CO-Magasinet BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ? SIDE DU KAN MERE, END DU SELV REGNER MED SIDE ORDENTLIGE FORHOLD TIL FLEKSJOBBERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO-Magasinet BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ? SIDE 10-11 DU KAN MERE, END DU SELV REGNER MED SIDE 12-13 ORDENTLIGE FORHOLD TIL FLEKSJOBBERE"

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 07/2012 INDUSTRIENS ARBEJDSPLADSER ER I FOKUS SIDE BLIV DYGTIGERE PÅ ARBEJDSFORDELING SIDE 7 UDDANNELSE UDEN GEBYR SIDE 8-9 IN GEBYR BETYDER FLERE PÅ UDDANNELSE SIDE 8-9 INDUSTRIENS ARBEJDSPLADSER ER I FOKUS SIDE KAN MAN LÆSE SIG TIL E BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ? SIDE DU KAN MERE, END DU SELV REGNER MED SIDE ORDENTLIGE FORHOLD TIL FLEKSJOBBERE SIDE 14 INTERNAtioNAL FAGBEVÆGELSE SIDE 15 UDDANNELSE UDEN GEBYR SIDE 8-9 FOKUS PÅ SOCIALT ANSVAR SIDE DANSKE ER SIDE 20 politimand ELLER MISSIONÆR SIDE 21 FAGLIG ORIENTERING SIDE A/S Topmøde SIDE 24 INDUSTRIENS ARBEJDSPLADSER I E BLIV DYGTIGERE PÅ ARBEJDSFORDELING SIDE 7 DU KAN MERE, END DU SELV REGNER MED SIDE UDDANNE R SIDE 8-9 INTET GEBYR BETYDER FLERE PÅ UDDANNELSE SIDE 8-9 KAN MAN LÆSE SIG TIL BEDRE PSYKI ILJØ? SIDE DU KAN MERE, END DU SELV REGNER MED SIDE ORDEN ige FORHOLD TIL FLEKSJOBBERE SIDE 14 INTERNA EVÆGELSE SIDE 15 FO

2 Fokus på industriarbejds 1. oktober valgte CO-industris centralledelse Claus Jensen som ny formand for CO-industri. Dermed er Claus Jensen nu både formand for Dansk Metal og CO-industri, og den 48-årige formand kommer sammen med CO-industris næstformand Mads Andersen til at stå i spidsen, når overenskomstforhandlingerne på industriens område løber af stabelen i Claus Jensen giver i interviewet på siderne 4-6 sit bud på, hvordan de industriansattes vilkår i hverdagen kan forbedres. CO-industris nye formand ønsker blandt andet at give industriens ansatte mulighed for mere efteruddannelse end i dag og gerne op til to år: - Uddannelse er det vigtigste. For uddannelse giver jobmuligheder, økonomisk tryghed og tryghed i jobbet. Derfor vil jeg arbejde for, at industriens ansatte kan tage op mod to års efteruddannelse med en betaling svarende til dagpengeniveau altså omkring kroner, siger Claus Jensen. Han forestiller sig ikke, at det alene er CO-industri og DI, der klarer ærterne, når de mødes til overenskomstforhandlinger i industrien næste gang. Nej, politikerne skal trække i arbejdstøjet og skabe fundamentet for den længere uddannelse. - På det her område har vi det lange lys på, som vi tit har i CO-industri. Det her er en opfordring til politikerne om at gøre noget, dels for at tilfredsstille industriens behov og dels for at tilfredsstille rigtig mange af vore medlemmers lyst til at videreudvikle sig, siger Claus Jensen, der understreger, at finansieringen langt hen ad vejen bør komme fra staten: - Så må vi i CO-industri og DI jo se på, hvordan vi kan flikke nogle aftaler sammen, der åbner mulig oktober side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: INDUSTRIENS ARBEJDSPLADSER ER I FOKUS Uddannelsesløft, højere produktivitet og mere rigtig fagbevægelse skal sikre fremtidens industriarbejdspladser i Danmark, siger CO-industris nye formand Claus Jensen. SIDE 4-5 BLIV DYGTIGERE PÅ ARBEJDS- FORDELING Dagpenge kan nu erstattes af uddannelse til fuld løn under arbejdsfordeling. SIDE 7 UDDANNELSE UDEN GEBYR Slut med selv at skulle lægge ud for kursusgebyr på selvvalgt uddannelse. SIDE 8-9 INTET GEBYR BETYDER FLERE PÅ UDDANNELSE Fjernelse af gebyr på selvvalgt uddannelse vil få stor betydning, mener tillidsrepræsentant på B&O. KAN MAN LÆSE SIG TIL BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Ja, viser erfaringerne på Toms. SIDE 8-9 SIDE DU KAN MERE, END DU SELV REGNER MED Tillidsrepræsentant Lene Paepke får styrket selvtillid gennem uddannelse. SIDE 12-13

3 leder pladser hed for at understøtte uddannelse over længere tid. Arbejdsfordeling og gebyr CO-industri har løbende fokus på arbejdet med at sikre bedre muligheder for uddannelse af industriens ansatte. Dette sker blandt andet via overenskomstforhandlingerne med DI. Resultatet af forhandlingerne betyder blandt andet, at der fra 1. oktober er åbnet for, at tillidsrepræsentanterne på virksomheder, hvor der er etableret arbejdsfordeling, kan lave aftaler med arbejdsgiverne om, at de ansatte kan komme på efteruddannelse med fuld løn. Desuden er det fra 1. oktober slut med selv at skulle lægge ud for kursusgebyret på selvvalgt uddannelse. I stedet kan man klare sagen ved blot maile en kopi af opkrævningen af kursusgebyret hvor ens cpr-nummer fremgår tydeligt - til IKUF. Så sørger IKUF for resten. En god investering At efteruddannelse er en god investering, kan 57-årige tillidsrepræsentant Lene Paepke fra Knudsen Plast i Frederiksværk godt skrive under på. Hun har været med til et kompetenceudviklingsprojekt på arbejdspladsen, og tiden på skolebænken resulterede blandt andet i en styrkelse af selvtilliden. Også selv om projektet virkede temmelig skræmmende i starten. - I starten var jeg da lidt nervøs. Jeg troede, at det ville blive svært at lære noget nyt i min alder, men nu har jeg på otte uger lært at lave ligninger, og det er gået fint, selv om jeg aldrig har prøvet det før. Jeg oplever, at jo mere jeg får puttet ind i hovedet, jo større bliver min selvtillid. Det er ikke altid lige nemt, men hvis man arbejder for det, så går det. Og så har jeg det sådan, at hvis jeg kan klare det, så kan de andre også, siger hun i artiklen på siderne Forside: Lærling hos Semco Maritime i Esbjerg Kewin Kristensen. Foto: Robert Attermann. ORDENTLIGE FORHOLD TIL FLEKSJOBBERE Ny aftale sikrer fleksjobbere i industrien mod misbrug. INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 14 SIDE 15 FOKUS PÅ SOCIALT ANSVAR To virksomheder i Esbjerg viser, at socialt ansvar kommer i flere former. Og socialt ansvar kræver både rummelighed og energi. SIDE DANSKE NOTER SIDE 20 POLITIMAND ELLER MISSIONÆR Danske tillidsrepræsentanter bruger forskellige strategier over for gule kolleger. FAGLIG ORIENTERING SIDE 21 SIDE A/S Topmøde Årets A/S Topmøde er spækket med inspiration til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer otte gange årligt hver måned und tagen marts, juni, august og december. Oplag side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk)

4 Af Linda Hansen Foto Arkiv CO-industris nye formand: Industriens arbejdsp Uddannelsesløft, højere produktivitet og mere rigtig fagbevægelse skal sikre fremtidens in oktober side 4 CO Magasinet For 30 år siden var han med til at rydde op i ungdomsafdelingen i Metal Odense. Bestyrelsen var nemlig blevet overtaget af kommunisterne, og det kunne jo ikke nytte noget, mente den dengang 18-årige socialdemokrat Claus Jensen. Derfor tog han og nogle kammerater til generalforsamling i afdelingen, stillede op og blev valgt ind i bestyrelsen, og så var det problem ude af verden. Claus, der dengang var lærling på Lindøværftet, overtog hurtigt formandsposten i ungdomsafdelingen, og den faglige karriere var i gang. 1. oktober blev 48-årige Claus Jensen valgt til formand i CO-industri og knap tre uger forinden kunne han skrive titlen som formand for Dansk Metal på visitkortet. Begge poster er overtaget efter Thorkild E. Jensen, der har haft dem i knap ni år. Handlekraften fra dengang i lærlingetiden hænger ved CO-industris nye formand. For selv om han ikke ønsker at revolutionere strukturen i CO-industri, så har Claus Jensen givet et markant bud på, hvordan man kan forbedre de industriansattes vilkår i hverdagen. Først og fremmest skal der sikres noget mere uddannelse til den enkelte industriarbejder gerne op mod to år: - Uddannelse er det vigtigste. For uddannelse giver jobmuligheder, økonomisk tryghed og tryghed i jobbet. Og derfor vil jeg arbejde for, at industriens ansatte kan tage op mod to års efteruddannelse med en betaling svarende til dagpengeniveau altså omkring kroner, siger Claus Jensen. Politikerne skal i arbejde Han forestiller sig ikke, at det alene er CO-industri og DI, der klarer ærterne, når de næste gang mødes til overenskomstforhandlinger i 2014 for industriens ansatte. Nej, Claus Jensen opfordrer politikerne til at trække

5 CO-industris nye formand Navn: Claus Jensen Født: 30. april 1964 Civilstatus: Gift og har to børn Bopæl: Skamby, Fyn Mail: 2012: Valgt som formand for Dansk Metal og CO-industri 2009: Valgt som næstformand for Dansk Metal 2008: Blev pr. 1. december 2008 næstformand for det private og offentlige arbejdsmarkedsområde 2007: Blev i maj forbundssekretær i Forhandlingssekretariatet 2004: Forbundssekretær i Organisationssekretariatet 2003: Faglig sekretær i Dansk Metals Forbundshus 1990: Ansat på Lindø (Odense Staalskibsværft) og var blandt andet fællestillidsrepræsentant og medlem af A/S-bestyrelsen 1985: Ansat på Wittenborg og var blandt andet arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant 1980: Ansat på Lindø (Odense Staalskibsværft) som lærling og blev udlært plade- og konstruktionssmed Du kan læse mere om Claus Jensen på CO-industris hjemmeside under Presse og Formandskab ladser er i fokus dustriarbejdspladser i Danmark i arbejdstøjet og skabe fundamentet for den længere efteruddannelse. - På det her område har vi det lange lys på, som vi tit har i CO-industri. Det her er en opfordring til politikerne om at gøre noget, dels for at tilfredsstille industriens behov og dels for at tilfredsstille rigtig mange af vores medlemmers lyst til at videreudvikle sig, siger han og understreger, at finansieringen langt hen ad vejen bør komme fra staten: - Så må vi i CO-industri og DI jo se på, hvordan vi kan flikke nogle aftaler sammen, der åbner mulighed for at understøtte uddannelse over længere tid. Claus Jensen forestiller sig blandt andet, at industriens faglærte får mulighed for at uddanne sig til teknikere på et højere niveau for dem vil der blive mangel på i de kommende år. - Og så vil nogen måske sige: Jamen, Claus, hvorfor det, for så kommer vi jo bare til at mangle faglærte? Og så vil jeg sige, at på den måde bliver der jo skabt plads til flere faglærte. Dermed er der plads til, at ufaglærte uddanner sig og bliver faglærte og kan sikre sig et job på den måde. Vi er nødt til at rykke nogen videre, for at andre kan få et job. Produktivitet skal hæves Men for at det hele hænger sammen skal der først og fremmest være arbejdspladser på industriens område. Ud over at sikre det via blandt andet uddannelse forestiller Claus Jensen sig, at produktiviteten i virksomhederne hæves med op mod 50 procent over de næste ti år. - Vi bliver nødt til at forholde os realistisk til, hvordan vi skaber arbejdspladser. Og når vi gerne vil bibeholde det lønniveau og den levestandard i Danmark, vi har i dag, så er en produktivitetsstigning bydende nødvendig. Historisk ved vi, at det kan lade sig gøre via en kombination af et løft i E side 5

6 CO-industris nye formand: Industriens arbejdspladser er i fokus E uddannelsesniveauet samt en robotisering og automatisering i industrivirksomhederne, siger Claus Jensen. Han understreger, at det forsimplet set vil være to typer eksportvirksomheder, der i fremtiden vil klare sig i Danmark: - Det er enten dem, der får automatiseret og robotiseret så meget, at lønandelen på et produkt bliver så lav, at den reelt ikke betyder noget. Og så er der de virksomheder, der laver så unikke produkter, at de stort set kun laves i Danmark, og dermed kan de selv sætte prisen på varen, siger Claus Jensen. Han ved godt, at der vil ligge en masse virksomheder indimellem de to typer, men flagskibene kommer til at ligge ved de to yderpoler. Den danske model er vigtig Men for at både lønnen og uddannelsen skal sikres på et acceptabelt niveau, og arbejdspladserne bevares i Danmark, er det vigtigt at bevare overenskomsterne. Og det kræver, at medlemmerne bliver i de LO-forbund, der forhandler, vedligeholder og udbygger overenskomsterne, og ikke lader sig friste af lave priser i de gule fagforretninger. - Hvis opbakningen til LO-forbundene forsvinder, så bryder overenskomstsystemet sammen på et tidspunkt, og så er der åbnet en ladeport for timelønninger på kroner. Bare tag og kig syd for grænsen til Tyskland, her er det allerede sket, siger Claus Jensen. I Claus Jensens øjne er det at melde sig ud af et LOforbund og risikere timelønninger på mellem kroner samtidig et valg, der kommer til at gælde for både vores børn og børnebørn. - Vi tager jo et valg for dem, for de vil ikke selv have muligheden for at rette op på situationen senere. Det kan vi jo se ved at følge situationen i de lande i verden, hvor der ikke er en stærk fagbevægelse, og hvor man kæmper for rimelige løn- og arbejdsvilkår. Her kæmper lønmodtagerne en ulige kamp mod store virksomheder, og der er ikke mange succeshistorier på den slagmark, siger Claus Jensen og understreger vigtigheden af at bevare den danske model: - Vi har været heldige i Danmark at få lavet vores forhandlingssystem på et tidspunkt, hvor det var smed Hansen og den lokale maskinfabrik, hvor magtforholdet var mere lige. De spilleregler virker den dag i dag, og det kan vi være rigtig tilfredse med, fordi vores forfædre tog nogle rigtige valg dengang, siger Claus Jensen. Foråret bød på et lavt antal strejker I andet kvartal i år var der i alt 92 overenskomststridige arbejdsstandsninger på det private arbejdsmarked, og de resulterede i sammenlagt tabte arbejdsdage. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Antallet af strejker er meget lavt i forhold til, at der blev forhandlet nye overenskomster på det private arbejdsmarked i starten af året. Tallene viser, at omfanget af strejker var det laveste nogensinde for et år med overenskomstforhandlinger, siden DA begyndte at lave sin statistik i 1991 i den nuværende form. Strejkerne involverede i gennemsnit 40,3 personer og varede i gennemsnit 1,2 dage, viser statistikken. To tredjedele svarende til 61 af alle arbejdsstandsninger i andet kvartal i år handlede om lønspørgsmål, og disse strejker stod for sammenlagt af de tabte arbejdsdage. side 6 CO Magasinet oktober

7 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Bliv dygtigere på arbejdsfordeling Dagpenge kan nu erstattes af uddannelse til fuld løn under arbejdsfordeling Ansatte i industrien kan nu erstatte dagpenge med uddannelse til fuld løn under arbejdsfordeling. I stedet for at gå derhjemme på dagpenge, når der er mangel på nye ordrer og samtidig indført arbejdsfordeling på arbejdspladsen, kan tillidsrepræsentanten fra den 1. oktober lave en aftale med arbejdsgiveren om, at de ansatte kan komme på efteruddannelse og få fuld løn for det. - Det er trist, når det er nødvendigt at lave arbejdsfordeling på en virksomhed. Men i stedet for at gå hjemme til noget, der ofte svarer til halv løn, kan de ansatte i industrien nu ændre situationen til en aktiv periode med uddannelse til fuld løn, siger Peter Rimfort, souschef i CO-industri. Og selv om de ansatte får fuld løn i uddannelsesperioden, så er der stadig god økonomi i det for virksomheden. Den skal nemlig kun betale 15 procent af medarbejdernes løn. Resten betales af Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) og Voksen- ErhvervsUddannelsesstøtte (VEU), der tilsammen betaler det resterende beløb op til 85 procent af lønnen. - Virksomheden skal altså kun betale 15 procent af lønnen, men får til gengæld nogle medarbejdere, som er blevet dygtigere, siger Peter Rimfort. Der skal være lokal enighed om at bruge ordningen, ligesom ledelsen og tillidsrepræsentanten skal være enige om, hvilke uddannelser medarbejderne skal på, eller om medarbejderne skal have mulighed for selv at vælge, hvilken uddannelse de har lyst til at tage. For at få støtte fra IKUF er der blot krav om, at det skal være en uddannelse, som er berettiget til offentlig støtte. Uddannelsen kan for eksempel være et danskkursus på VUC eller et IT-kursus på AMU. Peter Rimfort understreger, at tilbuddet også kan gælde funktionærer. - Funktionærer kan under særlige forhold lave en aftale om, at de også er omfattet af uddannelsesaftalen og dermed modtage støtte fra IKUF, selv om de ikke er omfattet af arbejdsfordelingen, siger han. Ifølge aftalen mellem CO-industri og DI kan en virksomhed maksimalt få støtte fra IKUF i halvdelen af arbejdsfordelingsperioden. For mere information og hjælp kontakt IKUF på telefon: eller læs mere på side 7

8 Af Dorthe Kragh Uddannelse uden geb Slut med selv at skulle lægge ud for kursusgebyr på selvvalgt uddannelse Fremover kan du godt lade pungen blive i lommen, når du skal på selvvalgt uddannelse. Du skal nemlig ikke længere selv lægge ud for kursusgebyret til uddannelsesstedet, når du tilmelder dig en uddannelse. I stedet kan du få Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) til at betale pengene til uddannelsesinstitutionen. Det kræver blot, at du sender en kopi af opkrævningen af kursusgebyret på mail til IKUF, hvor man kan se dit cpr.nr. Kursusgebyret var et varmt emne på optaktsmøderne forud for overenskomstforhandlingerne i begyndelsen af Her blev det fra flere deltagere påpeget, at det kunne afholde nogen fra at tage to ugers selvvalgt uddannelse, når de selv skulle lægge ud for kursusgebyret. Godt nok får kursusdeltageren pengene tilbage, når kurset er gennemført, men for mange kan det være økonomisk uoverskueligt at skulle finde op til flere tusinde kroner og undvære dem i adskillige måneder. Kursusgebyret for AMU-kurser ligger mellem 118 og 178 kroner pr. dag, mens gebyret for videregående kurser eller meget specialiserede kurser i visse tilfælde godt kan løbe op i hele kroner for to ugers uddannelse. Intet gebyr betyder flere Fjernelse af gebyr på selvvalgt uddannelse vil få stor betydning, mener tillidsrepræsentan oktober side 8 CO Magasinet Anette Sejbjerg, tillidsrepræsentant for Teknisk Landsforbunds medlemmer på Bang & Olufsen i Struer, er begejstret for, at hendes kolleger fra 1. oktober ikke længere selv skal lægge ud for kursusgebyret, når de skal på selvvalgt efter- og videreuddannelse med støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). - Det åbner for, at en del flere kan komme af sted. Nogle gange er det jo mellem og kroner i kursusgebyr, som skal hives ud af økonomien, og det er jo de færreste, som har så mange penge, siger hun. Hun er selv meget opmærksom på, at de to ugers selvvalgt uddannelse, som alle under industriens overenskomster har ret til, er en unik mulighed for at holde kompetencerne skarpe og gøre sig selv konkurrencedygtig på et arbejdsmarked, som bliver stadig mere usikkert. - Jeg bruger meget energi på at råbe mine kolleger op og få dem til at tage stilling til, hvad de gerne vil og hvor de ser sig selv om fem år. Jeg har desværre oplevet, at vi har sagt farvel til kolleger, som ikke har gjort sig lækre over for ledelsen og uddannet sig. De har alt for længe tænkt, at det går jo godt nok, og jeg behøver ikke mere viden, men så havner de mellem to stole og mister jobbet, når der skal fyres, fortæller hun. Ud af boksen Derfor har hun også med stor energi kastet sig ud i arbejdet med at finde relevant videreuddannelse til interesserede kolleger, og ofte finder de uddannelse, som ikke er på IKUF s positivliste. - Positivlisten er meget præget af AMU-kurser, som ikke er relevant for mine kolleger, ligesom de videregående kurser med sprogundervisning heller ikke interesserer dem. Derfor har jeg talt med IKUF, om vi kunne finde noget uden for listen, og vi har endnu ikke fået nej til noget, siger hun. En af kollegerne har derfor taget en master i lean, en anden er ved at tage bygningsfysikuddannelsen og en tredje har taget akademiuddannelsen i ledelse på aftenskole og sidder nu i en

9 yr Har lyttet Derfor tog CO-industri emnet med til overenskomstforhandlingerne, hvor organisationen sammen med DI blev enige om at gøre noget ved problemet. Og det resulterer nu i, at ingen efter den 1. oktober i år selv skal lægge ud for kursusgebyret. - Vi har lyttet til forslagene og ændrer nu proceduren. Jeg kan godt forstå, at mange har svært ved at finde pengene til kursusgebyret, som i nogle tilfælde godt kan løbe op i flere tusinde kroner, siger Peter Rimfort, souschef i CO-industri. Begrundelsen for at lade kursusdeltagerne selv lægge ud for kursusgebyret har hidtil været en bekymring for, at nogle ikke ville møde op til uddannelsen og dermed lade gode uddannelseskroner gå til spilde. Men den bekymring lægger IKUF nu på hylden. - Vi tager chancen og prøver at se, hvordan det går. Derfor vil jeg også gerne understrege, at det er meget vigtigt at informere både uddannelsesstedet og IKUF, hvis man er forhindret i at deltage i uddannelsen på grund af for eksempel sygdom, siger Peter Rimfort. Læs mere om selvvalgt uddannelse på på uddannelse t på B&O lederstilling hos B&O. Selv har hun taget en six sigma yellow belt, som handler om kvalitetsstyring. - Der er ikke større tilfredsstillelse end at se smilet på kollegern ansigt, når de kommer tilbage fra et kursus. Jeg kan godt gå rundt og snakke om efteruddannelse, men når en kollega kommer tilbage og fortæller om, hvad han eller hun har oplevet og lært det er den bedste reklame, fastslår Anette Sejbjerg. side 9 Tillidsrepræsentant Anette Sejbjerg for Teknisk Landsforbunds medlemmer hos Bang & Olufsen i Struer.

10 Af Dorthe Kragh Foto Nina Lemvigh-Müller Kan man læse sig til bed Ja, viser erfaringerne på slikfabrikken Toms oktober side 10 CO Magasinet Det psykiske arbejdsmiljø bliver bedre, hvis man er god til at læse og skrive. Det viser erfaringerne fra chokoladefabrikken Toms i Ballerup. Her har 98 medarbejdere gennem halvandet år fået læse- og skriveundervisning i arbejdstiden. Og i en evaluering af projektet siger tre ud af fire, at de har fået et bedre arbejdsmiljø. Samtidig oplever de, at de har fået øget deres selvværd, og at de begår færre fejl i produktionen. - Nogle af kollegerne har gået og brugt krudt på at gemme sig, fordi de ikke var så gode til at læse og skrive. Når de gennem sådan et projekt finder ud af, at de også godt kan, så er det klart, at de får større selvsikkerhed i jobbet, siger Søren Svenningsen, tillidsrepræsentant for Dansk Metals medlemmer på fabrikken. Han oplever, at læsekurset og hjælp fra forskellige tekniske hjælpemidler har bragt smilet frem på mange kollegers læber. Kollegerne har blandt andet fået hjælpemidler, der kan skrive det, som de dikterer og læse en tekst op. - Nogle af mine meget ordblinde kolleger har aldrig været i stand til at skrive et brev, men det kan de nu få hjælp til. Det er en helt ny verden, som åbner sig, fortæller han. Instruktion på film Blandt hjælpemidlerne er også en QRkode ved maskinerne, som medarbejderne kan scanne med deres iphone og få instruktioner til maskinen som en lille film. Alt sammen noget, som har bidraget til, at 66 procent af deltagerne siger, at projektet har givet færre fejl i produktionen. - Når kollegerne nu kan læse instruktionen eller scanne sig til en instruktionsfilm betyder det kort og godt, at de kan udføre arbejdet mere præcist og ikke skal gætte sig til, hvordan de skal gøre. Det giver færre fejl, siger han. Gennem årene har Toms oplevet, at der blev stillet stadig øgede krav til medarbejdernes læse- og skrivekompetencer. Medarbejderne skal ikke alene kunne læse sikkerhedsvejledninger, instruktioner og manualer. Der er også kommet øgede krav til dokumentation, og flere medarbejdere skal bruge computer til deres arbejde. Søren Svenningsen er tillidsrepræsentant for Dansk Det er baggrunden for, at Toms satte projektet Læs og Skriv på Toms i søen. - Vi vidste godt, at der var mange på Toms, som havde svært ved at læse og skrive. Sådan er det ofte, hvis man har en stor stab af ufaglærte. Men det er jo ikke kun de ufaglærte, som kan have svært ved at læse. Der kan også være nogen på direktionsgangen, som går og dæk- Toms Gruppen beskæftiger omkring 850 ansatte i Danmark - heraf er hovedparten på fabrikken i Ballerup, mens der er omkring 150 ansatte i Sverige.

11 re psykisk arbejdsmiljø? Metals medlemmer på chokoladefabrikken Toms i Ballerup. ker over læsevanskeligheder. Derfor har de problemer, som medarbejderne på vi gjort meget for at sælge budskabet Toms har. Uddannelsesambassa dørerne om, at det ikke er flovt at være ordblind har blandt andet deltaget i tre seminarer, hvor de blev klædt på til opgaven og eller have svært ved bogstaver. Og vi har løbende opfordret flere af vores kolleger til at deltage i projektet, siger Søren mønstre hos mennesker, som måske lærte at genkende forskellige reaktions- Svenningsen. gennem et helt liv har skjult, at de ikke helt har fod på det der med bogstaver. God samvittighed - Som tillidsrepræsentant har du ofte en Han er selv en af de 12 uddannelsesambassadører, som har arbejdet på at sælge med at læse og skrive, men ikke er me- god idé om, hvem der har problemer projektet til kollegerne og været med til get for at komme ud med det. Derfor at sikre, at projektet ramte ned i nøjagtig har jeg brugt en rolig stund på at snakke med dem og sige, at jeg synes, at de skal tage imod tilbuddet om undervisning. Samtidig har vi også lagt stor vægt på, at der ikke er nogen som bliver fyret, hvis de siger nej tak til tilbuddet eller ikke bliver mærkbart bedre til at læse og skrive. Det mener jeg er en meget vigtig udmelding. Så kan de med god samvittighed tage på kursus. Det tror jeg de får mere ud af, end hvis de gør det af frygt for at miste arbejdet, siger han. Samtidig blev der til projektet oprettet en særlig portal på Toms intranet, hvor mødeindkaldelser og andre vigtige informationer blev lagt ud. Der har også kørt spots på tv-skærme i kantinen, hvor kursusdeltagere har fortalt om, hvad de har fået ud af at deltage i læse- og skrivekurserne. - Vi har brugt meget energi på at holde projektet i gang. Faktisk tror jeg, at det vigtigste i sådan et projekt er at være vedholdende. Heldigvis har vi fået fuld opbakning fra vores administrerende direktør, som har været med til at understrege vigtigheden af at være åben om de eventuelle læseproblemer, man kan have, siger han. Toms har fået 2,5 millioner kroner fra Forebyggelsesfonden til projektet. Du kan læse om projektet på Toms her: laes-og-skriv-paa-toms-8211-enmetode-til-forbedring-af-det-psykiskearbejdsmiljoe/31916 side 11

12 Af Dorthe Kragh Foto Steen Wrem oktober side 12 CO Magasinet Knudsen Plast Knudsen Plast i Frederiksværk er specialist i sprøjtestøbte plastkomponenter til healthcare-sektoren. Produktionen startede i Danmark for 30 år siden. I 2007 blev en del af produktionen flyttet til Slovakiet. Virksomheden har knap 70 ansatte i Frederiksværk. Navn: Lene Paepke Alder: 57 år Arbejdsplads: Knudsen Plast A/S i Frederiksværk Bopæl: Frederiksværk Uddannelse: Social- og sundhedshjælper Fagforbund: 3F Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for cirka 30 kolleger Familie: Single. Har to voksne børn og fire børnebørn Fritidsinteresser: Løber, cykler og går i fitnesscenter og holder meget af at være ude i naturen

13 Du kan mere, end du selv regner med Tillidsrepræsentant Lene Paepke får styrket sin selvtillid gennem uddannelse Lene Paepke er af den gamle skole. Alt sammen noget som kan virke rigtig Flyttet grænser Ingen store armbevægelser eller pral skræmmende på mange ufaglærte i Fagligt har hun lært en masse, men også med egne evner snarere tvært imod. industrien, og Lene Paepke er ingen på det personlige plan kan hun mærke, Men et kompetenceudviklingsprojekt undtagelse. at det at være i gang med en uddannelse på arbejdspladsen Knudsen Plast i Fre- - I starten var jeg da lidt nervøs. Jeg tro- giver appetit på mere. deriksværk har givet 3F-tillidsrepræsen- ede, at det ville blive svært at lære noget - Jeg har personligt fået flyttet nogle tanten troen på, at hun faktisk kan rigtig nyt i min alder, men nu har jeg på otte grænser. Det giver selvtillid at gennem- meget. uger lært at lave ligninger, og det er gået føre en uddannelse og bevise, at man - Jeg er 57 år, og så skal jeg pludselig te- fint, selv om jeg aldrig har prøvet det før. godt kan noget. På uddannelsen skal vi stes i mine kundskaber i dansk, engelsk Jeg oplever, at jo mere jeg får puttet ind skrive en rapport og stille os op og frem- og matematik. Det er lidt mærkeligt. i hovedet, jo større bliver min selvtillid. lægge den. Det har da en betydning Men det viser sig jo, at man kan mere Det er ikke altid lige nemt, men hvis man også på længere sigt. For hvis du ikke tør end man selv regner med. Jeg er af den arbejder for det, så går det. Og så har jeg ytre dig på arbejdspladsen, så får du hel- gamle skole og synes ikke, at jeg kan no- det sådan, at hvis jeg kan klare det, så ler ikke dine ideer frem. Jeg har fået lyst get, fortæller hun om det kompetence- kan de andre også, fortæller hun. til at prøve noget mere og for eksempel afklaringsforløb, som cirka 20 medarbej- De erfaringer, som hun nu selv høster, gå i gang med uddannelse på aften- dere i produktionen har været igennem. bruger hun, når hun taler med kolleger- skole, siger hun. For at kunne klare sig i den internationa- ne om uddannelse. Selv om det har givet kriller i maven le konkurrence og bevare arbejdsplad- - Nogle kolleger synes, at det virker for og til tider har været skræmmende at ser i Danmark er Knudsen Plast nemlig svært at gå i gang med. Så bruger jeg skulle sætte sig på skolebænken igen, ved at omskole sine medarbejdere til den viden, jeg har fået, til at fortælle så er Lene Paepke overbevist om, at der industrioperatører, så virksomheden i om uddannelsen og sige, at der ikke er ikke er nogen vej udenom, hvis produk- stigende grad kan hjælpe kunderne noget at være bange for. Og jeg er også tionsarbejdspladserne skal bevares i med at udvikle deres produkter. åben om, at jeg selv var nervøs i starten. Danmark. - Alle medarbejdere skal simpelthen Jeg kan mærke, at jo mere jeg og de - Jeg er bange for, at virksomhederne have bedre kompetencer og være bedre andre, som har været af sted på uddan- flytter ud, hvis vi ikke er dygtige nok. til at arbejde sammen på tværs af fag- nelsen, taler om det, så får de andre kol- Derfor skal vi udvikle os. Det kan godt grænser. Vi skal kunne tale samme leger mere lyst til at gøre det, siger hun. være, at udlandet kan producere billige- sprog som elektrikeren og sprøjtestøbe- Hun er især glad for, at industriopera- re end os, men jeg tror på, at vi gennem ren og blandt andet selv være i stand til tøruddannelsen er en vekseluddannelse uddannelse kan blive bedre end dem til at rette mindre fejl på maskinerne, for- mellem teori og praksis og overhovedet at udvikle produkterne. Og det er det vi klarer Lene Paepke. ikke ligner folkeskolen. skal tjene på, siger hun. - Voksenuddannelse er meget ander- Sammen med produktionschef Dorte Skræmmende Selv er hun på andet hold, der er gået i ledes. Alle ved, at mange voksne kan have svært ved at sidde stille og bare få Andersen og HR konsulent Susanne B. Tønder fortalte Lene Paepke på Tek- side 13 gang med industrioperatøruddannel- proppet viden ind. Men her er det så fint, Sams årsdag den 3. oktober i Odense sen. Gennem et år betyder det tre gan- at vi får noget teori, og så er det ud og om kompetenceudviklingsprojektet hos ge otte uger på erhvervsskole og et par prøve det af i praksis. Det er også derfor, Knudsen Plast. ugers praktik i en fremmed virksomhed. at stoffet sidder så godt fast, siger hun.

14 Af Dorthe Kragh og Linda Hansen Ordentlige forhold til fleksjobbere Ny aftale sikrer fleksjobbere i industrien mod misbrug I et nyt protokollat er CO-industri og DI beskytter også de ordinært ansatte. Om ikrafttrædelsen af protokollatet si- blevet enige om de fremtidige rammer Aftalen forhindrer misbrug af fleksjob- ger aftalen, at parterne forudsætter i for ansættelse af fleksjobbere. En aftale, ordningen og giver os mulighed for at enighed, at den politisk aftalte reform som sikrer fleksjobberne de samme ret- komme i dialog med virksomheder, af førtidspension og fleksjob af 30. juni tigheder som andre ansatte i industrien hvor tingene ikke foregår helt optimalt, 2012 udmøntes lovgivningsmæssigt - bortset fra nogle afvigelser omkring forklarer han. på en sådan måde, at der foretages en arbejdstid og løn, som er begrundet En vigtig del af aftalen mellem CO-in- kommunal visitation, som virksomhe- i fleksjobbernes helbredsmæssige til- dustri og DI betyder, at fleksjobbernes derne kan lægge til grund for ansættel- stand. forhold evalueres senest 12 uger efter se af fleksjobbere, at alene personer, der - Det har været vigtigt for os, at fleks- ansættelsen med deltagelse af tillids- har lidt et væsentligt erhvervsevnetab, jobberen som den svage part er sikret repræsentanten, og derefter kan evalu- visiteres til fleksjob, samt at produktivi- en ordentlig og fair behandling og en ering foregå efter behov. tetsgraden fastsættes som beskrevet. ordentlig lønindplacering baseret på Protokollatet indeholder også en aftale Når den politiske aftale er udmøntet objektive kriterier. Vi vil forhindre, at om, at det er muligt at indbringe sager i lovtekst, træder parterne sammen fleksjobberen kommer til at befinde sig om løn og evaluering for det fagretlige med henblik på at vurdere, om forud- i en forhandlingssituation, hvor han el- system. sætningerne for indeværende aftale er ler hun står helt alene med en arbejds- opfyldt. Er det tilfældet, træder aftalen giver, som selv vil sætte rammerne for Lov på plads først umiddelbart derefter i kraft, skriver ansættelsen, siger Arne Sørensen, orga- Tidligere har virksomhederne modta- CO-industri og DI i protokollatet. nisationssekretær i CO-industri. get tilskud til fleksjobbernes løn, men Lovteksten er p.t. ved at blive udarbej- Derudover sikrer aftalen den lokale ind- fleksjobreformen mellem regeringen det i Beskæftigelsesministeriet i forlæn- flydelse, da samarbejdsudvalget og til- og Venstre, Konservative og Liberal Al- gelse af den politiske aftale fra juni. lidsrepræsentanter skal være med til at liance betyder, at tilskuddet i stedet skal Du kan læse mere om aftalen i CO- udarbejde principperne for, hvornår og gives direkte til fleksjobberen. Meddelelse nr. 2012/060, der ligger un- hvordan den enkelte virksomhed kan Derfor vil fleksjobberens løn fremover der CO-Meddelelser på den lukkede del ansætte fleksjobbere. bestå af arbejdsgiverens lønandel samt af CO-industris hjemmeside på adres oktober side 14 CO Magasinet - Ved at sikre de tillidsvalgte indflydelse på virksomhedens brug af fleksjobbere sørger vi ikke alene for rimelige ansættelsesforhold for fleksjobberne, men en fleksydelse fra kommunen. Kun personer med et erhvervsevnetab på over 50 procent vil have mulighed for at få et fleksjob. sen

15 International fagbevægelse Offentligt ansatte i Europa hårdt ramt De offentligt ansatte i en række europæiske lande er hårdt ramt af den økonomiske krise. Ikke mindst fra Portugal, Spanien og Grækenland flygter mange offentligt ansatte til nordligere lande på jagt efter job, fremgår det af en analyse fra FN s arbejdsorganisation ILO. For eksempel tager offentligt ansatte fra Portugal rengøringsjob i Schweiz, fordi lønnen her er højere end i den offentlige sektor i Portugal. ILO s senior-økonom Daniel Vaughan-Whitehead siger, at lønningerne for offentligt ansatte specielt i Syd- og Østeuropa er fastfrosset, ligesom der er skåret ned på sociale fordele og stoppet for forfremmelser. Der er tale om et helt nyt fænomen i Europa, siger han. Øget arbejdspres, mere overarbejde og nedskæringer i lønningerne har ført til drastisk fald i kvaliteten af den offentlige service i en række lande. Mange steder er der personalemangel på grund af stop for nyansættelser, men samtidig er behovet for offentlig service steget. Ifølge ILO-analysen er offentligt ansatte i Portugal, Spanien, Grækenland, Ungarn, Rumænien, Litauen, Tyskland og Storbritannien nu blandt de dårligst lønnede arbejdere i Europa. Skændig udvisning af FN-mission Det er en skændsel, at Fijis premierminister Commodore Voreqe Bainimarama har udvist en mission fra FN s arbejdsorganisation ILO, siger generalsekretær Sharan Burrow fra den internationale faglige sammenslutning ITUC. FN-missionen skulle undersøge en række alvorlige overtrædelser af arbejdstagernes rettigheder i landet, men blev udvist af landet. FN-missionen var ledet af Abdyl Koroma, der er en fremtrædende og anerkendt jurist og tidligere dommer ved Den internationale Straffedomstol. - Selv om regimet prøver at skjule sandheden er den fortsatte undertrykkelse af arbejdstagernes rettigheder åbenlys. Det internationale samfund kan ikke tillade, at regimet slipper af sted med den form for foragt for ILO og FN-systemet, siger Sharan Burrow. 600 døde ved fabriksbrande Den tyske tøjkoncern Tchibo har indgået en aftale med fagforeninger og menneskerettighedsgrupper om øget sikkerhed i industrivirksomhederne i Bangladesh, hvor mere end 600 tekstilarbejdere er omkommet ved fabriksbrande siden Den tyske tøjkoncern er den anden virksomhed, der har indgået et omfattende sikkerhedsprogram for sine ansatte. I marts i år indgik PVH, der ejer Calvin Klein og Tommy Hilfiger, en tilsvarende aftale. Jyrki Raina, generalsekretær for IndustriAll Global Union, siger, at tekstilindustrien i Bangladesh er berygtet for elendige sikkerhedsforhold. - Derfor vil de indgåede aftaler få stor betydning for arbejdernes sikkerhed i tekstilfabrikkerne i Bangladesh. Tchibo og PVH er gået i spidsen. Det er på tide, at andre mærker følger efter, siger han. Nye protester i Spanien De store fagforbund i både Spanien og Grækenland har igen stået i spidsen for omfattende demonstrationer mod økonomiske nedskæringer og indgreb i løn- og arbejdsforhold. I Grækenland stod de største fagforbund i slutningen af september bag opfordringer til generalstrejke, hvor det kom til sammenstød mellem strejkende og politiet. I Spanien demonstrerede i titusindvis af arbejdere mod regeringen Rajoys forslag til besparelser. Bag demonstrationerne stod blandt andet de store faglige sammenslutninger UGT og CCOO. De faglige organisationer kritiserer den konservative regeringsleder Mariano Rajoy for at gøre lige det modsatte af hvad han lovede i valgkampen og for at gennemføre en lang række indgreb, der hverken skaffer flere arbejdspladser eller løser den økonomiske krise i Spanien, hvor arbejdsløsheden nu er på 25 procent. Tyske tekstilansatte kræver flere penge Hovedkravet fra de ansatte i den tyske tekstilindustri ved overenskomstforhandlingerne i oktober og november er højere løn. Tekstil- og beklædningsindustrien er Tysklands største branche for forbrugsgoder med en samlet omsætning i fjor på 29 milliarder euro svarende til næsten 220 milliarder kroner. På verdensplan beskæftiger tyske tekstilvirksomheder omkring mennesker, hvoraf de er beskæftiget i virksomheder i Tyskland. I dag ligger lønningerne i tekstilindustrien noget lavere end eksempelvis i metalindustrien. Det vil de ansatte have rettet op på. Desuden vil de ansatte have ordnede forhold for ansatte fra vikarbureauer og deltidsansatte. Lykkes det ikke parterne at nå et tilfredsstillende resultat, er IG Metall, der organiserer de ansatte i tekstilindustrien, parat med advarselsstrejker. Forhandlingerne gælder i første omgang for ansatte i det tidligere Vesttyskland. side 15

16 Af Dorthe Kragh Foto Robert Attermann & En chance et svendebrev To virksomheder i Esbjerg viser, at socialt ansvar kommer i flere former oktober side 16 CO Magasinet 11. december 2010 går det galt for den 21-årige Kewin Kristensen. Rigtig galt. Under et julearrangement i motocrossklubben styrter han og brækker ryggen. Og pludselig er det sorgløse liv med arbejde, venner og motocross skiftet ud med hospital, genoptræning og kørestol. Inden ulykken var Kewin Kristensen lærling hos Semco Maritime i Esbjerg og manglede faktisk kun at tage svendeprøven, før han kunne kalde sig smed. Ulykken kunne have sat en brat stopper for fremtidsplanerne, men heldigvis var kollegerne på Semco Maritime enige om, at Kewin skulle have sit svendebrev. - Min holdning var, at hvis vi kunne hjælpe, så skulle vi gøre det. Han havde jo ikke ret lang tid tilbage, inden svendebrevet var i hus. Men det krævede selvfølgelig, at han selv var villig til at yde en indsats, og det har han været, og det er takket være Kewins vilje og engagement, at han er nået så langt, siger Brian Klement, værkfører på Semco Maritime. Derfor gik Semco Maritime i gang med at indrette en arbejdsplads, hvor Kewin kan komme rundt med sin kørestol. Netop nu er han i gang med sin svendeprøve, som er specialtilrettelagt. Han får dobbelt så lang tid til den som normalt, og hele byggedelen foregår på Semco, hvor han har de specielle værktøjer, som han skal bruge.

17 21-årige Kewin Kristensen er lærling hos Semco Maritime i Esbjerg. Han manglede kun at tage svendeprøven, da han brækkede ryggen i et styrt i en motocrossklub. Fokus på socialt ansvar Usikker fremtid Men den gang for knap to år siden havde han slet ikke forestillet sig, at han nu snart kan kalde sig smed trods kørestol og de begrænsninger, som ulykken har sat på hans fysik. Og han vidste slet ikke, om arbejdspladsen ville have en lærling i kørestol. - Jeg havde faktisk ingen forventninger om, at jeg kunne fuldføre uddannelsen. Men jeg har fået fuld opbakning hele vejen. Det er helt fantastisk. Nu er jeg fri for at sidde derhjemme og lave ingenting, fortæller Kewin Kristensen. Også socialt har det haft stor betydning for ham, at han hver dag skal møde på arbejde og være sammen med kollegerne. I den første tid efter ulykken gik der lang tid, inden han havde lyst til at snakke med andre mennesker, og det krævede overvindelse at tage ud i motocrossklubben eller på arbejde. - Selv om det var de samme mennesker, jeg mødte, så var det meget mærkeligt. Jeg var totalt indelukket og vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Så jeg holdt mig væk. Nu har jeg det rigtigt fint med at være på arbejde nogle timer hver dag, siger han. For værkfører Brian Klement har det været en positiv oplevelse at hjælpe Kewin og opleve kollegernes og virksomhedens vilje til at investere i en kollega. - Der har været mange involveret i det her hos Semco Maritime lige fra vores tillidsmand, socialrådgiver, sikkerhedsafdeling til kolleger og ledelse. Og jeg tror, at de fleste har det som jeg, at det jo er sådan, vi gerne vil have det, hvis vi selv skulle komme ud for en ulykke eller blive syge, siger han. - Det er ikke sådan, at vi går ud og håndplukker unge med problemer, men vi er heller ikke bange for at tage dem ind, hvis de har været ude i kriminalitet eller et misbrug. Det vigtigste er, hvor de er i dag. Om de har lyst til at komme videre og er flytbare, fortæller Henning Christensen. Han oplever, at mange problemunge meget gerne vil lægge fortiden bag sig og få sig en faglært uddannelse, også selv om virksomheden stiller store krav til sine lærlinge. For hos Belman Production A/S skal lærlingene ikke bare komme til tiden, gøre deres arbejde godt og være villige til at lære nyt. De skal også fungere socialt med de andre, og hvis privatlivet er ved at spænde ben for den videre karriere, så blander Henning Christensen sig. Lyst til at komme videre Et lille stykke længere mod øst i Esbjerg hos Belman Production A/S er Henning Christensen uddannelseskoordinator for virksomhedens syv-otte lærlinge. Belman modtog i juni Praktikpladsprisen for sin indsats for lærlingesituationen, og i november 2011 blev virksomheden kåret som Årets Læreplads af erhvervsskolerlederne efter indstilling fra Belmans egne lærlinge. De to priser er belønningen for at turde tage unge mennesker i lære, som ofte har en lidt tungere bagage end ellers og mange gange har mødt et nej, når de har forsøgt at vende udviklingen. Kewin Kristensens arbejdsgiver har indrettet arbejdspladsen, så der er plads til både ham og den kørestol, han kom til at sidde i, da han brækkede ryggen. Det betyder, at han gerne spørger ind til kærestesorger og weekendture, hvis en lærling går og hænger med hovedet eller er træt og uoplagt. Fremtidssikring En gang om ugen har han et fælles møde med lærlingene, hvor stort og små bliver vendt, ligesom han har samtaler med hver enkelt lærling om alt det, som ingen andre skal høre. Desuden har han E side 17

18 Værkfører Brian Klement (th.) siger, at hele processen med at hjælpe Kewin i gang igen efter ulykken har været en positiv oplevelse for alle både kollegerne og virksomheden. E udviklingssamtaler med lærlingene, hvor de ser på, hvordan det går både fagligt og socialt. - Det duer ikke, at vi har en lærling, som scorer topkarakterer fagligt, men ikke trives socialt. Teamfunktionen er i dag en meget vigtig del af det at være på en arbejdsplads, så de skal også kunne begå sig og kommunikere på en fornuftig måde, siger Henning Christensen. Og indsatsen giver bonus. Ikke en af Belman Produc tion A/S lærlinge er faldet fra uddannelsen. De får alle rimelig gode karakterer, og en del af dem fortsætter som faglærte svende på virksomheden. - Vi har i perioder mangel på faglært arbejdskraft, men når vi selv udlærer dem, så har vi fra dag ét en medarbejder, som hurtigt kan bidrage i produktionen og levere et kvalitetsprodukt til kunderne, fastslår Henning Christensen. Han er selv uddannet pædagog og har tidligere arbejdet med udsatte unge, og det er en klar fordel, når lærlingene nogle gange har brug for lidt ekstra vejledning, erkender han. - Men ofte handler det mest om, at lærlingene føler sig set og hørt. At nogen spørger til, hvordan de har det. Og så skal man turde give dem et ansvar og et job i den rigtige produktion i stedet for særlige lærlingeopgaver. Det giver dem en stor tilfredsstillelse, som smitter af på hele virksomheden, siger Henning Christensen oktober side 18 CO Magasinet Socialt ansvar - hvad kræver det af virksomheden? Orden i eget hus Tid, tålmodighed og ekstra ressourcer Lyst og overskud Intern afklaring og opbakning Information Leder, der går forrest Samarbejde med jobcenter eller andre Kilde: Cabi

19 Af Dorthe Kragh Foto: IUS Fokus på socialt ansvar Overskud på den personlige bundlinje Socialt ansvar kræver rummelighed og energi De to virksomheder Belman Production A/S og Semco Maritime er ikke alene om at tage ansvar for lærlinge og medarbejdere, der har særlige behov. Hver tredje danske arbejdsplads har i dag ansat en medarbejder med nedsat arbejdsevne eller på særlige vilkår med offentligt tilskud, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Men de to virksomheder viser meget godt, at der er forskellige måder at vise sit sociale ansvar og tage sig af medarbejdere, der har brug for en ekstra indsats fra virksomhedens side. Det mener Lars Nellemann, markedsleder og seniorkonsulent ved Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (Cabi), som er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet. Han peger på, at flere og flere virksomheder i dag som Semco Maritime forsøger at fastholde dygtige medarbejdere, hvis de kommer til skade eller bliver syge. Til gengæld er der længere mellem virksomheder, der tør nyansætte medarbejdere med en plet på straffeattesten eller et tidligere misbrugsproblem. - Unge kriminelle er normalt noget virksomhederne holder sig fra. Mange unge i dagens Danmark har været ude på en slingrekurs. Men selv om de har gjort noget dumt, kan de jo sagtens besidde nogle gode ressourcer, Og med udsigt til mangel på arbejdskraft vil det jo være skørt at lukke dem ude på grund af et lille fejltrin, siger Lars Nellemann. Han opfordrer derfor virksomhederne til at slække på kravene til en pletfri straffeattest og give de unge den chance, som mange af dem venter på. Positiv sidegevinst Men uanset om det er fastholdelse af medarbejdere eller ansættelse af nye medarbejdere med særlige Virksomheden Belman Production A/S fik i juni overrakt Praktikpladsprisen, fordi det er en virksomhed, hvor lærlingene får både ansvar, omsorg og faglig kunnen, som det blandt andet hed i begrundelsen. behov, så kræver det en velkørende virksomhed, tid og lyst at få projektet til at lykkes. - Man må ikke tro, at det er gratis at vise socialt ansvar. Som udgangspunkt kræver det en velfungerende virksomhed, hvor der er overskud til at vise særlige hensyn og bruge ekstra tid på at få den nye kollega til at falde til, siger han. Til gengæld oplever mange virksomheder positive sidegevinster ved at åbne døren for medarbejdere med særlige behov. - Der kommer et overskud på den personlige bundlinje, som ikke lige kan måles i kroner og øre. For hele virksomheden kan det blive et fælles projekt, hvor man skaber samhørighed ved at hjælpe andre. På den måde kan medarbejderne se, at virksomheden er villig til at gøre noget ekstra for at hjælpe, hvis der skulle være brug for det. Og de vil føle sig mere trygge, siger han. side 19

20 Danske noter Nationale mål for arbejdsmiljøet er ikke nået En rapport fra Arbejdstilsynet slår fast, at på tre ud af fire prioriterede områder er de nationale mål for arbejdsmiljøet ikke opfyldt. I 2005 lavede den daværende borgerlige regering fire konkrete mål for arbejdsmiljøet. Og rapporten viser, at hverken 10 procents reduktion i sygefravær, der relaterer sig til psykisk arbejdsmiljø. 10 procents reduktion i sygefravær, der relaterer sig til muskel-skelet-belastninger. 15 procents reduktion i antal beskæftigede, forekomsten af arbejdsulykker eller der arbejder i høreskadelig støj reduktionen af sygefravær, der enten relaterer sig til psykisk arbejdsmiljø eller muskel-skelet-belastninger, er reduceret i støjbelastede brancher, og 10 procents reduktion i antal beskæftigede, der er udsat for generende støj. i et omfang, der opfylder målene. Det fjerde mål om at reducere høreskadelig støj er til gengæld nået, viser rapporten. Målene fra 2005 siger, at der skal være en: 20 procents reduktion i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker. Tallene viser, at antallet af arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, er faldet med 14 procent fra 2005 til Tallene fra 2010 er endnu ikke offentliggjort, men Arbejdstilsynet antager i rapporten, at målet på de 20 procent ikke vil kunne nås. På det psykiske område er det ikke muligt at konstatere nogle ændringer i sygefraværet, der kan føres tilbage til psykiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Der er dog enkelte områder, hvor der ses en positiv udvikling. Eksempelvis når det handler om medarbejdernes egen oplevelse af social støtte fra kolleger og nærmeste leder samt krav om at arbejde meget hurtigt. Derimod ses en negativ udvikling, når det kommer til medarbejdernes egen oplevelse af arbejdsmængde, følelsesmæssig belastning, mening i arbejdet samt mobning, trusler og vold, står der i rapporten. Heller ikke på muskel-skelet-området kan man påvise en sammenhæng mellem sygefravær og muskel-skelet-påvirkninger i arbejdsmiljøet. Der er dog færre, der oplyser, at de har fysisk tungt arbejde eller arbejder med foroverbøjet eller vredet ryg, mens flere oplyser, at de har stillesiddende arbejde. Målet om, at 15 procent færre ansatte skal arbejde i høreskadende støj, vurderes nået. Der er nemlig sket et fald på mellem 20 og 30 procent i andelen af ansatte, der udsættes for høreskadelig støj. Til gengæld er der flere, der oplever, at de bliver udsat for generende støj i arbejdet oktober side 20 CO Magasinet Fremgang i Industriens Pension Industriens Pensions (IP) samlede aktiver rundede 100 milliarder kroner i 2011 og er nu oppe på 112 milliarder kroner. Det fremgår af IP s halvårsrapport fra Pensionsselskabet opnåede i første halvår et investeringsafkast på 4,4 milli- mere end samme periode sidste år. Det gav medlemmerne med markedsrente et afkast på mellem 3,8 procent og 4,8 procent i første halvår. Indbetalingerne er steget med 12 procent fra 3,3 milliarder kroner til 3,7 milliarder kroner sammenlignet med sam- Administrationsomkostningerne pr. medlem er steget fra 155 kroner til 160 kroner i 2012, mens omkostningsprocenten ligger uændret på to af præmierne. Det samlede medlemstal i Industriens Pension er steget med personer arder kroner. Det er 5,7 milliarder kroner me periode sidste år. fra til

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud.

BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud. BRUG DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE Se, hvor meget uddannelse du har ret til - og hvordan du får tilskud. INDHOLD 4 RET TIL EFTERUDDANNELSE 6 INDUSTRIENS OVERENSKOMST OG INDUSTRIENS FUNKTIONÆROVERENSKOMST

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Peter Rimfort CO-industri

Peter Rimfort CO-industri Peter Rimfort CO-industri e Ved forhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2007 blev der i mange overenskomster etableret kompetenceudviklingsfonde Fondene blev etableret 2 efter oplevelser med lukning

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter.

BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter. BRUGER DU DIN RET TIL EFTEROG VIDERE UDDANNELSE? Du bestemmer selv kurserne og kan få dækket løn og udgifter. INDHOLD 4 RET TIL EFTERUDDANNELSE HVEM KAN FÅ TILSKUD? 5 SÅDAN GØR DU 6 HVIS JEG GERNE VIL

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Uddannelse er vigtig fordi...

Uddannelse er vigtig fordi... Uddannelse er vigtig fordi... - Inspiration til hvordan I fanger målgruppens opmærksomhed og får succes med at kommunikere jeres vigtige budskab Resultat af workshop på IF seminar den 31-10-2013 HR Manager

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK... 1

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Kompetenceudviklings fonde. - et fagligt værktøj

Kompetenceudviklings fonde. - et fagligt værktøj Kompetenceudviklings fonde - et fagligt værktøj 2 Indhold Kompetenceudviklingsfonde et fagligt og personligt værktøj s. 5 Kompetenceudviklingsfonde i din overenskomst s. 7 Kompetenceudviklingsfonde: IKUF

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til:

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til: Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK, april 2015 Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere