Årsredegørelse for Saint-Gobain Isover a/s

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsredegørelse for Saint-Gobain Isover a/s"

Transkript

1 Årsredegørelse for Saint-Gobain Isover a/s Redegørelse for Arbejdsmiljø Miljø Sundhed Socialt Engagement

2 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse Side 3 Basisoplysninger Side 4 Fremstilling af glasuld Side 5 Redegørelse for valg af data Side 6 Arbejdsmiljø - Væsentlige arbejdsmiljøforhold Side 7 - Resultat og målopfyldelse 2009 Side 8 - Arbejdsmiljømål og handlingsplaner 2010 Side 11 Miljø og Energi - Væsentlige miljøforhold Side 12 - Resultat og målopfyldelse 2009 Side 16 - Miljø- og Energimål og handlingsplaner 2010 Side 17 Sundhedsfremme - Væsentlige sundhedsforhold Side 19 - Resultat og målopfyldelse 2009 Side 19 - Mål og handlingsplaner for sundhedsfremme 2010 Side 21 Socialt engagement Side 22 Data i tabel Side 24 Verifi kations certifi kat, EMAS Side 26 Side 2

3 Ledelsens Redegørelse LEDELSENS REDEGØRELSE Da det ikke er ligegyldigt, hvem du som virksomhed sætter til at slå dine konkurrenter, er det yderst vigtigt at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere - I den sammenhæng er sundhed og arbejdet med sundhed et vigtigt element for Isover. Arbejdet med sundhed går hos Isover hånd i hånd med vores målsætninger om et arbejdsmiljø i topklasse og vores arbejde mod nul arbejdsulykker. I sundhedsarbejdet prioriterer vi engagement og medarbejderinvolvering højt, og ved at holde medarbejderen i centrum sikrer vi, at sundhedsindsatsen sker netop dér, hvor det har værdi og effekt for den enkelte medarbejder. På produktsiden skabte vi i samarbejde med andre danske Saint-Gobain selskaber i fællesskab Playhouse - verdens første lavenergi legehus. Playhouse blev demonstreret i forbindelse med klimatopmødet i København og er en demonstration af bygningsløsninger, der er ekstremt energi-effektive. Samtidig med at vi involverer os i forsknings- og læringsmiljøer bidrager vi på den måde til at vise veje til, hvordan vi kan nedbringe energiforbruget og spare klimaet for en stor del af vores CO2-udledning. Vamdrup den 06. april 2010 Teknisk Direktør Jesper E. Knudsen Vi fi k i efteråret diplom fra Green Network for vores arbejde med sundhedsfremme og det ser vi som en anerkendelse af at Isover arbejder seriøst, struktureret og målrettet med sundhed. Nedgangen i aktiviteten har ramt byggebranchen i Danmark og det øvrige Europa hårdere end vi havde forventet i vores planer og budgetter. Vi var i 2009 derfor nødsaget til at tage konsekvensen af dette og reducere i antallet af medarbejdere. De kollegaer, der har forladt os, er tilbudt hjælp og støtte til at fi nde andet arbejde. Vores arbejde med sikkerhedsadfærd bærer god frugt. Vi har nu opnået over et år uden arbejdsulykker med fravær. I november/december byggede vi vores smelteovn om; et projekt der har krævet mange måneders omhyggelig planlægning og som har involveret mange interne og eksterne kræfter. Ombygningen forløb stort set perfekt og den omhyggelige koordinering og den målrettede fokus på sikkerheden resulterede i at vi ikke havde alvorlige hændelser i projektforløbet. I 2009 havde vi den glæde at have besøg af Saint- Gobains interne EHS-audit team. Vi blev i 3 dage evalueret på vores arbejde med sikkerhed, arbejdsmiljø, miljø og energi og er stolte over at vi opnåede en høj score af auditteamet! Også på energiarbejdet høster vi roser i Saint-Gobain. Selv om vi bruger over MWh energi årligt har vi igen benchmarket os som den mest energieffektive fabrik i koncernen. Side 3

4 Basisoplysninger BASISOPLYSNINGER Navn og beliggenhed og ejerforhold Saint-Gobain Isover a/s er beliggende på adressen Østermarksvej 4, 6580 Vamdrup. Virksomheden er ejet af den franske koncern Saint-Gobain og har aktieselskabsreg.nr Ledelse Administrerende direktør... Dirk De Meulder Teknisk direktør... Jesper Eeg Knudsen Antal ansatte pr. 31. december Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder Isover er registreret som P-enhed under CVR-nr.: Miljøtilsynsmyndigheden er Miljøcenter Odense. Branche og listepunkt Isover er en glasuldsvirksomhed, og hovedaktiviteten er produktion af glasuldsprodukter. Det betyder, at Isover har: Godkendelsespligt i henhold til listepunkt B 102 i bekendtgørelse nr af 13/ om godkendelse af listevirksomhed. Miljøregnskabspligt i henhold til bekendtgørelse nr af 14/ om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Pligten til udarbejdelse af grønt regnskab opfyldes ved udarbejdelse af denne redegørelse, idet Isover er EMAS-registreret. Af væsentlige biaktiviteter er der knusning og oparbejdning af glasaffald. Biaktiviteten hører under listepunkt K206 i bekendtgørelse nr af 13/ om godkendelse af listevirksomhed. Væsentlige godkendelser Ud over nedenstående væsentlige godkendelser overholder Isover relevante love og interne regler fra koncernen. Der opretholdes en lovliste for hhv. arbejdsmiljø- og miljøområdet. 25. november 1981: Tilladelse til indvinding af grundvand. 16. april 1999: Fornyet miljøgodkendelse af Glasuld a/s, inkl. samarbejdsaftale med Vejle Amt. Den nye godkendelse erstatter en lang række af de tidligere godkendelser. Godkendelsen og samarbejdsaftalen er påklaget af Danmarks Naturfredningsforening den 26. maj maj 2002: Miljøstyrelsens ændring af Vejle Amts miljøgodkendelse af Glasuld A/S i Vamdrup. Marts 2005: Tilladelse til at eksportere brugte ovnsten til Tyskland. 3. jul. 2007: Gifttilladelse for laboratoriekemikalium. 25. apr. 2008: Accept af fl ytning af gaslager. 31. okt. 2008: Ophør med oplag af risikostoffer. 29. jan. 2009: Gifttilladelser til phenol, fl ussyre, bariumchlorid, kaliumdichromat til brug i laboratorium. 2. apr. 2009: Godkendelse af røntgenanlæg (fl adevægtsmåler) 6. okt. 2009: Påbud om ændret luftmåleprogram. 4. dec. 2009: Accept af nedtagelse af ovnhusfi lter. Ledelsessystem Isover arbejder efter et ledelsessystem, hvor arbejdsmiljø, miljø, energi og kvalitet er integreret. Systemet er certifi ceret efter OHSAS 18001, ISO 14001, DS 2403 og ISO Derudover er Isover EMASregistreret siden 1997 og har diplom fra Green Network på miljø-, arbejdsmiljø- og sundhedsområdet. Verifikator: Den akkrediterede verifikator, som har godkendt det integrerede ledelsessystem og denne redegørelse, er: Bureau Veritas Certifi cation Denmark A/S, Oldenborggade 1 B, 7000 Fredericia Akk.nr Registreringsnummer i det danske aktieselskabsregister. Gyldighedsområde: Udvikling, produktion, salg og distribution af komplette isoleringsløsninger til byggeri samt til industrielle og tekniske specialområder. Side 4

5 Fremstilling af glasuld FREMSTILLING AF GLASULD Saint-Gobain Isover a/s tilhører mineraluldsbranchen, og som hovedaktivitet fremstiller, leverer og sælger vi isoleringsmaterialer, som er baseret på glasuld. For at kunne fremstille glasuld har vi nogle biaktiviteter, som indebærer fremstilling af bindemiddel samt knusning af glas. Råmaterialer Når vi fremstiller glasuld, så bygger produktet på en fibrering af glas, der er fremstillet af råvarerne sand, soda og kalk tilsat en række hjælpestoffer samt glasaffald. Glasaffaldet stammer fra andre virksomheder og kommunale indsamlingssystemer og er således en del af affaldsbortskaffelsen disse steder. Vi har på virksomheden anvendt glasaffald siden 1992, og har selv knust glasaffaldet siden Når vi producerer glasuld, anvender vi desuden vand til opblanding af bindemidlet samt i våd-vaskere til rensning af røggasserne, inden de sendes ud i atmosfæren. Vandet pumpes op fra egne boringer, som er placeret i anlægsområdet, og er af en sådan kvalitet, at det ikke kan drikkes. føres ind i hærdeovnen. Hærdeovnen, der er direkte fyret med naturgas, hærder bindemidlet således, at glasfibrene bindes sammen, og produktet bliver formstabilt. Herefter afkøles glasulden med luft, og den skæres op til forskellige typer af glasuldprodukter. Produkterne bliver komprimeret, emballeret i PE-emballage, og påført en etiket. Et robotanlæg lægger en stor del af produkterne på paller, og de føres derefter på lager. Resten oplagres som løse pakker/ruller. Det er fra lageret, at vi udleverer produkterne til kunderne. Selve produktionsforløbet Isover er illustreret på næste side. Fra glas til isolering Fremstillingen af glasuld foregår som en linieproduktion. Produktionen starter med, at sand, soda, kalk og hjælpestofferne afvejes og blandes med stor nøjagtighed. Denne blanding kaldes menge. Mengen føres frem til ovnbygningen gennem et lukket transportsystem og blandes i ovnbygningen med glasaffaldet i nogle store siloer. Blandingen føres til den elfyrede smelteovn, som omdanner den til fl ydende glas ved ca C. Det smeltede glas fl yder så videre fra ovnen til fibreringsmaskinerne og omdannes her til glasfibre. Dette gøres ved hjælp af en naturgasflamme, der med jetstyrke trækker fibrene lange og tynde, helt ned til 3-4 µm. Samtidig påsprøjtes bindemidlet, der forbinder de enkelte glasfibre med hinanden. Fremstillingen af bindemiddel sker på baggrund af købt resin 1, der blandes med urea. Sammen med bindemidlet kan der påsprøjtes olieemulsion, der reducerer støvafgivelsen i forbindelse med eventuel tilskæring af det færdige produkt, eller silikone, der styrker de vandafvisende egenskaber. Jetstrømmen transporterer de fremstillede glasfibre ned på et transportbånd, hvor de danner en tyk dyne, som 1 resin (bakelit) er et kunstharpiks og udgangsmaterialet for det færdige bindemiddel. Side 5

6 Redegørelse for valg af data PRODUKTIONSPROCES FOR GLASULDFREMSTILLING GLASRÅVARER BAKELITRÅVARER SMELTEOVN FEEDER BINDEMIDDEL OPRULLER ETIKETTERING HÆRDEOVN FIBRERINGS- MASKINER SUGEKASSER SAV SAKS STABLER ETIKETTERING PAKKE- MASKINE VÆGT VÆGT HÆTTEKRYMPER ROBOT KOMPRIMATOR REDEGØRELSE FOR VALG AF DATA Redegørelsen for 2009 indeholder de væsentlige påvirkninger og arbejdsområder inden for arbejdsmiljø, miljø og sundhedsfremme. Tekst og data er udvalgt, så de afspejler de områder, der er væsentlige for os og som giver Isover værdi at arbejde med. Dertil kommer en række data som er udvalgt under hensyntagen til: Saint-Gobain Isover a/s politikker; specielt på de områder, hvor vi er certifi cerede. Generelle lovgivningsmæssige krav af relevans for fabrikkens miljøpåvirkninger. Krav fra Green Network til udarbejdelse af redegørelser inden for arbejdsmiljø, miljø og sund hed. Synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til luft og jord, der er reguleret med græn seværdier eller vilkår. Beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici der er i forbindelse med drift og vedligehold af anlægget. Synliggørelsen af resultatet af affaldshåndteringen, fra affaldsregnskabet som udarbejdes månedsvis. Synliggørelse af resultatet af energiforbruget til fremstilling af glasuld. Produktionstekniske data, herunder energidata som udarbejdes månedsvis. Resultater af miljømålinger. Isovers fortsatte udvikling sikres gennem kompetente medarbejdere og et åbent, problemløsende arbejdsmiljø. Medarbejdernes involvering og engagement er derfor centralt i arbejdet med konstant at forbedre os. Medarbejderne på Isover har det daglige ansvar for anlæggene og dermed indfl ydelse på miljø- og arbejdsmiljøpåvirkningerne. Det er vores medarbejderes viden og engagement, der sikrer, at der reageres korrekt, hvis der opstår en unormal driftssituation; både med hensyn til sikkerhed og med hensyn til risikoen for miljøuheld. En væsentlig del af kommunikationen foregår via et veludbygget intranet, hvor medarbejderne kan søge relevante informationer. Derudover har vi opsat 6 sikkerhedstavler rundt om på virksomheden, som indeholder information om sikkerhedsforhold på virksomheden, men også relevant information fra søsterselskaber. Ved udarbejdelsen af projekter med arbejdsmiljø- og miljø/energi-aspekter inddrages relevante sikkerhedsgrupper og medarbejdere i processen. Side 6

7 Arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ Væsentlige arbejdsmiljøforhold De 7 vigtigste arbejdsmiljøområder hos Isover er vurderet at være følgende: Ulykker Emission af kemiske stoffer i arbejdsmiljøet (methylisocyanat, isocyansyre, formaldehyd og phenol) Emission af mineraluldsfibre, støv og boraks i arbejdsmiljøet Løft, ensidigt gentaget arbejde og arbejdsstillinger Støj Vibrationer i forbindelse med intern transport (truckkørsel) Psykisk arbejdsmiljø Tilgange til arbejdet med de enkelte områder er kort beskrevet nedenfor. Ulykker De hændelser, der sker på vores virksomhed, registreres og behandles efter et kategoriseringssystem fælles for Saint-Gobain. Hændelser opdeles i følgende kategorier: Type 1= Ulykke med fravær næste dag. Type 2= Ulykke uden fravær (TF2 job) Type 3= Ulykke med mindre personskade Type 4= Ulykke med materiel skade Type 5= Skadelig påvirkning Type 6= Usikker situation Type 7= Hændelse hos entreprenør Type 8= Ulykke mellem hjem og arbejde For Type 1-3 udføres der i hvert tilfælde en årsagsanalyse efter metoden 6M 2. Et godt arbejdsmiljø og et højt sikkerhedsniveau er en forudsætning for at drive en sund og effektiv virksomhed og for at nå vores mål. Overvejelser omkring sikkerhed er en integreret del af alt, hvad vi foretager os. Ledelsens opmærksomhed er en forudsætning for at kunne opnå gode resultater. Samtlige ulykker med fravær rapporteres til hovedkontoret i Paris indenfor 24 timer. For at passe godt på vores gæster får alle eksterne håndværkere minimum en gang om året en sikkerhedsintroduktion, for at forebygge, at de kommer til skade, når de arbejder hos Isover. Kemi. Emission af isocyanater, formaldehyd og phenol I juni 1998 konstaterede vi gennem målinger, at vi har stofferne methylisocyanat og isocyansyre i vores arbejdsmiljø, specielt omkring hærdeovnen. Disse stoffer er nedbrydningsprodukter fra bindemidlets indhold af urea og formaldehyd og dannes under temperaturpåvirkningen i hærdeovnen. Endvidere overvåges arbejdsmiljøet i overensstemmelse med krav fra moderselskabet Saint- Gobain for indhold af phenol og formaldehyd, der ligeledes stammer fra bindemidlet. Der udføres målinger for disse parametre jævnligt. Måleprogrammet tilrettelægges årligt ud fra en risikovurdering af de enkelte stoffer samt en vurdering af om der er sket anlægsændringer. Risikovurderingen medtager en vurdering af farligheden af det enkelte stof samt den aktuelle eksponering. Måleprogrammet omfatter dels stationære målinger og dels personbårne målinger. Mineraluldsfibre, støv, bor og chrom Støv og mineraluldsfibre forekommer i vores arbejdsmiljø over alt i produktionen og på lageret. Desuden indeholder støv omkring mengen og vores smelteovn bor og chrom. Der ses af og til spor af chrom 6+, der er klassifi ceret kræftfremkaldende. På samme måde som parametrene ovenfor gennemføres der måleprogrammer for disse stoffer, der tager afsæt i en risikovurdering. Støj Cirka hvert 4. år foretages en støjkortlægning af hele produktionsområdet. Ud fra kortlægningen opdeles områderne i 3 grupper i overensstemmelse med krav fra Saint-Gobain: Rød zone for støjniveauer over 85 db(a) Gul zone for støjniveauer mellem 80 db(a) og 85 db(a) Grøn zone for støjniveauer under 80 db(a) Støjkortlægningen anvendes som prioriteringsværktøj til at gennemføre støjdæmpende foranstaltninger og ved design af nye anlæg. Desuden er det beslutningsgrundlag til vurdering af hvor der skal påbydes brug af høreværn. Seneste kortlægning er foretaget i Denne kortlægning vil være grundlaget for at revurdere i hvilke områder og ved hvilke arbejdsprocesser, der skal anvendes høreværn. 2 6M klarlægger årsagen til en hændelse efter 6 M er (Materiale, Maskine, Miljø, Management, Menneske, Metode). Endvidere fi ndes der sikre løsninger for at forebygge, at en lignende hændelse sker igen. Side 7

8 Arbejdsmiljø Vibrationer Belastningen med vibrationer forekommer primært i forbindelse med truckkørsel. Der arbejdes løbende med reduktion af vibrationer i form af en asfalteringsplan. Psykisk arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø handler i væsentlig grad også om trivsel og sundhed blandt medarbejderne. Isover støtter en række aktiviteter på sundhedsområdet der er beskrevet i særskilt afsnit om Sundhedsfremme. Arbejdet med stress, sygefravær og brug af psykolog er beskrevet under afsnittet om Socialt engagement. Resultat 2009 Sikkerhedskultur I 2009 fortsatte vi arbejdet med at styrke sikkerhedskulturen. Det primære værktøj er sikkerhedsaudits efter metoden kaldet SMAT (safety management auditor training), hvor den positive dialog er i centrum for på den måde at forstærke sikker adfærd. Sikre anlæg og procedurer er ikke tilstrækkeligt til at forhindre ulykker. Ulykker sker oftest som følge af menneskelig adfærd, og derfor har en god sikkerhedskultur stor betydning for at nedbringe antallet af ulykker. Metoden SMAT består i, at en trænet medarbejder går en sikkerhedsaudit. Under audit observeres der sikre forhold og situationer, som er udgangspunktet for dialogen. Hvis der observeres usikre forhold eller situationer, skal årsagen søges klarlagt og om muligt løses på stedet. I 2009 udførte vi i alt 504 SMAT-audits og vi var med årets udgang oppe på i alt 60 auditorer. Under disse audits blev der observeret 833 sikre handlinger og 318 usikre handlinger! Vi har igennem fl ere år givet sikkerhedsintroduktioner til eksterne håndværkere og entreprenører, når de skal udføre arbejde for Isover. Dette arbejde blev intensiveret i forbindelse med reparation af smelteovnen, hvor vi havde udenlandske gæster til at udføre en del af arbejdet. Da området med ovnreparation tilmed blev klassifi ceret som en byggeplads blev der udarbejdet en plan for sikkerhed og sundhed og givet særlig introduktion til de berørte. Med god planlægning af projektet og en konstant fokus på sikkerhed lykkedes det at undgå hændelser med fravær under byggeperioden. Der blev registreret i alt 2 hændelser med mindre personskade i de 7 uger ovnprojektet stod på. fravær og var ved årets udgang oppe på 406 dage uden ulykker med fravær. Der blev registreret 2 TF2-hændelser, hvor medarbejderen kunne møde på arbejde næste dag samt 19 hændelser med mindre personskade. Resultatet for arbejdsulykker i 2009 ligger væsentligt under middelresultatet for isoleringsdivisionen i koncernen (Saint-Gobain Insulation) samt markant under den nationale ulykkesstatistik for branchen. Antal fraværsdage pr arbejdstimer blev i , Udvikling i ulykkesfrekvens S-G Isover, Vamdrup jan-07 jan-08 jan-09 TF1 TF2 TF3 Sikkerhedsorganisationen Arbejdet med sikkerhed er godt forankret i sikkerhedsorganisationen, der i 2009 har været velfungerende fra både ledelsens og medarbejdernes side. En stor del af opgaverne relateret til sikkerhed samt arbejdet med arbejdspladsvurderinger løses i de lokale sikkerhedsudvalg. Det koordinerende sikkerhedsmøde er omstruktureret, så det afholdes månedsvis med deltagelse af funktionærer med ledelses ansvar fra alle afdelinger i fabrikken. På mødet følges op på fastsatte mål, gennemførte SMAT, Saint-Gobains sikkerhedsstandarder, ny lovgivning samt hvad der sker i de lokale sikkerhedsudvalg. Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og sundhed. Vi har i 2009 arbejdet målrettet med sundhedsfremme; se særskilt afsnit om dette. Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og trivsel er beskrevet som en del af afsnittet om socialt engagement. Hændelser Vi opnåede i 2009 helt at undgå arbejdsulykker med og Side 8

9 Arbejdsmiljø Udsættelse for kemiske stoffer, støv og fibre Måleprogrammerne for de arbejdshygiejniske målinger er i 2009 blevet revurderet og gennemført i overensstemmelse med Saint-Gobains standard for farlige stoffer Der er i årets måleprogram lagt væsentligt mere vægt på personbårne målinger frem for på stationære målinger. Der er i 2009 udført målinger på støv og fi bre, isocyanater 3, natriumborat, chrom og chrom 6+. Der er for første gang udført målinger for krystallinsk silika, som ikke er detekteret i nogen af de 7 udførte målinger. Resultatet af kortlægningen skal udmøntes i en handlingsplan Kortlægningen viser, at de væsentligste problemområder er fi bre fra kilesaven samt emission af isocyanater og formaldehyd fra hærdeovnen. Som det ses af mål A2(09) er emissionen af isocyanater reduceret væsentligt efter tætning af hærdeovnen i foråret Den påbudte brug af masker i hærdeovnsområdet er som følge heraf reduceret til kun at gælde længere tids ophold. Træning af medarbejderne Ud over det træningsprogram vi gennem fl ere år har gennemført for alle medarbejdere i grundlæggende førstehjælp har vi i 2009 gennemført træning af medarbejdere i: - Generel sikkerhedstræning for alle medarbejdere; herunder en indføring i interne regler. - Træning af projektafdeling og ingeniører i sikkerhed i forbindelse med større projekter - Sikker omgang med kemikalier for relevante medarbejdere. - Truckkursus genopfriskning for 103 medarbejdere med truckcertifi kat. - Liftkursus primært for vedligeholdsafdeling Arbejdsmiljø - målopfyldelse 2009 Vores politikker og vurdering af væsentlige arbejdsmiljøpåvirkninger danner grundlag for de fastsatte arbejdsmiljømål for Mål A1 (09) Antallet af ulykker skal reduceres i forhold til 2008 svarende til et år frem på Saint-Gobains ulykkesdiagram. Det vil sige: TF1-frekvens = 0. TF2-frekvens max 5,4 (2 hændelser). TF3-frekvens max 40 (15 hændelser) Mål for TF1 og TF2-frekvens vurderes nået. Der er registreret fl ere TF3-hændelser end målsat. Ulykkesfrekvenserne blev: TF1-frekvens = 0 TF2-frekvens = 5,8 4 (2 hændelser) TF3-frekvens = 61 (19 hændelser) Mål A2 (09) Reducere påvirkningerne fra hærdeovnen til under 50 % af grænseværdien for MIC 5. Målet er nået, idet middelværdien af personbårne målinger for MIC omkring hærdeovnen er under 20 % af grænseværdien. I 2008 viste målingerne ca. 80 % af grænseværdien. 3 Methylisocyanat og isocyansyre 4 Frekvensen er højere end det målsatte 5,4. Dette skyldes at antallet af ansatte er lavere end forventet, hvilket medfører at ulykkesfrekvensen på 2 hændelser giver 5,8. Måles vurderes nået. 5 MIC: Methylisocyanat. Side 9

10 Arbejdsmiljø Mål A3 (09) Skabe rammerne for bedre personaletrivsel gennem arbejde med at skabe mening og sammenhæng, samt gennemføre sundhedsfremmende aktiviteter. Målet vurderes nået, idet følgende aktiviteter har skabt bedre rammer: - Struktureret arbejde med sundhedsfremme. Se afsnit om sundhedsarbejdet under Socialt Engagement. - Opfølgning af målsætningsarbejdet via afdelingsmøder og holdmøder. - Besøg for fabriksmedarbejdere hos kunders byggepladser. Planlagte aktiviteter vedrørende træningsprogram i det integrerede ledelsessystem samt ledertræning i konfl ikthåndtering er ikke nået i Mål A4 (09) Reducere arbejdsmiljøbelastninger for lyd, kemikalier og ergonomiske forhold. Målet vurderes delvist nået. Risikoen for arbejdsmiljøbelastning ved håndtering af kemiske produkter vurderes reduceret. Der er gennemført træning for alle relevante medarbejdere. Endvidere er der gennemført en samlet kortlægning af belastningen af kemiske stoffer og støv i arbejdsmiljøet. Der er gennemført en støjkortlægning. Kortlægning af ergonomiske belastninger er ikke gennemført. Målet videreføres til Mål A5 (09) Etablering af OpEx-program for løbende forbedring indenfor Sikkerheds- og Arbejdsmiljøområdet. Målet vurderes nået, idet arbejdet med løbende forbedring er struktureret og organiseret på månedligt sikkerhedsmøde. Side 10

11 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljømål 2010 Mål A1 (10) TF1-frekvens = 0. TF2-frekvens max 2,7 (1 hændelse). TF3-frekvens max 40 (15 hændelser) Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Forbedring af sikkerhedskulturen på virksomheden ved gennemførsel af sikkerhedsaudits. Mål min Uddannelse af sikkerhedsauditorer. Mål: Ved udgangen af 2010 skal der være 70 uddannede sikkerhedsauditorer. - Implementering af SMAT kvalitetscheck. - Gennemførelse af ledelsesdrevet sikkerhedstræning for alle medarbejdere. - Installation af CRIR fi breringsskærme på fi beringsmaskinerne. - Opnåelse af 5S scoring på højere end Gennemførelse af 6M-analyser for TFx på max. 2 uger (til besluttede forbedringer) med actionsættelse på førstkommende LSiU. - Gennemførelse af 5S i Kontorer. - Introduktion af Golden Rules. - + resultat af mål A2 og A3. Arbejdsmiljøpolitik For Saint-Gobain Isover a/s er et godt arbejdsmiljø mindst ligeså vigtigt som produktion, salg og økonomi, og skal gives samme vægt i såvel det daglige som det langsigtede arbejde. Vi skal arbejde frem mod at eliminere alle arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser ved at analysere og hele tiden forebygge risici. Vi skal passe på vores medarbejdere, besøgende og entreprenører, som udfører arbejde for os. Vi skal have en aktiv dialog med myndigheder, medarbejdere og samfundet om vores arbejdsmiljøforhold. Vi skal overholde relevant lovgivning på arbejdsmiljøområdet. Mål A2 (10) Implementering af Saint-Gobains Sikkerhedsstandarder - Ingen under 90 %. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Kvartalsvis opdatering Selvevalueringsværktøjet. - Gennemførelse af arbejdsgruppe for lukning af udestående GAP s. - Udvælge forbedringstiltag fra NBAT 6. Mål A3 (10) Indarbejdelse af brug af TF5 - Usikre Situationer. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Etablering af intranetbaseret registreringssystem. - Gennemførelse af ledelsesdrevet sikkerhedstræning for alle medarbejdere i risikoobservation og TF5-håndtering. Mål A4 (10) Reducere arbejdsmiljøbelastninger for støj, kemikalier og ergonomiske forhold. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Evaluering og actionsættelse af støjkortlægning for fabrikken. - Kortlægning af ergonomiske belastninger. - Etablering af handlingsplan for reduktion af TASpåvirkninger. - APV gennemgang i fabriksområdet. Vi skal aktivt arbejde for, at ingen føler sig udenfor på arbejdspladsen, og vi skal kunne tilbyde arbejde, uden diskriminerende særbehandling. 6 Saint-Gobains interne EHS-audit gennemføres af Nordic Baltic Audit Team hvert 3. år. Side 11

12 Miljø og energi MILJØ OG ENERGI Væsentlige miljøforhold Der er en række miljømæssige fordele forbundet med vores produkt. Der er foretaget livscyklusanalyser på et gennemsnitligt Isoverprodukt, der viser 7, at de miljømæssige fordele; primært i form af sparet energi ved brugen af produktet; er væsentligt højere end de ressourcer og påvirkninger, der er forbundet med produktionen. Det er endvidere ved fl ere europæiske studier vist 8, at forbedringen af bygningsisolering kan bidrage til en væsentlig reduktion i udledningen af drivhusgasser. Desuden er det en fordel, at råmaterialet til produktionen er sand, der ikke er en knap ressource. Saint-gobain Isover anvender på verdensplan stadigt stigende mængder af returglas som råvare. Der er i 2001 foretaget en gennemgang af virksomhedens samlede miljøpåvirkninger og på baggrund heraf vurderet, hvilke påvirkninger, der er de væsentligste. Miljøpåvirkningerne har ændret sig i størrelse i takt med de miljøforbedringer, der er sket på virksomheden. Men typen af ydre miljøpåvirkninger er uændret gennem årene, idet produktionsmetoden i det væsentlige er uændret. De væsentligste områder er vurderet at være elforbrug, luftemissioner (phenol, formalin, ammoniak og lugt) samt den eksterne transport. Derudover vurderes øvrige energiforbrug (naturgas, LPG, diesel), intern transport, affald, øvrige luftemissionsparametre, støj og vandforbruget at være parametre, som det er relevant at arbejde med. De enkelte områder gennemgås kort herefter. Energiforbrug De væsentligste energiforbrugende aktiviteter er smelteovnen og fi breringsanlægget. Smelteovnen er eldrevet og bidrager sammen med feederen til knap 2/3 af virksomhedens samlede elforbrug. Elforbruget medvirker som en indirekte parameter til drivhuseffekt via elselskabets CO 2 -udledning. Fibreringsanlægget fyres med naturgas og bruger ca. 3/4 af virksomhedens samlede naturgasforbrug. Elforbruget og naturgasforbruget fordeler sig ligeligt med ca. halvdelen til hver i forhold til virksomhedens samlede energiforbrug. Luftemissioner Emissioner til atmosfæren samles i en central skorsten med en højde på 104 m. Før udledning til omgivelserne sker der en rensning af delstrømme. Røggassen indeholder følgende stoffer: Vanddamp, som stammer fra fortynding af bindemidlet og fra rensning af røggasserne med vand, samt fra afbrænding af naturgas. CO 2 og en smule methan der begge bidrager til drivhuseffekten og som stammer fra afbrænding af naturgas samt smeltning af råvarer. Desuden vil der udledes uforbrændte kulstofforbindelser. Kvælstofoxider (NOx) og en lille mængde svovloxider (SOx) stammer ligeledes fra afbrænding af naturgas. Disse stoffer medvirker til forsuring. Phenol, formaldehyd som stammer fra bindemidler og som er giftige stoffer. Ammoniak, som stammer fra bindemidlet, og som dels medvirker til forsuring og til overgødskning der har indfl ydelse på naturtypernes variation. Støv og fi bre fra produkterne og lugt fra bindemidlet vil primært kunne medføre en geneeffekt i lokalomgivelserne. Transport Ekstern transport er dels transport af råvarer til virksomheden samt udbringningen af de færdige glasuldsprodukter. Disse ydelser varetages af leverandører og påvirkningen af disse med hensyn til miljøforhold medtages under vores system for leverandørevaluering fra Intern transport udgøres af truckkørsel, der anvendes under håndteringen af produkterne på virksomhedens forskellige lagerarealer samt ved læsning af produkter. Affald Produktionen af glasuld giver glasuldspild, støvaffald, vådt affald, organisk affald (papir, pap, PE-folie, belægningsmateriale, olie), kemikalieaffald samt uorganisk affald (forurenede skår, jernskrot, keramiske sten). Affaldsmængderne opgøres i følgende fraktioner: Genbrugt internt eller eksternt, til forbrænding samt deponi. Glasuldspild er langt størstedelen af affaldsmængden. Over 90 % af dette fi beraffald genbruges; enten i form af oparbejdning til salgbare produkter eller ved tilbageføring til processen. En lille restmængde kan ikke genanvendes og dette affald bortskaffes til deponi. En miljøparameter er desuden muligheden for returtagning af egenproduceret glasuldsrester fra kunderne... 7 LCA-analyser foretaget af Saint-Gobain Isovers hovedkontor. Resultater tilgængelige fra 8 Se f.eks. ECOFYS s rapport til Eurima: CO2-mitigation Tilgængelig fra Side 12

13 Miljø og energi Støj Der er støj fra aktiviteterne på anlægsområdet, som vil kunne være til gene for lokalomgivelserne. De mest støjende variable kilder stammer fra håndteringen af glasaffald (læsning og knusning) samt fra truckkørsel i fabriksområdet. Den eksterne støj er dokumenteret ved støjberegninger foretaget i 2000 og Der er ikke konstateret belastning af omgivelserne i form af vibrationer. Vandforbrug I produktionen anvendes vand til fortynding af bindemidlet, rengøring af anlæg og rensning af røggasserne. Langt hovedparten af vandforbruget kommer fra egen boring på anlægsområdet og har en kvalitet, som ikke kan drikkes. Området er ikke udlagt som Område med særlige drikkevandsinteresser. Der dannes under normale driftsforhold ikke spildevand fra processen. Virksomheden udleder sanitetsspildevand fra anlægsområdet til det kommunale rensningsanlæg. Den faktiske mængde måles ikke, men sættes lig med den forbrugte mængde af vand fra den kommunale vandforsyning. Regnvand udledes til overfl adevandssystmet. De faktiske mængder måles ikke. Råvareforbrug Råmaterialerne, der anvendes til fremstilling af glas, er: sand, kalk og soda, eget glasaffald og glasaffald fra eksterne leverandører. Til binderfremstilling anvendes resin 1, der blandes med urea. Øvrige råvarer grupperes som hjælpestoffer, da den endelige sammensætning af glasset og bindemidlet er fortrolig. Overvågning af undergrunden Der sker under normale driftsforhold ingen forurening af undergrunden. På anlægsområdet er der 6 boringer, der fører ned til undergrunden. Boringerne er etableret, før aktiviteterne på anlægsområdet blev igangsat og for at kunne spore eventuel forurening fra kemikalieoplagene. Der udføres kontrolmålinger hvert andet år; senest i Resultat 2009 Produktorienteret miljøindsats Isover har i 2009 fortsat engagementet i Komforthusene bygget efter passivhuskonceptet og opført i Skibet ved Vejle. Det tilknyttede forskningsprojekt fokuserer på både indeklima, det lave energiforbrug samt den oplevede livskvalitet og bygger både på objektive målere samt interviewundersøgelser med brugerne af de 10 komforthuse. Delresultater af PhD-projektet er i løbet af 2009 præsenteret i artikler samt ved konferencer i ind- og udland. I forbindelse med klimatopmødet i København byggede Isover i samarbejde med øvrige danske Saint-Gobain selskaber Playhouse, der er tænkt som en demonstration af ekstremt energieffektive byggeløsninger. Playhouse kan fungere som legehus for børn eller som anneks til gæster og er bygget efter passivhusprincipper, så det i princippet kan opvarmes med et par stearinlys. Playhouse blev vist frem centralt i København i løbet af klimakonferencen. I 2009 har vi involveret os stærkt i det nyoprettede Forskningscenter for CO 2 neutralt byggeri under Aalborg Universitet. Centeret har til formål at udvikle CO 2 neutrale bygningskoncepter; bl.a. via udvikling af integrerede, intelligente teknologier til byggeriet, der sikrer betydelige energibesparelser og optimal anvendelse af vedvarende energi. Luftemissioner I 2009 har vi arbejdet systematisk med at nedbringe emissionen af TOC 9, idet udledningen har overskredet den angivne grænseværdi. Det er lykkedes at nedbringe den maksimale gennemsnitlige udledning fra ca. 32 mg/nm 3 i 2007 til ca. 27 mg/nm 3 i 2009 angivet ved sammenlignelige worst-case forudsætninger. En lang række af tiltag er undersøgt for en mulig effekt på udledningen af TOC. De gennemførte tiltag, der har haft størst effekt på udledningen, har været en reduktion af binderindholdet i produkter med højt binderindhold samt en tætning af små-lækager på naturgassystemet. Ved optimeringer ved kilden er der således opnået en reduktion på ca. 16 %. Emissionen overstiger dog fortsat grænseværdien. Yderligere reduktion vurderes kun mulig ved afbrænding af røggassen. En sådan installation vil medføre et gasforbrug svarende til 16 gange Isovers samlede gasforbrug og dette vurderes derfor ikke som et miljømæssigt og økonomisk realistisk alternativ. Isover har på den baggrund ansøgt Miljøcenter Odense om en forøgelse af grænseværdien. Ved årets udgang er der ikke modtaget svar på denne ansøgning. 9 TOC: Total Organic Carbon. Indhold af kulstof bundet i organiske forbindelser på gasform. Side 13

14 Miljø og energi Det er lykkedes at reducere udledningen af støv yderligere, så middelkoncentrationen nu er nede på 21 mg/nm 3. Udgangspunktet var i 1999 over 70 mg/nm 3, hvor reduktionsarbejdet blev påbegyndt. De massive reduktioner er gennem årene sket ved procesoptimeringer og renere teknologi. Endvidere er formalinemissionen i 2009 reduceret væsentligt forårsaget af en ny bindertype. Udledningen af NOx og ammoniak er på nogenlunde samme niveau mens udledningen af phenol er forøget. Dette skyldes et højere indhold af fri phenol i resinen, som der arbejdes på om muligt at reducere. Energi Vores arbejde inden for energiområdet har i 2009 koncentreret sig om at opnå en ny aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, idet den hidtidige aftale udløb Den ny aftale, der er indgået, løber til og med 2011 og indeholder ud over generel energistyring en forpligtelse til gennemførelse af en særlig undersøgelse af stabil drift af smelteovnen. Dette projekt er planlagt til Benchmarking i Saint-Gobain viser, at vi i Vamdrup fortsætter førerpositionen som det selskab, der anvender mindst energi pr. nominel kg. Energiforbruget har i 2009 været atypisk i forhold til de seneste 3 år på grund af en lav nominel produktion sammen med afholdelse af mange stopdage. Det har derfor ikke været muligt at overholde de fastsatte nøgletal. I løbet af 2009 er performance målene på den baggrund ændret og dermed tilpasset det reviderede budget, se mål E2(09). Vi har i 2009 formået at øge andelen af fremmede skår fra 58 % (2008) til 68 % (2009) og dette har direkte indfl y- delse på energiforbruget til smeltning af glas, der tilsvarende er reduceret med 7 %. Ud over ovenstående er der i 2009 gennemført konkrete forbedringsprojekter i form af besparelser på tryklyftsystemet via Air Leak Detektion samt tiltag på fi breringsstationerne til sikring af en bedre fordeling af glasulden og dermed muligheden for optimeringer af rumvægten på produkterne. Forbruget af naturgas til fi brering er i løbet af foråret steget begrundet i en reduceret fi berdiameter (micronaire). En lavere micronaire medfører et øget gasforbrug pr. kg, men til gengæld reduceres rumvægten pr. produceret enhed. 140 Luftem issioner Relativ udledning, T/år i forhold til nominel produktion 2005 = indeks Phenol Formalin NOx Støv Ammoniak Side 14

15 Miljø og energi Affald I 2009 er der på virksomheden genereret i alt ton affald, hvilket er på niveau med de seneste 2 år. Langt hovedparten af dette affald er fi berbaseret affald, der dels gentilsættes i processen og dels oparbejdes til granulat der sælges; primært til hulmursisolering. Den samlede genanvendelsesandel har i 2009 været på 91 %. I forhold til den nominelle produktion har fi beraffaldsmængden dog været stigende. Dette er primært begrundet i at der i 2009 er sket en oprydning, idet vi er gået fra en relativt stor til en relativt lille lagerbeholdning. I forbindelse hermed er en del gamle produkter blevet granuleret og dermed genbrugt. Mængden af affald til deponi er i % lavere end Det er lykkedes i 2009 at reducere mængden af fi berbaseret affald til deponi til 40 T. Vi nåede dog ikke målsætningen på maksimalt 30 T. Der arbejdes videre med at reducere mængden af dette affald i 2010; primært ved en forbedret håndtering af brændte produkter. I november måned omlagde vi vores affaldshåndteringssystem således, at vi fi k færre containere til ekstern tømning. Det er forventningen, at vi i 2010 derved sparer en del transportkilometer af vores affald. Endvidere investerede vi i en rollpacker, der knuser vores træaffald, så det bliver muligt at afsætte dette til genanvendelse frem for til forbrænding. Der er i 2009 ikke afsendt affald som farligt gods. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Deponi Forbrænding Genbrug (internt+ eksternt) Fordelingen af affaldsfraktioner Nationale mål 2012 Transport Der har ikke været miljøforbedrende aktiviteter i forhold til den eksterne transport i Den eksterne transport varetages af leverandører; dels af transportører af råvarer og dels af transportører af de færdige produkter. I 2010 er det planlagt at foretage en leverandørevaluering; herunder en vurdering af miljøvurdering af ekstern transport. Overvågning af undergrunden. I henhold til vores miljøgodkendelse skal der hvert andet år ske prøvetagning og analyser af vand fra 6 grundvandsboringer fordelt på vores matrikel. Prøver udtages lige år, og der er altså ikke moniteret på boringerne i Miljøklager og driftsforstyrrelser Der er i 2009 modtaget en enkelt miljøklage fra en nabo vedrørende støj om natten. Støjen stammede fra bakalarmen på vores hjullæssere, der nu har fået monteret væsentligt støjsvagere bakalarmer. Herudover har vi i 2009 haft en væsentlig driftsforstyrrelse, idet der i juni opstod brand i aftrækskanalen til vores smelteovn. Branden opstod ved en forhøjet temperatur i smelteovnen i forbindelse med slitagemålinger. Herved er belægninger blevet antændt. Efterfølgende er procedurerne i forbindelse med udførsel af målinger blevet ændret og spjældløsningerne i aftrækskanalen justeret. Vi har i 2009 haft fokus på forbedret registrering af driftsforstyrrelser og har således registreret 16 hændelser med mindre miljømæssig påvirkning; dels i form af røgudvikling ved små-brande og dels i form af vragede produkter. Overholdelse af vilkår Vilkår til luftemissioner er i 2009 ikke overholdt for TOC og phenol. Vedrørende TOC har målingerne overskredet grænseværdien på 21 mg/nm 3, idet der er målt op til 32 mg/ Nm 3. Efter aftale med Miljøcenter Odense har vi fulgt en handlingsplan for reduktion af emissionen. Udledningen er reduceret ca. 16 %. En enkelt af 3 krævede målinger for phenol overskrider kravværdien på 11 mg/nm 3 i centralskorstenen, idet der er målt 13 mg/nm 3. Overskridelsen er indrapporteret til Miljøcenter Odense. Der arbejdes i 2010 videre på om muligt at reducere emissionen af phenol. Øvrige emissionsvilkår er overholdt. Øvrige vilkår i vores miljøgodkendelse er overholdt. Væsentlige ændringer siden sidste redegørelse. Siden miljøredegørelsen 2008 er der sket ændringer i anvendelsen af bindemiddel. Der er i løbet af året anvendt 2 forskellige bindemiddelrecepter, som har haft indfl ydelse på primært formaldehyd- og phenolemissionen. Det er besluttet fra 2010 kun at fortsætte med den ene, som giver en markant lavere formaldehydemission, men som i 2009 har bidraget til en øget phenolemission. Side 15

16 Miljø og energi Miljø og Energi - målopfyldelse 2009 Mål M1 (09) Fastlæggelse af rammer for vilkår i miljøgodkendelse vedrørende luftemissioner. Målet vedrørende luftemissioner vurderes delvist nået, idet vi den 6/ modtog en afgørelse om ændret luftmåleprogram. I forlængelse af at vi efter en væsentlig optimeringsindsats ikke har kunnet overholde det fastsatte krav for TOC-emissionen har vi søgt om en ændret grænseværdi for denne parameter. Der er den 31/ ikke modtaget en afgørelse på denne ansøgning. Vedrørende støjemission har vi ikke afsluttet nye beregninger for planlagte ændringer på taglæsseplads. Mål M5 (09) Etablering af OpEx-program for løbende forbedring inden for Miljøområdet. Målet er delvist nået, idet der er igangsat arbejde med beskrivelse, organisering og aktivering af program for løbende forbedringer for Miljøområdet. Der var budgetteret med afholdelse af minimum 1 Kaizen event med miljøforbedring som emne. Dette er ikke nået. Mål M2 (09) Etablering af de nødvendige forudsætninger for at kunne beslutte om virksomheden vil gøre anvendelse af ISO (LCA-analyser). Målet er nået, idet der er udarbejdet et beslutningsgrundlag. Det er aftalt med Saint-Gobain at Isover Vamdrup i 2010 samarbejder om udarbejdelse og implementering af LCA for udvalgte produkter. Mål M3 (09) Nedbringelse af fiberbaseret affald til deponi til max 30 tons årligt. Målet er ikke nået, idet der er håndteret 40 T fi berbaseret affald til deponi. Mængden er dog reduceret væsentligt i forhold til 2008, hvor mængden var 157 T. Målet videreføres til Mål M4 (09) Undersøge de miljømæssige konsekvenser ved at overgå til MRB-baseret 10 bindemiddelsystem. Projektet er ikke gennemført, idet der i stedet anvendes en anden type binder. De miljømæssige konsekvenser heraf er beskrevet under resultatafsnittet. 10 More Reactive Binder, hvor hærdningen foregår ved lavere temperatur. Side 16

17 Miljø og energi Mål E1 (09) Opnå indgåelse af ny aftale med Energistyrelsen Mål er nået, idet der er indgået ny aftale den 1/ Mål E2 (09) Overholdelse af følgende performancemål: Nøgletallene er indekseret med 2005 som indeks 100: Mål Mål Resultat Energiforbrug pr. nominel kg* Totalt elforbrug pr. kg* Totalt gasforbrug pr. kg* Elforbrug til smeltning Gasforbrug til fi brering Genbrugsglas pr. fi breret glas Min ,4 * Målene er revideret pr. 15/ med baggrund i revideret budget. Mål for gasforbrug er ikke nået. De øvrige performancemål er nået. Mål E3 (09) Kompentenceopbygning og bevidstgørelse vedrørende energiforbrug. Målet er delvist nået idet arbejdet med udarbejdelse af lokale energinøgletal er igangsat. Der er desuden udarbejdet dynamiske nøgletal, som giver et billede af energiforbruget uafhængigt af produktionens størrelse. Mål E4 (09) Identifikation af 8 forbedringsmuligheder med henblik på reduktion af energiforbruget. Der er afholdt en workshop og bl.a. her identifi ceret 8 forbedringsprojekter. Disse er medtaget på vores screeningsliste over mulige energiprojekter og skal vurderes nærmere før beslutning om eventuel gennemførelse. Et enkelt projekt er medtaget på handlingsplanen MÅL OG HANDLINGSPLANER 2010; Miljø og Energi Mål M1 (10) Udarbejdelse og anvendelse af LCA for udvalgte produkter. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Udarbejdelse af databasis i samarbejde med central SG LCA-gruppe. - Implementering og anvendelse af LCA. Miljøpolitik RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE OG NATUREN er alles ansvar og udgør grundlaget for vores virksomhed og er en forudsætning for at nå vores mål. Vi skal bidrage til at forbedre såvel det ydre som det indre miljø ved at forsyne samfundet med højværdige isoleringsprodukter, som giver energibesparelser samt en effektiv beskyttelse mod brand og støj. Vi skal opfattes som værende en miljøforsvarlig virksomhed og aktivt arbejde med at forebygge miljøuheld og driftsforstyrrelser med konsekvenser for miljøet. Vi skal stræbe efter at reducere anvendelsen af naturens ressourcer ved at tage hensyn til alle miljøaspekterne i hele produktets livscyklus. Vi skal overholde miljølovgivningen. Vi skal aktivt og åbent informere om miljøforhold omkring vores produkter og vores produktionsanlæg. Vi sikrer dette gennem kompetente medarbejdere, som arbejder efter et levende miljøledelsessystem og som altid leder efter forbedringsmuligheder. Side 17

18 Miljø og energi Mål M2 (10) Nedbringelse af fiberbaseret deponi til max 20 tons årligt. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handling: - Gennemførelse af tilbageføring af fi berbaseret støvafsugning til container 5. - Etablering af forbedret håndtering af brændte produkter. - Gennemførelse af SIX Sigma projekt for eliminering af karantænesætning af Tag-produktion. Mål M3 (10) Fastlæggelse af rammer for vilkår i miljøgodkendelse vedrørende luft- og støjemissioner. Mål E2 (10) Overholdelse af følgende performancemål: Nøgletallene er indekseret med 2005 som indeks 100: Mål Energiforbrug pr. nominel kg 106 Elforbrug til smeltning 93 Gasforbrug til fi brering 95 Genbrugsglas pr. fi breret glas Min. 68% Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Minimering af produktionen af egne skår. - Konstant tilpasning af receptur til max skårtilsætning. - Optimering af feeder gasindstillinger. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Bringe TOC og phenolemissionen til overensstemmelse med de til enhver tid gældende vilkår. - Opdatere og actionsætte støjberegninger (ekstern støj) i forhold til planlagte ændringer på lagerplads for tagprodukter. Mål E1 (10) Benyttelse og påvirkning af aftaler og lovgivning for energiområdet. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handling: - Vært for Folketingets Energiudvalg. - Støtte af interesseorganisationer for påvirkning af lovgivning på området. Mål E3 (10) Kompentenceopbygning og bevidstgørelse vedrørende energiforbrug. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - Uddannelse af Energiudvalget indenfor begrænsning af energiforbrug. - Synliggørelse af Energinøgletal. - Sluk lys -kampagne Mål E4 (10) Gennemførelse af 5 identificerede energiprojekter. Målet planlægges nået ved at iværksætte følgende handlinger: - NIR-test og implementering. - Særlig undersøgelse for stabil ovndrift. - Involvering i CRIR udviklingsprojekt for Ø400 mm teknologi. - Forbedret modellering af energiforbrug ved forskellige produktionsniveauer. - Forprojekt for online måling og registrering af energiforbrug. Energipolitik RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE OG NATUREN er alles ansvar og udgør grundlaget for vores virksomhed og er en forudsætning for at nå vores mål. Vi skal arbejde for, at vores isoleringsmateriale skal produceres med mindst mulig energiforbrug. Vi skal engagere alle i en åben dialog med hensyn til energibesparelser. Vi skal oprette årlige energibesparelsemål. Vi skal samarbejde med leverandører og myndigheder i energispørgsmål. Vi skal opfylde relevant lovgivning og andre krav indenfor energiområdet. Side 18

19 Sundhedsfremme SUNDHEDSFREMME Væsentlige sundhedsforhold Virksomhedens væsentligste fokusområder for sundhedsarbejdet kan kategoriseres således: Kost Rygning Alkohol Motion Stress Kost Vi har en kantineordning, der benyttes af ca. 70 medarbejdere dagligt. I kantinen er der fokus på at servere grønt, groft og varieret mad. Skiftgående medarbejdere har mulighed for at købe mad i automater eller fra frost. Alle medarbejdere har fri adgang til gratis frisk frugt. Sund kost forebygger udviklingen af fedme og en række livsstilssygdomme, herunder type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, fl ere kræftformer, slagtilfælde, forringet livskvalitet m.m. Sund kost giver mere energi og overskud i hverdagen og hermed større effektivitet og færre fejl. Alligevel viser resultater af sundhedstjek foretaget på 98 af vores medarbejdere i perioden 2007 og 2008 følgende: 44 % har for høj fedtprocent 21 % har forhøjet blodsukker 14 % har forhøjet Cholesteroltal Rygning Der har siden 1. januar 2009 været totalt rygeforbud på virksomhedens område. Medarbejder-ne er i denne forbindelse blevet tilbudt rygestop-kurser. Ifølge KRAM-undersøgelsen gennemført af Statens Institut for Folkesundhed dør men-nesker om året af rygning i Danmark. I gennemsnit dør rygere 10 år tidligere end ikke-rygere. Ca. 22 % af Isovers medarbejdere ryger dagligt (jf. tal fra foråret 2009). Alkohol Virksomheden har en alkoholpolitik med faste retningslinjer og procedurer ved mistanke om påvirkning af alkohol/ stoffer. Ved mistanke anvendes alkometer eller drugtest. Hvis medarbejderen ønsker det, tilbyder virksomheden behandling. Tilfælde af misbrug af alkohol eller stoffer blandt vores medarbejdere forekommer, men er forholdsvis sjældne. Motion Virksomhedens sportsklub giver tilskud til forskellige sportsaktiviteter f.eks. svømning, bad-minton og motionscenter. Klubben støttes fi nansielt af virksomheden og drives af medarbej-derne selv. Der er herudover tradition for deltagelse i forskellige sportsaktiviteter og konkur-rencer: Koldingløbet, Tæl-dine-skridt-konkurrence, Petangue-turnering m.m. Motion giver sundere medarbejdere med mere overskud, større effektivitet og arbejdsglæde samt mindre sygefravær. På trods af virksomhedens mange tilbud på motionsområdet, ser virkeligheden således ud: 42 % af medarbejderne har et lavt eller meget lavt kondital (jf. sundhedstjek 2007 og 2008) 2/3 oplever jævnligt smerter i ryg/nakke/lænd (jf. sundhedstjek 2007 og 2008) Kun 7 % af benytter sig af tilbud om tilskud til valgfrit motionscenter Kun 13 % af cykler jævnligt på arbejde En stor del af vores medarbejdere har overvejende stillesiddende arbejde og mange har skiftende arbejdstider. Stress Forebyggelse og behandling af stress er en del af virksomhedens ansvar. Vi har derfor en psykolog tilknyttet, der kan hjælpe de medarbejdere, som skulle blive ramt af stress eller være på vej til det. Ligeledes arbejdes der målrettet med håndtering af sygefra-vær - tilgangen er coachende med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Sundhedstjek samt selvvurderet helbredsundersøgelse foretaget i foråret 2009 indikerer at % af vores medarbejdere oplever at de er middel påvirket af stress. Resultat 2009 Der har været ekstraordinært fokus på sundhedsfremme i I marts 2009 indgik vi i et sundhedsprojekt i samarbejde med Green Network og modtog i den forbindelse diplom for vores sundhedsredegørelse. Side 19

20 Sundhedsfremme Gør sunde valg til gode vaner Vi har mange positive tiltag på sundhedsområdet bl.a. tilskud til fi tness og sportsaktiviteter i fritiden, sundhedstjek, frugtordning, deltagelse i forskellige kampagner bl.a. cykel på arbejde, rygestopkurser m.m. På trods af dette må vi konstatere at sundhedstilstanden blandt vores medarbejdere kunne være bedre. Resultater af sundhedstjek foretaget i 2007 og 2008 viser at 44 % af de undersøgte har for høj fedtprocent i blodet og 42 % har et lavt eller meget lavt kondital. Vi vurderer at forhold på virksomheden, som f.eks. overvejende stillesiddende arbejde, skif-tende arbejdstider og usund madkultur, kan være medvirkende årsager til disse tal. Formålet med deltagelse i projektet med Green Network og det efterfølgende sundhedsarbejde er derfor: 1. At sætte ekstraordinært fokus på sundhedsfremme for herigennem at forbedre medarbej-dernes generelle sundhedstilstand. 2. At skabe et fællesskab på tværs af medarbejdergrupper gennem sunde aktiviteter og høj grad af medarbejderinvolvering. 3. At skabe struktur og rammer for sundhedsarbejdet. Som en del af projektet har vi været igennem en større kortlægningsproces hvor alt fra an-tallet af rygere til forbruget af fødevarer i kantinen, er blevet analyseret. Kortlægningen har, sammen med en høj grad af medarbejderinvolvering og en struktureret tilgang til sundhedsarbejdet, dannet grundlag for konkrete mål- og handlingsplaner for det fremtidige sundhedsarbejde. Sundhedsarbejdet tager udgangspunkt i KRAM-faktorerne; kost, rygning, alkohol og motion, jf. Det Nationale Råd for Folkesundhed. Vi har herudover valgt at tilføje et S for stress, da vi mener at det psykiske arbejdsmiljø påvirker vores sundhed på lige fod med de øvrige og mere håndgribelige faktorer. Ny kantineordning I august 2009 indviede vi en ny kantineordning. Udbuddet i kantinen er hermed gået fra da-gens ret og smørebrød til buffet med fokus på grønt, groft og fedtfattigt. Indførelse af det nye og sundere udbud i kantinen har været en succes. Organisering af sundhedsarbejdet I 2009 blev der nedsat en styregruppe bestående af 4 medlemmer. Styregruppen har det overordnede ansvar for sundhedsarbejdet på virksomheden, herunder implementering og ved-ligeholdelse af tiltag, kommunikation, budgetopfølgning, forankring m.m. Styregruppen mødes 4-6 gange årligt og refererer til den øverste ledelse og samarbejdsudvalget. I forbindelse med projektet udarbejdede virksomheden i 2009 en sundhedspolitik. Side 20

Redegørelse for ARBEJDSMILJØ MILJØ ENERGI. Saint-Gobain Isover a/s

Redegørelse for ARBEJDSMILJØ MILJØ ENERGI. Saint-Gobain Isover a/s ARBEJDSMILJØ MILJØ ENERGI Indholdsfortegnelse Redegørelse 2008, Basisoplysninger side 1 Ledelsens redegørelse side 2 Fremstilling af glasuld side 3 Væsentlige arbejdsmiljø- og arbejdsmiljøforhold side

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Redegørelse for Sundhed hos Saint-Gobain Isover a/s

Redegørelse for Sundhed hos Saint-Gobain Isover a/s 2009 Redegørelse for Sundhed hos Saint-Gobain Isover a/s The logotype Le logotyp gør sunde valg til gode vaner Pantone black 100% 1. Forord ledelsens beretning...2 2. Stamoplysninger...2 3. Præsentation

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Taulov centrallager. Arbejdsmiljøstrategi 2014

Taulov centrallager. Arbejdsmiljøstrategi 2014 Taulov centrallager Arbejdsmiljøstrategi 2014 For 2013 opnåede vi følgende resultater i forhold til vores mål 0 arbejdsulykker 2013. 2 alvorlige arbejdsulykker. Fastholde et højt fremmøde på 97 %. Fremmøde

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA-redegørelse 2013 Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA redegørelse 2013 Beskrivelse af virksomheden Søndergaard Nedrivning A/S er en familievirksomhed grundlagt i 1958

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

Ledelseshåndbog. Niveau 1

Ledelseshåndbog. Niveau 1 Ledelseshåndbog Niveau 1 Ledelseshåndbog niveau 1 Revision: 26. oktober 2012 Udarbejdet af: Allan Bruus Ikraft. Dato: Indholdsfortegnelse Niveau 1... 1 Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Systemstruktur 4 Politikker

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse April 2013 - side 1 WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse Den årlige arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøloven indeholder krav om, at arbejdsmiljøorganisationen årligt drøfter og tilrettelægger

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Pladsoptimering i transportmidler

Pladsoptimering i transportmidler Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er eller ansøger om at blive akkrediteret til inspektion af arbejdsmiljø og/eller certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005 Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram Juni 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 ARBEJDSMILJØMÅL 4 3 BYGGEPLADSPOLITIKKER 5 4 KRAV TIL ENTREPRENØREN 8 5 BYGHERRENS INDSATSER 10 6 KOMMUNIKATION

Læs mere

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering af energiledelsessystemer. 2. FORMÅL Denne retningslinje fastlægger

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1.

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1. Notat Miljøteknisk beskrivelse for Hammel Fjernvarme Plan- og virksomhedsområdet J.nr. Ref. Den (Indsendes til kommunen med kopi til Miljøministeriet, Miljøcenter Århus) Oplysningskrav ved ansøgning om

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere