis man har mælkekopper i alle sektioner, vil overskydende mælk kunne bruges til sektioner med ældre grise, hvorved kassation af overskudsmælk ikke forekommer. 9

10 Funktion af mælkeanlæg og stier med mælkekopper Anlægget blev anvendt med udgangspunkt i anvisninger fra 3S og blev tilpasset undervejs i forhold til forholdene i besætningen. Der var blanding af såvel Rescue Milk som Smooth to gange dagligt. Der var daglig rensning af kopperne med højtryksrenser den første uge efter kuldudjævning (med lavt tryk, med specialdesignet kappe på lansen for at undgå sprøjt i stien), derefter mandag + fredag og derudover efter behov. Der var ugentlig rengøring og desinfektion af hele anlægget. Kopperne fungerede tilsyneladende uden fejlfunktion, og der blev ikke observeret overløb. Der var én kop, hvor tilslutningen blev utæt, men efter udbedring sås ikke flere fejl. Hver drikkekop blev leveret med en stopklods, som kunne benyttes til at blænde en kop af, hvis der var brug for det. På firmaets opfordring blev stopklodsen sat omvendt på drikkeventilen i koppen i de første dage efter kuldudjævning. Formålet var at gøre det nemmere for grisene at lukke mælk ud og derved hurtigere finde ud af koppens funktion. Dette så ud til at fungere efter hensigten, men blev ikke specielt undersøgt i forhold til grisenes brug af kopper med og uden stopklods. Anlæggets styring blev ændret i slutfasen fra centrifugalpumpe til trykluftdrevet membranpumpe, primært fordi især Smooth-blandingen koagulerede i rørene, så der var mange driftsstop og ekstra rengøring af rørsystemet. Sekundært fordi pumpen udviklede meget høj varme. Driftsproblemerne skyldtes muligvis, at anlægget ikke var et fuldskalaanlæg, så mælkeblandingen blev pumpet meget hyppigt igennem tanken med omrører og derfor koagulerede. Men det vides ikke med sikkerhed. Samtidig blev det valgt at ændre blandingsforholdet for Smooth-blandingen fra 250 g pr. liter til 166 g. Med disse ændringer synes driften at være stabil. Trykluftstyringen medførte dog konstant støj i form af klikken fra anlægget. Der blev opsat en 60 liters varmtvandsbeholder til rengøringsprocessen. Med denne kunne man foretage rengøring af ét kredsløb á 22 kopper. Temperaturen på vandet faldt til under 45 grader, men dette skulle ifølge firmaet være tilstrækkeligt til fuld desinfektionseffekt med det anvendte desinfektionsmiddel. Firmaet (3S) etablerer ikke standard varmesystem til opvarmning af den cirkulerende mælkeblanding, men anbefalede det i forbindelse med opstarten af forsøget. Varmesystemet kan tilkøbes og blev også anvendt i forbindelse med opblandingen af de to mælkeblandinger. Ved en subjektiv vurdering af hygiejnen i kopper og stier blev følgende observeret Kopperne havde en god hygiejne, og der var sjældent gødningsrester i kopperne. Der var gødningsrester på gulvet uden om kopperne, dels forårsaget af manglende passagemulighed mellem kop og stivæg, dels fordi de to rørføringer ud af koppen gjorde det sværere for grisene at træde 10

11 gødning gennem spaltegulvet lige uden om koppen. Kopperne var placeret tæt på stivæggen for at hindre soen i at sparke til kopperne. Stier med mælkeblanding var mere fedtede end stier uden mælk, og det tog længere tid at vaske disse stier. Forhandlere Mælkekop-anlæg, fra forskellige udenlandske producenter, forhandles i Danmark pt. af fx 3S, SCA, European Proteins, Brdr. Ewers og Vivet. Konklusion Forundersøgelsen indikerer, at supplerende mælk kan reducere dødeligheden i kuld med 14 grise. Dødeligheden efter kuldudjævning blev reduceret fra 10 til 5 %. Tilvæksten pr. kuld blev ikke øget, men forsøgskuldene fravænnede i gennemsnit flere grise på grund af den lavere dødelighed. Der var tale om et lille forsøg med ca. 20 kuld pr. gruppe. Kuldene var fordelt over 4 ugehold, der alle havde både forsøgs- og kontrolkuld, og reduktionen af dødelighed ved adgang til drikkekopper blev observeret alle 4 uger, hvilket styrker forventningen om, at resultatet ikke er tilfældigt. De mindste grise under 800 g var flyttet til en mindsteamme og dermed ikke med i forsøget. Det er vigtigt at inkludere håndteringen af disse grise i fremtidige koncepter baseret på management af store kuld. Udgift til mælkepulver var 7,9 kr. pr. fravænnet gris forudsat fravænning ved 26 dage. Stier med mælkeblanding var mere fedtede end stier uden mælk og tog længere tid at vaske. Der var god hygiejne i drikkekopperne. Hvis supplerende mælk i farestien kan medføre reduceret dødelighed og/eller øget tilvækst, og samtidig mindske andelen af grise, der skal flyttes mellem kuld, så er perspektiverne, at der kan opnås en bedre produktivitet, færre sammenblandinger af kuld og lavere arbejdstidsforbrug til etablering af ammesøer og flytning af grise. Et mælkeanlæg og mælkekopper skal passes som et vådfodringsanlæg, og der skal derfor påregnes tid til dette. En økonomisk modelberegning har vist, at der, for at opnå samme produktionsøkonomi med supplerende mælk, skal opnås en reduktion i pattegrisedødeligheden på ca. 3 pct. point eller en væsentlig bedre udnyttelse af staldkapaciteten [5]. 11

12 Referencer [1] Vinther, J. (2014): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. [2] Thorup, F. og Hansen, L. (2006): Mælketilskud til diende pattegrise. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [3] Müller, K. og Borchers N. (2012): Bei welchem Ammensystem erreichen Ferkel im Drei- Wochenrhythmus bessere Zunahmeleistungen. SUS, 03/12. [4] Anonym (2011): Erste Mast- und Schlachtergebnisse zu Ammenferkeln. SUS, 01/11 Christiansen; M.G. (2014): Økonomi ved supplerende mælk i farestier. Notat Videncenter for Svineproduktion. [5] Christiansen; M.G. (2014): Økonomi ved supplerende mælk i farestier. Notat Videncenter for Svineproduktion. [6] Moustsen, V.A. og Pedersen, J.H. (2012): pattegrises fysiske karakteristika betydning for tilvækst. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Peter Nøddebo Hansen Statistiker: Jens Vinther Afprøvning nr. 1243, fase 1 Aktivitetsnr.: //NP// Tlf.: Fax: vsp-info@lf.dk en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. 12

13 Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?

Læs mere

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem

Læs mere

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne

Læs mere

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1064 Energitilskud til de mindste pattegrise ved kuldudjævning øgede ikke overlevelse eller tilvækst.

Læs mere

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby

Læs mere

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan

Læs mere

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt

Læs mere

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Regionalt møde, PattegriseLIV Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Hvad har vi fået ud af at deltage i PattegriseLIV? Fodermester Frida Gretarsdottir, Aagård ApS Svinerådgiver Lars Winther, LandboNord

Læs mere

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Dag 1. Hvordan generer og formidler vi bedst viden der virker,

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere