Patientforløbsprogram for rygområdet
|
|
- Filippa Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af udvikling af kronisk ryglidelse. På side 3 beskrives kort patientforløbet for en patient med nyopståede rygsmerter. På side 4 findes et diagram over forløbet for patienten med rodpåvirkning På side 5 findes et diagram over forløbet for patienten uden rodpåvirkning. Praksiskonsulenterne på rygområdet i Region Syddanmark: Mikael Busse, kiropraktor, praksiskonsulent på kiropraktorområdet Flemming Pedersen, fysioterapeut, praksiskonsulent på fysioterapiområdet Steen Trabjerg, praktiserende læge, praksiskonsulent på Rygcentret John Banke, lægefaglig konsulent, Praksisafdelingen, tlf , mail: john.banke@regionsyddanmark.dk Yderligere oplysninger samt udlevering af foldere henvendelse til: Nina Christensen Praksisenheden i Kolding Nina.Christensen@regionsyddanmark.dk På side 6 og 7 findes risikostratificeringsværktøjet STarT med spørgsmålene på side 6 og på side 7 en kort beskrivelse af STarT samt hvad inddelingen i 3 grupper indicerer. På side 8 er beskrevet den udvidede lænderygundersøgelse, ULRUS. De kiropraktorer og fysioterapeuter, der udfører ULRUS, skal findes på VisInfoSyd under kontaktinformation og vælge fysioterapeuter eller kiropraktorer. RELEVANTE LINKS Forløbsbeskrivelse om lænderygdom på VisInfoSyd: Rygcentrets kontaktoplysninger på VisInfoSyd: Opdaterede adresseoplysninger på deltagende ULRUS undersøgere ordnet kommunevis: Materialer fra de afholdte rygkurser samt udskriftvenlig STarT skema: Præsentationerne fra de afholdte rygkurser: 2
3 Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/ væsentlig ændring i en bestående tilstand. Forløbet i primærsektoren Forløbet er opbygget med planlagt kontakt til faste tidspunkter: T = 0, T = 2 uger, T = 4 uger og T = 8 uger. T = 0 (første gang patienten henvender sig til læge/ kiropraktor): Der optages anamnese og foretages undersøgelse samt risikovurdering (STarT). Der foretages diagnostisk triage mhp. at placere patienten i en af flg. grupper: 1. Red flags relevant udredning startes. Ved sphincterforstyrrelser eller svær parese Akut Modtageafdeling 2. Lændesmerter med tegn på rodpåvirkning (dvs. dermatomale føleforstyrrelser, refleksudfald, parese eller positiv Strakt Benløft Test). 3. Lændesmerter uden tegn på rodpåvirkning. Der gives grundig information om det sædvanligvis godartede forløb. Der tages stilling til eventuelt behov for sygemelding/ skånefunktion og aflastning, for smertestillende medicin, manuel behandling og specifikke øvelser eller anden nonfarmakologisk smertelindrende behandling. Undervejs i forløbet Det vurderes, om der er red flags i form af sphincterforstyrrelser eller svær parese. Hvis det er tilfældet henvises straks til Akut Modtageafdeling. Hvis patienten er i klar bedring: Det vurderes, om alminde lige daglige funktioner, inkl. job, kan genoptages, evt. delvist og/eller med skånefunktion. Det vurderes end videre, hvornår relevant træning kan iværksættes. Ved helt uacceptable symptomer kan der henvises til Rygcentret. Patienter uden rodpåvirkning som er i 1) højrisikogruppe eller 2) mellemrisikogruppe og sygemelding ifølge STarT 1, kan af den alment praktiserende læge ved T = 2 henvises til udvidet lænderygundersøgelse hos kiropraktor eller specialuddannet fysioterapeut, hvis der er utilfredsstillende fremgang (se side 7). Såfremt patienter i STarT gruppe 3 ved T = 4 endnu ikke er i klar bedring, kan de henvises til MR-scanning af enten alment praktiserende læge eller kiropraktor til enhver røntgenafdeling i Region Syddanmark. Når svaret på MRscanningen og evt. udført udvidet rygundersøgelse foreligger konkluderes og der lægges en plan for det videre forløb. Som hjælp er oprettet en hotline på Rygcentret, hvor man kan få hjælp i forbindelse med tolkning af MR billeder sammenholdt med patientens klinik. Se VisInfoSyd. Efter 8 ugers lænderygsymptomer uden rodpåvirkning henvises patienten til rygcentret til videre undersøgelse, hvis de tiltag, der har været forsøgt, har været uden tilfredsstillende fremgang. Efter henvisning til rygcentret foretages rutinemæssigt MR-skanning, hvis patienten ikke har været scannet inden for det sidste år (hvis der er væsentligt nytilkommet kan MR gentages uanset den foreliggende er mindre end 1 år gammel), samt klinisk undersøgelse samt tværfaglig konference og hvis indiceret, tværfaglig vurdering. Der rådgives omkring smertehåndtering og behandling samt tages stilling til eventuelt forslag til videre genoptræning og rehabilitering. Tilbagemelding til henviser og eventuelt andre relevante parter omkring diagnose, prognose og behandlingsmuligheder. 1. STarT er en forkortelse af Subgroup Targeted Treatment. Kaldes også STarT Back Screening Tool. Se mere side 6. 3
4 Rodpåvirkning T = 0 Sphincterforstyrrelser, svær parese? Start behandling Akut henvisning til neurokirurgisk vurdering T = 2 uger Sphincterforstyrrelser, svær parese? Fortsæt relevant behandling T = 4 uger Sphincterforstyrrelser, svær parese Stærke smerter eller parese eller svært nedsat funktionsniveau Fortsæt behandling Henvises til Rygcenter T = 8 uger Tilfredsstillende fremgang Ved bedring undervejs vurderes om alm. aktiviteter kan genoptages. 4
5 Ikke rodpåvirkning T = 0 Rådgivning, evt. behandling. STarT-skema udfyldes. T = 2 uger Revurdering. Høj risiko ifølge STarT-skema eller mellemrisikogruppe og sygemeldt? Fortsæt eller start behandling Henvis evt. til Udvidet LændeRygUnderSøgelse (ULRUS) T = 4 uger Ved utilfredsstillende fremgang: Fortsæt eller start behandling T=4 uger Fortsæt eller start behandling i henhold til konklusion/plan på evt. ULRUS. Henvis evt. til MR-scanning. MR viser normale forhold. Fortsæt behandling. MR-svar svært tolkelig. Konferer med rygcenter. MR viser svær patalogi T = 8 uger Tilfredsstillende fremgang Henvis til rygcenter 5
6 STarT en guide til bedre rygbehandling Spørgeskema Tænk tilbage på de seneste 2 uger og marker dit svar på følgende spørgsmål: 1. I løbet af de seneste 2 uger har mine rygsmerter bredt sig ned i mit/mine ben Scoring 2. Jeg har haft smerter i mine skuldre eller nakke i løbet af de seneste 2 uger 3. Jeg har kun gået korte afstande på grund af mine rygsmerter 4. I løbet af de seneste 2 uger har jeg klædt mig langsommere på end normalt på grund af rygsmerter Total score 5. Jeg føler det er usikkert for en person i min tilstand at være fysisk aktiv 6. Mine rygsmerter gør mig bekymret meget af tiden 7. Jeg føler mine rygsmerter er forfærdelige, og de aldrig bliver bedre 8. Jeg har generelt haft svært ved at nyde alle de ting, som jeg plejer at nyde 9. Hvor generende har dine rygsmerter været de seneste 2 uger? Subscore Slet ikke Lidt Middel Meget Extremt Forskning i Storbritannien Udvikling af STarT Back Tool og test af dens prognostiske gyldighed i kohorteundersøgelser af 3000 personer. Afprøvning af dets effekt ved patientsforløb i et randomiseret kontrolleret forsøg med 800 personer. Forskning i Danmark a) STarT Back Tool er oversat til dansk og valideret. b) STarT Back Tool har potentiale til at hjælpe beslutningsprocessen i primær og sekundær sektor og til at udarbejde et fælles sprog mellem dem. Derfor søges dette værktøj implementeret i primær sektor i Region Syddanmark. References 1. Hay EM, Dunn KM, Hill JC, et al. A randomised clinical trial of subgrouping and targeted treatment for low back pain compared with best current care. The STarT Back Trial Study Protocol. BMC Musculoskeletal Disorders, 2008;9:58 doi: / Hill JC, Dunn KM, Hay EM. A comparison of two primary care back pain screening tools. Improving Effectiveness of Treatment, The Society for back Pain Research. Keele Hall, Keele University, Staffordshire, UK, Hill JC, Dunn KM, Lewis M, et al. A primary care back pain screening tool: Identifying patient subgroups for initial treatment. Arthritis & Rheumatism (Arthritis Care & Research) 2008;59: Hill JC, Dunn KM, Mullis R, et al. Validation of a new low back pain subgrouping tool for primary care (the STarT Back Tool). Rhuematology,
7 Et kort screening spørgeskema, der vurderer den sandsynlige prognose og den type af behandlingsforløb, patienten har behov for. Spørgeskema STarT er et kort 9 punkts spørgeskema der kan anvendes som guide i den kliniske vurdering af patienter med uspecifikke rygsmerter. STarT inddeler ryg patienter i tre grupper i forhold til deres sandsynlige prognose. Skemaet tager både hensyn til fysiske, psykologiske og håndteringsmæssige aspekter af patienternes rygproblem. STarT udfyldes elektronisk af lægen i forbindelse med den indledende kliniske undersøgelse. De 9 spørgsmål på STarT skemaet danner en score, som bruges af klinikeren til at vurdere og planlægge det mest hensigtsmæssige forløb for patienten. Klassificering efter STarT foregår således: Klassificering Behandling Gruppe 1 Lav risiko for dårlig prognose Total point = 3 eller mindre Rådgivning lav kompleksitet Lav risiko for udvikling af kronicitet. Til patienterne i denne gruppe er rådgivning og information den primære behandling. Patienten forsikres om den gode prognose, men informeres om genhenvendelse såfremt symptomerne ikke er i bedring indenfor 14 dage. Henvisning til videre behandling er ikke umiddelbart indiceret, patienten kan afsluttes. Gruppe 2 Middel risiko for dårlig prognose Total point = 4 eller mere Pointscore 5 til 9 = 3 eller mindre Fysisk tilgangsvinkel til behandling medium kompleksitet Medium risiko for udvikling af kronicitet. Patienten tilbydes rådgivning og information, samtidig er der indikation for henvisning til videre behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor med fokus på den fysiske problemstilling, da der i denne gruppe ikke er svære psykologiske eller håndteringsmæssige problemstillinger. Rådgivning, fysisk behandling, håndtering af psykosocial faktorer høj kompleksitet Psykosocial og fysisk tilgangsvinkel til behandling. Gruppe 3 Høj risiko for dårlig prognose Total point = 4 eller mere Høj risiko for udvikling af kronicitet. Patienten tilbydes ligeledes rådgivning og information. Udover henvisning til videre fysisk behandling som i gruppe 2, bør der i denne gruppe desuden være målrettet fokus på psykologiske og håndteringsmæssige problemstillinger. Pointscore 5 til 9 = 4 eller mere Hvordan kommer jeg i gang? STarT værktøjet findes i elektronisk form som en pop-up, når du er tilmeldt datafangst og bruger ICPC kodning. Det er koderne L03, L84 og L86, der ved patientens første konsultation vil udløse STarT-skemaet. Tilmeding til STarT foregår samme sted i lægesystemet som du tilmelder dig de øvrige datafangstmoduler som diabetes, KOL o.s.v. 7
8 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk Region Syddanmark Udvidet LændeRygUnderSøgelse ULRUS Et tilbud til praktiserende læger om udvidet rygundersøgelse hos specialuddannet fysioterapeut eller kiropraktor Kriterier for henvisning til ULRUS Praktiserende læger kan efter 2 uger uden klar bedring og uden klar rodpåvirkning og hvor anden ætiologi er udelukket henvise følgende patienter til ULRUS: 1. Lænderygpatienter med høj risiko for at udvikle kronisitet jævnfør STarT gruppe Patienter i mellemrisikogruppen jævnfør STarT gruppe 2, som er i risiko for at blive sygemeldt eller for fortsat sygemelding. Hvordan henviser du? Henvisning sker elektronisk via henvisningshotellet Til fysioterapeuter bruges fysioterapihenvisningen. Til kiropraktorer bruges speciallægehenvisningen. Der skal stå ULRUS på henvisningen samt henvisningsårsag, relevante anamnestiske oplysninger inklusive STarT gruppe og gerne ICPC diagnosekode samt even tuelt diagnoseforslag. Kiropraktoren/fysioterapeuten vil indkalde patienten senest en uge efter patienten har henvendt sig. Senest 14 dage efter 1. undersøgelsesdato vil lægen via EDI-FACT modtage undersøgelsesrapport (epikrise) med anbefalinger til det videre forløb. Da hver faggruppe har sit eget henvisningshotel må man enten skrive 2 separate henvisninger eller sammen med patienten aftale, hvilken faggruppe patienten vil opsøge. Hvilke undersøgere kan du henvise til? Alle behandlere, som indgår i ordningen og som kan udføre ULRUS, kan ses på VisInfoSyd.dk under kontaktinformation/fysioterapeuter eller kiropraktorer. Økonomisk set påføres patienten ikke meromkostninger i forhold til vanlig henvisning. NB: Vigtigt at patienten er informeret om at henvisningen drejer sig om ULRUS.
Patientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereLændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
Læs mereSTarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Læs mereUdvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen
Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den
Læs mereForløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,
Læs mereRygmonitorering i Region Syddanmark
Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede
Læs mereRedegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet
April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte
Læs mereICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark
ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team,
Læs mereNYOPSTÅEDE LÆNDESMERTER
PATIENTFORLØB NYOPSTÅEDE LÆNDESMERTER Version af d. 23. september 2009 Arbejdsgruppens deltagere Claus Manniche (formand) Bente Thomsen (faglig sekretær) Lisbeth Hartvigsen Hanne Albert Jannie Beier Flemming
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereForløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren
Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren Udvidet Rygudredning Revision kvalitetsudviklingsdatabasen FysDB Ny forskning Stratificering af lænderygpatienter: STarT9 v.
Læs mereICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Læs mereDISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...
DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps
Læs mereNYOPSTÅEDE LÆNDESMERTER Såvel førstegangs som recidivsmerter
PATIENTFORLØB NYOPSTÅEDE LÆNDESMERTER Såvel førstegangs som recidivsmerter D. 14. juni 2010 Arbejdsgruppens deltagere Claus Manniche (formand) Bente Thomsen (faglig sekretær) Lisbeth Hartvigsen Hanne Albert
Læs mereVelkommen til udviklingsklinikkens certificeringsmodel for kliniske retningslinjer for klassificering og udredning af personer med nakke problemer.!
Om certificeringen Velkommen til udviklingsklinikkens certificeringsmodel for kliniske retningslinjer for klassificering og udredning af personer med nakke problemer.! Meget tyder på, at vi som klinikkere
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter
Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet
Læs mereAftale med kiropraktorer om patientforløb for patienter med nyopståede lændesmerter
Aftale med kiropraktorer om patientforløb for patienter med nyopståede lændesmerter Kapitel 1 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Kiropraktorkredsforeningen i Region Syddanmark og Region Syddanmark
Læs merePROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB
KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereNår ryggen giver problemer
Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et
Læs mereEn undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Læs mere1-2 læger søges til Sundhedshus Langeland
1-2 læger søges til Sundhedshus Langeland regionsyddanmark.dk www.flyttillangeland.dk Flyt ind i nyt sundhedshus Flyt ind i et moderne sundhedshus Sundhedshuset i Rudkøbing er designet i samarbejde med
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereHvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?
Kommunikation med læge i pakkeforløb Landsoverenskomst om Kiropraktik 2017-20 Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Konkrete eksempler relateret til pakkeforløb (speciale 64) i Landsoverenskomst
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 3.712 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 52% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet
Læs mereHVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Læs mere01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for multipel sklerose under specialet: neurologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold
Læs merePatientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter. Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012
Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012 NY AFTALE PÅ MUSKELSKELETOMRÅDET STIGENDE RYGKIRURGISK AKTIVITET => NYE NATIONALE RETNINGSLINJER
Læs mereFysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereNyt sundhedshus i Rudkøbing nye faglige muligheder
Praktiserende læge søges til: Nyt sundhedshus i Rudkøbing nye faglige muligheder www.flyttillangeland.dk Flyt ind i nyt sundhedshus Flyt ind i et nybygget sundhedshus og bliv en del af et fagligt fællesskab
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereLændesmerter i Fyns Amt
Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver
Læs mereEvaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Skottenborg 26 DK-8800
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereMiniguide: Stærk ryg - hurtigt
Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Passer du ikke på din ryg, kan du få kroniske smerter. Her får du fem simple øvelser, der er med til at holde din ryg stærk hele livet Af Trine Kjærside, måned 2012 03 Tag
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereElektronisk version. Spørgeskemaundersøgelse. Alment praktiserende læger. Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark fra 1999-2004
Elektronisk version Spørgeskemaundersøgelse Alment praktiserende læger Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark fra 1999-2004 Gennemføres for Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk
Læs mereDSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12
DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereFå dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave
24 JULE PLANKER Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave Plejer din mave også at få en ekstra delle eller to i december? Bare rolig, i år kommer I FORM dig til hjælp. Redningen hedder PLANKEN
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereFunktionsattest ASK 410 Hofteled/lårben
Funktionsattest ASK 410 Hofteled/lårben afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereHVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres
Læs mereIntroduktion til ICPC og datafangst
Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereLOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereKursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København
Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereFunktionsattest ASK 310 Skulderled/overarm
Funktionsattest ASK 310 Skulderled/overarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereBliv bedre til at håndtere KOL i din praksis
Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning
Læs mereKURSET: PRAKSIS: copyright all rights reserved hamsa yoga studio
KURSET: Teknik bliver til kunst når den udvider ens potentiale. På Hamsa Yoga Studio er det ultimative mål med teknik er at forøge effekten af yogaen, så som stress reduktion, forbedret søvnkvalitet og
Læs mereSammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereKom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereProtecct-M. Nyhedsbrev november2013. Siden sidst
foto: Colourbox Siden sidst Efter en lidt langsom startfase, er det virkelig gået stærkt siden sommerferien, hvilket vi takker jer for. Der er nu tilmeldt 27 lægepraksis med 67 deltagende læger, og den
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereDanish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Læs mereProtecct-M Nyhedsbrev juli 2014
Kære alle Protecct-M deltagere Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, men før vi når dertil, vil vi lade jer vide, hvordan det går for projektet. Vi er nået godt en fjerdedel af vejen mod de 2000
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mere1) Velkommen Gregers bød velkommen, og mødets dagsorden + referatet fra forrige møde blev godkendt uden kommentarer.
Odense, den 23. november 2012 Referat fra det 11. møde i Styregruppen for DAMD, den 20. november 2012 Tilstede: Afbud: Gregers Hansen-Nord, Henrik Schroll, Janus Laust Thomsen og Lone Skjoldaa (referent).
Læs mereSmertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen
Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereOm fjernelse af mandler
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Om fjernelse af mandler Tonsillektomi Øre-næse-hals Afdeling Finsensgade 35 6700 Esbjerg Om fjernelse af mandler (tonsillektomi) Velkommen Vi vil gerne fortælle dig og dine
Læs mereKræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015
Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereGenoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen
Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs mereUdfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereH E L B R E D S E R K L Æ R I N G
Gruppelivsaftale nr. 74020 H E L B R E D S E R K L Æ R I N G Du skal selv udfylde erklæringen og besvare alle spørgsmål omhyggeligt. Du må ikke fortie noget - heller ikke selv om du tror, det er uden betydning
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mere