jobmarkedet Teleindustrien Mangel på stærkstrømsingeniører

Transkript

1 efteruddannelse ledelse Effektiveringsværktøjet efteruddannelse Six Sigma foregår Fremtidens uden er erhvervslivets for klasselokalet, svar på er fleksibel, det nye individuel Lean. og virtuel. Side ledelse Effektiveringsværktøjet Six Sigma ligger i ruiner efter lukningen af jobmarkedet Teleindustrien er erhvervslivets Nokias svar på udviklingsafdeling, men det nye Lean. der er jobmuligheder inden for Side 3 sundhed og it-sikkerhed. Side 6-7 master Udbuddet ledelse af Effektiveringsværktøjet inden for naturvidenskab Six Sigma masteruddannelser vokser og teknik. Drivkraften er erhvervslivets behovet svar på for ny viden, refleksion det nye Lean. og udvikling. Side 8-9 Side 3 Karrierekompas ledelse jobudvikling Efteruddannelse Faglige kurser netværk førte til direktørjob God kemi med samarbejdspartner betød, at Niels Blom blev tilbudt at blive både direktør og partner i den nyetablerede entreprenørvirksomhed BASE Erhverv Øst. side maj 2011 ing.dk Foto: Das Büro Mangel på stærkstrømsingeniører sender rubrik hvid produktion 24 pt ud af landet xxxx xxxxxx xxxxxx xxxxx x x xxxxxxx xxxx xxxx xxxx xxxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxx. side x Der er stor mangel på stærkstrømsingeniører. Men meget tyder på, at feltet er for nørdet til at kunne tiltrække nye studerende. jobmarkedet Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk Der er en fatal mangel på stærkstrømsingeniører herhjemme. Danmarks to største vindmølleproducenter, Vestas og Siemens, har begge flyttet dele af deres produktion til udlandet for at få den nødvendige specialviden inden for området.»manglen på stærkstrømsingeniører betyder, at vi ikke kan få lavet tingene så hurtigt, som vi skal. Og at vi måske skal lægge nogle af de opgaver, vi ville have lagt i Danmark, andre steder,«siger John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør i Siemens. Hos Vestas har man også fundet det nødvendigt at udnytte firmaets globale fodaftryk til at rekruttere specialviden. Ifølge uddannelsesleder fra Ingeniørhøjskolen i København, Per L. Jensen, ligger problemet i, at ingeniøruddannelserne og specielt stærkstrøm har et image, som er kedeligt og nørdet for dem, der overhovedet kender uddannelsen. Hvad er stærkstrøm? På Ingeniørhøjskolen uddanner de årligt 15 stærkstrømsingeniører, hvoraf 95 procent kommer fra et job som elektriker. Her ligger det andet problem nemlig. Meget få ved, hvad en stærkstrømsingeniør er, og hvad hans arbejdsdag byder på.»der er ikke nogen, der ved, hvad stærkstrøm er. Hvis du kommer ud til gymnasierne og spørger, hvad en stærkstrømsingeniør er, så ved de det ikke. Og hvordan kan man søge en uddannelse, når man ikke kender den,«forklarer Per L. Jensen. Hos Banedanmark er det typisk vedligeholdelsen af køreledningsanlæg og forsyningsstationer, som stærkstrømsingeniører arbejder med. For tiden mangler den statsejede virksomhed ikke stærkstrømsingeniører, men teamleder Ole Løkkegård kan sagtens nikke genkendende til problematikken om at finde nye folk.»vi ved, at det ikke er de friskuddannede altså dem, der kommer lige fra skolen der er interesserede i de her job. For det er sgu ikke det sjoveste, det er sådan lidt nørdearbejde at være systemansvarlig inde hos os.«brug for mere synlighed For at ændre det kedelige ry mener Per L. Jensen fra Ingeniørhøjskolen, at for eksempel vindmølle industrien passende kan gøre opmærksom på stærkstrømsingeniørens vigtige indsats.»stærkstrømsingeniørerne er simpelthen usynlige, så industrien må gøre dem synlige på en eller anden måde. Ellers kunne man gøre noget radikalt og fjerne strømmen til København i 14 dage,«siger Per J. Larsen spøgefuldt. Hos Vestas er man enig i, at det ingeniørfelt ikke fremstår særlig spændende, men man har dog ikke planer om at lave specifikke reklamer for netop stærkstrømsingeniører. I stedet fokuserer Vestas på at promovere vindkraft generelt.»vi gør vores for at gøre vindmøller mere sexede og gøre dem attraktive inden for mange forskellige områder. Men det er rigtigt nok, at som område lider vi jo stadig under, at inge niøruddannelsen ses som lidt halvkedelig,«fortæller Kasper Ibsen Beck, Communication Director, Vestas Technology R&D. Giv uddannelsen nyt navn Det kunne også være en idé at finde et nyt navn til stærk strøms ingeniørerne.»selve titlen er underordnet, så jeg tror måske, man skal gå væk fra stærkstrøm og have lidt mere fokus på energi. For navnet kan måske godt virke som en barriere,«mener Per J. Larsen, der også forklarer, at man på Ingeniørhøjskolen har en linje, der hedder bæredygtig energi, og som minder en del om stærkstrømsuddannelsen, bortset fra at der her udelukkende er tale om at arbejde med bæredygtig energi. Siemens kommunikationsdirektør, John Finnich Pedersen, er enig i navneideen:»stærkstrøm har sådan lidt en gammeldags klang. Man kunne måske se stærkstrømsingeniører som energiingeniører i stedet, og det er nok mere populært.«på trods af imageproblemer og et usexet navn vil der fremover blive endnu større behov for stærkstrømsingeniører, når forsyningsnettet skal konverteres fra fossile brændstoffer.»vi skal bruge flere stærkstrømsingeniører i morgen, end vi skulle i dag, fordi hele den elektriske infrastruktur i Danmark skal opgraderes,«siger John Finnich Pedersen. j

2 2 Ingeniøren Karrierekompas 13. maj 2011 fleksibel efteruddannelse Fremtidens efteruddannelse foregår uden for klasseværelset Fremtidens efteruddannelse er fleksibel, individuelt tilpasset og gerne virtuel. Klasseundervising er noget, der hører fortiden til. individuel undervisning Af Sara Rosendal Kan man efteruddanne sig til projektleder via sin iphone? Svaret er ja. Efteruddannelse er ikke længere noget med tre dage på et kursuscenter, mens arbejdet hober sig op hjemme på kontoret. I dag kan du øve din Prince2-terminologi på mobilen på vej hjem i toget og fortsætte på den bærbare, når du kommer hjem. Fleksibel efteruddannelse vinder frem som følge af større og større efterspørgsel blandt virksomhederne, fortæller chefkonsulent Leif Godsk fra konsulentvirksomheden Mannaz.»Stramme budgetter og hård konkurrence gør det til et stort problem for virksomhederne at skulle undvære medarbejdere på efteruddannelse. Derfor er fleksibel læring i høj kurs,«siger Leif Godsk. I et fleksibelt efteruddannelsesforløb vil deltageren typisk få den teoretiske viden på plads gennem virtuel undervisning og ved siden af deltage i enten fysiske eller virtuelle diskussionsgrupper. Og sociale medier som Facebook bliver typisk inddraget som medie for videndeling. I en undersøgelse fra Mannaz blandt 111 europæiske og amerikanske topledere svarer 62 procent, at den traditionelle klasseundervisning bliver mindre vigtig i løbet af de kommende år. Samtidig forventer 50 procent, at e-learning bliver en mere fremtrædende metode i fremtiden. WWW Individuelle forløb Fordelene ved den fleksible efteruddannelse er mange. For det første giver den mulighed for at skræddersy individuelle forløb tilpasset den enkelte projektleders kompetenceniveau. For det andet kan uddannelsen indrettes, så den inddrager reelle problemstillinger fra projektlederens hverdag. Og endelig kan deltagerne medvirke, når det passer dem og virksomheden.»det minder om et åbent universitet, hvor man deltager, når man har tid,«siger Leif Godsk. Hans erfaring er dog, at deltagerne mister gejsten og motivationen, hvis uddannelsen alene er baseret på e- learning.»det er sværere at få folk til at tage ansvar for egen læring, end man umiddelbart skulle tro,«siger han. Leif Godsk anbefaler, at projektledere supplerer den virtuelle undervisning med workshopper, da dialogen er med til at forankre den nye viden. Men det er ikke nødvendigt for alle, mener Kenneth Bæk, direktør i den danske afdeling af ILX, en af verdens største udbydere af efteruddannelse inden for projektledelse. E-learning kan stå alene»vores erfaring er, at e-learning godt kan stå alene,«siger han og henviser til, at blandt andet England og USA har lang tradition for virtuel læring, mens Danmark stadig er præget af en grundtvigiansk undervisningskultur, hvor det talte ord bliver tillagt stor betydning.»det er blot et spørgsmål om tid, før e-learning bliver lige så udbredt herhjemme. For de unge er it en integreret del af hverdagen, og det vil afspejle sig i deres krav til efteruddannelse,«siger Kenneth Bæk. ILX tilbyder både ren e-learning og såkaldt blended learning inden for pro- jektledelse, altså virtuel undervisning kombineret med holdundervisning. It-pakken består af både digital undervisning, spil og aktiviteter på iphone. Ifølge Kenneth Bæk består 90 procent af kursisterne ved ren e-learning.»fordelene ved e-learning er, at du hele tiden kan vende tilbage til det punkt, du ikke svarede rigtigt på, og få det genopfrisket. Det kan du ikke med klasseundervisning,«siger Kenneth Bæk. Hans erfaring er, at den digitale undervisning er særdeles velegnet i asiatiske lande, hvor det er forbundet med et stort ærestab at dumpe en eksamen i fuld offentlighed.»kinesere foretrækker, at de ikke bliver kigget over skulderen, mens de lærer,«siger Kenneth Bæk og understreger, at netop derfor er e-elearning velegnet til danske virksomheder med afdelinger i udlandet. j Illustrationer: ILX Karrierekompas Redaktør: Henning Mølsted / Ingeniøren karrierekompas udkommer 4 gange i Næste gang den 9. september / Annoncer: Kåre Eliasen / Telefon Tryk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) / Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V, Telefon , Fax / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / Direktion: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Ingeniøren Karrierekompas 13. maj WWW WWW WWW FLSmidth styrker deres projektledelse med e-learning Fleksibel og virtuel undervisning har halveret udgifterne til efteruddannelse hos FLSmidth. Men erfaringen viser, at fleksibiliteten forudsætter medarbejdere med streng selvdisciplin. e-learning Af Sara Rosendal sro@ing.dk Projektleder Simon Lindberg fra FLSmidth var ikke i tvivl, da han hørte om muligheden for få en projektlederuddannelse, der kunne passes ind i en travl hverdag. En uddannelse, der kunne tages i lufthavnen på vej til projektsites rundt om i verden, og som ikke krævede meget andet end en god internetopkobling og selvdisciplin. Som en ud af 20 projektledere har han deltaget i et pilotprojekt i FL Smidth, der i samarbejde med konsulentvirksomheden Mannaz har udviklet en fleksibel læringsplatform med blandt andet virtuelle undervisningsmoduler.»jeg har svært ved at tage en uge ud af arbejdskalenderen til efteruddannelse, derfor var det perfekt at kunne koble mig på computeren om aftenen, når det passede ind,«siger Simon Lindberg, der har tre et halvt års erfaring som projektleder i FL Smidths cementdivision. Efteruddannelsen har bestået af teo retisk undervisning gennem e- learning kombineret med gruppeopgaver og enkelte workshopper. Ensartet efteruddannelse For en global virksomhed som FLSmidth er den virtuelle tilgang en oplagt måde at gennemføre ensartet efteruddannelse af medarbejdere verden over. Projektlederen i Valby kan gennemgå præcist samme pensum som projektlederen i Chennai i Indien, forklarer ingeniør Torben Larsen, HR Development Manager i FLSmidth.»Effektiv projektledelse er et konkurrrenceparameter for en virksomhed i vores størrelse, og det gør det nødvendigt at udvikle et fælles projektsprog WWW på tværs af grænser. Her er e-learning en oplagt metode,«siger Torben Larsen. Tidligere har FLSmidths projektledere selv meldt sig på åbne kurser, hvilket ofte har vist sig at være både dyrt og tidskrævende. Behovet for mere målrettet og individuelt tilpasset læring er blevet større de senere år som følge af stadig mere komplekse projekter verden over. Derfor screenede FLSmidth kursisternes kompetenceniveau forinden og fik Jeg vil tro, at forløbet har kostet 50 procent mindre, end hvis medarbejderne havde tilmeldt sig tilsvarende åbne kurser. Torben Larsen, FLSmidth simon lindberg havde svært ved at tage en uge ud af kalenderen til efteruddannelse. Derfor passede det ham godt med virtuelle undervisningsmoduler. tilrettelagt individuelle undervisningsforløb.»vi har alle prøvet at sidde på et fem dages kursus, hvor de første dage går med at få bragt alle op på samme niveau. Det føles for nogle deltagere som spild af tid, og det ville vi minimere,«siger Torben Larsen. Fordelen ved det virtuelle læringsmiljø er desuden, at det reducerer mængden af tabte arbejdstimer og begrænser rejseudgifterne.»jeg vil tro, at forløbet har kostet 50 procent mindre, end hvis medarbejderne havde tilmeldt sig tilsvarende åbne kurser. Og det har naturligvis også haft betydning for vores valg af efteruddannelsesforløb,«siger han. Forløbet har kvalificeret deltagerne til at gå op til eksamen med mulighed for en PMI-certificering. Ud over de virtuelle undervisningslektioner mødtes de 20 projektledere tre gange for at løse gruppeopgaver og diskutere faglige problemstillinger. Og selvom Simon Lindberg har sat pris på fleksibiliteten ved e-learning, ville han ikke undvære gruppesessionerne.»jeg er fra en generation, der er vant til klasseundervisning og dialog. Derfor var det en stor udfordring ikke at kunne debattere teorien med konsulenterne, før vi mødtes i workshopper. Når jeg ser tilbage, ville jeg nok have foretrukket at mødes lidt oftere,«siger han. De fysiske møder har desuden været af stor betydning for at holde motivationen oppe blandt kursisterne, hvoraf flere har givet udtryk for, at det har krævet høj grad af selvdisciplin at gennemføre de virtuelle forløb.»for mange har udfordringen helt klart været at få tilrettelagt e-learning i en travl hverdag. For nogle har det fungeret godt, for andre har der været mere arbejde i det end forventet,«siger Torben Larsen. Nødvendig selvdisciplin At det kræver overskud at sætte sig foran computeren efter en lang arbejdsdag, kan Simon Lindberg godt nikke genkendende til.»jeg læste ofte op på modulerne i fritiden, men det er ikke urimeligt i min verden. Jeg har jo meldt mig frivilligt, fordi jeg syntes, jeg havde brug for at finpudse mine kompetencer. E-learning fungerer bedst, hvis deltagerne selv har meldt sig, for man skal være personligt motiveret for at opretholde selvdisciplinen,«siger Simon Lindberg. Deltagerne har i gennemsnit givet efteruddannelsesforløbet 4,1 ud af 5 mulige point, og FLSmidth regner med, at en række af virksomhedens øvrige projektledere og specialister skal tilbydes lignende forløb de kommende år. Hvorvidt uddannelsen har givet virksomhedens projekter et løft er det for tidligt at vurdere, fortæller Jan Ertmann Karlsen, HR-manager.»Nu har vi plantet de første frø, men synergieffekten opnår vi først, når vi har kørt træning af flere af vores internationale medarbejdere. Men så forventer vi også at kunne aflæse det i form af projekter, der kommer hurtigere og bedre i mål,«siger Jan Ertmann Karlsen. j Jeg kan træne PRINCE2, når det passer mig Svagstrømsingeniør Henrik Sand har efteruddannet sig inden for PRINCE2 udelukkende gennem e-learning. Han har blandt andet arbejdet som projektleder i seks år, som driftschef i fire år og skal netop til at begynde som Service Delivery Manager i Atea. e-learning Af Sara Rosendal sro@ing.dk Hvorfor valgte du et rent e-learning-forløb? For det første skulle jeg selv finansiere det, og e-learning er langt billigere end traditionel holdundervisning. Desuden havde jeg brug for et forløb, der passede ind i en familie med tre børn. Med e-learning kunne jeg træne, når det passede mig. I tra- ditionel klasseundervisning er du meget afhængig af, om du får en god underviser, mens du med e-learning selv er ansvarlig. Det passede mig godt. Trukket på mit netværk E-learning giver ikke mulighed for interaktion med andre kursister. Har du savnet det? Nej, egentlig ikke. Jeg har trukket på mit netværk i stedet og har løbende mødtes med en tidligere kollega for at diskutere pensum og udveksle erfaringer. PRINCE2 handler primært om at lære en struktureret projektmodel at kende. Det sker gennem fiktive cases, der indeholder problemstillinger, som jeg skal løse. Derved kommer jeg igennem en del af de overvejelser, jeg normalt ville vende med andre kursusdeltagere. Har du kunnet holde motivationen oppe? Ja, for jeg har kunnet mærke, hvordan jeg for hvert trin har fået en langt bedre forståelse af projektmodellen. Desuden er der prøveeksaminer indlagt undervejs i forløbet, så jeg løbende har kunnet teste min viden og mangel på samme. Det har i sig selv været motiverende. j Henrik Sand valgte et rent e-learning-forløb, fordi det er langt billigere end traditionel holdundervisning og mere fleksibelt.

4 4 Ingeniøren Karrierekompas 13. maj 2011 ledelse Fælles udviklingsplatform sikrer global R&D Obligatoriske digitale værktøjer og klare retningslinjer fra hovedkontoret skal minimere risikoen for spild og paralleludvikling i pumpekoncernen. udviklingscentre Af Tommy Brandi Krog redaktion@ing.dk Grundfos hører til blandt de store danske produktionsvirksomheder, som de seneste år bevidst har etableret mange af deres nye udviklingsaktiviteter uden for landets grænser. Ud af gruppens samlede R&D-stab på cirka 750 arbejder en tredjedel nu i udlandet, og det er også primært her, væksten i nye stillinger finder sted. Med udviklingscentre i Kina, Indien, USA og Ungarn og mindre enheder i Tyskland, Finland og England stiller det store krav til styringen af de vidt forgrenede aktiviteter, forklarer Peter Karlsen, direktør for global udvikling i Grundfos:»Vi har opbygget en fælles platform, en Grundfos-udviklingsproces, som skal sikre, at vi har et fælles sprog og en ensartet proces i innovationen. Det sikrer samtidig, at alle har et overblik over de aktiviteter, der foregår i de enkelte centre, så vi ikke risikerer paralleludvikling.«konkret er udviklingsprocessen samlet om nogle obligatoriske værktøjer til blandt andet 3D-tegninger, beregningsprogrammer og softwaredesign, så det er muligt at flytte og genbruge viden mellem centrene. Samtidig har koncernen valgt at opbygge sine R&D-centre omkring forskellige kompetencer. Det betyder blandt andet, at Grundfos ikke bevidst benytter round-the-clock innovation, der ellers fremhæves som en mulighed for at øge udviklingshastigheden:»der er nok mere ræson i at udnytte tidsforskellen inden for softwareudvikling, hvor du hurtigere kan overskue og dermed overlevere en udviklingsproces elektronisk end i udviklingen af en fysisk pumpe. Men selvfølgelig sker det, at vi eksempelvis har kinesiske medarbejdere til at lave nogle specifikke beregninger, som så ligger klar i Bjerringbro om morgenen,«siger Peter Karlsen. Stærke uddannelser i Ungarn Den fysiske placering af Grundfos R&D-centre skyldes delvist de opkøb, koncernen har gjort gennem årene. Men strategien er at lægge udviklingskræfterne der, hvor markedet og de bedste uddannelsescentre findes:»en vigtig grund til, at vi har lagt udviklingen af motorer i Ungarn, er således, at de har stærke uddannelser inden for stærkstrøm og motordesign, som er svære at finde i Danmark,«siger Peter Karlsen. I Kina handler det om at være tæt på markedet og leverandørerne:»vores kinesiske forskningscenter arbejder meget med solarsystemer. Dels fordi behovet for varmesystemer baseret på solenergi er utrolig stort i Kina, dels fordi nogle af de største leverandører af solaranlæg er kinesiske,«siger han. i takt med at Grundfos spreder sine udviklingsaktiviteter, stiller det større krav til ledelsen i Bjerringbro om at tydeliggøre strategien. Det kinesiske center blev etableret for fem år siden og beskæftiger i dag cirka 80 mennesker. Planen for det kommende år er at øge medarbejdertallet med rundt regnet 25 procent. I takt med at Grundfos bevidst spreder sine udviklingsaktiviteter, ændres også kravene til ledelsen i Danmark:»På mange måder fungerer vi som ét center, men for os i Bjerringbro bliver rollen i stadig højere grad at tydeliggøre strategien og sikre, at kompetencerne i de enkelte centre er i orden. Det bliver stadig tydeligere for os, hvor vigtigt det er at have en skarp profil på de enkelte R&D-centre i takt med, at vi vokser. Det er utrolig vigtigt at være klar på, hvordan et udviklingsprojekt skal køre, hvor det skal køre, og hvilke kompetencer det kræver. Ellers risikerer vi for nemt at spilde ressourcer,«forklarer Peter Karlsen. Næste opgave på koncernens udviklingsdagsorden bliver at opgradere de indiske aktiviteter yderligere over de næste to-tre år. j de t fa r m ac e u t i s k e fa k u lt e t k ø b e n h av n s u n i versitet Præstationsfremmende midler for ingeniører i lægemiddelindustrien Det Farmaceutiske Fakultet tilbyder forskningsbaseret efteruddannelse på lægemiddelområdet. Efteråret 2011 byder på en lang række spændende kursusforløb over en bred palet, der styrker fagligheden, udvider perspektivet og sparker nye døre ind på arbejdsmarkedet: Kursus Varighed Tilmelding Biopharmaceuticals Pharmaceutical Development and Safety Assessment august maj 2011 Pharmaceutical Policy and the Implications for Drug Use august maj 2011 Nyt! Sample Preparation and Separation Techniques in Bio-Analytical Chemistry september nov august 2011 QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production september juli 2011 Ledelse i sundhedssektoren september juli 2011 Advanced Medicinal and Organic Chemistry (AMOC) Clinical Pharmacology and Biostatistics ; ; oktober oktober - 4. november juni august 2011 Hands-on Reference Manager 11. oktober 2011, eftermiddag 1. september 2011 Chemical Process Development and Production of API november september 2011 Drug Discovery december oktober 2011 Bestil det nye kursuskatalog på eller gå direkte til information om indhold og tilmelding på

5 Ingeniøren Karrierekompas 13. maj Det bliver stadig tydeligere for os, hvor vigtigt det er at have en skarp profil på de enkelte R&D-centre i takt med, at vi vokser. Peter Karlsen, Grundfos Global R&D kræver styring og gode værktøjer Modet til at dele viden på tværs af verdensdele og systemer til at sikre kommunikationen er afgørende, hvis en virksomhed skal have det optimale ud af globale udviklingscentre. udviklingscentre Af Tommy Brandi Krog redaktion@ing.dk Stadig flere danske virksomheder opbygger forsknings- og udviklingscentre uden for landets grænser. De primære argumenter er ønsket om at komme tættere på vækstmarkederne og samtidig investere udviklingskronerne der, hvor de skarpeste hjerner findes. I takt med at antallet af udviklingscentre vokser, stiger imidlertid også kravene til at kunne udveksle resultater og kompetencer på tværs af tidsforskelle og arbejdskulturer. Den udfordring arbejder de meget bevidst med hos ingrediens- og enzymkoncernen Danisco, som i dag har 23 innovationscentre med knap udviklere, hvoraf cirka 700 sidder uden for Danmark:»Vi har etableret cirka 30 knowledge ring teams, hvor eksempelvis vores mejeriinnovationsfolk kobles i et netværk, der skal sikre, at den viden og erfaring, de opnår, er dokumenteret elektronisk, så den kan genanvendes på tværs af centrene,«forklarer Hans Elbek Pedersen, der er underdirektør i Danisco med ansvar for fødevareinnovation. Han fortsætter:»på den måde kan vi hurtigt finde frem til viden, som allerede eksisterer et sted i koncernen og som ofte blot skal tilpasses et lokalt marked for at kunne genanvendes.«informationer skal flyde frit Også den daglige kommunikation mellem centrene er afgørende. Aalborg Industries, der udvikler og producerer kedler, har i dag udviklere placeret på centre i blandt andet Danmark, Holland og Singapore:»Det er afgørende, at informationer kan flyde frit. Vi gør eksempelvis utrolig meget brug af videokonferencer for at skabe den bedst mulige dialog, både fagligt og personligt, mellem vores centre,«fortæller global udviklingsdirektør Hans Jørn Madsen, der leder koncernens udviklingsaktiviteter fra Singapore. En anden udfordring for virksomheder med spredt R&D er at beskytte følsom udviklingsviden, der suser kloden rundt:»jo flere du giver adgang til mere viden, des større er også risikoen for, at den forsvinder ud af systemet,«siger Hans Elbek Pedersen. Samtidig fortæller han dog, at Danisco har måttet ændre syn på risikoen:»i Kina var vi i begyndelsen meget påpasselige med at give vores fødevaremedarbejdere adgang til central viden, som de kunne tage med sig. Men efter fem år måtte vi erkende, at centret ikke opnåede tilstrækkeligt gode resultater, og at det var, fordi vi ikke turde give dem den nødvendige information. Da vi lukkede op, kom resultaterne,«siger han og uddyber:»selvfølgelig mister vi folk, men vi har lært, at værdien ved at dele viden er større end risikoen for at miste den.«at sikre åbenhed mellem R&Dcentre stiller også krav til ledelsens evne til at være kaptajn for et hold af ambitiøse udviklere. Og ofte ændrer spredningen af en virksomheds udviklingsaktiviteter hovedkontorets rolle, forklarer Brian Wæhrens, der Selvfølgelig mister vi folk, men vi har lært, at værdien ved at dele viden er større end risikoen for at miste den. Hans Elbek Pedersen, Danisco er lektor på Institut for Industriel Produktion på Aalborg Universitet:»Hovedsædet bliver i højere grad den enhed, der skal organisere og koordinere projekter på tværs af landene, sikre en fælles grundviden og træne de lokale centre til at arbejde på samme måde, så synergien kan høstes.«kompetencer er vigtigere end tid Begrebet round-the-clock innovation bliver til tider fremhævet som en oplagt mulighed for at speede en proces op ved at udnytte tidsforskellen mellem udviklingscentre i eksempelvis Danmark, Kina og USA. Ingen af de virksomheder, Ingeniøren har talt med i forbindelse med disse artikler, benytter dog konsekvent begrebet:»vi har forsøgt os med round the clock et par gange, men det giver ikke nogen mærkbar fordel. I en akut sag kan vi godt udnytte tidsfaktoren, men meget af vores udvikling er baseret på teknologi, som i sig selv kan køre døgnet rundt. Derfor giver det mere mening at opdele vores centre efter kompetencer,«siger Daniscos Hans Elbek Pedersen. Inden for enzymudvikling har Danisco eksempelvis i dag fire centre, som løser hver deres del af processen. Fra enzyme discovery-centret i Shanghai, der identificerer potentielle enzymkandidater, over udviklingscentret i Californien til kollegerne i Holland, der har robotteknologien til at forædle kandidaterne til egentlig produktion. Det hele bundet sammen af koncernens egenudviklede projektstyringsværktøj. j Efteruddannelse på DTU For ingeniører og andre med teknisk-naturvidenskabelig baggrund Åben Uddannelse DTU udbyder mere end 680 kurser om året under Åben Uddannelse. Har du tid i dagtimerne, er dette en oplagt mulighed for at blive klogere inden for de ingeniørfaglige discipliner. Kurser for ledige DTU udbyder også kurser for ledige af to til seks ugers varighed. Ring og hør nærmere eller læs mere på hjemmesiden. Korte kurser Kurser, som er specielt målrettet erhvervslivet, udbydes efter behov. Det er intensive kurser af få dages varighed, som giver indsigt i nye teknologier og metoder til direkte anvendelse. Masteruddannelser Master i Brandsikkerhed Master i Ledelse af Byggeri Master in Management of Technology Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse Læs mere om DTU s efteruddannelsestilbud på eller kontakt os på eller kontakt@match.dtu.dk

6 6 Ingeniøren Karrierekompas 13. maj 2011 jobmarkedet Det er ikke vores erfaring, at masseafskedigelserne slår markant igennem på antallet af ledige. Per Hansen, IAK Bred efterspørgsel på teleingeniørers Danske teleingeniører skal søge nye græsgange, hvis de fortsat vil arbejde i Danmark. Teleindustrien ligger i ruiner efter lukningen af Nokias udviklingsafdeling, men der er job at finde inden for sundhed og it-sikkerhed. jobmuligheder Af Sara Rosendal sro@ing.dk og Lene Wessel lw@ing.dk Jobmulighederne flytter sig i øjeblikket med rekordfart for de danske teleingeniører. Og skal ingeniørerne bevare foden på dansk jord, skal de kunne flytte sig mentalt i samme fart. Det er meldingen fra chefkonsulent John Kristensen fra DI Itek.»Alt, hvad der har med hardware at gøre, rykker fra vest mod øst i disse år, så medmindre man er parat til at pakke kufferten, er det med at se mulighederne i andre brancher,«siger John Kristensen. Da det sidste store flagskib i det danske teleeventyr kuldsejlede i forrige uge med lukningen af Nokias udviklingsafdeling, blev godt teknikere og udviklere sendt direkte ud på jobmarkedet. Et marked, der de senere år har været præget af afskedigelser i virksomheder som Motorola, Ericsson og Texas Instruments. Arbejdsløshedstal fra IAK viser imidlertid, at langt de fleste hurtigt kommer i job igen, fortæller Per Hansen, der er administrerende direktør i IAK.»Det er ikke vores erfaring, at masseafskedigelserne slår markant igennem på antallet af ledige. Ser man tilbage på Motorolas afskedigelse af cirka 300 medarbejdere i Aalborg, er der ingen markant påvirkning at spore på udviklingen i ledigheden i regionen,«siger Per Hansen. Efterspurgte kompetencer Det skyldes primært, at ingeniørernes kompetencer er efterspurgt i andre brancher. Det gælder blandt andet virksomheder, der beskæftiger sig med grønne energiløsninger, sundhedsteknologi og it-sikkerhed.»i takt med at data eksploderer, vokser behovet for mobile sikkerhedsløsninger, der sikrer brugerne af terminalerne. Senest har vi jo set et massivt hacking-angreb på kreditkortoplysninger fra brugere af Sony Playstation. Det er den slags forhold, der fortæller os, i hvilken retning jobmarkedet bevæger sig,«siger John Kristensen. Han opfordrer desuden teleingeniører med softwareerfaring til at holde øje med udviklingen inden for telemedicinering, hvor patienten kommunikerer med sundhedsvæsnet hjemmefra via telekommunikation. Desuden ser han et voksende marked inden for kompetenceområdet blandt andet med elektoniske lærerbøger. Og sidst men ikke mindst peger han på infrastruktur, for eksempel udskiftning af signaler inden for baneområdet, som en oplagt branchemulighed.»det er fantastisk ærgerligt, når en stor støvsuger som Nokia ikke længere kan opsuge de danske teleingeniører, men der er andre industrier, der tager over. Flere af dem har store eksportpotentialer og kan derfor udgøre interessante karrieremuligheder,«siger John Kristensen. Fastholde viden i Danmark Han har allerede fået adskillige henvendelser fra danske virksomheder, Fremtidssikring gennem udvikling af medarbejderkompetencer CDV udbyder tre videregående uddannelser på bachelorniveau. De er modulopbygget og kan tilpasses individuelle ønsker og behov, så de kan kombineres med erhvervsarbejde. Undervisningen tager ofte udgangspunkt i problemstillinger fra de studerendes egen hverdag. Se mere på eller kursusstart ultimo august! Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold En diplomlederuddannelse som består af tre obligatoriske moduler, 2 valgmoduler samt et afgangsprojekt. Udbuddet af valgmoduler udvikles og tilpasses løbende. Diplomuddannelse i ledelse En diplomlederuddannelse bestående af 6 obligatoriske moduler, 3 valgmoduler samt et afgangsprojekt. Teknisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø En diplomlederuddannelse bestående af tre obligatoriske moduler. Dertil kommer 2 tidssvarende valgmoduler, samt et afgangsprojekt. GIV DINE AUDITOR- KOMPETENCER ET LØFT. HÆV STANDARDEN MED ET AF VORES MANGE KURSER! DS Certifi cering tilbyder professionelle auditorkurser til alle typer virksomheder inden for alle brancher. Tilmeld dig fx: Auditorkursus i kvalitetsledelse Auditor som coach Lead auditorkursus i kvalitetsledelse (IRCA-certificeret) Systematiseret sund fornuft Læs mere og tilmeld dig på Fredericia Maskinmesterskole Center for Drift og Vedligehold DS Certificering er leverandør af certificeringer, godkendelser, screeninger, andenpartsaudit og kurser til danske virksomheder nationalt og internationalt. Vi har over 25 års erfaring med at styrke vores kunders konkurrenceevne og skabe merværdi gennem innovative, behovs- og løsnings orienterede produkter, der baserer sig på danske og inter nationale standarder og best practice.

7 Ingeniøren Karrierekompas 13. maj kompetencer Nye job på ing.dk/navne claus olsen er blandt de fyrede Nokia-medarbejdere. Selv om det er et stort skridt, kunne han godt blive fristet til at flytte til Tyskland. der gerne vil i kontakt med de fyrede Nokia-medarbejdere. Og han håber, at de når at få ansat de danske ingeniører, inden udlandet snupper dem. Senest har erhvervschefer i flere svenske kommuner udtrykt interesse for danskerne til de mange televirksomheder med base i Sydsverige.»Det er et tab for dansk erhvervsliv, når viden flytter ud af landet, og det vil ske, hvis de danske teleingeniører kører over broen for at finde job. Vi har brug for, at den viden, der er opbygget i Danmark, forankres i danske brancher med henblik på at skabe nye it-flagskibe,«siger John Kristensen. Lukningen af Nokias udviklingsafdeling kom ikke bag på Portfolio Manager Claus Olsen, der har været ansat ni år i Nokia, men nu har fået en fyreseddel.»lukningen var ventet, fordi vi ingen danske topchefer har tilbage. De er stukket af det seneste år. Der var fire Vice Presidents, som alle har søgt andre udfordringer,«siger Claus Olsen, som beskriver sin egen sindstilstand som fattet :»Jeg havde en klar forventning om, hvor det bar hen, så derfor har jeg allerede ansøgninger ude, for med min anciennitet kunne jeg godt se, at det var et stykke tid siden, at vi lavede produkter, der rykkede,«siger den 36-årige svagstrømsingeniør. Han havde i forvejen tænkt meget over, hvordan fremtiden kunne se ud, hvis Nokia i Danmark lukkede:»vi har chefer i Ulm i Tyskland, så jeg kunne godt blive fristet til at flytte til Tyskland og har allerede nævnt det for min kone. Nokia er jo en global virksomhed, og jeg har tit været på forretningsrejse til Ulm. Selvfølgelig er det et stort skridt, men vi er parate til det. Hellere det end at stå med håret i postkassen om to år,«siger Claus Olsen. j Nyt job - Flemming Kjellerup ( 1. marts 2011) Universal Robots har ansat automatiktekniker Flemming Kjellerup som teknisk supporter. Han kommer fra SCA- Packaging. Nyt job - Søren Lauridsen ( 1. marts 2011) Søren Lauridsen er ansat hos Cowi i Ringsted som sikringstekniker. Søren har en baggrund fra Banedanmark og Bravida. Nyt job - Maria Ihle Sørensen ( 1. marts 2011) Futurecom Business Solutions har ansat Maria Ihle Sørensen som Change Management-konsulent. Maria kommer fra et job som afdelingsleder i BEC. Nyt job - Niels Blom ( 1. marts 2011) Bygningsingeniør Niels Blom, 41 år, er ansat som direktør for entreprenørvirksomhed BASE Erhverv Øst i Roskilde, hvor han desuden er partner. Nyt job - Anna Thormann (1. marts 2011) Cand.techn.soc. Anna Thormann er fra ansat i Gate 21 som projektleder på projektet Formel M. Anna har været projektleder i Det Grønne Hus. Nyt job - Erling Thomsen (15. marts 2011) Svagstrømsingeniør Erling Thomsen, 43 år, er ansat hos Lodam som teamleder. Erling kommer fra en tilsvarende stilling ved Saab Danmark. Nyt job - Morten Nielsen ( 1. april 2011) Morten Nielsen er fra april 2011 ansat som sikringsrådgiver i Niras Management, Risk & Safety. Morten har tidligere fungeret som sikringsofficer i DSB og som kontorchef i Havarikommissionen. Nyt job - Kirsten Lund Andersen ( 1. april 2011) Bygningsingeniør og master i brandsikkerhed Kirsten Lund Andersen er fra ansat som brandrådgiver i Niras Management, Risk & Safety. Nyt job - Claus Dyring ( 7. april 2011) Raunstrup A/S har ansat teknikumingeniør Claus Dyring, 47, som projektchef. Claus Dyring har mange års erfaring fra rådgiverbranchen. Nyt job - Thomas Højlund Christensen (1. april 2011) Thomas Højlund Christensen er tiltrådt som institutdirektør på DTU Miljø. Thomas Højlund Christensen er uddannet civilingeniør fra DTU, ph.d. fra University of Washington, Seeatle og dr. agro. fra KVL. Nyt job - Ulrik Sanders (14. april 2011) Master of Science in Business Law and Economics Ulrik Sanders er tiltrådt som adm. direktør for Boston Consulting Group, hvor han har været partner siden Nyt job - Signe Geckler Jørgensen (13. april 2011) Cand.it. Signe Geckler Jørgensen er ansat som Microsoft Sharepoint Developer hos Avanade Danmark. Signe kommer fra en stilling som uddannelseskoordinator på IT-Universitet. Nyt job - Michael Odgaard Nielsen (12. april 2011) Teknikumingeniør Michael Odgaard Nielsen er pr. 1. april 2011 ansat som projektleder inden for området Utility hos Grontmij. Nyt job - Thomas Færgemann (19. april 2011) Maskiningeniør Thomas Færgemann er ansat som konstruktør i Sønderborgvirksomheden Hannemann Engineering ApS. Han kommer fra en konstruktørstilling hos Pehama. Executive MBA på DTU Business Return On Innovation DTU s Executive Masterprogram, MMT Åbent hus den 26. maj kl på DTU Business, bygning 421, 2800 Lyngby Læs mere om programmet på business.dtu.dk

8 8 Ingeniøren Karrierekompas 13. maj 2011 master-uddannelser Master-uddannelser En masteruddannelse er en forskningsbaseret efteruddannelse på universitetsniveau. Adgangsbetingelsen er en bachelor eller kandidatgrad på mellem to og fem år. En master svarer til et eller halvandet år på et fuldtidsstudium. Der er mere end 100 godkendte masteruddannelser i Danmark. Diplomuddannelser, f.eks. HD, som er på bachelorniveau, tilbyder universiteterne også. De kræver ikke, at deltagerne har en universitetsuddannelse. Kilde: Videnskabsministeriet Studiestart 1. september 2011 Kontakt os for yderligere oplysninger og ansøgningsfrist på mmt@production.aau.dk Kina eksperimentarium for Kursisterne på masteruddannelsen i bæredygtigt byggeri arbejder på tværs af faggrupper, studerer passivhuse i Østrig og får afkræftet kulturelle fordomme om Kina. tværkulturelt Af Morten Lund redaktion@ing.dk En kineser kunne aldrig finde på at tage dagens ret fra kantinen med ind i undervisningslokalet. Til gengæld afbryder han gerne sig selv midt i en sætning for at tage telefonen, hvis det er en vigtig person, der ringer. Det er bare nogle af de iagttagelser, Lone Feifer og hendes medkursister har gjort i løbet af det seneste halvandet år, hvor de har fulgt masteruddannelsen International Master in Energy and Green Architec ture (MEGA) på Arkitektskolen Aarhus. Selv om uddannelsen først og fremmest handler om bæredygtigt byggeri, fylder Kina rigtig meget på skemaet med 7 kinesiske deltagere ud af 15, et samarbejde Ingeniør med brandmandshjelm Brandsikring af bygninger er et felt i konstant forandring. Derfor lærer ingeniørerne på DTU s Master i Brandsikkerhed alt om ild og kommer i nærkontakt med flammerne. med et velrenommeret kinesisk universitet og to studieture til Beijing. Fra Kina til Østrig Det har været en kærkommen lejlighed for Lone Feifer, der er arkitekt og projektleder hos Velux, til at få afkræftet nogle fordomme om kineserne. Og samtidig få øjnene op for, hvor dygtige de rent faktisk er til byggeri øst for de mongolske stepper.»jeg har set visualiseringer, beregninger og målinger udført i praksis på demonstrationsbyggerier, som først nu er på vej ind i byggebranchen i Europa. Desuden har kinesere en stor fordel i at kunne formulere koncepter og gennemføre dem,«siger Lone Feifer og tilføjer, at der dog også er et stykke vej mellem de eliteundervisere og elitecases, som kursisterne er blevet præsenteret for, og så dagligdags kinesisk byggeri. Foruden studieturene til det kinesiske har kursisterne været et smut i Tyskland og Østrig for at blive klogere på passivhuset og dets efterfølger aktivhuset. Men ifølge efteruddannelsesleder på Århus Arkitektskole Elsebeth Ter- Kina er enormt spændende, for det er hele verdens eksperimentarium for innovation i byggeri. Elsebeth Terkelsen, Arkitektskolen Aarhus kelsen er det helt logisk, at tyngdepunktet er kinesisk:»kina er enormt spændende, for det er hele verdens eksperimentarium for innovation i byggeri. Når man kommer fra Europa med krise i byggeri, så er det vanvittigt spændende at komme til Kina.«Hvor er ingeniørerne? MEGA-uddannelsen sætter en ære i at være tværkulturel og tværfaglig. Derfor er der både ingeniører, arkitekter og konstruktører på det nuværende hold, og derfor kommer deltagerne fra både Danmark, Kina og Mexico. At være tværkulturel og tværfaglig er et yndet slogan blandt uddannelser i disse tider, men Lone Feifer forsikrer, at hun personligt har fået meget ud af uddannelsens internationale fokus.»jeg har arbejdet i grupper med dels kinesere, dels danskere, hvor jeg faktisk mere delte holdning med kineserne end med danskerne. Så det var virkelig forståelse på tværs af lande og kulturer.«elsebeth Terkelsen er forundret over, at der ikke er flere end den nuværende ene danske ingeniør på kursuslisten.»det undrer os lidt, at der ikke er brandsikkerhed Af Morten Lund reaktion@ing.dk Tag Ingeniøren med ud og hjem Bliv opdateret undervejs. Læs nyheder, blogs og debat direkte på mobilen. SMS ing til 1272* Du modtager link og får direkte adgang til Ingeniøren på mobilen**. * Alm. SMS-takst. ** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab Hvordan sørger en ingeniør for at dimensionere en bygning, så en eventuel ildebrand gør mindst mulig skade på beboerne? Hvordan reagerer mindre børn i forhold til voksne, når de befinder sig midt i en ildebrand? Og hvordan udvikler en ildebrand sig? Det er spørgsmål, der i sidste ende kan betyde liv eller død, og som de 40 kursister på DTU s masteruddannelse i brandsikkerhed arbejder på at opklare. Selv om brandsikkerhed ikke nyder den største bevågenhed, så er der god grund til at holde sig ajour med udviklingen på området, fortæller lektor på DTU Byg Anne Dederichs. Brandsikkerhed skal bevises Moderne bygninger er nemlig mere multifunktionelle og komplekse end tidligere. Og det gør det sværere at dimensionere i forhold til brandsikkerhed. Før branddimensionerede man bygninger ud fra faste regler og tabeller. Men efterhånden som forskerne blev klogere på brandsikring, blev de såkaldt funktionsbaserede brandkrav indført i 2004.»De betyder, at man må bygge, som man vil. Men man skal bevise, at ens bygning er sikker. Så der er kommet større frihedsgrader, men også større opgaver for ingeniørerne,«siger Anne Dederichs og illustrerer det med, at det nu ikke længere er nok at angive, at der er 25 meter til nærmeste nødudgang. I dag skal brandingeniørerne via avancerede beregninger af brandens udbredelse og mulighederne for evakuering bevise, at man rent faktisk kan komme ud af bygningen. Brandkemi og risikovurdering En af de ingeniører og kursusdeltagere, der til daglig sidder med næsen begravet i funktionsbaserede brandkrav, evakueringsscenarier og brandrapporter, er 29-årige Lene Ulriksen. Som en del af Cowis brandgruppe arbejder hun med brandsikkerhed i Et par trætte brandinge niør er i fuldt brandmandskostume efter at have opholdt sig i en glohed ildebrandscontainer. Man må bygge, som man vil. Men man skal bevise, at ens bygning er sikker. Anne Dederichs, DTU Byg bygninger. Bortset fra den nye teoretiske viden, som uddannelsen har givet hende, glæder Lene Ulriksen sig særligt over den faglige ballast, hun får ved at være på tomandshånd med de andre kursister, som er både byggesagsbehandlere og brandfolk.»noget af det allerbedste har været at se tingene fra deres side,«siger hun. Og det bliver unægteligt lettere, når man som Lene Ulriksen kommer på øvelsesbane med brandvæsenet for at lege brandmand. Hun og hendes hold blev eksempelvis smidt ind i en container i fuld åndedrætsbeskyttelse, hvorefter der blev sat ild til containeren. Og som en anden røgdykker er hun blevet sendt ind i et mørkt hus med trykluftapparater på ryggen.»når man selv har prøvet det, kan man pludselig godt se, hvordan man måske kunne gøre nogle små ting anderledes.«j

9 Ingeniøren Karrierekompas 13. maj I disse år vokser udbuddet af masteruddannelser inden for naturvidenskab og teknik. Drivkraften for at bruge fritiden på at blive fagligt dygtigere er et behov for ny viden, refleksion og udvikling, angiver ni ud af ti studerende i en undersøgelse, som Kim Niemann, AAU står bag. innovativt byggeri E f t E r u d d a n n E l s E D I P L O M i Investér i din humane kapital flere fra ingeniørvirksomhederne, der bruger denne mulighed for at danne netværk med kineserne. Man har ikke en chance på det kinesiske marked, hvis ikke man har de personlige relationer med,«siger Elsebeth Terkelsen og eksemplificerer det med, at en af de danske arkitekter på holdet har indledt et formaliseret samarbejde med en af de kinesiske ingeniører som i parentes bemærket er chef for 400 mennesker i Beijing til daglig. Elsebeth Terkelsen og company satser på, at MEGA skal gøres endnu mere international. Den kommende årgang 2011, med studiestart til september, skal foruden danskere og kinesere efter planen også omfatte kursister fra andre fjerne steder i verden, sandsynligvis Indien og Latinamerika. j Lone Feifer, der er arkitekt og projektleder hos Velux, har på MEGA-uddannelsen fået fået øjnene op for, hvor dygtige kineserne rent faktisk er til byggeri. Foto: Carsten Andersen erhvervsøkonomi HD Masterstudium hos arkitekterne Det giver mening at kigge arkitekterne over skulderen, mener ingeniør Peter Juul Nielsen, der er i gang med Master i Strategisk Byplanlægning på Arkitektskolen. byplanlægning Af Morten Lund redaktion@ing.dk De fleste ingeniører har en blind vinkel i forhold til den rumlige og den samfundsfaglige side af byggeriet, og samtidig arbejder mange ingeniører i kommunerne med byplanlægning. Derfor er der god grund til, at ingeniører efter- og videreuddanner sig inden for byplanlægning, mener Bo Grønlund, lektor på Kunstakademiets Arkitektskole. Ikke mindst i disse tider, hvor europæiske byer konkurrerer mod hinanden på samme måde som nationalstaterne, påpeger han:»det handler om at tiltrække kontorer, men også turister, kongresser og interessante medarbejdere. I dag er man nødt til at profilere sig internationalt som by, og danske kommuner skal derfor udvikle planer, der giver gennemslag på internationalt niveau,«siger Bo Grønlund. Det er baggrunden for den nye masteruddannelse, Master i Strategisk Byplanlægning, som Arkitekskolen har introduceret. En af ingeniørerne på den nuværende årgang er Peter Juul Nielsen, der er uddannet civilinge niør og til daglig er byplanlægger i Center for Bydesign under Københavns Kommune.»Efter mange år i branchen som planlægger er det utrolig spændende igen at kunne fordybe sig i teorierne om byernes omdannelse og liv. De teo rier, vi har været igennem, har været med til at præge min tankegang i Center for Bydesign. Jeg har kunnet støtte den argumentation, jeg bruger, når vi snakker projekter internt i huset og projekter med bygherren. Så der er flere aspekter, jeg kan bruge i hverdagslivet,«siger han. j Efter mange år i branchen som planlægger er det utroligt spændende igen at kunne fordybe sig i teorierne om byernes omdannelse og liv. Peter Juul Nielsen, Københavns Kommune Northern Europe s best Executive MBA is in Copenhagen you can do it part-time CBS Executive MBA gives you renowned lecturers, exceptional possibilities to network on a top international level, and a highly international MBA setup. Learn more at the Info Meeting on May 26th or call us at Er du ingeniør? Så er HD-uddannelsen det perfekte supplement og en sikker investering i fremtiden. HD er en fireårig efteruddannelse på deltid, som består af en 1. og 2. del. Mange ingeniører kan få merit for fag på 1. del og derefter vælge specialisering inden for: Organisation og ledelse Regnskab og økonomistyring Marketing Management Finansiel rådgivning Supply Chain Management (fra 2012) Studiestart Omkring 1. september, dvs. uge 35 Søg nu og senest 1. august. Kontakt HD-studiet på tlf , skriv en hd@sam.sdu.dk eller gå ind på f o r s k n I n g s b a s E r E t E f t E r u d d a n n E l s E Diplomuddannelser inden for ledelse Få en stærk faglighed med praksisnær undervisning på højt niveau og udbyg samtidig dit netværk. Professionel karriereudvikling gennem enkelte moduler eller en hel diplomuddannelse. Diplomuddannelsen i Ledelse Diplomuddannelsen i Projektledelse Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse Læs mere på Undervisning om aftenen i Ballerup gratis parkering Center for Videreuddannelse Ingeniørhøjskolen i København University College

10 Din genvej til nye kompetencer Relevante kurser for ingeniører samlet på ét sted ing.dk/kurser Prøv allerede i dag GRatis nemt hurtigt Se kurser fra blandt andre N T I C A D C E N T E R

11 Ingeniøren Karrierekompas 13. maj kompetenceudvikling Vi står nu på toppen af en kurve og mangler kvalificerede sygehusrådgivere, arkitekter og ingeniører. Finn Sørensen, Creo Arkitekter Massiv mangel på sygehusspecialister Mange års inaktivitet på sygehusområdet gør, at der nu er akut mangel på ingeniører med spidskompetencer inden for sygehusbyggeri, lyder det fra underviser i sygehusarkitektur. kvalifikationer Af Morten Lund redaktion@ing.dk Der bliver ikke kun behov for internationale projektledere i de kommende år. Det bliver også nødvendigt at sende masser af danske ingeniører og rådgivere på efteruddannelseskurser i sygehusbyggeri, mener Finn Sørensen, som er partner i Creo Arkitekter og underviser i hospitalsarkitektur:»der er behov for en massiv efteruddannelse, for mesterlæren er ikke nok længere. Og der mangler viden på rådgivningsniveau.«selvom Finn Sørensen kommer fra arkitektverdenen, påpeger han, at behovet for efteruddannelser med fokus på sygehusbyggeri er lige så stort blandt ingeniørerne. Det er der flere årsager til. For det første skal Danmark i løbet af de kommende år poste 40 milliarder kroner i etableringen af de såkaldte supersygehuse. For det andet svinger aktiviteten inden for sygehusbyggeri lidt som en sinuskurve. Nogle år er der meget aktivitet, andre år mindre.»vi står nu på toppen af en kurve og mangler kvalificerede sygehusrådgivere, arkitekter og ingeniører,«forklarer arkitekten, der også underviser på Arkitektforeningens efteruddannelse i hospitalsarkitektur. byggeriet af det nye universitetshospital i Skejby vil stille nye krav til ingeniørerne. Foto. Rådgivergruppen DNU I/S Sygehuse ændrer sig over tid Det nye universitetshospital i Skejby og ombygningen af Aabenraa Sygehus er begge eksempler på kommende hospitalsbyggerier, som det kommer til at kræve sin ingeniør at opføre. For sygehuskonceptet ændrer sig med tiden, og hvad der fungerede i 1970 erne, fungerer ikke nødvendigvis i dag, hvor der stilles helt andre krav til eksempelvis enestuer.»det, man skal erkende, er, at man skal have en basisviden, som skal bruges innovativt sammen med team og brugergrupper. Sygehuse varierer over tid, og der er behov for at tilpasse byggerierne til den aktuelle sygehusdrift,«pointerer Finn Sørensen, som også slår et slag for, at arkitekter og ingeniører arbejder tættere sammen sådan som det eksempelvis sker med den igangværende ombygning af Aabenraa Sygehus. Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), er langt hen ad vejen enig i Finn Sørensens betragtninger. Men han påpeger, at branchen trods alt har nogle ressourcer at trække på.»spørgsmålet er, i hvor høj grad projektering af sygehusbyggeri adskiller sig fra eksempelvis laboratoriebyggeri og renrumsbyggeri? Der er en række kompetencer, som kan overdrages derfra. Men samtidig skal disse kobles med et bygningsdesign, der bedst muligt håndterer patienternes og personalets behov,«siger Henrik Garver og fortsætter:»efterspørgslen på hospitals- og sundhedsbyggeri er generelt stigende. Derfor vil udfordringen være at koble de rigtige erfaringer fra forskellige discipliner inden for byggeri.«j Master in Information and Communication Technologies Get a Master s Degree - in your spare time in Information and Communication Technologies (MICT) Tilmeld dig på kurser.byggecentrum.dk og bliv klogere GET A MASTER S DEGREE A flexible education programme fitted to your spare time Do you want a two year ICT masters degree? Are you working or do you want a job in the ICT Industry? Do you want to keep working while taking a masters degree? Do you want a flexible education programme based on problem based learning? The programme gives you cross-disciplinary qualifications within the key areas related to information and communication technologies. The cross-disciplinary profile addresses the growing need for engineers who can combine and get knowledge from different areas: Internet, Communication and Broadcast Technologies and Converging Media Service Architecture and Platforms Development of User-friendly Applications, Solutions and Services Business Development and Business Models Security, Trust, Privacy; Legal and Ethical Aspects Organizational aspects of ICT Innovation and entrepreneurship GET A MASTER S DEGREE for further information the programme is a co-operation between Lars Kierkegaard, Product Manager, Teracom A/S - The MICT programme has strengthened my skills in turning technology knowledge into profitable products and solutions. In particular, the programme has strengthened my business understanding, technical knowledge and understanding of regulatory matters within ICT related markets. As a result, I feel more confident today when I make technical as well as business analysis and recommendations to management and colleagues. Bygningsfysikuddannelsen professionel efteruddannelse i samarbejde med DTU Indeklima Byggecentrums helt nye efteruddannelse for dig, som er Brand enten ingeniør, arkitekt eller konstruktør, og som ønsker Lyd tværfaglig indsigt i bygningskonstruktioner, materialer og Energi klimaforhold. Uddannelsen sætter fokus på POLYteknikken og udbydes i et samarbejde med DTU. Fugt Lys Statik Holdstart august 2011.

12 nyt job maj 2011 ing.dk Godt samarbejde førte til direktørjob God kemi med en samarbejdspartner betød, at Niels Blom fik tilbudt at blive både direktør og partner i den nyetablerede entreprenørvirksomhed BASE Erhverv Øst. jobskifte Af Lene Wessel lw@ing.dk Byggeriet blev afleveret til tiden, i den rigtige kvalitet, og så var kemien i orden. Samarbejdet forløb på alle måder godt mellem Niels Blom og afdelingsleder Per Thormann fra Dansk Boligbyg, der udførte en opgave i det ejendomsudviklingsselskab, hvor Niels Blom arbejdede. Det var nok en væsentlig årsag til, at folkene bag Dansk Boligbyg, som også ejer BASE Erhverv Entreprenører i Horsens, hev fat i Niels Blom og spurgte, om det var noget for ham at stå i spidsen for virksomhedens satsning på Sjælland. Den første føler kom i august sidste år, og 1. marts var jobskiftet en realitet for den 42-årige bygningsingeniør:»selvfølgelig skulle tanken lige modnes, men jeg var kommet til et sted i livet, hvor jeg var klar til at stå i spidsen og få en forretning op at stå. Så da jeg havde tænkt lidt over det, kunne jeg slet ikke sige nej.«ud over direktørkasketten er han også blevet partner i virksomheden. BASE Erhverv Entreprenører ejer 51 procent af virksomheden, mens Niels Blom ejer 25 procent. De resterende 24 procent er ejet af et medarbejderselskab hos Dansk Boligbyg. Niels Blom er ikke betænkelig ved at være økonomisk bundet sammen med et entreprenørfirma: Tro på egne og andres evner»det handler om at tro på egne og andres evner. De to andre firmaer er stabile virksomheder, som stille og roligt laver fornuftige overskud hvert år, og som har en ydmyg indstilling. bygningsingeniør Niels Blom glæder sig over at stå på egne ben i sit nye job som både direktør og partner i BASE Erhverv Øst. Foto: Das Büro Samtidig kan vi se, at tingene er begyndt at vende lidt. Så nu etablerer vi os, så vi er klar, når der bliver mere travlt i stedet for at starte op, når der for alvor kommer gang i byggeriet igen.«udsigten til selv at have ansvaret for at finde opgaver, skabe tilfredse kunder og tiltrække dygtige medarbejdere tiltaler ham ved det nye job.»for mig handler det om at søge nye udfordringer efter at have siddet under beskyttende vinger i mange år. Nu skal jeg stå på egne ben,«siger Niels Blom. Den første medarbejder, en projektleder, er netop ansat, men administrative medarbejdere får han ikke brug for i hvert fald ikke foreløbig. Fakturaer, momsregnskaber og lignende bliver klaret i søsterselskabet i Horsens. I første omgang bliver der heller ikke ansat nye folk.»ude på byggepladserne laver vi udelukkende byggeledelse. Derfor samarbejder vi med forskellige under entreprenører. Så de håndværkere, vi skal bruge, hyrer vi ind fra gang til gang.«niels Blom startede sin karriere på en træspærfabrik i 1995, da der også var krise i byggeriet. Siden har han været rundt i branchen hos en entreprenør og i tre forskellige ejendomsudviklingsselskaber. Undervejs har han samlet erfaring som projektchef med ansvar for projektledere og projektassistenter, så han føler sig godt klædt på til sit nye job:»jeg kender branchen godt og har prøvet forskellige roller. Så der er ikke så meget nyt i dét,«siger Niels Blom. j er ledelse noget for dig? Tag en fleksibel efteruddannelse på diplomniveau En kompetencegivende lederuddannelse kan give dig styr på lederkompetencerne og udvide dit netværk. Center for Videreuddannelse, Ingeniørhøjskolen i København og Center for Teknologi, Innovation og Business, VIA University College i Horsens udbyder uddannelser, der klæder dig på til lederjobbet og samtidig er direkte anvendelsesorienterede. Uddannelserne er fleksibelt opbyggede, så job, familie, fritid og videreuddannelse kan hænge sammen. Alle vores undervisere er højt kvalificerede og har ledererfaring fra det private erhvervsliv. diplomuddannelsen i projektledelse Nye organisationsstrukturer og samarbejdsformer stiller krav om særlige kompetencer hos projektledere og projektdeltagere, som i mange situationer står med et stort beslutningsansvar. Diplomuddannelsen i Projektledelse ruster dig til at håndtere fremtidige krav, så du kan etablere, planlægge, styre og gennemføre projekter. engineering business administration (eba) EBA er en målrettet lederuddannelse for ingeniører og teknikere, der modsvarer de krav, du møder på vej eller midt i din lederkarriere. Uddannelsen supplerer din oprindelige teknisk orienterede uddannelse med fag, der skaber ny indsigt. Med uddannelsens fokus på finansiel ledelse, marketing og strategi skabes der et fælles sprog, som styrker integrationen af den tekniske viden og den ledelsesmæssige forretningsforståelse. energi- og miljøledelse Som noget nye udbyder VIA og IHK en Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø, som er en kompetencegivende efter- og videreuddannelse, der modsvarer de stigende krav til virksomhedernes arbejde med energi-, miljø- og arbejdsmiljøledelse. ansøgningsfristen i Jylland er d. 1. august 2011, på Sjælland d. 8. august 2011 for uddannelse i jylland, kontakt Center for Teknologi, Innovation og Business, VIA University College på vok.ik@viauc.dk, telefon eller læs mere på: for uddannelse på sjælland, kontakt Center for Videreuddannelse, Ingeniørhøjskolen i København på cv@ihk.dk, telefon eller læs mere på Ordre nr JOKI søg nu og begynd på uddannelsen i september 2011