Pak Papir L E D E R. Nr februar branchebladet for emballage og papir

Transkript

1 Pak Papir Nr februar 2009 L E D E R Sæt fokus på sygefraværet... Sygefraværet er et af de store indsatsfelter på arbejdsmiljø-området, og erfaringerne viser, at sætter medarbejdere og virksomhed fokus på baggrunden for sygefraværsprocenten, kan der opnås positive resultater. Et særdeles smukt resultat er opnået på Smurfit Kappa Dyboflex i Vejle, hvor en meget målrettet indsats har resulteret i en nedgang i fraværet fra 7,45 til 4,45 procent. Tillidsrepræsentant Aksel Conradsen har været primus motor i projektet, som umiddelbart før årsskiftet blev hædret for sit sociale engagement af organisationen Green Network. Når medarbejderen kommer i den sjette sygdomsuge, inviteres den pågældende til en samtale med en relevant gruppe af hjælpere - lige fra fagforeningsrepræsentanter til en læge, og i en god atmosfære drøftes, hvordan medarbejderens sygdomsbillede er opstået, og hvordan den pågældende igen kan komme tilbage til jobbet. Det er vigtigt for de fleste at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen. Om der i første omgang kun bliver tale om et par timers arbejde om dagen, er mindre væsentligt. Men kontakten med arbejdsplads og kolleger er altafgørende, og så er det selvfølgelig væsentligt at finde frem til de eventuelle negative faktorer, der på jobbet eller i privatlivet er med til at skabe sygdommene. Det er her, der skal sættes ind. branchebladet for emballage og papir

2 Godt forhandlet Årets lønstatistik viser for andet år i træk pæne stigninger i den gennemsnitlige timeløn. For andet år i træk er det lykkedes tillidsfolkene i såvel papir- som emballage-virksomhederne at forhandle rigtigt pæne timelønsstigninger hjem. En gennemsnitlig timeløn i emballageindustrien ligger på 155,15 kr. i efteråret 2008, og den gennemsnitlige timeløn er steget 4,56 kr. sammenlignet med et flot resultat - og det er bemærkelsesværdigt, at stigningen nu for andet år i træk ligger over fire kroner i timen. Timelønningerne, som de kommer til udtryk i lønstatistikken fra oktober 2008, blev forhandlet hjem i foråret 2008, mens der stadig var fuld damp på kedlerne - og lønstigningerne ligger på niveau med, hvad der i øvrigt blev forhandlet hjem på industriens område. Desværre viste stigningerne i fødevarepriserne og olieprisernes himmelflugt, at lønfremgangen blev grundigt udhulet, og lønningerne knap nok har kunnet følge med prisudviklingen i Man kan sige, at det med nød og næppe er lykkedes os at holde skindet på næsen i Modsat 2007, hvor lønningerne voksede mere, end prisindekset steg, så vi kunne glæde os over en reel lønfremgang, siger forhandlingssekretær Peter Andersen. - Langt mere bekymrende er beskæftigelsessituationen, hvor vi allerede i uge 43 havde 218 færre medlemmer i job - sammenlignet med statistikkens opgørelse fra og foreløbig tegner alt til, at beskæftigelsessituationen forværres yderligere. Statistik Lønstatistikken 2008 på emballageområdet bygger på indberetningerne fra 80 virksomheder. - Vi har desværre måttet undvære indberetningerne fra ti små virksomheder og en enkelt mellemstor virksomhed med 30 medarbejdere. Kvaliteten af lønstatistikken stiger jo selvsagt i takt med antallet af deltagende virksomheder, men vort materiale er stadig solidt funderet, og de 11 firmaer har samlet så få ansatte, at de ikke ville kunne rykke det samlede resultat, siger Peter Andersen. Statistikken bygger på de indberettede oplysninger om den gennemsnitlige løn for uge 43 i 2008 for 37 timers dagarbejde: en uge i oktober, hvor lokalforhandlingerne 2008 må forudsættes at være afsluttet. I lønstatistikken er indregnet produktionsbonus, spildbonus, anciennitetstillæg, kvalifikationstillæg, maskintillæg, tilstedeværelsestillæg, uddannelsestillæg, ekstra feriepenge og overskudsdeling - ud over den nøgne timeløn. Til gengæld er egentlige ulempetillæg ikke medregnet. Det indebærer, at tillæg for overarbejde, skifteholdstillæg, smudstillæg - ligesom overenskomstbestemt arbejdsmarkedspension og udbetalinger til tøj og sko - ikke er indeholdt i tallene. Udviklingen i timeløn sammenholdt med forbrugerpris indekset. Virksomhedstyper Deler vi emballagevirksomhederne op i fem forskellige typer (se figur 2), kan vi se, at konvolut- og papirposevirksomhederne fik de laveste gennemsnitlige lønstigninger på 3,37 kr. i timen. Til gengæld har gruppen af etiket- og papirvarevirksomheder m.m. opnået den gennemsnitligt største stigning på kr. 12,54. - Men hvad der umiddelbart ligner et godt forhandlingsresultat, har i virkeligheden en knap så glædelig baggrund. Den (ovenfor omtalte) mellemstore virksomhed med ca. 30 ansatte, der i år har undladt at bidrage med materiale til lønstatistikken, tilhører gruppen af etiket- og papirvarevirksomheder m.m. Sidste år havde virksomheden 33 medlemmer ansat til en gennem - snitsløn på 125 kr. i timen. Når en sådan virksomhed, der udbetaler lønninger, der ligger under gennemsnittet, falder ud, indvirker det positivt på gennemsnitstallet - så, ser vi bort fra dette, er stigningen knap så stor, og vi nærmer os stærkt gennemsnittet i de øvrige virksomhedstyper. Blandt bølgepapvirksomhederne viser sta- Forbrugerprisindeks 135 Lønudviklingen i emballageområdet (inkl. alle tillæg dog uden pension og genetillæg) 1995 = indeks År ,05 117,73 121,0 124,38 126,05 130,78 133,04 136,25 139,35 141,13 143,67 145,09 150,59 155,15 Indeks: ,3 105,2 108,1 109,6 113,7 115,6 118,4 121,1 122,7 124,9 126,1 130,89 134,85 Forbrugerprisindeks ,1 104,4 106,3 109,0 112,1 114,8 117,5 120,0 121,4 123,5 125,8 127,94 132,29 2 Pak & Papir 1 / februar 2009

3 Den samlede lønstatistik med virksomhedsoplysninger, løntal og tillidsmandsoplysninger fra de enkelte arbejdspladser vil ligge klar i slutningen af marts. Lønstatistikken kan bestilles i din 3F-afdeling - der rekvirerer lønstatistikken fra Forbundet. Fortæl i din afdeling, at de skal rekvirere varenummer 1116 i Forbundets ekspedition. tistikken, at 55 arbejdspladser er faldet væk - mens der er kommet 3,85 kr. mere i lønposen pr. time, og gennemsnitslønnen er endt på et resultat ganske lidt over gennemsnitslønnen for hele emballagebranchen. I plast- og folievirksomhederne - der for en del år siden beskæftigede over ansatte - er antallet af arbejdspladser stærkt reduceret i de seneste år. Fra 2007 til 2008 blev yderligere 87 ansatte fyret - hovedsageligt fra Amcor i Lyngby (det tidligere Otto Nielsen), der drejede nøglen om i Alligevel lykkedes det de ansatte i plastog folievirksomhederne at forhandle sig til den højeste gennemsnitlige timeløn blandt de fem typer emballagevirksomheder på 166,43 kr. med en gennemsnitlig timelønsfremgang på 3,62 kr. - en stigning, der sættes yderligere i perspektiv af, at Amcor i Lyngby betalte ret gode lønninger. Papir De seks papirfremstillingsvirksomheder, der er omfattet af Industriens overenskomst, var i 2008 ramt af en kraftig personalereduktion på 91 ansatte og nåede op på en gennemsnitlig timeløn på 146,61 kr. på baggrund af en gennemsnitlig fremgang i timelønnen på 6,24 kr. Den store stigning på over seks kroner beroede dels på nogle fornuftige forhandlingsresultater rundt på fabrikkerne, men skyldtes desværre også, at der i 2008 var 91 færre beskæftigede i papirfremstillingsvirksomhederne, og at de fortrinsvis blev afskediget fra Brd. Hartmann, der betaler lønninger, der ligger under gennemsnittet. Statistisk vil 80 mand, med lønninger, der ligger under gennemsnittet, der udgår af statistikken, resultere i et højere gennemsnit. Ser man bort fra disse teoretiske forbedringer, ligner lønstigningerne i papirindustrien en lønfremgang, der er en smule bedre end på emballageområdet. Svære forhandlinger Med resultaterne fra sidste års lønforhandlinger, og en viden om prisindeksets udvikling, er der nu lagt op til årets lønforhandlinger i marts. FIGUR 2. Men det bliver svære forhandlinger. Finanskrisen har slået skår i velfærdssamfundet. En hel del kolleger er allerede blevet fyret i emballageindustrien siden oktober. Oliepriserne og fødevarerne fik prisindekset til at eksplodere i Det bliver ikke så slemt i år. Det kan ligefrem ende med, at vi får en pristilbagegang, forudser økonom i 3F Kaj Vangskjær. -Til gengæld får vi temmelig sikkert behov for rigtigt dygtige forhandlere for at få hevet gennemsnitlige lønstigninger på fire-fem kroner hjem, som det er lykkedes de sidste par år, siger forhandlingssekretær Peter Andersen. P P ,05 kr ,68 kr. Lønudviklingen emballageområdet pr. time 117,73 kr ,27 kr. 121,00 kr ,38 kr ,38 kr ,67 kr ,05 kr Timelønsudviklingen på emballageområdet fra 1995 til ,73 kr. 130,78 kr ,26 kr. 133,04 kr ,21 kr. 136,25 kr ,10 kr. 139,35 kr ,78 kr. 141,13 kr ,54 kr. 143,67 kr ,42 kr. 145,09 kr ,50 kr. 150,59 kr ,56 kr. 155,15 kr Pak & Papir 1 / februar 2009

4 Forbered dig på natarbejdet Det kan være hårdt for kroppen at skulle omstille sig til natarbejde fra en almindelig døgnrytme. Men ved at forberede sig og med lidt planlægning kan man gøre overgangene nemmere, forklarer forsker. Det er hårdt for kroppen, når den skal være vågen og i stand til at arbejde om natten. Det er den nemlig slet ikke indrettet til, men ganske få ting kan gøre overgangen mellem natarbejde og dagarbejde nemmere. - Sov om eftermiddagen, lyder blandt andet et af rådene fra seniorforsker Helene Garde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Helene Garde var blandt indlederne i miljøkonferencen i Papir og Em ballage-regi, hvor 50 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter drøftede fremtidens opgaver. - Det er desværre ikke muligt at sætte søvn i banken, men selvom det lyder banalt, kan det være godt for kroppen, hvis man sover lidt om eftermiddagen, før natarbejdet starter. Det kan være med til at gøre det nemmere at vende døgnrytmen, siger Helene Garde. I stedet kan man låne søvn i banken ved at holde sig vågen. Men det er vigtigt, at man sørger for at betale lånet hurtigt tilbage, når man får sovet de nødvendige timer og får tilpasset kroppen den almindelige døgnrytme. - Vi mennesker er indrettet sådan, at vi helst vil være vågne, når det er lyst, mens vi gerne sover, når det er mørkt. Om natten sænkes temperaturen, og vores krop udskiller forskellige hormoner, der er vigtige for, at vi kan restituere optimalt, forklarer Helene Garde. Det drejer sig blandt andet om hormonerne testosteron og melatonin, som populært kaldes mørkehormon. Testosteron er et hormon, der genopbygger kroppen, mens melatonin er et hormon, der er med til at fastlægge kroppens døgnrytme og kun bliver udskilt i kroppen, mens det er mørkt. Ud over en eftermiddagslur før natarbejdets begyndelse kan man forsøge at spise let, mens man er på arbejde om natten. Ved at lade være med at spise et tungt måltid, sætter man ikke kroppen i gang med at bearbejde en masse mad på et tidspunkt, hvor den ikke er gearet til det. - Måltiderne er faktisk en god måde at bevare en almindelig døgnrytme. Selvfølgelig kræver det ekstra kost at skulle arbejde om natten, men hvis man, så vidt det er muligt, kan følge nogle af de sædvanlige spisetider, har man lettere ved at vende tilbage til den almindelige døgnrytme, når perioden med natarbejde er overstået, siger Helene Garde. Derudover kan man hjælpe sin søvn ved at sørge for optimale søvnbetingelser. Det vil for eksempel sige i et mørkt lokale, hvor telefoner og andre ting ikke kan forstyrre. Tre nætter i træk Flere arbejdspladser bruger et rotationssystem, hvor man arbejder flere dage - nogle gange op til en hel uge - på natholdet for så at rotere videre til dagholdet, men ifølge skifteholdsforskere giver mange nætter i træk større påvirkning af døgnrytmen. På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anbefaler man derfor, at man højst har to-tre nattevagter i træk. - Mange medarbejdere skal jo efterfølgende tilbage til at arbejde om dagen, og så er det langt nemmere at vende tilbage til en almindelig døgnrytme, hvis man maksimalt har haft tre nætter med arbejde, siger Helene Garde. Så snart kroppen får mulighed for at indhente den mistede søvn, vil den ifølge Helene Garde forsøge på det. Det er altid på lånt tid, man holder sig vågen. - Søvn er noget individuelt. Ofte siger man, at otte timers søvn er det bedste for 4 Pak & Papir 1 / februar 2009

5 mennesker, men nogen kan nøjes med mindre, mens andre skal have mere. Fælles for alle er det dog, at når vi er trætte, så vil kroppen forsøge at tvinge os til at indhente det forsømte, siger Helene Garde. Manglende søvn kan også føre langt alvorligere ting med sig. Undersøgelser viser, at søvnmangel nedsætter vores opmærksomhed og øger reaktionstiden. Det kan få konsekvenser på arbejdspladsen, fordi risikoen for arbejdsulykker kan være større. Der findes ikke forskning, der kan dokumentere det, men det er bevist, at der på vejene sker flere ulykker mellem kl. 22 og 02 om natten, mens der er 10 gange så stor risiko for eneulykker kl. fem om morgenen som på andre tidspunkter af døgnet. Forandres med alderen Forskningen viser også, at søvnen forandres med alderen. - For mange bliver det gradvist sværere og sværere at skifte døgnrytme, jo ældre de bliver, men jeg tror, det er de færreste, der opdager det. Men på et tidspunkt vil mange, der er lidt oppe i årene, opleve, at det bliver hårdere og hårdere at arbejde om natten, mener Helene Garde. Hun mener, at virksomhederne kan gøre en del for at optimere arbejdstiderne for natarbejderne, så det bliver nemmere at finde tilbage til en hverdag, der følger de lyse timer. - Mennesker er forskellige. Hvis man eksempelvis laver fleksible skift, giver det en mulighed for at tilpasse arbejdstiderne til folks ønsker og behov, hvilket måske gør det nemmere for både dem, der kan arbejde sent, og dem, der gerne vil møde tidligt, foreslår Helene Garde. P&P Fakta: Søvnens faser Søvnen deles op i forskellige faser, som afløser hinanden: døs, let søvn, slow wavesøvn (dyb søvn) og deltasøvn (den dybeste del). Hvis man sover otte timer i døgnet, består søvnen typisk af to timers dyb søvn, to timers REM-søvn og fire timers let søvn. Perioderne afløser hinanden i faser på cirka halvanden times varighed. I REMfaserne er der voldsom aktivitet i hjernen, og der drømmes mere end i andre faser. Kilde: Wikipedia. org Seniorforsker Helene Garde: - Vi anbefaler, at man højst har to-tre nattevagter i træk. 5 Pak & Papir 1 / februar 2009

6 Modvind på det arbejdsretlige område Afgørelse i voldgiftssag fastslår, at overenskomstparagraf ikke er hindring for, at medarbejdere kan pålægges at indarbejde forsømt tid i en uge, hvor de er på nathold. Medarbejdere kan pålægges at indarbejde forsømt tid i en uge, hvor de er på nathold, og der ydes ikke søgnehelligdagsbetaling for Kr. Himmelfartsdag, hvis den falder på en 1. maj, som det var tilfældet i Det viser to afgørelser, der er truffet i faglige voldgifter. I den faglige voldgift omkring overarbejdsbegrænsning for indarbejdelse af forsømt tid var det Smurfit Kappa CorrPrint, der indklagede forbundet. Med udgangspunkt i emballageoverenskomsten kan der ikke pålægges en medarbejder, der i en uge arbejder på nathold, at tage overarbejde i samme uge. Medarbejderen skal selv acceptere overarbejdet. Voldgiften behandlede en uoverensstemmelse, der går på, om bestemmelsen også gæl- der for pålæg om indarbejdelse af forsømt tid. Smurfit Kappa mener, at indklagede, altså medarbejderne, skal anerkende, at overenskomstens paragraf 14, stk. 4, ikke er til hindring for, at medarbejdere kan pålægges at indarbejde forsømt tid i en uge, hvor medarbejderne er på nathold - og i samme uge, som de har deltaget i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. 3F afviste fortolkningen og pegede på, at paragraffen netop blev indarbejdet i overenskomsten i 2007 med baggrund i de helbredsmæssige risici, der forbindes med natarbejde, og for at sikre, at det skulle være op til den enkelte, om hun eller han ville påtage sig overarbejde i uger på nathold. Om forhandlingerne er det oplyst, at bestemmelsens forhold til reglerne om forsømt tid ikke blev nævnt eller drøftet overhovedet. Med henvisning til en række afgørelser i andre voldgiftssager fastslog opmanden, højesteretsdommer Børge Dahl, at 3F skal anerkende, at overenskomstens paragraf 14, stk. 4, ikke er hindring for, at medarbejdere kan pålægges at indarbejde forsømt tid i en uge, hvor medarbejderne er på nathold. Forsømt tid, der eksempelvis er opstået på grund af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Kr. Himmelfartsdag på en 1. maj I en voldgiftssag, anlagt af HK Privat mod Dansk Industri, er der også i efteråret afsagt en kendelse. Baggrunden er, at Kr. Himmelfartsdag i 2008 faldt på 1. maj, som efter emballageoverenskomsten er en ulønnet fridag. Spørgsmålet er, om typografiske og litografiske medarbejdere, der har haft fri 1. maj, efter emballageoverenskomsten har krav på søgnehelligdagsbetaling for denne torsdag. Overenskomsten er også gældende for bogbinderiarbejdere samt kartonnage- og papir varearbejdere. HK Privat krævede på vegne af de involverede medarbejdergrupper, at der blev efterbetalt søgnehelligdagsbetaling for Kr. Himmelfartsdag. Men opmanden, højesteretsdommer Børge Dahl, fastslog i sin kendelse, at der ikke ydes søgnehelligdagsbetaling for Kr. Himmelfartsdag, når den falder på en 1. maj - fordi den er en ulønnet fridag og ikke en almindelig arbejdsdag for den pågældende virksomhed. P P 6 Pak & Papir 1 / februar 2009

7 Grafisk Pensions-tjek Tal og valgmuligheder svirrede på fyraftensmødet hos Kolbye i Skovlunde, da medarbejderne fik en pensions-orientering. Tillidsrepræsentanten har arrangeret og indkaldt til fyraftens-samling hos Kolbye i Skovlunde tæt på København. Der er 100 procent fremmøde til Sampensions orientering om, hvilke mulige valg den enkelte kan foretage, når det gælder pensionsopsparing. De fem medarbejdere, der er dækket af en overenskomst med Grafisk Arbejdsgiverforening - og derfor er omfattet af grafisk Pension - tilhører aldersgruppen omkring 50+, hvad der gør dem til en interesseret målgruppe for pensionskonsulent Ole Jespersens orientering. For det forholder sig med interessen for pension som med anden forsikring. Vi finder først policen frem, når vi har brug for den. Stanseforme Til daglig fremstiller det lille team hos Kolbye udstansede reklamer, falsninger og limninger. Kolbye klarer al videre forarbejdning og færdiggørelse af materiale fra trykkerierne. - For os er ingen udfordringer for små. Vi klarer totalentrepriser fra ide, til vi, i samarbejde med et trykkeri, kan levere det færdige produkt. Og så fremstiller vi også stanseforme. Vi er faktisk kun tre firmaer på Sjælland, der kan fremstille stanseforme. Derfor sælger vi også forme ud af huset, forklarer Tonny Petersen, 47-årig tillidsmand, sikkerhedsrepræsentant, førstemand, arbejdsleder og yngste mand på gulvet. Lønniveauet hos Kolbye ligger på kr. i timen - et par kroner over gennemsnittet for branchen. Og så har vi lidt fryns som frugtordning, fri sodavand, sommerfester, julefro- Alle medarbejderne hos Kolbye i Skovlunde deltog i mødet for at høre Sampensions orientering. koster med ægtefæller - i år i Hansens Familiehave - og fine julegaver. Sundhedsordninger, hvor man springer køen til sygehuset over, findes ikke. Til gengæld er medarbejderne sjældent syge. Selv anslår Tonny, at han max. har været ti dage væk i løbet af de tyve år, han har været ansat. Fleksibel Pension På fyraftensmødet har 3F erne medbragt deres forsikringspapirer, og pensionskonsulent Ole Jespersen gennemgår det stadig stigende antal valgmuligheder, kunderne har fået siden Grafisk Pension blev etableret i januar Dengang blev pensions-produktet kaldt Fleksibel Pension. På utallige opfordringer blev en ny pensionsordning med endnu flere valgmuligheder introduceret i Den nye ordning blev kaldt 3 i 1, og alle fik muligheden for at overgå til ordningen med de mange valgmuligheder. anden type medlemmer er bare uengagerede og smider brevene fra Sampension/Grafisk Pension direkte og uåbnede ned i en skuffe, fortæller Ole. Den Fleksible Pension er faktisk mindre fleksibel end 3 i 1 -pensionen - trods navnet. - 3 i 1 -pensionens mange valgmuligheder kan til gengæld virke overvældende. Men du kan få hjælp, hvis du ringer til din pensionsrådgiver, der dels kan fortælle dig, hvad du har valgt, og på baggrund af en samtale med dig også kan finde frem til, hvad du vil have. Vil du have en snak med din pensionsrådgiver, eller vil du arrangere et fyraftensmøde for dine kolleger, så ring til Sampension på tlf , så får du gode råd helt gratis eller en aftale om et fyraftensmøde på din virksomhed. P P Pensionskonsulent Ole Jespersen. Vildrede På mødet er deltagerne en smule i vildrede, om de nu er på Fleksibel Pension eller 3 i 1 -pension, indtil Ole får kigget i deres papirer og får identificeret ordningen. Har de 3 i 1 -pension, får de også lige at vide, hvilke yderligere valg de har truffet. - Vi støder på to typer medlemmer, der bliver i Fleksibel Pension, forklarer Ole. Den ene type giver udtryk for: Jeg ved, hvad jeg har. Jeg ved ikke, hvad jeg får - og jeg orker heller ikke at gøre et forsøg på at overskue det. Den Tillidsmand Tonny Petersen. 7 Pak & Papir 1 / februar 2009

8 Internationalt samarbejde er ikke tidsspilde De arbejder begge for samme sag: bedre arbejdsbetingelser for kollegerne, og arbejdet foregår på internationalt plan. Fællestillidsrepræsentant Erik Vad Nielsen sidder i A/Sbestyrelsen, og tillidsrepræsentant Michael Petersen er medlem af det internationale SU i Arjowiggins, den franske ejer af Dalum Papir A/S. I december var Erik Vad Nielsen i Frankrig, endda i motorsports-byen Le Mans, og sidst i januar i år var Michael Petersen i Paris. Ja, det lyder både spændende og luksuriøst, men tag ikke fejl: Fællestillidsrepræsentanten fra Dalum Papir A/S i Odense kommer ikke på sightseeing på motorbanen, når han er til møde i A/S-bestyrelsen hos Dalums ejer, Arjowiggins, og Michael Petersen kommer heller ikke tættere på Eiffeltårnet end det kik, han får fra lufthavnen til firmaets hovedkvarter, når han er til møde i virksomhedens internationale SU-forum, hvor medarbejdere, der repræsenterer de ca ansatte, informeres om og drøfter globale problematikker. De to har begge en længere faglig baggrund og arbejder i det daglige tæt sammen som tillidsfolk for de flere end 140 3F ere, der arbejder på Dalum Papir A/S. - Tidligere var fællestillidsrepræsentanter udelukkende beskæftiget med fagligt arbejde, men i dag er politikken ændret, så jeg også skal passe mit almindelige arbejde ved siden af. Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt, at alle i klubbestyrelsen yder en stor indsats, så vi kan præstere et solidt arbejde for kollegerne, siger Erik Vad Nielsen. De to koordinerer deres indsats i det internationale forum. Dalum Papir A/S har inden for de seneste årtier haft flere forskellige ejere - senest franske Arjowiggins, som har ejet virksomheden i ca. et år. - Der er fire A/S-møder på årsbasis, siger Erik Vad Nielsen. - Møderne holdes på forskellige af virksomhedens udenlandske virksomheder, men ofte i Danmark, til trods for at firmaet har flest fabriksanlæg i Frankrig. Vi får en gennemgang af firmaets økonomiske tilstand, og der ses frem i tiden. I modsætning til konkurrenter inden for branchen har Dalum klaret sig godt og holdt produktionstallene. Men selvfølgelig har finanskrisen da også sat 8 Pak & Papir 1 / februar 2009

9 sit præg her, hvor vi lige er gået ned fra sekstil femholdsdrift på en af de to papirmaskiner. Det har medført fyring af 11 medarbejdere. - Det er meget grundige informationer, vi får på A/S-møderne. Franskmænd er traditionelt meget kontrollerende og har ned til mindste detalje styr på produktion og effektivitet overalt i den store virksomhed. Det mærker vi som produktionsmedarbejdere ikke meget til, men de, der skal indberette og kontrollere tallene, har nok at gøre. Jeg synes, det er o.k., at ejerne er omhyggelige med detaljerne, og jeg synes faktisk, det er positivt, at der er kommet andre øjne på virksomheden. Det er ingen skade til, at der bliver rusket lidt op, siger Erik Vad Nielsen, der sidder i en A/S-bestyrelse for en division, der omfatter fire af Arjowiggins anlæg. - Kommunikationen foregår på engelsk, som jeg er rimelig god til. Ingen sprogproblemer Hverken Erik eller Michael har problemer med det sproglige i forbindelse med deres internationale faglige arbejde. Eriks svoger er englænder, og Michaels kone er ligeledes englænder. - Franskmændene har svært ved at tale engelsk, så det er altafgørende, at der er tolkning på, hvis vi skal have en dialog på et seriøst niveau, siger Michael Petersen. Og vores stemmer bliver hørt. Den del af bestyrelsen, der repræsenterer ejerne, fremlægger problematikken grundigt, og ingen spørgsmål forbliver ubesvarede. Vores synspunkter bliver vendt og drejet og værdsat lige så højt som ledelsens. - Da vi var danskejet, var møderne hurtigere klaret, men nu er gennemgangen grundigere, og det hænger måske også sammen med, at tiderne ikke er så gunstige mere. Der skal tænkes mere kreativt for at fastholde gode resultater end tidligere, og til den ende er alles bidrag vigtige. Personligt har jeg ikke noget imod, at den lokale ledelse bliver kikket over skulderen. Tværtimod. Jo flere der arbejder for at styrke virksomheden, des bedre, fastslår Erik Vad Nielsen. Michael Petersens engagement på det internationale SU-område er af nyere karakter. Han startede i det internationale forum i oktober sidste år, men det var egentlig Erik Vad, der var inviteret som fællestillidsrepræsentant. Men da hans arbejdsbyrde i forvejen er Erik Vad Nielsen: - Det franske sprog kan være en barriere for forståelsen, men heldigvis foreg år samtalerne i A/S på engelsk. stor, og de to tillidsfolk deler byrderne mellem sig, blev de enige om, at det måtte være Michael, der tog SU-tørnen. - Vi har bl.a. behandlet følgerne af en virksomhedslukning i koncernen, som har været kompliceret. Der er tale om en tilpasning af flere divisioner, som er udløst af lukningen, og det påvirker selvfølgelig altid medarbejderstaben. Det er alvorlige emner, der bliver drøftet, men det er ganske spændende. - Jeg troede umiddelbart, at vi ville blive præsenteret for nogle allerede fastlagte kendsgerninger, der ikke stod til at ændre. Men faktisk bliver planerne lagt frem - og vi opfordres til at komme med en udtalelse om sagen på baggrund af det materiale, der er forelagt. De franske tillidsfolk ville ikke udtale sig, medmindre alt var på bordet, så topcheferne blev sendt tilbage for at komme med mere materiale. Der er stor respekt for vort arbejde fra ledelsens side, og når mødet er slut, takker bosserne for seriøsiteten, og i mange tilfælde har de altså virkelig fået deres sag for, forklarer Michael Petersen. Vi kan lære af de andre Han og Erik Vad finder, at danske fagligt aktive kan lære meget af forholdene på de udenlandske arbejdsmarkeder. - Herhjemme kan man næsten uden videre dreje nøglen til en virksomhed. Den går ikke i Frankrig. Lukker man en virksomhed her, skal man lægge en uddannelsesplan for hver enkelt medarbejder, der gælder to år frem i tiden. På engelske arbejdspladser opererer man med en slags skjult opsparing for hver enkelt medarbejder. Pengene bliver udbetalt, hvis virksomheden stopper, og beløbet følger den enkelte medarbejder. Jeg snakkede med en britisk kollega, der havde været i virksomheden i 30 år og havde opsparet et stort beløb. I England er beløbet skattefrit, så det er virkelig en tryghed, der betyder noget. - Pengene kan ikke erstatte arbejdet, men det er dog en trøst at få et betragteligt beløb udbetalt, så man kan komme videre i arbejdslivet. På et sådant punkt kunne vi godt lære noget, og fra alle lande kommer der inspiration, siger Michael Petersen, der erkender, at det er hårdt at være på i international sammenhæng, men den viden, man får, er vigtig i det arbejde, der bliver udført herhjemme. Det er vigtigt at kunne udtrykke sig præcist - også selvom der tolkes fra det ene sprog til det andet. - Vi har aldrig følt, at det har været tidsspilde at bruge den megen tid på det internationale område. Tværtimod giver det internationale arbejde en masse inspiration til det faglige arbejde, vi laver i hverdagen. Og selvom der er fortrolige informationer blandt materialet, er der alligevel meget spændende at fortælle videre til kollegerne. Det er vigtigt at deltage i arbejdet, når vi er ejet af et internationalt firma. Vi er alle i samme båd, når vi er ejet af et globalt baseret firma, og selvom repræsentanterne fra hvert enkelt land selvfølgelig håber, at det aldrig er afdelinger i vort land, der skal udsættes for fyringer eller lukninger, så er solidaritet også international, fastslår de to tillidsfolk fra Dalum Papir A/S. P P Michael Petersen: - Vi kan lære meget af vore udenlandske kolleger. Det er lettere at være arbejdsgiver i Danmark end i f.eks. Frankrig. 9 Pak & Papir 1 / februar 2009

10 Aksels indsats fik sygefraværet halveret Aksel Conradsen, tillidsrepræsentant på Smurfit Kappa Dyboflex i Vejle, er primus motor i et projekt, som foreløbig har halveret sygefraværet fra 7,45 til 4,45 procent - og samtidig indbragt virksomhed og medarbejdere hædersdiplom for et socialt engagement ud over det almindelige. Nu sættes indsatsen ind på at fastlægge medarbejdernes skjulte ressourcer - eller mangel på samme - når det gælder it-kunnen, dansk, regning og interesse for at komme videre i karrieren. Da Green Network-flaget gik til tops i flagstangen ved siden af Dannebrog og Smurfit Kappa-flaget foran virksomheden i Vejle, rankede tillidsrepræsentant Aksel Conradsen sig da lige en ekstra gang. Ikke på nogen selvhævdende måde, for Aksel er beskedenheden selv. Men det var nu alligevel en ikke ubetydelig anerkendelse at få både flag- og diplomhæder for socialt engagement. En hæder, der næppe var blevet til noget, hvis ikke Aksel Conradsen havde været en dynamisk primus motor for at styrke virksomhedens sociale engagement. En indsats, der foreløbig er resulteret i en halvering af sygefraværet fra 7,45 til 4,45 procent. Medicinen er enkel. Når en medarbejder kommer i den sjette sygdomsuge, inviteres den pågældende til en samtale med en relevant gruppe af hjælpere - lige fra fagforening til læge. I en god atmosfære drøftes problematikken. - Det er et tidligt tidspunkt at tage fat om problemet, men jo før, des bedre. Vi skal have klarlagt sygdomsbilledet og finde ud af, om det er på jobbet eller i privatlivet, sygdommen opstår. Hvor lang tid forventer den syge, at fraværet vil vare. Målet er at få den enkelte tilbage på jobbet igen. Det er vigtigt for de fle- ste at fastholde en tilknytning til arbejdspladsen. Om der i første omgang kun bliver tale om en til to timers arbejde, er ligegyldigt. Det er derimod vigtigt at bevare forholdet til jobbet og kollegerne. - Vi har haft en kollega, som, da sygelønnen stoppede fra det offentlige, kom på revalidering i egen virksomhed og blev omskolet til et andet job, men i samme afdeling og med de samme kolleger. Den pågældende havde behov for en tryg hverdag uden nævneværdige forandringer, og det har han fået. Kollegerne var indforståede med det hele og tog rigtigt godt mod ham igen. Det er den opbakning, der er afgørende for et vellykket resultat, fastslår Aksel Conradsen. Ved kortere sygdomsforløb tager Aksel internt en samtale med de pågældende medarbejdere. - Sygdom kan også skyldes psykologiske forhold, hvor en kollega f.eks. kommer ned i en psykisk bølgedal på grund af skilsmisse eller andre personlige problemer. De har brug for at snakke om sagen og brug for at få medmenneskelig støtte, forklarer Aksel Conradsen. På Smurfit Kappa Dyboflex arbejder man på flere arbejdsskift, og produktionsrytmen er afhængig af, at der arbejdes i hold. - Holdskift er ikke den rene lykke, men vi kan ikke undgå den arbejdsform med det, vi producerer, så det kan der ikke laves om på, erkender Aksel Conradsen. Faglærer Niels Peter Jensen fra AMU Syds emballageuddannelse forklarer Aksel Conradsen om, hvor langt afklaringsprojektet omkring hver enkelt produktionsmedarbejder er kommet. Sygdom kan ikke undgås Den positive udvikling omkring sygefraværet offentliggøres med jævne mellemrum, og der går næsten sport i indstillingen til problemet. - Selvfølgelig kan man ikke undgå sygdom, men de sygedage, der kan undgås ved en fornuftig levevis, er vigtige at få fat i, så man kan undgå dem i fremtiden. De ting, der skaber sygdomme på jobbet eller på privatfronten, er det også væsentligt at få ændret, så de ikke skal plage kollegerne i fremtiden, siger Aksel Conradsen. Som en del af firmaets sociale engagement har man også sat gang i en afklaringsproces af alle medarbejderes ressourcer. Det sker i sam- 10 Pak & Papir 1 / februar 2009

11 Aksel Conradsen med diplomet, der er bevis på hæderen for et socialt engagement. - Vi var da alle sammen lidt stolte den dag, hvor flaget gik til tops. arbejde med VUC Vejle og faglærer Niels Peter Jensen, AMU Syd i Kolding. - Vi vil gerne kende til hver enkeltes ressourcer på flere forskellige områder. Hvordan er deres it-kunnen, hvordan med dansk og regning, og hvordan er deres indstilling til samarbejde? Det er væsentlige faktorer at have på plads, når der skal tilrettelægges en uddannelsesplan. Måske skal de lige et smut på VUC for at lære at læse og stave bedre, for med den ballast kommer de også lettere igennem undervisningen på AMU Syd, siger Aksel Conradsen, der har meldt en lang række kolleger til efteruddannelse i Kolding som et led i opfyldelsen af uddannelsesplanlægningen. Emnerne er klæbning, stansning, edb osv. Mange af kollegerne vender særdeles positive tilbage: - Vi troede, vi skulle sidde på skolebænken hele tiden, men vi kommer heldigvis i gang med det praktiske ved maskinen meget hurtigt, lyder deres glade meldinger ved tilbagekomsten. Alle 88 medarbejdere kommer i en timelang samtale med faglærer Niels Peter Jensen, og han oplever, at mange medarbejdere har skjulte ressourcer. - Jeg får et ganske detaljeret billede af den enkelte medarbejder og dennes kunnen. Ofte viser det sig, at mange har skjulte ressourcer, og det er ofte en kunnen, som de ikke har tænkt nøjere over, men som pludselig viser sig at have betydning for deres videre arbejdsforløb. Med den verserende finanskrise i erindring er det væsentligt at have et så godt kendskab til ens kunnen som muligt, hvis man skulle komme i en ledighedssituation. Alle går da også til afklaringssamtalen med godt humør. Det er i alles interesse, at hver enkelt har så solid en uddannelse som muligt, siger Niels Peter Jensen. Positive til uddannelse Smurfit Kappa Dyboflex har en positiv indstilling til uddannelse. Adm. direktør Ole Møller Hansen sætter pris på at have en fagligt kompetent medarbejderstyrke med stor omstillingsparathed og høj fleksibilitet. - Og så mener vi da, at vi er en virksomhed, hvor arbejdsglæde, udvikling og konkurrencekraft går hånd i hånd, siger Møller Hansen. Og Aksel Conradsen er ikke uenig: - Jeg synes også, vi har en rar virksomhed i en tilpas størrelse. Arbejdsklimaet er godt, og mulighederne for at komme videre i uddannelsesforløbet er til stede i stort omgang. Og et bud på en yderligere nedgang i sygefraværet? - Jeg tror, det vil være realistisk med et fravær på 2,5 til tre procent. Det er i hvert fald vort mål, siger Aksel Conradsen. P P I Green Network samarbejder private virksomheder og offentlige myndigheder om at opnå større bæredygtighed inden for områderne miljø, socialt engagement og arbejdsmiljø. 250 private og offentlige virksomheder arbejder aktivt for at skabe bedre rammer for medarbejdere og omkringliggende samfund. Smurfit Kappa Dyboflex blev hædret for at have skabt en rummelig arbejdsplads og for at have udarbejdet en såkaldt social redegørelse med en gennemarbejdet plan for nedbringelse af sygefraværet. Det er Aksel Conradsen, der har været penneføreren for plan og redegørelse, og han blev da også rost for at have arbejdet vedholdende, loyalt og positivt og holdt fast i projektet og sikret dets gennemførelse. 11 Pak & Papir 1 / februar 2009

12 Stor interesse for ekstraordinær uddannelses-indsats AMU Syd i Kolding er blevet løbet over ende af emballagebranchens virksomheder, som sender medarbejdere på ekstraordinære efteruddannelseskurser og dermed styrker medarbejdernes faglige kunnen i en tid, hvor der er tilbagegang inden for branchen. AMU Syd i Kolding er kendt for at være et populært uddannelsessted. Men i disse uger er tilstrømningen af kursister så omfattende, at det næsten er ved at blive et problem at finde plads til de mange. Med god vilje lykkes det dog, og resultatet er en flok kursister, der får opgraderet deres kunnen og står betydeligt stærkere. Det er etableringen af de såkaldt bløde kurser, der skaber trængsel på uddannelsescentret. Kursusrækken blev sat i værk i december, hvor forhandlingssekretær Peter B. Andersen, 3F og direktør Peter Huntley fik til opgave at igangsætte en række uddannelsestilbud - med økonomisk støtte fra den fælles uddannelsesfond. Baggrunden for den ekstraordinære uddannelsesindsats er, at den betydelige beskæftigelsesnedgang inden for industrien i sidste halvdel af 2008 også forplantede sig til emballagebranchen. Situationen blev drøftet på et møde mellem forbundet, Emballageindustriens bestyrelse og Dansk Industri i december, og i hast blev en række kursustilbud tilrettelagt, så de kunne træde i kraft allerede efter årsskiftet. - En hurtig indsats var nødvendig, fastslår forhandlingssekretær Peter B. Andersen. - Ordretilgangen er markant lavere end på samme tidspunkt sidste år, og da der ikke er en bedring i udsigt, tyder alt på, at vi kan forvente flere afskedigelser inden for branchen. Mulighederne for at stable et kursustilbud på benene var ellers ikke lyse, men det lykkedes, og både virksomheder og medarbejdere har taget overvældende positivt mod tilbudene. -Alle erhvervsskolerne, herunder AMU Syd i Kolding, var fuldt belagt på grund af den generelle nedgang i beskæftigelsen, og vores faglærer Niels Peter Jensen er fuldt optaget af at undervise to industrioperatørhold med sko- leforløb i første halvdel af 2009, fortæller Peter B. Andersen. Det lykkedes imidlertid at lave aftale med AMU Syd og konsulent Søren Rasch Jensen, der forestod den fælles uddannelseskampagne i efteråret. Han underviser på skolen i en række produktionsudviklingskurser. Herunder bl.a. medarbejdernes personlige ressourcer (fire dages varighed), kunde-leverandør-forhold (en dag), LEAN, kortlægning af værdistrømme for operatører (tre dage), omstillingseffektivisering, smed (to dage), anvendelse af 5 s-modellen (to dage) og kommunikation i team (tre dage). Kurserne startede i uge 3 og løb i tre uger. I ugerne 8 og 9 afvikles kursus i produktionsudvikling II i six sigma for operatører. Klar til forlængelse Parallelt med denne kursusrække er der også etableret et efteruddannelsesforløb, hvor pensum svarer til pc-kørekort. Kurset afholdes i ugerne 8-11, og der er på grund af overvældende stor interesse arrangeret et sideløbende forløb yderligere. Kursusarrangørerne oplyser, at såfremt der er interesse fra sjællandske virksomheder, kan dette it-kursusforløb også afvikles på Sjælland. I skrivende stund er der foreløbigt planlagt denne kursusrække, men konstaterer arrangørerne en fortsat interesse, bliver kurserne enten gentaget eller suppleret - alt efter behov og uddannelsesfondens økonomiske formåen. Stemningen er god Selvom de nye kursister er kommet på skolebænken lidt hovedkulds på grund af den hurtige beslutningsproces, er stemningen god. Faglærer Niels Peter Jensen beretter om en entusiastisk indstilling hos de mange nye kursister. 12 Pak & Papir 1 / februar 2009

13 Faglærer Niels Peter Jensen har travlt med at undervise kursisterne på to industrioperatørhold, der begge har skoleforløb i de første måneder af (Arkivfoto). - Selvfølgelig er det en lidt kedelig baggrund, stigende ledighed og nedgang i produktionen, kursisterne har for at komme her, men for mange er det første gang, at de er på efteruddannelse, og de finder ud af, at det faktisk er interessant at lære mere og vigtigt, at de får mere viden og kompetence og dermed står stærkere på arbejdsmarkedet, siger Niels Peter Jensen. - Det ville da være sjovere, hvis man kom på kursus, fordi virksomheden ekspanderede, eller fordi man skulle lære en ny maskine at kende. Men i øjeblikket lever vi under ændrede vilkår, og så er et efteruddannelseskursus en god måde at komme videre på, understreger Niels Peter Jensen. Han fortæller, at kursisterne kommer med forskellige baggrunde. Eksempelvis er der et hold kursister fra Smurfit Kappa i Vejen, som helt lukkes i løbet af foråret. - Det er klart, at disse kursister er usikre i forhold til fremtiden. Hvad skal der ske med dem arbejdsmæssigt i fremtiden? Men de får mere tro på sig selv og deres erhvervsmuligheder. Og kursisterne understreger gang på gang, at det på ingen måde er tidsspilde at deltage i kurserne. - Tværtimod udtrykker de håb om, at mellemlederne på virksomhederne også får lov til at komme på kursus. For når kursisterne vender hjem, ser de ofte den vante arbejdsplads og rutinerne på en anden måde end tidligere, og så ville det være godt for mellemlederne at kunne matche medarbejderne, fremhæver Niels Peter Jensen. P P Sådan kommer du på kurserne Fælles for begge kursusrækker gælder, at der kan opnås højeste dagpengesats (VEU-godtgørelse), ligesom a-kassen yder dækning efter de offentlige satser til transport og ophold. Herudover ydes der supplerende løntabsdækning fra den overenskomstmæssige uddannelsesfond. Der er således tale om fuld løn til deltagerne - og næsten ingen udgift for virksomheden. Tilmelding til kurserne kan ske direkte til AMU Syd på tlf Vi henviser i øvrigt også til de ordinære kurser, som nu er overgået til faste kursusterminer. Se Pak & Papir nr. 6, december 2008, hvor denne kursusrække er omtalt. 13 Pak & Papir 1 / februar 2009

14 DI for EmballageIndustrien og 3f Industri (Emballage)-HK/Privat Ansøgning om tilskud til kompetenceudvikling/selvvalgt uddannelse Virksomhedsoplysninger (udfyldes af virksomheden) Firmanavn: Gade/Vej: CVR/SE nr.: Telefon: Postnr.: By: Medarbejderens dagtursløn udgør: Kr. pr. time Medarbejderen har mere end ni måneders anciennitet og er omfattet af overenskomsten mellem DI for Emballage- Industrien og 3f Industri (Emballage) og HK/Privat. Medarbejderen er omfattet af denne del af overenskomsten: Kart (Kartonnage) Typ/Lit/Bogb (Typografer/Litografer/Bogbindere) Personlige oplysninger (udfyldes af ansøger) Navn: Gade/Vej: Cpr.nr.: Telefon: Postnr.: By: Kompetenceudviklingsaktivitet (udfyldes af ansøger) Sæt kryds ved den type uddannelse, du søger: Beskriv aktiviteten, du søger: (Uddannelsesnavn og evt. uddannelsesnummer). Og begrund, hvorfor du søger. AMU Grundskoleniveau Gymnasialt niveau Videregående niveau Andet Kurset finder sted på denne lokalitet: Kurset finder sted i denne periode: Ansøgningsoplysninger (udfyldes af ansøger) Jeg søger om tilskud til (Udgifter til gebyrer, kursusmaterialer, transport og opholdsudgifter dækkes kun mod bilag). Løntabsgodtgørelse. (Der dækkes op til 85 % af løntabet). Antal kursustimer indenfor normal arbejdstid: Kursusgebyr (Udgiften oplyses af kursusstedet). Kursusmaterialer (Udgiften oplyses af kursusstedet). Transporttilskud. (Reglerne for AMU følges. De kan ses på Opholdsudgifter (Reglerne for AMU følges. De kan ses på Kr. Kr. Kr.: Kr. Underskrifter Dato: Dato: (Medarbejders underskrift) (Virksomhedsstempel og underskrift) Skemaet sendes til: EmballageIndustriens kompetencefond Nørre Voldgade 48, København K. 14 Pak & Papir 1 / februar 2009

15 Pak&Papir nummer 1/2009 Søg om frihed til at lære nyt Som omtalt i Pak & Papir nr. 06/2008 kan du søge om to ugers frihed til selvvalgt uddannelse. Inden du søger, skal du være opmærksom på, hvilken overenskomst du arbejder under: Arbejder du på en overenskomst mellem CO-Industri og Dansk Industri, kan du gå på hjemmesiden Er du omfattet af overenskomsten mellem Grafisk Arbejdsgiverforening og 3F, skal du gå på hjemmesiden Og er du omfattet af overenskomsten mellem Dansk Industri for Emballageindustrien og 3F-Industri, skal du bruge ansøgningsskemaet på side 14. Husk: Er du i tvivl, kan du altid hente hjælp og vejledning hos din tillidsmand og i din afdeling. Á Peterson-koncernen i krise Den norske emballagekoncern Peterson startede det nye år med at komme i økonomiske problemer. Akutte problemer, som har tvunget selskabet til at indgå en dialog med sin bankforbindelse om finansiel krisehjælp. Banken har lånt Peterson-koncernen 50 mio. kr, så den kan betale leverandørerne. I alt skylder firmaet banken 540 mio. norske kroner. Fællestillidsrepræsentant Willy Roger Josefsen siger til den norske avis Dagens Næringsliv, at han ser alvorligt på situationen. - Når man må låne penge for at betale gæld, er situationen alvorlig, siger Josefsen, der også er A/S-bestyrelsesmedlem. I 47 år har han arbejdet i Peterson-koncernen, og han har altid opfattet virksomheden som en tryg arbejdsplads, men nu frygter han konkurs. Som en del af krisehjælpen har koncernen, der også er engageret i Næstved og Randers, en tæt kontakt med de norske tillidsfolk. Drøftelserne går bl.a. på, om arbejdsugen skal nedsættes fra fem til fire uger, eller om der bliver tale om en lønreduktion på 10 procent. Koncernen har en solid ordrebeholdning, men virksomheden maner til sammenhold, hvis den skal overleve. I alt mangler emballagevirksomheden 150 millioner norske kroner for at overleve i ISSN Pak&Papir udgives af Papir- og Emballagebranchen i 3F. Ansvarshavende redaktør: Peter B. Andersen. Adresse: Pak&Papir Kampmannsgade 4 Postboks København V Telefon Telefax pak1papir@gmail.com Layout og teknik: Fagbladet 3F. Tryk: Schultz Grafisk. Papir: 100g cyclus print, dansk genbrugspapir. Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Udgivelsesdag: 13. februar Nummer 2 udkommer 17. april Deadline nummer 2: 23. marts Pak Papir SUDOKU & Distribution: sud_ss0010.tif 15 Pak & Papir 1 / februar 2009

16 Pak&Papir Kampmannsgade København V PMP PP DANMARK -lige et øjeblik Har vi dansk bølgepap-produktion om 10 år? Man kommer længst ved at være positiv, er der et klogt ordsprog, der hedder. Men nogle gange kan det altså godt være svært at bevare smilet på læberne. Tag nu bare den situation, mine kolleger og jeg står i. Få dage efter at vores arbejdsplads, Smurfit Kappa i Vejen, fyldte 20 år lige efter nytår, kom meldingen om, at virksomheden lukker i løbet af foråret. I alt 58 medarbejdere får fyresedlen ved den lejlighed. Mange af os har været i firmaet i mange år - jeg selv i 19. Jamen, er det ikke bare finanskrisens skyld?, vil nogle nok spørge. Og går det ikke bare over igen? Der kommer gode tider igen. Men gør der nu også det? Det kom ikke som en stor overraskelse, at firmaet ville lukke helt ned. Snakken gik allerede før jul. En lukning kunne nemt blive gaven ved 20-års-dagen, og det viste sig at slå til. I de senere år har vi stille og roligt fået mindre og mindre at lave. Vores berettigelse lå i at få en del af den ordremasse, som afdelingen i Kolding ikke kunne overkomme, men i flere år er mængden gået den modsatte vej - til Kolding - og vi har nærmest været udsat for en udsultningspolitik. Samtidig har virksomheden ikke haft en fast, synlig ledelse lokalt, der med visioner kunne vise vejen frem. Der har manglet en plan for virksomhedens fremtid, og det har tydeligvis også smittet af på effektiviteten. Det skaber usikkerhed hos medarbejderne, og efterhånden var vi nået til et punkt, der var uholdbart. Hvis jeg skrev en bog om forholdene, ville folk tro, det var løgn, at vi arbejdede under de vilkår. Alligevel er det da en stor skuffelse for os alle, at virksomheden lukker. Endnu forhandler vi om at få kolleger beskæftiget i andre dele af Kappa-koncernen, men i den aktuelle situation, hvor emballagemarkedet også er påvirket af den almindelige tilbageholdenhed i samfundet, er mulighederne desværre nok begrænsede. For nogle år siden var vi 150 medarbejdere på vores arbejdsplads. Nu lukker vi ned. Kunne vi have undgået den situation? Af Leif Larsen, tillidsrepræsentant på Kappa CorrPack, formand for LO-sektionen, Vejen, og medlem af Brancheudvalget. Da jeg sad i A/S-bestyrelsen for fire-fem år siden, fremlagde jeg et forslag, som kunne have fremtidssikret virksomheden. Dengang kunne vi også konstatere, at maskinerne stod ledige i for mange timer til at sikre en tilpas høj effektivitet. Det var nødvendigt med en højere udnyttelsesgrad af maskinparken. Jeg foreslog, at Kappa inden for bølgepap-området samlede sig på tre produktionssteder - f.eks. Herfølge, Kolding og en tredje lokation, eksempelvis Vejen, fordi vi har haft Kappa Danmarks bedste fabriksanlæg. Men beliggenheden var ikke afgørende for et vellykket resultat af tilpasningen. Bare der kom handling, der kunne sikre så mange arbejdspladser som muligt. Men den alternative løsning var man ikke interesseret i fra ledelsens side, og det var en stor skuffelse, at koncernledelsen ikke ville lave en konsekvensberegning af forslaget. Personligt er jeg sikker på, at lukningen af Vejen-fabrikken giver mindre effekt end en tilpasning på tre fabriksanlæg, og kontant vil lukningen ikke betyde de omkostningsfordele, man forventer. Jeg tror ikke, den har effekt på længere sigt. Vores alternative løsning ville fremtidssikre beskæftigelsen, og det er vigtigt i en tid, hvor ingen ved, hvor dansk bølgepap-produktion er om 10 år. Jeg tror selv, produktionen er væk. De danske kunder vil købe det færdige produkt af, ja, måske af Kappa-koncernen, som så bliver grossister, men en egentlig produktion i Danmark tvivler jeg på, vi har. Det er desværre den vej, det går, hvis vi ikke laver realistiske tilpasningsplaner, som den, vi kom med - allerede for firefem år siden. Det kan da ikke være ledelsens alvorlige mening, at man ikke engang vil konsekvens-beregne vort forslag..? P P