Tekstil- og beklædningsassistent og beklædningshåndværker

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Tekstil- og beklædningsassistent og beklædningshåndværker Indgangen: produktion og udvikling Trin 1 og 2 på Hovedforløb CPH WEST Vejlebrovej Ishøj Tlf:

2 Indholdsfortegnelse: Lokal undervisningsplan... 2 Indgangen: produktion og udvikling... 2 Indholdsfortegnelse:... 3 Praktiske oplysninger:... 4 Det lokale undervisningsudvalg:... 5 Beskrivelse af grund- og hovedforløb:... 6 Uddannelsesudbud på hovedforløbet:... 6 Grundforløb:... 6 Samarbejde med andre skoler... 7 Trin, specialer og profiler... 7 Trin 1 og trin 2:... 7 Profiler:... 7 Beklædningshåndværker med speciale som skrædder, modelsyer, buntmager eller modist under Produktionsprofilen:... 8 Trin 1 Tekstil- og beklædningsassistent:... 8 Grundforløb:... 8 Hovedforløbet:... 9 Merit/godskrivning:... 9 Merit/godskrivning og skift mellem uddannelser:... 9 Fag profiler og uddannelsesmodel:... 9 Yderligere information: Formål og mål Formål: Mål: Uddannelsens formål og opdeling: Hovedforløbets pædagogiske grundsyn: Styrings- og arbejdsform Teamorganisering Skolens definition på et lærerteam: Teams og kollektiv forberedelse: Teamets målsætning: Teamets opgaver: Kontaktlærerordning: Kontaktlærernes opgave: Elevens opgaver: Elevens ansvar: Erhvervs- og uddannelsesvejlederen: Lære og praktikpladskontor - LOP: Sygdom: Eksamen: Teknisk eksamenskalender for faget engelsk: Eksamensreglement: Regler for aflevering af besvarelser: Uddannelsesoversigt: Læreplan: Fagfordelingsplan: Individuelt uddannelsesforløb og uddannelseslængde: Varighed af uddannelse som tekstil- og beklædningsassistent Kompetencemæssige fokusområder: TRIN 1 - Opdeling af fag og projekter på hovedforløbet

3 Elevers arbejdsindsats på skoleophold Fagfordeling på hovedforløbet TRIN 1 Tekstil og Beklædningsassistent - Praktikmål: TRIN 1 opdeling af fag og projekter på hovedforløb 1 og TRIN 1 hovedforløb 1: TRIN 1 - projekter TRIN 1 fag der indgår i kursus og projekter: TRIN 1 projekter hovedforløb 2: TRIN 1 - praktikmål TRIN 1 - grundfag TRIN 1 - områdefag TRIN 1 valgfrie specialefag Design Eksamen Procedure for eksamen på Textil- og beklædningsassistentuddannelsen: Bekendtgørelsen om uddannelsen til beklædningshåndværker - Eksamen Før sidste skoleperiode omkring eksamen Indholdsmæssige krav til eksamensskitse Indholdsmæssige krav til eksamensprojektopgaven Bedømmelse af eksamensprojekt Hvis en elev ikke består eksamen Reeksamen Aflevering og godkendelse af eksamensskitse Aflevering af eksamensprojekt TRIN 2 - beklædningshåndværker TRIN 2 valgfrie specialefag: TRIN 2 projekter og fagfordeling: TRIN 2 grundfag: TRIN 2 områdefag: Valgfrie specialefag, trin TRIN 2 specialefag der kun udbydes på EUC i Sønderborg: TRIN 2 Profilfag TRIN 2 beklædningshåndværker praktikmål: TRIN 2 svendeprøve: Procedure for eksamen på beklædningshåndværkeruddannelsen Aflevering og godkendelse af eksamensskitse Faglærerens godkendelse af eksamensskitsen sendes til eleven senest 2 uger før hovedforløb 2 trin Aflevering af eksamensprojekt TRIN 2 eksamen... 0 Praktiske oplysninger: Denne lokale undervisningsplan er gældende for: - tekstil og beklædningsassistent - beklædningshåndværker 4

4 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang; produktion og udvikling som beklædningshåndværker) Undervisningsplanen redegør for, hvordan skolen gennemfører undervisningen inden for de fastsatte mål og rammer. Planen omfatter: - pædagogiske og didaktiske principper - fordeling af fag på skoleperioderne - beskrivelse af indhold af fag - skolebedømmelsesfag (hvordan bedømmelse og evaluering foregår) Skolen håber at planen fremmer dialogen mellem brugeren og formidleren af uddannelsen. På den baggrund justeres planen løbende i takt med den faglige og pædagogiske udvikling: Undervisningsplanen er gældende for hovedforløbets: - trin 1 textil- og beklædningsassistent - trin 2 beklædningshåndværker De forskellige læringsaktiviteter inden for beklædningshåndværkeruddannelsen er beskrevet i elevplan: I beskrivelsen af de enkelte læringsaktiviteter, er der en beskrivelse af elevforudsætninger for at gennemføre den pågældende læringsaktivitet, læringselementer med tilhørende fag og delmål, læringsmiljø, evaluering og bedømmelse. Der vil løbende revideres i elevplan og uddannelsesplan i forhold til evalueringer på hovedforløbet, eller ved ændring af love og bekendtgørelser. Ansvarlig kontaktperson for denne undervisningsplan Afdelingsleder Kim Knud Von Bûlow Det lokale undervisningsudvalg: Det lokale udvalg: Det lokale Uddannelsesudvalg for Beklædningsområdet samt tilforordnede. Bodil Jensen Magnus Tougaard Johnny Wichmann Charlotte Søgaard Andresen Inge Bladt Rasmussen 5

5 Kim von Bülow. Inge Lise Petersen. Fatemeh Norollah Khani Anne Theisen (elev) Det Lokale Uddannelsesudvalg mødes fire gange årligt eventuelt oftere efter behov. Det er følgende tilforordnede: Området uddannelseschef (udvalget sekretær) En lærerepræsentant (vælges hver andet år) En elevrådsrepræsentant Beskrivelse af grund- og hovedforløb: Uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet varer normalt 20 uger på teknisk skole, men kan forlænges op til 60 uger. Læs mere om grundforløb i eller på cphwest.dk hjemmeside Som tekstil- og beklædningsassistent varer uddannelsen minimum 2 år og maksimalt 2 år og 2 måneder Skoleundervisningen på hovedforløbets trin 1 varer 20 uger, som er fordelt 2 skoleophold af forholdsvis 10 ugers varighed. Resten af tiden er eleven i praktik. Som beklædningshåndværker på trin 2 varer minimum 1 år og maksimalt 1 år og 2 måneder. På trin 2 varer skoleundervisningen i alt 10 uger, som er fordelt 2 skoleophold af 5 uger og 5 ugers varighed, resten af tiden er eleven i praktik. Uddannelsesudbud på hovedforløbet: CPH West udbyder på beklædningsområdet: Produktionsprofil Grundforløb: Grundforløbet varer 20 uger Der henvises til lokal undervisningsplan for grundforløb Produktion og udvikling 6

6 Samarbejde med andre skoler CPH West samarbejder med en række andre uddannelsessteder indenfor beklædningsområdet. CPH West har tæt samarbejde med TEKO center Danmark (Herning) og EUC-Syd, Håndværkskolen i Sønderborg. Samarbejdet vedrører uddannelsernes struktur, indhold og koordineres i samarbejde med Det faglige Udvalg for Beklædningsområdet. Trin, specialer og profiler Trin 1 og trin 2: På trin 1 - tekstil- og beklædningsassistent lære eleven, at udfører arbejdsinstruktioner selvstændigt og i teams til det krævende kvalitetsniveau samt samarbejde i teams i produktudvikling, produktionsmodning og produktion. Eleven lære at udfører design, konstruktion og produktion til færdigt afsat produkt inden for uddannelsens jobområde. Eleven kan selvstændigt modeludvikling, opsyning, forarbejdning samt produktions- og kvalitetsbeskrivelse af produkter og kollektioner. Eleverne kan jobområdets teknologiske muligheder, herunder IT-teknologi. På trin 2 - specialet beklædningshåndværker lærer eleven at tegne arbejdstegninger ved hjælp af IT-programmer, og får kendskab til etablering af egen virksomhed, på dette trin fokuseres desuden på elevens selvstændigheds niveau. Profiler: Elevens praktikplads vil være specialiseret sig indenfor områderne; designprofil konstruktionsprofil produktionsprofil Eleven kan vælge designprofilen på specialet, på designprofilen arbejder eleven med produktudvikling af beklædningsprodukter ud fra samfundsmæssige betingelser og menneskers værdier og behov. Eleven kan vælge konstruktionsprofilen på specialet, på konstruktionsprofilen udfører eleven komplicerede grundkonstruktioner og udvikler modeller. Desuden lærer eleven at planlægge, beskrive og udføre arbejdsopgaver til forberedelse af produktion af beklædningsprodukter. Eleven kan vælge produktionsprofilen på specialet, på produktionsprofilen lærer eleven at planlægge, beskrive og fremstille et eller flere beklædningsprodukter, ligesom eleven lærer de gængse teknikker inden for tekstilproduktion. Eleven vælger valgfrie specialer på trin 2 efter profilen fra elevens praktiksted. Eleven vælger specialer, hvor eleven har en vis kendskab fra praktikstedet og fordyber sig i specialets undervisning vil eleven få undervisning og vejledning i forhold til fagets kompetencemål. Vigtigt! at eleven opfylder alle målpinde inden for det valgte specialefag 7

7 Beklædningshåndværker med speciale som skrædder, modelsyer, buntmager eller modist under Produktionsprofilen: På beklædningsområdet udbyder skolen følgende specialer inden for beklædningshåndværker: Samtidig med de 3 ovennævnte profiler har de specialet som: beklædningshåndværker med speciale som skrædder beklædningshåndværker med speciale som modelsyer beklædningshåndværker med speciale som buntmager beklædningshåndværker med speciale som modist Beklædningshåndværker som speciale som skrædder; - Skrædder skal selvstændigt kunne tage mål, foretage figuranalyse, konstruere model, tilskære, sy og tilrette individuelt, tilpasse beklædningsprodukter på en håndværksmæssig og rationel måde. Beklædningshåndværker som speciale som modelsyer; - Beklædningshåndværkeren skal selvstændigt kunne opsy og produktions- og kvalitetsbeskrive hele kollektioner. - Beklædningshåndværkeren skal kunne kæde arbejdet modeludvikling og produktionsmodning sammen. - Beklædningshåndværkeren skal kunne indgå i produktionen fra ide til færdige produkt - Beklædningshåndværkeren skal kunne arbejde gruppeorienteret og selvstændigt kunne give arbejdsinstruktioner - Beklædningshåndværker med speciale som buntmager; - Beklædningshåndværkeren kan selvstændigt fremstille en kåbe/jakke i skind, fra valg af egnede skind, beregning af antal skind, sortering, sammenskæring, syning og finish. Beklædningshåndværker med speciale som modist; - Beklædningshåndværkeren kan selvstændigt fremstille hatte i de gængse materialer. - Beklædningshåndværkeren kan modeludvikle, vælge egnede materialer, garnere, gennemføre forarbejdningen, foretage tilretninger. Trin 1 Tekstil- og beklædningsassistent: Grundforløb: Grundforløbet vejledende varighed af skoleundervisning i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger, eleven skal have opfyldt de fælles kompetencemål for at eleven kan påbegynde undervisningen på hovedforløbet. Der henvises til lokal undervisningsplan for grundforløb Produktion og udvikling 8

8 Hovedforløbet: Hovedforløbet veksler mellem skole og praktik. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag og valgfrie specialefag samt valgfag. Specialefagene afhænger af den valgte profil. Valgfagene kan være interessebetonede eller påbygning af studierettede eller erhvervsrettede kompetencer, dvs. at eleven skal have den mulighed, at vælge et fag som underbygger elevens studieretning. Eleven har mulighed for at supplere den erhvervskompetence, som eleven opnår ved at tage en EUD-uddannelse, med hel eller delvis studiekompetence. Eleven kan påbygge fag dels under hovedforløbet, og dels i forlængelse af et afsluttet hovedforløb. På hovedforløbet kan eleven vælge studierettede enkeltfag (både almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af den valgte EUD-uddannelse. Bemærk: Der er mulighed for at vælge et andet fremmedsprog udover engelsk. Derudover tilbydes undervisning i iværksætteri. Merit/godskrivning: Eleven kan normalt få merit for de fag, eleven har taget på tilsvarende niveau på andre uddannelser. Det kan fx være en anden EUD-uddannelse, en af de gymnasiale uddannelser eller kompetencegivende AMU-kurser. Merit betyder, at eleven er fritaget for undervisning og eventuel eksamen i det pågældende fag. På nogle EUD uddannelser kan det alligevel være nødvendigt at følge undervisningen i faget evt. uden at gå til eksamen, fordi der i undervisningen ligger nogle faglige elementer, som er nødvendige for den øvrige undervisning. Merit/godskrivning og skift mellem uddannelser: Når eleven har oprettet en uddannelsesaftale, kan eleven kun skifte til en anden EUD uddannelse eller et andet speciale, hvis aftalen bliver ophævet, og hvis eleven kan få en ny aftale (eller en tillægsaftale). Hvis eleven skifter til et andet speciale inden for samme uddannelse, eller hvis eleven skifter til en nært beslægtet uddannelse, kan eleven i de fleste tilfælde få godskrevet (få merit for) praktiktid og de skoleperioder, eleven har været igennem, i den nye uddannelse. Det er det faglige udvalg, der giver godkendelsen i forbindelse med, at eleven indgår den nye uddannelsesaftale. Eleven kan også skifte fra en EUD-uddannelse til andre uddannelser og få merit, fx til højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen. Eleven skal dog i grundforløbet have taget bestemte valgfag eller påbygnings fag.. Fag profiler og uddannelsesmodel: Beklædningshåndværkeruddannelsen er en uddannelse med mange muligheder. 9

9 Praktikvirksomheden kan sammen med eleven vælge profil for uddannelsen, så den passer bedst muligt til praktikvirksomhedens og elevens behov for kvalifikationer. Uddannelsen kan målrettes til en eller flere forskellige fagprofiler med hovedvægt på f. eks.: Modelsyning, skrædderi, pelsfremstilling, hattefremstilling, dokumentation, design, produktions- og kvalitetskontrol, indkøb, salg og logistik m.v. Uddannelsen indeholder opgaver og projekter inden for f. eks.: Beklædning, boligtekstiler og teaterkostumer Materialer, syning og kvalitetskontrol Modelkonstruktion, modeludvikling og tilskæringsprocesser (evt. på CAD / CAM) Design og produktudvikling Præsentationsmateriale og arbejdstegninger på computer Salg og markedsføring Indkøb og logistik Yderligere information: Der kan hentes informationer uddannelsesstedernes hjemmeside og adresser - Det Faglige Udvalg for Beklædning; - www. Retsindformation - Uddannelsesordning for Beklædningshåndværkeren - Bekendtgørelse om uddannelsen til beklædningshåndværker. Nr. 151 af 4. marts 2008 om uddannelsen i den erhvervsfaglige indgang; produktion og udvikling - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til beklædningshåndværker (Ny karakterskala). Nr. 659 af 19. juni Dansk Textil og Beklædning; - Fagligt Fælles Forbund; Formål og mål Formål: Formålet med hovedforløbet for beklædningshåndværker er, at eleven gennem veksling af skoleundervisning teoretisk og praktisk, samt praktikuddannelse opnår kompetence inden for elevens valgte profilområde. Eleven opnår kompetencer som: 1. Tekstil- og beklædningsassistent (trin 1) 2. Beklædningshåndværker (trin 2) Mål: For den enkelte elev fastlægges der et personligt uddannelsesforløb, hvor eleven; - vælger valgfrie specialefag og valgfag, som tilgodeser såvel faglige som personlige og studiemæssige kompetencer i forhold til et konkret uddannelsesprofil- og mål. 10

10 - kan på længere sigt motiveres til at videreuddanne sig Den uddannede beklædningshåndværker kan indgå i processen fra design til færdigt produkt, har forståelse for det krævede kvalitetsniveau og effektivitet samt kan samarbejde i projektteams om produktudvikling og produktion. Beklædningshåndværkeren kan selvstændigt modeludvikle, opsy samt produktions- og kvalitetsbeskrive hele kollektioner inden for det valgte produktspeciale, herunder medvirke til metodeforenklinger og udføre arbejdsinstruktioner. Beklædningshåndværkeren kan identificere de enkelte mønsterdele, betjene områdets værktøjer og maskiner samt kæde arbejdet mellem design, modeludvikling og produktionsmodning sammen. Den uddannede tekstil- og beklædningsassistent kan selvstændigt varetage generelle sy operationer i forbindelse med produktionssyning og kan betjene de gængse maskintyper. Tekstil- og beklædningsassistenten har gennem uddannelsen opnået kompetencer i metodeforenkling, har forståelse for det krævede kvalitetsniveau og kan udvise effektivitet og samarbejde i forhold til praktikuddannelsen på trin 1. Beklædningshåndværkeren har indsigt i og forståelse for fagets teknologiske muligheder og anvendelser, herunder generel brug af IT-værktøjer. Beklædningshåndværkeren er i stand til at indgå i et teamarbejde og kan arbejde fleksibelt, kreativt og ressourcebevidst, under hensyntagen til miljømæssige forhold. Beklædningshåndværkeren kan anvende uddannelsen i internationale sammenhænge. Uddannelsens formål og opdeling: Uddannelsen til beklædningshåndværker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Ressourcebevidst planlægning og gennemførelse af processer fra design, konstruktion, produktion til færdigt afsat produkt inden for uddannelsens jobområder. 2. Faglig kommunikation i interne og eksterne sammenhænge, herunder internationale sammenhænge. 3. Udførelse af arbejdsinstruktioner selvstændigt og i teams til det krævede kvalitetsniveau samt samarbejde i teams om produktudvikling, produktionsmodning og produktion. 4. Selvstændig modeludvikling, opsyning/forarbejdning samt produktions- og kvalitetsbeskrivelse af produkter og kollektioner. 5 Materialeforståelse, herunder relevant anvendelse og udvælgelse af materialer. 6. Betjening af områdets værktøjer og maskiner. 7. Jobområdets teknologiske muligheder, herunder IT-teknologi. 8. Udførelse af alle forekommende arbejdsprocesser inden for uddannelsens jobområder under iagttagelse af gældende miljø, arbejdsmiljø og sikkerhedsforskrifter. 9. Kvalitetssikring, -styring og -kontrol. 10. Innovation og iværksætteri inden for uddannelsens jobområde. Hovedforløbets pædagogiske grundsyn: Hovedforløbets pædagogiske grundsyn bygger på to klassiske pædagogiske retninger, nemlig den Pædagogiske Humanisme og den Pædagogiske Realisme. Den Pædagogiske Humanisme tager sit udgangspunkt i elevens behov og interesser og Den Pædagogiske Realisme tager udgangspunkt i samfundet og i selve stoffet. 11

11 Nødvendigheden af en sammenkædning af disse to pædagogiske retninger, er afstedkommet af de krav, der stilles fra politisk side og fra erhvervslivet. Fra politisk side opleves en fokusering på elevens selvrealisering = humanisme og fra erhvervslivets side opleves en fokusering på elevens faglige kunnen = realisme. Hovedforløbets nuværende pædagogiske værdigrundlag bygger på en overbevisning om at de tilsyneladende modstridende krav og forventninger kan forenes i en selvstændig pædagogisk retning, idet samfundets udvikling i høj grad peger hen imod en sammenkædning af individuelle behov og samfundsmæssige krav. Den hurtige teknologiske udvikling betyder, at det kan være svært at definere, hvilke konkrete faglige færdigheder, der uddannelsesmæssigt skal satses på. Dette medfører, at såkaldt bløde kvalifikationer, såsom omstillingsevne, fleksibilitet og samarbejdsevne, har opnået en status på linje med de såkaldt hårde kvalifikationer. En modsætning mellem den humanistiske og den realistiske anskuelsesmåde er selve stofvalget. Den humanistiske retning tager sit udgangspunkt i elevens behov og i elevens potentialer og den realistiske retning i ydre kvalifikationskrav. Igen bygger vores hovedforløbs pædagogiske værdigrundlag på, at den samfunds- og erhvervsmæssige udvikling indikerer en større dialektik imellem indre og ydre krav. Hovedforløbets pædagogiske grundsyn bygger ikke udelukkende på disse 2 pædagogiske retninger, men deler også visse grundholdninger i den Kritiske Pædagogiske teori. Det gælder især undervisningsprincippet om induktiv undervisning, fra lærer til deltagerstyret undervisning, lærerrollen defineret som både mod- og medspiller og arbejdsformen som gruppe- og projektorienteret. I forhold til den Humanistiske Pædagogik er der ingen modsætninger i disse tre grundholdninger. Som styringsform er elevens behov sammenfaldende med en deltagerstyret undervisningsform og lærerrollen som coach udvides med funktionen som mod- og medspiller på elevens egne læringsprocesser. Skematisk fremstilling af de dele af de tre pædagogiske retninger som skolen bygger sit pædagogiske værdigrundlag på: Pædagogisk teori Pædagogisk realisme Pæd. humanisme Udgangspunkt Samfund - Stoffet Elev behov - interesser Kritisk pæd.. Teori Mål Selvrealisering Stofvalg Ydre kvalifikationskrav Elev behov - potentiale UV. Princip Induktiv Induktiv Styring Elevens behov Deltagerstyret Lærerrolle Coacher, vejleder Mod- og medspiller Elevrolle Aktiv - medansvar 12

12 Arbejdsform Individualiseret Styrings- og arbejdsform Hovedforløbet fastholder, at eleverne har medansvar for egen læring. Det vil sige at gøre eleverne til medarbejdere på egne lærerprocesser. Dette sker ud fra det synspunkt at al undervisning og læring handler om, at det er den der udfører arbejdet, der lærer noget. Dette flytter undervisningen fra det deduktive til det induktive og ændrer lærerrollen fra tankpasseren til blandingsformen mellem coacheren og enzymet (mod- og medspiller). Denne elevrolle er eleverne som regel ikke vant til fra tidligere undervisningssammenhænge og den skal derfor tilegnes både holdningsmæssigt og fagligt. Denne lærings- og arbejdsform stiller krav til en demokratisk skolekultur og til læreren, der møder større krav til både forberedelse, faglig kunnen og viden, samt forståelse for branchens og samfundets teknologiske udvikling og den stiller krav til skolens fysiske rammer. Undervisningen organiseres ofte i helheder, der er synlige for deltagerne og kan danne grundlag for længerevarende strukturerede undervisningsforløb. Helheden i undervisningen anskues ud fra en samfundsrelevans, en personlig relevans og en faglig relevans. Udvikling af helhedsorienterede forløb kræver et tæt samarbejde lærerne imellem. Dette sker i faglige teams, der dækker hele hovedforløbet. Helheden kan anskueliggøres i projektorienterede forløb, fagligt integrerede forløb og ved mindre gruppearbejder. Det tilstræbes at de projektorienterede forløb har en logisk progression hele perioden igennem; startende med mindre og overskuelige projektforløb, der fokuserer på samarbejde og planlægning og på en afdækning af den enkelte elevs potentialer. Ved hvert hovedforløb gennemføres projekter, der giver eleverne mulighed for at vise hele spektret af sin faglige og kreative kunnen. Teamorganisering Skolens definition på et lærerteam: Et lærerteam er en enhed, der langsigtet arbejder med at realisere uddannelsesmålene og som i kraft af et indgående kendskab til hinandens ressourcer og kvalifikationer har mulighed for at gennemføre læringsaktiviteter, hvor netop forskelligheden og mødet mellem vidt forskellige kompetencer skaber pædagogisk og faglig dynamik. Teams og kollektiv forberedelse: Det er en vigtig forudsætning at de faglige undervisningsteams fungerer (lærere indenfor samme fag). Lærerne vil opleve at møde forskellige elever med forskellige krav/behov til undervisningen og for at kunne styre/vejlede i elevernes læringsprocesser skal de være enige om metodik og didaktik. Lærere der indgår i projektrelaterede teams (lærere indenfor samme projekt) skal være afklarede omkring helheden i projektet - hvorledes de enkelte fag indgår og med hvilken vægtning - hvad er projektets rammer - hvilke faglige krav bliver der stillet og hvordan skal de bedømmes m.m. 13

13 Kollektiv forberedelse er et værktøj til løsningen af disse forhold (indgår i afdelingens lokalaftale), men det kræver at der bliver afsat tid i skemaet, således lærerne har mulighed for at mødes indenfor normal arbejdstid. Afdelingsteam er ligeledes en forudsætning for at skabe en helhed i hovedforløbet. Teamet skal sikre at der er en sammenhæng mellem kursusudbuddet, den faglige vejledning og projekterne og mellem kontaktlærens vejledning og det konkrete undervisningsudbud. Afdelingen tilstræber at teamdannelsen foregår som et lærende team, men er samtidig opmærksom på glidninger mellem følgende former for samarbejde: Lærer samarbejde Udvidet lærersamarbejde Lærerteam Det lærende team Koordinering af skriftlige arbejder Kursus Fælles faglig terminologi Ekskursioner Bibliotekssøgning Større faglige projekter Klasserumskultur Tværgående arbejdsmetoder og arbejdsformer Tværgående kriterier for evaluering Lærernes læring Arbejde med egen lærerrolle Arbejde med teamets samarbejdsform Arbejde med teamets kultur Teamets arbejde med teamet; længerevarende forpligtende selvreflekterende udviklingsorienteret Maksimal udnyttelse af det enkelte teammedlems ressourcer og forcer Elevernes kompetencer Arbejde med indbyrdes forståelse Elevernes læring Arbejde konstruktivt at få uenigheder frem Elevsamtaler Fortsat dynamik Teamets målsætning: At uddanne elever gennem virkelighedsnær undervisning og vejledning, der sikrer faglig kompetence og menneskelig udvikling. At udvikle et fremtidsorienteret, fleksibelt og kompetent team, der på ansvarlig vis varetager afdelingens, skolens og "omverdenens" interesser. Dette indebærer en vilje til samarbejde, åbenhed for nye læringssystemer/metoder og respekt for teamopgaverne - herunder kortsigtet og langsigtet undervisningsplanlægning, mødevirksomhed og villighed til at påtage sig teamfunktioner. Teamets opgaver: At konsolidere og udvikle afdelingens pædagogik og den fælles pædagogiske holdning At konsolidere og udvikle teamet og det fælles ansvar i forhold til teamarbejdet 14

14 At arbejde med de nuværende uddannelsers udvikling, herunder nye uddannelsesmæssige initiativer At sikre den fælles og individuelle faglige udvikling i teamet At konsolidere og udvikle hensigtsmæssige arbejdsprocesser i relation til teamets opgaver/arbejde At medvirke ved den almindelige planlægning af faglokaler og deres indretning At medvirke ved den generelle undervisningsplanlægning herunder udarbejdelse af undervisningsplaner At sikre kvalitet i elevernes læringsprocesser gennem bl.a. fordybelse, refleksion og evaluering At sikre, at eleven er i fokus At udvikle eleven i henhold til skolens værdigrundlag. At konsolidere og udvikle hensigtsmæssige arbejdsprocesser i relation til teamets opgaver/arbejde Kontaktlærerordning: 1. når eleven er på skoleperiode, vil den læreren, der er tilknyttet til pågældende skoleperiode vil være elevens kontaktlærer for skoleperioden. Kontaktlærernes opgave: Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage medansvar/ansvar for sin egen læring og skabe helhed i sine uddannelsesvalg. Formålet med kontaktlærerordningen er endvidere at være med til at skabe et socialt rum for alle, som støtter den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. Kontaktlærerens opgaver: 1. Gennemfører minimum en samtale med eleven midt i skoleperioden og en samtale ved afslutningen af skoleperioden. 2. Rådgive eleven i forbindelse med valg af valgfrie speciale fag i forhold til praktiksted 3. Orientere eleven om muligheden for merit og sørger for, at de nødvendige eksamensbeviser bliver afleveret/opbevaret 4. Er opmærksom på eleven undervejs i uddannelsen for at stå til rådighed for faglige råd og vejledning. 5. Løbende evaluering af eleven, samt opfølgende samtaler 6. Afleveringsforretning hvis eleven skifter kontaktlærer 7. At følge op på fravær 8. Give mesteren/virksomheden besked, hvis eleven ikke er på rette niveau og tage evt. initiativ til samtale med de implicerede parter. 9. Kontaktlæreren samarbejder med lærere, lærerteams, uddannelsesvejleder og afdelingsleder om planlægning af ovenstående Elevens opgaver: 1. Eleven skal, når kontaktlæreren indkalder til samtale, være forberedt. 2. Være forberedt på at kunne opnå eventuelt merit/godskrivning ved at medbringe eksamenspapirer og andet relevant materiale. 15

15 3. Skal i forbindelse med udstationeringerne være opmærksom på at kunne etablere kombinationsaftaler 4. Være opsøgende i forhold til kontaktlæreren ved faglige problemer eller anden vejledning Elevens ansvar: Der lægges vægt på: Elevens motivation og engagement, som har afgørende betydning for uddannelsesforløbet for den enkelte. Eleven skal lære at tage ansvar og være opsøgende i forhold, der vedrører studiet. Eleven skal være åbent for vejledning, interesseret i egen læring og udvikling Eleven skal være aktiv praktikpladssøgende. Der forventes endvidere at eleven overholder aftaler, afleverer aftalte opgaver til tiden, overholder skolens ordens- og sikkerhedsregler, og er interesseret i at lære. Opgaver der ikke afleveres til tiden rettes ikke og vil derfor påvirke elevens karakter for skoleperioden Det er vigtigt at eleven arbejder med følgende værdier samarbejde arbejde i teams ansvarsbevidst åben vidensdeling glæde kreativ analytiske værdier brancherelationer miljøbevidst tværfaglighed innovativ At det er eleven der er med til at tage ansvar for sin uddannelse. Erhvervs- og uddannelsesvejlederen: Udover elevens egen kontaktlærer vil der på skolen være en erhvervs- og uddannelsesvejleder, som står til din rådighed omkring mere generelle ting. Nogle af de opgaver som vejlederen kan hjælpe med: Personlige problemer Offentlige myndigheder Henvisning til andre institutioner og uddannelser. Uddannelsesvalg Praktikpladsaftaler/uddannelsesaftaler Meritregler (dvs. godkendelse af fag taget andre steder), prøver o. lign. Vejledningskontoret har åbent: Mandag-torsdag kl

16 Lære og praktikpladskontor - LOP: Skolen har 3 praktikkonsulenter, som er tilknyttet de forskellige uddannelsesområder. Konsulenterne står klar med råd og vejledning omkring det at søge praktikplads. Praktikkonsulenterne træffes hver dag i skolens åbningstid. Du kan selv søge på skolens hjemmeside under www. praktikplads.dk og få gode ideer til praktikopsøgningen. Sygdom: Når eleven er syg, skal der ringes til skolens information, så der kan registreres at eleven er syg på lønningskontoret. Der forventes at eleven ringer hver dag inden kl , hvis det ikke opfyldes vil der i første gang gives mundtlig advarsel og 2. gang vil der trækkes i løn for skolepraktik elever. For elever ude i praktik, vil praktikstedet blive informeret og udeblivelse uden at det er meddelt til skolen, samt befordringsgodtgørelsen vil blive informeret omkring ulovlig udeblivelse af skoleophold. Ved længere varig sygdom, skal eleven ringe til sin kontaktlærer, for at få en løsning på, hvordan eleven kan opfylde det forsømte Eksamen: Teknisk eksamenskalender for faget engelsk: Eleven der ikke har merit for engelsk skal have 2 ugers engelsk på hovedforløbet. På H2 skal eleven afslutte sit engelsk med eksamen. Uddannelsesinstitutionen fastsætter datoer og tidspunkter for så vidt angår øvrige prøver. Eksamensreglement: Der henvises til eksamensreglementet Regler for aflevering af besvarelser: Afsluttende projektopgaver til bedømmelse hos censorer: Eksaminanden skal aflevere: - Trin 1 projektopgave 1 og 2 - Trin 2 projektopgave 1 - Rapporten skal være letlæselig, dvs. eksaminanden må gerne aflevere rapport skrevet på computer, men også håndskrevet, vis det er letlæselig specialets navn elev navn Uddannelsesoversigt: Læreplan: I oversigterne herunder kan ses de fag, der indgår i det obligatoriske Trin 1 Textil- og Beklædningsassistent. Fagrækken består af: 17

17 1. Grundfag 2. Områdefag 3. Valgfrie Specialefag 4. Valgfag 5. Eksamen Fagfordelingsplan: Nedenstående fagfordelingsplan viser en disponering af grundfag, områdefag, valgfrie specialefag, valgfag og eksamener over en 30 ugers periode for trin 1 og 2. En elev vil altid være i stand til at dokumentere opnåede mål og delmål gennem de evalueringsresultater, der er registreret i Elevplan. Individuelt uddannelsesforløb og uddannelseslængde: Uddannelsen til Textil- og beklædningsassistent trin 1, varer minimum 2 år og maksimalt 2 år og 2 måneder. Uddannelsen til Beklædningshåndværker trin 2, varer minimum 3 år og maksimalt 3 år og 2 måneder. Elevens uddannelsesaftale udfærdiges i forhold til det sidste skoleforløbs dato, gældende for både trin 1 og trin 2. Elever fra samme årgang afslutter samtidig på det sidste skoleforløb. Undervisningen er tilrettelagt i 2 skoleforløb (2 x 10 uger) på trin 1 og 2 skoleforløb (2 x 5 uger) på trin 2. Skoleforløbene omfatter obligatoriske grund- og områdefag, samt valgfrie specialefag og valgfag. Eleven sammensætter sin uddannelses profil (i samarbejde med praktikstedet) i sit valg af de valgfrie specialer. CPH West planlægning af undervisningen skal imødekomme elevers forskellige ønsker og behov i forhold til en elevs ønske om faglig afklaring, herunder valg af de valgfrie specialer. ønske om undervisning, som understøtter tilegnelse af de obligatoriske mål ønske der understøtter praktikpladsen Det sidste skoleophold indeholder en faglig prøve, som tilpasses elevens og virksomhedens valgte profil for uddannelsen som Textil- og Beklædningsassistent og Beklædningshåndværker. Den faglige prøve er en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. 18

18 Varighed af uddannelse som tekstil- og beklædningsassistent Vejledende struktur for Tekstil- og Beklædningsassistenten; 2 år Grundforløb Tekstil- og beklædningsassistent hovedforløb Skole 20 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Varighed af uddannelse som beklædningshåndværker: Vejledende struktur for Beklædningshåndværker; 1 år Beklædningshåndværker Hovedforløb Praktik Skole 5 uger Praktik Skole 5 uger Kompetencemæssige fokusområder: Skemaet angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden: Faglige/erhvervsretted e kvalifikationer og kompetencer Kompetencer i relation til miljø, iværksætteri, innovation, internationalisering o.l. Almene og generelle kvalifikationer og kompetencer Personlige kompetencer Grundforløb år 3. år Vælge og Analysere anvende informationer, anvende metoder og indsamlede data i redskaber til forhold til en given løsning af en opgave/et givet simpel og problem. overskuelig opgave. Kunne modtage og anvende vejledning. Kunne løse problemer i forhold til almindelige faglige problemstillinger. Udvikle lyst til at lære nyt - lære at Kunne vælge redskaber og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssige forhold. Kunne betjene og servicere kunder/brugere med forskellig social og kulturel baggrund. Være kreativ og have lyst og evne til Helt eller delvist selvstændigt kunne udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med arbejdet i en virksomhed. Kunne planlægge opgaver og anvende ressourcer i forhold til tid, produkter og kvalitetsmål, jf. uddannelsens mål. Kunne indgå i produktionsteams. Kunne lære nyt - have lært at lære og tage 19

19 lære og at tage ansvar. kontinuerligt at udvikle problemløsningsmetode r og at lære nyt. ansvar. Udvikle evnen til at tage hensyn til kolleger. Område- og specialefagenes slut mål er beskrevet på følgende tre niveauer: De tre niveauer Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. Rutineniveau Avanceret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. Personlige kvalifikationer og kompetencer På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. TRIN 1 - Opdeling af fag og projekter på hovedforløbet Ad 14 Hovedforløbet omfatter 12 ugers valgfri specialefag, der går 1 valgfri specialefag til eksamen på hver hovedforløb På 1. trin som tekstil- og beklædningsassistent omfatter valgfri specialefag 5 uger, som er fordelt således: Trin 1: Textil- og Beklædningsassistent: Hovedforløb 1: Hovedforløb 2: Valgfri speciale

20 Trin 2: Beklædningshåndværker: Hovedforløb 1: Hovedforløb 2: Valgfri speciale 3 3 Valg af valgfri speciale fag: Eleven kan vælge i alt 4 ugers valgfrie speciale fag på Trin 1, eleven vælger ved start af hvert skoleperiode, men det er optil pågældende lærere, at bestemme hvornår i skoleperioden der udbydes fagene, dvs. hvis det er umuligt at skaffe lærere til et fag eller der er for få elever der tilmelder sig faget, vil faget først udbydes næste skoleophold. Eleven må kun vælge specialefag i forhold til det er nomineret på trin 1, dvs. at vælger eleven tilretning som er på1 uge, kan eleven ikke vælge det igen, eller vælger eleven et valgfrie speciale fag der varer 2 uger, skal eleven gennemføre hele faget. Det er ikke muligt at ændre valget af specialet, efter start af skoleperiode. (pga. planlægningen) Elevers arbejdsindsats på skoleophold På erhvervsuddannelserne arbejdes der med en 37 timers arbejdsuge for elever på såvel grundforløb som hovedforløb. Udgangspunktet er, at 3 ting skal være opfyldt i en læringssituation: 1. Der skal være en plan for aktiviteten og et oplæg til indholdet. 2. Der skal være mulighed for at konsultere en lærer under processen. 3. Der skal være en opfølgning. Projekterne gennem alle skoleophold på beklædningsafdelingen er tilrettelagt således, at elevens arbejdsbelastning svarende til 37 timer om ugen, at de udover den almindelige tilrettelagt teoretiske og praktiske undervisning får lektier og opgaver/projekter for, som de selvstændig skal forberede sig på og arbejde med. Hvis eleven ikke opretholder den 37 timers arbejdsuge, kan eleven ikke fuldføre projekterne og vil derfor er svært ved at bestå et skoleforløb. Der vil altid være lærerdækning om formiddagen og flere af dagene om eftermiddagen. På beklædningsafdelingen dækker lærerne skolepraktikken, derfor vil det altid være muligt for eleven, at opsøge en lærer, der kan konsultere eleven i processen. Opfølgning og evaluering på de personlige og faglige kompetencer Efter hvert projekt, holdes der samtale og opfølgning med den enkelte elev, hvor der gives feedback på elevens personlige og faglige kompetencer. Eleverne skal opnå personlige kompetencer, ved: - selvstændighed og evne til at planlægge eget arbejde - eleven har udviklet personlige kompetencer med udgangspunkt i udførelse af opgaver selvstændigt og i grupper De lokale undervisningsplaner skal i forbindelse med Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne opdateres i løbet af foråret Udgangspunktet vil stadig være teksten ovenfor, som også fremover skal afspejles i den enkelte afdelings lokale undervisningsplan på følgende områder: 21

21 Hvordan indgår elevernes selvstændige arbejde i uddannelsen, herunder hvilke krav der er til aflevering af selvstændige opgaver og projekter. Beskrivelse af skriftlige opgaver eller projekter, som kan dokumentere elevernes selvstændige arbejde, samt et krav til aflevering og opfølgning på at eleverne afleverer det krævede antal opgaver. Beskrivelse af, hvordan elevernes daglige forberedelse af det teoretiske stof inddrages i undervisningen. Dette er en del af den almindelige daglige praksis. Undervisningen tager sit udgangspunkt i, at elever har forberedt sig og lavet deres hjemmearbejde. Dermed foretages der ikke en gennemgang af forberedt stof, men i stedet drøftes emnet og afprøves i dialog med eleverne. Beskrivelse af, hvordan evalueringen af elevernes selvstændige arbejde og opgaver indgår i den samlede vurdering af eleven. Herunder er også en beskrivelse af, hvilke kriterier der lægges til grund for, at en evt. manglende arbejdsindsats medfører, at et skoleophold ikke bestås. Det er således fortsat den enkelte afdeling, der i den lokale undervisningsplan beskriver indhold af opgaver og projekter og hvilket omfang, de har. Ligeledes tilrettelægger og beskriver afdelingen i hvilket omfang, der arbejdes i Open Learning Center, værksted eller teorilokale. Afdelingen beskriver ligeledes, hvordan eleverne støttes af lærere under projektarbejde. Arbejdet er med varierende lærerdækning afhængig af arbejdets og undervisningens karakter, men begrebet lærerfri timer anvendes ikke. Afdelingen udarbejder så vidt muligt skema for arbejdet og som minimum for den styrede del af læringsaktiviteterne. Derudover vil det være den enkelte afdeling, der i den lokale undervisningsplan beskriver i hvilket omfang, der er lektielæsning/projektarbejde, samt tilbud om støtte til det på skolen. 22

22 Fagfordeling på hovedforløbet Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencem ål: Fag: Præstationsstandard for faget: Vejleden de tid: Trin 1 Tekstil og Beklædning s-assistent Trin 2 Beklædningshånd -værker Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbeken dtgørelsen. Grundfag Præstationsstandard 4 uger 1 Engelsk F 2 uger X 1,3 Læring, Kommunikation og Samarbejde 6, 18 Iværksætteri og innovation Områdefag F 1 uge X F 1 uge X Præstationssta ndard 14 uger 2, 4,8 Materialekendskab 1 Begynder 1 uge X 2,4,10 Modelkonstruktion 1 Rutine 2 uger X 2, 4,6,7,11 Produktfremstilling 1 Rutine 2 uger X 2,3, 4,5, 11,12 Maskinbetjening, produktion og logistik 1 2,4,6,7, 9,13 Produktudvikling og kalkulation 1 2, 4, 5,14,15,16 Dokumentation, kvalitetskontrol og kommunikation 1 Rutine 1,5 X uge Begynder 2 uger X Begynder 1,5 uger 2,4,10,19,21,22 Modelkonstruktion 2 Rutine 2 uger X 6,8,9 Design, stil og mode 1 Begynder 1 uge X X 7 Faglig IT 1 Begynder 1 uge X 7,17 Teknisk sprog Begynder 1 uge X Valgfri specialefag, Trin 1 Præstationssta ndard 4 uger 5 Logistik Begynder 1 uge X 9, 11,12,13 Boligtekstiler Begynder 2 uger X 23

23 9,11,12,13 Produktprofil 1 Begynder 2 uger X 5,11,16, Reklamation, fejlretning Begynder 1 uge X og kvalitetskontrol 1 6, 9 Modens historie 1 Begynder 1 uge X 10 Tilretning 1 Begynder 1 uge X 12 Tilskæring 1 Begynder 1 uge X 1,3 Salg og markedsføring 1 Begynder 1 uge X 6,9 Design 1 Begynder 1 uge 9,11,12,13 Modist profil 1 Begynder 2 uger X 9,11,12,13 Buntmagerprofil 1 Begynder 2 uger X 2, 4, 5,14,15,16, 17 Valgfri specialefag, trin 2 Dokumentation, kvalitetskontrol og kommunikation 2 Præstationssta ndard 3 uger Avanceret 1 uge X 6,8,9 Design, Stil og Mode 2 Rutine 2 uger X 6,9 Design 2 Rutine 2 uger X 2, 4,8, 23 Materialekendskab 2 Rutine 1 uge X 2,4,6,7,9,13,21, 22 2, 4,6,7,11,23,24 Produktudvikling og Rutine 2 uger X kalkulation 2 Produktfremstilling 2 Avanceret 2 uger X 5,11,16,23,24 Reklamation, fejlretning Begynder 1 uge X og kvalitetskontrol 2 10, 21, 22 Tilretning 2 Begynder 1 uge X 12, 23, 24 Tilskæring 2 Begynder 1 uge X 1, 3, 23, 24 Salg og markedsføring 2 Begynder 1 uge X 7,17 Faglig IT 2 Rutine 1 uge X 9,11,12,13,23,2 Modistprofil 2 Rutine 3 uger X 4 9,11,12,13,23, 24 Buntmagerprofil 2 Rutine 3 uger X Øvrige valgfrie specialefag, trin 2 Profil: Design Præstationssta n-dard 3 uger 19,20 Design profil Avanceret 3 uger Profil: Konstruktion 21,22 Konstruktion - profil Avanceret 3 uger X X 24

24 Profil: Produktion 23,24 Produktion-profil Avanceret 3 uger X Valgfag 2 uge X (1 uge) X (1 uge) * 1. trin i uddannelsen omfatter disse grund- og områdefag i hovedforløbet, 5 ugers valgfri specialefag og 1 uges valgfag Tabel 2 - Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2. Elever, der har opfyldt uddannelsens mål på kortere tid end den vejledende varighed, tilbydes undervisning i fagene i tabel 2 eller i uddannelsens katalog over valgfri specialefag. Undervisningen i valgfri specialefag sker i disse tilfælde ud over den for uddannelsen normerede varighed af valgfri specialefag. Fagene i tabel 2 kan også anvendes ved planlægning af hovedforløb, der fra start gennemføres på et højere niveau, jf. afsnit 4. Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget: Præstationssta ndard Design-profil 1 Ekspert 3 uger Designprofil Avanceret Konstruktion-profil 1 Ekspert 3 uger Konstruktionprofil Avanceret Produktion-profil 1 Ekspert 3 uger Produktion-profil Avanceret Materialekendskab 3 Avanceret 1 uge Materialekendska Rutine b 2 Dokumentation 3 Avanceret 1 uge Dokumentation 2 Rutine Produktfremstilling 2 Avanceret 2 Produktfremstillin g 1 Rutine Den elev der er en højere niveau, skal have mulighed for at vise sin viden med præstationsstandard for faget: ekspert inden for profiler og avanceret inden for materialekendskab 3, dokumentation 3 og produktionsfremstilling 2. Eleven vil evt. have højere niveau ud fra sit praktikplads, men eleven kan også have en anden uddannelse, som eleven har mulighed for at supplere på sin uddannelse TRIN 1 Tekstil og Beklædningsassistent - Praktikmål: Praktikmål, Trin 1 Produktfremstilling og logistik 1 25

25 Mål 1. Eleven kan under vejledning anvende virksomhedens materialer til enkle produktfremstillinger 2. Eleven kan medvirke ved planlægning og logistik 3 Eleven kan medvirke ved udførelse af virksomhedens produktion 4 Eleven kan anvende virksomhedens maskiner og udstyr 5 Eleven kan arbejde under hensyntagen til miljø- og arbejdsmæssige normer samt udvise ressourcebevidsthed 6 Eleven kan, ud fra de valgfrie specialefag der er tilrettelagt for uddannelsens trin 1 i samarbejde med virksomheden, under vejledning udføre logistik- og produktionsopgaver i relation til virksomhedens produktion Dokumentation og kvalitet 1 Mål 1. Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af dokumentation af virksomhedens produkter. 2. Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af materiale- og priskalkulation. 3 Eleven kan medvirke ved kvalitets kontrol. 4 Eleven kan, ud fra de valgfrie specialefag der er tilrettelagt for uddannelsens trin 1 i samarbejde med virksomheden, medvirke i dokumentation og kvalitetskontrol af virksomhedens produkter Produktudvikling 1 Mål Produktudvikling 2 Mål 1. Eleven kan medvirke i produktudvikling og modning inden for virksomhedens produktsortiment. 2. Eleven kan medvirke ved tegning og konstruktion af virksomhedens produkter 3 Eleven kan, ud fra de valgfri specialefag der er tilrettelagt for uddannelsens trin 1 i samarbejde med virksomheden, under vejledning udføre de design- og konstruktionsopgaver, der indgår i virksomhedens produktion. 1. Eleven kan udføre produktudviklings og -modningsopgaver inden for virksomhedens produktsortiment 2. Eleven kan udføre tegnings - og konstruktionsopgaver inden for dele af virksomhedens produkter. 3 Eleven kan, ud fra de valgfri specialefag der er tilrettelagt for uddannelsens trin 2 i samarbejde med virksomheden, udføre de design- og konstruktionsopgaver, der indgår i virksomhedens produktion. Profil Mål 1. Eleven kan under vejledning udføre virksomhedens daglige arbejdsopgaver inden for de øvrige valgfri specialefag (profilfag) og valgfri specialefag, der er aftalt i forbindelse med oprettelsen af uddannelsesaftalen for trin 2. 26

26 Grundlaget for beklædningshåndværkeruddannelsen er mål og fagbeskrivelsen for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således grundlag for svendeprøvebedømmelsen for hhv. trin 1 og trin 2. TRIN 1 opdeling af fag og projekter på hovedforløb 1 og 2 Ad 14 Hovedforløbet omfatter 12 ugers valgfri specialefag. På 1. trin som tekstil- og beklædningsassistent omfatter valgfri specialefag 5 uger, som er fordelt således: Textil- og Beklædningsassistent: Hovedforløb 1 Hovedforløb 2: Valgfri speciale 2 2 Det 5 valgfrie speciale fag, skal eleven vælge til deres eksamensprojekt Fagfordeling på trin 1: Textil- og Beklædningsassistent: Hovedforløb 1: Hovedforløb 2: Områdefag: 10 uger 10 uger Materialekendskab x (1 uge) Modelkonstruktion x (1 uge) x (1 uge) Produktudvikling og kalkulation x (1 uge) x (1 uge) Produktfremstilling x (1 uge) x (1 uge) Dokumentation, kvalitetskontrol og x (1 uge) x (½ uge) kommunikation 1 Design, stil og mode x (1 uge) Maskinbetjening, produktion og logistik x (1 uge) x (½uge) Faglig IT 1 x (1 uge) Grundfag: Engelsk x (1 uge) x (1 uge) Læring, kommunikation og samarbejde x (1 uge) Valgfri specialefag: Valgfri specialefag: x (2 uger) x (2 uger) Valgfag: Valgfag: X (1uge) På Textil- og beklædningsuddannelsen skal eleven i samarbejde med dit praktiksted vælge: - 2 valgfrispeciale på hovedforløb 1-2 valgfri speciale på hovedforløb 2 27

27 De fleste valgfrispecialefag kan eleven højst vælge 1 gang, hvor produktprofil og boligtekstil 2 gange. Derfor er det vigtigt at overveje ved første valg på hovedforløb 1, hvilke valgfrispeciale er det du vil gemme til H3 og din eksamen. Eleven vælger valgfri specialefag for et hovedforløb af gangen i samarbejde med praktikstedet. Projekter der er på de 3 hovedforløb: Vi køre tværfaglige projekter på begge skoleperiode, hvor vi tager udgangspunkt i et tema/produkt: Hovedforløb 1: Hovedforløb 2: T-shirts (gruppeopgave) Jakke Bukser Eksamen Valg af valgfri speciale fag: Eleven kan vælge i alt 4 ugers valgfrie speciale fag på Trin 1. Eleven vælger ved start af hvert skoleperiode, men det er optil pågældende lærere, at bestemme hvornår i skoleperioden der udbydes fagene, dvs. hvis det er umuligt at skaffe lærere til et fag, vil faget først udbydes næste skoleophold. Eleven må kun vælge specialefag i forhold til det der er nomineret på trin 1, dvs. at vælger eleven tilretning, som er 1 uge valgfri specialefag, kan hun ikke vælge det igen Det er ikke muligt at ændre valget af specialet, efter start af skoleperiode. pga. planlægningen af undervisningen. Textil- og Beklædningsassistent: Fagets varighed: Hovedforløb 1: Hovedforløb 2: Logistik: 1uge Boligtekstiler: 2 uger Produktprofil 1: 2 uger Reklamation, fejlretning og 1 uge kvalitetskontrol 1: Modens historie 1: 1 uge Tilretning 1: 1 uge Tilskæring 1: 1 uge Salg og markedsføring 1: 1 uge Design 1: 1 uge I alt: 2 uger i alt 2 uger i alt Der vil for hvert valgfrie speciale fag ligge en fast opgave, for at kunne håndtere de mange valg der kan være inden for en klasse. Eleven vil få begrænset teori, men vil se læreren som vejleder og konsulent. 28